Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie"

Sidsel Nissen
8 år siden
Visninger:

1 Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

2 Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs Kommune Silkeborg Kommune Roskilde Kommune Esbjerg Kommune Køge Kommune Frederiksberg Kommune Assens Kommune Odsherred Kommune

3 takker for et godt, innovativt og konstruktivt samarbejde. Resultatorienteret Forandringspartner

4 Lidt om mig Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Specialiseret i organisationsudvikling, teamudvikling Forandringsprocesser. Uddannelse Cand. mag. I filosofi og historie Mastergrad i Ledelse og coaching Certificeret projektleder Øvrigt Udviklings- og Chefkonsulent i Slagelse Kommune

5 Livshistoriens lag 1. Den kronologiske 2. Den uendelige veksel mellem fortid, nutid og fremtid i forsøget på at skabe mening og kontinuitet 3. Den symbolske beretning 4. Gennem andres eller egne øjne 5

6 Forskellige former for identitet Kvalitativ identitet - f.eks. 2 eksemplarer af den samme bog Numerisk identitet - denne bog er den samme værk som denne her bog Personlig identitet hvad er det? En celles levetid 6

7 Identitet på celleniveau - epigenetik Hvordan ved en blodcelle, at den fortsat skal være en blodcelle, efter den har delt sig til to nye celler? Celler viderefører en 'signatur', som allerede etableres under fosterudviklingen og kan bevare deres funktion og dermed deres identitet Ydre påvirkninger kan nedarves fra en cellegeneration til en anden ved hjælp af de såkaldte histoner Epigenetiske mekanismer påvirkes af faktorer såsom alder, forurening, stres, kemikalier, lægemidler og diæt 7

Celler viderefører en 'signatur', som allerede etableres under fosterudviklingen og kan bevare deres funktion og dermed

8 Dialektisk selvidentitet Jeg kan forholde mig til mig selv fordi jeg er forskellig fra mig selv Et menneskes livsforløb består af forskellige momenter En egentlig identitet med sig selv vil sige at disse momenter bliver holdt sammen i et liv Det er i selvforholdet, at personen forholder sig til sig selv (selvom man ikke kan huske sin fødsel) Selvet er den sammenholdende instans Derfor kan man miste sin identitet, når sammenhængen mellem momenter tabes ved f.eks. ved demens 8

liv Det er i selvforholdet, at personen forholder sig til sig selv (selvom man ikke kan huske sin fødsel) Selvet er den

9 Livshistorien som spejlmetafor Spejlbillede af et symbol på livshistorien Spejlet hedder sproghistorisk speculum og spektrum Per Højholt og spejlet 9

10 Livshistorien som spejlmetafor Spejlsalen på slottet i Versailles i tallets Frankrig Skellet mellem natur og kunst, blev derved mindre skarpt end det havde været hidtil Det levede liv spejler sig i livshistorien Spejlet gengiver jo ikke virkeligheden som den er Men: spejlbilledet er virkelig i betydningen, at den virker og at den har realitet 10

hidtil Det levede liv spejler sig i livshistorien Spejlet gengiver jo ikke virkeligheden

virkelige skønhed til fordel for at begære en refleksion Livshistorien

11 Livshistorien er uhåndgribelig Spejlbilledet (livshistorien) er et imago Narcissus og vandspejlet Narcissus Uvidende tilsidesatte Narcissus den virkelige skønhed til fordel for at begære en refleksion Livshistorien handler om at træde frem for andre Narcissus mangler at bevæge sig fra at se til at indse 11

12 Livshistorien og Arvesynden Adams synd går i arv Mennesket er bærer af Adams synd Livshistorien har noget til fælles med arvesynden, at den ikke er en konsekvens af personlige handlinger, men er personlig i den forstand at den får konsekvenser for enhver. Det interessante er at mennesket ikke er syndigt fordi det har begået noget syndigt, men fordi det er født syndigt pga. Adams synd 12

er personlig i den forstand at den får konsekvenser for enhver.

