Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen."

Transkript

1 En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler tilbage til Jorden. Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. Efter 2. Verdenskrig begyndte den kolde krig, og de to supermagter, Sovjetunionen og USA, startede et kapløb om at vise hvem der havde den bedste teknologi, og man begyndte at sende objekter og mennesker ud af Jordens atmosfære og ud i Rummet. Sputnik var først, men havde ingen forskningsmæssig betydning. Rumstationen ISS er internationalt bemandet og der laves en masse videnskablige forsøg og observationer. Alt sammen udført af videnskabsmænd fra forskellige lande. I 2015 får Pluto og Kuiperbæltet besøg af rumsonden New Horizons, som skal give os data om det forholdsvis nyopdagede område af vores solsystem. New Horizons begyndte sin rejse i 2006, og når den er færdig med at observere Kuiperbæltet, fortsætter den ud af vores solsystem. Til at begynde med, var det, det blotte øje, som gjorde iagttagelserne. Senere kom teleskoperne og da de blev rigtig store, begyndte man at bygge observatorier, som det der er bygget på toppen af Rundetårn i København. Den danske Ørsted Satellit kom i kredsløb om Jorden i 1999, og den undersøger Jordens magnetfelt. Den vejer 61 kg og det var meningen at den kun skulle holde i 14 måneder, men den kredser stadig rundt derude. Den befinder sig km ude, i en elliptisk polar bane. Hubble teleskopet er et spejlbaseret teleskop, hvor spejlet er 2,4 m i diameter. Det kredser rundt om Jorden i ca. 600 km s højde og har foretaget mere end kredsløb om Jorden. På Jorden bygger man kæmpestore teleskoper og observatorierne placeres højt oppe i bjergene, hvor man bedre kan se. Der bygges også store paraboler, hvor man lytter efter signaler fra Rummet.

2 Det var en lille gruppe personer spredt over hele kloden, som så rumalderens komme. I Rusland, Tyskland, USA og Kina arbejdede få mennesker med raketter og kredsløbsberegninger. Nogle af dem var til grin i deres samtid, mens andre blev hyldet som helte. Her er de syv vigtigste personer, som hver især gav deres bidrag til rumfartens udvikling. Robert Hutchings Goddard: Fysiker fra USA med speciale i raketter og flydende brændstof. Hermann Oberth: Østriger som tog til München for at læse medicin, men endte som fysiker med interesse for konstruktion af rumfartøjer. Eugen Sänger: Østrigsk ingeniør som udviklede principperne for konstruktionen af den moderne raket. Tsien Hsue-Shen: Kineser som fik overbevist de kinesiske ledere om vigtigheden af rumforskning og grundlæggeren af kinesisk rumprogram. Konstantin E. Tsiolkovskij: Fra Rusland og kom fra fattige kår. Alligevel fik han uddannelse og blev idémanden til satellitter. Wernher von Braun: Tysk ingeniør som udviklede V2 raketten (den første raket med flydende brændstof) og senere opbyggede USA s rumprogram og udviklede Jupiter- og Saturn raketterne. Jupiterraketten blev under navnet Juno 2, benyttet til de første amerikanske satellitter og Saturnraketten var i brug under hele Apollo programmet. Von Braun med en model af Saturn raketten. Sergej Korolev: Russisk videnskabsmand. Han udviklede det daværende Sovjetuionens første interkontinentale missil. Samme raket blev også brugt til alle Sovjets tidlige triumfer i rummet, og det er i høj grad Korolevs fortjeneste. Han stod således bag Sputnik 1. Det første menneskeskabte objekt i kredsløb om Jorden. Korolev sammen med Juri Gagarin. Verdens første menneske i rummet.

3 Rumkapløbet mellem datidens supermagter, Sovjetunionen og USA, gik på teknologisk udvikling i bl.a. moderne krigsførelse hvori indgik rumfartøjer. Kapløbet begyndte efter 2. verdenskrig, da der opstod en form for krig, som kaldtes "den kolde krig", mellem de to nye stormagter USA og Sovjetunionen. Højdepunkterne skete i 1957 da Sovjetunionen opsendte Sputnik-satellitten og i 1969 da amerikanerne landsatte et menneske på Månen. Om end begge missioner ingen militære formål havde, sendte stormagterne klare signaler om deres militære formåenhed i teknologisk krigsførelse. Stormagterne oprustede med atomvåben og efterretningstjenesterne CIA og KGB spillede en aktiv rolle i den kolde krig. Den kolde krig sluttede først endeligt med sammenbruddet af Sovjetunionen i slutningen af 1980'erne. Nogle sætter slutningen af rumkapløbet til 1975 med den fælles amerikansk-russiske Apollo-Sojuz mission. Sovjetisk rumstation opsendt i I 1991 overtog Rusland stationen efter Sovjetunionens sammenbrud. Mir betyder både "fred" og "verden" på russisk. Mir skulle oprindeligt afløses af Mir 2, men Rusland valgte i stedet for at gå med i Den Internationale Rumstation (ISS). Første menneske i rummet. Opsendelse: 12. april Var en russisk kosmonaut på fartøjet Vostok 1, og hans tur varede 1 h 48 min. Første levende væsen i kredsløb om Jorden. Opsendelsesdato: 3. november Den herreløse hund var passagerer i Sputnik 2. Måske kom Laika slet ikke i kredsløb, da den menes at være omkommet allerede efter 2 timer pga. af overophedning. Første menneskeskabte objekt i kredsløb om Jorden. Opsendelsesdato: 4. oktober Masse: 83,6 kg Størrelse: Kugleformet - 0,579 m i diameter Første mennesker på Månen. Opsendelsesdato: 16. juli Månelanding: 20. juli Landing: 24. juli Masse: ca. 30 tons. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. Astronauten Neil Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen, fulgt af Aldrin. Collins forblev i kredsløb om Månen. Da Armstrong trådte ned på måneoverfladen, udtalte han de kendte ord: Amerikansk rumstation opsendt i Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser med Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V raket blev bygget om Til et "rum-laboratorium" en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj. Armstrong Collins Aldrin Det er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden.

4

5 Til venstre ses rumfærgen blive koblet til ISS. Denne proces kaldes for docking, og skal være yderst præcis og kan tage lang tid. Når dockingen er foretaget kan den nye besætning, oftest på 6 astronauter/kosmonauter, skifte den gamle ud. Rumfærgen forlod derefter ISS og landede senere på Jorden igen, og den gamle besætning kunne holde fri. Rumstationen fik, tidligere, ny besætning bragt op vha. rumfærgerne, men efter den sidste ulykke med rumfærgen Columbia, som brændte op ved dens indgang i Jordens atmosfære, besluttede man at stoppe rumfærgerne. Atlantis blev den sidste der kom op til ISS og da den landede d. 21. juli 2011 på Kennedy Space Center i Florida, var det slut. Rumstationen får i dag nyt personale bragt til, af den russiske Sojuz-raket. Denne er i modsætning til rumfærgen, en almindelig rumkapsel, hvor besætningen sidder i det øverste modul af en konventionel rakettype. Rumstationen er bygget op af flere moduler. Der er fx forskellige laboratorier, hvor der udføres mange videnskabelige forsøg i vægtløshed, som man ikke kan udføre på Jorden pga. tyngdekraften på Jorden. Foreløbig har knap 200 mænd og kvinder været på ISS. De fleste har været amerikanere, da der altid skal være astronauter ombord. De skal bl.a. kunne navigere, udføre reparationer og enkelte gange foretage rumvandringer. En rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km. Rumstationen kommer til at veje 450 ton. Rumstationen bevæger sig med en fart på km/h og fuldfører næsten 16 kredsløb rundt om jorden pr. døgn. Byggeriet af ISS blev påbegyndt af russerne i 1988, og var fra begyndelsen af planlagt til at være et internationalt projekt.

6 Fremtidens rumfart Det er kun lidt over 50 år siden, at satellitten Sputnik startede, hvad vi i dag kalder for rumalderen. På ganske få år, har menneskeheden transformeret sig, fra hesteryg til rumrejsende. Men udviklingen er kun lige begyndt. Fortidens fremtid "Det er svært at spå, specielt om fremtiden" sagde Storm P engang, det gælder i særdeleshed inden for rumfart. Midt i det tyvende århundrede var optimismen høj, de første mennesker havde besøgt månen, man havde satellitter i kredsløb og de fjerneste planeter var udforsket med rumsonder. Alt i alt var man nået langt på få år, og intet lod til at stoppe denne hurtige udvikling. De næste mål var permanente baser på Månen, og senere Mars, atomdrevne raketter og bemandede missioner til Saturn og Jupiter. Men drivkraften bag de første anstrengelser var den kolde krig, og som fokus skiftede blev rumkapløbet sat ud på et sidespor. Nye teknologier nødvendige Det er ikke realistisk at benytte den teknologi, vi bruger i dag, hvis man ønsker bemandede rejser til andre planeter eller stjerner. Nye opfindelser er den eneste vej hvis vi vil være en ægte rumcivilisation. Det helt store problem er afstande. Rummet er så enormt stort at selv de fysiske love bliver en begrænsning. Det er ikke nok blot at skabe en kraftig raketmotor, for lysets hastighed bliver hurtigt en begrænsning for selv de korteste interstellare rejser. Det tager lys, over fire år at rejse fra den nærmeste nabostjerne til Jorden, og selv med den samlede energi i universet vil vi aldrig kunne nå lysets hastighed. En noget mere realistisk ambition er at nå 10% af lysets hastighed, så vil det dog stadig tage den bedre del af et menneskes levealder blot at nå den nærmeste stjerne. I stedet for at tænke i disse baner, håber flere forskere på at man ved at udnytte eksotiske fænomener som "ormehuller" i rummet, og ekstra dimensioner kan skyde genvej og derved nå ud til stjernerne. Disse idéer er dog meget spekulative, og det er næppe sandsynligt at vi kan opnå det teknologiske niveau krævet foreløbig. En skæbnerejse for mennesket Der er mange grunde til, at vi som race skal overvinde de komplikationer, som rejser i rummet stiller os. Mennesket har bredt sig over hele Jorden med stor succes, selv de hårdeste egne af planeten, er befolkede. Denne spredning er i tilfælde af sygdom og naturkatastrofer, meget fordelagtig, da vi undgår total udryddelse, hvis en enkelt civilisation bliver ramt. De seneste århundreder har dog gjort det klart, at der findes katastrofer der kan udrydde alt liv på vores planet, og med kernevåben, er vi i stand til at gøre det selv. Det næste naturlige skridt i denne spredning af arten, vil være at kolonisere andre planeter, og endda andre solsystemer. Livet i rummet, kunne forgå på enorme roterende "bånd" som dette, der kunne strække sig rundt om en planet, eller sågar en stjerne. Rotation vil skabe en effekt som tyngdekraft Fremtiden bliver skabt i dag Det er dog ikke menneskets overlevelse der skal fungere som motivationen for denne udvikling, i stedet vil jagten på rigdom og ny viden kunne bane vejen for koloniseringen. Jordens ressourcer er begrænsede, og der er flere elementer som vi i fremtiden måske vil mangle. Bliver fusionsenergi en realitet vil vi få brug for en speciel form for hydrogen kaldet deuterium, og selv om den findes på Jorden, så vil den være meget nemmere at udvinde på Månen. Asteroider og kometer kunne også høstes for vand, jern og andre råstoffer. Flere private selskaber, såvel som lande har rumprogrammer som forsker i hvordan man kunne udvinde råstoffer fra asteroider, spørgsmålet er hvor lang tid der går til det bliver realistisk af udføre i praksis. Én ting er dog sikkert, menneskets eventyrlyst har altid drevet os mod nye grænser, og rummet er ved at åbne sig op for os.

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie

Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie Skoletjenesten Teknisk Museum A S T R O N O M I Rumfartens historie Til læreren Rumfart er et symbol på menneskets stræben efter det ukendte. Den rummer elementer af eventyr, visioner og dramatik, som

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Historie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie

Historie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie Rakettens historie Mål At synliggøre, hvordan rakettens udvikling i moderne tid har været med til at forme vores historie og det samfund, vi lever i. At eleverne får viden om, hvordan raketteknologien

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Fremtidens rumfart drømme og virkelighed

Fremtidens rumfart drømme og virkelighed Fremtidens rumfart drømme og virkelighed Steen Eiler Jørgensen Vil rummet fortsat næsten udelukkende være en arena for forskningsmæssig anvendelse, med en håndfuld ubemandede opsendelser årligt? Eller

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

At bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing

At bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing At bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing Af Mads Stenfatt, Copenhagen Suborbitals Om få måneder skal Copenhagen Suborbitals sende to raketter, Nexø I & II, til himmels. De to raketter er vores

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at

Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at komme op på ISS Et samarbejde mellem 21 lande Pris: 700

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

I løbet af ugen er der blevet arbejdet intenst i matematik, dansk og fysik/kemi, historie/geografi og idræt.

I løbet af ugen er der blevet arbejdet intenst i matematik, dansk og fysik/kemi, historie/geografi og idræt. Ugebrev Nr. 22, skoleåret 2015-16. Dato: 1. februar Denne uges undervisning Rom & Dukater Det er det Herrens år 1710 og stedet er den lille caribiske ø Tortuga. Netop denne ø er kendt og berygtet for dens

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6. Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B.

DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6. Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B. DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6 Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B. Bjarnø, DTU Space Præsentation Soyuz raketten Force og Ariane 5 Hvordan virker en

Læs mere

Rummet Kalder. Baggrundsviden om raketopsendelser

Rummet Kalder. Baggrundsviden om raketopsendelser Rummet Kalder ESA - S. Corvaja, 2011 Baggrundsviden om raketopsendelser Rakettyper, Soyuz-raketten, drivmidler og den rigtige bane for afsendelse. Materialet giver en introducerende baggrundsviden til

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

ISS International Space Station

ISS International Space Station ISS International Space Station Den Internationale Rumstation Produceret af SKOLESERVICE Tycho Brahe Planetarium & Omnimaxteater skoleservice@tycho.dk, www.tycho.dk Forfatter: Niels Elbrønd Hansen Grafisk

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via

Læs mere

Planetstier. Glyngøre/Durup

Planetstier. Glyngøre/Durup Planetstier En planetsti er kort fortalt solsystemet formindsket i et eller andet målestoksforhold. Ved en planetsti har man, for de flestes vedkommende, anbragt planeterne i den relative rigtige middelafstand

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken

Læs mere

LEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER

LEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER Mission X aktivitet Træn som en astronaut LEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER Elevens Navn Denne undervisningstime vil lære dig metoder til at holde dine knogler sunde på, og hvordan du observerer effekten

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

DECEMBER/JANUAR 2005/06

DECEMBER/JANUAR 2005/06 Foto: Ole Skov Hansen NR. 6. 9. ÅRGANG DECEMBER/JANUAR 2005/06 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk Næstformand:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for marts 2011

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for marts 2011 Page 1 of 7 Adventist Heritage From: Erik Marcussen [em@vejlefjordskolen.dk] Sent: Thu 3/3/2011 2:07 PM To: Adventist Heritage Cc: Subject: Vejlefjordposten marts 2011 Attachments: Vejlefjordskolens nyhedsbrev

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 1stx111-FYS/A-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Er Solens magnetfelt svækket?

Er Solens magnetfelt svækket? Er Solens magnetfelt svækket? NR. 4. 11. ÅRGANG Oktober / November 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Hvad er omløbstiden for en satellit, som har en banehøjde over jordoverfladen på 1000 km?

Hvad er omløbstiden for en satellit, som har en banehøjde over jordoverfladen på 1000 km? Astroquiz september 2007 1. Omløbstiden for en satellit, der har en banehøjde over jordoverfladen på 400 km er 1 time 32 minutter. Hvis banehøjden over jordoverfladen er 35785 km er omløbstiden 23 timer

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesvejledning

Rally Lydighed Øvelsesvejledning Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen. SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7 Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen. Han har med stor ihærdighed forsøgt at skabe lidt mere diciplin på holdet, så nu

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Projektbeskrivelse Open Water 2015

Projektbeskrivelse Open Water 2015 Projektbeskrivelse Open Water 2015 Rita Wohlfeld Hornbæk (51 91 98 97) rita.wohlfeld.hornbaek@randers.dk Side 1 Hvem er SAM Foreningen SAM Foreningen tilbyder Sociale Aktiviteter og Motion for socialt

Læs mere

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:

25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser: Hæve/Sænke skammel. Vi har valgt at tage fat i den problemstilling, som hedder Faldulykker i hjemmet. Langt de fleste ulykker sker i og omkring hjemmet. Stød og slagskader pga. fald, er på toppen af listen

Læs mere

Ole Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers

Ole Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers Ole Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers NR. 1 15. ÅRGANG Marts/April 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers HISTORIA Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers Bogens omslag samt de 12 stjernetegn er tegnet af Hanne Passer Stjernerne i dig Af Nina Bentzon-Ehlers HISTORIA »Stjernerne i dig«, ny revideret udgave

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Dimissionstale 24. juni 2016 ved rektor Hanne Hautop

Dimissionstale 24. juni 2016 ved rektor Hanne Hautop Dimissionstale 24. juni 2016 ved rektor Hanne Hautop Kære HFere, Kære STXere, Kære Studenter I dag er det en festdag den festligste dag i hele skoleåret. I er blevet studenter og I skal fejres. Jeres forældre

Læs mere

Scandinavian Micro Biodevices

Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices har fra begyndelsen haft fokus på at være datadrevne, og det har bragt dem til, hvor de er i dag. For at kunne tilbyde de bedst mulige produkter

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere