Referat af 25. møde i naturforvaltningsudvalget d. 17. maj 2005 i Skov- og Naturstyrelsen, København.

Transkript

1 REFERAT SKOV- OG NATURSTYRELSEN Økonomikontoret J.nr. SN Ref. mik Referat af 25. møde i naturforvaltningsudvalget d. 17. maj 2005 i Skov- og Naturstyrelsen, København. 16. juni 2005 I mødet deltog (14 + 3): Elsbeth Teichert, Direktoratet for FødevareErhverv Thomas Færgeman, Danmarks Naturfredningsforening Michael Brockenhuus-Schack, Dansk Landbrug Mogens Nielsen, Friluftsrådet Begitta Blahaut, Amtsrådsforeningen Karen Post, Dansk Landbrug Hans Maltha Hedegaard, Dansk Skovforening # Jens K. Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund Egon Østergård, Dansk Ornitologisk Forening Ole Skou Rasmussen, Kommunernes Landsforening Lene Gravesen, Miljøstyrelsen Lis Jensen, Kulturarvsstyrelsen Henrik Vejre, Kongelig Veterinær og Landbohøjskole Hans Henrik Christensen (formand) Sekretariat/Skov- og Naturstyrelsen: Peter Brostrøm Mikael Kirkebæk (referent) Peter Simonsen, Skov- og Naturstyrelsen under punkt 5. og 7. Afbud fra (4) : Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening # Hans Maltha Hedegaard deltog i stedet Anni Hornum, Turismens Fællesråd Arne Holten, Danmarks Jægerforbund Sune Impgaard Schou, Finansministeriet

2 Hvor der efterfølgende er indhentet oplysning til afklaring af stillede spørgsmål er dette markeret med * og indrykket tekst. 2 Dagsorden: 1. Nye medlemmer af udvalget. 2. Ny forretningsorden 3. Naturforvaltning på finansloven 4. Udkast til kriteriepapir 5. Laksehandlingsplan 6. Drøftelse af principper for kystanlæg 7. Marine projekter 8. Vand og Natur initiativer 9. Betydning af kommunalreform for naturforvaltningen 10. Andet Formanden bød velkommen. 1. Nye medlemmer Formanden bød velkommen til 4 nye medlemmer af udvalget: Elsbeth Teichert, Fødevareministeriet, Lis Jensen, Kulturministeiet, Henrik Vejre, Kongelig og Veterinær Landbohøjskole og Lene Gravesen, Miljøstyrelsen. 2. Ny forretningsorden (bilag) Der var ingen kommentarer. 3. Naturforvaltningen på finansloven (bilag) Mikael Kirkebæk gennemgik opbygning af finansloven ift. naturforvaltningsmidler, herunder andele der egentlig vedrører styrelsens statsvirksomhed og andele afsat på underkonti til specifikke formål. Formanden fremhævede, at de aktuelle samlede midler afsat til naturforvaltning svarer til tidligere tiders bevillingsniveauer. Der var enkelte opklarende spørgsmål fra udvalget, som blev besvaret.

3 3 4. Nyt Kriteriepapir (bilag) Formanden foreslog, at det udsendte papir blev gennemgået i etaper. Først tages imod overordnede og principielle synspunkter, dernæst mere specifikke, og endelig kan mere tekniske og formuleringsmæssige forhold fremsendes separat til sekretariatet. Desuden gjorde formanden opmærksom på, at netop udformning af kriteriepapiret er centralt ift. udvalgets nye rolle som rådgiver for regeringen på naturområdet. Mogens Nielsen savnede en tilstræbt fordeling af midlerne til naturgenopretning, skovrejsning og friluftsliv som man tidligere kendte. Formanden og sekretariatet svarede, at denne forhåndsfordeling er udtaget, idet det ikke lader sig gøre at planlægge indsatsen så detaljeret, idet anvendelsen af midler i høj grad må tage udgangspunkt i de konkrete projektmuligheder. Der indgår dog til en vis grad stadig en slags fordelingsnøgle idet man ved hvert års budgetlægning af midlerne f.eks. antager at anvende omkring 40 % af midlerne til skovrejsning, ligesom der indgår andre budgetblokke, f.eks. vedrørende midler til jagt- og vildtprojekter (6,5 + 2 mio. kr.) og 1,8 mio.kr. til naturvejledning. Hans Maltha Hedegaard mente at nogle af papirets afsnit ikke havde tilstrækkelig holdbarhed ift. et fremadrettet perspektiv eksempel herpå var afsnittet om finansloven. Sådanne afsnit burde ikke indgå i pairet. Desuden er visse afsnit farvede af en Skov- og Naturstyrelseorientering, f.eks. omkring midlernes anvendelse til førstegangsinvesteringer kontra drift. Han gjorde opmærksom på, at der også er andre løsninger i privat regi, som burde aspejles i teksten. Forholdet omtales flere steder i papiret med forskellige signaler, og teksten bør justeres, så den er stringent. Lis Jensen gjorde opmærksom på, at anvendelse af midler til kulturmiljøet bør opretholdes på trods af flytning af dele af kulturmiljøressortet til Kulturministeriet. De oprindelige 10 % afsat til kulturmiljøprojekter bør derfor bevares, idet Kulturministeriet ikke selv råder over tilsvarende midler til f.eks. ejendomserhvervelse. Lis Jensen henviste bl.a. til kulturmiljøprioriteringer i f.eks. Planloven, og mente at Skov- og Naturstyrelsen løb fra aftalen ifm. delingen mellem de 2 ministerier. Lis Jensen mente, at formuleringen på side 44 om Kulturministeriets muligheder for at erhverve ejendomme ikke var korrekt. Formanden anerkendte behovet for at prioritere kulturmiljøet, men at Skov- og Naturstyrelsen er uenig med Kulturarvstyrelsen om det fremførte og, at det er helt bevidst, at egentlige kul-

4 turmiljøprojekter ikke får selvstændig prioritet under naturforvaltningsmilderne. Derimod er styrelsen meget åben overfor at integrere kulturmiljø i f.eks. natur- og friluftsprojekter. Nylige eksempler er Bølling Sø, Liselund og det måske kommende projekt i Åmosen. I øvrigt vil mange af de vådgøringsprojekter styrelsen gennemfører i sig selv gavne kulturmiljølag i jorden. Formanden udtrykte forståelse for, at Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen bilateralt afklarer eventuelle unøjagtigheder i papiret omkring forholdet til Museumslov mv., herunder varetagelsen af kulturmiljøinteresserne mellem de to styrelser. 4 Begitta Blahaut fandt det unødvendig her i 11. time i papiret på side 13 at stramme op omkring amternes rolle i naturforvaltningen, og fandt, at den oprindelige formulering i papiret forsat er dækkende. Formanden fremhævede, at opstramningen ikke mindst skal ses i lyset af, at kommuner efter kommunalreformen vil overtage en del af amternes nuværende naturforvaltning, hvorfor det er vigtigt, at rollen og de planlægningsmæssige forudsætninger der er for naturforvaltningen står klart i papiret. Begitta Blahaut havde forståelse for dette. Ole Schou Rasmussen fandt, at tilgangen i papiret er meget naturvidenskabelig og dette også er fornuftigt nok, men savnede, at der også var en mere værdibaseret vinkling, idet praksis viste, at gennemførelsen af naturgenopretningsprojekter repræsenterer meget markante poistive landskabelige ændringer som har en æstetisk kvalitet. Dette kunne godt fremhæves som en parameter ved vurdering af projekter. Formanden var enig i betragtningen, og så det også gerne fremhævet i papiret. Jens K. Thygesen antog, at papiret skulle holde nogenlunde ligeså længe som det tidligere, altså ca. 7 år, og undrede sig derfor over den meget beskedne omtale af vandrammedirektivet i papiret, idet han anså dette som et af de største initiativer for den danske natur i årene fremover. Hvis ikke vandrammedirektivet skulle omtales mere grundigt var det spørgsmålet, om det overhovedet skulle nævnes. Formanden og sekretariatet oplyste, at papiret ændres efter behov, så holdbarheden kan man ikke sige noget præcist om. Mht. vandrammedirektivet kan det betragtes som én blandt flere strategier og politiske prioriteringer som naturforvaltningsmidlerne i årene fremover skal understøtte, men at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt mere konkret at pege på, hvilke betydning det vil få ift. naturforvaltningsmidlerne. Tilsvarende problemstilling kendes fra

5 NATURA 2000, hvor vi heller ikke p.t. kender de økonomiske konsekvenser fuldt ud, idet vi venter på den detaljerede planlægning på området, som løber frem til 2009 men vi ved det bliver centralt. Det er ikke hensigten, at papiret skal indeholde alle detaljer, herunder økonomiske vurderinger knyttet til forskellige strategier, love, politiske prioriteringer mv. 5 Egon Østergård spurgte til hvad udvalget egentlig skal rådgive om, da kriteriepapiret faktisk er ret finmasket. Egon Østergård så gerne, at udvalget fik mulighed for at følge med i de konkrete projekter og derved taget bestik af de faktiske prioriteringer. Egon Østergård fandt også, at man manglede beskrivelser af den aktuelle prioritering, og henviste til lister, som man tidligere havde fået. Dermed kunne udvalget også lettere komme med forslag til fokuseringer. Formanden fremhævede eksempler på tilpassede fokuseringer i indsatsen i de senere år i form af mere fokus på den tørre natur og inddragelse af natur og landskabshensyn i skovrejsningsprojekterne. Formanden så gerne, at udvalget fik tilsendt oversigter over igangværende projekter, så man kunne danne sig et overblik over indsatsen. Formanden efterlyste desuden meldinger fra udvalget på eventuelle prioriteringsbehov, som kan bringes videre til det politiske niveau. Henrik Vejre fandt, at der manglede omtale af flere væsentlige finansieringskilder på siderne Der mangler f.eks. omtale af vandværksmidler ifm. skovrejsning, og Tips og Lottomidlerne. Hans Maltha Hedegaard efterlyste ifm. vurdering af projekter på side 16, at man også beskrev hvordan der sker en priroritering mellem projekter. Dette fremgår ikke udfra nuværende tekst og figur. Desuden er teksten for meget fokuseret på Skov- og Naturstyrelsens egne arealer, og forholder sig for lidt til andres/privates arealer. Ole Schou Rasmussen gjorde opmærksom på, at man uanset der var godt booket op med bevillinger kunne tage en status en gang imellem for projekterne mhp. frigøre midler, der kunne muliggøre igangsætning af nye projekter. Dette ville være hensigtsmæssigt for at hindre, at alle midler fastlåses på tidligere igangsatte projekter. I den forbindelse ville en liste, der giver et øjebliksbillede, være en god ting for udvalget. Formanden bekræftede, at Skov- og Naturstyrelsen løbende kan foretage nye prioriteringen inden for den afsatte bevillingsramme. * Sekretariatet kan efterfølgende oplyses, at dette også er tilfældet i den løbende administration. Med udgangspunkt i budgetvejledningen tilstræber Skov- og Natursty-

6 relsen at afsætte hele den fornødne projektbevilling ifm., at et projekt igangsættes. Dette er dog urealistisk ifm. større projekter f.eks. skovrejsningsprojekter da dette ville båndlægge et helt års eller flere - bevillingsramme på én sag. Derfor afsættes midler til velafgrænsede økonomiske dispositioner svarende til f.eks. én ejendomshandel. Ifm. den rullende budgettering som nævnt under gennemgang af pkt. 3 revideres bevillingerne løbende mhp. frigørelse til nye projekter. 6 Thomas Færgemann syntes papiret var udemærket, men at der måske manglede et prioriteringsniveau mellem finansloven og kriteriepapiret. Sekretariatet foreslog, at man kunne fremsende lister til udvalget over aktuelle projekter, som ville kunne bruges til en mere konkret priroteringsdrøftelse. Egon Østergård spurgte til omtale af landdistriktsmidler i papiret. Skal det forstås sådan, at landdistriktsmidler kunne medfinansiere naturforvaltningsprojekter. Formanden bekræftede at dette forventes at kunne blive aktuelt, og at Skov- og Naturstyrelsen i det hele taget bestræber sig på at udnytte de tilrådighed værende økonomiske redskaber maksimalt, herunder også EU-ordninger. Mogens Nielsen gjorde opmærksom på, at prioritering af projekter også kunne være afhængig af økonomiske midler andre steder. Der henvises til, som et eksempel, det tilskudskatalog som er udarbejdet af den nationale følgegruppe ifm. nationalparksarbejdet. Karen Post fremhævede, at der også er andre arealinteresser end dem nævnt under afsnittet planlægningsgrundlag på side 13, f.eks. særlig værdifulde landbrugsområder. Thomas Færgemann spurgte til meningen med afsnittet side 13 om fredninger. Det er tvivlsomt om det er rigtigt, at det nødvendigvis kun er større sager der egner sig bedst til fredninger. Man kan sagtens forestille sig enkle sager om f.eks. adgang der en gang for alle bedst løses med fredninger. Fredningsinstrumentet anses forsat for at være et meget vigtigt instrument i naturpolitikken. Sekretariatet kunne oplyse, at hensigten med afsnittet var at klargøre, at man inden et projekt påbegyndes grundigt skal overveje, hvilket redskab der er det rigtige, så der ikke sker en unødig sammenblanding af frivillige redskaber og tvangsmæssige redskaber, som fredninger er. Med de rejste spørgsmål er det dog tvivlsomt, om man har opnået det man ville med afsnittet.

7 Formanden fremhævede, at hvis man kunne indgå frivillige løsninger, og dette må forventes mest sandsynligt med et begrænset antal lodsejere og få interesser i en sag, var dette at foretrække frem for fredning, da det både er billigere og hurtigere for alle parter. 7 Thomas Færgemann betvivlede det rigtige i, at frivillige løsninger med f.eks. naturforvaltningsmidler nødvendigvis var billigere. Regnestykket skal betragtes over tid. Her kan fredning løse problemerne en gang for alle. Hans Maltha Hedegaard henviste til et konkret eksempel, hvor lodsejerne var villig til en frivillig aftale til 0 kr., mens DNs fredningsforslag løb op i over 2 mio. kr. Det er et klart eksempel på, at det er langt billigere med frivillige aftaler. Michael Brockenhuus-Schack henviste til et fredningsforløb som havde stået på siden 1963 og som endnu ikke var afsluttet. Det er helt klart, at private lodsejere ofte hellere ser en frivillig aftale fremfor en langvarig fredningssag. Henrik Vejre var enig i synspunktet om, at fredninger forsat et meget vigtigt redskab, bl.a. fordi det har opsættende virkning ift. skadelig aktivitet på et areal. Desuden løser fredningen problemet én gang for alle. Ved frivillige aftaler kan der opstå problemer ved nye ejere. Hans Maltha Hedegaard og Sekretariatet kunne oplyse, at frivillige aftaler netop tinglyses for sikre mod problemer ift. fremtidige ejere. Formanden fandt diskussionen om hvilke redskaber der var billigst interessant. Lis Jensen spurgte til hvorfor gadekær og haveanlæg nu var på negativlisten. Sekretariatet oplyste, at det havde det altid været, hvilket beror på en emnemæssig afgræsning af midlernes anvendelse set i forholdet mellem natur på den ene side, og byrum og ikke natur på den anden side. Der er ikke noget nyt her. Tilskud til et stryg ved papirfabrikken i Silkeborg By er et eksempel på, at man trods alt kan støtte projekter i byerne, hvis der er oplagte naturmæssige gevinster. Derimod blev der ikke ydet tilskud til parkarealer i tilknytning til det nye stryg. Formanden understregede, at naturforvaltningsmidler ikke skal anvendes til byrum og haveanlæg, da det ligger klart uden for formålet med midlerne, men at Skov- og Naturstyrelsen som nævnt af sekretariatet altid ser på indholdet i en sag.

8 Formanden konkluderede, at der skabes kontakt mellem Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen med henblik på nærmere præciseringer i teksten. Desuden takkede formanden for mange nyttige input, som indgår i skrivningen, og huskede medlemmerne på at afleverede andre eventuelle bemærkninger direkte til sekretariatet gerne pr. mail Laksehandlingsplan (bilag) Formanden henviste til det udsendte notat som redegjorde for den fokuserede indsats, der nu er sat i gang, herunder afsætning af 10 mio. kr. til den første indsats og midler afsat til Snæblen. Jens K. Thygesen syntes det var fantastisk så langt man allerede var nået og spurgte til hvad der ville ske, hvis det store EU-LIFE projekt om snæblen ikke kom igennem EU. Desuden var Jens K. Thygesen i tvivl om problemstillingen ved Ribe Vesterå var med i ansøgningen. Formanden og Peter Simonsen oplyste, at hvis EU-ansøgningen ikke går igennem, må man ses på projektet igen, men at Skov- og Naturstyrelsen er optimistisk mht. medfinansiering fra EU. Ribe Vesterå indgår i ansøgningen. Jens K. Thygesen spurgte til om udvalget kunne få aktivitetsplanerne fra amterne at se, når de foreligger. Peter Simonsen oplyste, at Skov- og Naturstyrelsen forventer at have et overblik over planerne til efteråret, og der ikke skulle være noget i vejen for at udvalget kunne få tilsendt en oversigt. 6. Kystanlæg (bilag) Sekretariatet gennemgik problemstillingen omkring sagen fra Jegindø, som Skov- og Naturstyrelsen anser for at have principielt indhold, idet grænsen mellem et miljøprojekt og naturprojekt ikke er særlig klar. Skov- og Naturstyrelsen ønsker udvalgets holdning til denne type af projekter, for dermed at have et udgangspunkt for en stillingtagen i andre lignende tilfælde. Der henvises til det udsendte notat om omtale i kriteriepapiret.