13 Livshistorien og Arvesynden Adam er jo faderen (og Eva, moderen), ham der med sin livshistorie forærer børnene en gave i form af synd eller frelse Ifølge Paulus kan man kun blive frelst ved at tro på, at Jesus har taget menneskets skyld på sig Oversat til vores sammenhæng er Adam symbol på forælderen, der giver sin livshistorie videre til børnene Livshistorien gives i arv til børnene som Adams synd, hvis ikke barnet som voksen tror på forælderen har taget skylden på sig (lige som Jesus) Eksempel: Det var Michaels skyld og ikke Sørens 13

sammenhæng er Adam symbol på forælderen, der giver sin livshistorie videre til børnene Livshistorien gives i arv til børnene som Adams

14 Neurologi og hukommelse Vores hjerne husker dobbelt så mange positive erindringer som negative Forskningsresultater viser at glade mennesker som regel fortæller om konkrete begivenheder Deprimerede personer lider altså ofte af en mere vag og abstrakt hukommelse og forhindrer dem i at få glæde af konkrete glædelige begivenheder Men det beskytter dem måske også fra virkningerne af de triste begivenheder Men: Binokulær rivalisering? Ressourcesvage mennesker har langt sværere ved at holde sammen på deres livshistorier og en skrøbelig identitet 14

forhindrer dem i at få glæde af konkrete glædelige begivenheder Men det beskytter dem måske også fra virkningerne af de triste

15 Den uendelige historie Livshistorien er også vidnesbyrdet til den enkelte og omverdenen om man er lykkedes Har man formået at træde ud af anonymiteten Giver det hele mening for pokker Man er i og for sig ikke andet og mere end sin historie og hvem gider høre den? Hvem gider fortælle den? Livshistorien har brug for nogen, der tror på den, lytter til den, et liv genoplevet i erindringen 15

for sig ikke andet og mere end sin historie og hvem gider høre den? Hvem gider fortælle den?

16 Meningen med historien Fortællingen bliver ved på den anden side Man er i sine tanker ikke selv til stede, men man skriver på historien så længe man kan Vi forstår livet baglæns gennem livshistorien 16

stede, men man skriver på historien så længe man

17 Forsoning gennem livshistorien At vælge sig selv gennem livshistorien Angsten og friheden men du gjorde det bedste Jeg er frustreret over Men spørgsmålet er også: Hvad har jeg fået med mig? 17

18 Ydmyghed overfor den Anden Den uendelige og uerstattelige Anden er en væsentligt kunst indenfor rehabilitering 18

19 Fortæl for livet Interesse og engagement - ikke sladder og sensation Fagligt blik på livshistorien for borgerens skyld Bevidning I et specialeprojekt fortæl for livet benævner en ældre borger problematikken som: jeg er ved at fordampe som person. Samtalegruppetanken er måske vejen frem Uddan social og sundhedspersonale 19

for livet benævner en ældre borger problematikken som: jeg er ved at fordampe

20 Reformulering som professionelt redskab Formulering med relevant forskel: Selvværd og de høje forventninger Pia Kjærsgaard og sine forældres skilsmisse Niels Malmros svigermor En rehabiliteringsfaglig pointe: At arbejde med de positive reformuleringer på menneskers livshistorie er en sofistikeret metode til at gøre livet mere tålelig og medvirke til motivation 20

rehabiliteringsfaglig pointe: At arbejde med de positive reformuleringer på menneskers

21 Vidner til den yderste dag Hvordan vælger man på den yderste dag at fortælle de sidste kapitler af livshistorien? Som Gandhi siger der går mit folk Som Sarte siger Du har et valg Man må aldrig dømme, men man kan anspore til at springe ind i livet igen, rette til, skrive passager om - gøre historien færdig 21

22 Metode til rehabilitering - konklusion Type2dialog har udviklet et modul vedr. rehabilitering & livshistorien, som implementeres i Odder og Frederiksberg Marselisborgcentrets definition: En sammenhængende indsats Borgerens hele livssituation De fleste plejecentre afdækker borgerens livshistorie ved indflytning den viden bør deles på tværs af vagter Livshistorien bør være en integreret del i alle de aktiviteter der planlægges for borgerne? Fagpersonalet kan medvirke til at skabe kontinuitet og understøtte borgerne med et redefinere aspekter ved livshistorien Medvirke til at undgå at personen ikke fordamper 22

Relaterede dokumenter

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag