De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok?"

Transkript

1 De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok? Af Gitte Marling og Helle Juul Bymidterne har fået et løft over det ganske land. Bilerne er blevet fortrængt til fordel for ikke blot en gågade men hele net af gågader med mange nye små og store pladser. Nye belægninger i granit, træer, blomsterkummer, bænke og belysninger danner en behagelig ramme om bylivet. Der er skabt adgang til fjorde og bugter og åbnet op for nye rekreative muligheder. Der er kommet meget mere byliv. Mange cafeer inviterer til ophold og en række byfester, sommer arrangementer og lignende samler byens borgere. Midt på dagen, en almindelig hverdag i august, er der relativt mange mennesker på shopping tur i Thisted, Silkeborg, Herning, Skjern og i Varde. Børnene pjasker i de nye vandkunster, bænkene er besat, og selv de mere uofficielle siddepladser er i anvendelse. Vi er på Jyllandsturné med Center for Byrumsforskning / Real Dania Forskning, for med øjne og krop at opleve hvad der er sket i de jyske byer på byrumsfronten. Forud for turen har centret gennemført en større spørgeskemaundersøgelse til alle danske større bykommuner. Skemaerne, hvori man kan læse om de nyeste initiativer, forbedring og arrangementer, har inspireret til turens tilrettelæggelse. Mange års indsats for bedre byrum og for fodgænger zoner i de centrale bydele synes at bære frugt, og det er en tilfreds Jan Gehl, der gang på gang bemærker sig, at bænkene er placeret fornuftigt i forhold til sol, vind og udsigt, at træer og blomster skaber oaser og vand liv. Man kan ved selvsyn konstatere at udsigtsliner til fjord og landskab er holdt åbne, at bygningernes facader ikke i så høj grad længere er skåret over af baldakiner, og at der er investeret betydelige summer i kostbare belægninger, vandkunst, inventar og belysning. I Thisted og har man sat fokus på aksen langs Storegade fra byens gamle bydel med det centrale torv og ned til havnen. Der hvor gaden ender, finder vi byens havneplads. Med denne nye plads har Thisted fået et nyt centralt mødested, der er planlagt med stor omsorg for gode opholdsmuligheder, vellykket design af orientering, rum og flader og en betagende smuk udsigt over Limfjorden til Mors. Her er der skabt en moderne alminding netop på det sted, hvor byen møder fjorden, og hvor den første pier lå. Pladsen og gadeforløbet er således med til at understrege Thisteds historie og byarkitektoniske værdier. 1

2 Fig. 1 Stemningen er afslappet på Thisteds nye offentlige mødested. Grøn salat på cafébordene. Solene kroppe på siddestenene. Legende børn i vandet og på scenen. Længere mod syd i Varde er byen ved at gøre klar til den følgende dag at modtage Brolæggerlavets pris for smuk belægning på byens gamle kirke- og markedsplads. Gamle og nye belægninger optræder side om side, og brolæggerarbejdet er udført meget professionelt. Tilsammen et meget smukt eksempel på, hvorledes den byarkitektoniske kulturarv værnes til glæde for byens lokale borgere og for byens besøgende. Fig. 2 På byens torv i Varde sender en vandkunst en strøm af vand ned gennem en snoet rende i brostensbelægningen. Vandets tilstedeværelse og retning understreger pladsens hældning og giver samtidig mulighed for leg og oplevelse. 2