9 Formanden supplerede med, at man som udgangspunkt ikke støttede kystsikring, men at der kan forekomme særlige omstændigheder, som f.eks. på Vigelsø, som betyder at forbedringer af kystsikring faktisk kan forbedre naturens vilkår i området. 9 Lis Jensen gjorde opmærksom på, at dæmninger og havneanlæg kunne have kulturhistorisk værdi. Mogens Nielsen var enig i Skov- og Naturstyrelsens indstilling i notatet, men efterlyste flere oplysninger om eventuelle forbedrende konsekvenser af projektet. Egon Østergård var også enig i indstillingen og fandt en konsekvensvurdering meget vigtig ift. vurdere projektets værdi. Hvis det viser sig, at projektet har betydelige positive effekter kunne sagen derfor stille sig anderledes end på nuværende tidspunkt. Hans Maltha Hedegaard mente, at sagerne måtte vurderes konkret fra gang til gang efter det indhold de havde. Man bør derfor ikke udelukke dem generelt. Formanden pointerede, at det var vigtigt at holde fast i et ethvert projekt skal have et positivt naturaspekt over et vist niveau for at naturforvaltningsmidler kan anvendes, og at dette skal kunne sandsynliggøres på en seriøs måde. Henrik Vejre mente ikke projekter af denne slags bør udelukkes på forhånd idet kystlandskaberne netop er en af Danmarks særkender og der derfor kunne være en særlig forpligtelse til at fremme projekter der fjerner kunstige kystanlæg. Thomas Færgemann fandt det rigtigt, at eventuelle gavnlige effekter måtte sandsynliggøres, og at det ikke kunne være Skov- og Naturstyrelsens opgave, men ansøgers ansvar. Umiddelbart forekommer projektet ret dyrt og projektet ville nok snarere være relevant i sammenhæng med handleplaner ifm. Vandrammedirektivet. Jens K. Thygesen, var enig i DNs holding. Der er mange af den slags anlæg langs de danske kyster. Anni Hornum har skriftligt meddelt, at hun foreslår projekttypen indskrevet positivt på denne måde : Ændringer i menneskeskabte kystanlæg som f.eks. dæmninger kan støttes. når projektet indebærer natur og friluftsmæssige gevinster.. Begrundelsen er, at et områdes attraktivitet både i forhold til friluftsliv og turisme - kan være afhængig af at der genskabes

10 forbedrede levemuligheder for fisk og fauna og en væsentlig forbedring af vandmiljøet er forudsætning for at områdets natur i tilstødende strandområder bliver attraktivt for friluftslivet. 10 På spørgsmål fra Michael brockenhuus-schack konkluderede Formanden, at Skov- og Naturstyrelsens indstilling følges idet det afgørende er, at der i forbindelse med sådanne projekter skal kunne dokumenteres gavnlige natureffekter af en hvis størrelsesorden, hvis de skal kunne fremmes. 7. Marine projekter (bilag) Formanden fremlagde begrundelser for at havet også kunne være omfattet af naturforvaltningsindsatsen, fordi man her har oplevet tilsvarende fysiske skader, som vi kender fra landnaturen. Der blev henvist til udsendt notat om havets natur. Prioritering af havets natur kunne være eksempel på en ny prioritering af naturforvaltningsmidlerne jf. udvalgets nye rolle. Mulighed for et EU-LIFE projekt om stenrev. Egon Østergård fandt indsatsen meget relevant og støttede det varmt. Men værdierne er vanskelige at se, og der burde laves et notat om det. Jens K. Thygesen var enig med Egon Østergård, og fandt initiativet fremragende. Hans Maltha Hedegaard havde ikke holdningsmæssige kommentarer, men stillede spørgsmålstegn ved, om der i Naturbeskyttelseslovens 55 var hjemmel til en indsats på havet. Her tales der om at erhverve og foretage naturgenopretning eller give tilskud. Ingen af delene synes at være tilfældet ifm. et havprojekt. Thomas Færgemann var enig i, at det var rigtigt at prioritere en havindsats, men spurgte til om det naturgenoprettede kan sikres fremover, og hvad med råstofindvinding og fiskeri. Formanden konkluderede, at der var opbakning til at gøre havet til en del af naturforvaltningsindsatsen, men at Skov- og Naturstyrelsen vil udrede de stillede spørgsmål om hjemler m.v. 8. Vand og Natur projekter (bilag) Sekretariatet gennemgik situationen for Vand og Naturprojekterne, herunder at der tegnede sig et broget billede af mange forskellige slags projekter med meget svingende kvalitet, men

11 at det var glædeligt, at der var kommet så mange projektforslag med den korte frist. Skov- og Naturstyrelsen er nu i gang med at vurdere hvilke projekter der kan være egnet som EU-LIFE emner. Umiddelbart er vurderingen, at det vil være meget få måske 2 stk. Øvrige projekter vurderes mhp. at kunne realiseres uden EU-LIFE støtte, men Skov- og Naturstyrelsen er nødt til at tage hensyn til i hvilket omfang projekterne vil kunne generere medfinansiering, som kan medregnes, som det er forudsat i finansloven. Dette vanskeliggør processen noget. Ifm. at igangsætte eventuelle EU-LIFE ansøgninger lægger Skov- og Naturstyrelsen meget vægt på nøje at vurdere, hvilke projekter der er sandsynlighed for at EU-kommissionen vil finde interessante, idet det er forbundet med betydeligt ressourcetræk at udarbejde ansøgninger. Når arbejdet med de nuværende projektforslag er færdigt planlægger styrelsen at indkalde flere projekter mhp. de kommende års bevillingsrammer. Herunder vil det blive rettet fokus mod kommunerne og deres nye rolle efter kommunalreformen. 11 Egon Østergård efterlyste en liste over de projektforslag der måtte ende med at køre videre. Thomas Færgemann spurgte til hvad det er EU lægger vægt på. Sekretariatet kunne oplyse, at EU typisk lægger vægt på, at projekter omhandler prioriterede arter og naturtyper og gerne innovationsaspekter. Ole Schou Rasmussen spurte til, hvornår henvendelsen til kommunerne kommer, og om ikke der denne gang kunne blive en lidt længere frist. Sekretariatet oplyste, at man endnu ikke har sat tid på, hvornår henvendelsen kommer, idet Skov- og Naturstyrelsen først skal have afsluttet arbejdet med at igangsætte nye EU-LIFE ansøgninger. Der bliver et roligere tempo omkring den næste henvendelse. Formanden konkluderede, at udvalget vil blive holdt orienteret om, hvilke sager der går videre. 9. Betydning af kommunalreform for naturforvaltningen Formanden og sekretariatet gjorde rede for de ombrydninger der sker på naturområdet. Kommunerne får en ny rolle at spille, og dermed får kommuneplanerne også nyt indhold ift. naturindsatsen. Den hidtidige amtslige naturforvaltning vil blive delt mellem kommuner og staten, således at kommunerne overtager en del af det nuværende bloktilskud på ca. 46 mio. kr. til mindre naturforvaltningsprojekter. Staten vil overtage resten af midlerne til naturfor-

12 valtningen og således fremover komme til at stå for dels NATURA 2000 planlægningen, dels for implementering af større projekter, som det også er tilfældet i dag. 12 Thomas Færgemann spurgte til om ikke det var en meget beskeden andel hver kommune faktisk kommer til at få til rådighed over til naturprojekter. Ole Schou Rasmussen oplyste, at flere kommuner i dag allerede faktisk anvender en del midler på naturforvaltningsprojekter, og kunne desuden bekræfte, at udviklingen mod større kommuner givetvis vil betyde, at flere kommuner end i dag afsatte midler til formålet. 10. Andet Næste møde planlægges til september efter fremlæggelsen af forslag til finanslov Der udsendes snarest mulige datoer så mødedato kan fastlægges i god tid. Mikael Kirkebæk