Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 30. maj 2017

Transkript

1 Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 30. maj 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Jan Vedel Heine (I) Kristina Garth Grüner (Skolebestyrelsen) Lars Holten (LEUF)

2 Indholdsfortegnelse 1. 17,4 - Godkendelse af dagsorden ,4 - Orientering ,4 - Workshop ,4 - KB Temamøde

3 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side ,4 - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning 17, 4-udvalget den : Godkendt. Afbud: Jan Heine (I) Kristina Garth Grüner (Skolebestyrelsen) Lars Holten (Lejre Erhvervsudviklingsforum) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side ,4 - Orientering Sagsnr.: 17/6716 Resumé: A. I april 2017 lancerede Regeringen en Sammenhængsreform, som bl.a. handler om, hvordan den offentlige sektor får mere fokus på kerneopgaverne. Sammenhængsreformen indeholder fire spor: 1. Mere tid til kerneopgaven 2. Bedre velfærd på tværs af sektorer 3. En mere tidssvarende offentlig sektor 4. Bedre ledelse For at realisere intentionerne med Sammenhængsreformen, ønsker Regeringen en åben og inddragende proces med landets kommuner og regioner. Målet er at frigøre mere tid til kerneopgaverne, således at borgerne oplever, at de får mere velfærd for pengene. Et fokuspunkt i dette arbejde er bl.a. en kuglegravning af, hvilke regler og procedurer det offentlige med fordel kan fjerne med henblik på at få mere tid til kerneopgaverne. Regeringens indsats afspejler således på mange måder den proces og de pejlemærker, som Kernevelfærdsudvalget arbejder med. Minister for Offentlig Innovation, Sophie Løhde, ønsker i forbindelse med reformarbejdet at besøge landets 98 kommuner og 5 regioner. I den anledning har hun skrevet et brev til Lejre Kommune med henblik på at planlægge et besøg. Hun ønsker bl.a. at besøge institutioner, hvor borgerne møder det offentlige og dermed kernevelfærden. Endvidere inviterer hun kommunen til at komme med konkrete afbureaukratiseringsforslag, som Regeringen kan arbejde videre med. Se bilag. Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning 17, 4-udvalget den : Taget til orientering. Afbud: Jan Heine (I) Kristina Garth Grüner (Skolebestyrelsen) Lars Holten (Lejre Erhvervsudviklingsforum) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Sammenhaengsreform_borgeren foerst_en mere sammenhaengende offentlig sektor.pdf

5 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side 3 2. VS: Brev fra ministeren for offentlig innovation - Lejre Kommune.pdf 3. VS: Brev fra ministeren for offentlig innovation - Skema, kommuner.docx

6 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side ,4 - Workshop Sagsnr.: 17/6054 Resumé: Udvalget drøftede på sit møde den 2. maj et første udkast til arbejdsindsats og organisering i fase 2 af udvalgets arbejde, samt hvordan kerneopgaverne kan forstås. Til grund herfor var der oplæg ved Line Jacobsen om hvad kerneopgaver er, ved Gert Fabrin som reflekterede over udvalgets arbejde og ved Inger Marie Vynne, som på baggrund af talen v. Hillary Cottam pegede på behovet for en ny måde at forstå velfærd på. Denne sag bygger videre på udvalgets drøftelser den 2. maj og danner basis for Kernevelfærdsudvalgets afrapportering for fase 1 til Kommunalbestyrelsen, herunder temamødet med Kommunalbestyrelsen den 28. juni. Udvalget skal ikke træffe endelige beslutninger på dette møde, som har karakter af en workshop, hvor udvalget får lejlighed til at drøfte: - Om de tre camps giver anledning til at ændre i formålsbeskrivelserne for de fem kerneopgaver, og/eller om der er kerneopgaver, der mangler eller bør udgå? - Hvordan arbejdsindsats og organisering efter sommerferien kan tilrettelægges? Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Kernevelfærdsudvalget gennemfører workshoppen Beslutningskompetence: Kernevelfærdsudvalget Beslutning 17, 4-udvalget den : Tiltrådt. Afbud: Jan Heine (I) Kristina Garth Grüner (Skolebestyrelsen) Lars Holten (Lejre Erhvervsudviklingsforum) Sagsfremstilling: 0. Introduktion Denne sag er udarbejdet m.h.p. at kunne danne grundlag for Kommunalbestyrelsens temamøde den 28. juni og beslutningssagen den 8. august med de ændringer, der følger af drøftelserne i juni. Sagen med tilhørende bilag er således et første udkast til den endelige afrapportering for fase 1. Det fremgår af bilagene, at der er skabt ualmindeligt meget viden og mange konkrete forslag til at forbedre kerneopgaverne. Viden og forslag som skal bruges i det videre arbejde med at udvikle kernevelfærden; et arbejde som rækker ind i de kommende år og altså ikke stopper ved udgangen af Sagen omfatter et resumé af, hvorfor der er så meget fokus på kerneopgaverne (afsnit 1), en beskrivelse af hvad en kerneopgave er og sammenhængen til Vores Sted (afsnit 2), et kort afsnit om Lejre Kommunes kerneopgaver fremover (afsnit 3), som vil være i centrum for workshoppen - der faciliteres af Valcon og et afsnit om fremtidig

7 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side 5 arbejdsindsats og organisering (afsnit 4), hvor administrationen har tilpasset oplægget efter udvalgets drøftelse den 2. maj, og som også vil indgå i workshoppen. Bilagssamlingen er Valcons dokumentation og analyse på baggrund af de tre camps og omfatter: 1. Analyse af camps 2. Rådata fra de respektive camps 1. Hvorfor så megen fokus på kerneopgaverne Mange kommuner arbejder med at forstå og forbedre sine kerneopgaver, og kerneopgave-tilgangen er også aktuel i Regeringens oplæg om modernisering af den offentlige sektor, f.eks. i Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor. Men hvorfor er der så meget fokus på kerneopgaverne? Grundlæggende handler det om: 1. Borgerne først: Behovet for at ansatte i den offentlige sektor bruger deres tid på det, som skaber mest værdi for borgerne og samfundet, og ikke på alt muligt andet. F.eks. når en kommune som udgangspunkt ikke må anvise en kugledyne til et barn med ADHD før end alle medicinske muligheder er afprøvet. 2. Afbureaukratisering: Alt muligt andet skal især forstås som forvaltning af regler og dokumentation, der ikke tilfører værdi for slutbrugeren og/eller måske er direkte generende. F.eks. når en medarbejder i Lejre Kommune ved en fejl giver en ældre borger 2 panodiler, hvilket er ganske uskadeligt, og alligevel skal bruge min. på at rapportere dette som en utilsigtet hændelse; tid der går fra en anden borger. 3. Effektivisering: Kan man skære det overflødige helt bort eller minimere og automatisere (digitalisere) det, så skaber det mere tid til kerneopgaverne for medarbejderne, og mere tilfredse borgere. Måske skaber det også en lidt billigere offentlig sektor, men uden at det sker på bekostning af velfærden og medarbejdernes arbejdsglæde/oplevelse af et meningsfuldt job, tværtimod måske. F.eks. når Odense Kommune gennem brug af robotteknologi i administrationen skærer to tredjedele af tidsforbruget til håndtering af lægeerklæringsfakturaer og halvdelen af tidsforbruget til underretninger. 4. Radikal innovation og nytænkning: Der er en voksende erkendelse af behovet for helt at nytænke velfærden og kerneopgaverne bl.a. drevet af de muligheder som digitalisering og robotteknologi giver for at udvikle nye velfærdsløsninger, som er bedre og billigere. Ordet disruption anvendes ofte i den sammenhæng. Netflix, der udkonkurrerede Blockbuster, er et eksempel på disruption. I den kommunale verden fremhæves rehabilitering udviklet i Odense Kommune og spredt herfra til alle kommune ofte som et eksempel på innovation. Ad 1-4 forudsætter indsigt i, hvad der skaber værdi for borgerne og samfundet, altså hvad kerneopgaverne er. I den offentlige sektor bidrager flere aktører til kerneopgaven (borgerne og virksomhederne, de folkevalgte og de fagprofessionelle/offentligt ansatte), men ofte har de ikke en fælles opfattelse af kerneopgaverne, jf. Line Jacobsens oplæg på udvalgsmødet den 2. maj. Kernevelfærdsudvalgets arbejde herunder de tre camps hvor i alt ca. 280 borgere, ansatte, virksomheder og politikere har deltaget er et led i at skabe en fælles opfattelse af kerneopgaverne blandt de aktører, der skaber kernevelfærden sammen. 2. Hvad er en kerneopgave og koblingen til Vores Sted

8 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side Kort om Vores Sted Vores Sted er Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi, som blev vedtaget af en enig Kommunalbestyrelse i Vores Sted er en kernefortælling om de unikke kvaliteter i Lejre Kommune og en vision for det Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mere af - sammen med borgerne: Natur, fællesskaber og frirum til initiativ. Mere end 1000 borgere og repræsentanter for erhvervslivet deltog i processen med at finde ind til kernen af Lejre Kommunes DNA og med at identificere, hvad borgerne i Lejre Kommunes 49 landsbyer værdsætter mest ved livet netop her. Siden 2016 har Kommunalbestyrelsen arbejdet målrettet med at indtænke og udmønte Vores Sted i stort og småt Kommunestrategi og plan, lokalplaner, budgetaftale, kommunikation og markedsføring, samarbejdsrelationer, byudvikling m.v. Det har fra starten været en klar præmis, at Vores Sted at visionen om det gode liv på landet skal indtænkes i alle kerneopgaver i dagligdagen. Lejre Kommune vil skabe mere Vores Sted gennem kerneopgaverne! 2.2 Kerneopgaverne Med budgetaftalen for 2017 satte Kommunalbestyrelsen derfor et markant fokus på kerneopgaverne: I 2017 sættes for alvor fokus på kerneopgaverne under overskriften: Der findes et sted, hvor vi er fælles om kerneopgaverne. Der er afsat 0,5 mio. kr. i budgettet til at understøtte dette og implementeringen af branding og udviklingsstrategien Vores Sted. Målet er at øge effekten af kerneopgaverne, så borgerne får lidt mere for deres skattekroner og herigennem sikre bæredygtig velfærd, også fremover. (Budgetaftale ) I forbindelse med Kommunalbestyrelsen beslutning om at nedsætte Kernevelfærdsudvalget, blev kerneopgaverne defineret således: Kerneopgaverne er den værdi Lejre Kommune skaber for og sammen med borgerne og virksomhederne. Der er tre, vigtige kendetegn ved kerneopgaverne: - Der er få kerneopgaver, som skaber retning ved at udtrykke et klart formål, altså en ønsket effekt. Kerneopgaven er ikke de offentligt ansattes arbejdsopgaver men nogle større formål med overhovedet at udføre arbejdsopgaverne. - Flere fagligheder bidrager til at realisere formålet og skabe effekten. Det centrale her er, at der er en fælles forståelse af formålet, og alle der bidrager spejler egne arbejdsopgaver og bidrag i formålet og forudsætningerne. - Borgeren og virksomheden eller lokalsamfundet er aktive bidragsydere; uden deres bidrag og egen indsats for f.eks. at lære eller genoptrænes kommer der ingen eller ringere effekt. 2.3 Fem kerneopgaver var afsættet for processen Afsættet for Kernevelfærdsudvalgets arbejde var fem kerneopgaver, som var formuleret på forhånd. Inden de tre camps blev der derfor kun justeret ganske lidt i formuleringen af kerneopgaverne. De fem kerneopgaver var: 1. Trivsel og læring: Formålet er, at hvert enkelt barn trives og lærer så meget, som hun eller han kan og fastholder lysten til at deltage i fællesskaber og lære nyt.

9 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side 7 2. Uddannelse og beskæftigelse: Formålet er, at hver eneste borger i Lejre Kommune, som står uden uddannelse eller job, kommer i uddannelse eller job og bliver i stand til at klare sig selv økonomisk. 3. Målrettet støtte et værdigt liv: Formålet er, at den borger som varigt eller midlertidigt har behov for målrettet støtte får hjælp til at kunne klare sig selv så meningsfyldt og værdigt som overhovedet muligt. (Denne kerneopgave var oprindeligt formuleret som Målrettet (visiteret) støtte men blev ændret af Kernevelfærdsudvalget inden camp en for at få mere fokus på effekten). 4. Fællesskaber og fritid: Formålet er, at skabe engagerende fællesskaber for alle gennem nære kultur- og fritidstilbud. Fællesskaber og fritid er en forudsætning for at vi kan lykkes med de øvrige kerneopgaver, og er et ansvar for alle i Lejre Kommune. 5. Bæredygtig vækst: Formålet er, at tage ansvar for fremtidens bæredygtige samfund - som kommende generationer skal leve i ved at passe godt på kommunens ressourcer (natur, miljø, klima, kulturhistorie) og realkapital (ejendomme, infrastruktur, veje og cykelstier) og gennem erhvervsudvikling og bosætning at sikre arbejdspladser og liv i byerne. Billederne nedenfor illustrerer sammenhængen mellem Vores Sted, det samlede sæt af kerneopgaver (fisken) og forståelsen af hver enkelt kerneopgave med tilhørende forudsætninger og bidrag: 3. Lejre Kommunes kernevelfærdsopgaver fremover Kernevelfærdsudvalget fik til opgave af Kommunalbestyrelsen at skabe indsigt i: - Hvad der tilfører mest værdi inden for og på tværs af fem, på forhånd definerede kernevelfærdsopgaver gennem en samarbejdsdreven proces organiseret i camps. - At blive klogere på om det er netop disse fem kerneopgaver med tilhørende formål, forudsætninger og succeskriterier, som Lejre Kommune skal arbejde videre med og hvis ikke, hvad der skal ændres. Bilaget Analyse af camps er Valcons afrapportering og vurdering på baggrund af de tre camps. Bilagets hovedbudskaber vil blive præsenteret på mødet som baggrund for udvalgets drøftelser af om: - Formålene er sigende for borgernes vigtigste behov og den ønskede effekt? - Der er kerneopgaver som mangler? F.eks. har Holbæk Kommune defineret Aktiv hele livet (sundhed) som en kerneopgave, mens sundhed i Lejre Kommunes fem nuværende kerneopgaver indgår som en forudsætning for at kunne lykkes, f.eks. med børns trivsel og læring eller uddannelse og beskæftigelse.

10 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side 8 - Der er én eller flere af de fem kerneopgaver, som slet ikke er en kerneopgave? F.eks. har Hedensted Kommune ikke defineret bæredygtig vækst som en kerneopgave, mens Holbæk kalder kerneopgaven for Vækst og bæredygtighed. På baggrund af udvalgets og Kommunalbestyrelsens temamøde den 28. juni forelægges et endeligt beslutningsoplæg om Lejre Kommunes kernevelfærdsopgaver fremover den 8. august. 4. Forbedringsindsats og organisering i fase 2 Kernevelfærdsudvalget ønsker i det videre arbejde at sætte fokus på (jf. de vedtagne succeskriterier for fase 2 på udvalgsmødet den 14. februar 2017): - At gennemføre konkrete forbedringer og afbureaukratiseringer inden for og på tværs af de vedtagne kerneopgaver med afsæt i camps ene og i en fortsat samarbejdsdreven proces. - At udvælge og overvåge et mindre antal indikatorer for succes som over tid kan dokumentere, om Lejre Kommune lykkes med at forbedre effekten for borgerne og samfundet, jf. også udvalgets drøftelser den 2. maj. Endvidere har udvalget på sit møde den 2. maj fremhævet behovet for at arbejde med, hvordan samarbejdet og relationerne mellem kommune og borgere kan styrkes. Nedenfor fremhæves de væsentligste tværgående forbedringstemaer fra camps ene, og de forbedringstemaer som relaterer sig til hver enkelt af de fem kerneopgaver (forbedringstemaerne fremgår uddybende af bilag til sagen). 4.1 Forbedringstemaer fra camps ene Forbedringstemaer på tværs af kerneopgaverne Figuren nedenfor fremgår af bilaget, Analyse af camps, og illustrerer de tværgående forbedringstemaer, altså temaer som går igen på tværs af camps og kerneopgaver:

11 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side 9 Forbedringstemaer fordelt på kerneopgaverne: Figuren nedenfor fremgår af bilaget Analyse ad camps og illustrerer de mest gennemgående forbedringstemaer inden for hver af de fem kerneopgaver og dækker over en række konkrete forslag, som fremgår af bilagene og rådokumentationen fra de tre camps.

12 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side 10 Der vil på mødet være en nærmere præsentation af forbedringstemaerne. 4.2 Organisering af det videre arbejde Mængden og kvaliteten af input fra camps ene er overvældende, jf. bilagene til denne sag og der er behov for at mange bidrager til det videre arbejde, som vil strække sig ind i de kommende år. Som et oplæg til videre drøftelse anbefaler administrationen: 1. At fagudvalgene og centrene fokuserer på at udvælge og gennemføre forbedrings- og afbureaukratiseringsforslag, som vedrører den kernevelfærdsopgave, udvalgene primært bidrager til/er ansvarlig for. Udvalgene forventes at arbejde sammen på tværs, når det er nødvendigt. Fagudvalgene og centrene arbejder desuden videre med at beskrive kerneopgavernes forudsætninger og indikatorer på succes/effekt m.h.p. at disse ligger i endelig godkendt form inden udgangen af Afsættet for dette arbejde vil være resultaterne af de tre camps hvor der er arbejdet både med indikatorer på succes/effekt og hvor forudsætningerne er kvalificeret. 2. At Kernevelfærdsudvalget arbejder videre med at forstå og konkretisere de tværgående forbedringstemaer ved at omsætte temaerne til nogle fælles principper for, hvordan vi samarbejder om at skabe mere og bedre velfærd. De tværgående forbedringstemaer vedrører således i høj grad

13 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side 11 relationer og samarbejde, som Kernevelfærdsudvalget også har fokuseret på i sine drøftelser, og som også står centralt i Vores Sted og kan blive et endnu stærkere særkende for netop Lejre Kommune, ved at Kernevelfærdsudvalget sætter et særskilt fokus på det. Kernevelfærdsudvalget står desuden i spidsen for en kampagne, som skal få de konkrete hverdags-eksempler på dét, som bøvler eller spænder ben for at medarbejderne kan få mere tid til kerneopgaverne, frem i lyset. Kampagnen kan tilrettelægges i samarbejde med Hovedudvalget (Lejre Kommunes samarbejdsforum for ansatte), som også har fokus på forenkling og mere tid til kerneopgaverne. Kernevelfærdsudvalgets rolle bliver at få eksemplerne frem i lyset og kanaliseret derhen, hvor der kan gøres noget ved det det kan være Økonomiudvalget, et fagudvalg, direktionen, en skolebestyrelse, et ministerie eller en styrelse m.v. Eksemplerne kan være alt fra undren over tid, der bruges til møder, til dokumentationskrav, arbejdsgange m.v. 1. Fagudvalgene kan invitere medlemmer af Kernevelfærdsudvalget til at deltage i sine drøftelser og vice versa m.h.p. at sikre vidensdeling på tværs også i det politiske arbejde. Alternativt kan dette samarbejde tilrettelægges i en mere fast struktur. 2. Alle parter forpligtes til i det videre arbejde at samarbejde tæt med målgrupperne og bidragsyderne til den respektive kerneopgave borgere, virksomheder, kommunalt ansatte m.v.. Der stilles ikke bestemte formkrav; fagudvalgene og centrene samt Kernevelfærdsudvalget vurderer altså selv, hvordan det skal ske i praksis. Det kan være ved at lægge nyt indhold i eksisterende fora (dialogmøder med skolebestyrelser og grundejerforeninger m.v.), ved at invitere repræsentanter for borgere og virksomheder m.fl. til at deltage ad hoc i en temadrøftelse i forbindelse med et fagudvalgsmøde, gennem velfærdspaneler eller ved at invitere til åbne borgermøder m.v. 4.3 Fra tværgående forbedringstemaer til fælles Lejre-principper Relationer og samarbejde har fyldt i drøftelserne på alle tre camps uafhængig af kerneopgave. Spørgsmålet er, om de tværgående forbedringstemaer kan omsættes i nogle få, fælles principper, der udtrykker kernen i, hvordan Kommunalbestyrelsen især ønsker, at samarbejdet om kernevelfærden skal udvikle sig i Lejre Kommune? Principperne skal forpligte de kommunalt ansatte og politikerne. De kan naturligvis ikke forpligte borgerne og virksomhederne men inspirere, og være et led i den vigtige forventningsafstemning, som også flere borgere og virksomheder har nævnt på de tre camps. Desuden skal principperne understøtte den udvikling af den kommunale organisation, som Kommunalbestyrelsen ønsker og har taget initiativ til bl.a. med Vores Sted

14 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side 12 Vores kommunekontor vil ikke bare være en forvalter, men vil være en partner for borgere og iværksættere, være kreativ og finde løsninger, så visionen om den moderne landsby lever i praksis alle steder i kommunen. For vi tror på, at Lejre Kommune skal være et sted, hvor vækst ikke bare er en abstrakt økonomisk målsætning, men også konkret vækst i kvalitet, i lykke, i foretagsomhed med frihed til at realisere drømmen om Vores Sted (fra Bogen om Vores Sted). Det kan være principper, som udtrykker: - Et ønske om at investere i gode relationer fordi det skaber bedre resultater og nogle gange er selve grundlaget for en forandring, f.eks. den ældre borger der skal have modet til at klare sig selv igen efter sygdom. Derfor har det høj prioritet i Lejre Kommune at kende hinanden og tale sammen. - En insisteren på borgeren eller stedet først, som markerer, at alle processer starter med at forstå den eller de borgere/ virksomheder eller steder (f.eks. en landsby) som ønsker at skabe en forandring. Fordi en fælles forståelse af formålet med forandringen set fra borgerens eller stedets perspektiv skaber bedre og mere effektive løsninger første gang og sparer derfor også tid for alle parter. - En markering af, at vi tør gå nye veje, også selv om det er behæftet med risici. Derfor hjælper vi hinanden især de kommunale medarbejdere - med at turde gå nye veje. - En insisteren på at reducere den tid de kommunalt ansatte bruger på intern koordinering og unødvendig dokumentation f.eks. af, om borgeren har ret til det han/hun ønsker, for herigennem at skaffe tid til kerneopgaverne. -? Hvis Kernevelfærdsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at gå videre ad denne vej, vil udvalget skulle arbejde mere tilbundsgående med at omsætte de tværgående forbedringstemaer fra camps ene til fælles, forpligtende principper, der understøtter kerneopgaverne. Den videre arbejdsindsats og organisering er søgt illustreret i figuren nedenfor. Figuren viser, hvordan kerneopgaverne retter sig mod borgerne og går på tværs af organisatoriske skel samt, hvordan principperne kan understøtte samarbejdet om kernevelfærdsopgaverne:

15 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side Den videre proces Kernevelfærdsudvalget deltager på Kommunalbestyrelsens temamøde den 28. juni. Den 8. august tager udvalget endelig stilling til sine anbefalinger fra fase 1, som herefter behandles på Økonomiudvalgets møde den 22. august og Kommunalbestyrelsens møde den 28. august. I løbet af efteråret vil Kommunalbestyrelsen - bl.a. på baggrund af besøg i andre kommuner og i lyset af de foreløbige resultater af Kernevelfærdsudvalgets arbejde drøfte sine egne politiske organiserings- og arbejdsformer, og hvordan Kernevelfærdsudvalgets arbejde forankres og videreføres fra 2018 og frem. Udtalelser: - Administrationens vurdering: - Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitisk relevans. Økonomi og finansiering: - Bilag: 2. rådoku - Afrapportering-datakonsolidering_Uddannelse og beskæftigelse_final_pdf.pdf 3. rådoku - Afrapportering-datakonsolidering_Trivsel og læring_final_pdf.pdf 4. rådoku - Afrapportering-datakonsolidering_Målrettet støtte_final_pdf.pdf 5. rådoku - Afrapportering-datakonsolidering_Fællesskaber og fritid_final_pdf.pdf 6. rådoku - Afrapportering-datakonsolidering_Bæredygtig vækst_final_pdf.pdf 6. Analyse af camps

16 Lejre Kommune Kernevelfærdsudvalget Side ,4 - KB Temamøde Sagsnr.: 17/6054 Resumé: Onsdag d. 28. juni er der KB Temamøde om Kernevelfærdsudvalgets arbejde. Formålet med temamødet, hvor Kernevelfærdsudvalgets medlemmer deltager, er at præsentere og drøfte resultaterne af fase 1 og pejlemærkerne arbejdet med kerneopgaverne. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen tages til orientering Beslutningskompetence: Kernevelfærdsudvalget Beslutning 17, 4-udvalget den : Tiltrådt. Afbud: Jan Heine (I) Kristina Garth Grüner (Skolebestyrelsen) Lars Holten (Lejre Erhvervsudviklingsforum) Sagsfremstilling: Onsdag d. 28. juni kl afholder Kommunalbestyrelsen i forlængelse af sit budgetseminar et temamøde om Kernevelfærdsudvalgets arbejde. På temamødet skal Kernevelfærdsudvalget præsentere de foreløbige resultater af udvalgets arbejde og drøfte hovedbudskaberne med Kommunalbestyrelsen. Temamødet afsluttes med en fælles middag. På Kernevelfærdsudvalgets møde d. 30. maj vil administrationen mundtligt fremlægge et forslag til program for temamødet. Administrationens vurdering: - Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: -

17 Sammenhængsreform Borgeren først en mere sammenhængende ofentlig sektor Finansministeriet APRIL 2017

18

19 Sammenhængsreform Borgeren først en mere sammenhængende ofentlig sektor Finansministeriet APRIL 2017

20

21 En mere sammenhængende offentlig sektor Nyt kapitel Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund. Gennem generationer har vi i fællesskab opbygget en velfungerende offentlig sektor med mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Men vi har også en stor og kompleks offentlig sektor, hvor vi år for år har lagt lag på lag af regulering og nye opgaver. Resultatet er, at opgaveløsningen i for høj grad er siloopdelt efter strukturer og myndighedsgrænser frem for borgernes og virksomhedernes behov. Det betyder fx, at borgere i for mange tilfælde får et ukoordineret eller usammenhængende forløb i mødet med den offentlige sektor. Ofte er det de borgere, som har det sværest, der bliver mødt af de mest komplekse og svært gennemskuelige regler og tilbud. Vi spilder derfor for mange ressourcer i den offentlige sektor menneskelige som økonomiske. For 10 år siden trådte VK-regeringens omfattende opgave- og strukturreform i kraft, hvor strukturerne for større og mere bæredygtige enheder blev lagt. Det var en omfattende reform, som lagde sporene for den offentlige sektor. Det er et godt grundlag at bygge videre på. Nu er der behov for at se på, hvordan vi får strukturer og sektorer til at spille bedre sammen ikke mindst fra borgerens perspektiv. Vi skal sætte borgeren først. Vi skal have mere velfærd for pengene, og vi skal have en mere sammenhængende offentlig sektor. Der er ingen nemme løsninger. Rammerne for den offentlige sektor er udfordret. Vi har et stigende antal ældre og et stigende udgiftspres på en række velfærdsydelser. Samtidig stiger borgernes forventninger til den offentlige sektor, bl.a. fordi vi andre steder i vores hverdag oplever en rivende teknologisk udvikling. Hvis vi i de kommende mange år skal have en offentlig sektor, som kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, kræver det fornyelse og innovation. Det kræver ikke alene, at den offentlige sektor skal køre længere på literen det kræver, at vi har mod til at køre nye veje. Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April

22 Regeringens mål er klart. Vi skal have en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor. Vi skal sikre, at medarbejderne får mere tid til deres kerneopgave. Vi skal sikre en klogere styring af velfærdsområderne, så der bliver bedre plads til fagligheden og mere fokus på resultaterne. Vi skal blive bedre til at udnytte de teknologiske muligheder på tværs af den offentlige sektor. Og vi skal fremme god ledelse, der gør en forskel. Bedre sammenhæng i den offentlige sektor Behovet for fornyelse af den offentlige sektor kræver en ambitiøs og flerstrenget tilgang, der bringer en bred vifte af redskaber i spil. Der skal samtidig være fokus på nytænkning og innovative løsninger, bedre og mere sammenhængende styring, bedre udnyttelse af de digitale muligheder og bedre ledelse. Regeringen igangsætter derfor en sammenhængsreform med fire spor: Medarbejderne skal have mere tid til kerneopgaven og ikke bruge tid på unødvendige krav og registreringer. Der skal ses kritisk på de nuværende regler og gives plads til nye og enklere måder at løse offentlige opgaver på. Færre krav og regler skal sikre, at medarbejderne får mere plads til at udfolde deres faglighed. Det er en fælles indsats, og regeringen vil derfor drøfte en national målsætning for afbureaukratisering med kommuner og regioner. Der skal skabes bedre velfærd på tværs af sektorer. Vi skal have mindre silotænkning og mere sammenhæng i den offentlige sektor. Styringen skal gentænkes ud fra, hvad der giver mest værdi for borgeren. Opgaver skal løses, så borgeren oplever bedre service og sammenhæng, og så vi får mest velfærd for pengene. Det kræver en klogere styring af velfærdsområderne med fokus på kvalitet og resultater, og det kræver, at vi nogle gange ser på tværs af den offentlige sektor for at finde de gode løsninger. Vi skal have en mere tidssvarende offentlig sektor. Ny teknologisk udvikling skaber dels nye muligheder for en mere smidig og sammenhængende opgaveløsning, dels nye forventninger fra borgerne om mere fleksible løsninger. Vi skal sikre, at den offentlige sektor er up to date og bruger nye teknologier og digitale velfærdsløsninger til at skabe bedre kernevelfærd. Vi skal understøtte bedre ledelse i den offentlige sektor med afsæt i de rammevilkår og udfordringer, der gør sig gældende for den offentlige sektor. Bedre ledelse skaber bedre velfærd. God ledelse har stor betydning for de mere end offentligt ansatte og er afgørende for den service, som borgere og virksomheder modtager. Regeringen har derfor nedsat en ledelseskommission, der skal se på, hvordan vi kan fremme bedre ledelse i den offentlige sektor. 4 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017

23

24

25 1 Mere tid til kerneopgaven Nyt kapitel Bedre kvalitet og en mere sammenhængende indsats til borgerne skal bl.a. sikres ved, at medarbejderne får mere tid til deres kerneopgaver. Regeringen vil reducere den tid, som medarbejderne bruger på proceskrav og registreringer. Der skal gives større frihed under ansvar. På den måde falder behovet for skemaer, regler og kontrol. Medarbejderne skal have øget frihed til at passe deres arbejde og fokusere på deres faglighed. Der skal ses kritisk på de nuværende regler og gives plads til nye og enklere måder at løse offentlige opgaver på og der skal være mere fokus på resultater. Regeringen vil gå systematisk til værks. Område for område vil der blive gennemført en kulegravning af, hvad medarbejderne bruger deres tid på, og om det giver mening for løsningen af kerneopgaven. Samtidig vil regeringen give kommunerne større muligheder for at bekæmpe bureaukratiet og dermed større frihed. Regelforenkling og afbureaukratisering har været et centralt fokusområde for skiftende regeringer i mange år. Der er derfor behov for at gå systematisk til værks. Mere tid og frihed for medarbejderne til at løse deres kerneopgaver er dog langt fra alene et anliggende for Christiansborg. Derfor vil regeringen drøfte en national målsætning for afbureaukratisering med bl.a. kommuner og regioner frem mod starten af Det skal bidrage til et bredt samarbejde og mere holdbare løsninger. Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April

26 Mere tid til kerneopgaverne Sporet indeholder bl.a. følgende initiativer: Kulegravning af velfærdsområder Regeringen vil give medarbejdere mere tid til løsningen af kerneopgaverne på store velfærdsområder og sørge for, at der ikke bruges tid på unødvendige krav og registreringer. Regeringen vil område for område gennemføre kulegravninger i samarbejde med udvalgte kommuner. Kulegravningen skal afdække, hvad der optager medarbejdernes tid, og om unødigt bureaukrati skyldes tværgående lovgivning, sektorlovgivning, kommunale regler eller arbejdstilrettelæggelsen lokalt, herunder it-understøttelse. De første kulegravninger gennemføres på dagtilbudsområdet og ældreområdet i kommunerne. Udfordringsret og regelforenklingsforslag Uhensigtsmæssige og komplicerede regler opleves overalt, og den offentlige sektor skal derfor være åben for at blive udfordret på nytten af eksisterende regler. Derfor vil regeringen gøre brug af regelforenklingsforslag og genindføre retten til at udfordre nationale og lokale regler. Udfordringsretten vil blive udvidet i forhold til tidligere, så den også omfatter forslag, der kræver lovændringer. Frikommuneforsøg Frikommuneforsøg kan skabe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer og regelforenklinger i alle kommuner. Regeringen vil samle op på tidligere og igangværende frikommuneforsøg, hvor udvalgte kommuner har fået vidtgående muligheder for at afprøve nye måder at løse de kommunale opgaver på. Det skal ske med henblik på at afdække mulighederne for at udbrede løsningerne til landets øvrige kommuner. Samtidig vil regeringen indbyde til nye frikommuneforsøg fra 2018.

27 Gennemgribende forenkling af beskæftigelseslovgivning Reglerne for den aktive beskæftigelsesindsats er omfattende og komplicerede, og de er vanskelige for borgerne at forstå og for kommunerne at administrere. Regeringen har iværksat en gennemgribende forenkling af reglerne med fokus på driftsrefusion, tælleregler, digitalisering, redskaber og grundlæggende gennemskrivning. Det er desuden aftalt med KL, at kommunerne skal levere konkrete forslag til forenkling af reglerne. Digitaliseringsklar lovgivning Lovgivning kan udgøre en barriere for digitaliseringen af den offentlige service og administration samt for anvendelse af ny teknologi til gavn for borgere og virksomheder. Regeringen iværksætter derfor en indsats, som skal understøtte, at lovgivningen fremadrettet bliver mere tidssvarende og digitaliseringsklar. Ambitionen er, at al ny lovgivning, så vidt det er muligt, skal være klar til at kunne digitaliseres. Friinstitutioner Regeringen ønsker at gennemføre forsøg med friinstitutioner, hvor den enkelte institution får mere frihed til at styrke kvaliteten samtidig med, at målrettet opfølgning på resultater, kvalitet og effektivitet styrkes. Mere enkel styring i staten En evaluering af mål- og resultatstyring på tværs af staten viser, at styringen i staten kan forenkles og forbedres, fx gennem færre proceskrav og større fokus på borger- og virksomhedsrettede kerneopgaver samt højere grad af ledelsesforankring. Regeringen vil med udgangspunkt i evalueringen igangsætte initiativer til en bedre og mere enkel mål- og resultatstyring i staten. Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April

28

29 2 Nyt kapitel Bedre velfærd på tværs af sektorer Vi har en offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner og regioner løser størstedelen af velfærdsopgaverne. Det giver mulighed for at tilrettelægge opgaveløsningen efter lokale forhold det giver en nærhed til borgeren. Men vi har også en kompleks offentlig sektor, der er udviklet over årene med lag på lag af regulering og nye opgaver. Det udfordrer sammenhængen både mellem sektorer og inden for de enkelte sektorer. På nogle områder er opgaveløsningen i for høj grad tilrettelagt efter de strukturer og myndighedsgrænser, som vi historisk har indrettet os efter. Det fører til, at der er for lidt fokus på borgere og virksomheders behov og at vi tænker for lidt på tværs, når det skal sikres, at vi får mest velfærd for pengene. Regeringen vil skabe bedre sammenhæng for borgere og medarbejdere gennem en klogere og mere sammenhængende styring samt bedre overgange mellem sektorer. Vi skal gentænke styringen ud fra, hvad der giver værdi for borgeren. Regeringen vil desuden styrke samarbejdet på tværs af den offentlige sektor. Det betyder bl.a., at opgaver skal løses med afsæt i, hvordan borgeren oplever størst sammenhæng snarere end ud fra, hvordan vi plejer at løse dem. Det betyder også, at der skal ses på, om der er opgaver, hvor man kan få mere velfærd for pengene gennem eksempelvis samarbejde og fælles løsninger på tværs af sektorer. Endelig vil regeringen fortsætte med at styrke borgernes frie valg og samtidig i højere grad involvere civilsamfundet, brugere, pårørende og nye aktører for at afprøve nyskabende initiativer, som kan skabe bedre løsninger til gavn for den enkelte borger. En mere innovativ offentlig sektor kræver, at vi afprøver nye tiltag mere systematisk og udbreder de initiativer, der virker. Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April

30 Bedre velfærd på tværs af sektorer Sporet indeholder bl.a. følgende initiativer: Mere sammenhængende styring Der er behov for en mere sammenhængende styring til gavn for medarbejdere og borgere. Regeringen vil derfor gennemgå styringen på de store velfærdsområder med henblik på at sikre, at styringen giver mening for løsningen af kerneopgaverne og de politiske mål for områderne. I gennemgangen vil regeringen have fokus på færre proceskrav og få styringsrelevante mål. Initiativet gennemføres sideløbende med kulegravning af velfærdsområder. Der lægges således ud med at gennemgå styringen af dagtilbudsområdet og ældreområdet. Endelig gennemfører regeringen, KL og Danske Regioner en gennemgang af styringen på psykiatriområdet. Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet Regeringen ønsker en styring og finansiering af sundhedsområdet, der sikrer kvalitet og værdi for patienterne og dermed mest mulig sundhed for pengene. Regeringen igangsætter derfor en samlet gennemgang af styringen på sundhedsområdet, der skal belyse, hvad der virker og ikke virker i den nuværende styring og komme med forslag til en bedre styring fremadrettet. Arbejdet skal bygge videre på de initiativer, der allerede er igangsat, herunder bl.a. forsøg med værdibaseret styring. Styringen skal også fremover understøtte, at vi høster gevinsterne ved den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling, som gør det muligt løbende at levere en bedre og billigere behandling til vores borgere. Danske Regioner inviteres til at deltage i arbejdet. Bedre overgange Borgerne skal ikke opleve at blive skubbet rundt mellem systemer i mødet med den offentlige sektor. Regeringen vil se på, hvordan der kan skabes større sammenhæng på tværs af sektorområder og myndighedsgrænser. Regeringen vil følge op på ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse og se på overgangen mellem dagtilbud- og folkeskoleområdet. Ligeledes er der igangsat et udvalgsarbejde med KL og Danske Regioner om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Endelig vil regeringen igangsætte et arbejde, der skal se på samspillet mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet, og som bl.a. skal gøre op med, at samme borger har flere forskellige handleplaner og kontaktpersonordninger i mødet med det offentlige. Nytænkning af opgaveløsning på tværs af den offentlige sektor Løsningen af opgaver i den offentlige sektor skal ske der, hvor vi får mest velfærd for pengene. Det er muligt at øge kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen ved i højere grad at samarbejde om fælles løsninger i den offentlige sektor. Det gælder både på tværs af og inden for staten, kommunerne og regionerne. Regeringen vil i foråret 2017 præsentere et udspil om nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor. Frit valg Frit valg giver borgerne mulighed for at vælge mellem leverandører, hvorved borgerne kan få det tilbud, der passer til deres ønsker. Regeringen vil iværksætte analyser af de større velfærdsområder med henblik på at udvide det frie valg til nye områder og styrke eksisterende fritvalgsordninger. Samtidig har regeringen igangsat et arbejde på ældreområdet, hvor der gennemføres et serviceeftersyn af lovgivningen med henblik på at forebygge konkurser i ældreplejen. 12 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017

31 Sociale investeringsprogrammer Regeringen vil have større fokus på tidlige, forebyggende og helhedsorienterede indsatser. Det kan bl.a. ske gennem anvendelsen af sociale investeringsprogrammer (Social Impact Bonds). Sociale investeringsprogrammer er en ny form for offentlig-privat samarbejde, hvor private investorer (fx fonde eller pensionskasser) finansierer nyskabende og ambitiøse initiativer med henblik på at forebygge omkostningsfulde problemer og mindske udgiftspresset. Lignende initiativer afprøves netop nu i bl.a. Sverige, Finland og Storbritannien. Investeringspuljer Regeringen vil undersøge mulighederne for at etablere nye investeringspuljer i regi af satspuljen. Formålet med puljerne er at understøtte investeringer i vidensbaserede forebyggende indsatser. Dermed understøttes en omstilling fra behandling til forebyggelse, som potentielt set både har store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster. Indkøb på tværs af den offentlige sektor Den offentlige sektor køber hvert år ind for 300 mia. kr. Regeringen er sammen med KL og Danske Regioner ved at se på, hvordan indkøbet kan tilrettelægges bedre og mere effektivt på tværs af den offentlige sektor. Der skal ses på, hvordan mulighederne ved e-handel kan udnyttes bedre, og hvordan der kan skabes større sammenhæng i borgernære indkøb på fx sundhedsområdet. Regeringen vil komme med et udspil til bedre offentligt indkøb i foråret Styrkede muligheder for at inddrage frivillige Regeringen vil styrke rammerne for samskabelse, herunder at frivillige, brugere og pårørende i højere grad kan inddrages og tage medansvar. Regeringen vil bl.a. se på reglerne for fradrag i ydelser ifm. frivilligt, ulønnet arbejde samt understøtte civilsamfundets rammevilkår og skabe bedre mulighed for, at flere kan deltage i de frivillige fællesskaber som led i en samlet civilsamfundsstrategi. Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017

32

33 Nyt kapitel 3 En mere tidssvarende offentlig sektor Regeringen ønsker en mere tidssvarende offentlig sektor, der tager nye teknologier og løsninger i anvendelse hurtigere end i dag. Det gælder både teknologier, som møder borgere og virksomheder, samt teknologier, der understøtter en mere effektiv administration. Anvendelsen af nye teknologier er nødvendig, hvis den offentlige sektor ikke bare skal køre længere på literen, men også køre nye veje og leve op til den fleksibilitet, som borgerne oplever på mange andre områder i deres hverdag. Den hastige teknologiske udvikling giver gode muligheder for at udvikle den offentlige sektor, så servicen til borgere og virksomheder bliver både bedre og billigere. Der er behov for en mere koordineret udvikling, hvis teknologien skal udnyttes bedst muligt, så der bliver skabt en bedre sammenhæng på tværs af den offentlige sektor. Det gælder fx sikker deling og anvendelse af relevante data på tværs af sektorer. Det er regeringens ambition, at den offentlige sektor i højere grad skal bindes sammen digitalt, så borgere og virksomheder oplever kun at skulle afgive de samme oplysninger én gang. Det kræver målrettet samarbejde mellem alle myndigheder. Det er samtidig vigtigt at styrke befolkningens it-kompetencer for at kunne realisere det samfundsmæssige potentiale ved digitalisering. Desuden vil regeringen skabe bedre rammer for innovation og fornyelse af den offentlige sektor. Det gælder fx en mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter, som er afprøvet i andre lande, og en større åbenhed om resultater på de store velfærdsområder gennem systematisk benchmarking på tværs af institutioner. Endelig kan der være nye forretningsmuligheder for danske virksomheder ved den digitale omstilling. Regeringen vil senere på året lancere en strategi for Danmarks digitale vækst, der skal sikre, at danske virksomheder får fuldt udbytte af den digitale omstilling. Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April

34 En mere tidssvarende offentlig sektor Sporet indeholder bl.a. følgende initiativer: Udnyttelse af nye teknologier Nye teknologier som kunstig intelligens, robotteknologi, machine learning mv. har potentiale til at skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor. Regeringen vil igangsætte et arbejde, der skal pege på, hvordan nye teknologier kan udnyttes bedst muligt i offentlige organisationer, bl.a. med inspiration fra den private sektor. Udbredelse af digitale velfærdsløsninger Digitale velfærdsløsninger kan bidrage til en forbedret service med borgeren i centrum, økonomiske besparelser samt øget produktivitet. Frem mod 2020 vil regeringen sammen med KL og Danske Regioner søge at øge ambitionerne for landsdækkende udbredelse af veldokumenterede digitale velfærdsløsninger. Hurtigere afgørelser Mere digitaliseringsklar lovgivning, bedre dataanvendelse og nye teknologier skal give hurtigere afgørelser til borgerne, større gennemsigtighed og mere effektiv sagsbehanding. Regeringen vil igangsætte et arbejde med at gennemgå de store ydelsesområder, fx boligstøtte og folkepension, for at øge automatiseringen af den offentlige administration. Mere effektiv brug af data Øget datadeling mellem myndigheder rummer muligheder for en mere sammenhængende og effektiv offentlig service. I dag er der juridiske og tekniske barrierer for, at myndigheder kan dele og genbruge relevante data. Regeringen vil derfor igangsætte et arbejde, der skal skabe en mere smidig, transparent og effektiv regulering af datadeling mellem myndigheder. Herudover vil regeringen fremme en fælles it-arkitektur, som gør det mere sikkert og effektivt at dele offentlige data. Der er desuden taget vigtige skridt mod at forbedre kvaliteten af grunddata og stille dem til rådighed for offentlige og private parter. Sikker digitalisering og styrket informationssikkerhed Det er afgørende for den videre offentlige digitalisering, at borgerne har tillid til, at offentlige myndigheder passer på deres data. Regeringen vil i løbet af 2017 lancere en national strategi for cyber- og informationssikkerhed for Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017

35 Offentlig service i en digital tidsalder Borgere og virksomheder har forventninger om en offentlig service, som hænger sammen og tager udgangspunkt i deres behov. Ofte er servicen imidlertid tænkt ud fra myndighedernes behov snarere end brugernes. Regeringen vil derfor lancere en plan for offentlig service i en digital tidsalder, der skal understøtte en sammenhængende, genkendelig og brugerorienteret service på tværs af kanaler og myndigheder. Mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter (nudging) En række lande med UK og USA i spidsen har de senere år arbejdet systematisk med adfærdsindsigter også kendt som nudging. Flere danske myndigheder er også i gang med forskellige initiativer. Regeringen vil tage initiativ til at styrke arbejdet med nudging i den offentlige sektor. Systematisk benchmarking Regeringen vil etablere en enhed, der systematisk skal arbejde med benchmarking af kommuner og regioners opgaveløsning, herunder på institutionsniveau. Formålet er at skabe større åbenhed om resultater og opgaveløsning i den offentlige sektor også til gavn for borgerne.

36

37 4 Bedre ledelse Nyt kapitel Bedre ledelse giver bedre velfærd. God ledelse er en forudsætning for, at engagerede og dygtige offentlige medarbejdere dagligt leverer service af høj kvalitet. Det kræver, at de offentlige ledere kan bidrage til at skabe en kultur, hvor medarbejderne motiveres, og hvor fornyelse er en integreret del af det daglige arbejde. Styring af den offentlige sektor og vilkårene for ledelsen på den enkelte institution hænger uløseligt sammen. Man kan ikke meningsfyldt diskutere ledelse uden at se på styring og omvendt. I den offentlige sektor er der i dag en tendens til, at vi styrer for meget og leder for lidt. Det er væsentligt, at lederne sætter retning og møder medarbejderne i en god dialog om kerneopgaverne og udvikling af fagligheden. Lederne skal være med til at motivere og skabe ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne. Det forudsætter, at dygtige ledere skaber rum til fagligheden, sætter fokus på kerneopgaven samt tænker og agerer helhedsorienteret. Lederne skal sætte retning for den faglige udvikling og samtidig give plads til det faglige engagement hos den enkelte. Det kræver en systematisk indsats med fokus på rekruttering og udvikling af lederne i den offentlige sektor. Nogle institutioner lykkes desuden bedre med kerneopgaven end andre. Her skal vi se på, om vi kan blive klogere på, hvad lederne gør der, hvor resultaterne er gode, og lære af det. Derfor har regeringen nedsat en ledelseskommission, der skal se på, hvordan vi kan fremme bedre ledelse i den offentlige sektor. Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April

38 Bedre ledelse Sporet indeholder bl.a. følgende initiativer: Ledelseskommissionen God ledelse er afgørende for, at de mere end offentligt ansatte kan yde deres bedste og gøre en forskel i deres daglige arbejde. Regeringen har derfor nedsat en ledelseskommission, der især skal fokusere på driftsledere i velfærdsinstitutioner som fx skoler, dagtilbud og sundhedssektoren. Kommissionen skal komme med konkrete anbefalinger til indsatser, der kan understøtte bedre ledelse i den offentlige sektor. Dette kan fx ske ved at undersøge konkret ledelsespraksis, der fører til gode resultater, samt hvordan disse i højere grad kan spredes på tværs af sektorer. Kommissionen skal afrapportere endeligt ved udgangen af Program for Ledelsesudvikling i Staten Kvaliteten af ledelse i staten har afgørende betydning for opgaveløsningen. Der er derfor iværksat Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS), som er et udviklingsprogram for statslige ledere på alle niveauer. Det skal sikre, at ledelsesudvikling på tværs af staten bliver tænkt ind i en overordnet strategisk ramme. PLUS skal desuden fremme helhedsorientering, nytænkning, refleksion og handlekraft og derved bidrage til en mere sammenhængende offentlig sektor til gavn for borgere og virksomheder. Visse forløb er igangsat allerede, men programmet udbygges løbende med nye forløb.

39 Udspil om skolelederuddannelse Med folkeskolereformen er der sat en række klare og ambitiøse mål for elevernes trivsel og læring. Det høje ambitionsniveau stiller samtidig skærpede krav til skolelederne, som spiller en afgørende rolle i forhold til at sætte retning og sikre, at både de pædagogiske, organisatoriske og strategiske rammer på skolerne understøtter elevernes læring og trivsel bedst muligt. Derfor har regeringen og KL nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal komme med anbefalinger til, hvordan ledernes kompetencer konkret kan understøttes og styrkes fremadrettet. Arbejdsgruppen forventes at afrapportere i foråret Det Nationale Ledelsesprogram i sundhedsvæsenet God ledelse er centralt for, hvordan den offentlige service fungerer. Regeringen har derfor prioriteret et Nationalt Ledelsesprogram for sundhedsvæsenets ansatte. Programmet starter med det første hold medio 2017 og er primært målrettet den kliniske ledelse, dvs. den patientnære ledelse på fx en sygehusafdeling samt de kommunale sundhedstilbud. Programmet integrerer fokus på kvalitet og omkostninger og skal målrettet fremme udviklingen af offentlige ledere, der kan motivere de ansatte og skabe bedre kvalitet i behandlingen af patienterne, bl.a. gennem aktiv brug af data, videndeling og øget patientinddragelse. Ambitionen er en forbedringskultur, der sikrer en kontinuerlig forbedring af behandlingskvalitet og patientsikkerhed i det danske sundhedssystem, samtidig med at der holdes fokus på omkostningssiden og den samlede effektivitet.

40

41 En åben og inddragende proces Nyt kapitel Bedre sammenhæng i den offentlige sektor kræver et bredt samarbejde på tværs. I en kompleks offentlig sektor findes der ikke simple løsninger på komplekse problemer. Gode løsninger kræver bred dialog, hvor alle i og omkring den offentlige sektor må byde ind og spille sammen. Løsninger, der udvikles i fællesskab, er både mere gennemtænkte og holdbare end de løsninger, der alene udtænkes og gennemføres på Christiansborg. Regeringen ønsker en åben og inddragende reformproces. Vi vil bl.a. løbende tage rundt i hele Danmark for at gå i dialog og samle inspiration til, hvordan vi kan forny den offentlige sektor, så den for alvor skaber mere sammenhængende velfærd og service, som borgerne har brug for og selv efterspørger. Igangsættelsen af reformarbejdet er derfor en invitation til åben dialog frem mod, at regeringen præsenterer det samlede reformprogram for sammenhængsreformen i starten af For at sikre en bred dialog og debat om indholdet i sammenhængsreformen lancerer regeringen en række initiativer: Dialogmøde på Marienborg med centrale aktører. Innovationsministeren og andre centrale ministre tager på en danmarksturné med ambitionen om at besøge alle landets 98 kommuner og fem regioner. Der nedsættes tre udfordringspaneler et for hvert spor i sammenhængsreformen udover ledelse. Udfordringspanelerne vil bestå af medlemmer fra den offentlige og private sektor. Panelerne skal udfordre indholdet i reformen og komme med deres bud på, hvordan visionerne i sammenhængsreformen kan realiseres inden for hvert spor. Tilsvarende nedsættes en referencegruppe, hvor repræsentanter fra KL, Danske Regioner, DA, LO, FTF og AC inviteres til at deltage. Regeringen inviterer således til et bredt samarbejde på tværs af hele den offentlige sektor. Vi giver nu vores bud på de første nødvendige byggesten i en samlet reform af den offentlige sektor, der skal skabe mindre silotænkning og mere sammenhæng. Der er behov for flere. Vi ser frem til dialog og samarbejde herom. I starten af 2018 vil regeringen præsentere et samlet reformprogram for sammenhængsreformen. Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April

42

43 2016/17:10 April 2017 Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf. : fm@fm.dk ISBN (pdf version) ISBN (trykt version) Design, omslag: e-types Foto: Johnér Bildbyrå AB Tryk: Rosendahls Publikationen kan hentes på

44 Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf. :

45 Kære Carsten Rasmussen, Med lanceringen af det foreløbige arbejdsprogram for sammenhængsreformen for et par uger siden har regeringen igangsat arbejdet med en samlet reform af den offentlige sektor, der præsenteres i begyndelsen af Sammenhængsreformen indeholder fire spor med fokus på 1) Mere tid til kerneopgaven, 2) Bedre velfærd på tværs af sektorer, 3) En mere tidssvarende offentlig sektor og 4) Bedre ledelse. Regeringen ønsker en åben og inddragende reformproces, fordi vi tror på, at dialog og bredt samarbejde er en forudsætning for mere sammenhæng i den offentlige sektor. Samtidig bliver løsninger kun bedre og mere holdbare, når de er udviklet i samspil med andre. Det er derfor min ambition at besøge alle landets 98 kommuner og 5 regioner på en Danmarksturné, hvor mine ministerkollegaer også inviteres til at deltage. Jeg er optaget af, at vi med sammenhængsreformen får skabt mere tid til kerneopgaven, og at borgerne oplever bedre velfærd på tværs af sektorer. Vi skal have mindre silotænkning og mere sammenhæng i den offentlige sektor. På Danmarksturnéen vil jeg derfor lægge vægt på at besøge medarbejdere på lokale institutioner, dér hvor borgerne møder den offentlige sektor. Forud for besøgene vil jeg sætte pris på at modtage konkrete forslag til, hvilke institutioner der vil være interessante at besøge hos jer. Som led i at frigøre tid til kerneopgaven igangsættes med sammenhængsreformen en kulegravning af en række store velfærdsområder. Regeringen går fordomsfrit til opgaven og vil se på det samlede regelkompleks fra statslige love over lokale krav til institutionsspecifikke retningslinjer. I er velkomne til at komme med konkrete forslag til kulegravningen. Det kan fx være en regel, som medarbejdere oplever som unødig tidskrævende eller steder, hvor centrale regler og styringskrav er til hinder for at give en sammenhængende service. Jeres bidrag vil indgå i det videre arbejde med kulegravningen, som regeringen igangsætter snarest. Vedhæftet finder I et skema, hvor I har mulighed for at komme med indspil til arbejdet. Jeg ser frem til at høre fra jer og til at besøge jeres kommune. Med venlig hilsen Sophie Løhde Minister for offentlig innovation Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E fm@fm.dk

46 Skema Bidrag til kulegravning Tabel 1 Forslag til styrket sammenhæng Beskrivelse af problemet Område Evt. lovgivning Forslag til forbedring Tabel 2 Forslag til at frigøre tid til kerneopgaven Beskrivelse af problemet Område Evt. lovgivning Forslag til forbedring Forslagsstiller (angiv kommune): Kontaktperson: Telefonnummer: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E fm@fm.dk

47 Side 2 af 2

48 LEJRE KOMMUNE OPSAMLING PÅ CAMP 3 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

49 INDHOLD Dette dokument er en opsamling på data fra campen Uddannelse og Beskæftigelse d. 7. maj 2017 i Lejre Kommune. Opsamlingen skal bruges til det videre arbejde med kerneopgaver i kommunen. Dokumentet indeholder: Indikatorer på succes.3 Afvejninger for at lykkes. 4 Avisforsider...5 Forudsætninger...6 Bidrag (hvad og hvem)..7 Appendix: rådata. 8

50 LEJRE KOMMUNE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE INDIKATORER PÅ SUCCES Inputtene inddeles i nedenstående kategorier: OPSUMMERET Deltagernes perspektiv på succesfuld uddannelse og beskæftigelse Lejre Kommune inddeles overordnet i 4 temaer: KATEGORIER Høj uddannelses-/beskæftigelsesrate (og korte ledighedsperioder) Viden - god information om muligheder, uddannelsesindhold mm ANTAL Undersøgelser/målinger der bekræfter, at langt de fleste kommer i uddannelse eller job, og der dermed er lav ledighed. Ledigheden er endvidere af kort varighed såfremt den opstår. 2. At borgeren / den unge er godt informeret om muligheder og job- eller uddannelsesindhold, således de vælger rigtigt første gang og fortsætter ad den vej de har valgt. Tryghed, inddragelse, selvforsørgelse 4 Samarbejde på tværs 3 Erhvervslivet bidrager aktivt 2 Uddannelsesniveau og -muligheder 2 3. Forventningsafstemning mellem borger og kommune og tydelig kommunikation om processen 4. At der samarbejdes på tværs af erhvervsliv, kommune og borger, så alle bidrager til at borgeren føler sig tryg og hørt, og kommer i job/uddannelse. 3

51 LEJRE KOMMUNE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE AFVEJNINGER FOR AT LYKKES Borgers ønsker passer ikke ind i lovmuligheder, rummer borger siger nej tak og virke som konsulent og rådgiver De usynlige handicap: Hvordan opsporer vi dem? Kan lovgivningen fortolkes bredere? Forskellige forudsætninger ift. meget faste "veje" i uddannelserne (intelligens, sociale kompetencer) Finde kompromis der tilgodeser borger + lovgivning Jens: Hensyn: Ninas motivation/dilemma/lovgivningskrav. Afvejn.: Mål om selvforsørgelse Arbejdsmarkedets krav - borgeres evner, ønsker Suboptimering af eget budget Borgernes advokat - hensynet til individet Afdækning af kompetencer Udsnit af data OPSUMMERING Overordnet set er der to grupperinger af afvejninger der går igen: Et klart gennemgående tema for afvejningerne/dilemmaerne inden for uddannelse og beskæftigelse er balancen mellem at følge loven/regler og lave individuelt tilpassede løsninger/ordner for den enkelte borger. Dvs. hvordan der med udgangspunkt i borgeren tages hensyn til den enkelte inden for de givne rammer og muligheder. Endvidere gives der udtryk for et fokus på kompetencer og evner, og hvordan disse kan udvikles således borgeren kan nærme sig en situation af selvforsørgelse bedst muligt. 4

52 LEJRE KOMMUNE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE AVISFORSIDER OPSUMMERET To overordnede observationer for de udarbejdede avisforsider: Avisforsiderne for uddannelse og beskæftigelse giver et klart signal de omhandler alle en historie der beskriver det tværgående samarbejde mellem kommune, borger og virksomheder som skaber et optimalt fokus på den enkelte borger og dennes behov samt en klar fælles forventningsafstemning mellem borger og arbejdsgiver Historierne understreger ønsket om en kommune med plads til individuelle løsninger, hvilket ses som en afgørende faktor for at sænke ledigheden og højne uddannelses- og beskæftigelsesgraden. 5

53 LEJRE KOMMUNE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE s FORUDSÆTNINGER OPSUMMERET At både borger og virksomhed er motiveret Borgeren skal være motiveret og samarbejdsvillig Udsnit af data Afgørende forudsætninger for at opnå succesfuld uddannelse og beskæftigelse i Lejre Kommune kan inddeles i følgende tematikker: (Motivation) Borger ser det som eget ansvar at skaffe job Praktikforløb, virksomhedsbesøg, besøg på udd. inst. Man er så attraktiv for arbejdspladsen at arb.giver er klar til at betale lønnen At borger har opnået de rette kompetencer ift. job/løn Rådgiver understøtter borgerens ønsker og vejleder om arbejdsmarkedets behov Folkeskolen inddrager uddannelse og beskæftigelse mere i undervisningen koblet på vejledning og praktikker Styrke tværfagligt samarbejde Tværgående samarbejde. Inddragelse af borger, partnerskaber mellem skoler og virksomheder Borgeren - aktiv og motiveret Kompetenceudvikling af den enkelte borger Faglighed i kommunen/hos rådgiveren Fokus på den enkelte. Forventningsafstemning giver tryghed og bedre mulighed for udvikling Infrastruktur tilgængelighed til uddannelsessteder (også i andre kommuner) Virksomheder og skoler indgår partnerskaber som understøtter mål for elever systematisk 6

54 LEJRE KOMMUNE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Aktør Kommune Borgere Erhvervsliv Lokalsamfund Andre HVORDAN KAN VI BIDRAGE Konkrete forslag kom frem: Forslag Virksomhedskonsulenter skal være gode formidlere Støtte og vejlede borger/virksomhed gennem dialog. Stille lokaler til rådighed til aktiviteter Facilitere netværk hvor virk. mødes Kvalificerede medarbejdere, klar rollefordeling Deltage i netværk Motivation, ansvar for eget liv, åbenhed over for "plan B Initiativ til at undersøge ledige jobs + uddannelsesmuligheder Sige ja frem for nej Vilje til at påtage sig socialt ansvar Netværk hvor virksomheder kan tale sammen, hjælpe hinanden, sparring Villighed til at tage folk ind som mangler muligheden for at opbygge kompetencer ved prøvejobs Frivillige: Mentorer: Faglige, sociale (med fokus på sociale kompetencer) Frivillige til at lære borgere kompetencer, videregive viden fra eget erhverv Velfungerende hjemmeside Udsnit af data OPSUMMERET Bidragene tager udgangspunkt i 3 forudsætninger: Der er et godt match mellem borger og virksomhed Borgeren har et netværk til at komme på arbejdsmarkedet Der er tid til relationsarbejde Givet disse forudsætninger ses der et markant ønske om frivillige indsatser fra andre borgere samt virksomheder, og endvidere et ønske om, at borgeren selv har viljen til at tage ansvar for at planlægge og komme i uddannelse eller job ved at være fleksibel og være aktivt deltagende i aktiviteter, netværk mm. Der er et ønske om faglige kompetente virksomhedskonsulenter, der med udgangspunkt i borgeren er gode formidlere og fastholder løbende kontakt 7

55 8 APPENDIX: RÅDATA

56 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES Rating Udvalgte H2-B4 At virksomhederne får borgeren tilbage på arbejdsmarkedet At den udfordrede borger føler sig værdsat, hørt og set som menneske At finde de rigtige virksomheder - rummeliged, "mesterlære" At virksomhedskonsulenten får borgeren til at føle sig tryg Gruppe nr Unge er gode til at vælge udd.vej og bliver på uddannelsen (falder ikke At borgeren ikke kun ses i kraft af sin mangel/problemer, men fra) også som et menneske med ressourcer Borgeren ved hvornår og hvordan han/hun kan handle Bedre kommunikation mellem kommune og borger - opfølgning, forventningsafstemning Kommune - virksomhed - borger = samarbejde og tillid og respekt Målet er: selvforsørgelse Alle i uddannelse eller beskæftigelse ved 18. år Max. 3 mdrs ledighed for jobparate, dog 6 mdr for borgere med svage ressourcer H2-B5 Mange muligheder for uddannelse: xxx, uddannelsessteder målrettet x Får virksomheder den rette arb.kraft? individuel indsats Borgere i Lejre kommer hurtigt i beskæftigelse "3-6 mdr." x x Høj andel borgere i uddannelse/beskæftigelse Færrest mulige der søger udd.hjælp x Gensidig ansvar lyst til at give og modtage fra begge sider (arb.giver og x x lønmodtager) Generelt højt udd.niveau i Lejre Kommune x x x Stærkt netværk som parrer virksomheder og borgere x x x Landets laveste/næstlaveste ledighed! (Lav andel) Andelen af ledighedsberørte i Lejre Kommune 9

57 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES Rating Udvalgte H2-B4 Dilemma: Fokuseret på lovgivning og IKKE mennesket Borgers ønsker passer ikke ind i lovmuligheder, rummer borger siger nej tak og virke som konsulent og rådgiver Dilemma: At presse Nina til et pålæg som sandsynligvis ikke virker De usynlige handicap: Hvordan opsporer vi dem? Gruppe nr Boglig minded? Syn på uddannelsesmuligheder snævret, EGU/erhvervsuddannelse, mesterlære Kan lovgivningen fortolkes bredere? Forskellige forudsætninger ift. meget faste "veje" i uddannelserne (intelligens, sociale kompetencer) Hvordan tilrettelægges og tilpasses forløb til den enkelte inden for lovens rammer. Fleksibilitet (dilemma) H2-B5 Professionel - forsøg på at animere til uddannelse x x x x x x x x x x Finde kompromis der tilgodeser borger + lovgivning Jens: Hensyn: Ninas motivation/dilemma/lovgivningskrav. Afvejn.: Mål om selvforsørgelse Hensyn: Nina motivation og kompetencer. Afvejn: Behov for selvforsørgelse. Dilemma: Ønsker ikke udd./skole. Nyttige fællesskaber for at kvalificere udfordrede unge - diskvalifikation x x x x Holdbare langsigtede løsninger Ress. indsats - "udbytte" chance for succes Arbejdsmarkedets krav - borgeres evner, ønsker Suboptimering af eget budget Rådgiver xxx på borgers plan Borgernes advokat - hensynet til individet Afdækning af kompetencer Individuel indsats ift. xxx og borgers ønsker/kvalifikationer x x x x 10

58 RÅDATA AVISFORSIDER Overskrift Historie H2-B4 I Lejre Kommune lytter man til det enkelte menneske Lejre Kommune har kæmpe succes med at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Midlet har været at Lejre Kommune NU lytter til BÅDE borgeren og arbejdsgiveren. Overskriften er at der skabes en fælles forventningsafstemning. Dette har resulteret i at Lejre Kommune har fået mange flere borgere i varig selvforsørgelse, udtaler formand for job og arbejdsmarkedsudvalget, Allan Helles Rasmussen Gruppe nr Lejre Kommune formår at møde borgere i "øjenhøjde" og vise vejen til uddannelse og beskæftigelse Unge med udfordringer møder tværfaglig indsats/støtte og vejledning, lovens rammer - også de ydre rammer og samspillet mellem 'er benyttes, samarbejdet med Lejres virksomheder er styrket, så mange borgere med udfordringer rummes i træningsforløb - ligeså er der skabt virksomhedsnetværk uden for kommunen, Lejre Kommune er blandt de 5 bedste i landet til at få borgere i uddannelse og beskæftigelse. 50 % af unge der har været i praktik i Lejre Kommunes virksomhedsnetværk er kommet i ordinær beskæftigelse! Virksomhedsnetværket er etableret i et samarbejde imellem kommunale, frivillige og private aktører! De unge oplever at kunne udvikle personlige og sociale kompetencer der kan bringe dem tættere på beskæftigelse/uddannelse. H2-B5 Lejre lykkes med ny beskæftigelsesmodel Lejre Kommune satser på langsigtede og holdbare løsninger i beskæftigelses og uddannelsesindsatsen. Lejre nedbryder forvaltningssiloerne og tænker i stedet på tværs. På lang sigt vil man konstatere at indsatsen ikke alene får en positiv betydning for den enkelte borger men også en positiv effekt for den kommunale økonomi. Fulgte flere med kunne det få afgørende betydning for hele samfundsøkonomien og Danmarks lykkebarometer. Lejre Kommune: Vores jobcenter nedlægges Succes i Lejre: Beskæftigelse og uddannelse virker perfekt Borgmesteren udtaler: Vi må konstatere, at vi ikke har behov for vores jobcenters ydelser og derfor nedlægger vi det. Pengene kan bruges bedre på andre kernevelfærdsopgaver. De få sager vi har vil fremover blive klaret af et virksomhedsnetværk, som mødes én gang om måneden for at matche ledige med jobåbninger og uddannelsestilbud. Større fokus på kvalifikationsmatch borger, jobcenter og virksomhed imellem har øget beskæftigelsen i Lejre Kommune. Forventningsafstemning har været et vigtigt værktøj i processen. 11

59 RÅDATA FORUDSÆTNINGER Rating Udvalgte Rating H2-B4 God base - bolig/familie, mad/familie - minus problemer x x Udgangspunkt: Borger - kommune - arb.marked (trekant) xxxxxxxxxxxxxxxxx Gruppe nr H2-B5 Grunduddannelse At både borger og virksomhed er motiveret Borgeren skal være motiveret og samarbejdsvillig (Motivation) Borger ser det som eget ansvar at skaffe job Praktikforløb, virksomhedsbesøg, besøg på udd. inst. Man er så attraktiv for arbejdspladsen at arb.giver er klar til at x x betale lønnen At borger har opnået de rette kompetencer ift. job/løn Opfølgning hos borgerne Fast og løbende kontakt med borgeren Lytte til borgeren Vigtigt at arbejde med sociale og personlige kompetencer som vej til beskæftigelse/uddannelse Unge med psyk.problemer skal "fanges" allerede i grundskolen x x x Rådgiver kender arbejdsmarkedets behov God infrastruktur til uddannelser i nabokommuner Rådgiver understøtter borgerens ønsker og vejleder om arbejdmarkedets behov Folkeskolen inddrager uddannelse og beskæftigelse mere i x x x undervisningen koblet på vejledning og praktikker Styrke tværfagligt samarbejde x Virksomheder og skoler indgår partnerskaber som understøtter x mål for elever systematisk Kompetenceafklaring Planlægning af den enkelte borgers forløb. Forventningsafst. drømme + ressourcer, hvorledes opnås de God rådgivning/vejledning Kommunen som "matchmaker" At rådgiver har de faglige kompetencer og kan skabe en tillidsfuld dialog med borgeren Samlet set: Der er det bedste/perfekte match ml. borger/virksomhed Understøtte og fremme borgerens engagement og interesse for at blive selvforsørgende xxxxx 12

60 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/2 Udvalgt forudsætning Gruppe nr H2-B4 Valgt forudsætning Udvalgt HVEM/HVAD At der er det perfekte match Netværk giver adgang til Kommunen: Virksomhedskonsulenter skal være gode formidlere, "kunne gå ind i folk med træsko", drømme borger/virksomhed arbejdsmarkedet og forventninger hos borgeren, skal være afklaret inden "matchet" Kommunen: Støtte og vejlede borger/virksomhed gennem dialog. Virksomhederne skal fortælle kommunen, hvordan kommunen bedst kan hjælpe virksomhederne. Kommune: Stille lokaler til rådighed til aktiviteter, rammer hvor unge/arbejdsløse mødes. Kommune: Facilitere netværk hvor virk. mødes, være mere til rådighed for virksomheder, facilitere frivillige Kommunen: Kvalificerede medarbejdere, klar rollefordeling (matchmaker, minus socialrådgiver), kunne afdække ressourcer + behov (borger + virks.) Virksomhed: Vilje til at påtage sig socialt ansvar, tydelig i deres krav og ønsker Borgere: Deltage i netværk Borgere: Motivation, ansvar for eget liv, åbenhed over for "plan B" Borgere: Motivation: Initiativ til at undersøge ledige jobs + uddannelsesmuligheder, siger "ja" fremfor "nej", ansvar for eget liv, borgeren har viljen til at planlægge sit eget liv. Erhvervslivet: Netværk hvor virksomheder kan tale sammen, hjælpe hinanden, sparring. Erhvervslivet skal køre det selv. Lokalsamfundet: Frivillige: Mentorer: Faglige, sociale (med fokus på sociale kompetencer) Borgeren: Tage initiativ, løsningsorienteret, ansvarsbevidst. Lokalsamfundet: Frivillige til at lære borgere kompetencer, videregive viden fra eget erhverv. Erhvervslivet: Villighed til at tage folk ind som mangler muligheden for at opbygge kompetencer ved prøvejobs, afsætte ressourcer til at træne borgeren Kommunen: fast og løbende kontakt, god rådgivning/vejledning, efteruddannelse, opfølgning, erhvervsmentor 13

61 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 2/2 Udvalgt forudsætning Hvem/Hvad H2-B5 Ansæt erfarne medarbejdere til tunge opgaver At der er tid til relationsarbejdet Kommunen: Prioritering, facilitere samarbejde Gruppe nr Socio.øko. virk. for unge grupper og borgere med særlige behov Jobcentrene opretter xxx forløb, der ikke "koster" på antal optag Lokalsamfundet: Flygtningevenner, fx gadesælgere Møde borgeren på borgerens præmisser, "øjenhøjde" i dialog og samarbejde Andre: Velfungerende hjemmeside Gode kompetente medarbejdere der kontinuerligt kompetenceudvikler 14

62 RÅDATA DEN GODE IDE 2 At virksomhedskonsulenten har en løbende dialog med virksomheden 15

63 LEJRE KOMMUNE OPSAMLING PÅ CAMP 3 TRIVSEL OG LÆRING

64 INDHOLD Dette dokument er en opsamling på data fra campen Trivsel og Læring d. 7. maj 2017 i Lejre Kommune. Opsamlingen skal bruges til det videre arbejde med kerneopgaver i kommunen. Dokumentet indeholder: Indikatorer på succes.3 Afvejninger for at lykkes. 4 Avisforsider...5 Forudsætninger...6 Bidrag (hvad og hvem)..7 Appendix: rådata. 8

65 LEJRE KOMMUNE TRIVSEL OG LÆRING INDIKATORER PÅ SUCCES Inputtene spænder bredt, men kan inddeles i nedenstående kategorier: KATEGORI ANTAL Glade, aktive, motorisk udviklede, nysgerrige og trygge børn 22 Gode resultater (i undersøgelser, målinger, tests, statistikker) 21 Samarbejde på tværs af aktører/enheder 16 Fokus på den enkelte (herunder gode specialskoler) 11 Faglighed, motivation og trivsel hos de ansatte 8 Balance mellem trivsel og læring 6 Individuelle initiativer (Vores sted for de unge, Gørn kommune 2 starter i vuggestuen) Lejre kendt for trivsel for børn og unge 2 OPSUMMERET Deltagernes perspektiv på succesfuld trivsel og læring Lejre Kommune inddeles overordnet i 3 temaer: 1) Glade børn/unge påvist gennem glæde, tryghed, nysgerrighed, aktiv deltagelse, engagement i lokalsamfundet og lyst til læring 2) Gode resultater målt gennem en høj procentsats for antallet af unge der starter på en ungdomsuddannelse, tests i institutioner og skoler samt lav sygefraværsprocent hos både børn og ansatte 3) Tværgående samarbejde mellem skoler, institutioner, forældre, lokalforeninger, kommunen m.fl. herunder især fokus på en tryg og glidende overgang mellem de forskellige institutioner 3

66 LEJRE KOMMUNE TRIVSEL OG LÆRING AFVEJNINGER FOR AT LYKKES Overbygning: Hvorfor drager elever i kl. mod Roskilde? Faglige udfordringer? Unge vil opleve nyt? "Pendler-kommune". Åbningstider i dagsinst., store/små institutioner Tidlig indsats. Struktureret samarbejde på tværs af institutioner og fagpersonale på dialogmøder Giver store inst. + skoler automatisk højere faglighed? Hvordan sikrer vi mangfoldighed i tilskud til at stimulere at alle børn finder fællesskab? Færre projekter og mere fokus på effekt Hvordan gøres Lejre Kommunes attraktioner tilgængelige for inst. og skoler? Hvor skal unge mennesker være henne? Fællesskabende udeområder/aktiviteter, steder at hænge ud og være sammen koster penge at sætte op, men elever søger væk uden Bevare specialskolen + fortsat ressourcer til alm. skoler til specielle fokusområder Udsnit af data OPSUMMERING Overordnet set er der tre grupperinger af afvejninger der går igen: 1) Sikre faglighed med de ressourcer (økonomi, personale) vi har prioritering/fordeling mellem institutionsniveauer (VS, BH, Skole, Uddannelse) 2) Store skoler/institutioner overfor mindre lokalskoler og specialskoler hvad fremmer læring og trivsel bedst for den enkelte? Større fællesskaber overfor det nære fællesskab. 3) Tiltrække og fastholde unge via tilbud, væresteder, aktiviteter overfor ressourcetræk fra andre områder 4

67 LEJRE KOMMUNE TRIVSEL OG LÆRING AVISFORSIDER OPSUMMERET Avisforsiderne repræsenterer samlet set et højt fokus på: Øget trivsel og læring hos børn og unge skabes gennem selvstyrende institutionerne og løsnede rammer. Brugerdrevne ungdomshuse og engagerede ungdomsmiljøer brander Lejre som en attraktiv kommune at bo i Succesfuldt tværgående samarbejde mellem forældre og institutioner og institutioner imellem, hvor personalet er i praktik hos hinanden En god, nem og tryg overgang mellem institution, skole og uddannelse opnås ved fokus på individet og tidlig indsats Historierne er i høj grad integreret således, at emnerne fremstilles indbyrdes afhængige: Barnets glæde/trivsel afhænger af et godt tværgående samarbejde, som ligeledes har høj betydning for en god overgang fra skole til uddannelse. 5

68 LEJRE KOMMUNE TRIVSEL OG LÆRING FORUDSÆTNINGER At der bliver givet de nødvendige ressourcer til at kunne lave samarbejdet Attraktive arbejdspladser, uddannelser Skole-hjem inddragelse Samarbejde mellem de forskellige instanser skal være godt: 1) mellem de professionelle, 2) mellem prof. og familie, 3) mellem forældre Personalets faglighed skal være høj At barnet ikke oplever ensomhed At børn oplever en passende grad af ansvar Kompetente voksne omkring barnet Barnet og den unge oplever successer Velfungerende og godt koordineret samarbejde på tværs af området og i den enkelte skole/dagsinst. Prioritering af tid og ressourcer - bruger vi tiden på det "rigtige"? Udsnit af data OPSUMMERET Afgørende forudsætninger for at opnå succesfuld trivsel og læring i Lejre Kommune kan inddeles i følgende tematikker: Fokus på barnet: basale behov, venner, fællesskaber, få lov at skabe succeser Kompetente voksne - forældre og fagpersonale. Nærvær i relationerne mellem barn/ung og voksen Gode fysiske rammer Ressourcer til alle børn også til ressourcestærke børn, der skal udfordres. Støtte fra lokalsamfundet. Læring er mere end tal og bogstaver 6

69 LEJRE KOMMUNE TRIVSEL OG LÆRING HVORDAN KAN VI BIDRAGE Konkrete forslag kom frem: AKTØR Kommune FORSLAG Udsnit af data IT-platform, Fast struktur for overgange, så børn ikke går tabt, Puljeuddannelser af de professionelle Give flere ressourcer til samarbejdet mellem de forskellige professionelle Tid til nærvær og fordybelse + normering Sikre de rigtige rammer Erhvervsliv Økonomi Praktik/foredrag/gæstelæreoplæg Oplysning om erhvervslivets muligheder Borgere Områdebestyrelser og skolebestyrelser kan arbejde med overgange - komme med forslag og udvikle projekter til de professionelle Bakke op i tale og handling om daginst./skole Forældre skal have tillid til skolerne Forældre: fordybelse og nærvær med deres børn - skal lære det hjemmefra. Lokalsamfund Idrætsforeninger Samarbejdsaftaler giver god energi og udvikling. Deltage i åben skole, tænke i hvordan man som frivillig kan bidrage Politikere Politisk prioritere børn/ungeområdet højere, Tid til opgaverne Ansatte/ledelse Medvirke til at der er et godt arbejdsmiljø Prioritering af faglighed Overblik over ressourcer Udvikle egen faglig praksis Skolerne Fysisk læringsevne: faglig indretning, fleksibel indretning, trygt læringsrum = forskellige læringsstile (intelligent), nutidige læringsrammerne OPSUMMERET De udvalgte bidrag, som der blev valgt at arbejde videre med, omhandlede: Overgange og vidensdeling det tværgående samarbejde, også med forældre Gode rammer for ansatte Trygt læringsrum for barnet Ændret syn på børn/unge: en investering De konkrete bidrag blev endvidere fordelt på forskellige aktører; kommunen, erhvervsliv, borgerne, lokalsamfundet, politikere, ansatte/ledelse og skoler. bidragene fordeler sig jævnt på de mange aktører, hvilket kan ses som et udtryk for, at trivsel og læring i høj grad afhænger af indsatser fra flere enheder og dermed understreger det stærke behov for tværgående samarbejde og inddragelse. 7

70 8 APPENDIX

71 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 1/3 Udvalgte H3 - B6 Gruppe nr Glade børn allerede fra den første start (0 års alderen). Motorisk veludviklede børn er afgørende. Information, positiv dialog m. forældrende Fælles viden, samarbejde, miljøer Glade børn Gode resultater i Lejre Kommune Fokus på det enkelte barn, både i trivsel og læring Ugentlige møder mellem inst. (legestue) skaber fællesskab og godt samarbejde. Tryghed for børnene Personalesparring mellem områderne skaber tryghed for forældrene Lejre grøn kommune involverer skoler + inst. til forståelse af hvad det vil sige at være en bæredygtig økologisk kommune xxx Glade og deltagende børn Gode resultater ved overgang til ungdomsudd. Måling, test, udd. parat osv. H3 - B7 Velfungerende inklusion (VG+BH+FS) God national trivselsundersøgelse x x x x x x Anerkendelse af personalets faglighed medbestemmelse Lavt sygefravær, godt arbejdsmiljø, både for børn og ansatte x x x Nærvær hos det enkelte menneske x x Skole: forældre, ledelse, børn Tid til kerneopgaven x x Tillid til: ansatte, institutioner, borgere x x x Kompetenceudviklingen God kvalitetsrapporter Forældre: engagement og tilslutning til arr. - vi ønsker xxx til skolebørnene x Samarbejde mellem skolen og lokalsamfundet. Idrætsfor. + RTS med i xxx x 9

72 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 2/3 H3 - B8 Lokale skoler og spec.skoler Høj social trivsel blandt børn og personale, ses ved glæde Rating Udvalgte Rating Gruppe nr Velfungerende specialskole Stabiliseret folkeskolernes niveau - grobund for individuelle Skolerne må gerne sætte eget præg Lokalaftale på skoleområdet Høj trivsel Sygefravær i personalegruppen Glade børn ser overvejende glade børn og personale Se på medarbejdertrivsel. Lykkedes medarbejderne med at skabe læring og trivsel blandt børnene er de glade (medarbejderne) Se på antal af elever, der er i gang ungdomsuddannelse over en flerårig periode Fokus på overgange H4 - B9 Stigende, bedre resultater for børns trivsel i de undersøgelser, der gennemføres Hen over året er det nu muligt at følge en positiv trivselsudvikling for det enkelte barn Børn og unge der går ud af folkeskolen uddanner sig og er klar til det x x x Når jeg får min dreng hjem fra bh som er glad og tryg Velfungerende skoler + inst. med motiverede og veludd. medarbejdere x x x x x x x x x Reelt fokus på undervisningsdif., så ALLE børn bliver udfordret og bliver så x dygtige, som de kan. Hvordan udfordrer man de dygtigste og husker man det? Alle børn har mulighed for at udvide deres potentialer Nærhedsprincip: Sammenhæng og kontinuitet i de små lokalsamfund med skole + inst. TÆT på! Skoleglæde, generel glæde hos barnet, barnet er glad for at blive afleveret, barnet udvikler sig fagligt og personligt, barnet deler sin hverdag/oplevelser, barnet danner relationer/venskaber Læring opstår hvis barnet trives Alle børn føler sig som en betydningsfuld del af et fællesskab Børn der udvikler nysgerrighed og lyst til at engagere sig i (lokal)samfundet Læring helt fra vuggestuealderen. Nogle trives ved det og udvikler sig, andre mærker det som et pres En tryg skole- og SFO-tid hvor mit barn er i trivsel er en grundsten for læring 10 ALLE vil sige, at de har mindst 2 venner

73 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 3/3 H4 - B10 Når vi senere i livet møder børn, elever og forældre og de husker tilbage på en god skolegang/sfo/daginst. - nået deres mål om udd. Skoleparathed BH skole Udvalgte God harmoni og stemning i klasser og børnegrupper Gode sprogvurderinger BH (bliver børn dygtigere) Samarbejdet fungerer personale og forældre imellem Lavt fravær for børn og unge i skole og dagtilbud Personale bliver i arbejdet Børnene bliver i skole/dagtilbud Fælles formaliseret børnesyn i Lejre Kommune Trivselsmålinger bliver set af alle Målinger af fælles oplevelser af lykke over år Finde indikatorer på at alle børn (dit og mit!) føler sig set og hørt af min. en voksen (i eller uden for inst.) H4 - B11 Efter skole - gennemfører de unge deres ungdomsuddannelser? Børnene går videre i uddannelsessystemet for at kunne skabe selv Gruppe nr At alle børn føler at de er med i et fællesskab Børn og unge - kreativitet initiativ Sunde og glade børn Oplevelse af at børnene siger "YES", børn der deltager aktivt Børn der tager initiativ til at komme videre og tænke selv Ingen hærværk, ingen misbrug Lavt sygefravær blandt personale og elever Der skal være lige stort fokus på trivsel og læring Vi er en god børnekommune - kendte for det Børn får det tilbud de har behov for, vi lykkes med at differientere dette Hvis vi er en succes i Lejre Kommune bliver vores børn på de kommunale skoler og alle vil ønske at bo her Et ungdomshus som favner flere aktiviteter - teater, fællesspisning osv. styret af de unge "Vores sted" for de unge med ordentlig logistik Børn og unge, der har det godt sammen i legerelation også i SFO og frikvarter Børn der vil mere også med andre, børn der er nysgerrige, børn der siger: "jeg kan godt!" xxx 11 Synligt tegn på trivsel: at barnet har lyst til at være i inst. + at aflevering er tryg Høj grad af deltagelse i foreningslivet Børnene går videre i uddannelsessystemet Tryghed og tillid fra forældre Ansvarlige borgere, børn, unge, voksne og gamle, som vil og kan mere på deres præmisser, som er optimeret via et godt socialt miljø, læring, miljø og arbejdsmiljø i en sund natur Lave nationaltest for ordblindhed, f.eks. hurtigere hjælp/indsats til den enkelte Personalets trivsel og kompetencer Bestået med 2 i dansk og matematik Lavt fravær i skole/daginst. Anti-mobning, rummelighed + nærvær + plads til forskellighed x

74 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 1/3 Rating Udvalgte Rating H3 - B6 Sundhedsplejerske, tidlig fokus x x Tidlig indsats kræver fagligt niveau hos fx sundhedsplejerske, pædagoger og dagplejemødre, x x x x x x mødre + samarbejde mellem dem Tidlig indsats mellem forældre/skole/dagpleje/børnehave Fagfællesskaber på tværs af klasser x x x x Struktureret samarbejde på tværs af institutioner og fagpersonale på dialogmøder mellem sag (i stil med Roskilde fokusteam) Brobygning ved bl.a. overgange (0-18 år) Obs! gruppesammensætning x x x x Gruppe nr Fokus på den enkelte i skole og børnehave Samarbejde ml. skolerne som giver mulighed for større miljøer for de største elever Fokus på et trygt forløb i skiftet mellem DP og børnehave og skole Kommunikation mellem DP/VG/BH x x x x x H3 - B7 Færre projekter, mere fokus på effekt x x x Normeringer: standard, ved sygdom, ved særlige behov x x x x x x "Små" institutioner i den "store" institution ikke alle har brug for 100- x x Økonomi: ressourcer (menneskelig), fysiske rammer, nytænkning x x x x x x vis af "spejle" Opprioritering af det æstetiske læringsmiljø - både for store og små Indeklimaet på skolerne Udskolingen: fysiske rammer, voksennomering x H3 - B8 Social og faglig trivsel - sammen x x x x x Bevare speicalskolen + fortsat ressourcer til alm. skoler til specielle fokusområder Åben skole: virksomhed, innovativt personale Plads til at der er selvstyring i den enkelte institution Tillid til faglighed Tryghed ift. børnenes behov Specialskole vs. alle skal "inkluderes" Små institutioner og skoler skal bevares. Giver mulighed for: x x x x x Individuelle hensyn, nærvær Vigtigt med gode normeringer skaber tryghed og nærhed Tryghed, nærhed skabes af vante rammer og strukturer Rum til ildsjæle Økonomiske ressourcer x x Manglende personalemæssige ressourcer Ressourcer ER vigtigt 12

75 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 2/3 H4 - B9 Udvalgte Hvor stor/lille kan en inst. være for at skabe det bedste trivsels- og Dilemma: Hvornår små for småt? Hvordan stor for stort? x x x x x x x læringsmiljø? Faglig og pæd. institutioner kan blive for små - kvaliteten kan blive for smal Skole + inst. størrelser er en ting - men kunst, kultur, ressourcer, traditioner + værdier x x x x Rating Gruppe nr Økonomisk bæredygtig inst. også for små institutioner med f.eks. madordning Nærhed i daginst. (skole) - presset af økonomien Dilemma: Giver store inst. + skoler automatisk højere faglighed? Transport Infrastrukturen skal fungere fra nord til øst - øst til vest Gevninge Hvalsø. Flygtninge og skolebørn skal over Roskilde Udskolingselverne på Allerslev skole efterspørger fællesskabende udeområder/aktiviteter, steder at hænge ud og være sammen. Disse er pt. ikke-eksisterende og svære at prioritere inden for de nuværende øko. rammer på skolen eleverne søger væk Hvordan sikrer vi mangfoldighed i tilskud til at stimulere at alle børn finder fællesskab? Hvordan gøres Lejre Kommunes attraktioner tilgængelige for inst. og skoler? Hvor skal unge mennesker være henne? x x x x x x x x x x x H4 - B10 Faglighed/kundskaber i undervisningen 2020-målsætning x Hvordan får vi fokus på de mindste børn når folkeskolen løber med al opmærksomheden? x x x Brug af faggruppers kompetencer Store vs. små skoler ift. berigende xxx-miljøer og nærhed x x x Bedre kvalitet koster ikke mere (snarere mindre). De faglige Tilstrækkelige ressourcer/støtte til inklusion "det skal give mening" x x x organisationers medansvar for det? Afvejningen ml. det nære og faglig bæredygtighed x Lokal selvbestemmelse til inst. mv. men samtidig behov for "forstyrrelser" Synergi ved at være én kommune Hensyn til forskelle Ressourcestærke forældre vs. ikke bare ressourcestærke forældre x x 13

76 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 3/3 Rating Udvalgte Rating H4 - B11 Gruppe nr "Pendler-kommune". Åbningstider i dagsinst., store/små x x Bedre normering i skole og dagtilbud institutioner Tilbud til de unge år, fagligt, socialt x Brug fagfolk x x x x x x x x x x Overbygning: Hvorfor drager elever i kl. mod Roskilde? x Overgange fra vuggestue - børnehave - skole - uddannelse x x x x x x x Faglige udfordringer? Unge til opleve nyt? Skoler og børnehaver i nærmiljøet 14

77 RÅDATA AVISFORSIDER 1/4 Overskrift Historie H3 - B6 Gruppe nr 100% klar til ungdomsuddannelse Kirke Såby skole, beliggende i Lejre Kommune Ved afgangsprøverne opnåede eleverne 100% klar til ungdomsuddannelse. I Kirke Såby er der stor fokus på den gode overgang fra børnehave til skole. F.eks. tager personalet i praktik hos hinanden. Vi lægger stor vægt på et stærkt fagligt personale, og vi har høje ambitioner ALLE børnenes vegne. Skolens arbejde med faglige linjer har mål. der rækker ud over folkeskole og ind i ungdomsuddannelser. Alt arbejde med overbygning har fokus mod ungdomsudannelserne, især personlig, social og faglig kompetence. Lejre sikrer læring i bevægelse Fysisk aktivitet sikrer bedre læring og trivsel for det enkelte barn. Naturen er i fokus som et afgørende læringsrum! Inspirerende udeområder giver mulighed for faglig læring og udvikling for alle børn og unge! H3 - B7 Lejre Kommune - ER trivsel og læring Efter en total økonomisk beregning i 2017 fik Kommunen blod på tanden og fik fokus på læring og trivsel. Der blev arbejdet med at forhøje skatte%, og borgerne bakkede op, da de så, hvad de kunne få. Konkret har borgerne fået: samlet center for børn og læring, flere ressourcer i daginst. og skoler, forbedrede fysiske rammer så som: forbedret indeklima (lys, rent), inspirerende og fremtidssikrede undervisningslokaler, nutidige faglokaler, musik x 2 på alle skoler = resultatet er at kunne trække flere borgere/skattekroner til. Eleverne/børnene trives og har høj indlæring. Vikingerne indtager folkeskolen! I Lejre prioriterer vi overgangen fra børnehave til skole. Børnehaverne søsætter deres vikinger til næste togt: tager sig af hinanden, tager ansvar, lært at lære, vikingehøvdingen er med på togt, videndeling 15

78 RÅDATA AVISFORSIDER 2/4 Overskrift H3 - B8 Lejres skoler scorer højt igen Trivselsundersøgelsen placerer Lejres skoler helt i top. Reultatet viser: øget trivsel blandt elev + personale, fagligheden er fulgt med, politikkere og embedsmænd ser fortrøstningsfuld på fremtiden, årsag: selvstyring i egen institution. Trivselsudvalg: AMR + TR + skoleleder + bestyrelse Historie Gruppe nr I Lejre har vi glade børn Lejre Kommune prioriterer Børne- & ungeområdet, fokus på området har skabt øget trivsel og læring (fokus helt fra årgang 0, tidligere indsats mindsker omkostninger på den lange bane), individet er i fokus (ingen børn bliver glemt eller overset), nærmiljøet styrker trivsel & sammenhold (tryghed er øget, fokus på overgange er øget), der bliver lagt vægt på ressourcer (normeringen og rammerne/materialerne er i orden), vurdering af læring og trivsel baseres ikke kun på nationale test, men også på de faktiske omstændigheder vedr. de sociale kompentencer og den motoriske udvikling, fokus på den kreative/motoriske del har givet bedre læring. Ungdom i verdensklasse! Indflydelse og tillid til borgere og medarbejdere har sikret høj trivsel og faglighed i verdensklasse for Lejres ungdom I Lejre Kommune har kommunalbestyrelsen en årelang tradition for inddragelse af borgere og medarbejdere i beslutningsprocesserne, men ikke nok med det. I Lejre er man gået imod den landspolitiske trend og har rent faktisk lyttet til og fulgt anbefalinger fra borgere og medarbejderne. Nu kan resultatet aflæses i stort set alle statistikker. Børn og unge i Lejre ligger i verdenstoppen, både hvad angår socialt og faglig trivsel. Og andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse nærmer sig de utopiske 100%. Borgmesteren er stolt over resultatet og forklarer, at det er en konsekvens af en kultur at fællesskab og samarbejde mellem borgere og kommune, der starter lige fra børnene bliver født. Vi arbejder med at skabe nærhed, tryghed og faglighed ved at lave gode overgange for børnene til de forskellige niveauer og ved at give de nødvendige ressourcer til dette. 16

79 RÅDATA AVISFORSIDER 3/4 Overskrift Historie H4 - B9 Gruppe nr Lejre sætter rammerne fri Lejre Kommune har besluttet at satse på øget borgerinddragelse og -initiativer. For at imødekomme ønsker om at få lov til at gøre tingene anderledes og tænke ud af boksen, har kommunen løsnet de strikse og til tider meget ufleksible rammer for økonomi, tilsyn mv. De nye forhold har fået udskolingselever på tværs af kommunen til at indgå i forpligtende fællesskab om at skabe bedre og mere engagerende ungdomsmiljøer i de små lokalsamfund. Initiativerne spænder bredt fra brugerdrevne ungdomshuse med fællesspisning, filmaftner og andre aktiviteter, til aktiviteter der involverer samarbejde og aktiviteter i fællesskab med de lokale flygtninge og beboere på ældrecentre til stor gensidig glæde og gavn. Lejre Kommunes ungdom tager på den måde både et lokalt ansvar og tegner et billede af kommunen som et godt sted at vokse på og udvikle sig til aktive samfundsborgere. Vi vendte bøtten! Lejre Kommune er nu også kendt som Danmarks bedste børnekommune, f.eks. vendte inst. "Mælkebøtte" en middelmådig præsentation til en succes efter et godt og konstruktivt samarbejde ml. borgere, medarbejdere og politkkere igangsat af Lejre Kommune (xxx). Det er lykkedes at få en fælles forståelse for mål, kultur og værdier - f.eks. med trivselsmålingen, der giver mening ift. praksis, dagligdag og et blik på hvordan forældrene oplever deres børn efter inst. dagen. Successen er helt klart, at det til forældre er lykkedes at formulere mål og værdier i fællesskab. Selv inst. struktur med inst. størrelse blev debatteret, og der er i fællesskab fundet en fælles løsning. H4 - B10 Fraværet falder i Lejre Kommune - dagtilbud og skoler blomstrer som aldrig før! Hvordan er vi kommet til dette flotte resultat? Der er flere grunde udtaler formand for børn og unge-udvalget, Villy XXX: Ressourcesamlende enhed (læsning, SSP osv.) til 0-9. klasse - task force der arbejder forebyggende med udfordringen. Opmærksomhed på sprogvurderinger styrker børn og gør dem læringsparate = derfor går elever, børn og forældre glade hjem fra skole og dagtilbud. 17

80 RÅDATA AVISFORSIDER 4/4 Overskrift Historie H4 - B11 Gruppe nr Glade skjoldunger udvikler sig i oldtidens natur og kultur Børn og unge boltrer sig i sagnlandet, på stranden, i skoven, på marken osv. Lejre topper normeringsmæssigt Her kan man gå til alt (skolerne og daginst. ligger tæt på tilbud, så børnene kan gå den korte afstand selv, og der er mange tilbud, også til ikke-fodboldbørn fx naturvidenskab osv.) "I Lejre siger børn: Jeg kan godt!" I Lejre er der rum til og tilbud til de unge I Lejre Kommune ligger klasseværelset i skoven alle vil bo her! Den røde tråd Skoleelever læser for børnehavebørnene og rammesætter aktiviteter og lege Dagpleje og daginst. kommer jævnligt på skolen - benytter biblioteket, idrætsfaciliteterne, udearealerne, overværer teaterforestillinger, deltager i motionsløb mm. Pædagoger følger børnene ind i folkeskolen - pædagoger som kender de kommende skolebørn har to-voksen timer i børnehaveklasserne Gode madordninger i daginst. og skoler Professionelt samarbejde om overlevering ml. inst. og afdelinger der sikrer kontinuitet mht. trivsel og læring 18

81 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 1/4 Rating H3 - B6 At der bliver givet de nødvendige ressourcer til at kunne lave samarbejdet x x Gruppe nr Attraktive arbejdspladser, uddannelser Skole-hjem inddragelse Samarbejde mellem de forskellige instanser skal være godt: 1) mellem de professionelle, 2) mellem prof. og familie, 3) mellem forældre Faglig trivsel social trivsel Fokus på foreningslivet (læring er så meget mere end tal) Madordning (morgenmad) Kompetente voksne - forældre - fagfolk, at blive set og anerkendt, fagprof. fokus på barnets kompetencer x x x x x x x x x x x x x x x x x H3 - B7 Bedre normering x x x x x Personalets faglighed skal være høj De basale behov er dækket søvn, mad mm. Mening Samarbejde omkring det enkelte barn At blive anerkendt, set og hørt af både børn og voksne x x x Gode fysiske rammer Godt arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår for de ansatte Tydelig voksen (rammesætning) x x x At barnet ikke oplever ensomhed At børn oplever en passende grad af ansvar x x Kompetente voksne omkring barnet Lære at lære og samarbejde/fællesskab 19

82 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 2/4 Rating Gruppe nr H3 - B8 Barnet og den unge oplever successer x x x x Barnet og den unge har lyst til at lære Barnet føler sig anerkendt x x Evne til nærvær og fordybelse x x x Børn er veludhvilet, spiser sundt og møder stabilt x x Godt samarbejde med forældrene x Vigtigt: Gode venner Gode fritidsaktiviteter Fokus på den tidlige indsats x x H4 - B9 Basale behov er dækket: søvn, mad, forældre (social arv) x Barnet/den unge er veludhvilet, spiser sundt og møder stabilt Konstruktivt og åbent samarbejde mellem forældre og fagfolk Fysiske og psykiske rammer: samarbejde, uddannelse Dygtige fagfolk x 20

83 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 3/4 Rating Udvalgte H4 - B10 Gode normeringer Ledelse tæt på - tilgængelige for personale og forældre (x x) Gode fællesskaber - alle har en ven Fagligt og pædagogisk kompentent personale - kvalitet i undervisning og læring (x x x x x x x x) "Sunde og glade voksne" nærhed og kvalitet Forebyggelse Gruppe nr Veluddannet og tilgængeligt personale Gode relationer ml. medarbejder og forældre Systematik: gode overgange, sikre at alle børn "ses" Læring tager udgangspunkt i børnenes livsverden Det enkelte barn + familie skal ses! Kultur og mindset - værdier og menneskesyn, målsætning/ambitioner - x x x fælles for ansatte + forældre + børn Velfungerende og godt koordineret samarbejde på tværs af området og i den enkelte skole/dagsinst. Prioritering af tid og ressourcer - bruger vi tiden på det "rigtige"? Nærværende voksne: ansatte, ledelsesorg., forældre, børn Elevinddragelse Kvalitet i tilbudene (trivsel, faglighed, normering) Sætte barren højt og også udfordre de dygtigste x x x 2 voksne ved behov! x Kompetente voksne der trives - efter/videreudd. SSP forbyggende - tidligere x x x Nærhed (relevante tilbud tæt på, normering) x x x x x Ikke sidde ned for længe i skole x Prof. samarbejde, undervisning der giver mening/differienteret, at børn bliver udfordret "tilpas" 21

84 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 4/4 Rating H4 - B11 Tid til x Tryghed: alle steder: daginst., skole, hjem, klub følelse af fællesskab og gode venner Gruppe nr Tryghed/voksenressourcer: dygtige, prof. fagfolk, der kender børnene, ikke spare! Omgivet af prof. medarbejdere Ressourcestærke børn har også særlige behov /mangler) Ressourcer til alle børn - også dem med særlige behov (flygtninge, sprog, inklusion) x x x x x x x x Mere forebyggende arbejde, fokus på indsatser Den røde tråd - gode sikre overgange i livet Fagfolk som understøtter trivsel, sociale kompetencer og fællesskab - så alle hører til et sted. Sociale normereinger, kompetenceudvikling for tilbud, som arbejder med flygtningebørn x x x x x 22

85 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/4 Udvalgt forudsætning Udvalgt Bidrag Hvem/hvad H3 - B6 Gruppe nr Mere info til forældre og aktive: tilvalg, fravalg ift. at engagere sig Det børnene lærer skal forældrene se, prøve og opleve, så forældrene kan også lære og kan bidrage/følge op Inddrage hjemmet, fagperson - forældre, teo. viden - praksis = faggevinst Bio/net opskrifter forældre/møder Forældremøder: Hands-on faglige/sociale møder Facilitering af samarbejde omkring overgange Flere ressourcer til at kunne afholde møder og workshops mellem de forskellige faggrupper Arbejde med overgange i skolebestyrelser og områdebestyrelser imellem Samarbejde mellem kompetente fagpersoner og hjemmet. Anerkender barnets kompetencer og forudsætninger Overgange og videndeling, ledelsesstruktur skema, fælles kommunal overgangsform, omstrukturering af opkvalificeringen af medarbejdere, flere afsted fra forskellige grupper Kommunen: IT-platform, fast struktur for overgange, så børn ikke går tabt, puljeuddannelser af de professionelle, give flere ressourcer til samarbejdet mellem de forskellige typer af professionelle Erhvervslivet: økonomi, praktik/foredrag, oplysning om erhvervslivets muligheder Borgere: områdebestyrelser og skolebestyrelser kan arbejde med overgange - komme med forslag og udvikle projekter til de professionelle Lokalsamfundet: samarbejde mellem foreningsliv og institutioner H3 - B7 Lejre Kommunes ansatte er kompetente og veluddannede Gode rammer for arbejdet Post-it i midten: Lydhørhed, videndeling - internt på tværs, mentor til nye Kommunen: Gensidig kort responstid, mulighed for videreudd., målrettet efterudd., fysiske rammer til undervisning i 21th century skills Borgerne: Bakke op i tale og handling om daginst./skole, stemme på politikere, der vil det samme Erhvervslivet/lokalsamfundet: Stille sig til rådighed for praktik/gæstelærer oplæg Politikerne: Politisk prioritere børn/ungeområdet højere, tid til opgaverne, tag ansvar når politikerne sender ansatte på kursus (vikardækning) Ansatte/ledelse: Medvirke til at der er et godt arbejdsmiljø, prioritering af faglighed, overblik over ressourcer, udvikle egen faglig praksis 23

86 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 2/4 Udvalgt forudsætning Udvalgt Bidrag Hvem/hvad Gruppe nr H3 - B8 Trygt læringsrum: barnet føler sig set og anerkendt, fysiske rammer, gode relationer mellem børn, ansatte og forældre (de voksne har de rette kompetencer), politikerne tager beslutning ud fra dagens input - forvaltning støtter op og muliggør Hvad skal der til for at skabe et trygt læringsrum?: Det omgivne samfund som læringsrum Naturen som undervisningslokale Trygt læringsrum Kommunen: Tid til nærvær og fordybelse + normering, sikre de rigtige rammer, flere ressourcer, bedre normering i børnehaver og skoler, familiecenter. Borgere: Forældre skal have tillid til skolerne, forældrenes rolle er vigtig, forældre opfordres til fordybelse og nærvær med deres børn - børnene skal lære det hjemmefra. Erhvervslivet: Laver trygge praktikpladser og andre forløb, arbejdspladsbesøg. Lokalsamfundet: Idrætsforeninger, samarbejdsaftaler giver god energi og udvikling. Skolerne: Fysisk læringsevne: smukt er godt, faglig indretning, fleksibel indretning, trygt læringsrum = forskellige læringsstile (intelligent), læringsrammerne tager udgangspunkt i tiden vi lever i (fx kropseksperimenteri), anerkendelse af det enkelte barn, mentalt læringsrum: udvikling og krav hænger sammen, kendte voksne, oplevet succes og anerkendelse. Andre: Flyt børnehaven på plejehjemmet en dag om ugen, leg/spil H4 - B9 Tryghed grundsten for at udvikling og læring (også for voksne). Barnet/den unge føler sig hørt, set og anerkendt af voksne og andre børn Forældre - samarbejde (også især de svære) Fælles post-it i siden: mere frie rammer/mere selvbestemmelse - elever/inst./skoler. Kommunen: OBS på børn med særlige behov at samarbejde ml. skole/børnehave og PPR - sagsbehandler - at det fører til HANDLING! Alle børn skal anerkendes og ses: Kvalitet udvikles i løbende efteruddannelsesforløb, også i dagplejen - brug rammesat sparring og udviklingssamtaler ml. dagplejerne.information om forskellighed: viden om eventuelle handicaps, fysiske rammer. Fokus på venskaber. Samarbejde internt i "institutionerne" - fokus/deling af de gode idéer, åben og fordomsfri dialog mellem forældre, fagfolk og forældre. Åben dialog: internt/eksternt, på tværs, lokalsamfundet. 24

87 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 3/4 Udvalgt forudsætning Udvalgt Bidrag Hvem/hvad H4 - B10 Nærhed og kvalitet Børn og uddannelse som investering (ændre retorik) Gruppe nr Kommunen: Ændret grundsyn - retorisk skærpet tale, analyser afkast og brug det til at se hvad vi vil opnå, tydelig retorik internt/eksternt, klaremål (få men gode mål) - realistiske, kende det strategiske grundlag/vores sted og accept og forståelse, medarb. og ledere spiller hinanden gode. Udnytte ressourcer bedst muligt Ressourcesyn, obs. på potentialer Lokalsamfundet kan gøre en forskel Opkvalificering af skolebestyrelsen + rep. af erhverv, udd. (foreninger) Veluddannet personale efterudd., kurser osv. Lokale tæt på medarbejderne Optimere forebyggende/aktuelt styrket SSP Kald en spade for en spade - og en spareøvelse for en spareøvelse! Rammevilkår og målsætninger skal matche hinanden Mere fokus på at bruge faglig viden: PPR, SSp, forvaltning, inst. vejledning osv. Erhvervslivet skal løfte deres opgave ift. at præsentere deres fag og udd.veje dertil (praktiskpladser, lærepladser, åben skole) + fritidsjob Fokus på et godt arbejdsmiljø bedre forudsætning for at levere kvalitet i opgaveløsning Balancegang mellem struktur og "det frie initiativ" Borgere: Tale skole og dagtilbud op, deltage og søge indflydelse i bestyrelser og udvalg. Erhvervslivet: Tilbyde erhvervspraktikpladser, deltage i åben skole, erhvervsliv kan være bindeled mellem teori og praksis. Lokalsamfundet: Deltage i åben skole, tænke i hvordan man som frivillig kan bidrage - inkl. foreninger, helhedstænkning - bidrage til helheden, alle kan deles om lokaler og fællesskaber. 25

88 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 4/4 Udvalgt forudsætning Udvalgt Bidrag Hvem/hvad H4 - B11 Gruppe nr Både "hånd og ånd" skal prioriteres højt landmanden skal undervise (bare eksempel) (x x x x x x) Hånd og ånd - det hele fordrer gensidig respekt Tryghed - stabilitet i dagtilbud/skoler ift. "voksne" Tage imod hjælp Hvordan fastholder vi børn og unge i børneinst. og skoler, er der ressourcer nok? Obligatorisk at være med til "skills" 8K! Praktikforløb, når der er behov! "Indsigt i livet", praktikkartotek - hvem kan hjælpe med en plads i kommunen? Inddrag forældrene Inddrag forældrene - dit barn viser interesse for måske var en god idé? Støt op om forskelligheder (behov, sprog osv.) Besøge lokale inst. som landbrug De gode historier fra dagtilbud til skole Kan vi få flere/mere dage man kan huske forældrekompetencerne - musik/jæger/gymnastik/brandmand Nedbryde fordomme ift. arbejdsområder (få prøvet lidt af hvert) Dagtilbud med inddragelse af forældre, fx barnet godt kan lide at snitte, så skal det måske gå til spejder osv. Følg sporet Underbyg/støt op om børn og unges interesser - følg sporet Fortsætte gode initiativer som det 20. april, hvor mulige (og umulige) foreninger kunne give idéer til den lange skoledag - det skulle også udvides til dagtilbud Fortsætte initiativer som fx "åbne skoledag", markedsdag Spørge forældre (systematisk) - hvad kan du bidrage med? - kan vi få flere dage? 26

89 RÅDATA OPSLAGSTAVLEN Hvordan måler vi succes? Hvad er succeskriterier i Lejre? Bæredygtig normering i børnehaverne/vuggestue! Bæredygtig normering i dagtilbud At alle børn føler de hører til et sted, er med i et fællesskab Den røde tråd i barnets liv Husk de årige 1-2 samme slags møder med alle pr. år Opfind ikke den dybe tallerken. Hent inspiration fra andre kommuners succeshistorier/rapporter mv. Økologi er ok, men ikke hvis det er økonomisk på bekostning af ressourcer Hvorfor følger der ikke ekstra ressourcer med flygtningebørnene i børnehaver og vuggestuer? Økonomiske/personalemæssige ressorucer giver mulighed for kreative udfoldelser, som resulterer i udvikling og læring. Giver grobund for trivsel Hvorfor er det kun nogle få institutioner som har modtaget flygtninge eller i hvert fald størstedelen. I nogle institutioner er op til 25% af børnene flygtninge. Det er ikke gavnligt for integrationen. Angående ressourcer til inst. Kunne man tænke refusioner fra sygdom og barsel anderledes? Lige nu får inst. jo ikke det fulde beløb, men kun 70-80% Infrastruktur: Cykelstierne mangler ift. at forbinde landsbyer. En indsats på det område kan bidrage til: Børn som ikke bor tæt på skole/venner kan komme frem og tilbage på egen hånd større mulighed for netværk og fællesskab, mulighed for at skolebørn kan cykle til udflugtsmål, cykling til fritidsaktiviteter selvstændighed Øget mulighed for cykeltourisme Blank post-it: Forklaring: Jeg, Annette K. Stark, synes, at jeg bliver taget som gidsel. Pludselig er eksemplet noget om små og store skoler. Det kan meget nemt tolkes som at jeg nu pludselig ved min deltagelse i dette blåstempler lukning af overbygningen. Den debat kan vi godt tage, men så er det den debat, jeg skal inviteres til. 27

90 LEJRE KOMMUNE OPSAMLING PÅ CAMP 2 MÅLRETTET STØTTE

91 INDHOLD Dette dokument er en opsamling på data fra campen Målrettet støtte d. 26. marts 2017 i Lejre Kommune. Opsamlingen skal bruges til det videre arbejde med kerneopgaver i kommunen. Dokumentet indeholder: Indikatorer på succes 3 Afvejninger for at lykkes 4 Avisforsider...5 Forudsætninger..6 Bidrag (hvad og hvem).7 Appendix: rådata 8

92 LEJRE KOMMUNE MÅLRETTET STØTTE INDIKATORER PÅ SUCCES Inputtene inddeles i nedenstående kategorier: KATEGORIER Tværgående samarbejde mellem aktører (herunder opfølgning på tværs af forløb) ANTAL Borgerglæde/-tilfredshed (set, hørt, forstået) 34 Flere/udvidede tilbud, støtteordninger, aktiviteter, hjælp til job og selvhjælp Frivilligt arbejde (inkl virksomheders og foreningers bidrag / involvering) Viden og vejledning, information til borgeren 7 Proces, sagsbehandlingstid 6 Tilgængelighed / nødvendige faciliteter OPSUMMERET Deltagernes perspektiv på succesfuld målrettet støtte inddeles overordnet i 4 temaer: 1) Samspil - tværgående samarbejde: Det fremstår særligt vigtigt, at de forskellige institutioner og organisationer taler sammen, videregiver informationer til hinanden og følger op på hinandens indsatser, således borgeren mødes af en informeret medarbejder og ikke mindst selv i høj grad bliver inddraget i processen. Herunder er ord som forventningsafstemning, nærvær og tillid gentagne nøgleord. 2) Effekt - borgertilfredshed: Kommer til udtryk gennem ønsker om høj livskvalitet, sundhed (fx lavt medicinforbrug), få klagesager, høj trivsel, respekt og eliminering af ensomhed. 3) Kommunen - tilbud om støtte, aktiviteter og beskæftigelse: Tydeligt fokus på flere (individuelt tilpassede) tilbud, hjælp til at komme i uddannelse og job, hjælp til at klare sig selv og sikkerhed ift. hjælp til at komme videre efter en svær periode. Her er nøgleord bl.a. tilgængelighed, effektiv og lyttende. 4) Borgeren/pårørende - selvhjælp: Mange input på, at borgerne skal tage ansvar for egen situation, de skal være aktive og engagere sig og søge hjælp til selvhjælp. Nøgleordene er ansvar, motiveret, engageret, medspiller. 3

93 LEJRE KOMMUNE MÅLRETTET STØTTE AFVEJNINGER FOR AT LYKKES Tovholder i kommunen. Behov for, at samme støtteperson kommer hver gang. Dilemma: Manglende tillid, videreudvikling, overblik, økonomi! Opfølgning fra sygehus: Dilemma kan være at pt. er for dårlige ved udskr. Rammer for hjælp og støtte? Kan privathjælp kombineres med offentligt? Kan pårørende ansættes som pers. hjælper? Kvalitet i det offentlige tilbud. Lovgivning som tolkes forskelligt alt efter "rolle" (borger, fagfolk, osv) Bureaukrati vs. det frivillige Skal vi imødekomme borgere/pårørendes ønsker, når vi fagligt vurderer, det ikke er det rigtige? Hvor langt rækker borgerens/pårørendes selvbestemmelse? Dilemma: "Behandle alle borgere lige for loven" - er det problematisk udgangspunkt for fleksibilitet? At alle borgere kender til kom.tilbud Målrettet støtte kan kun lykkes med udgangs i patienten/borgerens ønske Hvor mange gange må man afvise et tilbud fx ældrebolig Hvordan hjælper vi dem der ikke vil hjælpes? Frivillige vs. fagpersoner. Skal der slagges på kravene? Afbureaukratisering. Mindre ventetid op svar og opfølgning Man bruger alle de ressourcer kommunen har i de enkelte tilfælde. Indsats fra start Udsnit af data OPSUMMERING Overordnet set er der fire grupperinger af afvejninger der går igen: 1. Det tværgående samarbejde hvem har ansvaret i informationsoverførsler, hvem er tovholder, hvordan sikres det, at borgeren får en sammenhængende oplevelse hele sagen igennem? 2. Det målrettede behov - hvem har brug for det og hvordan defineres det? Faglig vurdering overfor borgerens eget ønske. Herunder forskelle hos borgerne med behov for samme støtte-type ( individuelle løsninger/fleksibilitet ) 3. Udlicitering af opgaver fra det lokale skal kommunegrænserne overholdes helt firkantet, eller skal der åbnes op? Hvad med private udbydere? 4. Økonomi - både økonomi overfor sociale hensyn samt økonomi overfor målrettet individuelle behov. 4

94 LEJRE KOMMUNE MÅLRETTET STØTTE AVISFORSIDER OPSUMMERET Hver anden avisforside omhandler, omfatter eller nævner det tværfaglige samarbejde enten mellem kommune, lokalsamfund, borgere og virksomheder, eller mellem de forskellige borger-segmenter (unge, ældre, handicappede, socialt udsatte mm). Altså et helt tydeligt fokus på samskabelse. Avisforsiderne vidner endvidere om et ønske om glæde og høj livskvalitet herunder at Lejre brander sig på at være indrettet på borgernes præmisser og behov, hvilket gør Lejre til en attraktiv kommune at bo i. Samlet set så understøtter avisforsider en ambition om en kommune med fokus på: Styrket tværgående samarbejde Fællesskab, netværk og nærvær Trivsel og høj livskvalitet 5

95 LEJRE KOMMUNE MÅLRETTET STØTTE FORUDSÆTNINGER Forudsætning er at borgeren selv vil tage ansvar Ønsker man forandring? og på hvilket område? En god dialog med støtteperson/behandler/forening og ansatte Udsnit af data OPSUMMERET Afgørende forudsætninger for at opnå målrettet støtte i Lejre kommune kan inddeles i følgende tematikker: Kasser order sagsbehandler. Brug rådgiver i stedet (har stor psykologisk betydning) Tage udgangspunkt i borgerens behov. Hvad kan kommunen bidrage med? Tværfaglighed Nyeste teknologier anvendes Forventningsafstemning ml. borger/kommune Så selvhjulpen som muligt. Med værdighed. Udgangspunkt i borgerens motivation De rette kompetencer (borgerrettet) Alle "Interessanter" tager ansvar og bidrager med det man kan. Eget ansvar hvis borger og pårørende er i stand hertil. Kommunen tar' ansvar for at sikre fornøden støtte. Fleksible løsninger, Dialog - hvor er vi på vej hen? Koordineret mellem "interessanter". Kommunens hjælp tager udgangspunkt i borgerens situation og sikrer sammenhæng Bryde grænser. Tænk ud af boksen 1. Tilgængelighed - transport, økonomi, teknologier, data/sagshistorik m.v. 2. Faglighed hos alle medarbejdere 3. Tillid og tryghed inddragelse af borgeren, fast sagsbehandler, der lyttes til den pågældende 4. Ansvarstagen og engagement - både borger, kommune, virksomheder 5. Dialog/kommunikation - forventningsafstemning mellem borger og kommune 6. Tværfaglighed/samarbejde på tværs af alle aktører og borgersegmenter 7. Selvhjulpenhed fokus på, at borgeren skal kunne selv mest muligt Tro på at det nytter Støtte til ildsjæle. Opbakning. Varierede tilbud 6

96 LEJRE KOMMUNE MÅLRETTET STØTTE Konkrete forslag kom frem: Aktør Kommune Borgere Erhvervsliv Lokalsamfund HVORDAN KAN VI BIDRAGE Forslag Åbne overfor sponsorater Stå for overordnede aftaler Kommunikation. Dialog starter tidlig i forløbet Let tilgængelige informationer (hjemmeside) Oplysning om tilbud. Samarbejde med bylaug, pårørende, frivillige + erhvervsliv. Nedbryde kassetænkning Tovholder for samarbejde Koordinerende sagsbehandler. Koordinerende borgerservice Undersøge borgernes oplevelse af kvalitet. Nye tanker om hvordan man afvikler møder. Tydlighed. Værtsskab Gode indledende møder (sæt rammen). Kontrakt" for samarbejdet; afstemme roller mm Ikke gøre ting der er ulovlige, men vi skal have flere "stiplede linjer" omkring paragraffer Frivillig indsatser (fx afvaske bus) Sundhedsdag (a la Roskilde) Deltage i forums Bidrager med viden om hvad der går godt/skidt Holde sig opdateret - sætter sig ind i sagen så vidt som muligt Borgere i f.eks. et ekspertpanel kan agere repræsentanter for andre borgere der har brug for hjælp Borgerne melder i en periode på ½ år ind til LK om hvad der lykkes og hvorfor Bidrage med ekspertise/frivilligt arbejde. Tage praktikanter / Tilbyde flexjob Tage et socialt ansvar Lave events for at gøre opmærksom på indsatsen/tilbuddet Frivillig fredag. Foreninger; foreningernes dag Lokalt social nabohjælp Udsnit af data OPSUMMERET De udvalgte bidrag, som der blev valgt at arbejde videre med, omhandlede: Tværfaglighed Forventningsafstemning mellem borger og kommune Samspillet med borgeren forståelse for situation Helhedstænkning De konkrete bidrag blev endvidere fordelt på de fire på forhånd opstillede aktører; kommunen, borgerne, erhvervsliv og lokalsamfundet. Gennemgående ses der især mange tiltag rettet mod kommunen og borgerne. Kernen er, at kommunen skal være behjælpelig, lyttende, dialogskabende og tilgængelig, og borgeren skal fokusere på at sætte sig ind i sagen, være aktiv og opsøgende og have fokus på at udvikle sig selv i den rigtige retning mod et bedre med liv med brug for begrænset støtte. 7

97 8 APPENDIX

98 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 1/4 1.1 Gruppe nr Udvalgte At pårørende er en medspiller 18 midler. Målbare kurser --> antal deltagere Åbenhed, lydhørhed ml. kommune og borger Koordination og sammenhæng i forløb Fokus på muligheder/behov fremfor økonomi Bruger/borger tilfredshed. Oplever tilfredshed hos borgerne. Hvordan kan vi måle det? Opfølgning på den støtte, der er sat i gang. Ikke slippe borgeren! Gode muligheder for relevant hjælp både for unge og ældre At borgere føler/oplever sig hørt og inddraget Indsats på flytningeområdet - samlet situation måling. Bliver de hjulpet, får de arbejde, hvad koster de etc. At følge patienten efter udskrivelse. Kan bruge redskaberne efter forløbet 1.2 Børn har brug for meget god kontakt med deres forældre Udvidede tilbud om særlig målretttet støtte Når børn og unge trivves i vores tilbud Virksomheder + foreninger tager ansvar Job til unge og voksne med særlige behov får arbejde så man kommer hjemmefra Tilfredse borgere/pårørende. Ytring fra borgere Støtte til unge under uddannelse så de gennemfører en uddannelse lettere Frivillig ansvar + virksomheder foreningsliv Når børn og unge med særlige behov trives og udvikler sig i distriktskolen/dagsinstitutionen Paragraf Horseager. Modvirker isolation og hjælper til socialisering SKP + HORSEAGER = kan være liv redende! SKP paragraf 85: fungere i sin egen hverdag! Paragraf 85 hjælper til at opnå mål på arbejdsmarkedet såvel som privat SKP ordning - Horseager. Brugere får medansvar og får selv ansvaret for at afholde åbent hus 1.3 Tydelighed i sagsbehandling Opnår en livskvalitet med det liv du har Tværfaglighed/samarbejde. Udgangspunkt i det hele menneske Tillid tilbage til faggrupperne og den enkelte borger Når borgeren føler sig set og hørt Basale faciliteter skal være tilgængelige Viden til borgere om muligheder. Viden om kompetencer til med arbejde Individuel og målrettet til den enkelte Borger tilfredshed Tilgængelighed - forudsætning for rent fysisk transport, kommunikation, systemer "Tværfaglig støtte nytter". Tidlig opsporing og indsats. Aflastning af ægtefæller og andre, for at indgå sammenhed Tværfaglighed/dialog med udgangspunkt i den enkelte borgers behov Borger inddraelse 9

99 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 2/4 2.4 Selvhjulpenhed og/eller støtte til selvhjulpenhed Livskvalitet er i top. Sundhed + tilfredshed. Gruppe nr Udvalgte Tilflytning af nye borgere fordi kommunen er akktraktiv. Aldersfordeling er varieret. Lavt stressniveau hos borgerne. Mindre medicin Normeringer i plejesektor og dagsinstitutioner skal OP. Mindre medicin Indragelse af borgere og netværk gennem åbenhed og kommunikation. Forventningsafstemning Borgenes sundhed Tværfaglige samarbejder Mindre ensomhed Iværksektorielt samarbejde = Fælles mål Færre genindlæggelser Borgernes sundhed prioriteres højt Selvbestemmelse: Respekteret hele livet Medicin forbrug Sundhedsmålinger Deltagelse i aktiviteter Flere medlemmer i kulturelle foreninger Tilgængelighed - kan man komme rundt i kommunen Professionelle og frivillige mentorer i foreningslivet Flere frivillige Støttekrævende borgers deltagelse i aktiviteter. Aktiviteter og lokalsamfund. 2.5 Beskæftigelse som tilgang til fællesskabet Fælles mål. Forventsningsafstemning. Evaluering Tilbud til unge med særlig behov/tilgængelighed Oplever sig som en del af fællesskabet Indikatorer må gerne afspejle fælles vision for fremtiden - Positive billede Livsduelighed. At man oplever at man duer til livet En indikator kan være vanskelig at "måle". Kvalificerbare indikatorer må ikke blive for New Public Management Tid, faglighed og samarbejde Dialog om omsorgsopgaven. At pleje behovet bliver mindre overtid 2.6 Borgerne tager selv initiativ til at blive mere selvhjulpne At der kommer færre klagesager/færre sager der bliver omgjort Mindre indgribende foranstaltninger De pårørende og personalet arbejder i samme retning sammen med borgeren Øget nærvær. En oplevelse hos borgeren Øget tilfredshed hos borgere, der har opnået sine mål Sikre hjælp til ramte uden (stærke) pårørende At den ramte ikke får depression At den ramte bliver selvhjulpen Bedre råd-og vejledning fra kommune til borger Økonomi med måde. Ansatte i kommunen for borgerens skyld. Vejlednings rådgivning Sagsbehandler efter lov. Lavere antal klage sager. Borgernes tilfredshed. Evalueringsredskaber Hurtighed: Hjælpemidler. Hjemmehjælp. Nærvær: LK ta' fat i hospital allerede inden udskrivelse 10

100 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 3/4 3.7 Gruppe nr 11 Flexibilitet i forhold til spontane behov fx deltage i sport og kan få hjælp til bad og påklædning bagefter Ingen borgere oplever ensomhed Borgere har tillid til de kommunale system, sagsbehandling og omvendt. Bla. via 5% er utilfredse med livet styrket samarbejde ml. frivillige, borgere og kommune Alle får mulighed for at deltage i et aktivt kultur & fritidsliv Bureaukrati vs det frivillige Forebyggelse - tidlig indsats Borgerinddragelse. Motivation hos den enkelte Mere fleksible åbningstider i dagsinstitutionerne Forebyggelse - konsulent for de yngre Frivillige der lykkedes med at oprette grupper/netværk Kommunale tildbud til svage og syge borgere. Skal møde de samme behandlere (skaber tryghed) Styrket samarbejde mellem kommune og frivillige. I forskellige grader af formalisering: trække i samme retning, i overgange med introduktion til "det almindelige/raske liv" Behandlingstænkning i det frivillige Mere aflastning til borgere, ramt af sygdom, dødsfald, arbejdsløshed mm. sammen med frivillige Inkluderende miljøer. Små boenheder i landsbyerne. Ideal samfundet tager ansvar Opfølgning fra sygehus. Tilbud om fysisk/psykisk genoptræning. Sygdomsforebyggelse 3.8 Støtte sker i godt samspil mellem kommune og borger Større tilfredshed med eget liv og helbred (15% er nu utilfredse med livet) Mere inddragelse i sin egen sagsbehandling. Tidligere fokus på det enkelte barn i forhold til trivsel og læring "Den rigtige løsning", hvor vi i et samspil får taget højde for forskellige nuancer og perspepektiver etc. (fagprofessionelle, borgeren, pårørende) I alle skoler og dagtilbud er alle de prof. aktivt deltagende og initiativtagende i forhold til børn, der har brug for støtte, så de kan udvikle sig og indgå i fællesskabet Rummelighed - åbenhed Få ting til at lykkes i stedet for at få ting til at blive et problem Deadlines evaluering - opfølgning på aftaler 27 ugers behov i forhold tilhjælpemidler er ikke optimalt Tættere på borgeren - opfølgning på indsatser eller tilbud Fleksible løsninger - "den sunde fornuft" Borgerens behov kommer før diagnosen og før systemets "kassetænkning" Svage borgere overlades ikke til sig selv - men hjælpes på deres præmisser Den fornødne hjælp skal ydes Hjælp til at udvikle sig og komme videre - progression Udvikling/progression Oplysning om hvilke muligheder du har som borger Det er en fast kontaktperson som pårørende kan gå til At borgeren kan have den samme sagsbehandler indenfor alle områder Mentorordning - gennemgående kontaktperson Hvis vi lykkes med at forebygge, vil færre få psykiske følger af at have behov for hjælp Udvalgte

101 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 4/4 Gruppe nr 3.9 Fokus på ældre selv Klare aftaler. Tidsperspektiv i sagsbehandling. Koordinerende funktion Flydende samarbejde ml. faggrupper, så alle informationer går videre. At kæden ikke hopper af Indrage borgerne -> Dialog "Hvor skal jeg henvende mig?". At der er overblik - One point entry. Koordinatorer. Stigning indlæggelser psykiatrien --> hurtig udregning & behandling Når de små skridt, små sejre lykkedes på vejen til målet ved positiv respons Når borgeren igen kan "klare" sig selv på egne premisser Vedligeholdende træning for kronisk syge Mangler sund fornuft! Lykkes hvis man taler med borger Sørger for korrekte afgørelser, 30% fejl i.flg. Ankestyrelsen Udvalgte At den enkelte borger bliver lyttet til og at der hurtigt sker noget, der svarer til behovet. Stigning i udgifter hos CVOL --> Positivt --> Øget fokus på området. Tidlig forebyggende. Øget tilgang til klubber og foreninger. Alle målgrupper. --> Selvværd, nærvær og naturoplevelser 3.10 Godt arbejdsmiljø (socialkapital) Borger oplever koordinering og samarbejde Samspil, tværfagligt samarbejde. Tid til at skabe overblik. Når man møder medarbejdere som er empatiske og sætter sig i borgers sted (set, hørt, forstået) Gensidig respekt. Blive i nærmiljøet Borger udvikler sig og bliver mere målrettet og motiveret Individuel beholdning. Fleksibilitet. Tidsfrister overholdes - afstemme forventninger Føle at det bliver et bedre liv Føler sig hørt som individ Udgangspunkt er borgers aktuelle situation Sagsbehandlere siger de gerne vil mere når det kommer til ledelsen og nej til penge Se mere langsigtet (investerings-perspektiv) Når man ikke oplever kommunen som modstander men "hjælper" Øget tværfaglighed samtidig med høj specialiserings grad Større fleksibilitet i opgaveløsning Respekt for praksis Borger føler sig respekteret, accepteret, "chef" i eget liv Tidlig opsporing Når der bliver lyttet til eksperterne og ikke gør sig klogere end dem. Tydelighed i handleplanen. Langsigtet. Mere fokus på borgers kompetencer end begrænsninger Når medarbejder/sagsbehandler sætter sig ind i hvad det handler om 12

102 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 1/3 Rating Udvalgte Rating 1.1 Gruppe nr Økonomi XX At alle borgere kender til kom.tilbud Dialog og ærlighed (begge veje) XX Målrettet støtte kan kun lykkes med udgangs i patienten/borgerens ønske XXXX Lovgivning Hvor mange gange må man afvise et tilbud fx ældrebolig XXXXX Patientforeningernes rolle ml. borger og kommune Hvordan hjælper vi dem der ikke vil hjælpes? XXXXXX Tillid, anerkendelse og respekt (forståelse for hinanden) XX Hvordan forvalter vi det frie valg? Hverken borger eller kommune har skyklapper på - er lydhør Prioritering i forhold til støtten. Det enkelte område/hele kommunen. Økonomi. Pårørende. Antal medlemmer X 1.2 Alt kan ikke løses i grupper. Behov for personlig støtte også Frivillige vs. fagpersoner. Skal der slagges på kravene? Afbureakratisering. Mindre ventetid op svar og opfølgning Individuelle tilbud der passer til den enkelte XX Man bruger alle de ressourcer kommunen har i de enkelte tilfælde. Indsats fra start Pris på kommunalt botilbuder ikke reel. Kan ikke sammenlignes med privat tilbud. Boligmanglen i LK er for stor. Dyre/høje lejer. X Tilknytning til samme gruppe/kontaktperson (mennesker, sagsbehandlere, mm.). Opfølgning er vigtigt Målrettet tilbud for dagtilbud. Individets behov overfor god ressource udnyttelse XXXXXX Transporter til de forskellige tilbud. Skal være nem og overskuelig XXXXXX XXXXXX 1.3 Tid/Økonomi Udvikle egne tilbud i Lejre Kommune Lovgivning/budgetoverholdelse. Individuelle hensyn X Branding af egne tilbud. Kompetence udvikling "Egen" betaling ved dyrere tilbyd fx uden for LK Prioritering tid/økonomi/individuel Vi tør ikke sige ordet! Øko XXXXXXXXX Tilbudt meddeltagelse - men et "nej tak" skal respekteres XXX Borgernes ønske (individuel vurdering) X Økonomi XXXXXXX Lovgivning - Bureaukrati XXX En god dialog omkring borgens liv og historie XX Borgeren kontra metaperspektiv XXXX 13

103 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 2/3 2.4 Inclusion/Borgernes faglige behov XXX Kommunegrænser må ikke være en hindring! Kassetænkning - pengene følger borgeren. XXXXXX Overgangen fra ung til voksen er for stor Økonomi/Kvalitet i støtten. Økonomiske prioriteringer XXXXXXX Handicap tilgængelighed økonomi sikres til gennemførelse XXX Viden om design af ideelle faciliteter for mennesker med Gruppe nr handicap skal være til rådighed Medarbejdernes arbejdsmiljø - Borgernes krav & ønsker Faglige kvalitet/borgernes ønsker XXX XX Rating Udvalgte Rating 2.5 Brug egne tilbud Social økonomisk virksomhed: Balance mellem det "sociale" og det "økonomiske" XXXXXXX Individuelle behov XXXXX Prioritering: Borgernes støtte/behov. Den faglige vurdering XXXXXXXX X Mulige områder at integrere (Arbejdsbetingelse, socialt deltagelse) X Frit valg XX Borger/kommune XX Planlægning XX 2.6 Vægte tilbud højt som bidrager til selvhjælp XXXXX Etablere ældre boliger til borgere der ikke har behov for pleje. Dilemma: Stor investering XXXXXXX Ulicitering overfor det lokale. Vægt det lokale Hvordan målrettet støtte v. uoverenstemmelse ml. borger, pårørende og fagpersonale XXXXXXX Billigste af det bedste for den enkelte borger. XXX Hvem bestemmer hvad borgeren har brug for? XXXXXXX Etablere ældre boliger i kommunen. Hvor der er service faciliteter XXXXX 3.7 Manglende kendskab/netværk X Myndighed: dilemma mellem fagfolk/økonomi ansvarlig og pårørende i forhold til borgeren. Tillid? "Det frie valg". Sammenspil mellem faglighed og økonomi. XXXXXXXX Tovholder i kommunen. Behov for, at samme støtteperson kommer hver gang. Dilemma: Manglende tillid, videreudvikling, overblik, økonomi! Opfølgning fra sygehus: Dilemma kan være at pt. er for dårlige ved udskr. Rammer for hjælp og støtte? Kan privathjælp kombineres med offentligt? Kan pårørende ansættes som pers. hjælper? Kvalitet i det offentlige tilbud. Lovgivning som tolkes forskelligt alt efter "rolle" (borger, fagfolk, osv) Burecrati vs. det frivillige XXXXXXXX XXXX XXXXXXXX XXXX XXXXXXXX X XXXXXXXX X 14

104 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 3/3 3.8 Gruppe nr Dialog med borgeren. Åbenhed om muligheder/tilbud. LK sikre at tilbuddet opfylder borgers behov. Borger/familie i centrum Indføre (delvis) egen betaling, hvis borgeren ønsker et andet tilbud, end LK peger på. Men skaber det et A og B-hold pga. økonomi/ressourcer XXXXXX Skal vi imødekomme borgere/pårørendes ønsker, når vi fagligt vurderer, det ikke er det rigtige? XXXXXXXX XX Hvor langt rækker borgerens/pårørendes selvbestemmelse? XXXXXXXX Se på om LK selv kan drive flere tilbud selv Dilemma: "Behandle alle borgere lige for loven" - er det problematisk udgangspunkt for fleksibilitet? XXXXXXXX X Udbud af pladser på opholdssteder kan give bedre ressource udnyttelse - men bekymring for at man dermed ikke vil kunne møde borgers individuelle behov Pårørende, fagpersonale, myndighed. Behandlingstid - stift system Dilemma i forhold til "den rigtige løsning" (Progression, XX økonomi osv) Rating Udvalgte Ressourcestærke borgere kan evt. løfte mere end andre - men det er vanskeligt at differentiere uden at komme til at stille nogen dårligere end andre Rating XXXXXXXX X 3.9 Det bedste på lang sigt. Bliver det billigste = Besparelser og bedre investering. Mål: På sigt selvhjulpen - bedre fungerende XXXX Følg brugeren længst muligt (faglig vurdering skal være med) (Økonomi vægtes også) XXXXXXX Enighed. Ønskes faglig vurdering af bedste tilbud (kvalitet) er Bøje love og regler, når det giver mening. fx beslutninger vedrørende flexjob (kortere beslutnings XXXXX afgørende proces). Usikkerhed mindskes, egen kontrol XXXXXXX Fokus på borgerens individuelle behov - individuel >< gruppe Individet: borgerens forventning og forarbejde. XXXXX Gennemsigtighed, dialog og informatik XXXXX Lovgivning/økonomi XXXXX 3.10 Kvalitet/penge X Individuelle løsninger vs. alles ret XXXXXX Need to/nice to Familiens samlede behov og ikke fokus på økonomi XXXXXX Flere specialiseret tilbyd Erkendte behov vs. 'er XXXXXX Lokalmiljø/Miljøstift XXXX Kort vs. langsigtet perspektiv X Sammen med borger indgå kompromiet - Lydhørhed gir samarbejde XXXX Lytte til borgeren/familie/pårørende - hvilke ønsker? Kan de imødekommes et kommunalt sted? Kendskab for baggrund (borgerens individuelle hensyn) X Opkvalificering af ekspertviden X Kommunen etablerer samarbejde med enkelte institutioner og 15 familien kan vælge her i mellem

105 RÅDATA AVISFORSIDER 1/5 Overskrift Historie 1.1 Flexible boliger giver valgmuligheder i Lejre Kommune Lejre Kommune har åbnet op for sammensætning af borgere fra alle aldersgrupper på kommunens boligtilbud. Borgere får frie valgmuligheder. Gruppe nr Lejre Kommune = Grøn kommune, Grøn borger Lejre kommune er lykkes med at hjælpe de borgere der ikke før ville hjælpes. En række arrangementer har hjulpet borgerene til at vælge de kurser og arrangementer kommunen har xxx. Borgerne er selv aktive med at udbrede kendskabet til kommunens tilbud, og gennem en række møder er kommunens tilbud tilrettet borgernes ønsker, med de svage borgere i fokus. 1.2 Succes i Lejre Kommune - få anbringelser Den tidlige målrettet indsats samt afbureakratisering skaber livskvalitet og glade borger. Lønsomt med flere socialt rådgivere Ny måling: Borgere med "behov for særlig støtte": Vi er yderst tilfredse Sådan blev Malene glad Frivillige borger tager ansvar Borger inddragelse har virket Tværfaglig indsats har virket Afbureaukratisering Trives bedre med at bo i egen bolig Støtte målrettet mit behov Undgå at slås med kommunen, de forstår mig bedre. Jeg kommer mere ud/rundt. Jeg er mere aktiv/glad 1.3 Børn og ældre går hånd i hånd Nyt byggeri i Lejre Kommune samler alle aldersgrupper til fælles glæde 16 Lejre hitter igen: Målrettet støtte starter i "Borgerhøjde" Hensynet til mig reddede mit liv Borgerne i Lejre inviteres til medindragelse i eget liv og sagsbehandling. Dette er en del af Lejre Kommunes politik: "Tag ansvar for eget liv". Det enkelte menneske er i centrum, når borgerne har brug for hjælp/støtte. Kompetenceløft hos medarbejderne har målrettet indsatsen omkring det individuelle borger forløb. Oplevelser - situationen Dialog - min historie Tværfaglig koordination Fællesskab - meningsfuld hverdag Selvhjulpen mest muligt - jeg har en værdi Betydningsfuld for andre. Jeg har en livskvalitet med det liv jeg har.

106 RÅDATA AVISFORSIDER 2/5 Overskrift Historie 2.4 Gruppe nr Mulighedernes Kommune - Der tages hensyn til den enkelte DK's mest handicapvenlige kommune, Lejre! I Lejre Kommune har man besluttet at opfylde borgernes ønsker indenfor den økonomiske ramme. Fx: Ha' en pårørende med, når man flytter på plejehjem Hjælper unge med særlige behov til bolig i nærheden af deres uddannelsessted Helhedsorienteret og koordineret indsats I Lejre Kommune er dialogen i højsædet Mennesker med handicap strømmer til Lejre for at bo og opleve de mange tiltag. Handicapidræt boomer i de etablerede foreninger. Naturoplevelser for alle! Stort fokus på overgange mellem: Barn - Ung - Voksen Sagsbehandling Se muligheder indenfor loven frem for begrænsninger Handicappede flytter Lejre Kommune I Lejre følger pengene borgeren på tværs af kommune grænser og botilbud Alle idrætsforeninger har includeret borgere med brug for støtte Nye kultur tilbud er opstået En ny og tværgående indsats satte vejen Handicappet udtaler "Nu er jeg deres ligemand" Selvkørende biler kører handicappede rundt Selvmord og ensomhed er totalt forsvundet Alle flexjobbere er i arbejde Socialøkonomiske virksomheder blomstrer op alle vegne Vi gjorde det! 17

107 RÅDATA AVISFORSIDER 3/5 Overskrift Historie 2.5 Målrettet indsatser skaber gode liv i Lejre Kommune Godt tværfagligt samarbejde i Lejre skabt af det fælles tredje. Lejre Kommune størrelse medfører et godt lokalkendskab til lokale aktører (Idræt, fritidsliv, private, erhvervsliv, offentlig,uddannelse, civil samfund mm.) Gruppe nr Lejre lykkedes med netværk for sociale tilbud Netværk skabt mellem Lejres sociale tilbud Med baggrund i "fremtiden sociale tilbud" er der dannet et netværk mellem aktørerne på det sociale område. Fremover mødes aktørerne med sagsbehandlere fra kommunne og drøfter området. Møderne afholdes både på kommunale og de private tilbud og skal sikre en fælles udvikling udvikling for brugere og tilbud. I Lejre er man Herre i eget liv Social udsatte og mennesker med handicap, individuelle behov bliver i langt højere grad varetaget af virksomheder som har den fornødne alsidighed og rummelig sp de udvikler visionen om Vores Sted. Arbejdsløshed findes ikke - der er brug for alle - med den fornødne xx som det ansvar nødvendiggøre! 2.6 Lejre Kommune kan ikke undvære sine ældre! I LK er ældreplejen en integreret del af kommunens 49 landsbyer. Kommunen har indrettet senior og ældreboliger i ledige bygniner i landsbyerne. Borgerne hjælper med at støtte de ældre. "Men de ældre er lige så meget en hjælp for mig i min travle hverdag", siger Line, mor til 4 med fuldtidsjob. En gang om måneden laver Lune mad med de ældre. Varm mad til døren hver dag Lejre Kommune leverer nu varm mad til hjemmeboende ældre. Maden laves af de mange lokale råvarer der findes i Lejre Kommune, tilberedes dagligt og køres ud til borgerne som lun xx. Borgernes ret til frie valg tilgodeses ved at de kan vælge mellem økologiske eller konventionel råvarer. Lejre Kommune har lavet aftale med flere lokale restauranter, hvor maden leveres fra. 18 Vi bruger hinanden i Lejre Sociale ansættelser i alle virksomheder. De unge køberind for de ældre. De ældre støtter de handicappede. Lisa med downsyndrome køber ind en gang om ugen for Hertha fra ældreboligerne. Hertha spiller kort med Kurt og Søren som har en seu-hjerneskade. Kurt og Søren skubber xx Flemming - som sidder i kørestol. Flemming sidder i receptionen i en lokal virksomhed 1 dag om ugen. Flemming går i biografen med Lisa.

108 RÅDATA AVISFORSIDER 4/5 Overskrift Historie 3.7 Nye samarbejdsformer mellem frivillige og kommunen har skabt successer Koordineret hjælp/samarbejde mellem sygehus/kommune og frivillige og har skabt bedre livskvalitet. Socialt netværk m. audible ligestillede Gruppe nr I llejre Kommune har et formaliseret samarbejde mellem lokalsamfund, foreninger og den kommende myndighed hævet kvaliteten i arbejde på det specialiserede børneområde 3.8 Flere er tilfredse med livet i Lejre Kommune I samarbejde har borgerne, ansatte og politikere fået det til at lykkedes at flere er tilfredse med deres eget liv i Lejre Kommune. Det viser den nye "Sundhedsprofil 2019". Fra 15% der ikke var tilfredse med livet, er det nu kun 6%, der ikke trives. Det flotte resultat er opnået ved, at det er blevet nemmere for alle borgere, der har brug for hjælp, at få hjælpen enkelt og smidigt. Borgeren er i centrum, har en indgang i kommunen og støtten tilrettelægges tværfagligt og i et tæt samarbejde med borgeren. Støtten tilrettelægges fleksibelt og der er stor opmærksomhed på borgerens mulighed for udvikling i tilbuddet. Vi skaber vejen sammen Når en borger med særlige behov henvender sig til Lejre Kommune mødes han/hun af fast kontaktperson, som følger borgeren og vejleder borgeren med at komme i kontakt med de relevante fagpersoner. Dette foregår ved en tværfaglig rundbordssamtale, hvor borgerens situation bliver drøftet og en fælles handleplan udarbejdes. 19

109 RÅDATA AVISFORSIDER 5/5 Overskrift Historie 3.9 I Lejre kan du flytte på ældrecenter når du har lyst Viggo var blevet alene og følte sig ensom. Var utryg ved at bo i egen bolig. Havde ønske om at være sammen med andre og kunne tilkalde hjælp/personale ved behov. Flyttede på ældrecenter, trods lavt plejebehov. Gruppe nr "Så vender vi kajakken" - Kajakkerne rykker i Lejre kommune Efter 2 års dialog og samarbejde med de lokale frivillige foreninger er målet opnået! Unge med udfordringer og svagtseende ror nu kajak! Som led i sagsbehandling om særlig støtte inddrager kommunen foreningslivet aktivt som samarbejdspartnere for, at tilføre større livskvalitet og fællesskab for en stor gruppe borgere, som ellers ikke ville være kommet i et aktivt idrætsliv. Det skaber stor glæde i lokalsamfundet Familiehjælp! Kommunen "bøjede" reglerne. Jeg fik ekstra psykologtimer så mit bagland/pårørende fik større forståelse for min situation. De lærte hvad det betyder for mig at lide af angst! Hvilke udfordringer jeg har i dagligdagen Borger-ekspert panelet udvikler kvalitet sammen med Lejre Kommune Et år efter at Lejre Kommune etablerede Kernevelfærdsudvalget er Borger-Ekspert panelet blevet en fast bestanddel af kommunens organisering. Borgere er eksperter i eget liv. Det har Lejre Kommune taget konsekvensen af ved at nedsætte ekspertpanelet for en række livssituationer: senhjerreskade, børn med særlige behov, ensomhed, xxx. Panelerne rådgiver politikere og ansatte samt borgere i lignende situationer om hvordan ressourcerne bruges bedst muligt og om kvalitetsudvikling. Ekspert-panelerne har eget budget og kan trække eksperter ind hvis der er behov for det. De ansatte i Lejre Kommune er superglade for ekspertpanelerne, hvor de kan komme med dilemmaer of få rådgivning af borgereksperter. Lejre investerer i bedre liv I erkendelse af at ingen paragraf rummer det hele menneske og intet menneske kan rummes i en enkelt paragraf, har vi i Lejre Kommune besluttet at de individuelle løsninger går forud for "plejer" og "kasser". Eksempel: En mors stilfærdige sidebemærkning til sagsbehandleren udløste at sønnen straks blev sat i forbindelse med Horse-agers ungetilbud... 20

110 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 1/4 1.1 Gruppe nr Grundlæggende ting skal være tilgængeligt fx transport, økonomi Høj faglighed i kommunen Dagtilbud skal gøres mere synlige og tilgængelige 104 Samme sagsbehandler/visitator = tryghed! Individuel støtte skal genindføres/bruges. Vigtigheden skal synliggøres 85 Pårørende inddrages, opfølgning. Møder i familierne med en fagperson Rating Udvalgte 1.2 Forudsætning er at borgeren selv vil tage ansvar XX Ønsker man forandring? og på hvilket område? En god dialog med støtteperson/behandler/forening og ansatte X Kasser order sagsbehandler. Brug rådgiver i stedet (har stor psykologisk betydning) X Tage udgangspunkt i borgerens behov. Hvad kan kommunen bidrage med? Tværfaglighed XX Både kommune og borger tager ansvar Åben dialog - gensidig respekt Tværfagligt samarbejde går let og hurtigt Udgangspunkt i borgerens egne ressourcer XXXXX Ansatte i kommunen er engagerede, tager medansvar. Tilgængelighed XX Fast tilknytning af personale omkring en borgere XXXXXXX Positiv dialog/kommunikation mellem kommune og borgere. Brug positivt ladede ord X Positiv dialog med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer 1.3 Nyeste teknologier anvendes XXXXXXX Borgeren ses som samarbejdspartner, ikke klient Forventningsafstemning ml. borger/kommune XXX At relationen er en vigtig del af den støtte der gives Så selvhjulpen som muligt. Med værdighed. X De pårørende er med på sidelinjen Værdsættelse af de frivillige fortsætter XXX Systemet er finmasket nok. Opdager behovet X At personalet er dedikeret og ansvarsbevist/faglig bevidst Fremtidssikrede målsætninger og opfølgning En ledelse der har fokus på god personale politik og sagsbehandling XX 21

111 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 2/4 Rating Udvalgte 2.4 Faglighed Vidensdeling Der skal være frie midler X Forum for samarbejde. Nem adgang. Evne + villighed til at tænker ud af "boksen" og finde nye løsninger Gruppe nr Sammenhængende sagsforløb XXX 2.5 Udgangspunkt i borgerens motivation X De rette kompetencer (borgerrettet) Medarbejder føler sig værdsatte Jobbank, klubbank, foreningsbank X Bryde grænser. Tænk ud af boksen Tro på at det nytter Støtte til ildsjæle. Opbakning. Varierede tilbud Borgeren er med i handleplan Tænker ud over egen faglig grænser Forventningsafstemning - hurtighed samtidig Tværfaglig samarbejde. At alle arbejder i samme retning Fælles forståelse for borgerens situation XX Øjenhøjde mellem borger og ansatte. Åbenhed Mulighed for genoptræning på specialiserede genoptræningssteder X Opfølgning på rehabiliteringsplan på genoptræningstedet - evt revurdering af plan Rehabiliteringsplan udarbejdes sammen af læge, fysioterapeuter, plejepersonale, sagsbehandler, borger, pårørende Kommunen skal være hurtig på banen X Gode samarbejdsparter Tværfagligt samarbejde X XXXX 22

112 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 3/4 2.6 Støtte og hjælpe midler alt efter behov Meningsfuldt og perspektivrigt for borgeren. Åbenhed og dialog At indholdet er tilpan til én Kommunikation ml. pårørende, kommune og borger At man oplever sig nyttig i fællesskabet Gruppe nr Nemmere adgang til kommunen. Hjemmeside/tlf. nr. Rating Kommunikation: Respektfuld, ligeværdig, kendskab, tillidskabende Borgernes ønske. Motiverende Udvalgte Målrettet støtte i langt højere grad er en del af samfundets eksisterende fællesskaber Fast sagsbehandler. God overgivelse v. skift af sagsbehandler. Ændring i organisationen udmeldes. Samarbejde ml. borger, familie, netværk, sagsbehandler, hjemmevejleder mm. Udgangspunkt i borgernes ressourcer 3.7 Tilskud til medicin nødvendigt for behandling X Vigtigt at alle har en kontaktperson, især hvis manglende pårørende XXXXXX Hjælp til at deltage i fritidsaktiviteter efter interesse XX Alle "Interessanter" tager ansvar og bidrager med det man kan. Eget ansvar hvis borger og pårørende er i stand hertil. Kommunen tar' ansvar for at sikre fornøden støtte. Fleksible løsninger, der tager hensyn til borgerens behov (rummelighed) XXXXXXXXX Dialog - hvor er vi på vej hen? Koordineret mellem "interessanter". Kommunens hjælp tager udgangspunkt i borgerens situation og sikker sammenhæng (sagskoordinering). At man inddrager specialister, så helheden kommer i fokus. Forventningsafstemning mellem diverse interessanter (specialister, borgere, mm). At der er struktureret samarbejde på tværs af borger/pårørende, kommune, behandler. Ting går tabt --> en "database". Personlig (en indgang) kommunal "koordinator" ml. forskellige centre/afdelinger XXXXXXXXX XXXXXXXXX XXXXXXXXX 23

113 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 4/4 3.8 Gruppe nr Tillid og dialog Troen på den gode intention - modvirker misforståelser XX Mål: herre i eget liv samvær Bedre kommunikation mellem sygehus/behandler system og kommunen Borgeren skal være sikker på at der er LK "ekspert" på området. Der tager sig af sager X Enighed om målet (handleplan) på langt sigt - fokus på progression XXXXX Løbende tilpasse kompetencer hos medarbejdere At lokalsamfundet/de "små fællesskaver" (foreninger, enkelte borger m.v.) kommer på banen og er med til at løfte opgaverne Minimere antallet af personskift - hvor sagen skifter hænder og borgeren skal "starte forfra" Afklaringsfase mellem borger og relevante fagpersoner X Evne til at sætte sig i den andens sted - både ansat ift. borger, men også borger ift. ansat X At borgeren oplever et samarbejde mellem de faggrupper der har med borgeren at gøre Borgeren har tillid til sagsbehandleren. Man har en man kan henvende sig til. Skal ikke starte forfra hvergang Kommunen = tillid til borger. Professionelt, frivillige. Tovholder. Ressourcer der passer til den enkelte Rating Udvalgte Hvis man gerne for alvor vil skabe bedring/progression i den enkeltes forløb, så er man nød til at se ud over kommunens kasser/paragraffer (XXXXXXXXX) 3.9 Samarbejde om fælles mål: borgere, medarbejdere, pårørende. Borgeren (og pårørende) tager personligt ansvar for situationen. XXXX Selvhjælp støtte --> kom ud møde nye mennesker væresteder initiativ XXXX Lejre kommune er forberedt på at hjælpe borgeren X Dygtige medarbejdere "der vil noget". X Udviklende og anerkendende kultu i LK (folk står i kø for at arbejde i LK) Tværfagligt samarbejde XXXXXXXXXXX Empati --> sætte sig ind i problemstillingen X Proff. sagsbehandler ikke over menneske 3.10 Oprettelse af netværk Fokus på at opdage behovet hos borgerne XX Tidlig indsats XXXXXXX Mødes i øjenhøjde Samlet enhed for: senhjerneskade, kirugiske områder, medicinsk område, øvrig neurologi område XX 24

114 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/ Udvalgt forudsætning Udvalgt bidrag Hvad kan de forskellige gøre 1.1 Gruppe nr Faglige camps Samarbejde ml. ansatte og borgere omkring tilliden og tilbud i Lejre Kommune Hav tillid til de prof. ansatte og deres erfaring omkring målrettet støtte Mere flexibilititet ml. borger, sagsbehandler, visitator Transport. Mere flexible - både det offentlige og det kommunale Flexibilitet til de ansatte i LK. Afberaukratisering. Gensidig tillid mellem borger og kommune Sponsorat fra private virksomheder (flexibilitet) Kommunen: Åbne overfor sponsorater, acceptere reklame. Stå for overordnede aftaler, opsætte etiske retningslinjer. Borger: Hjælpe til fx afvaske bus. Levere frivillig indsats Erhvervslivet: Give bidrag, bidrage med ekspertise/frivilligt arbejde. Tage praktikanter Lokalsamfundet: lave events for at gøre opmærksom på indsatsen/tilbudet Tillid/respekt mellem borger/fagpersonale 1.2 Mere mundtlig dialig. Breve kan være svære at forstå Forventning til offentlig service Kommunen: Let tilgængelige informationer (hjemmeside). Forhindring: budget op på regler (ansatte) Kommune bør i breve henvise til et direkte telefon nummer og navn, så vi kan stille spørgsmål Borger: Sundhedsdag (a la Roskile). Uforpligtende at være i dialog. "Få ansigt på" Bisidder ordning - efter eget valg. Bisidder netværk fx ældresagen tilbyder det Erhvervslivet: Socialpæd. virksomheder. Sikre job. Flexjob. Kampagne: afstemme med pårørende 1.3 God overlevering af borger via følordning. Sikre relationen bedst muligt Inddragelse af pårørende/netværk i opgaveløsning Erhvervsliv: Arbejdspraktik Kommune: Optimere hjemmeside.samarbejde med bylaug. Samarbejde med fx pårørende, frivillige + erhvervsliv. Oplysning om tilbud. Prioriteringsret (støvsugning vs. kaffe). og ellers kops af frivillige Gode indledende møder (sætte rammen). En "kontrakt" for samarbejdet; afstemme opgaver, roller, forventninger Lokalsamfundet: Frivillig fredag. Foreninger; foreningernes dag. info+ hvad kan jeg biddrage med. En gang årligt. 25

115 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 2/ 2.4 Gruppe nr Koordinerende ansvar for opgaven Tværfagligt samarbejde. Tværfaglig koordinering. Fælles mål Etablere forum for tværfagligt samarbejde Pålægge ansvar for at deltage Aktør er afhængig af fagområde En skal tage ansvar for at koordinere og samle op Udvalgt forudsætning Udvalgt bidrag Hvad kan de forskellige gøre Kommunen: Nedbryde kassetænkning (tænk ud af boksen). Informere om rettigheder og pligter. Oprette forum i forhold til borgermålgruppen. Ansvar for at oprette og koordinere forum. Koordinerende samarbejde med den enkelte borger Borgerne: Aktivt deltagende borger. Medansvar, deltage i forums, mindre grupper i forums kan bidrage osv. Erhvervslivet: Aktivt deltagende erhvervsliv. Tage et socialt ansvar for et rummeligt arbejdsmarked. Tilbyde fx, jobtilbud. Lokalsamfundet: Rummeligt foreningsliv. Inkluderende og deltagende i forum. Alle: Samarbejdet skal prioriteres. Åbenhed ig imødekomme samarbejde. Evaluering og forum. Alle kan deltage, så vidt muligt. 2.5 Bedre overgange/overlevering ml. sagsbehandlere En indgang (en/få sagsbehandlere, der bringer de rette folk sammen) Forståelse for borgerens situation Muligheder i lovgivning i stedet for begrænsninger Samarbejde på tværs af forvaltning og foreningen Kommunen bliver tovholder for borgernes tværfaglige netværk Kommunen: Tovholder for at bringe parter sammen for at drøfte og se muligheder på tværs Borgerne: Bidrager med viden om hvad der går godt/skidt Erhvervslivet: Tilbyde beskæftigelse til borgere "på kanten". Mesterlære Lokalsamfundet: Foreningsliv tager større socialt ansvar 2.6 Helhedsorientered støtte Meningsfuld og perspektivrigt for borger. At borger oplever sig nyttig i fællesskabet. At støtten er målrettet, en del af samfundets eksisterende fællesskab. At tage udgangspunkt i borgers ønske. Det motiverende samarbejde mellem borger, familie/netværk, sagsbehandler mfl. At der tages udgangspunkt i borgers ressourcer. Kommunen: Kommunikation. Dialog starter tidlig i forløbet. Hvad er mulighederne? Afdækkes. Dialog skal sikre den nødvendige indsigt om borgernes ønker/behov. Borgeren skal høres + behov afdækkes. Borger giver udtryk for behov og samarbejder. Erhvervslivet: Samarbejdsforum på tværs af kommune, erhvervsliv, lokalsamfund, netværk. Gør os synlige i lokal samfundet! Åbne dører i foreninger og erhvervsliv. Opbygge og bevidstgøre brede netværk. Nye sammenhæng. Lokal samfund: Lokalt social nabohjælp 26

116 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 3/ Udvalgt forudsætning Udvalgt bidrag Hvad kan de forskellige gøre 3.7 Gruppe nr Tidlig indsats. Hvis et problem tages i opløbet kan det have forebyggende effekt efterfølgende Fastholdelse af personalet/arbejdsmilj. Koordinerende sagsbehandler/personer. Ansvarlig ansættelse Åbenhed ift. løsningstiltag --> udfordre "rammerne" når det er nødvendigt Frivilligt mentorkorps Fleksibilitet - individuelle løsninger fremfor paragraffer Process: "Visilitator" + pårørende + borgeren. 1. Situation og behov. 2. Hvem er interessanter? Indkaldelse til møde. 3. Lægge en plan (hvem, hvad, hvordan). 4. Opfølgning, tilpasse ift. målsætning og forudsætning Koordineret indsats på tværs af alle (forventningsafstemning, ansvar/ressourcer, dialog/adgang) Tidlig, koordineret indsats Kommune: Koordinerende sagsbehandler. Koordinerende borgerservice,. Hvordan, hvornår, hvor henvender man sig (synlighed). Tovholder skal have kompetence og skal kunne samskabe m. alle aktører. Kommunen skilter viden til rådighed & synliggør hvornår, hvad der sker i en given proces Borgere: At man selv er en del af løsningen. Samarbejde i proces. Deltagelse i dialog (mindset). Borgeren kan holde sig opdateret - sætter sig ind så vidt som muligt Andre: Praktiserende læger koordinerende kontakt m. kommune om sager (også før det bliver en sag for kommunen) 3.8 Mere tværfagligt samarbejde mellem de ansatte Ledelsen skal være tæt på medarbejderne så medarbejderne kan være stolte af deres arbejdssted Der skal laves arb. gange som understøtter medarbejdernes råderum Vi skal måle på det rigtige, ikke om vi sparer penge, men om vi hjælper borgeren på vej Medarbejderne skal evne at kommunikere og gå i dialog med borgerne Vi skal ikke gøre ting der er ulovlige, men vi skal have flere "stiplede linjer" omkring kasser/paragraffer Frivillige kontaktpersoner Kommune: Undersøge borgernes oplevelse af kvalitet. Skabe nem og enkel adgang til dialog og hjælp. Borgere: Borgere i f.eks. et ekspertpanel kan agere repræsentanter for andre borgere der har brug for hjælp Erhvervslivet: Foreninger, sæt et mål for at flere borgere i behandlingsforløb kommer ud i foreninger som led i deres forlø (kultur/fritid på recept) Lokalsamfundet: Lokalråd kunne trække op eksperter til at fortolke paragraffer 27

117 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 4/ Udvalgt forudsætning Udvalgt bidrag Hvad kan de forskellige gøre 3.9 Hvordan fastholder vi at medarbejder fortsat er indflydende Dygtig, empatisk forberedt medarbejder der møder borgeren - også med tværfaglig fokus Motivation: gode forhold på arbejdet (frokost, pauser, kurser). Større medarbejder inddragelse. Godt sammenhold. Følge op op "dårlige" medarbejdere -> værste tilfælde, fyring. Kommunen: Ændrede arbejsgange kan give mere tid. Professionel rekruttering af fagligt dygtige og empatiske medarbejdere. Positiv indstilling fra begge deltagere i mødet (borger + medarbejder). Den gode dialog. Godt samarbejde mellem borgere og medarbejdere. Tillid --> lytte/sætte sig ing i situationen. Borgere: Borgerne melder i en periode på ½ år ind til LK om hvad der lykkes og hvorfor. Borgere med i ansættelsesudvalg Erhvervslivet: Virksomheder tager socialt ansvar. Gruppe nr 3.10 Tillid til at alle vil det samme mål Sætte sig ind i borgerens samlede livssituation. Tid til inddragelse af borgeren og familien Mødevelforberedt. Begge parter møder velforberedte til mødet/i forlæbet ved hjælp af en god dagsorden og rammesætning for mødet og forløbet. Kommunen: Det er medarbejder der styre slagets gang og ikke borger ansvar. Nye tanker om hvordan man afvikler møder. Tydlighed. Værtsskab. Åbent sind/dialog fra både kommunen og borgerens side. Udvikle måden at kommunikere, eks. hjælp fra anden, så der er 4 ører, istedet for ordet "bisidder". Lyt for tale Borgere: Brug borger - rådgiver. Bisidder Aktiv lytning. Alle skal kunne emneagramstedet.dk 28

118 RÅDATA OPSLAGSTAVLEN Hovedgruppe Alle 1 Keld: Kommune opgiver borgeren hvis borgeren ikke passer ind i tilbuddet Keld: Som borger står man alene hvis borgeren ikke passer ind Keld: Mangler at blive guidet gennem systemet Lignende work camps når budgetterne skal ligges! Når effektiviseringskataloger skal udarbejdes 2 Uddanenelse ift. tværfagligt samarbejde Når træning afsluttes, men behovet er varigt. Hvad så? Vedligeholdende træning? Oprette genoptræningspladser i stedet for kun at have midlertidige ophold/boliger Samle hele træningsområder + beholde de 3 træningscentre. De 3 centre "gives" til lokalområdet, samt tid til at træningsområdet også stadig kan bruge dem Træningsområdet: Samle indsatser for xx i en enhed, tværfagligt 3 Inger (Ben amputeret) - At få den hjælp der er brug for afhjælper øget hjælp på den lange bane. SUND FORNUFT Samarbejde med patientforeningen om "fælles vej" --> Styrke Få inspiration udefra "Herning Modellen" Go-more & busselsskaber sammen om off. trafik jævn ført Frederishavn Kommune Omkostning vs. investeringer I LK bør man lave en stor sundhedsdag der inkluderer både ansatte og borger aktører Ændre/slette order "koncern" i kom. org. En værdig hverdag - tilføje til kerneopg. fomuleringen, da det er nemmere at relatere sig til 29

119 LEJRE KOMMUNE OPSAMLING PÅ CAMP 3 FÆLLESSKABER OG FRITID

120 INDHOLD Dette dokument er en opsamling på data fra campen Fællesskaber og Fritid d. 7. maj 2017 i Lejre Kommune. Opsamlingen skal bruges til det videre arbejde med kerneopgaver i kommunen. Dokumentet indeholder: Indikatorer på succes.3 Afvejninger for at lykkes. 4 Avisforsider...5 Forudsætninger...6 Bidrag (hvad og hvem)..7 Appendix: rådata. 8

121 LEJRE KOMMUNE FÆLLESSKABER OG FRITID INDIKATORER PÅ SUCCES OPSUMMERET Inputtene inddeles i nedenstående kategorier: Kategori Antal Deltagernes perspektiv på succesfulde fællesskaber og fritid i Lejre Kommune inddeles overordnet i 3 temaer: Kvantitative målinger (fx øget antal 10 medlemmer/frivillige/unge, initiativer) Adgang/lokale faciliteter 7 Tværgående samarbejde 4 Fokus på frivillig indsats 4 Ressourcer (støtte, sponsorater, mm) 3 Vidensdeling (fx om muligheder) 2 Kompetencer og værktøjer 2 Konkrete intiativer 2 Diversitet i foreninger 1 1) At antallet af frivillige, arrangementer og andre initiativer øges, og at især de unge deltager aktivt i arbejdet 2) Adgang til lokale faciliteter og fleksibilitet fra fx instutioner og skoler om at låne lokaler og andre faciliteter ud til frivillige arrangementer 3) Det tværgående samarbejde mellem frivillige og organisationer samt aktiv deltagelse fra alle medlemmer er afgørende for succes med at opbygge værdiskabende fællesskaber og fritid for borgerne. 3

122 LEJRE KOMMUNE FÆLLESSKABER OG FRITID AFVEJNINGER FOR AT LYKKES Professionel vs. frivillig - det skal være meningsfuldt på frivillighedens præmisser. Udvide kendskab til hinandens vilkår/baggrund/situation/uddannelse. Dilemma mellem frivillige og kommunalt vedtagne initiativer. Dialog - kommunikation. Få ildsjæle og måske manglende unge til inklusion af nye. Lydhørhed for nye ideer, bestyrelser som paraply ildsjæle - brugere laver aktiviteterne. Bryde gamle grænser for at få samtale/dialog på tværs af landsbyer/gamle kommunegrænser. Nord/syd problematik (udkants Lejre føler de mangler faciliteter, de bliver ikke prioriteret udviklingsmæssigt. Dilemma: Hvad er det vigtigst at foreningerne kan indflydelse på? Diversitet: Viden, undervisninger, yngre kræfter kræver tid, manglende visioner, mentor/inklusion Kommunens institutioner kontra foreninger. Lokale fordeling Lokalerne er meget booket - men reelt står de ubrugte i mange timer Udsnit af data Overordnet set er der igen: OPSUMMERING tre grupperinger af afvejninger der går Et tema der træder frem i afvejningerne er forholdet mellem det professionelle/kommunale og det frivillige. Det skal give mening at udføre begge former for aktiviteter, og man bør koordinere og forventningsafstemme Et andet fremtrædende emne er at nedbryde grænser mellem forskellige områder i kommunen, mellem aktører og organisationer det er vigtigt at kunne lave initiativer på tværs Endeligt er adgang/tilgængelighed ligeså vel en afvejning, som en indikator på succes fokus på at fordele de faciliteter der er og skabe plads til alle 4

123 LEJRE KOMMUNE FÆLLESSKABER OG FRITID AVISFORSIDER OPSUMMERET Avisforsiderne omhandler overordnet set succes med frivilligt arbejde, velfungerende moderne infrastruktur og beretninger om tværgående indsatser. Historierne vidner om en kommune, hvor alle gør en indsats og hvor det frivillige, professionelle og kommunale tilsammen skaber en kommune, som er attraktiv at flytte til, at arbejde i eller på anden måde være en del af. 5

124 LEJRE KOMMUNE FÆLLESSKABER OG FRITID Ens muligheder for alle - 49 landsbyer Økonomiske muligheder FORUDSÆTNINGER Udsnit af data OPSUMMERET Afgørende forudsætninger for at opnå optimale fællesskaber og fritid i Lejre Kommune kan inddeles i følgende tematikker: Fysiske rammer Lokaler til rådighed, bookingsystem Antal frivillige Man møder hinanden med åbenhed At der er mulighed for brobygning mellem idéer og tiltag/at der er nogen med overblik/match making At sparring om den gode idé er en mulighed/kvalificering Forventningsafstemning Faciliteter: lokaler, rum/naturen, transportmuligheder, adgang Skabe muligheder for at de aktører der kan få udbytte af at samarbejde mødes 1. Lige muligheder alle landsbyer 2. Økonomi / midler / ressourcer mulighed for støtte 3. Fysiske faciliteter tilgængelighed til lokaler og andre faciliteter 4. Frivillig indsats 5. At have et åbent mindset fx overfor nye medlemmer og ideer 6. Mulighed for sparring på tværs (fx med kommune, forening, om samarbejde om projekter eller rådgivning ift. administration og lignende. 7. Netværk at budskabet kommer ud 8. Forventningsafstemning for aktiviteterne 6

125 LEJRE KOMMUNE FÆLLESSKABER OG FRITID HVORDAN KAN VI BIDRAGE Konkrete forslag kom frem: Aktør Kommune Borgere Erhvervsliv Lokalsamfund Forslag Velkomst til nye Kernoplysning - kommunen gør "Træfpunkt" med mulighed for sparring Regnskabsfællesskab Facilitere en portal, velvillighed/imødekommenhed Udsnit af data Skal komme med oplysning Bevidsthed om at det/den fremmede er en ressource. Modtagelse af nye frivillige, sparring fra dem det lykkes for husk at informere om planlagte aktiviteter Komme med info evt. faciliteter til rådighed + opdater Byde ind med viden og faciliteter/grej Bevidsthed om at den/de fremmede er en ressource. Sponsoraftalen - sparring mellem foreningerne. Inviter dit udvalgsmedlem Dialog, ressourcer/rammer Kendskab på tværs OPSUMMERET De konkrete bidrag der blev foreslået omhandlede bl.a.: Guide/støtte til at komme i gang Sociale elementer som tilføjelse til hovedaktiviteten Få relevante aktører til at mødes Information og kommunikation Bidragene lægger sig generelt set op ad den frivillige indsats der kræver at drive flere af de både eksisterende og fremtidige initiativer. Endvidere lægges der op til samarbejde mellem de frivillige og de institutioner/organisationer der har faciliteter til rådighed herunder appelleres til at kommunen deltager enten via rådgivning, faciliteter eller anden støtte. 7

126 8 APPENDIX

127 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 1/2 H1-B1 Gruppe nr Udvalgte Øget opfattelse af at "vi" er fælles om kommunen Vi spørger XXXX Viden om mulighed: Både netværk/xxx, egen viden, spørger hvor nemt er det at komme i kontakt Beowulf arrangement: "Sol over Lejre", klap fisk Kortere "vej" mellem frivilling og organisatio Ildsjælene skal ikke brænde ud! Inddragelse af alle medlemmer (og familier) ikke kun de aktive Flere medlemmer af Lejre erhvervsforening (aktive) Flere kan bruge Doodle og andre koordineringsværktøjer (afholdt kurser, tutorials) Let, digital og nemt (formindske papirarbejdet) Sponsorer fra blandt de erhvervsdrivende --> flere sponsorer H1-B2 Alle skoler gratis adgang til xxx. xxx giver gratis lærer/pædagog kurser Initiativ til frirummet er blevet synligere Der er mange foreninger og fællesskab fordelt rundt i kommunen Øget mod til at tro på ideer I den sydlige del af kommunen har fællesskabet lykkedes frit - og i nogle af Mange mennesker tilbyder sig de landsbyer der havde/har stærk bylaug Det frivillige engagement er synligere Samtalen er vigtig i landsbyerne Børnekulturen er kommet i front Initiativ til frirummet: Hvor modet, samtalen og frivilligheden blomstrer - er blevet stærkere 100 foreninger = aktiv (men der skal være flere unge) Kulturhistorien er blevet synligere og mere nærværende (men xxx xxx xxx). Derfor husk at: Motivere unge frivillige (+ xxx xxx) 9

128 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 2/2 Udvalgte H1-B3 Diversitet i aktiviteter i foreninger og grupper Foryngelse af frivillig - diversitet i aldersgrupper Vedvarende engagement i frohold til events og aktiviteter Støtte til ildsjæle og initiativtagere (lokomotiver). Hvor mang er der? Gruppe nr Flere hold i sjov seniormotion xxx xxx til tilbud Gå-cykel-afstand - nærhed Infrastruktur + forældrekørsel Mindre oplevelse af ensomhed blandt unge og ældre. I regionens sundhedsundersøgelse er antallet af ensomme faldende. Kommunens puljer anvendes Bedre dialog om fordeling af lokaler mellem foreningerne Bedre udnyttelse af lokalerne i dagtimerne - skolerne skal give plads Dialog i byerne. så "dobbelt-arrangementer" undgås Indikator: Hvor manger bruger naturen? - skal øges Lokaler der er passende til aktiviteterne Ejerskab til faciliteter - mindre hærværk 10

129 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 1/2 Udvalgte Rating H1-B1 Gruppe nr H1-B2 Professionel vs. frivillig - det skal være meningsfuldt på frivillighedens præmisser. Udvide kendskab til hinandens vilkår/baggrund/situatio/uddannelse. Tag hensyn til andre arrangementer/i konkurrence med andre arrangementer: Kirkemaraton, kunstrunden, national park, konfirmationer, Roskilde kræmmermarked. OBS på flet af platforme, der xxx. Kommunikation/synliggørelse af hvad der sker. Respekt for hinanden, forventningsafstemme, fagligheder. Respekt for hinandens forskelligheder "møde folk, hvor de er". Forventningsafstemme, lokal ønske vs. overordnet hensyn. Kulturændring "kommunen" = rådhuset for mange, bottom up vs. retning --> <-- Økonomi, frivillige nok, har svært ved at uddelegere, er alle best. medl. ansvarlige? Uforudsete hurdler for at et projekt kan gennemføres (økon., administrative, regler) Dilemma mellem frivillige og kommunalt vedtagne initiativer. Dialog - kommunikation. Få ildsjæle og måske manglende unge til inklusion af nye. Lydhørhed for nye ideer, bestyrelser som paraply ildsjæle - brugere laver aktiviteterne. Benytte de rigtige platforme til kommunikation. Få inddraget unge i foreningen - give dem indflydelse. Synliggørelse af initiativer der er for hele kommunen. x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Bryde gamle grænser for at få samtale/dialog på tværs af landsbyer/gamle kommunegrænser. Nord/syd problematik (udkants Lejre føler de mangler faciliteter, de bliver ikke prioriteret udviklingsmæssigt. Infrastruktur. Løsning: "Ta' en ny i hånden". Genoprette busdrift i yderområder. Kommunens overordnede boligpolitik, man skal bruge noget der fremmer fællesskab (er i gang) x x Dilemma 1: Tidshorisont, ide/vision --> virkelighedens kammer. Resultater: "Quick fix". Virkning: "Lange seje træk" Dilemma 2: Professionel faglighed/frivillig engagement Dilemma 3: Målgrupper - for hvem gør vi det? Dilemma 4: Drømmen/ressourcer. Skabe de rigtige "rum"/"mødestader" der sikrer diversitet/ejerskab (især de unge) x x x x x x x x x Rating 11

130 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 2/2 Gruppe nr Rating Udvalgte Rating H1-B3 Det gode fællesskab: Nye, uenigheder, ældre!, unge! Diversitet: Viden, undervisninger, yngre kræfter kræver tid, manglende visioner, mentor/inklusion x x x x x Lokaler: Fleksibilitet, stabilitet, oprydning, for få? x Glemmer at være: Glemmer xxx Der er udgangpunkt i lokalerne i stedet for i de behov der er for aktiviteter Kommunens institutioner kontra foreninger. Lokale fordeling x x x x x x x Tradition for lokaletider blokerer for mere hensigtsmæssig fordeling Lokalerne er meget booket - men reelt står de ubrugte i mange timer x x x x Der er fastlåste kriterier for fordeling af lokaletider x x x Lokalerne bliver booket, men ikke brugt. Forskellige behov Skolernes skemalægning foregår efter fordeling af haltider. Foreninger kan risikere forandringer efter program er låst. Spændingsfeltet mellem den frivillige kerneopgave og kontakten til kommunen De frivillige bliver administrationens forlængede arm i administation/politik Foreningerne vil have indflydelse på beslutninger - det kræver tid Dilemma: Hvad er det vigtigst at foreningerne kan indflydelse på? x x 12

131 RÅDATA AVISFORSIDER Overskrift Historie H1-B1 Den lille kommune med de store resultater Stor bredde/store visioner, korte kommunikationsafstande, eksperimentarium, ét stort fællesskab, eksemplets magt. Gruppe nr Lejres unge vinder - 10 millioner fra Novo Nordisk Frivilling forening skabt af unge i Lejre Kommune vinder 10 millioner i Novo Nordisk konkurrence omhandlende "vidensdeling indenfor bæredygtig udvikling og next-generation involvering og "frivillighed". Foreningen i Lejre har formået at tiltrække hundredevis af unge fra hele Lejre Kommune - "49 landbyer" - der xxx mødes, drøfter og engagerer sig i kommunens frivillige arbejde. En glad/stolt borgmester, involvering, målrettet indsats. H1-B2 Nationalpark slår alle besøgsrekorder Det startede med en samtale. Foreninger, kulturinstitutioner, lodsejere, borgere og administrationen gik forrest. "Vi har arbejdet på tværs siden starten", siger Skjoldungelandets sekretariatets chef. På daglig basis bliver der både klappet fisk og vandret i det sagnsomspunde landskab. "Her både danser vi i tusmørke og fortæller i morgengryet", siger lokalformand for Nationalparkens venner. "Vi er meget mere end gamle knogler og skind", udtaler Ungdomsskole elev. Allan Hacke - "Vi spiller både fodbold på engene og ser open air ved skibssætning". H1-B3 Lejre bryder grænser Selvkørende mini-elbusser kører ældre (mormor) og børn (børnebørn) til idræt Guldalder: Det grå guld og de små guldklumper spinder guld sammen Vores sted - nu for alle. Lejre kommune har nu prioriteteret infrastrukturen så alle borgere kan få glæde af kultur, natur og fællesskaber. Elbusserne, der køres af frivillige, er stillet til rådighed af kommunen. Busserne er udover at være transportmiddel også indrettet til at fremme samtalen. De nye elbusser henter børn og ældre til idræt i de renoverede haller - multihallen - hvor de sammen dyrker idrætsaktiviteter. Hallerne kan nu bruger 24/7 - du kan samtidig booke tid til aktivitetet og minibus så du er sikker på at der er plads. De voksne kan også tage med og starte på mountainbike banen der starter ved hallen. Efter at hallerne i foråret 2019 blev åbnet som fleksible multihaller er folkesundheden steget og ensomheden faldet. Giver livskvalitet, gensidigt udbytte, fælles aktiviteter med sanglege, teater, madlavning og boldspil 13

132 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 1/2 Rating H1-B1 Gruppe nr Ens muligheder for alle - 49 landsbyer Økonomiske muligheder Fysiske rammer Lokaler til rådighed, bookingsystem Antal frivillige Man møder hinanden med åbenhed x x x x x x x x x x x x x H1-B2 At der er mulighed for brobygning mellem idéer og tiltag/at der er nogen med overblik/match making At sparring om den gode idé er en mulighed/kvalificering Plads til at forsøge, eksperimentere og fejle At alle aktører er anerkendt for deres indsats At der er frie eksperimenterende midler Hjælp til at løfte administrative byrder Sludder/negativ snak vs. konstruktiv kritik Man har tid Kendskab til egne ressourcer og begrænsninger Faciliteter (infrastruktur) Fælles interesser Sociale netværk - der giver noget igen! Bevidsthed om den fremmede (de første 5 min er afgørende) hvordan bliver man taget imod? Man føler sig værdsat og velkommen At der er en åben/inkluderende tilgang for nye/at vi ikke er os selv nok? Forstand på styring af frivillige x x x x x x x x x x x x x x x x 14

133 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 2/2 Gruppe nr Udvalgte H1-B3 Der mangler frivillige, der vil være ledere/uddannelse Struktur, forventningsafstemning - rammer Respekt for hinanden. Accept/forståelse Forventningsafstemning Åbenhed hos frivillige til xxx af andre frivillige og nye idéer, samarbejde med det Faciliteter: lokaler, rum/naturen, transportmuligheder, adgang formelle miljø Foreninger skal kunne tilbyde noget socialt forbundet med hovedaktiviteter Skabe muligheder for at de aktører der kan få udbytte af at samarbejde mødes Engagement: ildsjæle, aktualitet Netværk: synlighed, kontakt Kommunikation 15

134 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/2 valgt forudsætning valgt bidrag hevm/hvad H1-B1 Man deler viden og viden er tilgængelig (x x ) Overblik: Aktiviteter, årshjul, kulturnat, koordinering Kommunen: Velkommen: Vi er - til nye Kommunens kerneoplysning - kommunen gør Opsøge selv Overblik: Foreninger, "pop up", facebook, Borgere/forening: Skal komme med oplysning hjemmeside, database + opdater Ved hvor man henvender sig Fælles kalender, interesser/link, aktivitet Erhvervsliv: Komme med info evt. faciliteter til rådighed + opdater Kommunal fælleskalender (x x) Fælles kommunal interessedag Kommunikation markedsdag, Østergård (x x x x) 1xår: mød din lokale frivillige forening Arb. indsats økonomi Engagerede borgere Nye idéer: Hvor starter man?, Guide/drejebog, "støtte"-ordning Gruppe nr H1-B2 Rammer for bringe sine ressourcer i spil (x x x x x x) Kommunen: "Træfpunkt" med mulighed for sparring: Regnskabsfællesskab, sparring til kasserer (danne netværk), digital platform, nye idéer til aktiviteter. Fravalg af 0-fejlskultur Borgere: Bevidsthed om at det/den fremmede er en ressource. Modtagelse af nye frivillige, sparring fra dem det lykkes for Erhvervslivet: Byde ind med viden og faciliteter/grej Lokalsamfundet: Bevidsthed om at den/de fremmede er en ressource. Sponsoraftalen - sparring mellem foreningerne. Inviter dit udvalgsmedlem Andre: Nationale indsatser: Viden, netværk og økonomi 16

135 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/2 valgt forudsætning valgt bidrag hevm/hvad H1-B3 Forventningsafstemning Skabe møder mellem aktører der kan få udbytte af at samarbejde Foreningerne skal kunne tilbyde noget socialt forbundet med hovedaktiviteter Kommunen er velvillig og modtager foreningerne Gruppe nr positivt Fælles forståelse for prioriteringen, bring interessenterne sammen Skabe møder mellem de aktører der kan udbytte af et samarbejde "Orienter landkortet". Hvem er vi - frivillige. Hvad er der som kan trækkes på - viden/afgang. Hvordan kan processer faciliteres? Hvem, hvad, hvor, midlet: Søgang - kommunikation Information om alle de tiltag og muligheder der allerede findes/kommunalt/foreninger Central "register" information om ALLE lokaler Kommunen: Faciliterer en portal, velvillighed/imødekommenhed Borgere: husk at informere om planlagte aktiviteter Lokalsamfundet: Dialog, ressourcer/rammer Kendskab på tværs 17

136 RÅDATA DEN GODE IDE 18

137 LEJRE KOMMUNE OPSAMLING PÅ CAMP 1 BÆREDYGTIG VÆKST

138 INDHOLD Dette dokument er en opsamling på data fra campen Bæredygtig vækst d. 12. marts 2017 i Lejre Kommune. Opsamlingen skal bruges til det videre arbejde med kerneopgaver i kommunen. Dokumentet indeholder: Indikatorer på succes.3 Afvejninger for at lykkes. 4 Avisforsider...5 Forudsætninger...6 Bidrag (hvad og hvem)..7 Appendix: rådata. 8

139 LEJRE KOMMUNE BÆREDYGTIG VÆKST INDIKATORER PÅ SUCCES OPSUMMERET Inputtene inddeles i nedenstående kategorier: Kategorier Antal Energi/miljø 38 Erhvervsliv 19 Branding 12 Bolig/Indbyggere 9 Off. transport og infrastruktur 5 Borgerglæde 5 Samskabelse 5 Uddannelse, institutioner 3 Målinger/resultater 23 Politik 2 Lokale faciliteter 2 Økonomi og ressourcer 2 Ansvar 1 Deltagernes perspektiv på succesfuld bæredygtig vækst i Lejre Kommune inddeles overordnet i 4 temaer: 1) Det fremstår som helt centralt, at der fokuseres på bæredygtighed miljø, natur og stedbundne ressourcer ved indikatorer, der fokuserer på deleøkonomi og genbrug, økologi og stigende skattegrundlag 2) Tydeligt fokus på at gøre det attraktivt for lokalt erhvervsliv - især fokus på at kunne starte nyt, iværk-sætteri og med øget fleksibilitet i rammerne omkring. 3) Branding og storytelling om Lejre Kommune er vigtigt som et led i at tiltrække både nye indbyggere og turister. 4) Styrkelse af både den digitale og fysiske infrastruktur, herunder styrke mulighederne for samkørsel 3

140 LEJRE KOMMUNE BÆREDYGTIG VÆKST AFVEJNINGER FOR AT LYKKES At virksomhederne ikke påvirker miljøet og omgivelserne negativt Udsnit af data OPSUMMERING Overordnet set er der fire grupperinger af afvejninger der går igen: Vækst, der tager hensyn til de stedbundne ressourcer (natur, kulturhistorie, mm) Vækst kræver ofte ressourcer (som ikke altid er bæredygtige) Hensyn til helhed, hensyn til den enkelte. (natur og miljø) Erhvervsliv - bæredygtighed Begrænsning af landbruget for at fiskeriet kan leve Lovgivning passer ikke godt på de "små lokale initiativer" Økologisk landbrug vs. konventionelt brug. Kan det løses? Vi vælger vækst fra, hvis vi skal gå på kompromis med miljø Landsbyer vs. transportbehov (Co2 transport) Landsbyer vs. effektiv ressourceudnyttelse Anderledes boligformer baseret på fællesskaber ikke bare en familiehuse Økonomi - koster bæredygtighed mere? Hvis ja, hvad så? 1. Hvordan kan vi fastholde/udvikle inddragelse, fællesskab, et attraktivt og moderne landsbyliv med mange landsbyer uden at det bliver for dyrt at understøtte med service samt f.eks. koster i transport/co2 mv. 2. At vi gerne vil passe på miljø og stedbundne ressourcer og samtidig støtte op om virksomhedernes vækst 3. Vi vil gerne have udvikling af erhvervsliv men hvilket erhvervsliv passer til Lejre? 4. Vi vil gerne have muligheder så fysisk kapacitet og rammer ikke begrænser den utraditionelle vej / udvikling Individuel tilgang til iværksætter - adm. fleksibilitet Velkomstpakke till erhvervslivet 4

141 LEJRE KOMMUNE BÆREDYGTIG VÆKST AVISFORSIDER OPSUMMERET Avisforsiderne afspejler stort fokus på bæredygtighed, deleøkonomi, energi og miljø, som er det tema langt de fleste avisforsider handler om. Herefter er der avisforsider, der påpeger en velfungerende infrastruktur, tværgående aktiviteter og borgerinddragende udvikling En del overskrifter handler om Lejre som en attraktiv kommune at bo og arbejde i blandt andet på grund af fællesskaberne mellem unge, børn og ældre ved fællesspisning, unge der hjælper i institutioner mm Samlet set så understøtter avisforsider en ambition om en kommune med fokus på: Styrken i landsbyen og lokalsamfundet Fokus på nærhed til natur og miljø Effektiv infrastruktur digitalt og fysisk Fællesskab og frivillighed Kreativ og iværksættende erhverv 5

142 LEJRE KOMMUNE BÆREDYGTIG VÆKST Lejres miljø og natur skal bevares Vi skal tale sammen! Understøtte/bruge grøn energi Energi optimering - eksisterende bygninger El busser/el cykler i kommunen "Store byttedag" - "Markeds event" Meningsfulde/realitiske initiativer FORUDSÆTNINGER "Lejre ren by fest" - Vi gør Lejre dejligere, sammen Samarbejde + fælles information/viden Videns/projekkt samabejde m. RUC speciale studerende Skoleundervisning/projekter emner om "Genbrug/ressourcer" Start med dig selv - hvad kan jeg bidrage med Vi skal basere vores handlinger på konkret fakta og gennemsnitlighed Kommunikation om de eksisterende tilbud fx ift. økologi, konsulter, mm. Tiltrække uddannelser med fokus på bæredygtighed - evt praktik plaser Tør være foregangskommune - fx byggeri, aktiviteter, særlig linje for BD materiale Uddanne økologiske landsmænd på den lokale landbrugsskole Udsnit af data OPSUMMERET Afgørende forudsætninger for at opnå succesfuld bæredygtig vækst i Lejre Kommune kan inddeles i følgende tematikker: 1. Inddragelse og samskabelse: At alle tager del i ansvaret, at alle er sammen kommunen skal altså (fortsat) inddrage borgere og erhvervsliv i processen 2. Infrastruktur: At der er den fornødne infrastruktur (både cykelstier, offentlig transport og internet nævnes) 3. Iværksætteri og deleøkonomi: Vi skal tænke i nye måder at udnytte ressourcer og styrke iværksætteri på. 4. Viden og kommunikation: Det kræver lokal vidensdeling og uddannelse om bæredygtighed kommunikation og information 6

143 LEJRE KOMMUNE BÆREDYGTIG VÆKST HVORDAN KAN VI BIDRAGE Konkrete forslag kom frem: AKTØR Kommune Forvaltninger Borgere Kommune + virksomheder Kommune, virksomheder, borgere, politikere Skoler Tele, kommune, erhvervsliv Virksomheder Institutioner Supermarkeder FORSLAG Skolebusser / Servicebusser Åbent event om bæredygtighed (skaber vidensdeling) Vidensbank/portal App: Min landsby Standardisere udbudsbetingelser Undersøg hvornår rammeaftaler er gode. Indkøbsaftaler altid? Indkalde bylaug til dialog Sørge for tværgående kommunikationer Indsamling til bredbånd Frivillige mentorer Betale mere Dialog: Udbrede viden om muligheder for lokale virksomheder. Spørg de lokale. Landsmøde Lejre Fælles ejerskab Læseplaner, undervisning, computerspil om naturen Ny mast (tele/signal) Grøn guide til medarbejdere (og borgere) Dialogmøder Bæredygtighed ift mad mm, fælles øko indkøb (via udbud) Indkøbsordninger Udsnit af data OPSUMMERET Bidragene ligger i høj udstrækning indenfor de tematikker og forudsætninger, der er kommet frem, og der ses endvidere en opbakning til at dele og samskabe, hvilket er særligt for Lejre Kommune Temaer indenfor de foreslåede bidrag omhandlede blandt andet: Frivillige indsatser og fælles ejerskab Kommunikation, dialog, møder og events om aktuelle indsatser og aktiviteter Fokus på økologi, herunder kost, landbrug, indkøbsaftaler mm. 7

144 8 APPENDIX

145 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 1/3 Udvalgte 1.1 Bæredygtig vækst! Total økonomi fra start til slut Stigende indbygger tal: under forudsætning at serviceniveauet opretholdes Bæredygtig vækst med ansvar Stigende fællesskabsfølelse Ikke bæredygtig vækst, men udvikling Faldende driftomkost Opsætte flere målkriterier Gruppe nr Væk fra kassetænkning vi skal rundt om hele paletten Energiforbrug falder x% hvert år à CO2 udslip Huspriser skal afspejle energimarked Blivende positiv udvikling på bæredygtig vækst. Definition på bæredygtig vækst Iværksættere/erhvervslivet udvikles positivt 1.2 Større samarbejde mellem Borger/Kommune/Erhverv Produktsvækst = Vækst i bæredygtighed Mod + vilje: Gode forbilleder, Kulturel frisættelse Lokal energi produktion Lejre skal være synlig i omegns kommune Udnyt eksisterende bygningsmasse til lokale arbejdspladser Økonomisk transport Økologisk landbrug Bedre infrastruktur Overlevelsesrate Miljø indikatorer? à Produkter/pesticider Øge antal af virksomheder Råderum skal udvides: Uddannelse, biodiversitet, natur. Attraktive landsbyer Tilflyttere (børnefamilier, landsbyer trives, nærmiljø) Adgang til natur Gode sports faciliteter 1.3 Hvad er bæredygtig vækst? General udvikling, hvor alle er med (børn, voksne/ældre, handicap, flygtninge, etc.) Hvilken vækst skal vi? Lavere Co2 udlede Hvad er vækst i forhold til udvikling? à Affaldshåndtering En tryg alderdom à Samkørsel Udbygning af affaldssortering. Bedre genanvendelse à Lavere energiforbrug Lavere Co2 udledning fra kommune, virksomhed og borgere Skole: Uddannelse, IT/bygninger Øget borger tilfredshed for samme midler Pendlere/offentlig transport + samkørsel (bil) 9

146 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 2/3 Rating Udvalgte Rating 2.4 (fortsat) åbent land i L.K X Flere virksomheder inden for rammerne af hjemmet XXX Flere pendlere à Bruger det offentlige Gode miljøløsninger udvikles af lokale virksomheder Lejre Brand XXX Økodrift er bedst à indikator i mere øko Co2 neutral kommune: Tiltrækker folk, erhvervsliv XXXXX Naturkvalitetsplan med tydelige mål og delmål XXX Gruppe nr God badevandskvalitet på begge fjordes strande/havne X Flere med i giftfri haver X Kommunen stiller krav til byggeri værk (Energiforbrug) X Der skal laves et bedre natur-biodiversitets indeks X 2.5 Mere økologisk landbrugsdrift Feedback på valgte indikator Bæredygtig byggeri (materialer) Opmærksomhed på at økologiske og konventionelt landbrug, forbindes frem for at bekriges Styrket biodiversitet, så der ikke kun er pæn plejet natur Omlægningsgrad til økologi + i %. Til-og fra flytning (primært i landsbyerne) Omlægningsgrad til økologi + i %. Lejre skal gå forrest og styrke denne udvikling Skattegrundlaget med det stigende tilflytning skal stige Den økologiske vækst må ikke forvræng over hensynet til miljøet i byggeri, de virksomheder vi tiltrækker, hvem vi sælger grunde til Bæredygtig livskvalitet (natur, skoler, dagpasning, frivillige) Arbejdspladser (robuste miljømæssig og økonomiske, innovative og kreative) Tiltrækker virksomheder som selv er bevidste om bæredygtighed og bidrager til udvikling af miljø Flere administrative arbejdspladser (ikke store transportvirksomheder) Der er harmoni mellem erhvervslivet og naturen Tilflytning/fraflytning Arbejdspladser (innovative, robuste) 2.6 Skattegrundlag X Lokale økologiske råvare tilgængelige (****) XXXX Kvalitet af skole Levende landsbyer (*****) XXXXX Børnetallet Rent grundvand (***) XXX Arbejdspladser i Lejre K. Passer ind i Vores Sted Kvalitet af natur, omfang af natur Lejre K. tiltrækker bæredygtige events pga. rummelighed Sammenhold Genbrug/genanvendelse (affald, byggematerialer) X Det tilgængelighed på genbrugspladser Mere for mindre Energi selvforsynende + varme + strøm XX Miljø rigtig ny byggeri/renoveringer (fx almene boliger, økologiske fællesskaber) XXX 10

147 RÅDATA INDIKATORER PÅ SUCCES 3/3 Udvalgte 3.7 Den gode omtale! Medier/presse Fremme iværksætterånd Indbygger tallet vokser De erhvervsmæssige styrkepositioner Antallet af private arbejdspladser (lille skala) Iværksætterne overlever of skaber arbejdspladser Iværksætterkommune! Forudsætning: mobil + bredbånd Gruppe nr Moderne landkommune Huspriserne stiger (moderat) Alt hvad der kan genanvendes, skal genanvendes. Optimal ressourceudnyttelse Afkast i ideudvikling Refleksion kvalitativ vækst 3.8 God mulighed for start af virksomhed (guide til) Flere borgere & virksomheder vil være med Fælles kørsel Landsbyens bil Bæredygtig kvalitetsudvikling: udvikle de ting/steder vi har allerede (Fx svømmehal i fjorden, genanvendelse af materialer/møbler) Kordineret indkøb = mindre kørsel, fællesskab Det gode børneliv De gode liv sælger Lejre Kommune Flere borgere/familier vil være med Genbrugsmøbler 3.9 Økologi hele vejen Flere arbejdspladser i den grønne sektor i Lejre Kommune Erhverv kan komme i dialog med kommunen Mål: flest tilflyttere i den erhvervsdygtige alder Iværksættere skaber nye arbejdspladser (vigtig måling) i Lejre Kommune Nye arbejdspladser lokalt i kommunen Øget turisme (kultur, natur) Børnefamilier flytter til/bliver boende Ikke mange borgere på overførselsindkomst Stigning i indbyggertal. Stigning i private arb. pladser 11

148 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 1/3 Udvalgte Rating 1.1 Afstemning HF vækst udvikiling af serviceapparatet Et særligt hensyn er lokalmiljøet Vækst i landsbyer uden at ødelægge landsbymiljøet Borgernes tilfredshed indenfor de økonomikse rammer Indragelse af borgere! (men det tar' tid) Teori kontra praksis (ikke råd til nyeste viden/tiltag) Gruppe nr Tillid mellem borgere og kommune Nye virksomheder skal integreres i bestående bebyggelse (fornyelse/bevarelse) 1.2 At der er arbejdspladser i de virksomheder vi tiltrækker Kvalitet vs. kvantitet Hvordan påvirker vi det konvertionelle landbrug i en mere bæredygtig retning? Omdannelse fremfor nye arealudlæg (bevar kulturhistorien!) Nye erhvervs- og boligområder Give positivt på bæredygtighedskontoen Natur og kvalitet! Fokus på de vigtigste indikatorer (Biodiversitet) At virksomhederne ikke påvirker miljøet og omgivelserne negativt Vækst, der tager hensyn til de stedbundne ressourcer (natur, kulturhistorie, mm) 1.3 Vanetækning. Værktøj til at ændre adfærd X Lokal samfundet. Inklussion af alle beboere og deres tilfredshed med alle "naboer". XXXXX Hvad vil vi? Hvordan gør vi i virkeligheden. "Vindmølle", "Grønne kilder" XXXX Samarbejd mellem professionelle og friviligge. Det skal vi være dygtige til XXXXXXXX Bosættelse i yderområdederne (fordele, ulemper) X Affaldssortering & ekstrakørsel med skraldebiler XX Vækst kræver ofte ressourcer (som ikke altid er bæredygtige) X Det er en nødvendighed at forstå, og se meningen i initiativer der skal indsættes - både for borgere og prof. XXX Rating 12

149 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 2/3 Udvalgte Rating 2.4 Udvikling er godt - men i passende tempo så alle kan følge med i landsbyerne Hensyn til helhed, hensyn til den enkelte. (natur og miljø) Begrænsning af landbruget for at fiskeriet kan leve Erhvervsliv - bæredygtighed Lovgivning passer ikke godt på de "små lokale initiativer" Dilemma 2: øko brug vs. konv. brug. Kan det løses? DLS. Skydebane. Forskellige rekreative hensyn og kvaliteter Gruppe nr Skubber miljøturisterne (fx lystfiskere) de lokale (fx fritidsfiskere) væk 2.5 Når vi vælger økonomisk vækst fra skal vi være klar over hvorfor vi gør det X El-dele viljen XXXXX Økologi -- uddannelse lokalt fx Lyngby Landbrugsskole XXXXXX Infrastruktur (før eller efter) Skal vi styrke tilflytningen ved at bygge skoler og styrke transportmuligheder? Natur skal hænge sammen. Ikke brudstykker af natur spredt i kommunen XXX (Proaktivtivt) el. vente til behovet opstår? (reaktivt) Vi skal vurdere hvilke virksomheder vi ønsker og hvor X Vi vælger vækst fra, hvis vi skal gå på kompromis med miljø XXXXXX Hvis vi skal prioritere miljø over økonomi går vi glip af vækst, arb. pladser m.v. Natur skal ind i erhvervsområderne sp vi ikke har "døde" områder Miljøhensyn afvejes ift. økonomi Vi er nødt til at differentiere vores syn på hvilke virksomheder vi siger nej til og hvorfor. Prioritering - afvejning 2.6 Dårlig internetdæk gør at vi ikke kan have hjemmearbejdspladser XX Arbejdspladser Affolkning (fx unge søger mod større byer) Transport Adfærd, vaner (fx transport) X Hvalsø + Lejre st STOP! Erhvervsudvikling vs. naturressourcer (infrastruktur) XXX Trafik afvikling Indrette specielle industriområder Landsbyer vs. transportbehov (Co2 transport) XXXXXXX Landsbyer vs. effektiv ressourceudnyttelse Landsbyer. U-økologisk Økonomi - koster bæredygtighed mere? Hvis ja, hvad så? XXX 13

150 RÅDATA AFVEJNINGER FOR AT LYKKES 3/3 Rating Udvalgte Rating 3.7 Rummelighed.. Det fælles ansvar XXXX Følg/hold fast i visioner! Privat børnepasning. Kommunen understøtter aktivt XXXX Tro på ideerne! Frivillig initiativ. Kommunen understøtter og laver en kontrakt XXXX Interne partnere, eksterne partnere Gruppe nr Kommune og iværksættere skal sammen skabe de rette XX Decentral struktur. Er vi parate til at betale for at have 49 landsbyer? rammer Udfordre lovgivning XX Nedlagte gårde omdannes til virksomheder XX 3.8 Infrastruktur Net forbindelse - det skal fungere! Samkørelse Flere virksomheder - bedre data forbindelser! Flere skatteydere - øgede udgifter til fx børn, infrastruktur Gunstige vilkår for videns-virksomheder Individuel tilgang til iværksætter - adm. fleksibilitet Dilemma - økonomi. Det bremser udviklingen hvis det ikke virker Velkomstpakke till erhvervslivet Info om Vores Sted. Hvad indebærer det. Hjælp til start. Sparring. Koster tid. Balancerede restriktioner alt efter virksomhedstype Opsøgende i forhold til nye virksomheder, der passer til Lejre.Efter et år - hvordan går det? Er der noget de skal bruge? Skal vi hjælpe? økonomi? 3.9 Anderledes bolig former. Baseret på fællesskab Digital infrastruktur (bredbånd, mobil) XXXXX Fortæl den gode historie om Lejre Udstykning af erhvervsarealer, følges af grønne krav XXXXX Gode skoler/institutioner XX Fysisk kapacitet og rammer er begrænset til at udvikle den "traditionelle" vej X Udnytte vores rekreative værdier til fx stress behandling Huspriser der matcher unge familier Fritidsfaciliteter XXX Vi skal satse på vidensvirksomheder, onlinevirksomheder, relationsskabelse Farer: mangel på tilgængelige erhvervsjord. bolig diversitet Infrastruktur. Tilbud/service. Bredbånd. XXX Vi skal være på forkant, men samtidig læse udviklingen XXX 14

151 RÅDATA AVISFORSIDER 1/4 Overskrift Historie 1.1 Lejre Kommune - Landest mest attraktive! Landsbylivet blomstrer Iværksætteriet stormer frem I Lejre Kommune har en borgerindragende udvikling gennem de seneste 5 år skabt en udvikling, der har fået kommunen til.. Gruppe nr Borgere og politikere løser bæredygtig vækst i fællesskab Der er kommet flere borgere i landsbyerne Aldersgrænserne er nedbrudt Flere aktive frivillige De kommunale bygninger bruges af de lokale 1.2 Flere funktioner i vikingereden giver nyt liv i landsbyen Institutionen vikingereden har lukket dørende op for hele landsbyen. Nu er den blevet rammen for: Mødested for de unge Folkespisning for byens borgere. Børnene producerer maden! Teaterforestillinger Skoleklasser/unge 'hjælper' i institutionen Armsted for nye idéer Effekter: Flere tilflytter Færre fraflytter Bedre integration Tilflyttere inkluderes hurtigt Velfungerende digital infrastruktur styrker det lokale samfund Lokale virksomheder har slået sig sammen om hurtigere internet Lejres børn skaber fremtiden Lejre byråd har besluttet at gå nye veje for at øge den bæredygtige & økologiske omlægning. Planen har flg. elementer: Offentlig bespisning. Øget budskab til råvarer og sund mad. Lehre EAT-program Madspild & reduktion af emballage Genbrug - fra køkken tilbage til landbruget Flere lokale arbejdspladser og lokal mad 15

152 RÅDATA AVISFORSIDER 2/4 Overskrift Historie 1.3 Gruppe nr Den grønne kommune bliver den varme kommune Vi sparer på energien ved hjælp af sol og vindenergi, som sejrer i Lejre. Co2 udledningen blev mindre, samtidig med at vi skabte endnu flere faciliteter i hele kommunne, for alle. Vi var fælles om det: Samtaler har været nyttige Der er skabt nye mader at gøre tingene på Nødvendighed i fællessjavet er alt. Alle bidrager efter evne Lejre K. bygger landets første 0-energi svømmehal! Fremløber på energi og teknologi Frivillige med i anlægsprocessen + vedligholdelse Socialøkonomiske virksomheder ift driften (handicappede, nyttejobbere m.v.) 2.4 Børnene i Lejre Kommune er de grønneste i Danmark Regnorme og høns i børnehaven Skolehaver med høns og regnorme - og uden gift Børnene klapper koen og malker den Giftfri haver - her kommer børnene fra Børnene klapper fisken Børnene klatrer i træer Børnene tæller fugle og laver redekasse Børnene går i økotøj og begrænser mængden Forest med genbrug "Plastikfri" institutioner Hele Lejre er forsynet med Co2 neutral energi Lejre Kommune har i samarbejde med ideele private virksomheder udviket et energisystem så alle hustande er forsynet med bæredygtige energiløsninger. Løsningen er fundet med respekt for Lejres værefulde natur - herunder diversitet. Der er stor opbakning til projektet der både har skabt økonomisk gevinst for den enkelte borger, men også vækst blandt lokale virksomheder. Lejre har startet dialog med DSB om elektrificering af Kalundborgbanen 16

153 RÅDATA AVISFORSIDER 3/4 2.5 Overskrift Historie Gruppe nr Folk strømmer til Lejre Kommune! Formanden for bæredygtighedsudvaldet i Lejre Kommune udtaler, at Lejres skønne natur, den bæredygtige vækst, og vores robuste økologiske børnehaver har været et trækplaster for storbyens befolkning. Vi er i stand til at gøre os attraktive med erhvervsudvikling og iværksætteri og vi har gode muligheder for naturens pusterum. Vi er i stand til at give energivenlige transportforhold til vores pendler familier. Lejre Kommune har været i stand til at skabe små solide virksomheder som i samarbejde med kommunen ikke vil gå på kompromis med miljø og natur. Som eks. har den lokale landbrugsskole omlagt uddanelsen så den kan ruste eleverne til den igangværende økologiske omstilling. 2.6 I Lejre Kommune er borgerne gået sammen om at registrere naturen Tolstrup passer på vandet og synes det er sjovt! Hvem: Børnehaver, skoleklasser, frivillige, landsby samfund, erhvervslivet Hvad: Flora og Fauna er registreret i udvalgte felter Mange er undervist i artsbestemmelse - er det en kålsommerfugl eller en citronsommerfugl? Alle har fået en indsigt i biodiversitet - og redskaber til at være med til at øge den og tage ansvar for naturen og biodiversiteten. Tolstrup vandværk for efter beboernes ønske beskyttet sit grundvand ved at tilplante vandværkets marker med økologiske frugtbuske til afbenyttelse for borgerne Sidste strækning af Lejres sammenhængende cykelnetværk indvies op søndag Nu kan alle både børn og voksne cykle sikkert rundt i hele kommunen. Lad bilen stå, spar Co2 udslip og få energi og sundhed i top Vision 2030: Lejre Kommune på ved mod bæredygtighed Lykke i Lejre Energi: 95% solceller, jordvarme, varmepumper, (minus store vindmøller!) Fødevare: 90% producenter er økologiske (mælk, grøntsager). 80% af borgerne køber økoloisk, økologiske føde fællesskaber/gård butikker. Transport: 70%, Flere cykler/el cykler, flere anvender kollektiv transport fx samkørsel, tog "Fællesskabet trives i den kollektive transport" - udtaler legende landsby formand "Vi er selvforsynende (økologiske fødevarer" - udtaler borgmesteren "Glæde over lokal opbakning" - udtaler landmand Netop afsluttet undersøgelse blandt alle beboerne i Lejres 49 landsbyer og x større byer viser, at 89% har aldrig været lykkeligere! Undersøgelsen.. efter de seneste års rapporter om, at naturkvaliteten er stigende, det økologiske landbrugsareal går frem, cykelstier forbinder alle landsbyer, og skatteprocententen holdes i 80 på trods af stigende børetal og højere levealder. "Hvad er københavn?", siger formanden for x 17

154 RÅDATA AVISFORSIDER 4/4 Overskrift Historie 3.7 Lejre går mod strømmen Efter en indsats i de sidste 2 år er Lejre Kommune blevet kåret som DK's bedste landsbykommune. Det er borgerne selv, der har stemt - ikke med fødderne, men med hjertet, på deres kommune som den bedste. Indsatsen startede som startede med et kerne.. Det er ikke kun hjerterne, der taler. Fakta viser, at den lokale bæredygtighed vækst har udviklet sig eksplosivt (frivillighed, genanvendelse, lykke, mm.). Lejre Kommune har bl.a. lagt budgetet ind til de 49 landsbyer, og støtter op om private initiativer bl.a. privat børnepasning. Gruppe nr EU kommisionen gæster Lejre Kommune Lejre Kommunes succes med at skabe kernevelfærd virker, og erfaringerne efterspørges nu i hele verden. Det Lejre Kommune og dens borgere og virksomheder sammen har skabt i de seneste par år, er intet mindre end en sensation i samskabelse. EU kommisionen besøger Lejre Kommune for at lade sig inspirere af den borgerinddragende proces, og for at udbrede modellen i resten af EU. 3.8 Fra stenalder til nutid på et splitsekund Den lynhurtige netforbindelse i Lejre sikrer en uvurderlig synergi mellem virksomheder, borgere of institutioner. "Den stærke netforbindelse har medført en markant efterspørgsel på familieboliger", udtaler daglig leder af "Lejre bolig.com". Mange af tilflytterne har fået job i Lejre Kommune i mange af de nye virksomheder. Tilflytter Lone Jensen udtaler: "Jeg er glad for at stå her midt i.. landet og samtidig have forbindelse til hele verden". 3.9 Det nytter! Bæredygtige Lejre I Lejre Kommune iværksatte man et projekt for år siden. Recycling der tager udgangspunkt i at reducere affaldsmængden på KARA. Ved at aktivere borgere i nyttejob, der ombygger og restaurerer og sorterer møbler, byggemateriale, er det lykkedes at kunne forsyne nybyggerne, både med materialer og "nye møbler". Mange af nyttejobberne er senere kommet i uddannelse eller varig beskæftigelse. Søren udtaler "Det er blevet så stor en succes, at det efterhånden er vanskeligt at have nyttejobbere nok, da de hurtigt kommer videre". Virksomheder i Lejre bringer ud over møbler også nye medarbejdere hjem, efter et besøg på KARA. Læs om nyttejobberen: Læs om selvbyggeren: Øgede grønne krav til "alle" i Lejre har ført kommunen frem til en førerposition i bæredygtighed. Vi spiser fra jord-til-bord og genanvender resten. Vedvarende-energi driver i dag 90% af virksomhederne. Bred opbakning i kommunen har muliggjort dette. Morgendagens Kommune I erkendelse af storbyens tiltrækningskraft med alle dens tilbud, går Lejre Kommune nu ind i kampen om udvikling på landet med et nyt koncept de kalder "Storbyliv i landsbyudgave" 18

155 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 1/4 Rating Udvalgte 1.1 Bevare den frivillige indsats Mulighed for og villighed til at investere i de rigtige løsninger Vi kan tiltrække dygtige/uddannet arbejdskraft på alle områder Uddannelse af kommunens service personale Gruppe nr At vi sammen tager ansvar Landsbyen skal fungere At alle, både unge og ældre ser nødvendigheden i bæredygtighed 1.2 Hvilke krav kan vi stille borgere? Viden Hvilken vækst vil vi? Vil vi fællesskabet? Handlekompetence At vi sammen tager ansvar Regler og love skal muliggøre Tænk helhedsorinteret - ikke kassetænkning Uddannelse - børn + voksne Viden om bæredygtighed Borger inddragelse lokalt Inddragelse indregnes i tidsplan Synliggøre skridtene i den rigtige retning Fortælle de gode historier. Tale hinanden op. Lejre Kommune på landskortet med god historie Dokumenteret forhold som bæredygtigheden skal holdes op imod. Fortælle de gode historier. Tale hinanden op. 1.3 Viljen til at ville Borgernes kommune Ildsjæle Borgernes kommune (ikke embedsværkets) Gode historier Lydhørhed hos kommunen Politikere + borger + embedsfolk skal være mere konstruktive i sagsbehandling 19

156 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 2/4 Rating Udvalgte 2.4 Gruppe nr 2.5 Sikrer at unge familier flytter til kommunen Infrastruktur i form af internet af: internet + telefon, transport (offentlig + bil + stier) Børnehaver - skole Gode pendler forbindelser Internet + telefon skal fungere og ikke være en hindring for vækst + iværksætteri Vi tør udfordre os selv - ok at fejle Videndeling - give og få Økonomisk ansvarlighed - prioritering Indsjæle skal i spil Lokale skal tage ejerskab. Borger + erhverv Klare mål og retning for bæredygtig vækst Kommunen skal gøre en stor indsats for at holde målet for øje - bæredygtighed Skoler/inst. osv har fokus på bæredygtighed Bedre infrastruktur (solidt cykelsti netværk, busser og tog, sikre lokale ikke generes af stigende transport) Folkeligt ejerskab til naturen X Viden om miljø og bæredygtighed - ellers kan vi ikke passe på det. Kommunen skal lytte til og have borgere med Viden til borgerne + kom. org. + pol. + virksomheder Planlægning for nyt erhverv Rummelighed (arbedsmarked, landsbyer) God infrastruktur (trafikalt, internet) XXX Vi skal basere vores handlinger på konkret fakta og gennemsnitlighed XXX Hvis vi skal vige fra vores principper omkring miljø skal der foreligge en konkret begrundelse Indføre whistleblower ordning for at sikre at fakta er rigtige og troværdige XXX Hvis man ønsker ægte natur skal man skære industrielle områder XX 20

157 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 3/4 2.6 Deler trailer værktøjer, stilladser, stiger mm. XXXX Vi passer på miljøet og mangfoldigheden i naturen X Kommunikation om de eksisterende tilbud fx ift. økologi, konsulter, mm. XXX Rating Udvalgte Gruppe nr Tiltrække uddannelser med fokus på bæredygtighed - evt praktik plaser Tør være foregangskommune - fx byggeri, aktiviteter, særlig linje for BD materiale XX Uddanne økologiske landsmænd på den lokale landbrugsskole - sikrer kvalificeret XXX arbejdskraft Vi deler det vi har - styrke iværksætteri X Mentor-ordning for iværksætter landbrug - faciliteret af kommunen X 3.7 Fokus på bæredygtige elementer Videndeling omkring bæredygtig vækst! Værne om vores værdier og grundstene. Noget at falde tilbage på. At turde prøve nyt og nye veje Dele økonomi. Dele bogholder. Dele bil. Dele udstyr (fx værktøj) XX 3.8 Adgang til kvalificeret arbejdskraft. Forudsætter mulighed for godt familieliv. Sociale X muligheder. Adgang til jobs. (*) Investeringes-strategi - der giver mere bæredygtighed XXXXX Flexible åbningstider i daginstitutioner Bæredygtigt arbejdsmiljø XXXXX Tør tænke nyt Strategisk trafikplanlægning XXX Oplysning: Kampagner, netværk, sociale medier XXX Vedligeholdt infrastruktur (internet, vejnet) Samskabelse: kompetencer, forventningsafstemning, tid. Genanveldelse af ressourcer Hjælp til opstart af virksomhed Udførelse af kommunens opgaver med lokale virksomheder = lokale arbejdspladser 21

158 RÅDATA FORUDSÆTNINGER 4/4 3.9 Lejres miljø og natur skal bevares Vi skal tale sammen! X Understøtte/bruge grøn energi Energi optimering - eksisterende bygninger El busser/el cykler i kommunen Gruppe nr "Store byttedag" - "Markeds event" Meningsfulde/realitiske initiativer "Lejre ren by fest" - Vi gør Lejre dejligere, sammen Samarbejde + fælles information/viden X Videns/projekkt samabejde m. RUC speciale studerende (*) X Skoleundervisning/projekter emner om "Genbrug/ressourcer" XX Start med dig selv - hvad kan jeg bidrage med XX Opretholde den gode fortælling. Lejre's DNA som den moderne landsby kommune X Frivilligheds kultur. Lade de som "brænder" for sagen og er dygtige til at løse opgaven. XXXXX Følelsen af ejerskab på borger-individ niveau XX Start med dig selv - hvad kan jeg bidrage med XX Rating Udvalgte 22

159 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/ 1.1 Gruppe nr Vi skal kunne tale sammen på nye måder Lokalplan for erhverv med på bæredygtigheds kriterier (rammeplan - overordnede) Hvor ude lokalt kan der trækkes på - hvem kan få folk op af stolene Den gode plan for byudvikling Bruger grp., interessegrp. skal etableres før de bliver "protest grp." Lokalsamfundet - kommunen (adm.). Hele kommunen Har brug for lokalviden By laug - aktive bylaug bidrager Teleselskaber, erhvervslivet, kommunen samarbejde om ny mast Tydeliggøre bylaugets rolle - og andre gruppers roller i arb. med rammesætning Tydeliggøre arbejdsgange og processer omkring planer/rammesætning De formelle krav til hvordan en lokal plan proces skal gennemføres. Skal udføres i.h.t. ånden i "Vores Sted". Politikere + embedsmænd skal kende lokalbefolkningens ønsker. At samle alle. Borger inddragelse Helhedsvurdering af områderne Deltagere være villig til kompromis Mulighed for fleksibel planlægning (modsætning til lokal planlægning) 1.2 Dokumentation Viden Kommunikation Viljen til at bruge viden Viden Uddannelse Vilje/motivation = fælleskabet! Folkeskolen - læseplaner Mod til at beslutte værdier Flere borger samtaler med alle Arrangerer/facilitere fællespiskning "Baggrundsmateriale" til "ambasadører" i lokalsamfundet - beboerforman Dagsinstitutioner og skolen + ungdomshus Husk at vi bor i et repræsentativt demokrati. Det kræver ansvar at være med. Udvalgt forudsætning 23

160 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/ 1.3 Skabe involvering og engagement Borgernes kommune HVEM/HVAD Fra "Vores Sted" til "Vores Landsby" - konkret omsætning. Prioritere indsatser. Borgere. Bidrage til fællesskabsfølelsen Fortsæt borgeridragelse! Flere og mere høring Ildsjæle Navn + mail på medarbejdere på Borgere: gøre op med "Jeg betaler SKAT, så det må kommunen klare" Forenkling af sagsfremstilling. "Set fra borger" Udnyttelse af fysiske rammer "Landsmøde Lejre": Borgere/erhvervsliv, politikere, adm. fortsætte samarbejde Rådgivningsfunktion for borgere (som virksomhederne har) Forvaltning: Indkalde by-laugene til dialog Forvaltning: Sørge for at der kommunikeres på tværs Gruppe nr Udvalgt forudsætning Hvem/Hvad 2.4 Lokal selvbestemmelse til prioritering af Infrastruktur i form af internet + telefon, transport infrastruktur (offentlig, biler, stier) Erhvervsliv kan betale mere Pendlerform Borgere kan betale mere Bryde vaner Erhvervsliv og organisationer ku' sammen skabe midler til bus Skoler + børneinstitutioner bevares lokalt Borgere skal være med i prioritering Mobiliseret politikerne - fælles prioritering. stat + region + kommune Teleselskaber Skabe et overblik. Status - mål/plan Trafikselskaber Teleselskaber, erhvervslivet, kommunen samarbejde om ny mast Politikere Gratis servicebus Kommunen Udbygning af telebusnettet Alle sammen skal lave m. mål Prioritere økonomi til infrastruktur, kommunal. "Skolebus"; institutioner, skoler + ældre 24

161 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/ Udvalgt forudsætning Hvem/Hvad 2.5 Gruppe nr 2.6 Teoretisk og prakstisk underrvisning af børn og unge Aktørkæde: Pol --> bestyrelser --> pol --> LK org. --> DN, fonde og øvrige frivillige org. Hvordan måler vi bæredygtighed? Hvad er det egentlig? Det skal vi finde ud af. Skolebestyrelser Computerspil om naturen - viden on naturen Ældreråd Fokus på viden til institutioner Frivillige foreninger Undervisning om naturen til børn og voksne ad hoc grupper som indgår m. Lejre kom. og konrete indsatser "Bæredygtigheds medarbejder" til borgere og Bestyrelserne på skoler og dagsinstitutioner skal aktivere virksomheder (grøn guide) forældrene til at tage ansvar Bæredygtighed natur i daginstitutioner og skoler. Høns, kompost, madrester til.. skolehaver Kommunens medarb. søger fonde for at undestøtte borgernes initiativer Købe kort for jordejer. Forpligtelse til viden om natur og økologi når man vil eller har jord Det er en forudsætning at KB mener det "ægte" Små input om ægte natur i institutioner og skoler "Vi savner lærlinge" udtaler den lokale elektriker, VVS'er. De lokale håndværkere! Daginstitutioner og dagpleje skal have en form for fælles øko. indkøb Kommunalt gatneri (øko) m. ungindsats Fælles undervisning i øko-mad + netværk for at holde gejsten+ samle inspiration Kortlægning af øko-producenterne i institutionernes lokalområde + sørge for præsentation af producenter for institutionerne Uddanne køkken personale til vare økologi (*) HVEM Økologi til dags tilbud. Arbejde for at fx dagpleje og institution komme ind under indkøbsændringer der giver økologiske produkter til overkommelige priser. Også skoler! (****) Brobygning mellem kommunale indkøb, landsbyerne og borgerne og lokale økologiske producenter Kommunen Kommunen, bestyrelser som initiativ/indpisker Styrke bosætningskvalitet og lyst Økoproducenter kan byde ind med oversigt over varer og priser Uddanne køkkenpersonale Fælles øko indkøb via udbud Uddannelsesdimension Basale ting foretages i fællesindkøb - fx mel, mælk, morgenmad Fælles forhandlinger udbud af bedre priser for økovarer. Det skal ikke være pædagog tid der bruges Kontakt til fx Netto og Coop om indkøbsordning til standard Evt. løfte Lejre øko grønt. Netværk i forbindelse med øko kommune Områdebestyrelse og forældrebestyrelse/skolebestyrelse kan tage initiativ Stamkøbsordning Indkøbere, udbudsjurist fra kommunen, evt. FOA for dagplejen 25

162 RÅDATA HVORDAN KAN VI BIDRAGE 1/ Udvalgt forudsætning Hvem/Hvad 3.7 Bæredygtig "topmøde" Vidensdeling omkring bæredygtige vækst (********) HVEM Anvende sociale medier - både digitale og "analoge" Erhvervsforening Nysgerrige på andres bæredygtige aktiviteter Redaktion Brug af moderne medier Bylaug Stor begivenhed/event - hvor formål er vidensdeling Interessegrupper Fejre succeser synlighed Ikke organiserede organisationer og borgere Konference - årlig tilbagevende. Praktisk ideudvikling. Brug af fysiske og mentale værktøjer. Kloge gæster (fremfor kommunen) Vidensbank på kommunens hjemmeside Der skal identificeres tovholder Styrke forskellige fælleskaber. Fællesskaber bringer os sammen og fundament til deling. Fællesskab, der appellerer til differentierede grupper. Lejre Kommune: partner og aktør for udvikling Gruppe nr Hjælp til mentor/udvikling. CSR, ESPD, Drift/projekt hjælp Vidensbank/portal. Hvor kan vi henvende os. Fra ide til produkt. Hvor lille må opgaven være Formulere en udbudspolitik der tager højde for de små virksomheder (muligheder, ej ulovligt) Hente inspiration fra andre kommuner Størst mulig gennemsigtighed ved al tilbudsgivning. Både under og over EU's grænse Udførelse af kommune opgaver med lokale virksomheder = lokale arbejdspladser Lejre kommune: Dialog m. erhvervsliv. Udbrede viden om muligheder for lokale virksomheder. Spørg de lokale. Lejre kommune: Standardisere udbudsbetingelser og gøre dem mindre svære Lejre kommune: Undersøg hvornår rammeaftaler er gode. Skal der være indkøbsaftaler over hele feltet Politikere: Sætte rammen for at det er muligt at samarbejde. Bedre til at spørge ind om problemerne. Dialog m. erhvervslivet (ikke bare frivillige) Borgere: Frivillige til at være mentorer. Hjælp til virksomheder fx tilknyttet Lejre erhvervsforum el. kommunen Virksomhederne: Dialog. Møde til leverandørmøder Folke-indsamling. "Folke-aktie" til fælles bredbånd God infrastruktur. (Transport, bredbånd, parkering nær offentlig transport) (*****) HVEM Dele bredbånd Os alle sammen Dele bil ordning Fælles ejerskab (kommune, borgere, erhvervsliv) Hele kommunen skal gå med på app'en "Min Landsby". Lejrefonden Kommunal kørsel/kordinering Fælles model for bylaug Dele kommunens aktiver - biler - bedre infrastruktur Mærke som indikation for fælles fond Giv ansvar/involver/inddrage: frivillige, foreninger, meningsråd. --> Ambassadører 26

163 RÅDATA DEN GODE IDE Hovedgruppe 1 2 Genopliv Grøn Guide ordningen i samarb. mellem DN + Lejre Kommune Grønt flag på alle skoler + dagsinstitutioner Brug den kommunale jord til forsøgs gatnerier (økologisk), hvor ledige kan beskæftiges Etablér en ordning, hvor folk kan stille deres private haver til rådighed for andre, der ikke selv har have - så deler haveejer og bruger høsten Alle mands ret i Lejre så folk kan bevæge sig på de naturarealer der er privatejede såvel som offentlige Spotte og udnytte synergier. så den ene virksomhed arbejder med den andens affaldsprodukter Øko. linje på Landsby landskole. Opprioritere uddannelse af folk der kan støtte landbrug i omlægning til økologi (p.t. henter vi folk fra Kalø landbrugsskole) Infrastruktur/struktur for el-delebiler tilgængelige for borgere Høns fx på plejehjem, fællesarealer, mm. Vejtræer skal være frugttræer Miljørigtig byggeri evt økologisk. Tiltrækker nye borgere. Passer til Lejres brand. Lejre er selvforsynende på energi området (varme + strøm) 3 Alle landsbyer i kommunen skulle have app'en "Min landsby". Udvikle app til lejres naturperler 27

164 LEJRE KOMMUNE ANALYSE AF CAMPS

165 AFRAPPORTERINGEN INDEHOLDER FØLGENDE AFSNIT Baggrund og formål med opgaven Analyse af Bæredygtig Vækst SIDE 3 SIDE 12 Camps forberedelse og proces Analyse af Målrettet Støtte SIDE 4 SIDE 17 De 5 camps Analyse af Fællesskaber og Fritid SIDE 6 SIDE 22 Tilgang til camps Analyse af Uddannelse og Beskæftigelse SIDE 7 SIDE 27 SIDE 9 Analyse: fra rådata til tværgående trends Analyse jf. trekanten SIDE 32 Analyse af Trivsel og læring Afrapportering fra camps På tværs af de fem kerneopgaver SIDE 11 SIDE 38 2

166 BAGGRUND OG FORMÅL MED OPGAVEN FRA VORES STED TIL SAMSKABELSE AF KERNEOPGAVERNE I foråret 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune branding- og udviklingsstrategien Vores Sted. I løbet af er strategien systematisk omsat og integreret i en række væsentlige planlægningsdokumenter, herunder budgetaftalen for For at understøtte en god kobling mellem Vores Sted og kerneopgaverne, jfr. ovenstående budgetaftale, valgte direktionen at give sit indledende forslag til fem kerneopgaver. De er illustreret i Fisken. Det er fra starten kommunikeret klart, at det er et udspil, der skal udfordres og kvalificeres i en politisk drevet proces, hvor borgere og ansatte inddrages. Til at arbejde med denne proces er der nedsat et 17,stk.4-udvalg herefter benævnt Kernevelfærdsudvalget, hvis opgave det er, at være med til at planlægge, gennemføre indsatsen og evaluere processen. Kernevelfærdsudvalget skal på basis af evalueringen af de afholdte camps inden sommerferien indstille til kommunalbestyrelsen i hvilket omfang de nuværende formålsbeskrivelser af kerneopgaverne foreslås ændret samt et forslag til processen for fase 2. Til at assistere udvalget i dette arbejde har Valcon bidraget med metoder og tilgange for udvalgets arbejde, herunder gennemførelse af de fysiske camps, hvor borgere, politikere, erhvervsliv, medarbejdere m.v. blev inviteret til at deltage og give deres input og holdning til kende ift. den relevante kerneopgave. Dette dokument er afrapporteringen for inputtet fra de afholdte camps samt udvalgets arbejde i første halvdel af

167 FORBEREDELSE AF DE TRE CAMPS UNIKT KONCEPT FOR LEJE KOMMUNE Konceptet, drejebog for dagen og facilitatorguides for de tre camps er løbende blevet udviklet i et samspil mellem Lejre Kommunes projektgruppe, Kernevelfærdsudvalget og Valcon, og er et unikt koncept udarbejdet til Lejre Kommune. En del af denne samskabende proces har været at afprøve proces og metode, evaluere og derefter tilrette program for at få det bedst mulige udgangspunkt inden afholdelse af camps. Program og metode har været afprøvet både på Kernevelfærdsudvalget den 24. januar 2017 og på et KCL møde d. 7. februar Begge workshops har givet værdifulde input. Invitationer til camps blev lagt ud på Lejre Kommunes website, Facebook side, annonceret i forskellige aviser og sendt ud gennem netværk Deltagerne på de respektive camps har været fordelt på borgere, erhvervs- og foreningsliv, politikere og medarbejdere 4

168 OVERORDNET PROCES FOR CAMPS 3 CAMPS FOR 5 KERNEOPGAVER Campen for Bæredygtig Vækst afholdtes den 12. marts Kernevelfærdsudvalget evaluerede forløbet og metoden. På basis heraf blev programmet for camp for Målrettet Støtte et værdigt liv den 24. marts 2017 justeret til for at sikre bedst mulig flow på dagen. Efter de to camps blev Kernevelfærdsudvalget præsenteret for highlights og indstilling til proces for gennemførsel af en tredje camp dækkende de resterende tre kerneopgaver på samme dag - hhv. for Fællesskaber og Fritid, Uddannelse og Beskæftigelse samt Trivsel og Læring. Baggrunden for tilgang til den tredje camp var dels baseret på læringen om, at de input, der kommer fra grupperne på dagen er så tilstrækkelig ens, at inputtene fra den tredje camp vil være repræsentative på trods af et mindre antal deltagere pr kerneopgave. Dels på begrænsningen af antallet af søndage, hvor der kræves deltagelse fra borgere, politikere og medarbejdere. Kernevelfærdsudvalget besluttede at arbejde videre med en tredje camp. 5

169 DE FEM CAMPS AFHOLDT OVER 3 SØNDAGE BÆREDYGTIG VÆKST MÅLRETTET STØTTE FÆLLESSKABER OG FRITID UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE TRIVSEL OG LÆRING Dato: 12. marts 2017 Dato: 24. marts 2017 Dato: 7. maj 2017 Dato: 7. maj 2017 Dato: 7. maj 2017 Antal deltagere: 80 Antal deltagere: 109 Antal deltagere: 26 Antal deltagere: 18 Antal deltagere: 50 6

170 TILGANG TIL CAMPS (1/2) DAGENS PROGRAM UNDERSTØTTER DIALOG MED ALLE AKTØRER Formålet med afholdelse af camps var skabe dialog og få input fra alle aktører om selve kerneopgaven og dens formål, skabe dialog om de underliggende forudsætninger, der skal være tilstede for at kunne opfylde formålet og endelig få input til konkrete bidrag og aktiviteter, der skal til for at nå i mål, jf trekanten vist til højre I første halvdel af campen var der dialog om, hvad er succesfuld eksempelvis Målrettet støtte et værdigt liv. Hvad er indikatorerne på at vi kan se vi er lykkedes, hvilke forhindringer / dilemmaer står vi overfor i det daglige arbejde og hvordan ser den gode historie ud? Med det formål at få input til kerneopgaverne formålsbeskrivelser Efter frokost var fokus på hvordan?. Hvilke forudsætninger skal være til stede for, at vi lykkes med at opfylde formålet og herefter dialog om, hvordan vi kan gøre det. Hvilke aktiviteter og bidrag kræver det, og hvem kan bidrage hermed? Med det formål at få konkrete input til forudsætninger og bidrag/aktiviteter fra borgere, erhvervsliv, politikere og ansatte, jf. de nederste to dele af trekanten øverst til højre. 7

171 TILGANG TIL CAMPS (2/2) FACILITATORER OG BORDFORMÆND SIKREDE VI KOM GODT GENNEM DAGENE Deltagerne for en camp blev inddelt i mellem 2 og fire hovedgrupper. Hver hovedgruppe havde 2-3 undergrupper med mellem 8-13 deltagere i hver. Formålet med inddeling i hovedgrupper var at skabe et mindre rum, hvor der var plads til tværgående præsentationer og refleksioner. Hver hovedgruppe blev faciliteret af Valcon, og hvert bord havde en facilitator og en bordformand Som et vigtigt element i den samskabende proces har der i alle camps været en facilitator fra Lejre Kommune, som havde til ansvar at styre sin gruppe sikkert igennem dagen og sikre, at der kom læsbart input fra gruppen til brug for den videre proces. Yderligere har hvert bord haft en bordformand fra Kernevelfærdsudvalget, hvis rolle var at komme med input og hjælpe de andre deltagere i opgaveløsningen, hvis der var behov. Gruppediskussionerne foregik som hovedprincip i undergrupperne på nær to gange i løbet af dagen, hvor det var gensidig præsentation og refleksion på tværs af hovedgruppen. Facilitatorerne var trænet i og udstyret med en facilitatorguide, som detaljeret beskrev dagens program, facilitatorernes og bordformændenes roller samt formål og fremgangsmåde med hver enkelt session i løbet af dagen. 8

172 FRA RÅDATA PÅ CAMPS TIL ANALYSE AF TVÆRGÅENDE TRENDS DATABEHANDLING I FLERE NIVEAUER Konklusionerne i denne afrapportering baseres udelukkende på deltagernes input fra de afholdte camps. Efter hver camp blev al input fotograferet og nedskrevet og dokumenteret digitalt som rådokumentation, se appendix. Efterfølgende blev data for hver camp konsolideret for at identificere umiddelbare mønstre, temaer og initiale holdninger til kerneopgaven, se appendix for datakonsolidering. Endeligt er data fra hver camp blevet analyseret med det formål at give Kernevelfærdsudvalget et grundlag til at rådgive Kommunalbestyrelsen om den endelige formulering af Lejre Kommunes kerneopgaver. Analysen for hver camp er inddelt i fire dele: Overordnede udsagn som bidrager til forståelsen af kerneopgaven Betydning for formålsbeskrivelsen De konsoliderede forudsætninger Bidrag RÅDOKUMENTATION KONSOLIDERING ANALYSE Se appendix Se appendix Dette dokument 9

173 ANALYSE AF INPUT FRA CAMPS FØLGER TREKANTENS" STRUKTUR Formål 1 Inputtet fra deltagerne på campen holdes op imod den nuværende formålsbeskrivelse. Der identificeres hvilke gennemgående hovedbudskaber/trends deltagerne har omkring den kerneopgaven. Den indsigt kan bidrage til, at der peges på mulige implikationer for formålsbeskrivelsen. Forudsætninger 2 Bidrag 3 Forudsætningerne er et middel til at nå fra formålsbeskrivelse til bidrag/konkrete indsatser. De er ikke i sig selv en central del af analysen, som kan indikere ændringer i formål/kerneopgaver og strategiske implikationer for kommunens videre arbejde. I afrapporteringen ligger de derfor i den tematisering, der foreligger i datakonsolideringen Bidragene listes og fordeles på de forskellige aktører AKTØR AKTØR AKTØR 10

174 11 AFRAPPORTERING FRA CAMPS

175 BÆREDYGTIG VÆKST AFRAPPORTERING FRA CAMP

176 BÆREDYGTIG VÆKST GENNEMGÅENDE BUDSKABER BIDRAGER TIL FORSTÅELSEN AF FORMÅLET MED KERNEOPGAVEN Formål 1 FOKUS PÅ MILJØ OG NATUR Al input fra campen vidner om et stort ønske om at både beskytte og udnytte Lejres natur, miljø og stedbundne ressourcer. Der er et stort fokus på bæredygtighed vha. samarbejder samt brug af vedvarende energi. DELEØKONOMI OG ANDERLEDES BOFORMER Et ønske om øget viden og øget udbredelse af deleøkonomier, mulighed for at bo i fællesskaber og være en del af fællesskaber. TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE BÆREDYGTIG VÆKST BRANDING AF LEJRE Et behov, ønske og vilje til tværgående aktiviteter og borgerinddragende udvikling for at finde den rette balance mellem ønsket om nye virksomheder, flere arbejdspladser, iværksætteri, bedre infrastruktur og samtidig tage hånd om ressourcerne og naturen i Lejre. Branding og storytelling om Lejre Kommune er vigtigt som et led i at tiltrække både nye indbyggere, erhvervsdrivende og turister. 13

177 BÆREDYGTIG VÆKST BETYDNING FOR FORMÅLSBESKRIVELSEN FORMÅLSBESKRIVELSE Formålet er at tage ansvar for fremtidens bæredygtige samfund - som kommende generationer skal leve i - ved at passe godt på kommunens ressourcer (natur, miljø, klima, kulturhistorie) og realkapital (ejendomme, infrastruktur) og gennem erhvervsudvikling og bosætning at sikre arbejdspladser og liv i byerne. Ref: Strategisk Grundlag, Vores Sted, Lejre Kommune ET TVÆRGÅENDE PERSPEKTIV PÅ Formål, forudsætninger, bidrag og rådata fra campen giver anledning til følgende overvejelser om formålet med bæredygtig vækst Formålsbeskrivelse dækker fokus på bæredygtig, natur og miljø samt borgerens og virksomhederne egen rolle heri ved ansvaret for fremtidens bæredygtige samfund som ifølge campens deltagere er en helt afgørende parameter for Lejre Sikring af vækst gennem bosætning og erhvervsudvikling samt behovet for infrastruktur er adresseret Formålsbeskrivelsen kan måske med fordel forenkles ligesom kobling mellem udvikling og bæredygtighed kunne forstærkes for synliggøre det særlige fokus det dilemma har i Lejre Kommune 14

178 KONSOLIDEREDE FORUDSÆTNINGER FRA CAMPEN BÆREDYGTIG VÆKST Forudsætninger 2 Mange af de opstillede forudsætninger for at opnå bæredygtig vækst i Lejre kommune omhandler: Inddragelse og samskabelse: At alle tager del i ansvaret, at alle er sammen kommunen skal altså (fortsat) inddrage borgere og erhvervsliv i processen Infrastruktur: At der er den fornødne infrastruktur (både cykelstier, offentlig transport og internet nævnes) Iværksætteri og deleøkonomi: Vi skal tænke i nye måder at udnytte ressourcer og styrke iværksætteri på. Viden og kommunikation: Det kræver lokal vidensdeling og uddannelse om bæredygtighed kommunikation og information 15

179 BÆREDYGTIG VÆKST BIDRAG Bidrag 3 Udvalgte bidrag fra deltagernes input på campen fordelt på aktører / sammenspil mellem visse aktører LEJRE KOMMUNE BORGEREN/VIRKSOMHEDER BORGER/KOMMUNE POLITISK NIVEAU De formelle krav til hvordan en lokalplan-proces skal gennemføres. Skal udføres i.h.t. ånden i "Vores Sted". Lokal selvbestemmelse til prioritering af infrastruktur Prioritere økonomi til infrastruktur, kommunal. Bæredygtighed natur i daginstitutioner og skoler. Fælles forhandlinger udbud af bedre priser for øko-varer. Det skal ikke være pædagog tid der bruges Frivillige til at være mentorer. Hjælp til virksomheder fx tilknyttet Lejre erhvervsforum el. kommunen Gøre op med "Jeg betaler SKAT, så det må kommunen klare "Vi savner lærlinge" udtaler den lokale elektriker, VVS'er. De lokale håndværkere! Områdebestyrelse og forældrebestyrelse/skolebest yrelse kan tage initiativ Vidensbank/portal. Hvor kan vi henvende os. Fra ide til produkt. Hvor lille må opgaven være? "Landsmøde Lejre": Borgere/erhvervsliv, politikere, adm. fortsætte samarbejde Fra "Vores Sted" til "Vores Landsby" - konkret omsætning. Prioritere indsatser. Undervisning om naturen til børn og voksne Sætte rammen for at det er muligt at samarbejde. Bedre til at spørge ind om problemerne. Dialog m. erhvervslivet (ikke bare frivillige) 16

180 MÅLRETTET STØTTE ET VÆRDIGT LIV AFRAPPORTERING FRA CAMP

181 MÅLRETTET STØTTE - ET VÆRDIGT LIV GENNEMGÅENDE BUDSKABER BIDRAGER TIL FORSTÅELSEN AF FORMÅLET MED KERNEOPGAVEN Formål 1 FORVENTNINGSAFSTEMNING MED UDGANGSPUNKT I INDIVIDETS BEHOV Et ønske om at starte enhver proces om behov for støtte med en fælles forventningsafstemning med udgangspunkt i borgerens behov FLEKSIBILITET FREM MOD FÆLLES MÅL Et ønske om størst mulig fleksibilitet indenfor de økonomiske, lovmæssige og faglige professionelle rammer, således der er et fælles mål og en fælles forståelse af processen derhen. TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE MÅLRETTET STØTTE ANSVAR FOR EGEN SITUATION Et behov for- og vilje til at indgå i samarbejder, tværfaglige initiativer og samspil på tværs af sektorer og netværk for at opnå den bedst mulige støtte for den enkelte borger. Et udtrykt ønske om at borgerne selv tager ansvar for egen situation indenfor de givne rammer og med de givne ressourcer 18

182 MÅLRETTET STØTTE - ET VÆRDIGT LIV BETYDNING FOR FORMÅLSBESKRIVELSEN FORMÅLSBESKRIVELSE Den borger, som varigt eller midlertidig har behov for målrettet støtte får hjælp til at kunne klare sig selv så meningsfyldt og værdigt som overhovedet muligt. Ref: Strategisk Grundlag, Vores Sted, Lejre Kommune ET TVÆRGÅENDE PERSPEKTIV PÅ Formål, forudsætninger, bidrag og rådata fra campen giver anledning til følgende overvejelser om formålet med målrettet støtte På campen var en af de gennemgående tilbagemeldinger et udtrykt ønske om i øget omfang at tage udgangspunkt i borgerens behov for støtte, men også at god målrettet støtte er afhængig af at borgeren selv i videst mulig omfang tager ansvar og at øvrige aktører (foreninger og erhvervsliv) støtter med de tilgængelige ressourcer Det kunne overvejes, at ændre overskriften så det indikerer formål og ikke middel. Herunder at ændre beskrivelse af hjælp til med beskrivelse af at hjælpen er et fælles ansvar, med de ressourcer vi har både hos borgere, erhvervsliv, foreninger og kommune, og der arbejdes på tværs af disse aktører såvel som på tværs af fagområder. 19

183 SAMMENFATNING AF FORUDSÆTNINGER FRA CAMPEN MÅLRETTET STØTTE ET VÆRDIGT LIV Forudsætninger 2 Mange af de opstillede forudsætninger for optimal målrettet støtte i Lejre Kommune omhandler: Tilgængelighed - transport, økonomi, teknologier, data/sagshistorik m.v. Faglighed hos alle medarbejdere Tillid og tryghed inddragelse af borgeren, fast sagsbehandler, der lyttes til den pågældende Ansvarstagen og engagement - både borger, kommune, virksomheder Dialog/kommunikation - forventningsafstemning mellem borger og kommune Tværfaglighed/samarbejde på tværs af alle aktører og borgersegmenter Selvhjulpenhed fokus på, at borgeren skal kunne selv mest muligt 20

184 MÅLRETTET STØTTE ET VÆRDIGT LIV BIDRAG Bidrag 3 Udvalgte bidrag fra deltagernes input på campen fordelt på aktører / sammenspil mellem visse aktører LEJRE KOMMUNE BORGEREN/VIRKSOMHEDER BORGER/KOMMUNE POLITISK NIVEAU Bedre overgange/ overlevering ml. sagsbehandlere Overlevering af borger via følordning. Sikre relationen bedst muligt Faglige camps Mere mundtlig dialig. Breve kan være svære at forstå Tovholder for at bringe parter sammen for at drøfte og se muligheder på tværs Koordinerende sagsbehandler. At man selv er en del af løsningen. Samarbejde i proces. Deltagelse i dialog (mindset). Borgeren kan holde sig opdateret - sætter sig ind så vidt som muligt Samarbejde ml. ansatte og borgere omkring tilliden og tilbud i Lejre Kommune Give bidrag, bidrage med ekspertise/frivilligt arbejde. Tage praktikanter Tilbyde beskæftigelse til borgere "på kanten". Inddragelse af pårørende/netværk i opgaveløsning Gode indledende møder (sætte rammen). En "kontrakt" for samarbejdet; afstemme opgaver, roller, forventninger Frivillig fredag. Foreninger; foreningernes dag. info+ hvad kan jeg biddrage med. En gang årligt. 21

185 FÆLLESSKABER OG FRITID AFRAPPORTERING FRA CAMP

186 FÆLLESSKABER OG FRITID GENNEMGÅENDE BUDSKABER BIDRAGER TIL FORSTÅELSEN AF FORMÅLET MED KERNEOPGAVEN Formål 1 GØRE DET ATTRAKTIVT OG ENKELT AT TILBYDE SIG Vigtigt at øge den frivillige indsats. Det kræver fokus på at gøre det mere enkelt og nemt at tilbyde sig og lave initiativer på tværs. Herunder f.eks. viden om mulighederne for at bidrage med initiativer. Forenkle adgang til faciliteter. Infrastruktur og mobilitet. Nedbryde grænser der blokerer for tværgående initiativer. Sikre at de unge engagerer sig. TVÆRGÅENDE FOKUS Stærkt fokus på tværgående initiativer. Tværgående mellem foreninger, borgere, virksomheder og kommunen. På tværs af bygrænser. På tværs mellem frivillige og professionelle. Og samtidig på tværs af de 49 landsbyer som mange byer små der gør en stor å. DIVERSITET FÆLLESSKABER OG FRITID EFFEKTIV UDNYTTELSE AF FACILITETER Der er et underliggende tema i tilbagemeldingerne der går på at kunne favne diversitet. Det er både eksempelvis at favne diversitet i behov mellem f.eks. unge og gamle. Men også diversitet i behov mellem lokale og helheden. Der er behov for at sikre en mere effektiv udnyttelse af de faciliteter der er til rådighed. Det gælder ikke mindst lokaler både de der allerede kan bookes men også øvrige mulige faciliteter. 23

187 FÆLLESSKABER OG FRITID BETYDNING FOR FORMÅLSBESKRIVELSEN FORMÅLSBESKRIVELSE : Formålet er at skabe engagerende fællesskaber for alle, gennem nære kultur- og fritidstilbud. Fællesskaber og fritid er en forudsætning for, at vi kan lykkes med de øvrige kerneopgaver og er et ansvar for alle i Lejre Kommune. ET TVÆRGÅENDE PERSPEKTIV PÅ Formål, forudsætninger, bidrag og rådata fra campen giver anledning til følgende overvejelser om formålet med fællesskaber og fritid Der er i tilbagemeldingerne fra camp en et stærkt fokus på viljen og evnen til at ville skabe initiativer på tværs. Både på tværs af frivillige og professionelle, unge og gamle, på tværs af bygrænser mv. Der er et ønske om at styrke rammer og muligheder for at øge graden af og incitamenter til at bidrage. Det kan overvejes om man i formuleringen af formålsbeskrivelsen frem for at have en mere passiv formulering af hvad formålet er også inddrager den tværgående dimension, som er så central for at lykkes med formålet. Ref: Strategisk Grundlag, Vores Sted, Lejre Kommune 24

188 SAMMENFATNING AF FORUDSÆTNINGER FRA CAMPEN FÆLLESSKABER OG FRITID Forudsætninger 2 Mange af de opstillede forudsætninger for gode fællesskaber og fritid i Lejre Kommune omhandler: Lige muligheder alle landsbyer Økonomi / midler / ressourcer mulighed for støtte Fysiske faciliteter tilgængelighed til lokaler og andre faciliteter Frivillig indsats At have et åbent mindset fx overfor nye medlemmer og ideer Mulighed for sparring på tværs (fx med kommune/forening, ang. samarbejde om projekter eller rådgivning ift. administration og lign.) Netværk at budskabet kommer ud Forventningsafstemning for aktiviteterne 25

189 FÆLLESSKABER OG FRITID BIDRAG Bidrag 3 Udvalgte bidrag fra deltagernes input på campen fordelt på aktører / sammenspil mellem visse aktører LEJRE KOMMUNE BORGEREN/VIRKSOMHEDER BORGER/KOMMUNE POLITISK NIVEAU Central "register" information om ALLE lokaler. Nye idéer: Hvor starter man?, Guide/drejebog, "støtte"-ordning Faciliterer en portal, velvillighed/ imødekommenhed Velkommen: Vi er - til nye. Kommunens kerneoplysning Kommunen er velvillig og modtager foreningerne positivt Bevidsthed om at det/den fremmede er en ressource. Modtagelse af nye frivillige, sparring fra dem det lykkes for. Foreningerne skal kunne tilbyde noget socialt forbundet med hovedaktiviteter "Orienter landkortet". Hvem er vi - frivillige. Hvad er der som kan trækkes på - viden/afgang Skabe møder mellem de aktører der kan udbytte af et samarbejde Fælles forståelse for prioriteringen, bring interessenterne sammen Information om alle de tiltag og muligheder der allerede findes/kommunalt/foreninger "Træfpunkt" med mulighed for sparring: Regnskabsfællesskab, sparring til kasserer (danne netværk), digital platform, nye idéer til aktiviteter. 26

190 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE AFRAPPORTERING FRA CAMP

191 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE GENNEMGÅENDE BUDSKABER BIDRAGER TIL FORSTÅELSEN AF FORMÅLET MED KERNEOPGAVEN Formål 1 INDIVIDUELLE LØSNINGER HØJNER BESKÆFTIGELSESGRAD Et ønske om at tage udgangspunkt i individets behov, om plads til individuelle løsninger, faglige kompetente virksomhedskonsulenter, der med udgangspunkt i borgeren er gode formidlere, fastholder løbende kontakt og understøtter udvikling mod egen ansvarstagen. Dette ses af deltagerne på campen som en afgørende faktor for at højne beskæftigelsesgraden TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE KOMPETENT I LIVET Et tværgående samarbejde mellem kommune, borger og virksomheder skaber en fælles forventningsafstemning og dermed et bedre grundlag for den enkelte unge/borger til at finde den rette uddannelse og/eller det rette job Ønske om fokus på udvikling af kompetencer og evner, og hvordan disse kan udvikles således borgeren kan nærme sig en situation af selvforsørgelse bedst muligt. 28

192 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE BETYDNING FOR FORMÅLSBESKRIVELSEN FORMÅLSBESKRIVELSE Hver eneste borger i Lejre Kommune, som står uden uddannelse eller job, kommer i uddannelse eller job og bliver i stand til at klare sig selv økonomisk. ET TVÆRGÅENDE PERSPEKTIV PÅ Formål, forudsætninger, bidrag og rådata fra campen giver anledning til følgende overvejelser om formålet med uddannelse og beskæftigelse Der er i tilbagemeldingerne fra campen ønske om fokus på udvikling af kompetencer og evner, og hvordan disse kan udvikles således borgeren kan nærme sig en situation af selvforsørgelse bedst muligt. Det kan overvejes om man i formuleringen af formålsbeskrivelsen kan indarbejde at udvikling af kompetencer og evner er afgørende for at man bliver i stand til at klare sig selv økonomisk - og derved har fokus såvel på behovet for individuelle løsninger, som på borgerens eget ansvar i vejen mod selvforsørgelse. Ref: Strategisk Grundlag, Vores Sted, Lejre Kommune 29

193 SAMMENFATNING AF FORUDSÆTNINGER FRA CAMPEN UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Forudsætninger 2 Mange af de opstillede forudsætninger for god uddannelse og beskæftigelse i Lejre Kommune omhandler: Tværgående samarbejde. Inddragelse af borger, partnerskaber mellem skoler og virksomheder Borgeren - aktiv og motiveret Kompetenceudvikling af den enkelte borger Faglighed i kommunen/hos rådgiveren Fokus på den enkelte. Forventningsafstemning giver tryghed og bedre mulighed for udvikling Infrastruktur tilgængelighed til uddannelsessteder (også i andre kommuner) 30

194 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE BIDRAG Bidrag 3 Udvalgte bidrag fra deltagernes input på campen fordelt på aktører / sammenspil mellem visse aktører LEJRE KOMMUNE BORGEREN/VIRKSOMHEDER BORGER/KOMMUNE POLITISK NIVEAU Kvalificerede medarbejdere, klar rollefordeling (matchmaker, minus socialrådgiver), kunne afdække ressourcer + behov (borger + virks.) Jobcentrene opretter xxx forløb, der ikke "koster" på antal optag Socio.øko. virk. for unge grupper og borgere med særlige behov Stille lokaler til rådighed til aktiviteter, rammer hvor unge/arbejdsløse mødes. Motivation: Initiativ til at undersøge ledige jobs + uddannelsesmuligheder, siger "ja" fremfor "nej", ansvar for eget liv, borgeren har viljen til at planlægge sit eget liv. Motivation, ansvar for eget liv, åbenhed over for "plan B Deltage i netværk Frivillige til at lære borgere kompetencer, videregive viden fra eget erhverv. Frivillige: Mentorer: Faglige, sociale (med fokus på sociale kompetencer) Støtte og vejlede borger/virksomhed gennem dialog. Virksomhederne skal fortælle kommunen, hvordan kommunen bedst kan hjælpe virksomhederne. 31

195 TRIVSEL OG LÆRING AFRAPPORTERING FRA CAMP

196 TRIVSEL OG LÆRING GENNEMGÅENDE BUDSKABER BIDRAGER TIL FORSTÅELSEN AF FORMÅLET MED KERNEOPGAVEN Formål 1 INDIVIDETS BEHOV FLEKSIBILITET Udgangspunkt i individets behov. Tidlig indsats, nærhed, kompetente forældre eller ekstra udfordringer til ressourcestærke børn, der forsat skal se læringsmuligheder i de lokale skoler Et ønske om størst mulig fleksibilitet indenfor de økonomiske og styringsmæssige rammer med henblik på at skabe øget trivsel og engagement i institutioner, men især er der udtrykt behov på vegne af de unge ift brugerdrevne ungdomsmiljøer og steder at være TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE Et behov for- og vilje til at indgå i samarbejder, tværfaglige initiativer og samspil på tværs af skoler, institutioner, forældre og lokal samfund for at opnå størst mulig trivsel og læring for barnet eller den unge TRIVSEL OG LÆRING GODT PÅ VEJ MOD EGET LIV Ønske om at fokus på trivsel og læring giver glade børn og høj procentsats for antallet af unge, der starter på en ungdomsuddannelse, og dermed er godt på vej til at skabe sig et uafhængigt liv 33

197 TRIVSEL OG LÆRING BETYDNING FOR FORMÅLSBESKRIVELSEN FORMÅLSBESKRIVELSE Hvert enkelt barn trives og lærer så meget, som hun eller han kan - og fastholder lysten til at deltage i fællesskaber og lære nyt. Ref: Strategisk Grundlag, Vores Sted, Lejre Kommune ET TVÆRGÅENDE PERSPEKTIV PÅ Formål, forudsætninger, bidrag og rådata fra campen giver anledning til følgende overvejelser om formålet med trivsel og læring De unge har været et gennemgående tema på campen, både i forhold til succesindikatorerne om høj andel til videregående uddannelser, ift indholdet i avisforsiderne og i forhold til konkrete bidrag om brugerdrevne steder at være for de unge. De unge er ikke nævnt eksplicit i formålsbeskrivelse - kunne overvejes En høj pct del af børn og unge, der trives og klarer sig godt i skolen sikrer en høj pct del af unge, der får videregående uddannelser og er på vej til at skabe fundamentet for et godt liv. Formålsbeskrivelse adresserer ikke direkte elementet af skabe fundamentet for et godt liv og selvforsørgelse kunne overvejes 34

198 SAMMENFATNING AF FORUDSÆTNINGER FRA CAMPEN TRIVSEL OG LÆRING Forudsætninger 2 Mange af de opstillede forudsætninger for at opnå trivsel og læring i Lejre Kommune omhandler: Fokus på barnet: basale behov, venner, fællesskaber, få lov at skabe succeser Kompetente voksne - forældre og fagpersonale. Nærvær i relationerne mellem barn/ung og voksen Gode fysiske rammer Ressourcer til alle børn også til ressourcestærke børn, der skal udfordres og til de unge Støtte fra lokalsamfundet. Læring er mere end tal og bogstaver 35

199 TRIVSEL OG LÆRING BIDRAG Bidrag 3 Udvalgte bidrag fra deltagernes input på campen fordelt på aktører / sammenspil mellem visse aktører LEJRE KOMMUNE BORGEREN/VIRKSOMHEDER BORGER/KOMMUNE POLITISK NIVEAU Tid til nærvær og fordybelse + normering, sikre de rigtige rammer, flere ressourcer, bedre normering i børnehaver og skoler, familiecenter. Mere info til forældre og aktive: tilvalg, fravalg ift. at engagere sig Forældremøder: Hands-on faglige/sociale møder Facilitering af samarbejde omkring overgange Forældre skal have tillid til skolerne, forældrenes rolle er vigtig, forældre opfordres til fordybelse og nærvær med deres børn - børnene skal lære det hjemmefra. Økonomi, praktik/foredrag, oplysning om erhvervslivets muligheder Områdebestyrelser og skolebestyrelser kan arbejde med overgange - komme med forslag og udvikle projekter til de professionelle Optimere forebyggende/aktuelt styrket SSP Samarbejde mellem foreningsliv og institutioner Balancegang mellem struktur og "det frie initiativ Samarbejde internt i "institutionerne Dagtilbud med inddragelse af forældre Fortsætte initiativer som fx "åbne skoledag", markedsdag Politisk prioritere børn/ungeområdet højere, tid til opgaverne, tag ansvar når politikerne sender ansatte på kursus (vikardækning) 36

200 37 PÅ TVÆRS AF KERNEOPGAVERNE

201 GENNEMGÅENDE BUDSKABER FOR HVER KERNEOPGAVE TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE GODT PÅ VEJ MOD EGET LIV TRIVSEL OG LÆRING INDIVIDETS BEHOV INDIVIDUELLE LØSNINGER HØJNER BESKÆFTIGELSESGRAD FLEKSIBILITET TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE FOKUS PÅ MILJØ OG NATUR BÆREDYGTIG VÆKST DELEØKONOMI OG ANDERLEDES BOFORMER TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE KOMPETENT I LIVET BRANDING AF LEJRE DIVERSITET TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE EFFEKTIV UDNYTTELSE AF FACILITETER FÆLLESSKABER OG FRITID GØRE DET ATTRAKTIVT OG ENKELT AT TILBYDE SIG ANSVAR FOR EGEN SITUATION MÅLRETTET STØTTE FORVENTNINGSAFSTEMNI NG MED UDGANGSPUNKT I INDIVIDETS BEHOV TVÆRGÅENDE FOKUS FLEKSIBILITET FREM MOD FÆLLES MÅL