3 Her er rart og ufarligt Der er rart i Thisted og Varde, ligesom der er det i en lang række af de andre byer, vi besøger. Behageligt byliv. Ufarligt. Hyggeligt. Væk er alkoholikere og narkomaner. De har fundet mere ydmyge og knapt så besøgte steder at samles. Og godt det samme kan man måske forledes til at mene, for de ser jo ofte snavsede, sølle og måske ligefrem farlige ud. Væk er også de unge, der larmer med rulleskøjter og skateboard. Det er vi måske heller ikke umiddelbart kede af. De ødelægger den nye belægning og henvises derfor som oftest til P- anlæg og tomme baggårde. I det hele taget er der ikke megen skævhed eller megen ungdomskultur at spore i bymidterne. Det kan undre, da aviserne er fyldte med kedelige meldinger om alkohol- og stofproblemer med unge helt ned i 12årsaldren i de ellers så børnevenlige danske provinsbyer. Da de små unge ikke er velkomne på diskoteker og barer foregår øldrikkeri mv. i det skjulte om aftenen i parker og på legepladser. Men det er ikke rigtigt fedt, og de unge synes at kede sig. De har ingen reelle udfordringer og ingen muligheder for at samles frit i det offentlige rum eller for at dyrke et moderne ungdomsliv, der tidligere og tidligere mimer de 18-35åriges byliv. Det er imidlertid også vanskeligt at få øje på indvandres og nydanskernes kulturelle aftryk på provinsbyens hud. De bor her. Det siger statistikken. Men hverken deres religion eller mødekultur er repræsenteret i den nye byarkitektur i vores bycentre. Hvorfor er den i grunden ikke det, kan man med god ret spørge? I centrets spørgeskemaundersøgelse, havde kun to byer besvaret positivt på spørgsmålet vedr. om, der de seneste 5 år var taget initiativer til aktiviteter eller rum for nydanskere eller minoritetsgrupper. En af byerne er Randers, hvor der er etableret et domæne for etniske danskere sammen med kunstner grupper fra byen og det kreative foreningsliv. Det ligger centralt; men ikke direkte ud til et af byens offentlige gamle eller nye pladser. Derfor er det nødvendigt med vejvisere. Således viser små messingstjerner i fortovsbelægningen vej til Underværket, der består af fire bygninger med værksteder, mødelokaler, en lille etnisk handelsbasar og et overdækket torv. Vi er først nået frem til Underværket i Randers efter lukketid; men dørene til det overdækkede torv er åbne, og et par familier har sat sig til at spise aftensmad ved borde i deres butikker. Vi kigger os nysgerrigt om i bygningen. Vi havde forventet at møde en etnisk æstetik, noget udansk midt i Randers eller måske en rå kunstkultur. Det er der ikke meget af. Her er rart, men også lidt for ordentligt. Mest af alt minder bygningen om et kommunalt værested bygget af gedigne materialer og med dansk kunsthåndværk som udsmykning. Måske basarstemningen er mere fremtrædende i åbningstiden, hvor boder og besøgende får bygningen til at træde mere i baggrunden? 3

4 Fig. 3 Underværket i Rander: Allerede på den lille plads foran bygningen fornemmes dettes steds ildsjæle repræsenteret ved små og store hjemmefabrikerede skilte, der på et kreativt dansk fortæller om arrangementer og diverse tilbud. Efter Randers, hvor vi også fik set på den igangværende store omdannelse af pladser og gadeforløb i den centrale bydel, gik turen til Silkeborg. Her vi skulle vi overnatte på et hotel, der er indrettet i forbindelse med omdannelse af byens store gamle papirfabrik. Foruden hotel og boliger indeholder det nye kompleks også et nyt koncerthus, boliger, lokaler til kreative virksomheder, arkitektfirmaer samt kommunalt drevne kunstner værksteder og en række cafeer og nye pladser. Nye planer om at udvide aktiviteterne med en højskole for dans, teater og musik er netop blevet offentliggjort. Den nye højskole får navnet Performance House. 4

5 Fig. 4. Silkeborgs nye kulturmekka, Papirfabrikken, er beliggende ved den hvirvlende Gudenå og et par større søer, og understreger med al tydelighed Silkeborgs lokalisering midt i det overvældende smukke Søhøjland. Vand indgår i mange af byens rum, blandt andet også i rundkørslen ved Papirfabrikken. I forbindelse med Performans House, er der forslag om et interaktivt springvand skabt af kunstneren Jeppe Hein. Foruden, Thisted, Randers, Varde og Silkeborg omfatter turen desuden besøg i Nørresundby, Skive, Ikast, Herning, Skjern, Tarm, Ribe, Vejle, Haderslev, Kolding og Sønderborg. Alle steder er der sket store forbedringer, og vi kan ved selvsyn konstatere, at de jyske byer har gjort en kæmpe indsats for at skabe nye, bedre og smukke byrum. I vores glæde over alle de smukke byrum, de fornuftige indretninger, historien, der træder frem, naturen, vandet og det grønne, blander der sig imidlertid efterhånden også et mismod over, at det hele synes at være blevet meget meget pænt og undertiden uinteressant og uden dynamik, uden ridser i lakken. Pæne rum, pæne mennesker, stilfærdig adfærd, ingen provokationer, intet der skriger eller råber råber os op. Det er den samme slags rum vi møder mange steder. Den store åbne torveplads med nye belægninger, var det torvet i Esbjerg eller i Herning? Pladserne og bylivet minder trods mindre særpræg meget om hinanden. Det er den dansk middelklasses byrum, der entydigt præger billedet. 5

