Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.
|
|
- Mogens Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler tilbage til Jorden. Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. Efter 2. Verdenskrig begyndte den kolde krig, og de to supermagter, Sovjetunionen og USA, startede et kapløb om at vise hvem der havde den bedste teknologi, og man begyndte at sende objekter og mennesker ud af Jordens atmosfære og ud i Rummet. Sputnik var først, men havde ingen forskningsmæssig betydning. Rumstationen ISS er internationalt bemandet og der laves en masse videnskablige forsøg og observationer. Alt sammen udført af videnskabsmænd fra forskellige lande. I 2015 får Pluto og Kuiperbæltet besøg af rumsonden New Horizons, som skal give os data om det forholdsvis nyopdagede område af vores solsystem. New Horizons begyndte sin rejse i 2006, og når den er færdig med at observere Kuiperbæltet, fortsætter den ud af vores solsystem. Til at begynde med, var det, det blotte øje, som gjorde iagttagelserne. Senere kom teleskoperne og da de blev rigtig store, begyndte man at bygge observatorier, som det der er bygget på toppen af Rundetårn i København. Den danske Ørsted Satellit kom i kredsløb om Jorden i 1999, og den undersøger Jordens magnetfelt. Den vejer 61 kg og det var meningen at den kun skulle holde i 14 måneder, men den kredser stadig rundt derude. Den befinder sig km ude, i en elliptisk polar bane. Hubble teleskopet er et spejlbaseret teleskop, hvor spejlet er 2,4 m i diameter. Det kredser rundt om Jorden i ca. 600 km s højde og har foretaget mere end kredsløb om Jorden. På Jorden bygger man kæmpestore teleskoper og observatorierne placeres højt oppe i bjergene, hvor man bedre kan se. Der bygges også store paraboler, hvor man lytter efter signaler fra Rummet.
2 Det var en lille gruppe personer spredt over hele kloden, som så rumalderens komme. I Rusland, Tyskland, USA og Kina arbejdede få mennesker med raketter og kredsløbsberegninger. Nogle af dem var til grin i deres samtid, mens andre blev hyldet som helte. Her er de syv vigtigste personer, som hver især gav deres bidrag til rumfartens udvikling. Robert Hutchings Goddard: Fysiker fra USA med speciale i raketter og flydende brændstof. Hermann Oberth: Østriger som tog til München for at læse medicin, men endte som fysiker med interesse for konstruktion af rumfartøjer. Eugen Sänger: Østrigsk ingeniør som udviklede principperne for konstruktionen af den moderne raket. Tsien Hsue-Shen: Kineser som fik overbevist de kinesiske ledere om vigtigheden af rumforskning og grundlæggeren af kinesisk rumprogram. Konstantin E. Tsiolkovskij: Fra Rusland og kom fra fattige kår. Alligevel fik han uddannelse og blev idémanden til satellitter. Wernher von Braun: Tysk ingeniør som udviklede V2 raketten (den første raket med flydende brændstof) og senere opbyggede USA s rumprogram og udviklede Jupiter- og Saturn raketterne. Jupiterraketten blev under navnet Juno 2, benyttet til de første amerikanske satellitter og Saturnraketten var i brug under hele Apollo programmet. Von Braun med en model af Saturn raketten. Sergej Korolev: Russisk videnskabsmand. Han udviklede det daværende Sovjetuionens første interkontinentale missil. Samme raket blev også brugt til alle Sovjets tidlige triumfer i rummet, og det er i høj grad Korolevs fortjeneste. Han stod således bag Sputnik 1. Det første menneskeskabte objekt i kredsløb om Jorden. Korolev sammen med Juri Gagarin. Verdens første menneske i rummet.
3 Rumkapløbet mellem datidens supermagter, Sovjetunionen og USA, gik på teknologisk udvikling i bl.a. moderne krigsførelse hvori indgik rumfartøjer. Kapløbet begyndte efter 2. verdenskrig, da der opstod en form for krig, som kaldtes "den kolde krig", mellem de to nye stormagter USA og Sovjetunionen. Højdepunkterne skete i 1957 da Sovjetunionen opsendte Sputnik-satellitten og i 1969 da amerikanerne landsatte et menneske på Månen. Om end begge missioner ingen militære formål havde, sendte stormagterne klare signaler om deres militære formåenhed i teknologisk krigsførelse. Stormagterne oprustede med atomvåben og efterretningstjenesterne CIA og KGB spillede en aktiv rolle i den kolde krig. Den kolde krig sluttede først endeligt med sammenbruddet af Sovjetunionen i slutningen af 1980'erne. Nogle sætter slutningen af rumkapløbet til 1975 med den fælles amerikansk-russiske Apollo-Sojuz mission. Sovjetisk rumstation opsendt i I 1991 overtog Rusland stationen efter Sovjetunionens sammenbrud. Mir betyder både "fred" og "verden" på russisk. Mir skulle oprindeligt afløses af Mir 2, men Rusland valgte i stedet for at gå med i Den Internationale Rumstation (ISS). Første menneske i rummet. Opsendelse: 12. april Var en russisk kosmonaut på fartøjet Vostok 1, og hans tur varede 1 h 48 min. Første levende væsen i kredsløb om Jorden. Opsendelsesdato: 3. november Den herreløse hund var passagerer i Sputnik 2. Måske kom Laika slet ikke i kredsløb, da den menes at være omkommet allerede efter 2 timer pga. af overophedning. Første menneskeskabte objekt i kredsløb om Jorden. Opsendelsesdato: 4. oktober Masse: 83,6 kg Størrelse: Kugleformet - 0,579 m i diameter Første mennesker på Månen. Opsendelsesdato: 16. juli Månelanding: 20. juli Landing: 24. juli Masse: ca. 30 tons. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. Astronauten Neil Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen, fulgt af Aldrin. Collins forblev i kredsløb om Månen. Da Armstrong trådte ned på måneoverfladen, udtalte han de kendte ord: Amerikansk rumstation opsendt i Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser med Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V raket blev bygget om Til et "rum-laboratorium" en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj. Armstrong Collins Aldrin Det er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden.
4
5 Til venstre ses rumfærgen blive koblet til ISS. Denne proces kaldes for docking, og skal være yderst præcis og kan tage lang tid. Når dockingen er foretaget kan den nye besætning, oftest på 6 astronauter/kosmonauter, skifte den gamle ud. Rumfærgen forlod derefter ISS og landede senere på Jorden igen, og den gamle besætning kunne holde fri. Rumstationen fik, tidligere, ny besætning bragt op vha. rumfærgerne, men efter den sidste ulykke med rumfærgen Columbia, som brændte op ved dens indgang i Jordens atmosfære, besluttede man at stoppe rumfærgerne. Atlantis blev den sidste der kom op til ISS og da den landede d. 21. juli 2011 på Kennedy Space Center i Florida, var det slut. Rumstationen får i dag nyt personale bragt til, af den russiske Sojuz-raket. Denne er i modsætning til rumfærgen, en almindelig rumkapsel, hvor besætningen sidder i det øverste modul af en konventionel rakettype. Rumstationen er bygget op af flere moduler. Der er fx forskellige laboratorier, hvor der udføres mange videnskabelige forsøg i vægtløshed, som man ikke kan udføre på Jorden pga. tyngdekraften på Jorden. Foreløbig har knap 200 mænd og kvinder været på ISS. De fleste har været amerikanere, da der altid skal være astronauter ombord. De skal bl.a. kunne navigere, udføre reparationer og enkelte gange foretage rumvandringer. En rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km. Rumstationen kommer til at veje 450 ton. Rumstationen bevæger sig med en fart på km/h og fuldfører næsten 16 kredsløb rundt om jorden pr. døgn. Byggeriet af ISS blev påbegyndt af russerne i 1988, og var fra begyndelsen af planlagt til at være et internationalt projekt.
6 Fremtidens rumfart Det er kun lidt over 50 år siden, at satellitten Sputnik startede, hvad vi i dag kalder for rumalderen. På ganske få år, har menneskeheden transformeret sig, fra hesteryg til rumrejsende. Men udviklingen er kun lige begyndt. Fortidens fremtid "Det er svært at spå, specielt om fremtiden" sagde Storm P engang, det gælder i særdeleshed inden for rumfart. Midt i det tyvende århundrede var optimismen høj, de første mennesker havde besøgt månen, man havde satellitter i kredsløb og de fjerneste planeter var udforsket med rumsonder. Alt i alt var man nået langt på få år, og intet lod til at stoppe denne hurtige udvikling. De næste mål var permanente baser på Månen, og senere Mars, atomdrevne raketter og bemandede missioner til Saturn og Jupiter. Men drivkraften bag de første anstrengelser var den kolde krig, og som fokus skiftede blev rumkapløbet sat ud på et sidespor. Nye teknologier nødvendige Det er ikke realistisk at benytte den teknologi, vi bruger i dag, hvis man ønsker bemandede rejser til andre planeter eller stjerner. Nye opfindelser er den eneste vej hvis vi vil være en ægte rumcivilisation. Det helt store problem er afstande. Rummet er så enormt stort at selv de fysiske love bliver en begrænsning. Det er ikke nok blot at skabe en kraftig raketmotor, for lysets hastighed bliver hurtigt en begrænsning for selv de korteste interstellare rejser. Det tager lys, over fire år at rejse fra den nærmeste nabostjerne til Jorden, og selv med den samlede energi i universet vil vi aldrig kunne nå lysets hastighed. En noget mere realistisk ambition er at nå 10% af lysets hastighed, så vil det dog stadig tage den bedre del af et menneskes levealder blot at nå den nærmeste stjerne. I stedet for at tænke i disse baner, håber flere forskere på at man ved at udnytte eksotiske fænomener som "ormehuller" i rummet, og ekstra dimensioner kan skyde genvej og derved nå ud til stjernerne. Disse idéer er dog meget spekulative, og det er næppe sandsynligt at vi kan opnå det teknologiske niveau krævet foreløbig. En skæbnerejse for mennesket Der er mange grunde til, at vi som race skal overvinde de komplikationer, som rejser i rummet stiller os. Mennesket har bredt sig over hele Jorden med stor succes, selv de hårdeste egne af planeten, er befolkede. Denne spredning er i tilfælde af sygdom og naturkatastrofer, meget fordelagtig, da vi undgår total udryddelse, hvis en enkelt civilisation bliver ramt. De seneste århundreder har dog gjort det klart, at der findes katastrofer der kan udrydde alt liv på vores planet, og med kernevåben, er vi i stand til at gøre det selv. Det næste naturlige skridt i denne spredning af arten, vil være at kolonisere andre planeter, og endda andre solsystemer. Livet i rummet, kunne forgå på enorme roterende "bånd" som dette, der kunne strække sig rundt om en planet, eller sågar en stjerne. Rotation vil skabe en effekt som tyngdekraft Fremtiden bliver skabt i dag Det er dog ikke menneskets overlevelse der skal fungere som motivationen for denne udvikling, i stedet vil jagten på rigdom og ny viden kunne bane vejen for koloniseringen. Jordens ressourcer er begrænsede, og der er flere elementer som vi i fremtiden måske vil mangle. Bliver fusionsenergi en realitet vil vi få brug for en speciel form for hydrogen kaldet deuterium, og selv om den findes på Jorden, så vil den være meget nemmere at udvinde på Månen. Asteroider og kometer kunne også høstes for vand, jern og andre råstoffer. Flere private selskaber, såvel som lande har rumprogrammer som forsker i hvordan man kunne udvinde råstoffer fra asteroider, spørgsmålet er hvor lang tid der går til det bliver realistisk af udføre i praksis. Én ting er dog sikkert, menneskets eventyrlyst har altid drevet os mod nye grænser, og rummet er ved at åbne sig op for os.
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Læs mereJeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere
TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,
Læs mereVores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
Læs mereFredagsnyt d. 17. november, Kære alle. Ugen, der er gået, har budt på forskellige nye, gamle men også uventede ting.
Fredagsnyt d. 17. november, 2017 Kære alle Ugen, der er gået, har budt på forskellige nye, gamle men også uventede ting. Erling, vores pedel, kunne konstatere at vi over en tid har haft et noget større
Læs mereModul 7-10: Rumfart og afstande i Universet
Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at
Læs mere5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Læs mereSærtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Læs mereSkoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie
Skoletjenesten Teknisk Museum A S T R O N O M I Rumfartens historie Til læreren Rumfart er et symbol på menneskets stræben efter det ukendte. Den rummer elementer af eventyr, visioner og dramatik, som
Læs mereAndreas Mogensen Skoleforløb
Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereTitel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDrømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.
Læs mereRumfarten fylder 60 år. Helle og Henrik Stub. PRAXIS Nyt Teknisk Forlag
Rumfarten fylder 60 år Helle og Henrik Stub PRAXIS Nyt Teknisk Forlag RUMFARTEN FYLDER 60 ÅR Rumfarten fylder 60 år Helle og Henrik Stub For 60 år siden, den 4. oktober 1957, blev verdens første satellit
Læs mere17. DECEMBER FINNS RUMPROJEKT
17. DECEMBER FINNS RUMPROJEKT Russerne har lige sendt endnu en rumraket ud i rummet. Vi drenge snakker tit om, hvordan det kan lade sig gøre, at få en rumsonde til at kredse om jorden. Hvorfor fortsætter
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereI armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.
I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereHan er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at
Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at komme op på ISS Et samarbejde mellem 21 lande Pris: 700
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereUndervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereModul 11-13: Afstande i Universet
Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereNoas ark. en historisk beretning?
Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt
Læs mereMISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond
BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og
Læs mereDecember / Januar 2008 / 09
6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:
Læs mereHistorie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie
Rakettens historie Mål At synliggøre, hvordan rakettens udvikling i moderne tid har været med til at forme vores historie og det samfund, vi lever i. At eleverne får viden om, hvordan raketteknologien
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereJONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.
1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereI krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.
Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mereI løbet af ugen er der blevet arbejdet intenst i matematik, dansk og fysik/kemi, historie/geografi og idræt.
Ugebrev Nr. 22, skoleåret 2015-16. Dato: 1. februar Denne uges undervisning Rom & Dukater Det er det Herrens år 1710 og stedet er den lille caribiske ø Tortuga. Netop denne ø er kendt og berygtet for dens
Læs mere26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Læs mereFusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Læs mereSovjetunionen under den kolde krig
Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.
Læs mereAt bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing
At bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing Af Mads Stenfatt, Copenhagen Suborbitals Om få måneder skal Copenhagen Suborbitals sende to raketter, Nexø I & II, til himmels. De to raketter er vores
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereSå fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren
Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereJorden placeres i centrum
Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale
Læs mereHorsens Astronomiske Forening
Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være
Læs mereLiv i Universet - En rejse ud i Rummet Mennesket har altid været nysgerrig og haft lyst til at udforske. Det er nu resulteret i at vi i mange årtier
Liv i Universet - En rejse ud i Rummet Mennesket har altid været nysgerrig og haft lyst til at udforske. Det er nu resulteret i at vi i mange årtier har udforsket det som er langt væk fra vores egen planet
Læs mere8 Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst
8 Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst Af Lasse Klarlund Jensen Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst Mange flyselskaber lokker med billige flybilletter til USA s østkyst for lidt under 3.000
Læs mereFag. Titel Sandheden om månelandingen. Faglige mål og fagligt indhold: (iflg. Læreplaner fra 2010)
Fag Almen studieforberedelse (stx), Studieområdet (htx)- fagene dansk og fysik Titel Sandheden om månelandingen Tv-udsendelse på dvd, DR2, 26.01.2006. 50 minutters varighed. I 1969 satte Neil Armstrong
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs mereKeplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).
Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs merePlanetstier. Glyngøre/Durup
Planetstier En planetsti er kort fortalt solsystemet formindsket i et eller andet målestoksforhold. Ved en planetsti har man, for de flestes vedkommende, anbragt planeterne i den relative rigtige middelafstand
Læs mereOven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Læs mereRally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen
1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereRally Lydighed Øvelsesvejledning
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens
Læs mereI: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?
Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,
Læs mereProjektbeskrivelse Open Water 2015
Projektbeskrivelse Open Water 2015 Rita Wohlfeld Hornbæk (51 91 98 97) rita.wohlfeld.hornbaek@randers.dk Side 1 Hvem er SAM Foreningen SAM Foreningen tilbyder Sociale Aktiviteter og Motion for socialt
Læs mereStjerner og sorte huller
Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget
Læs mereFremtidens rumfart drømme og virkelighed
Fremtidens rumfart drømme og virkelighed Steen Eiler Jørgensen Vil rummet fortsat næsten udelukkende være en arena for forskningsmæssig anvendelse, med en håndfuld ubemandede opsendelser årligt? Eller
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereDANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6. Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B.
DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6 Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B. Bjarnø, DTU Space Præsentation Soyuz raketten Force og Ariane 5 Hvordan virker en
Læs mereDet giver dig mere indsigt Nyhedsbrev
Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen
Læs mereTeam Friis - Tilbageblik på 2014
Team Friis - Tilbageblik på 2014 2014 blev et år hvor stalden kan se tilbage på sin første klassiske sejr, sin første V75 sejr og en storløbssejr i Harald Lunds Mindeløb. 2014 blev året hvor vi endelig
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereVejlefjordskolens nyhedsbrev for marts 2011
Page 1 of 7 Adventist Heritage From: Erik Marcussen [em@vejlefjordskolen.dk] Sent: Thu 3/3/2011 2:07 PM To: Adventist Heritage Cc: Subject: Vejlefjordposten marts 2011 Attachments: Vejlefjordskolens nyhedsbrev
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereScandinavian Micro Biodevices
Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices har fra begyndelsen haft fokus på at være datadrevne, og det har bragt dem til, hvor de er i dag. For at kunne tilbyde de bedst mulige produkter
Læs mereLEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER
Mission X aktivitet Træn som en astronaut LEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER Elevens Navn Denne undervisningstime vil lære dig metoder til at holde dine knogler sunde på, og hvordan du observerer effekten
Læs mere25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:
Hæve/Sænke skammel. Vi har valgt at tage fat i den problemstilling, som hedder Faldulykker i hjemmet. Langt de fleste ulykker sker i og omkring hjemmet. Stød og slagskader pga. fald, er på toppen af listen
Læs mereRally Lydighed Oversigt 2014
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Nr. Skilt 1 2 3* 4* 5* 6* 7* 8* 9 10 11 Øvelse Begynderklassen Start. Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereSUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.
SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7 Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen. Han har med stor ihærdighed forsøgt at skabe lidt mere diciplin på holdet, så nu
Læs mereEt styks påkrævet rejsebrev.
Et styks påkrævet rejsebrev. Beordret fra Andreas, Buster og Jørgen. Det er ikke med min gode vilje at jeg skriver dette rejsebrev, men alle i der hjemme skal have lov til at læse, hvad jeg render og laver
Læs mereLærervejledning til Kampen om solsystemet
Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 1stx111-FYS/A-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt
Læs merePilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)
Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Start: Vi synger: Må din vej gå dig i møde Historien om tvillingerne: Der var en gang to tvillinger. De lå i
Læs mereDen Russiske Revolution
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereRummet Kalder. Baggrundsviden om raketopsendelser
Rummet Kalder ESA - S. Corvaja, 2011 Baggrundsviden om raketopsendelser Rakettyper, Soyuz-raketten, drivmidler og den rigtige bane for afsendelse. Materialet giver en introducerende baggrundsviden til
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereSide 1. Rettelser foretaget torsdag 06. jan 2011. Uge 2, fredag 14. jan 2011 13/01/2011 09:54. 16:10 Bøvs! siger den lille bamse nyt program
Side 1 Uge 2, fredag 14. jan 2011 16:10 Bøvs! siger den lille bamse nyt program 0-085-05-0381-0 Side 2 Uge 2, lørdag 15. jan 2011 14:10 Danskernes Akademi - Rejsen til Mars Nyt Danskernes Akademi - Tema
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereEt år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær
Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret
Læs mereSolformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne
Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:
Læs mereMekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane
Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mere2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:
4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereSæsonens første træningsdag
Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på
Læs mere