Skolemateriale til IMAX-filmen: Mod Ukendt Land fra Mississippi til Stillehavet.

Transkript

1 Side 1 Mod Ukendt Land fra Mississippi til Stillehavet I 1803 sendte De Forenede Staters præsident Thomas Jefferson en ekspedition af sted mod ukendt land, for at finde en vandvej til Stillehavet og udforske det ukendte amerikanske Vesten. Det var ekspeditionens opgave at drage hen, hvor ingen fra verden udenfor nogensinde havde været, for at åbne et af Jordens sidste store vildmarksområder. Et sted, som de troede, måske stadig rummede mammutter og andre forhistoriske skabninger. At finde ud af, hvad der virkelig fandtes derude, og at overleve - var den tids modstykke til en rejse til Månen. Til at lede denne farefulde ekspedition valgte præsident Thomas Jefferson sin øverste assistent, den otteogtyve årige Meriwether Lewis. Lewis havde brug for en partner og valgte sin gamle kommandør fra hæren, William Clark, der var fire år ældre end Lewis, ekspert i korttegning og flodsejlads. Mange frygtede, at de aldrig ville vende tilbage. Men hvis de klarede den, ville de komme til at forandre historiens gang for evigt. For Lewis og Clark var det ukendt land men ikke for indianerne. På det tidspunkt levede hundreder af tusinde indianere, fordelt på mere end 170 stammer, vest for Mississippi. Alligevel havde Verdens stormagter fremsagt indbyrdes konkurrerende krav på Nordamerikas store landområder; England på Canada og Oregon-området, Rusland på den nordvestlige Stillehavskyst, Spanien på Vesten og dele af Syden, mens Frankrig havde gjort krav på et mægtigt område, der blev kaldt Louisiana. I 1803 tilbød Napoleon at sælge hele Louisianaterritoriet til De Forenede Stater for 15 millioner dollars. Handlen blev indgået og mere end fordoblede dermed nationens størrelse. Med ekspeditionen håbede Thomas Jefferson på at åbne Vesten for De Forenede Stater. Deres vigtigste mission var at finde en vandvej til Stillehavet, og Orienten hinsides det - den Nordvestpassage, man længe havde håbet på at finde. Følg ekspeditionen Side 2 Opgave: Amerikanske stater Side 10 Opgave: Vandskel Side 11 Opgave: Store opdagelser Side 11 Opgave: Opdagelser kontra opfindelser Side 11 Tidslinie: De store opdagelser Side 12 Menneskets trang til udforskning Side 15 Opgave: Ekspeditioner før og nu Side 17 Opgave: Hvorfor udforske rummet? Side 17 Optakt til diskussion Side 18

2 Side 2 Følg ekspeditionen På National Geographics hjemmeside: kan du, gennem dagbogsoptegnelser, historiske fotos, tegninger og kort, følge Lewis og Clarks ekspedition mod ukendt land. Teksten er på engelsk, men de 22 hovedafsnit bringes her i en dansk bearbejdelse. Der er også links til mange andre spændende historier, billeder og spil. Læs fx historien om Sacagawea og hendes søn Jean Baptiste eller prøv spillet: Go West across America With Lewis and Clark.

3 Side 3 1. Rejsen starter 21. maj 31. juli 1804 Den 14. maj 1804 sejlede William Clark og næsten 50 mand op ad Missouri floden fra lejrpladsen ved St. Louis, hvor de havde forberedt ekspeditionen siden efteråret Meriwether Lewis stødte til ekspeditionen den 20. maj. Ekspeditionen, som blev kaldt»the Corps of Discovery«, drog af sted i en 55 fod (17 m) lang kølbåd og to mindre pirogues. Clark tilbragte det meste af tiden på kølbåden med at navigere og tegne kort, mens Lewis ofte gik i land for at studere klippeformationer, jordbund, dyr og planter langs ruten. Ekspeditionen havde forberedt sig på mødet med indianere. De var bevæbnede, slog som regel lejr på små øer i floden og havde vagt på om natten. De havde også gaver og varer der kunne bruges til byttehandler med. I slutningen af juli havde de rejst mere end km op ad floden og havde endnu ikke mødt en eneste indianer. 2. Fare på færde? august 1804 Ved solnedgang den 2. august ankom nogle Oto og Missouri indianere til ekspeditionens lejr. Dette første møde med indianere gik godt de to parter udvekslede hilsener og gaver. Men kaptajnerne indså, at det kunne blive anderledes når de mødte Sioux indianerne. Præsident Jefferson havde præciseret, at de skulle optræde venligt over for denne magtfulde stamme. Sergent Charles Floyd blev den første amerikanske soldat der døde vest for Mississippi. Han omkom den 20. august, formodentlig af blindtarmsbetændelse. Han var den eneste, der omkom på hele turen. I den sidste uge af august nåede Lewis og Clark frem til den østlige kant af de store sletter, et sandt paradis med elsdyr, hjorte, bison og bævere. De var nu på vej til hjertet i Sioux indianernes territorium. Ekspeditionen mødte først Yankton-Sioux indianerne, et mere fredeligt folk end deres naboer længere oppe ad Missouri, Teton-Sioux indianerne. Yankton indianerne var på en eller anden måde skuffede over de gaver, som de modtog blot fem medaljer og advarede amerikanerne om den modtagelse der ventede længere oppe ad floden. 3. Uafgjort kamp med Teton-Sioux indianerne september 1804 Præcis som Yankton-Sioux indianerne havde forudset blev Teton Sioux indianerne ikke begejstret for deres gaver; en medalje, en militæruniform og en hat. En af Teton høvdingene forlangte en båd som betaling for at sejle på floden. Da indianerne blev truende forberedte ekspeditionen sig på at møde dem med magt: Clark trak sit sværd og Lewis rettede kølbådens drejekanon mod Sioux indianerne. I sidste øjeblik trak begge parter sig tilbage og krisen gik over. Men ekspeditionen havde ikke levet op til Jeffersons ønsker om venlige relationer til Sioux indianerne. Amerikanerne fortsatte op ad floden med en potentiel fjende lige bag sig, og vinteren var lige om hjørnet.

4 Side 4 4. Forberedelser til vinterens komme 1. oktober 20. december 1804 Lewis og Clark var ivrige efter at tilbagelægge så mange kilometer som muligt før Missouri floden frøs til. Fire dage efter det første snefald nåede de frem til Mandan stammens landsbyer, hvor de besluttede at tilbringe vinteren. Ekspeditionen gik øjeblikkeligt i gang med at bygge et fort en beskyttelse mod både en hård nordlig vinter og et angreb fra Sioux indianerne. Fortet var færdigt inden udgangen af november, hvor der allerede drev isflager rundt i vandet. Temperaturen nåede ned på -18 C, og vagterne måtte afløses hver halve time. Ekspeditionens forsyninger af madvarer begyndte at svinde ind. Det var nødvendigt at finde ekstra forsyninger af kød for at komme gennem vinteren. 5. Vinter på Fort Mandan 21. december april 1805 Ekspeditionens medlemmer havde vinteren igennem travlt med at reparere udstyr, handle med indianerne og jage bison. Lewis og Clark fik et stort kendskab til landet vest for Mandan og til deres nabostamme Hidatsa. Det var her de ansatte Toussaint Charbonneau som tolk, en fransk-canadisk pelsjæger, der levede blandt Hidatsa. Charbonneau skulle sammen med sin Shoshone hustru Sacagawea og deres søn Jean Baptiste rejse med ekspeditionen, når de forlod Fort Mandan. Så kom forårsregnen. Isen på Missouri var ved at bryde op. Det var tid til at fortsætte. Lewis og Clark havde tilbragt det meste af vinteren med at skrive en rapport om deres iagttagelser indtil nu. De sendte rapporten af sted sammen med en halv snes medlemmer af ekspeditionen samt 108 botaniske arter, 68 mineraler og Clarks kort over USA ombord på kølbåden. Målet var St. Louis og eventuelt Præsident Jefferson. Seks kanoer og de to større perogues blev lastet med forsyninger og udstyr. Ekspeditionen stod nu over for et stort skridt ind i et amerikansk territorium, hvor ingen endnu havde opholdt sig. 6. Ind i Grizzlybjørnens land 7. april 3. maj 1805 For første gang på hele turen rejste Lewis og Clark nu i deres foretrukne retning stik vest. De var nu i grizzlybjørnenes land. Indianerne havde advaret dem mod disse kraftfulde dyr, men det gjorde ikke indtryk på Lewis. Han mente, at selv om grizzlierne udgjorde en reel trussel mod indianere, der kun var bevæbnede med bue og pil, så ville der ikke være problemer for en mand med en riffel.

5 Side 5 Den 29. april skiftede han imidlertid mening. Den dag fik han og nogle af hans mænd øje på et par grizzlybjørne. De sårede den ene af bjørnene, som det lykkedes at undslippe. Men den anden løb efter Lewis og jagede ham 70 meter inden han og en af hans kolleger var i stand til at lade geværet igen og dræbe bjørnen. 7. Rocky Mountains forude maj 1805 I starten af maj havde ekspeditionen næsten mistet det ene af de to pirogues, da en kastevind fangede sejlet og krængede fartøjet over på siden. En hurtig indsats fra Sacagawea, der sad i fartøjet, redede værdifulde journaler og forsyninger, der ellers ville være gået tabt. Den unge kvinde sprang i floden og samlede så meget som muligt sammen igen. Fra nu af blev Lewis og Clark mere og mere bekymrede over det snarlige møde med Rocky Mountains, bjergkæden som de vidste, at de skulle passere. I den sidste uge i maj så Lewis for første gang bjergene. Han blev glad og øjeblikkeligt opstemt af de udfordringer, der ventede forude. Kaptajnerne var ivrige efter at nå frem til bjergene, men det gik langsomt i den snævre flod, der hele tiden skiftede retning, og floden var fyldt med skarpe klippefremspring. 8 Floden deler sig 29. maj 11. juni 1805 Den 3. juni kom ekspeditionen til en forgrening på floden. Selv om begge flodløb var nogenlunde lige kraftige mente kaptajnerne, at den sydlige gren måtte være Missouri, der ville føre dem til bjergene, som de håbede på at kunne krydse inden efterårssneen faldt. De øvrige var uenige og mente, at den nordlige gren måtte være den rigtige. Lewis og Clark kunne ikke tåle at tage fejl. Spejdere, der blev sendt op ad begge flodløb, var ikke i stand til at afgøre sagen. Derfor besluttede Lewis at drage op ad den sydlige gren sammen med tre mand og lede efter de store vandfald, som indianerne ved Fort Mandan havde fortalt ham, at de ville møde. Først når han nåede frem til vandfaldene kunne han være sikker på, at han var på Missouri. 9 Rundt om de store vandfald 12. juni 20. juli 1805 Den 13. juni oplevede Lewis som den første hvide mand at se de store vandfald (the Great Falls) på Missouri. Men til hans overraskelse var der fem separate fald, ikke et enkelt som indianerne havde sagt og de var fordelt over en strækning på 19 km. Turen rundt om faldene kom til at tage meget længere tid end planlagt. Den 16. juni slog Lewis igen følge med Clark, og seks dage senere gik de i gang med transporten til lands. Det var turens hidtil hårdeste fysiske udfordring. Der gik mere end en måned før ekspeditionen var kommet rundt om vandfaldene frem til det næste stykke vand, som man kunne sejle på. Forude rejste Rocky Mountains sig.

6 Side 6 10 Frem mod vandskellet 21, juli 7. august 1805 Jo tættere de kom på bjergene, jo mere formidabel så de snedækkede toppe ud. Lige så snart de var over vandskellet kunne de benytte Columbia floden, der flød vestpå. Men på stykket fra Missouri floden til Columbia floden havde de brug for heste. Ekspeditionen var derfor nødt til at finde Shoshone stammen. Folk fra Hidatsa stammen havde fortalt Lewis og Clark, at de ville støde på Shoshone indianerne, der havde mange heste. Men indtil videre havde de til deres store bekymring endnu ikke mødt nogen. 11 Blandt Shoshone indianerne august 1805 Den 11. august fik Lewis øje på en indianer til hest. Det var endelig en Shoshone, den første indianer, som de havde set siden Fort Mandan. Indianeren førte ekspeditionen til sin høvding, der ved et lykketræf viste sig at være Sacagawea s bror. Med Sacagawea som tolk kom kaptajnerne hurtigt i forhandlinger om heste med høvdingen Cameahwait. Uden disse heste ville deres chancer for at nå frem til Stillehavet formodentlig være forspildte. I starten var en kniv og en gammel skjorte tilstrækkeligt til at købe en hest. Men prisen steg dag for dag indtil Clark var nødt til at ofre sin kniv, sin pistol og hundrede styk ammunition for et enkelt dyr. De fleste heste var i en elendig tilstand. Kaptajnerne indhentede også vigtige informationer hos Shoshone indianerne. En gammel mand i stammen beskrev et spor, der førte hen over vandskellet. Sporet blev benyttet af Nez Perce stammen, der levede på den anden side af bjergene. Nu kendte ekspeditionen en vej over bjergene. 12 Farefuld overgang: The Bitterroots 25. august 7. oktober 1805 Sneen begyndte at falde da ekspeditionen fortsatte mod vandskellet. Der var ikke tid til sjov i bjergene, og fødevareforsyningerne blev små. Men endelig nåede ekspeditionen passet og fortsatte på den anden side ned i Bitterroot dalen. Her mødte amerikanerne en flok Flathead indianere og købte flere heste til turen gennem Bitterroot bjergene. Denne del af turen satte i høj grad ekspeditionens udholdenhed på en prøve. Efter 11 dage i Bitterroots var hestene udsultede, og mændene, der var nødsaget til at spise tre ungheste, havde det ikke meget bedre. Efter bjergene fik de kontakt til Nez Perce og opdrev noget tørret fisk og rodfrugter. Kaptajnerne slog lejr på bredden af Clearwater floden, en biflod til Snake floden, der igen var en biflod til den Columbia floden. Der fik de lavet fem kanoer af udhulede træstammer. Bjergene var bag dem nu, Stillehavet lå foran dem. 7. oktober brød de op fra lejren og satte kursen ned ad Clearwater floden. Endelig havde ekspeditionen flodens strøm bag sig.

7 Side 7 13 Hav i sigte! 8. oktober 7. december 1805 Båret af flodens halsbrækkende strøm sejlede de ned ad Clearwater. De nåede Snake floden 10. oktober og Columbia floden seks dage senere. Her holdt de en pause for at hvile ud og møde indianere, der havde slået sig ned langs bredden. I en enkelt by anslog Clark, at der var 4,5 ton tørret laks. Derpå gik det ned ad Columbia, men de måtte på land omkring de værste steder i Cascades, det sidste bjergområde mellem dem og Stillehavet. Den 7. november mente Clark, at de var nået til Stillehavet Hav i sigte! Hvilken fornøjelse, skrev han i sin dagbog. Men i virkeligheden var de kun nået til mundingen af Columbia floden stadig 32 km fra kysten. Kraftig storm fra Stillehavet, oprørt vand og for høj vindstyrke tvang dem på land i tre uger den mest forfærdelige tid, jeg har oplevet, skrev Clark. Men midt i november nåede de frem til Stillehavet. Mændene holdt ivrigt udkik efter master på skibe, der kunne bringe dem hjem. Men de måtte indstille sig på at tilbringe vinteren ved kysten. 14 Vinter ved Stillehavet december 1805 Lewis og Clark besluttede at slå lejr syd for Columbia floden. På en skråning langs bredden på en mindre flod ryddede de et skov- og buskområde og byggede Fort Clatsop, der blev opkaldt efter de lokale Clatsop indianere. Livet på fortet var monotont, og tiden gik med at lave mokkasiner og lædertøj, lagre mad, samt arbejde med journaler og kort. Selv juledag var trist, middagen bestod af senet elsdyrkød og rodfrugter. Det regnede uafbrudt. Det skete at handelsskibe fra amerikanske og engelske havne ankom til Columbia flodens munding og Lewis og Clark var opsatte på at få kontakt til disse skibe. I den tid ekspeditionen befandt sig på vestkysten var der kun et enkelt skib der lagde til for at handle med indianerne. Men indianerne fortale ikke Lewis og Clark om det, og skibet tog af sted igen uden dem og uden at de vidste, det havde været der. 15 Forberedelser til tilbageturen 31. december marts 1806 Ekspeditionens medlemmer længtes efter at komme hjem. Timingen med hensyn til tilbageturen var imidlertid kritisk. Kun hvis sneen smeltede, var de i stand til at krydse bjergene. Men hvis de ventede for længe, ville Missouri floden være frosset på det tidspunkt hvor de nåede frem, og ekspeditionen måtte tilbringe endnu en vinter på sletterne. I den tredje uge af marts var de parate til at følge deres egne spor på tilbageturen. De lastede tre kanoer, købte en fjerde fra de lokale indianere, og da de ikke var i stand til at købe en femte stjal de en fra den nærmeste landsby. Turen tilbage over kontinentet var i gang. 16 Bådene efterlades 23. marts 28. april 1806 Den 23. marts forlod flokken af opdagelsesrejsende Fort Clatsop og begyndte turen op ad Columbia floden. På denne del af turen, stred mændene mod en stærk strøm og de måtte ofte bære alt rundt om vandfald. Chinookan indianerne var en konstant trussel mod dem. Deres gentagne forsøg på at stjæle ekspeditionens forsyninger havde nær fremprovokeret åben kamp flere gange. Det var for stor en udfordring at komme rundt om vandfaldene, så mindre end en måned efter at de havde forladt Fort Clatsop efterlod ekspeditionen kanoerne og gik over land mod bjergene med heste, som de havde fået fat i hos den venligtsindede Walle Walle stamme.

8 Side 8 17 Blandt Nez Perce indianerne 29. april 9. juni 1806 Næsten uden forsyninger nåede ekspeditionen tilbage til Nez Perce indianernes territorium, hvor de måtte vente på bedre vejr inden et forsøg på at krydse de snedækkede Bitterroots. Mændene kunne se frem til en tid på diæt på tørret fisk og rodfrugter, lejlighedsvis med kød hjort, elg, hest eller hund. Under deres ophold hos Nez Perce indianerne, beskæftigede Lewis sig med etnografi og naturstudier, mens Clark forsøgte at helbrede syge folk i stammen. I starten af juni var ekspeditionen udstyret med friske heste og parate til at drage østpå. På trods af råd fra Nez Perce indianerne, der ikke mente at amerikanerne kunne nå at krydse Bitterroots inden juli, forlod Lewis og Clark Camp Choppunish og drog mod bjergene. 18 Over Bitterroots - igen 10. juni 2. juli 1806 Ekspeditionen forlod Nez Perce stammen den 10. juni, hver af dem til hest med en anden på træk. Fem dage senere begav de sig på vej op i bjergene. Det var forår på sletten, men i Bitterroots var der stadig vinter. Snart bevægede de sig i tre meter sne, der var pakket så hårdt, at det kunne bære hestenes vægt. Mændene kunne imidlertid ikke finde vej i så dyb sne, og de blev tvunget til at vende tilbage til Nez Perce stammen efter hjælp. Med indianernes råd gik turen igen op i bjergene. Den 30. juni nåede de Traveler s Rest, hvor Lewis og Clark besluttede at gå hver sin vej for at udforske mere af Louisiana området. Lewis og ni mand ville udforske Marias floden mod nord, mens Clark og de øvrige ville drage mod Yellowstone floden mod syd. 19 Vejene skilles, træfning med Blackfeet indianerne juli 1806 Den 3. juli brød Lewis op fra lejren for at krydse vandskellet og stige ned fra bjergene nær de store vandfald. Kaptajnen beordrede sine mænd til at bære forsyningerne rundt om faldene mens han og tre af mændene tog af sted for at udforske Marias floden. Lewis og mændene vidste at Marias floden befandt sig i Blackfeet indianernes territorium og at det dermed var et farligt område. Den 26. juli fik 8 Blackfeet indianere øje på dem. De virkede venligtsindede, så de besluttede at slå lejr sammen. For ikke at tage nogen chancer stod Lewis mænd vagt på skift natten igennem. Om morgenen stjal en af indianerne et par rifler, og i det efterfølgende slagsmål døde to indianere. Lewis og hans mænd red af sted og tilbagelagde 190 km på 24 timer uden at vide om Blackfeet indianerne var fulgt efter dem. I mellemtiden havde Clark sammen med sine mænd passeret vandskellet den 8. juli og var på vej ned i Crow stammens territorium, slettens store hestetyve. Den 21. juli vågnede de op og konstaterede at halvdelen af deres heste var forsvundet. Trods det så de aldrig en Crow indianer.

9 Side 9 20 Ned ad Missouri 29. juli 12. august 1806 Den 11. august skød en fra Clarks gruppe på noget han troede var en elg men ramte i stedet en hjorteskindsklædt Lewis. Skuddet gik gennem Lewis venstre lår og gav et smertefuldt, men dog ikke et alvorligt sår. Clark og Lewis grupper blev genforenede. Fra nu af ville strømmen i Missouri floden bære dem hjemad i en fart. 21 Tilbage til Mandan, spidsrod med Sioux indianerne 13. august 9. september 1806 Snart var Lewis og Clark tilbage i landsbyerne i Mandan, hvor de tog afsked med nogle af ekspeditionens medlemmer, herunder Sacagawea. Den 17. august brød de op efter at Lewis sår nu var helet nok til at de kunne fortsætte turen. Ekspeditionen måtte løbe spidsrod med Teton Sioux indianerne. Den 30. august stod omkring 100 bevæbnede Sioux krigere langs Missouris bred. Ekspeditionen holdt sig imidlertid til flodens midte, og mødet blev kun til hån og trussel. 22 Anset for døde, hyldet som helte september 1806 Her på den sidste del af turen tilbagelagde ekspeditionen op til 130 km om dagen. Lewis og Clark traf nu handelsfolk, der fortalte dem, at de blev anset for at være omkommet. Om morgenen den 23. september ankom de opdagelsesrejsende til Mississippi floden og lagde ved middagstid til ved St. Louis to år, fire måneder og ti dage efter at de var taget af sted, og afsluttede dermed en kilometer lang odyssé. St. Louis et tusind indbyggere samledes langs bredden og gav den tilbagevendte ekspedition en storslået velkomst med salutter af geværskud. De blev hyldet som nationalhelte - de første amerikanske statsborgere, der havde krydset kontinentet. Lewis havde beskrevet mindst 178 planter og 122 dyr, der var nye for videnskaben. Clark havde tegnet nye og nøjagtige kort, som skulle komme til at vise vej for den næste generation af pionerer. Sammen havde de banet vejen for deres nations fremtid. Ekspeditionen havde nået sit mål og åbnet Vesten for deres landsmænd. Det var begyndelsen til en ny æra for De Forenede Stater. Men den indianske måde at leve på skulle aldrig mere blive den samme.

10 Side 10 OPGAVE: På kortet ses de nuværende 50 amerikanske stater. Det startede med nogle ganske få på østkysten og sluttede med de sidste to, Hawaii og Alaska i Skriv navn, nummer og årstal på hver stat, brug fx Farvelæg staterne med farvekoden: rød amerikanske stater før 1790 gul nye amerikanske stater i perioden grøn nye amerikanske stater i perioden blå nye amerikanske stater i perioden violet nye amerikanske stater i perioden sort nye amerikanske stater i perioden

11 Side 11 OPGAVE: Brug internettet til at undersøge, hvad man forstår ved et vandskel. Brug fx søgeordene: Vandskel/watershed Missouri-floden/Missouri river Columbia-floden/Columbia river Hærvejen Rocky Mountain Den jyske højderyg/the Jutland Ridge OPGAVE: Vælg enkeltvis eller i mindre grupper en af de begivenheder, der er beskrevet på de næste sider. Søg information om emnet på biblioteket og/eller på internettet, hvorefter du forbereder et foredrag for dine klassekammerater. Da de intet kender til emnet i forvejen, er det vigtigt, at du beskriver din viden detaljeret og forklarer det omhygeligt. Det vil være en meget stor fordel at udarbejde en elektronisk præsentation (fx med PowerPoint), hvor der kan vises billeder m.m. under foredraget. OPGAVE: Diskuter forskellen på en opdagelse og en opfindelse. Se fx

12 Side 12 De store opdagelser Cro-Magnon-mennesket på folkevandring fra Afrika til Kina og det øvrige Asien Mennesket vandrer fra Sibirien til Alaska. Nordamerika befolkes De første optegnelser om at egypterne foretager rejser på havet Mennesket krydser oceanet og når frem til Fiji-, Tonga- og Samoa-øerne Hawaii bosættes af polynesere Admiral Hanno fra Kartago udforsker den nordafrikanske kyst Alexander den Store udforsker og besejrer Indien, Lilleasien og dele af Afrika. -55 Julius Cæsar rejser første gang til England. 0 År 0 eksisterer ikke i vores tidsregning 43 Romerne besejrer England under ledelse af Claudius 982 Erik den Røde kommer til Grønland 1000 Polynesere slår sig ned i New Zealand 1001 Leif Erikson går som den første europæer i land i Nordamerika Marco Polo starter en 30-årig periode med udforskning af Kina og Asien Opfindelse af savmøller fremmer skibsbyggeriet Portugisiske navigatører når frem til øgruppen Madeira Portugiserne opdager Azorerne De kapverdiske øer udforskes af portugiserne Portugiserne starter 15 års udforskning af Afrika Christopher Columbus opdager Centralamerika Columbus grundlægger det første europæiske samfund i den ny verden, Santo Domingo i Hispaniola John Cabot opdager Nordamerika, går i land i Newfoundland og Canada Vasco da Gama gennemfører den første sørejse fra Europa til Indien rundt om Kap det gode Håb Cabral opdager Brasilien 1501 Den Sydamerikanske kyst udforskes af Amerigo Vespucci De første afrikanske slaver føres til Amerika 1513 Den østlige stillehavskyst opdages af Vasco Nunez de Balboa 1519 Ferdinand Magellan starter sin jordomsejling Den spanske general Hernando Cortez erobrer Mexico fra aztekerne Magellan dræbes af indfødte på Filippinerne på sin jordomrejse En spansk kortmager, Diego Ribeiro, tegner det første kort over Stillehavet Jacques Cartier sejler op ad floden St. Lawrence 1540 Hernando de Soto opdager floden Mississippi 1543 Kopernikus dør og hans hovedværk om Solsystemets opbygning bliver udgivet Tobak føres fra Amerika til Spanien 1572 Tycho Brahe opdager en supernova, Stella Nova, i stjernebilledet Cassiopeia Sir Francis Drake, en engelsk søfarer, sejler rundt om Jorden Willem Barents udforsker Arktis og opdager Svalbard 1606 Den første europæer, William Jansz, opdager Australien Den første permanente engelske koloni på amerikansk jord grundlægges, Jamestown i Virginia Henry Hudson udforsker Nordamerika og Canadas østkyst Galileo Galilei bruger som den første en kikkert til astronomiske observationer. Han opdager Jupiters fire største måner.

13 Side 13 De store opdagelser... fortsat 1615 William Baffin udforsker Baffin Bugt og Baffin Island Hollændere grundlægger New York (dengang kaldet New Amsterdam) 1642 Abel Tasman opdager Tasmanien 1676 Ole Rømer måler»lysets tøven« Isaac Newtons hovedværk Principia udkommer. Den beskriver hele den klassiske mekanik, herunder himmellegemers bevægelse Hollandske opdagelsesrejsende opdager Samoa- og Påskeøerne Danskeren Vitus Bering opdager Beringstrædet mellem Alaska og Sibirien Pierre de Maupertuis viser under en ekspedition til Lapland, at Jorden er fladtrykt ved polerne James Cook påbegynder udforskning af Stillehavet Kaptajn Cook s skib Resolution krydser den sydlige polarcirkel Horace Saussure bestiger som den første Mont Blanc 1804 Lewis and Clark påbegynder en to-årig ekspedition tværs gennem Amerika til Stillehavet William Parry udforsker Nordvestpassagen Den engelske opdagelsesrejsende William Smith ser som den første selve Antarktis Charles Wilkes beviser, at Antarktis er et kontinent James Clark Ross gennemfører over fem år en række undersøgelser af Antarktis, herunder opdagelse af Ross Ice Shelf, Victoria Land og Ross Sea Sir George Everest beretter om stedet, der nu er kendt som Mount Everest David Livingstone ser som den første europæer Victoria Vandfaldene 1857 James Alden opdager den første kendte canyon på havbunden (Monterey Canyon) 1859 Charles Darwin udgiver sit hovedværk om Arternes oprindelse 1871 Livingstone og Henry Stanley mødes i Ujiji, en lille by ved bredden af Tanganyika-søen Sir Wyville Thomson gennemfører ombord på Challenger den første verdensomspændende oceanografiske ekspedition Fridjof Nanssen krydser Grønland til fods Robert Peary indser, at Grønland er en ø Fridtjof Nanssen forsøger uden held at nå til Nordpolen Nordmændene Leonard Kristensen og C.E. Borchgrevink går i land på Antarktis Robert Scott laver forundersøgelser til udforskning af Antarktis Albert Einstein fremsætter fire banebrydende teorier i fysik, bl.a. den specielle relativitetsteori og forklaringen på fotoelektrisk effekt Den norske opdagelsesrejsende Roald Amundsen sejler gennem Nordvestpassagen Cook (1908) and Robert Peary (1909) hævder hver for sig at de er de første, der når frem til Nordpolen. Striden er aldrig blevet afgjort Douglas Mawson når som den første frem til den magnetiske sydpol Roald Amundsen når Sydpolen en måned før Kaptajn Scott Kaptajn Scott når Sydpolen, men omkommer under tilbageturen Niels Bohr præsenterer sin model af atomets opbygning.

14 Side 14 De store opdagelser... fortsat 1926 Richard Byrd og Floyd Bennett gennemfører en rundflyvning fra Svalbard til Nordpolen Amerikaneren Richard Byrd flyver som den første over Sydpolen En engelsk flyvemaskine flyver over toppen af Mount Everest Første neddykning i dybhavet gennemføres af Beebe og Barton 1945 Den første atombombe bringes til sprængning Bardeen, Brattain og Shockley opfinder transistoren Australien bygger det første permanente observatorium på Antarktis Challengerdybet, det dybeste sted på Jorden, bliver opdaget i Marianergraven Edmund Hilary og Tenzing Norgay bestiger som de første toppen af Mount Everest, verdens højeste bjerg nationer opretter baser på Antarktis med henblik på videnskabelige undersøgelser Striber af magnetisk materiale opdages i havbunden ud for den amerikanske vestkyst det er starten til teorien om pladetektonik Den første sattellit, Sputnik 1, sendes 4. oktober i kredsløb om Jorden af russerne 1958 Atomubåden Nautilus sejler under Nordpolen 1960 Jacques Piccard og Don Walsh når med Trieste ned til bunden af Challengerdybet april sendes Yuri Gagarin i rummet som det første menneske 1969 Neil Armstrong sætter som det første menneske foden på Månen 20. juli John B Corliss og Robert Ballard, undersøger dybhavet med ubåden Alvin. De opdager varme kilder (rygende skorstene, black smokers) nær Galapagosøerne. Omkring disse varme kilder eksisterer der liv baseret på kemosyntese i stedet for fotosyntese Seks personer gennemfører på syv måneder en km lang tur tværs over Antarktis med hundeslæde Mars Pathfinder lander på Mars med bl.a. dansk forskningsudstyr ombord Opbygningen af Den Internationale Rumstation, ISS, påbegyndes Spirit lander i Gusev Krateret den 4. januar og Opportunity på Meridiana Sletten den 25. januar Huygens lander 14. januar med faldskærm på Saturns største måne Titan.

15 Side 15 Menneskets trang til udforskning Udforskningen af vores omverden har til alle tider betaget mennesker. Vores forældre og bedsteforældre har været fascineret af de store opdagelsesrejser - Marco Polos rejser til Østen i sidste halvdel af tallet, Columbus opdagelse af Amerika i 1492, Magellans rejse omkring Jorden i 1519 og James Cooks udforskning af Stillehavet med skibet Endeavour. Danske opdagelsesrejsende, som fx Hans Egede, Ludvig Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen, har bidraget til udforskning af de arktiske egne, ikke mindst Grønland. I 1785 foretog man den første ballonfærd over Kanalen, senere blev flyvemaskinen og ubåden opfundet. Mennesket havde nu så at sige erobret hele Jorden. Men menneskets nysgerrighed og trang til at forstå naturen og ikke mindst kappes med naturen vil hele tiden fortsætte denne udforskning af vores omverden. Lige siden Newton i 1687 bragte forudsætningerne i orden, er tanken om at sende raketter ud i rummet lige så stille blevet modnet. Først som science fiction hos forfattere som Jules Verne, men allerede tidligt i forrige århundrede tog den mere seriøse udvikling fart. I 1903 udgav en russisk skolelærer, Konstantin Tsiolkovsky, bogen»en udforskning af det kosmiske rum ved hjælp af reaktionsapparater«, hvor han sammenfatter sine teoretiske overvejelser af betydning for rumflyvning. Hermann Oberth udgav i 1923 bogen»die Rakete zu den Planetenräumen«en bog der blev slugt af en 13-årig dreng ved navn Wernher von Braun. Han er, om nogen, raketternes fader. Udviklingen af raketter startede i Tyskland, og efter afslutningen af 2. verdenskrig indgik Wernher von Braun en aftale med amerikanerne, der gjorde ham til en frontfigur i NASA s rumprojekter. Første satellit i rummet blev dog russernes Sputnik I, der blev sendt i kredsløb omkring Jorden 4. oktober 1957, og amerikanerne fulgte trop et par måneder senere med Explorer I. Russeren Yuri Gagarin blev den 12. april 1961 første mand i rummet. Det fik den amerikanske præsident John F. Kennedy til at iværksætte et enormt prestigefyldt program for at få den første mand bragt til Månen inden udgangen af det samme årti og især før russerne.

16 Side 16 Det lykkedes 20. juli 1969, hvor Neil Armstrong forsigtigt satte sin NASA-støvle ned i det bløde månestøv og udtalte de berømte ord:»that s one small step for man, one giant leap for mankind«. Næste trin i udviklingen er rumfærgerne, som kan bringes til landing igen og genbruges. Her dukker navnet Endeavour atter op, nu som navnet på en af de rumfærger, der transporterer udstyr og personer til og fra Den Internationale Rumstation. En rumstation kan betragtes som en kæmpemæssig jordsatellit, der kredser omkring Jorden ganske som andre satellitter et kæmpemæssigt hotel i verdensrummet med plads til en hel stab af teknikere og forskere. Wernher von Braun tænkte sig en rumstation bygget som et stort roterende hjul, hvor laboratorierne, opholds- og arbejdsrummene ligger yderst i hjulkransen. I midten af hjulet skal der så være start og landingspladser for rumskibe med kurs mod Jorden, Månen eller planeterne. Von Braun forestillede sig en sådan rumstation anbragt i kredsløb om Jorden i en bane på km højde. Rumstationens hastighed i denne bane skulle være omkring 8 km/s. 300 års udvikling efter Newton inden for fysik og teknologi har gjort opsendelsen af Den Internationale Rumstation mulig. Udseendet blev ikke som von Braun forestillede sig, men drømmen er gået i opfyldelse. Med Den Internationale Rumstation er der føjet endnu et led til kæden af store opdagelser og udforskninger af omverdenen. Et led, der forhåbentlig fører til ny viden og erkendelse. Den Internationale Rumstation er et samarbejde, der bygger på videnskabelig og teknologisk erfaring i ikke mindre end 16 lande. Den næste store drøm er et storstilet internationalt samarbejde. Der kræves omfattende studier af langtidsvirkninger ved påvirkning af mikro-gravitation, før det første skridt til en bemandet flyvning til Mars og tilbage igen kan realiseres.

17 Side 17 OPGAVE: Find forskelle og lighedspunkter mellem nutidens opdagelsesrejser og tidlige tiders rejser, som fx Lewis og Clarks ekspedition tværs over Amerika OPGAVE: Hvorfor udforske rummet? Påstandene på næste side er tænkt som optakt til en gruppediskussion for og imod udforskning af rummet. Du kan selv komme med flere påstande inden for hver gruppe.

18 Side 18 Nysgerrighed Rumforskning giver os ny erkendelse og viden om Universets opbygning Rumforskning forøger vores viden og forståelse inden for videnskab, menneskelig formåen og miljø. Rumforskning giver svar på Hvordan blev Solsystemet dannet?, Hvorfor er vi her?, Hvor kommer vi fra? og Hvor bevæger vi os hen? Rumforskning behøver ikke at have noget klart formål. Ren grundforskning vil altid senere vise sig at kunne anvendes, som fx udviklingen i 1960 af laseren, der i dag findes i hvert eneste hjem. Kolonisering Rumforskning kan skabe nye kulturer og samfund og nye måder at samarbejde på. Rumforskning vil styrke forståelsen af vores placering i Universet, og at Jorden (måske) er unik. Rumforskning kan løse problemet med overbefolkning og krig. Rumforskning kan bedre styre Jordens tilstand ved at overvåge Jorden udefra fx fra Månen. Naturlig udvikling Udforskning er noget fundamentalt for mennesket, det ligger dybt i den menneskelige tankegang. Udforskning betyder at være med til at opdage noget eller indse noget, som ingen andre har gjort tidligere. Rumforskningen er fyldt med så mange positive billeder, fx stolthed, undren, spænding og tro, at det vil være en inspiration for kommende generationer. Samarbejde i rummet er med til at nedbryde kulturelle barrierer. Liv i Universet? Hvis liv eksisterer andre steder i Universet, vil vi kunne drage fordel af at udforske og samle erfaringer fra andre samfund. At finde ud af, at vi er alene, vil være lige så vigtigt som at finde ud af, at der er liv andre steder. At finde liv andre steder i Universet vil være en kæmpestor udfordring for alle mulige religioner på Jorden. At finde liv andre stede i Universet vil være den største opdagelse nogensinde. Økonomisk fordel? Rumforskning er med til at skabe vækst i de fleste landes økonomier. Penge der anvendes til Rumforskning bruges på Jorden og er med til at skabe nye jobs, følgevirksomheder og udvikling af nye teknologier. Ude i rummet vil man finde nye værdifulde materialer, som ikke eksisterer på Jorden. Det er i virkeligheden gratis at sende International Space Station op, da værdien af den forskning og udvikling, som projektet medfører, langt overstiger kost-prisen for rumstationen. Rumforskning er overflødig! Udforskning af rummet er alt for dyrt. Den gevinst, der evt. kan komme er så usikker, at man helt bør stoppe. Mennesket er bestemt til kun at leve på Jorden. Det er ufornuftigt at bruge så mange penge på rumforskning, når der er så meget her på Jorden, vi ikke ved nok om. At mennesket har en trang til at udforske omgivelserne, betyder ikke nødvendigvis, at det er godt. Historien viser jo, at kolonisering har ødelagt mange kulturer udforskning af rummet indebærer den samme risiko.