6 Fig. 4. Skive, Esbjerg, Herning, Nørresundby & Ribe. Den danske middelklasses byrum Byen som scene for det sociale og kulturelle møde for udveksling af perspektiver Er det et problem at byrummene er så pæne og inviterer til pæn adfærd? Ja, det mener vi faktisk, at det er. Vi finder, at det er et problem, at vi i vores færden i byen ikke møder noget uforudset eller uventet, eller noget, der f.eks. kan udfordre vores hverdag og vanetænkning. Noget der kan få os til at reflektere over vores eget perspektiv på dette og hint. Noget der får os til at få nye ideer. 6

7 Det er middelklassens smag og æstetik der er repræsenteret i byarkitekturen, fordi byrummene så entydigt henvender sig i deres udformning, funktioner og design til denne gruppe. Det er også middelklassen, der langt hen af vejen står for de arrangementer, som finder sted i byens rum. Vi er også rigtigt mange i denne brede kategori, så der er ikke noget forkert i, at vi præger bybilledet. Men det er vigtigt, at byen som scene for social og kulturel udveksling giver plads til større mangfoldighed og til at møde det fremmede og uventede. Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu (se værket distinktionen fra 1995) er det nemlig ikke fra middelklassen at kulturel og samfundsmæssig fornyelse kommer. I sine teorier om livsstil gør han sig til talsmand for, at middelklassen interesserer sig for borgerskabets kunstformer og livsstil. Efterligner. Men holder sig for det meste til det kendte og sikre, til de anerkendte designs. Ligesom man søger at opføre sig korrekt og tager afstand fra personer, der ikke følger kodeks for opførsel og påklædning. Man vender ryggen til det fremmede og finder det sært eller underligt. Grimt. Man er med andre ord hele tiden på vagt for at falde igennem eller træde ved siden af normer og regler. Hvis alle danske byer og alle byens rum henvender sig til den pæne middelklasse, så forsvinder dynamikken. Og mens vi dør af egen kedsomhed, kæmper byerne deres indbyrdes kamp om at få en plads på landkortet. Vi ved jo, at de danske byer og deres centrale bydele er under konstant økonomisk pres. Konkurrencen mellem byerne indbyrdes er hård, for ikke at tale om konkurrencen fra de stadig flere indkøbscentre og temaparker langs byernes udfaldsveje. Disse centre tiltrækker et meget stort købedygtigt publikum med deres store vareudbud, der ofte udbydes til fordelagtige priser. Knaldtilbud kan f.eks. få den danske middelklasse til at køre langt. Da Bilka i City Syd ved Aalborg senest havde fødselsdagstilbud stod således nordjyder i kø ved kasserne i op til 3 timer for at handle billige sodavand mv. (Nordjyske, ). Så noget tyder på, at der er drive i billige sodavand Samtidig tyder meget på at den entropiske spænding mellem storcentrenes og bycentrenes byliv og shopping tilbud er faldende fordi begge shopping miljøerne går efter de sammen tre ting: ensartede kædebutikker, lidt cafeer og ufarlig mainstream underholdning = samme type af fun shopping! De gamle bykernes kamp for at overleve som byens identitetsskabende brand besværliggøres desuden ved at de traditionelle økonomiske dynamoer er under afvikling, og har været det længe: Småerhvervet forsvinder, havneindustrien bukker under osv. Disse økonomiske drivkræfter skal erstattes af kulturliv og nye oplevelsesorienterede økonomier. Hvordan bærer man sig ad med det i Tarm, Ikast, Herning og Haderslev? Kan pæne byrum og shopping bære byerne fremad? Det tvivler vi på. Vi tror der skal mere til. Byrumsstrategier og programmer der sikrer kulturel dynamik og udvikling Men hvad er det så, dette mere kunne bestå af? Hvad er det vi mener, der bør være de kommende års urban design opgaver? Vi finder, at arbejdet med at vitalisere byens rum og scener må tage det næste skridt fra at skabe smukke rammer til at understøtte strategier for bylivet. Vores forskning og faglige praksis viser os, at der er behov for strategier, der tager afsæt i de lokale aktører, som kan bidrage til at skabe nye hybride byrum med et bredt og mangfoldigt byliv. 7

8 Vi taler ikke blot om aktører, der knytter sig til butikker og shopping miljøer, men også om lokale aktører som musikliv, sportsforeninger, videns og udannelsesinstitutioner, skoler, foreninger, ungdomsmiljøer og erhvervslivet. Udfordringerne til provinsbyerne er udvikling af robuste strategier, der ser byen i et helhedsorienteret perspektiv. At være proaktive i forhold til åbenhed, dialog og inddragelse af flere forskellige aktører i planprocessen, som sikrer ejerskab til proces og resultat. Kravet er ikke udelukkende at se byrummene som center/ forstadsproblematik, men se byrummene som identitetsbærer af byens kvartersprofil som helhed. Det handler efter vores opfattelse om at skabe en ny dynamik mellem indbyrdes fremmede kulturer og livsstile ved at etablere nye byscener for samarbejder mellem kulturinstitutioner, virksomheder og uddannelsesmiljøer; og ved at skabe begivenheder, der rykker og har perspektiv. Også i de mindre byer. Vi vil i det følgende pege på nogle centrale indsatsområder i denne forbindelse. 1. Byernes selvforståelse og branding: For øjeblikket arbejder flere byer med branding strategier. I den forbindelse rejses typisk spørgsmål vedr. hvordan byen forstår sig selv. Der er stor forskel på om arbejdet koncentrerer sig om at fremstille byen ideelt, som et produkt man gerne vil sælge til virksomheder, turister og potentielle middelklasse tilflyttere. Det vil sige at vægten lægges på at præsentere byen, sådan som man forestiller sig målgruppen ønsker det og ser som positivt; Eller om arbejdet tværtimod koncentrer sig om at finde frem til at forstå og kortlægge den historiske identitet sammen med den spirende nye ved at stille spørgsmål ved, hvem vi egentlig er og ved hvem, der er byens brugere og aktører. Det er den sidste nævnte tilgang, som vi vil plædere for. Kun ved at inkludere bredden, det skæve, det rå kan man nemlig skabe en ny dynamisk platform for at arbejde med kulturudvikling. Et eksempel fra Aalborg kan måske uddybe dette: Aalborg er en by, der som så mange andre er under forandring fra industriby til videns - og kulturby. De store gamle industriarbejdspladser er stort set alle borte, i stedet vokser universitet og mere højteknologiske virksomheder. De veluddannede og de uddannelsessøgende er begyndt at præge bylivet og stiller krav om et anderledes kulturliv og nye fritidstilbud. Det er en udvikling, som universitet og kommunen gerne vil støtte. Derfor er man også i Aalborg i gang med at brande byen på ny. Midt i hele arbejdet med at give Aalborg et nyt brand kommer Jacob Ejersbos roman, Nordkraft i boghandlen. Hurtigt efter indspilles romanen som film, der i grå billeder skildrer det rå narkomiljø i Aalborg. Industrimiljøerne. Bagsiderne. Her præsenteres de sider, vi helst vil glemme og arbejde os væk fra. Filmen vakte modsatrettede følelser. Den er katastrofal, mente nogle af byens bannerførere i deres kronikker i den lokale avis. Den tegner et negativt billede af byen. Den viser den grimme industri, som vi altid har hadet for sin hæslighed. Andre havde et andet fokus, og mente af filmen var spændende, fordi den fokuserede ved det unikke ved Aalborg. Det var ikke nødvendigvis narkomiljøerne, man mente; men potentialerne i den rå industriarkitektur og i de områder, der endnu ikke var invaderet af middelklasses smag og livsstil. Aalborg har stadig sprækker, hvor noget alternativt kan spire. Filmen satte fokus på en identitet, som kan udnyttes i den fremtidige kulturudvikling. I dag diskuterer man livligt i byen, om man skal rive den gamle industri ned og bygge nye pæne boliger og kontorer, og anlægge nydelige byrum eller om man skal frelse de store 8

9 volumener og lade dem fungere som katalysatorer for et kreativt udviklingsarbejde med etablering af mødesteder og rum, drevet af et samarbejde mellem kunst, kultur og erhverv. Den igangværende omdannelsen af det nedlagte Nordkraft til kulturcenter er del af en sådan strategi; og Aalborg har endnu flere sådanne industrikulturelle områder: Østhavnen, det store område ved Eternitfabrikken for ikke at tale om det fantastiske område ved cementfabrikken, Portland, hvor der stadig er produktion og rygende skorstene. Beton. Rustent jern. Vild natur. Fantastisk formsprog og volumener. Kan rumlighederne og æstetikken her bringes i spil så har Aalborg noget at byde på, der i en dansk sammenhæng er unik. Vores pointe er med andre ord, at det er vigtigt at have øje for æstetiske potentialer, der er andet end det traditionelle pæne. 2. Et nuanceret og demokratisk byliv Mennesker tiltrækker andre mennesker pointerer Jan Gehl. Hans pointe er endvidere, at det er vigtigt at koncentrere og samle kræfterne omkring centrale strøg eller områder i byen for at skabe en aktiv zone. Vi vil tilføje, at det er vigtigt, at det ikke bare er mere af det samme, som samles; men at der bevidst programmeres et varieret udbud. At der skabes, hvad vi vil kalde offentlige domæner, det vil sige steder og rum, hvor forskellige kulturer mødes og udveksler perspektiv. Det er vigtigt at indskrive nydanskernes kulturer i vores byliv sammen med de unges, de skæves og de anderledes hvis bycentrene skal fungere som kulturelle smeltedigler og fælles domæner som borgerne bredt kan identificere sig med. Det kan ske ved at indrette pladser og offentligt tilgængelige rum på en sådan måde at de inviterer forskellige kulturelle miljøer og livsstilsgrupper til ophold. Sommer vinter, dag, aften og nat. Det kan også ske ved at der arbejdes med event space, hvor der arrangeres forskellige arrangementer, som henvender sig til skiftende målgrupper. Vores fokus i denne forbindelse er altså, at der bør arbejdes bevidst med at skabe rum og begivenheder for større mangfoldighed. 3. De lærende byrum Underholdning har erobret byerne på godt og ondt. Vi vil underholdes når vi har fri, når vi køber ind, skal være sammen med vores børn osv. Det har handelsstandsforeningerne over det ganske land annammet. Derfor arrangeres der forskellige aktiviteter, der kan få shoppingturen til at blive til en oplevelse. Open by Night, Crazy Days, Shopping Sundays osv. trækker Familien Danmark til; men spørgsmålet er, som også rejst ovenfor, om røde pølser, øl, musik, dans og gøgl og særlige tilbud på varer kan skabe en spændende, udfordrende og oplevelsesrig by. Der synes at være en stigende interesse for at kombinere oplevelse med at lære nyt. Det kan være om historiske forhold, om teknik, miljø og forskellige produktionsforhold. Der er i det hele taget stigende interesse for at få indblik i nogle af de processer, som normalt er skjult for offentligheden. Nu hvor vi har fået alle disse fine og smukke byrum, er det spørgsmålet, om de ikke kan bruges som scener for mødet mellem byens videns institutioner, uddannelser, erhvervsliv og det offentlige byliv i almindelighed? Et lille eksempel kan være at skolen rykker ud i byen. Med hele skolen som klasseværelse, var overskriften på en artikel i dagbladet Politikken den 14. oktober i år. Artiklen beskrev et efterårs løb i København, hvor eleverne i 9. klasse fik forskellige opgaver i byens rum til stor 9

10 morskab og interesse for byens andre besøgende. Et andet eksempel er, da Aalborg Katedralskolens musikelever for et par år siden tog opstilling i en række butiksvinduer og leverede deres musikprogram for overraskede borgere. Hvert år på kulturnatten inviterer Arkitektur og Designstuderende fra Aalborg Universitet byens borgere indenfor til udstilling og performans på Gl. Torv. Det tiltrækker rigtigt mange besøgende, fordi det kan kombineres med andre kreative uddannelsers og foreningers arrangementer i byens rum. Teknik og naturfestivals er andre eksempler på uddannelses- og forskningsmiljøernes udnyttelse af den stigende interesse for edutainment i byens rum. Kommunerne er heller ikke sene til at følge op. Selv noget så usædvanligt som muligheden for at komme på besøg på affaldssorteringen i Hjørring, var denne sommer et nyt udflugtsmål med stor søgning. Men disse eksempler er blot små tiltag, og hele aktivitetsområdet kan gøres meget bedre og mere målrettet. Der er mange lokale kræfter og mange nye interessante møder i feltet mellem viden og oplevelse. Det fremtidige arbejde må fokusere på at gøre disse ideer og aktiviteter til mere faste dele af det programmerede byliv for at styrke indholdet i det, vi skal være sammen om i byens rum. 4. Hverdagslivets byrum Hvad er det for typer af byrum vi taler om? Vi mener, det er rigtigt at kræfterne i provinsbyerne samles og integreres med vægt på byernes bymidter og havnefronter. Sådan som det også allerede sker. Dette er især vigtigt i de mindre byer. Det er dog vigtigt ikke kun at fokusere på bytorvet. Stationen, busterminalen og andre transitrum / mellemrum og /hverdagsrum, er vigtige at inddrage, fordi det er her mange mennesker passerer hinanden hver dag. Vi mener, at det er nyttigt at tænke i nye hybride rum, f.eks. rum, der kombinerer funktioner som at vente på bussen eller toget med at informere, underholde eller skabe en uventet oplevelse. Hverdagens byrum bør også kobles op på sund by koncepter, motionsprogrammer og aktiviteter, der kan få alle op af sofaen og ud i byens rum. De aktive byrum er kommet for at blive. De mange centralt placerede skøjtebaner er blevet et hit. Det er vigtigt at designstrategier ikke kun tager højde for årlige arrangementer med maraton og løb i byens gader, skiløb og cykelløb; men tænker i mere permanente strategier for at få sport og fysisk udfoldelse frem i første række. Synliggjort som vigtige bylivsfunktioner. Der er ingen grund til at skolernes idrætsbaner eller at klubbers træningsarealer, skal gemmes bag bygninger og lukkede hegn. Vi vil opfordre til at der fremover tænkes i større transparens og i motions ruter, som integrerede dele af byrumspolitikken. 5. Lommer for uforudseeligheden Kigger vi mod Malmø kan vi finde denne transparens. Svenskerne en lang tradition for åbne dialogorienterede samarbejder, med den klare sidegevinst at der udvikles strategier for de åbne områder, der ikke er i spil og samtidig er proaktiv i forhold til organiseringen af bydelens fremtidige byliv. I forbindelse med beslutningen om placering af Malmø Høgskola på Universitetsholmen i 1997 startede en lang transformeringsproces fra industriby til universitetsby. Universitetsholmen er en del af Västra havnen, hvor bl.a. Kochums har været den afgørende profil gennem mange år. 10

11 Malmø stad greb denne chance for at søge en koncentration af fremtidig byvækst i tæt tilknytning til den indre by, gennem etableringen af 4 Q-books, der fastlagde Universitetsholmens fremtidige udvikling. Samtidig blev der fastlagt en række områder, som blev friholdt for udvikling. Resultatet er fire Q-BOOK s som fastlægger retningslinier for Q book 1; Overordnet bystrategi, Q- BOOK 2+3: Byens gulv Pladser, torve, offentlig /privat, infrastruktur mødet med vandet, mv. og Byens Struktur - arkitektoniske retningslinier for udformning af bygningsstrukturen, og endelig Q- BOOK 4: Kunst i det offentlige rum. En robust planlægning skaber forudsætningerne for de uforudseelige lommer. Midt mellem Västra Havnen og Universitetsholmen, som bl.a. huser regionens imponerende skyskraber Turning Torso og Boo1, ligger der i dag en attraktion, der får Barcelonas skateboardbaner til at blegne. Et ca. 100 x 100 meter hvidt betonfelt, en omvendt æggebakke, der skaber et unikt og anderledes samlingspunkt. Når vi I det danske bymiljø savner mangfoldigheden, den fremmede og det fremmede er det fordi vi ser det åbne og tvetydige som det moderne byrums fornemmeste træk. Mennesket skal udfordres, især tolerancen skal udvides for derigennem at minimere frygten for det anderledes. Fremtidens by skal være åben, inviterende og tilpasningsdygtig overfor forandringer. Fig. 5. skateboard banen i Malmø er i europæisk klasse og et unikt nyt samlingspunkt 11

12 6. Materialer og arkitektoniske udtryk Lad os slå det fast med det samme: vi har ikke noget imod brosten eller andre former for natursten. Tværtimod finder vi dem smukke. Og de bliver kun smukkere i brug. Men vi vil gerne slå et slag for, at de danske provinsbyer tager mod til sig og eksperimenterer med andre former for materialer afhængig af sted og arkitektonisk kontekst. Lys og elektroniske medier er også kommet for at blive i de offentlige byrum. Som led i strategier for at skabe oplevelser, læring og events er disse medier også uundværlige redskaber. Det kunne være spændende at se mere til den elektroniske verden i fremtidens byer. Også i de små byer i Jylland. De danske provinsbyer har noget at byde på De store danske provinsbyer er aktive på den kulturelle front. Rock koncerter, festuger og meget mere skaber omtale og energi. De mindre og små provinsbyer har det vanskeligere. Det kan godt være, man ikke her gæstes så ofte af avantgarden inden for kunst og kreative fag. At man ikke kan præsentere et flow af events, der skaber omtale og økonomi i byen; men så må man basere sig på det, som er. Selv i små byer har man trafik dæmpende foranstaltninger. Man har nye torve, net af gågader, nye havnefronter, velbevarede gamle bydele og større og mindre grønne friarealer. Undersøgelsen, foretaget af Center for Byrums- og Realdania forskning, viser også, at vi over det ganske land har en række af årlige festivaler, sommerfester, byfester, kulturnætter, cykelløb, by - og naturvandringer, sund by arrangementer, børnearrangementer osv. Listen er lang over de forskellige begivenheder, som selv små byer formår at stable på benene. Aktivitetsniveauet er med andre ord højt. Og man har branding - processer i gang, som ikke blot handler om at sælge byen som en vare; men handler om at skabe en intern identitet, selvforståelse og debat af hvor man, som by skal arbejde sig hen. Fra den internationale byscene er der masser af eksempler på anvendelse af nye typer af materialer, på design af interaktive byrum, lyssætning og sæsonvariation i anvendelsen af byrummene. Vi har altså både rum, virkelyst og inspirations muligheder, så der er noget at bygge videre på. Det skal blive spændene at se, om det lykkes at skabe byrum, der virker mentalt og socialt stimulerende på brugerne og som tilsammen rummer hele byens mangfoldighed. Det kræver en bevidst byrumspolitik og designstrategi, der omfatter offentlige mødesteder for oplevelse, for fysisk udfoldelse, for læring og for kulturel udveksling ikke blot for middelklassen; men også mellem gamle og nye danskere mellem generationer og forskellige livsstile. Gitte Marling er arkitekt / urban designer, PH. D. og lektor ved Institut for Arkitektur & Design, Aalborg Universitet. Helle Juul er arkitekt, M.A.A, PH. D. Og partner i JUULIFROST Arkitekter I København. Illustrationer: egne fotos 12

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan LØRDAG 23.APRIL skrevet af Allan Tidligt op og med flyet til Melbourne. Vi lander midt på formiddagen og finder den gratis turist-sporvogn som bringer os frem til hotellet hvor vi efterlader bagagen og

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Urbanister. Ledervejledning

Urbanister. Ledervejledning Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Ledervejledning Formålet med dette mærke er, at pigerne lærer om og forstår begrebet urbanisering. Danmark, det danske samfund og pigernes

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Remiseområdet ved Varde Vest

Remiseområdet ved Varde Vest Remiseområdet ved Varde Vest Ansøgning om midler til forprojekt til udvikling af remiseområdet centralt i Varde, til fremtidig gavn for byens borgere 1 Ansøgning om forprojekt til Remisen ved Varde Vest

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

MEC. Media Evolution City

MEC. Media Evolution City MEC Media Evolution City J F A V O L Media Evolution City New Ways of Working New Ways of Learning MEDIA EVOLUTION CITY Media Evolution City Media Evolution City er Malmøs nye, kreative mødested for virksomheder

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby Danmarks Bedste Handelsby 2012 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2012 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 18 Juryens bedømmelse 24 Resultater - Danmarks Bedste Handelsby 2012 26 Danmarks

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

MAJ Kunst // Musik // Dans // Teknologi // Street // Mad // Kultur // Friluft // Vand // Børn // Håndværk HAVNEKULTURFESTIVAL.

MAJ Kunst // Musik // Dans // Teknologi // Street // Mad // Kultur // Friluft // Vand // Børn // Håndværk HAVNEKULTURFESTIVAL. . 29. - 31. MAJ 2015 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK. PA ODENSE HAVN Kunst // Musik // Dans // Teknologi // Street // Mad // Kultur // Friluft // Vand // Børn // Håndværk SEKRETARIAT FOR ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL

Læs mere

Rejser i overbygningen

Rejser i overbygningen Rejser i overbygningen 7. klasse: København i 5 dage Vi bor samlet på Amager Lilleskole 8. klasse: Berlin i 7 dage Vi samarbejder med en skole og bor privat hos eleverne 9. klasse: Polen i 14 dage Vi samarbejder

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Børn og unges rettigheder

Børn og unges rettigheder Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.

Læs mere

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs - det er ikke for fint, og det føles ægte Marts 2016 Forord Halsnæs Kommune ligger i Nordsjælland i det nordvestlige hjørne af Region Hovedstaden. Her ligger

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 Eksempelprojekter Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 1 Udendørs mødested for ældre X X X I dag er tanken om et udendørs samlingssted med motion i fokus, hvor specielt

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK

27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK 27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK. PA ODENSE HAVN SEKRETARIAT FOR ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL Ungdomshuset Nørregade 60 5000 Odense C Tlf.: 63756820 Projektkoordinator Maria Friis telefon: 26127832

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling FOKUSOMRÅDER Ejerskab Tryghed mørke, kriminalitet, trafik/scootere Bæredygtighed/ miljøvenlighed Integration ikke kun ift danske værdier men også på tværs

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer:

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer: GET TOGETHER Gethsemane blev bygget for at bringe kirken til folket i det tætbefolkede Vesterbro. Nu lukkes den som kirke, og tilbage står Gethsemane i forlængelse af Litauens Plads som et hus med højt

Læs mere

Superkilen for skoleklasser

Superkilen for skoleklasser Paul Hartvigson AN SVARLI G OG FORFATTER : Paul Hartvigson 201 3-201 4 GRAFI SK TI LRETTELÆGGELSE: Siri Reiter FOTOS: Paul Hartvigson ÆLDRE FOTOS: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv LI N K TI L

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Roskilde leger - Kom ud og leg! 9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt

Læs mere

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil

Læs mere

Fuglefløjt og vindens susen i bøgetræerne er det eneste, der larmer her.

Fuglefløjt og vindens susen i bøgetræerne er det eneste, der larmer her. Mød os Fuglefløjt og vindens susen i bøgetræerne er det eneste, der larmer her. Vi har bøgeskoven og den nye Naturparken Hindsgavl Dyrehave som nærmeste naboer. Omgivelser der giver indtryk, og som er

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere