De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok?"

Transkript

1 De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok? Af Gitte Marling og Helle Juul Bymidterne har fået et løft over det ganske land. Bilerne er blevet fortrængt til fordel for ikke blot en gågade men hele net af gågader med mange nye små og store pladser. Nye belægninger i granit, træer, blomsterkummer, bænke og belysninger danner en behagelig ramme om bylivet. Der er skabt adgang til fjorde og bugter og åbnet op for nye rekreative muligheder. Der er kommet meget mere byliv. Mange cafeer inviterer til ophold og en række byfester, sommer arrangementer og lignende samler byens borgere. Midt på dagen, en almindelig hverdag i august, er der relativt mange mennesker på shopping tur i Thisted, Silkeborg, Herning, Skjern og i Varde. Børnene pjasker i de nye vandkunster, bænkene er besat, og selv de mere uofficielle siddepladser er i anvendelse. Vi er på Jyllandsturné med Center for Byrumsforskning / Real Dania Forskning, for med øjne og krop at opleve hvad der er sket i de jyske byer på byrumsfronten. Forud for turen har centret gennemført en større spørgeskemaundersøgelse til alle danske større bykommuner. Skemaerne, hvori man kan læse om de nyeste initiativer, forbedring og arrangementer, har inspireret til turens tilrettelæggelse. Mange års indsats for bedre byrum og for fodgænger zoner i de centrale bydele synes at bære frugt, og det er en tilfreds Jan Gehl, der gang på gang bemærker sig, at bænkene er placeret fornuftigt i forhold til sol, vind og udsigt, at træer og blomster skaber oaser og vand liv. Man kan ved selvsyn konstatere at udsigtsliner til fjord og landskab er holdt åbne, at bygningernes facader ikke i så høj grad længere er skåret over af baldakiner, og at der er investeret betydelige summer i kostbare belægninger, vandkunst, inventar og belysning. I Thisted og har man sat fokus på aksen langs Storegade fra byens gamle bydel med det centrale torv og ned til havnen. Der hvor gaden ender, finder vi byens havneplads. Med denne nye plads har Thisted fået et nyt centralt mødested, der er planlagt med stor omsorg for gode opholdsmuligheder, vellykket design af orientering, rum og flader og en betagende smuk udsigt over Limfjorden til Mors. Her er der skabt en moderne alminding netop på det sted, hvor byen møder fjorden, og hvor den første pier lå. Pladsen og gadeforløbet er således med til at understrege Thisteds historie og byarkitektoniske værdier. 1

2 Fig. 1 Stemningen er afslappet på Thisteds nye offentlige mødested. Grøn salat på cafébordene. Solene kroppe på siddestenene. Legende børn i vandet og på scenen. Længere mod syd i Varde er byen ved at gøre klar til den følgende dag at modtage Brolæggerlavets pris for smuk belægning på byens gamle kirke- og markedsplads. Gamle og nye belægninger optræder side om side, og brolæggerarbejdet er udført meget professionelt. Tilsammen et meget smukt eksempel på, hvorledes den byarkitektoniske kulturarv værnes til glæde for byens lokale borgere og for byens besøgende. Fig. 2 På byens torv i Varde sender en vandkunst en strøm af vand ned gennem en snoet rende i brostensbelægningen. Vandets tilstedeværelse og retning understreger pladsens hældning og giver samtidig mulighed for leg og oplevelse. 2

3 Her er rart og ufarligt Der er rart i Thisted og Varde, ligesom der er det i en lang række af de andre byer, vi besøger. Behageligt byliv. Ufarligt. Hyggeligt. Væk er alkoholikere og narkomaner. De har fundet mere ydmyge og knapt så besøgte steder at samles. Og godt det samme kan man måske forledes til at mene, for de ser jo ofte snavsede, sølle og måske ligefrem farlige ud. Væk er også de unge, der larmer med rulleskøjter og skateboard. Det er vi måske heller ikke umiddelbart kede af. De ødelægger den nye belægning og henvises derfor som oftest til P- anlæg og tomme baggårde. I det hele taget er der ikke megen skævhed eller megen ungdomskultur at spore i bymidterne. Det kan undre, da aviserne er fyldte med kedelige meldinger om alkohol- og stofproblemer med unge helt ned i 12årsaldren i de ellers så børnevenlige danske provinsbyer. Da de små unge ikke er velkomne på diskoteker og barer foregår øldrikkeri mv. i det skjulte om aftenen i parker og på legepladser. Men det er ikke rigtigt fedt, og de unge synes at kede sig. De har ingen reelle udfordringer og ingen muligheder for at samles frit i det offentlige rum eller for at dyrke et moderne ungdomsliv, der tidligere og tidligere mimer de 18-35åriges byliv. Det er imidlertid også vanskeligt at få øje på indvandres og nydanskernes kulturelle aftryk på provinsbyens hud. De bor her. Det siger statistikken. Men hverken deres religion eller mødekultur er repræsenteret i den nye byarkitektur i vores bycentre. Hvorfor er den i grunden ikke det, kan man med god ret spørge? I centrets spørgeskemaundersøgelse, havde kun to byer besvaret positivt på spørgsmålet vedr. om, der de seneste 5 år var taget initiativer til aktiviteter eller rum for nydanskere eller minoritetsgrupper. En af byerne er Randers, hvor der er etableret et domæne for etniske danskere sammen med kunstner grupper fra byen og det kreative foreningsliv. Det ligger centralt; men ikke direkte ud til et af byens offentlige gamle eller nye pladser. Derfor er det nødvendigt med vejvisere. Således viser små messingstjerner i fortovsbelægningen vej til Underværket, der består af fire bygninger med værksteder, mødelokaler, en lille etnisk handelsbasar og et overdækket torv. Vi er først nået frem til Underværket i Randers efter lukketid; men dørene til det overdækkede torv er åbne, og et par familier har sat sig til at spise aftensmad ved borde i deres butikker. Vi kigger os nysgerrigt om i bygningen. Vi havde forventet at møde en etnisk æstetik, noget udansk midt i Randers eller måske en rå kunstkultur. Det er der ikke meget af. Her er rart, men også lidt for ordentligt. Mest af alt minder bygningen om et kommunalt værested bygget af gedigne materialer og med dansk kunsthåndværk som udsmykning. Måske basarstemningen er mere fremtrædende i åbningstiden, hvor boder og besøgende får bygningen til at træde mere i baggrunden? 3

4 Fig. 3 Underværket i Rander: Allerede på den lille plads foran bygningen fornemmes dettes steds ildsjæle repræsenteret ved små og store hjemmefabrikerede skilte, der på et kreativt dansk fortæller om arrangementer og diverse tilbud. Efter Randers, hvor vi også fik set på den igangværende store omdannelse af pladser og gadeforløb i den centrale bydel, gik turen til Silkeborg. Her vi skulle vi overnatte på et hotel, der er indrettet i forbindelse med omdannelse af byens store gamle papirfabrik. Foruden hotel og boliger indeholder det nye kompleks også et nyt koncerthus, boliger, lokaler til kreative virksomheder, arkitektfirmaer samt kommunalt drevne kunstner værksteder og en række cafeer og nye pladser. Nye planer om at udvide aktiviteterne med en højskole for dans, teater og musik er netop blevet offentliggjort. Den nye højskole får navnet Performance House. 4

5 Fig. 4. Silkeborgs nye kulturmekka, Papirfabrikken, er beliggende ved den hvirvlende Gudenå og et par større søer, og understreger med al tydelighed Silkeborgs lokalisering midt i det overvældende smukke Søhøjland. Vand indgår i mange af byens rum, blandt andet også i rundkørslen ved Papirfabrikken. I forbindelse med Performans House, er der forslag om et interaktivt springvand skabt af kunstneren Jeppe Hein. Foruden, Thisted, Randers, Varde og Silkeborg omfatter turen desuden besøg i Nørresundby, Skive, Ikast, Herning, Skjern, Tarm, Ribe, Vejle, Haderslev, Kolding og Sønderborg. Alle steder er der sket store forbedringer, og vi kan ved selvsyn konstatere, at de jyske byer har gjort en kæmpe indsats for at skabe nye, bedre og smukke byrum. I vores glæde over alle de smukke byrum, de fornuftige indretninger, historien, der træder frem, naturen, vandet og det grønne, blander der sig imidlertid efterhånden også et mismod over, at det hele synes at være blevet meget meget pænt og undertiden uinteressant og uden dynamik, uden ridser i lakken. Pæne rum, pæne mennesker, stilfærdig adfærd, ingen provokationer, intet der skriger eller råber råber os op. Det er den samme slags rum vi møder mange steder. Den store åbne torveplads med nye belægninger, var det torvet i Esbjerg eller i Herning? Pladserne og bylivet minder trods mindre særpræg meget om hinanden. Det er den dansk middelklasses byrum, der entydigt præger billedet. 5

6 Fig. 4. Skive, Esbjerg, Herning, Nørresundby & Ribe. Den danske middelklasses byrum Byen som scene for det sociale og kulturelle møde for udveksling af perspektiver Er det et problem at byrummene er så pæne og inviterer til pæn adfærd? Ja, det mener vi faktisk, at det er. Vi finder, at det er et problem, at vi i vores færden i byen ikke møder noget uforudset eller uventet, eller noget, der f.eks. kan udfordre vores hverdag og vanetænkning. Noget der kan få os til at reflektere over vores eget perspektiv på dette og hint. Noget der får os til at få nye ideer. 6

7 Det er middelklassens smag og æstetik der er repræsenteret i byarkitekturen, fordi byrummene så entydigt henvender sig i deres udformning, funktioner og design til denne gruppe. Det er også middelklassen, der langt hen af vejen står for de arrangementer, som finder sted i byens rum. Vi er også rigtigt mange i denne brede kategori, så der er ikke noget forkert i, at vi præger bybilledet. Men det er vigtigt, at byen som scene for social og kulturel udveksling giver plads til større mangfoldighed og til at møde det fremmede og uventede. Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu (se værket distinktionen fra 1995) er det nemlig ikke fra middelklassen at kulturel og samfundsmæssig fornyelse kommer. I sine teorier om livsstil gør han sig til talsmand for, at middelklassen interesserer sig for borgerskabets kunstformer og livsstil. Efterligner. Men holder sig for det meste til det kendte og sikre, til de anerkendte designs. Ligesom man søger at opføre sig korrekt og tager afstand fra personer, der ikke følger kodeks for opførsel og påklædning. Man vender ryggen til det fremmede og finder det sært eller underligt. Grimt. Man er med andre ord hele tiden på vagt for at falde igennem eller træde ved siden af normer og regler. Hvis alle danske byer og alle byens rum henvender sig til den pæne middelklasse, så forsvinder dynamikken. Og mens vi dør af egen kedsomhed, kæmper byerne deres indbyrdes kamp om at få en plads på landkortet. Vi ved jo, at de danske byer og deres centrale bydele er under konstant økonomisk pres. Konkurrencen mellem byerne indbyrdes er hård, for ikke at tale om konkurrencen fra de stadig flere indkøbscentre og temaparker langs byernes udfaldsveje. Disse centre tiltrækker et meget stort købedygtigt publikum med deres store vareudbud, der ofte udbydes til fordelagtige priser. Knaldtilbud kan f.eks. få den danske middelklasse til at køre langt. Da Bilka i City Syd ved Aalborg senest havde fødselsdagstilbud stod således nordjyder i kø ved kasserne i op til 3 timer for at handle billige sodavand mv. (Nordjyske, ). Så noget tyder på, at der er drive i billige sodavand Samtidig tyder meget på at den entropiske spænding mellem storcentrenes og bycentrenes byliv og shopping tilbud er faldende fordi begge shopping miljøerne går efter de sammen tre ting: ensartede kædebutikker, lidt cafeer og ufarlig mainstream underholdning = samme type af fun shopping! De gamle bykernes kamp for at overleve som byens identitetsskabende brand besværliggøres desuden ved at de traditionelle økonomiske dynamoer er under afvikling, og har været det længe: Småerhvervet forsvinder, havneindustrien bukker under osv. Disse økonomiske drivkræfter skal erstattes af kulturliv og nye oplevelsesorienterede økonomier. Hvordan bærer man sig ad med det i Tarm, Ikast, Herning og Haderslev? Kan pæne byrum og shopping bære byerne fremad? Det tvivler vi på. Vi tror der skal mere til. Byrumsstrategier og programmer der sikrer kulturel dynamik og udvikling Men hvad er det så, dette mere kunne bestå af? Hvad er det vi mener, der bør være de kommende års urban design opgaver? Vi finder, at arbejdet med at vitalisere byens rum og scener må tage det næste skridt fra at skabe smukke rammer til at understøtte strategier for bylivet. Vores forskning og faglige praksis viser os, at der er behov for strategier, der tager afsæt i de lokale aktører, som kan bidrage til at skabe nye hybride byrum med et bredt og mangfoldigt byliv. 7

8 Vi taler ikke blot om aktører, der knytter sig til butikker og shopping miljøer, men også om lokale aktører som musikliv, sportsforeninger, videns og udannelsesinstitutioner, skoler, foreninger, ungdomsmiljøer og erhvervslivet. Udfordringerne til provinsbyerne er udvikling af robuste strategier, der ser byen i et helhedsorienteret perspektiv. At være proaktive i forhold til åbenhed, dialog og inddragelse af flere forskellige aktører i planprocessen, som sikrer ejerskab til proces og resultat. Kravet er ikke udelukkende at se byrummene som center/ forstadsproblematik, men se byrummene som identitetsbærer af byens kvartersprofil som helhed. Det handler efter vores opfattelse om at skabe en ny dynamik mellem indbyrdes fremmede kulturer og livsstile ved at etablere nye byscener for samarbejder mellem kulturinstitutioner, virksomheder og uddannelsesmiljøer; og ved at skabe begivenheder, der rykker og har perspektiv. Også i de mindre byer. Vi vil i det følgende pege på nogle centrale indsatsområder i denne forbindelse. 1. Byernes selvforståelse og branding: For øjeblikket arbejder flere byer med branding strategier. I den forbindelse rejses typisk spørgsmål vedr. hvordan byen forstår sig selv. Der er stor forskel på om arbejdet koncentrerer sig om at fremstille byen ideelt, som et produkt man gerne vil sælge til virksomheder, turister og potentielle middelklasse tilflyttere. Det vil sige at vægten lægges på at præsentere byen, sådan som man forestiller sig målgruppen ønsker det og ser som positivt; Eller om arbejdet tværtimod koncentrer sig om at finde frem til at forstå og kortlægge den historiske identitet sammen med den spirende nye ved at stille spørgsmål ved, hvem vi egentlig er og ved hvem, der er byens brugere og aktører. Det er den sidste nævnte tilgang, som vi vil plædere for. Kun ved at inkludere bredden, det skæve, det rå kan man nemlig skabe en ny dynamisk platform for at arbejde med kulturudvikling. Et eksempel fra Aalborg kan måske uddybe dette: Aalborg er en by, der som så mange andre er under forandring fra industriby til videns - og kulturby. De store gamle industriarbejdspladser er stort set alle borte, i stedet vokser universitet og mere højteknologiske virksomheder. De veluddannede og de uddannelsessøgende er begyndt at præge bylivet og stiller krav om et anderledes kulturliv og nye fritidstilbud. Det er en udvikling, som universitet og kommunen gerne vil støtte. Derfor er man også i Aalborg i gang med at brande byen på ny. Midt i hele arbejdet med at give Aalborg et nyt brand kommer Jacob Ejersbos roman, Nordkraft i boghandlen. Hurtigt efter indspilles romanen som film, der i grå billeder skildrer det rå narkomiljø i Aalborg. Industrimiljøerne. Bagsiderne. Her præsenteres de sider, vi helst vil glemme og arbejde os væk fra. Filmen vakte modsatrettede følelser. Den er katastrofal, mente nogle af byens bannerførere i deres kronikker i den lokale avis. Den tegner et negativt billede af byen. Den viser den grimme industri, som vi altid har hadet for sin hæslighed. Andre havde et andet fokus, og mente af filmen var spændende, fordi den fokuserede ved det unikke ved Aalborg. Det var ikke nødvendigvis narkomiljøerne, man mente; men potentialerne i den rå industriarkitektur og i de områder, der endnu ikke var invaderet af middelklasses smag og livsstil. Aalborg har stadig sprækker, hvor noget alternativt kan spire. Filmen satte fokus på en identitet, som kan udnyttes i den fremtidige kulturudvikling. I dag diskuterer man livligt i byen, om man skal rive den gamle industri ned og bygge nye pæne boliger og kontorer, og anlægge nydelige byrum eller om man skal frelse de store 8

9 volumener og lade dem fungere som katalysatorer for et kreativt udviklingsarbejde med etablering af mødesteder og rum, drevet af et samarbejde mellem kunst, kultur og erhverv. Den igangværende omdannelsen af det nedlagte Nordkraft til kulturcenter er del af en sådan strategi; og Aalborg har endnu flere sådanne industrikulturelle områder: Østhavnen, det store område ved Eternitfabrikken for ikke at tale om det fantastiske område ved cementfabrikken, Portland, hvor der stadig er produktion og rygende skorstene. Beton. Rustent jern. Vild natur. Fantastisk formsprog og volumener. Kan rumlighederne og æstetikken her bringes i spil så har Aalborg noget at byde på, der i en dansk sammenhæng er unik. Vores pointe er med andre ord, at det er vigtigt at have øje for æstetiske potentialer, der er andet end det traditionelle pæne. 2. Et nuanceret og demokratisk byliv Mennesker tiltrækker andre mennesker pointerer Jan Gehl. Hans pointe er endvidere, at det er vigtigt at koncentrere og samle kræfterne omkring centrale strøg eller områder i byen for at skabe en aktiv zone. Vi vil tilføje, at det er vigtigt, at det ikke bare er mere af det samme, som samles; men at der bevidst programmeres et varieret udbud. At der skabes, hvad vi vil kalde offentlige domæner, det vil sige steder og rum, hvor forskellige kulturer mødes og udveksler perspektiv. Det er vigtigt at indskrive nydanskernes kulturer i vores byliv sammen med de unges, de skæves og de anderledes hvis bycentrene skal fungere som kulturelle smeltedigler og fælles domæner som borgerne bredt kan identificere sig med. Det kan ske ved at indrette pladser og offentligt tilgængelige rum på en sådan måde at de inviterer forskellige kulturelle miljøer og livsstilsgrupper til ophold. Sommer vinter, dag, aften og nat. Det kan også ske ved at der arbejdes med event space, hvor der arrangeres forskellige arrangementer, som henvender sig til skiftende målgrupper. Vores fokus i denne forbindelse er altså, at der bør arbejdes bevidst med at skabe rum og begivenheder for større mangfoldighed. 3. De lærende byrum Underholdning har erobret byerne på godt og ondt. Vi vil underholdes når vi har fri, når vi køber ind, skal være sammen med vores børn osv. Det har handelsstandsforeningerne over det ganske land annammet. Derfor arrangeres der forskellige aktiviteter, der kan få shoppingturen til at blive til en oplevelse. Open by Night, Crazy Days, Shopping Sundays osv. trækker Familien Danmark til; men spørgsmålet er, som også rejst ovenfor, om røde pølser, øl, musik, dans og gøgl og særlige tilbud på varer kan skabe en spændende, udfordrende og oplevelsesrig by. Der synes at være en stigende interesse for at kombinere oplevelse med at lære nyt. Det kan være om historiske forhold, om teknik, miljø og forskellige produktionsforhold. Der er i det hele taget stigende interesse for at få indblik i nogle af de processer, som normalt er skjult for offentligheden. Nu hvor vi har fået alle disse fine og smukke byrum, er det spørgsmålet, om de ikke kan bruges som scener for mødet mellem byens videns institutioner, uddannelser, erhvervsliv og det offentlige byliv i almindelighed? Et lille eksempel kan være at skolen rykker ud i byen. Med hele skolen som klasseværelse, var overskriften på en artikel i dagbladet Politikken den 14. oktober i år. Artiklen beskrev et efterårs løb i København, hvor eleverne i 9. klasse fik forskellige opgaver i byens rum til stor 9

10 morskab og interesse for byens andre besøgende. Et andet eksempel er, da Aalborg Katedralskolens musikelever for et par år siden tog opstilling i en række butiksvinduer og leverede deres musikprogram for overraskede borgere. Hvert år på kulturnatten inviterer Arkitektur og Designstuderende fra Aalborg Universitet byens borgere indenfor til udstilling og performans på Gl. Torv. Det tiltrækker rigtigt mange besøgende, fordi det kan kombineres med andre kreative uddannelsers og foreningers arrangementer i byens rum. Teknik og naturfestivals er andre eksempler på uddannelses- og forskningsmiljøernes udnyttelse af den stigende interesse for edutainment i byens rum. Kommunerne er heller ikke sene til at følge op. Selv noget så usædvanligt som muligheden for at komme på besøg på affaldssorteringen i Hjørring, var denne sommer et nyt udflugtsmål med stor søgning. Men disse eksempler er blot små tiltag, og hele aktivitetsområdet kan gøres meget bedre og mere målrettet. Der er mange lokale kræfter og mange nye interessante møder i feltet mellem viden og oplevelse. Det fremtidige arbejde må fokusere på at gøre disse ideer og aktiviteter til mere faste dele af det programmerede byliv for at styrke indholdet i det, vi skal være sammen om i byens rum. 4. Hverdagslivets byrum Hvad er det for typer af byrum vi taler om? Vi mener, det er rigtigt at kræfterne i provinsbyerne samles og integreres med vægt på byernes bymidter og havnefronter. Sådan som det også allerede sker. Dette er især vigtigt i de mindre byer. Det er dog vigtigt ikke kun at fokusere på bytorvet. Stationen, busterminalen og andre transitrum / mellemrum og /hverdagsrum, er vigtige at inddrage, fordi det er her mange mennesker passerer hinanden hver dag. Vi mener, at det er nyttigt at tænke i nye hybride rum, f.eks. rum, der kombinerer funktioner som at vente på bussen eller toget med at informere, underholde eller skabe en uventet oplevelse. Hverdagens byrum bør også kobles op på sund by koncepter, motionsprogrammer og aktiviteter, der kan få alle op af sofaen og ud i byens rum. De aktive byrum er kommet for at blive. De mange centralt placerede skøjtebaner er blevet et hit. Det er vigtigt at designstrategier ikke kun tager højde for årlige arrangementer med maraton og løb i byens gader, skiløb og cykelløb; men tænker i mere permanente strategier for at få sport og fysisk udfoldelse frem i første række. Synliggjort som vigtige bylivsfunktioner. Der er ingen grund til at skolernes idrætsbaner eller at klubbers træningsarealer, skal gemmes bag bygninger og lukkede hegn. Vi vil opfordre til at der fremover tænkes i større transparens og i motions ruter, som integrerede dele af byrumspolitikken. 5. Lommer for uforudseeligheden Kigger vi mod Malmø kan vi finde denne transparens. Svenskerne en lang tradition for åbne dialogorienterede samarbejder, med den klare sidegevinst at der udvikles strategier for de åbne områder, der ikke er i spil og samtidig er proaktiv i forhold til organiseringen af bydelens fremtidige byliv. I forbindelse med beslutningen om placering af Malmø Høgskola på Universitetsholmen i 1997 startede en lang transformeringsproces fra industriby til universitetsby. Universitetsholmen er en del af Västra havnen, hvor bl.a. Kochums har været den afgørende profil gennem mange år. 10

11 Malmø stad greb denne chance for at søge en koncentration af fremtidig byvækst i tæt tilknytning til den indre by, gennem etableringen af 4 Q-books, der fastlagde Universitetsholmens fremtidige udvikling. Samtidig blev der fastlagt en række områder, som blev friholdt for udvikling. Resultatet er fire Q-BOOK s som fastlægger retningslinier for Q book 1; Overordnet bystrategi, Q- BOOK 2+3: Byens gulv Pladser, torve, offentlig /privat, infrastruktur mødet med vandet, mv. og Byens Struktur - arkitektoniske retningslinier for udformning af bygningsstrukturen, og endelig Q- BOOK 4: Kunst i det offentlige rum. En robust planlægning skaber forudsætningerne for de uforudseelige lommer. Midt mellem Västra Havnen og Universitetsholmen, som bl.a. huser regionens imponerende skyskraber Turning Torso og Boo1, ligger der i dag en attraktion, der får Barcelonas skateboardbaner til at blegne. Et ca. 100 x 100 meter hvidt betonfelt, en omvendt æggebakke, der skaber et unikt og anderledes samlingspunkt. Når vi I det danske bymiljø savner mangfoldigheden, den fremmede og det fremmede er det fordi vi ser det åbne og tvetydige som det moderne byrums fornemmeste træk. Mennesket skal udfordres, især tolerancen skal udvides for derigennem at minimere frygten for det anderledes. Fremtidens by skal være åben, inviterende og tilpasningsdygtig overfor forandringer. Fig. 5. skateboard banen i Malmø er i europæisk klasse og et unikt nyt samlingspunkt 11

12 6. Materialer og arkitektoniske udtryk Lad os slå det fast med det samme: vi har ikke noget imod brosten eller andre former for natursten. Tværtimod finder vi dem smukke. Og de bliver kun smukkere i brug. Men vi vil gerne slå et slag for, at de danske provinsbyer tager mod til sig og eksperimenterer med andre former for materialer afhængig af sted og arkitektonisk kontekst. Lys og elektroniske medier er også kommet for at blive i de offentlige byrum. Som led i strategier for at skabe oplevelser, læring og events er disse medier også uundværlige redskaber. Det kunne være spændende at se mere til den elektroniske verden i fremtidens byer. Også i de små byer i Jylland. De danske provinsbyer har noget at byde på De store danske provinsbyer er aktive på den kulturelle front. Rock koncerter, festuger og meget mere skaber omtale og energi. De mindre og små provinsbyer har det vanskeligere. Det kan godt være, man ikke her gæstes så ofte af avantgarden inden for kunst og kreative fag. At man ikke kan præsentere et flow af events, der skaber omtale og økonomi i byen; men så må man basere sig på det, som er. Selv i små byer har man trafik dæmpende foranstaltninger. Man har nye torve, net af gågader, nye havnefronter, velbevarede gamle bydele og større og mindre grønne friarealer. Undersøgelsen, foretaget af Center for Byrums- og Realdania forskning, viser også, at vi over det ganske land har en række af årlige festivaler, sommerfester, byfester, kulturnætter, cykelløb, by - og naturvandringer, sund by arrangementer, børnearrangementer osv. Listen er lang over de forskellige begivenheder, som selv små byer formår at stable på benene. Aktivitetsniveauet er med andre ord højt. Og man har branding - processer i gang, som ikke blot handler om at sælge byen som en vare; men handler om at skabe en intern identitet, selvforståelse og debat af hvor man, som by skal arbejde sig hen. Fra den internationale byscene er der masser af eksempler på anvendelse af nye typer af materialer, på design af interaktive byrum, lyssætning og sæsonvariation i anvendelsen af byrummene. Vi har altså både rum, virkelyst og inspirations muligheder, så der er noget at bygge videre på. Det skal blive spændene at se, om det lykkes at skabe byrum, der virker mentalt og socialt stimulerende på brugerne og som tilsammen rummer hele byens mangfoldighed. Det kræver en bevidst byrumspolitik og designstrategi, der omfatter offentlige mødesteder for oplevelse, for fysisk udfoldelse, for læring og for kulturel udveksling ikke blot for middelklassen; men også mellem gamle og nye danskere mellem generationer og forskellige livsstile. Gitte Marling er arkitekt / urban designer, PH. D. og lektor ved Institut for Arkitektur & Design, Aalborg Universitet. Helle Juul er arkitekt, M.A.A, PH. D. Og partner i JUULIFROST Arkitekter I København. Illustrationer: egne fotos 12

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Fuglefløjt og vindens susen i bøgetræerne er det eneste, der larmer her.

Fuglefløjt og vindens susen i bøgetræerne er det eneste, der larmer her. Mød os Fuglefløjt og vindens susen i bøgetræerne er det eneste, der larmer her. Vi har bøgeskoven og den nye Naturparken Hindsgavl Dyrehave som nærmeste naboer. Omgivelser der giver indtryk, og som er

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET ERHVERVSSTRATEGI RANDERS - Randers Regnskov - --------- - Danish Crown VIBORG - Viborg Domkirke - Kongepladsen - -------------- HERNING -Boxen - Messecenter Herning

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Idékatalog COLLIERS AWARD 2015

Idékatalog COLLIERS AWARD 2015 Idékatalog COLLIERS AWARD 2015 Forord Temaerne er udvalgt på baggrund af de værdier, som vi ønsker, Colliers Award skal sætte fokus på. Alfa omega for temaerne har været potentialet i aktuelle byudviklingsmuligheder.

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Engelsk 2015. Datoer:

Engelsk 2015. Datoer: Cambridge 16-19 år Engelsk 2015 Den kendte universitetsby Cambridge ligger ca. 90 minutters kørsel nord for London. Cambridge universitet består af flere colleges, der alle samlet kaldes Cambridge University.

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Freestyle 2015. Engelsk 2015. Cambridge 16-19 år. Bournemouth 16-17 år 19.175 25.725 32.275 14.640 19.665 24.685

Freestyle 2015. Engelsk 2015. Cambridge 16-19 år. Bournemouth 16-17 år 19.175 25.725 32.275 14.640 19.665 24.685 er en sprogrejse for dig fra 16 år, som gerne vil have nogle ugentlige aktiviteter og udflugter Cambridge 16-19 år Engelsk 2015 Den kendte universitetsby Cambridge ligger ca. 90 minutters kørsel nord for

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed

Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed Helheden er underordnet Hvis du har fokus på detaljerne kommer helheden af sig selv Egon Klitgaard Radisson BLU Hotel Papirfabrikken er et hotel med holdning og vi

Læs mere

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 Mad Events Byliv Rejse Lige midt i København ligger Danmarks nye højskole: Suhrs Madakademiet. Her får du masser af hands-on i køkkenerne, møder nogle af byens bedste kokke

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Struer bymidte & havn

Struer bymidte & havn Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Det gode liv på kanten om at sætte havnen i bevægelse

Det gode liv på kanten om at sætte havnen i bevægelse Vand I Byer Konferencen Teknologisk Institut 3. september 2015 Mariane Vistisen Lindskov, Arkitekt og projektleder Klimatilpasning i det store perspektiv Lemvig for enden af tunneldalen Lemvig for enden

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer:

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer: Dansk Talentakademi: Vision for Campus Udarbejdet af Have Kommunikation Ved projektleder Rasmus Navntoft, kreativ direktør Christian Have og tekstforfatter Mikkel Elbech Maj 2014 Indledning Dansk Talentakademi

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006

>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006 >Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden april 2006 KINT Fonden Realdania/Realea A/S KONSUNT Gehl Architects ApS Projekt eder: Partner Jan Gehl Projekt koordinator: wa Westermark, Arkitekt MSA/SAR

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sommerkurser 2011. Teateroplevelser på gadeplan. Teateriværksætter med stort T. Moderne dans udfordre scenekunsten. Længe leve komikken

Sommerkurser 2011. Teateroplevelser på gadeplan. Teateriværksætter med stort T. Moderne dans udfordre scenekunsten. Længe leve komikken Det Skrå Teater www.detskraateater.dk/teater Sommerkurser 2011 Teateroplevelser på gadeplan Teateriværksætter med stort T Moderne dans udfordre scenekunsten Længe leve komikken Tlf.: 50 47 63 60 kurser@detskraateater.dk

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere