LÆSEMØNSTRE PÅ NETTET - DET SIGER FORSKNINGEN

Transkript

1 LÆSEMØNSTRE PÅ NETTET - DET SIGER FORSKNINGEN Forskning kortlægger brugeres læsemønstre på nettet og udstikker guidelines for tekster på digitale platforme Af Nils Ulrik Pedersen

2 Indhold 2 3 Forord 5 Robert E. Horn: Mapping Hypertext (1989) 9 Jakob Nielsen & John Morkes: Concise, SCANNABLE, and Objective: How to Write for the Web (1996) 15 Nathan Wallace: Web Writing for Many Interest Levels (1999) 20 Poynter Eyetrack III (2004) 25 Jared Spool: Designing for the Scent of Information (2004) 28 Eyetrack 3F (2009) 32 Jakob Nielsen: Mobile Content is Twice as Difficult (2011) 34 EyePad (2014)

3 Forord 3 Skriftlig kommunikation er et håndværk med en tusindeårig tradition og dybt indarbejdede regler og retningslinjer. Fremkomsten af internettet og en senere strøm af nye digitale udgivelses og kommunikationsplatforme har medført en eksplosionsagtig vækst i mængden af skreven information. Sideløbende er vi begyndt at stille spørgsmål ved, hvad det i grunden vil sige at skrive. Er den nedarvede måde at skrive på også den rigtige for de nye medier? Da internettet og World Wide Web brød igennem - fra 1995 og frem - prøvede og gættede man sig fra start til, hvordan man skulle skrive til nettet. Efterhånden dannedes og opstod en erfarings og forskningsbaseret viden, som gør, at vi i dag i vid udstrækning kan sandsynliggøre og dokumentere de råd, retningslinjer og guidelines, som vi opstiller for god tekst til web og andre digitale platforme. En del af disse råd og retningslinjer er i så klar modstrid mod etablerede skrivemåder, at vi med en vis ret kan begynde at tale om en ny form for skriftsprog. I denne booklet er det målet at give et overblik over nogle af de vigtigste og væsentligste forskningsresultater, der er fremkommet vedrørende brugernes læsemønstre på nettet. Bogen præsenterer endvidere forskningsbaserede modeller for webtekst. Den amerikanske sprogvidenskabsmand Robert E. Horn formulerede allerede inden internettets gennembrud en sammenhængende model for tekst til nettet, såkaldt structured writing (1989), hvis principper genkendes i meget af den efterfølgende litteratur. Den dansk-amerikanske brugervenlighedsekspert Jakob Nielsen præsenterede den første større undersøgelse af brugeres læsevaner på nettet (1996), og undersøgelsens konklusioner og anbefalinger om scannable og let overskuelig og læselig tekst er slået bredt igennem. Australieren Nathan Wallace beskrev (1999) den lagdelte, interaktive tekstmodel, hvor samme tekst kan tale til flere forskellige målgrupper.

4 Den første store eyetrack-undersøgelse af læsning online blev gennemført af The Poynter Institute i St. Petersburg, Florida (2003). Her blev begreber som midtersidefokus og betydningen af overskrifter og korte afsnit introduceret. Den amerikanske test-ekspert Jared Spool opfandt ikke teorien om færten af information ( Scent of Information ) som styrende for brugernes adfærd på nettet, men Spools vidtstrakte erfaringer med brugerundersøgelser gjorde ham i stand til at nuancere og konkludere på teorien (2004). Endelig har den danske Eyetrack 3F (2009) testet weblæsning hos danske brugere og dokumenteret, at amerikanske testresultater vedrørende læsning på nettet også gælder herhjemme. 4

5 5 Bob Horn: Mapping Hypertext (1989) Den amerikanske sprogforsker Robert E. Horn udviklede et koncept for stramt organiseret, modulbaseret tekst, som passer perfekt til digitale platforme. Horn udviklede konceptet længe før web var opfundet. En af de mest systematiske måder at organisere tekst på på en stram og logisk måde er teorien og modellen for struktureret tekst ( structured writing ) og informationskort ( information mapping ), som er udviklet af Robert E. Horn, som er tilknyttet Stanford University i Californien. Robert E. Horn er en amerikansk videnskabsmand, der har udviklet modeller og værktøjer for sproglig og visuel kommunikation. Han er mest kendt for modeller for struktureret tekst, som blev udviklet til Information Mapping. Horn har undervist på universiteterne Stanford, Harvard og Columbia. Litteratur: Mapping hypertext: the analysis, organization, and display of knowledge for the next generation of on-line text and graphics, Horns koncept om tekst henvendte sig i første omgang til virksomheder og især virksomheders tekniske skribenter, der arbejder med at dokumentere virksomhedens produkter, processer, procedurer og organisation ( technical writing, technical documentation ) Horn var en af de første videnskabsmænd, der interesserede sig for hypertekst og søgte at overføre teori om hypertekst til praktisk anvendelig metode. Bob Horns teorier og forslag til praktisk metode er beskrevet i: Mapping Hypertext (1989). Problemet med tekst, ifølge Horn Horns hovedtese er, at almindelig tekst og information er uklar, fejlbehæftet og ufuldstændig, fordi der tænkes og skrives ustruktureret ( unstructured writing, semistructured writing ). Læsere af tekst uden struktur er ofte nødt til at: Gennemlæse store mængder irrelevant tekst for at finde det de leder efter Genfortolke information og tolke uklar information for at de kan bruge den Lave antagelser fordi informationen er ufuldstændig Indsamle supplerende information for at udfylde informationshuller Principper for informationskort God information er information, der organiseres og præsenteres så brugere er i stand til at: Springe over (skip) information, som er irrelevant for den opgave, de skal løse Skimme og skanlæse (scan) information for at finde nøgleinformationer Skimme og skanlæse (scan) information for at finde nøgleinformationer Udvælge og zoome (retrieve, select) ind på information, de identificerer som vigtig for at løse opgaven

6 Horn / Structured Være i stand til at træffe beslutninger og udføre handlinger (act) baseret på den information, de vælger at bruge. 6 Tilgang til informationskort Informationskort fokuserer på den information, brugerne har behov for for at kunne udføre deres opgaver og jobs i stedet for at der er fokus på hvad skribenten lige føler lyst til at skrive. Information mapping Tilbyder en analytisk tilgang til at udvikle dokumentation ud fra brugernes behov Er standardiseret og konsekvent Modulbaseret model Let at opdatere og vedligeholde information Effekt af informationskort Færre fejl i informationerne Færre spørgsmål fra brugerne Lavere udgifter til dokumentation Hurtigere uddannelse og træning af medarbejdere Hurtigere og mere effektiv læsning Fordele for skribenten ved informationskort Hurtigere, lettere og mere effektiv til at skrive. Ingen angst for det hvide papir. Tekster har en fast struktur, der ikke afviges. At skrive består groft sagt i at udfylde huller i stedet for at skabe kunstværker. Manglende data (informationshuller) og selvmodsigelser og inkonsekvens i informationerne er lettere at få øje på. Metoden sikrer at teksten indeholder de informationer målgruppen har brug for og at nøgleinformationer er lette at finde. Fordele for læser ved informationskort Sparer tid på at læse fordi de hurtigt kan finde den information, de har brug for, og fordi de lettere kan forstå informationen. Husker informationerne længere og bedre Færre fejl i udførelse af handlinger Hurtigere genlæring fordi informationer er lette at genfinde

7 Horn / Structured 7 Analyse af målgruppe, formål, information og teknologi Tekst med formål og struktur tager udgangspunkt i en grundig analyse af informationsopgaven. Analysen omfatter målgruppe, formål, information og teknologi. Informations mapping metodens elementer Information blocks erstatter afsnit som basiselement i tekst Information maps identiske med en (web-)side Information trails binder det sammen til struktureret tekst Principper for tekst med struktur og formål: Chunking princip al information inddeles i små, logisk adskilte blokke (bidder) Labeling princip hver eneste blok får en klar overskrift (etiket) Relevance princip kun information, der er relevant i forhold til blokkens formål må indgå, intet andet! (relevans) Consistency princip - vær konsekvent i struktur, ordvalg, volumen - blokke på samme niveau har nogenlunde samme tekstmængde (ensartethed) Integrated graphics - brug skemaer, tabeller, informationsgrafik og billeder til at tydeliggøre og forstærke budskabet (visualisering) Accessible detail - gør det muligt for læseren at følge historien helt til dørs via klik til dybere lag af information og detalje. Informationen er ikke kun orienterende, men konkret og specifikt informativ. Læseren skal let og hurtigt kunne finde al den information, han/hun behøver, samlet ét sted (detaljer) Hierarkisk struktur - organiser blokke i grupper efter relevans og opbyg et informationshierarki, som kan problemfrit indgå i webstedets overordnede struktur (struktur) Informationsblok Informationskort er opbygget af et antal del-elementer, som Horn kalder information blocks. En informationsblok er smallest meaningfuld chunk for most readers. Blokke kan være en eller flere sætninger, en liste, en tabel, en grafik.

8 Horn / Structured 8 Bloktyper Informationskort-teorien har identificeret over 200 forskellige typer af informationsblokke. Det er her Horn er præcis og interessant. I almindelig tekst er en blok fx et afsnit. Men dette afsnit er ikke nøjere defineret. Den enkelte skribent kan gøre med det hvad han vil. Horn sætter præcist navn, type og formål på hver eneste element i tekst og skelner skarpt mellem elementerne. Blandt de mest almindelige elementer eller informationsblokke i information mapping er: Introduktion Definition Overblik Resumé Procedure Princip Fakta Proces Eksempel Non-eksempel Labels Til at beskrive informationsblokke findes tre typer labels (overskrifter) Subject matter independent labels Fx Eksempel, Resumé, Introduktion Subject matter labels beskriver inholdet specifikt, fx et navn, et begreb, et produkt osv, fx Tandlægeforeningens årsmøde 2002 Combination labels fx Introduktion: Tandlægeforeningens årsmøde 2002 Skrivestil Skrivestilen er knap, koncis, uden omsvøb og direkte til sagen: Udelad eller fjern al ikke-relevant information og tekst Den enkelte tekstblok skal være enkel og "nøgen" Teksten tilføres liv, farve, oplevelse, spænding og kompleksitet via samspillet mellem tekstblokkene

9 9 Jakob Nielsen & John Morkes: Concise, SCANNABLE, and Objective: How to Write for the Web (1996) Dansk-amerikaneren Jakob Nielsens undersøgelser af læsning på websider understregede behovet for at give tekster struktur og tydelighed for at imødekomme travle netlæseres behov for hurtig informationsformidling Den danske webekspert Jakob Nielsen gennemførte i samarbejde med John Morkes i 1996 en undersøgelse af læsning på computerskærm. I en artikel gjorde Nielsen og Morkes status over undersøgelsens resultater og konstaterede om læsning på nettet: They don t! De læser ikke i traditionel forstand, nej de hurtiglæser eller scanner tekst. Jakob Nielsen er en af verdens førende eksperter inden for undersøgelser og retningslinjer for brugervenlighed på web og andre digitale skærme. Jakob Nielsen er Ph.D i humancomputer interaktion (HCI) fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Efter en periode hos Sun Microsystems etablerede han sig i 1998 som selvstændig konsulent og er nu del af firmat NN Group. Web: Scanning betyder at skandere, afsøge, lade øjet glide henover. Hurtig -"læsning" af overskrifter, billeder, småtekster og og andre visuelle og tekstlige signaler på websider. Scanning er brugeres metode til på brøkdele af sekunder at skaffe sig overblik over en websides indhold og informationer. På basis af undersøgelsen blev skabt en model for tekst på nettet, der understreger tre hovedfaktorer for succes: Krav til tekst på nettet: Koncis, scanbar og objektiv Teksten skal være: Koncis ordknap, præcis, direkte til sagen Skanbar med overblik, så det er let for læseren at finde og slå ned på hovedpointer Objektiv uden marketingsprog, fraser og tomgangssnak Test-tekst i fem versioner Undersøgelsen omfattede en basis-tekst og omskrivning af teksten i fem versioner: Skanbar, koncis, objektiv, fremhævede ord og kombineret version. Teksterne blev testet af en gruppe på cirka 50 brugere.

10 Nielsen / Scannable Resultat: Skanbar, koncis, objektiv tekst er mere effektiv Undersøgelsen viste, at tekst, der er skanbar, koncis og objektiv 10 Læses hurtigere Forstås bedre Huskes længere Citat fra Nielsen/Morkes: A study of five different writing styles found that a sample Web site scored 58% higher in measured usability when it was written concisely, 47% higher when the text was scannable, and 27% higher when it was written in an objective style instead of the promotional style used in the control condition and many current Web pages. Combining these three changes into a single site that was concise, scannable, and objective at the same time resulted in 124% higher measured usability. Brugere læser ikke på nettet? Undersøgelsen viste: Studies of how users read on the Web found that they do not actually read: instead, they scan the text. Mere nuanceret siger John Morkes (2003): They do read online, eventually, but first they have to get to the information (by scanning a lot of pages) as fast as possible Undersøgelsens tekster Kontrolversion (oprindelig tekst). Den oprindelige tekst (kontrolversionen) var skrevet i reklamesprog ("marketese,") med overdrivelser, subjektive påstande, praleri snarereend med simple fakta. Denne skrivestil prægede mange websider på tidspunktet for undersøgelsen. Koncis tekst. Den koncise eller korte version var skrevet med reklamesprog, men teksten var meget kortere end oprindelig version. Tekst der er let at scanne. Den scan-bare tekst-version indeholdt også reklamesprog, men teksten var skrevet med klar struktur for at stimulere til scan-læsning, i form af liste, mellemoverskrifter og fremhævede nøgleord. Objektiv tekst. Den objektive version var skrevet uden reklamesprog, uden overdrivelser, subjektive påstande og praleri, men kun nøgne fakta. Kombineret version. Den kombinerede version der kombinerede koncis, scanbar og objektiv tekst havde klar struktur, godt overblik og var uden reklamesprog. Uddrag af teksterne som blev testet Kontrolversionen (mur af tekst og marketingsprog Nebraska is filled with internationally recognized attractions that draw large crowds of people every year, without fail. In 1996, some of the most popular places were Fort Robinson State Park (355,000 visitors), Scotts Bluff National Monument (132,166), Arbor Lodge State Historical Park & Museum (100,000), Carhenge (86,598), Stuhr Museum of the Prairie Pioneer (60,002), and Buffalo Bill Ranch State Historical Park (28,446).

11 Nielsen / Scannable 11 Kontrolversion, Den oprindelige tekst i Jakob Nielsen og John- Morkes test.. Denne tekst er præget af ordrigdom og er uden synlig struktur.

12 Nielsen / Scannable 12 Kombineret version. Slutversionen af teksten i Jakob Nielsen og JohnMorkes test. Teksten er koncis, scanbar og objektiv. Teksten er ordknap og er præget af tydelig struktur, der defineres af korte afsnit, mellemoverskrifter og lister (punktopstiling). Koncis version In 1996, six of the best-attended attractions in Nebraska were Fort Robinson State Park, Scotts Bluff National Monument, Arbor Lodge State Historical Park & Museum, Carhenge, Stuhr Museum of the Prairie Pioneer, and Buffalo Bill Ranch State Historical Park. Skanbar version Nebraska is filled with internationally recognized attractions that draw large crowds of people every year, without fail. In 1996, some of the most popular places were: Fort Robinson State Park (355,000 visitors) Scotts Bluff National Monument (132,166) Arbor Lodge State Historical Park & Museum (100,000) Carhenge (86,598)

13 Nielsen / Scannable Stuhr Museum of the Prairie Pioneer (60,002) 13 Buffalo Bill Ranch State Historical Park (28,446 Objektiv version Nebraska has several attractions. In 1996, some of the most-visited places were Fort Robinson State Park (355,000 visitors), Scotts Bluff National Monument (132,166), Arbor Lodge State Historical Park & Museum (100,000), Carhenge (86,598), Stuhr Museum of the Prairie Pioneer (60,002), and Buffalo Bill Ranch State Historical Park (28,446). Kombineret version (Koncis, skanbar og objektiv) In 1996, six of the most-visited places in Nebraska were: Fort Robinson State Park Scotts Bluff National Monument Arbor Lodge State Historical Park & Museum Carhenge Stuhr Museum of the Prairie Pioneer Buffalo Bill Ranch State Historical Park Kommentarer fra undersøgelsens testpersoner Brugere vil have information hurtigt Users like well-organized sites that make important information easy to find. "Web users are under emotional and time constraints. The most important thing is to give them the information fast," one participant advised. "I prefer something highly organized to get quickly from here to there. I want to do it quickly," one person said about a site. Tekst skal være skanbar Scanning can save users time. During the study, 15 participants always approached unfamiliar Web text by trying to scan it before reading it. Only 3 participants started reading text word by word, from the top of the page to the bottom, without scanning. Elementer som gør tekst let at skimlæse Overskrifter Stor skrift Fed tekst Fremhævet tekst Punktopstilling Grafik Billedtekster Indholdsoversigt

14 Nielsen / Scannable One user from Study 1 who scanned an article but failed to find what he was looking for said, "If this happened to me at work, where I get 70 s and 50 voic s a day, then that would be the end of it. If it doesn't come right out at me, I'm going to give up on it." "Give me bulleted items," another user said. While looking at a news site, one person said, "This is easy to read because it uses bold to highlight certain points." An essay containing long blocks of text prompted this response: "The whole way it looked made it kind of boring. It's intimidating. People want to read things that are broken up. It gets the points across better." 14 Tekst skal være knap og koncis "Websites are too wordy. It's hard to read a lot of text on the screen." While looking at a news story, another person said, "I like that short style. I don't have time for gobbledygook. I like getting the information fast." Brugere kan lide sammenfatninger og den omvendte pyramide "I like the ability to read a summary and then go to the article if I'm interested." A news story written in the inverted pyramid style (in which news and conclusions are presented first, followed by details and background information), prompted this response: "I was able to find the main point quickly, from the first line. I like that." Brugerne kan lide hypertekst "The incredible thing that's available on the Web is the ability to go deeper for more information," one participant said. However, hypertext is not universally liked: 2 participants said hypertext can be distracting if a site contains "too many" links. Grafik og tekst skal spille sammen Words and pictures can be a powerful combination, but they must work together. Graphics that add nothing to the text are a distraction and waste of time, some people said. Læs mere: Jakob Nielsen: Concise, SCANNABLE, and Objective: How to Write for the Web

15 Nathan Wallace: Web Writing for Many Interest Levels (1999) 15 Nathan Wallaces model for tekst i lag definerer webtekst som en fordybelsespyramide, hvor den samme tekst kan appellere til flere forskellige målgrupper Australieren Nathan Wallace gjorde med en enkelt artikel webtekstens fleksible karakter forståelig og tydelig. Webtekst kan lagdeles og skrives så den tilpasser sig og vokser i takt med interessen hos brugere. Nathan Wallace er en australsk IT-mand, som i 1999 forfattede artiklen Web Writing for Many Interest Levels. Herudover har han ikke gjort sig bemærket inden for udforskning og forståelse af læse og skrivemønstre på nettet. Wallace arbejder i dag (2014) som ledende medarbejder for IT i den amerikanske virksomhed Johnson & Johnson. Web: articles/web-writing-for -many-interestlevels.html Det er princippet om dybde via korthed eller det fantastiske paradoks, der findes i webtekst: Man kan skrive langt og tilbyde meget information - ved at skrive kort, blot man fordeler informationer på flere websider og organiserer siderne i lag. Princippet for tekst i lag: Information der vokser Nathan Wallace ser information som et flow dvs. en strøm af informationer, der vokser i takt med læserens interesse. Læsere, der ikke er interesseret i et emne, bliver sorteret fra vha. filtre som Wallace anbefaler at vi sætter op til læserne, før de kommer til selve teksten. Læsere, der er interesseret i emnet, bliver til gengæld tilbudt mere og dybere information, efterhånden som de går ind eller ned i stoffet. Jo dybere ned, des tungere (mere) information. Brugere har forskellig interesse i et emne Forvent altid, at læserne på nettet har: forskellige forudsætninger forskellige interesser forskellige dagsordener samt ønske og forventning om, at mediet på nettet kan indfri og imødekomme netop hans eller hendes helt særlige individuelle specifikke interesser og informationsbehov.

16 Wallace / Layered Text 16 Struktur i tekst i lag Tekst i lag inden for en tekst (tekst-niveau) spring fra lag til lag sker via øjenbevægelser: 1. lag: Sidenavn, overskrift 2. lag: Manchet, mellemoverskrifter, fremhævede nøgleord, fremhævet citat, billedtekst 3. Lag: Brødtekst Tekst i lag mellem tekster (hypertekst-niveau) - spring fra lag til lag sker via klik på links: 1. lag: Forsideoverskrift og henvisning link til lag lag: Informationsside med udførlig tekstomtale link til lag lag: Emnets eget website herfra mulighed for links til informationssider med udførlig omtale - Osv.

17 Wallace / Layered Text Tekst og information til forskellige interesseniveau Brug Nathan Wallace's metode til at strukturere teksten, så den fungerer for både: 17 den overfladisk interesserede den noget interesserede den dedikeret interesserede. Vi kan nuancere interesseniveauerne mere: ingen interesse vil læse overskrift vil læse sammenfatning i en sætning vil læse sammenfatning i et afsnit vil læse historiens primære informationer vil læse sekundære informationer vil læse alle detaljer er tørstig efter mere information Elementer i tekst i lag Wallace-metoden består af følgende elementer. Overskrift Sammenfat i én sætning ( blurb ) Sammenfat i ét afsnit Identificér tekstens primære informationer og opdel i blokke. Giv hver blok en overskrift (ved lange tekster kan disse overskrifte placeres som ankre i toppen af siden) Historiens sekundære informationer vises vha. punktopstilling og fremhævelser af nøgleord (fed) Sulten efter mere information? Tilføj links Vejskilte og stopskilte Overskrifter, manchetter, mellemoverskrifter er ud fra Wallacemodellen måde både vejviserskilte og stop-skilte. Stop-skilte for de brugere, som allerede har fået nok Vejviserskilte for de brugere, der gerne vil vide mere om emnet Skribentens opgave er at hjælpe brugere med hurtigt at finde præcis det, brugere kommer efter eller er interesseret i og hjælpe dem hurtigt ud igen. Teksten giver bibliotikar-agtig hjælp til brugerne Nathan Wallace tekst i lag-model har tilfælles med bibliotikar-jobbet at vejlede og guide brugere til værdifuld information. Stopskiltene eller filtrene er på sideniveau: Præcis, informativ overskrift Sammenfatning i én sætning, der uddyber indholdet (og hjælper til at sortere uinteresserede fra)

18 Wallace / Layered Text Sammenfatning i ét afsnit (Så skulle selv de mest tungnemme ikke-interesserede være grundigt advaret!) Vejskiltene eller tilbuddene om mere er: 18 Mellemoverskrifter Punktopstillinger Fremhævede nøgleord Links Webtekst kan imødekomme forskellige brugeres forskellige behov Nathan Wallaces metode kan udvides til et mere generelt syn på hypertekst (Tekst i lag på hypertekst-niveau). Med hypertekst kan du fortælle din historie på varierede måder med udgangspunkt i forskellige antagelser om dine læsere og brugere. Webtekst er fleksibel Stoffet kan tilrettelægges og skrives så det imødekommer flere forskellige læsergrupper. Hyperteksthistorier skal skrives i lag som tilbyder læsere information på flere niveauer. Nogle læsere ønsker en kort beskrivelse, andre ønsker hel historien Andre igen vil have fuld dybde og se og høre den i lyd og video. Lang og detaljeret baggrundsinformation kan lægges et lag længere nede. Information, der kun interesserer et mindretal af læserne, kan præsenteres som et valgfrit tilbud via et link uden at straffe de læsere som ikke er interesseret i dette stof. Fordybelsespyramide Hierarkisk hypertekst er struktureret med en bevægelse fra overblik til detalje. Som i et leksikon: Læseren, der blot vil vide, hvad blodkar er, kan stoppe læsningen efter få linjer, mens den, der vil vide mere, kan fortsætte til sidste vene. Vi kan også kalde den slags tekst for en fordybelsepyramide: Jo dybere læseren dykker ned, des mere information kommer til syne eller bliver stillet til rådighed. Lagdeling modvirker information overload Fordele ved at skrive og præsentere emner og indhold i flere versioner (sammenfatning, kort version, komplet version osv.) er, at det reducerer information overload. Den enkelte læser eller bruger kan umiddelbart få præcis den mængde information, den pågældende har brug for om et emne. Din fordel som skribent er, at du kan servicere og betjene dine læsere mere effektivt og mere individuelt. Samtidig har du mulighed for at åbne døren for læsere med ingen eller lille interesse i et emne og invitere dem inden for i stoffet og gradvis "lokke" dem længere og længere ind i historien.

19 Wallace / Layered Text Princip-model for lagdeling 19 Lag 1. Fang den tilfældigt forbipasserende og træk ham ind. Kort og hurtig information. Her opbygges forventninger (Version: Kort) Lag 2: Substantiel information. Forventninger indfris - interessen skærpes for mere. (Version: Lang) Tips til lagdeling Fang læseren ind Giv overblik og valgmuligheder Videre til kort information Videre til substantiel information Videre til dyb information Videre ud på nettet... Løsningen er ikke at overvælde læseren fra start, men at åbne emnet småt og derefter tilbyde mere information. Læs mere Web Writing for Many Interest Levels by Nathan Wallace (May 18, 1999) Lag 3: Detaljerigdom, dybde, relaterede vinkler, specialviden (Version: Med alle detaljer). Må gerne være skrevet lidt indforstået. Imødekommer og tilfredsstiller den specielt interesserede læsers behov. Herfra også links til eksterne informationsressourcer.

20 Poynter Institute: Eyetrack III (2004) 20 Brugere fokuserer på websiders midterfelt, ser tekst før billeder og foretrækker tekst med korte afsnit. Poynters undersøgelse bragte for alvor eyetracking ind i forskningen af læsning på nettet Eyetrack III blev udgivet i 2004 af det journalistiske forsknings- og kursuscenter The Poynter Institute i St. Petersburg, Florida. Den var på tidspunktet den hidtil største undersøgelse af læsemønstre på nettet. Testen blev udført i december 2003 i San Francisco af Eyetools Incl. Og omfattede 46 testpersoner.testmaterialet var amerikanske nyhedswebsites. Poynter Eyetrack III er den mest bemærkelsesværdige af en række eyetrackundersøgelser fra det journalistiske forsknings og uddannelsescenter The Poynter Institute i St. Petersburg, Florida. Web: Eyetrack III viste måske mere end noget andet at læsning af websider går stærkt. Brugere er dybt rationelle med deres tid på nettet og benytter alle muligheder for at tidsoptimere. Brugere observerer og reagerer på webtekst på sekunder og er utålmodige efter at komme videre. Læsning af en overskrift sker på mindre end et sekund. Ofte iler brugere så hurtigt videre, at de kun når at opfange det første og det andet ord i en overskrift. Orienteringsfase Brugere kigger først i øverste venstre side, fordi det er her sidens centrale information eller budskab er placeret ofte i form af en overskrift. Sidens overskrift er ekstrem vigtig, fordi det er den brugere først kigger efter. Det første der typiske sker, når en bruger kommer ind på en ny webside, er at de lader øjnene flagre rundt på siden. Øjet springer rundt på brøkdele af sekunder og samlet indtryk: Er denne webside overhovedet noget for mig? Er designet imødekommende og troværdigt? Handler siden dens tekst og indhold - om det jeg er kommet efter? Ser teksten ud til at være let at læse? Er der et spændende sted at begynde? Ud fra disse superhurtige observationer beslutter brugeren igen på få sekunder eller brøkdele af sekunder om siden og teksten er værd at komme i gang med. Ikke overraskende sidder fingrene løst på musene hos nettets brugere. Der klikkes væk og videre, hvis brugeren oplever den mindste forhindring og ikke straks får indfriet sine forventninger.

21 Poynter / Eyetrack III 21 Midterfokus. Brugere har fokus på websiders midterfelt. I midterfeltet er der yderligere særligt fokus i venstre side - ude fra læseretningen fra venstre mod højre. Brugere scanlæser så hurtigt, at de ofte ikke når at læse hele overskrifter, men kun overskrifters første par ord. Kilde: Poynter Eyetrack III.

22 Poynter / Eyetrack III Ting der først og fremmest blokerer i orienteringsfasen: 22 Rodet design Uklar overskrift Massiv lang tekst ( Grå mur af tekst ) Hvis brugeren beslutter at blive på siden, er der ret tydelige gennemgående mønstre i brugeradfærd. Fokus på midterfelt Brugere kigger primært og massivt i websiders midterfelt. Mange brugere har et snævert synsfelt og fokuserer al eller næsten al opmærksomhed på websidens midterfelt eller centerfelt. Det betyder, at brugere let overser: Links i højre side (spalte) Fakta i faktabokse i højre side Alle typer af informationer og reklamer i højre side Navigationslinks (hoved- og lokalmenu) i venstre side Fokus på venstre side Brugere skimlæser så hurtigt ned over en webside, at de typisk kun når at se noget af eller den første tredjedel eller halvdel af overskrifter og tekstlinjer (venstresiden af teksten). Det betyder, at brugere let overser vigtige ord hvis de er placeret sidst eller sent i: Overskrifter Underoverskrifter Indledninger Mellemoverskrifter Punkter i punktopstillinger Fokus på korte tekster Brugere har tendens til at læse korte tekster først. Det virker som om brugere siger: Hvorfor læse en lang tekst og bruge tid på det hvis jeg kan læse en kort tekst der måske siger det samme. Med Andre ord: Hvorfor gøre det svært for sig selv. Typer af korte tekster som brugere har tendens til at læse først: Underoverskrift Billedtekster Faktatekster (faktabokse) Luftig tekst tiltrækker Korte tekst-afsnit får brugere til at læse. En tekst med korte afsnit (maks. to sætninger pr. afsnit) og linjeafstand mellem afsnit læses af dobbelt så mange som tekst med lange afsnit ( grå mur af tekst ). Det tilrådes at lave dobbelt linjeafstand mellem afsnit så teksten får et luftigt præg.

23 Poynter / Eyetrack III 23 Småtekster. Brugere har fokus på småtekster på websider, fx billedtekster. Den blå plet i billedteksten indikerer opmærksomhed og læsning Kilde: Poynter Eyetrack III. Brugere foretrækker luftig tekst fremfor massiv tekst ( grå mur af tekst ). Massiv tekst kan afskrække brugere fra af begynde at læse. Luftig tekst invitere brugere til at læse. Massiv tekst virker svær. Luftig tekst virker let. Luftig tekst er tekst med: Korte sætninger Korte afsnit Luft mellem afsnit (dobbelt linjeafstand) Mellemoverskrifter Mur af tekst. Webtekst præget af mur af tekst er mindre tilbøjelig til at blive læst af brugere, der foretrækker luftig tekst med korte afsnit. Kilde: Poynter Eyetrack III.

24 Poynter / Eyetrack III 24 Luftig tekst. Webtekst med korte afsnit og luft mellem afsnittene er luftig tekst. Testbrugerne i Poynters undersøgelse var dobbelt så tilbøjelige til at læse luftig tekst sammenlignet med mur af tekst. Kilde: Poynter Eyetrack III. Tekst fremfor grafik Tekst er bedre end flash og multimedia til at formidle fakta. Brugere kigger på tekst før de kigger på billeder. Tekst er på nettet bedre end billeder til at tiltrække brugeres øjne. Brugere foretrækker tekst-links fremfor banner-links. Designet tekstog-billed-grafik opleves og opfattes formentlig ofte som reklame (banner-annoncer) og ses ofte slet ikke. Dette fænomen kaldes banner-blindhed ( banner blindnes ). Brugere har radarøjne Brugere er ekstremt hurtigt opfattende og dygtige til at opfange selv små signaler fra websider. Det virker som om brugere har radarøjne, der skanner websider og tekster for ord og indhold af interesse for dem. Enkelte ord kan også selv om det ikke er fremhævet kommunikere meget stærkt. Det er ord med chok-værdi (fx sex, bandeord) eller ord der afspejler og omhandler egeninteresse hos brugere (fx gratis, rabat), der identificeres og opfanges af brugere. Læs mere Eyetrack III: What News Websites Look like through Readers Eyes, By Steven Outing - eyetrack-iii-what-news-websites-look-like-through-readers-eyes/

25 Jared Spool: Designing for the Scent of Information (2004) 25 Når brugere får fært ( scent ) af information læser, klikker og navigerer de websider og webtekster med stor sikkerhed. Stærk fært understøttes af nøgleord i overskrift, mellemoverskrifter, tekst og links Duft eller fært af information ("Scent of information") er en teori om brugeradfærd på websites. Brugere opfører sig som en sporhund eller et dyr på sporet af bytte eller føde. Jared Spool er en Boston, USA-baseret sotftwareudvikler og programmør, der leder firmaet User Interface Engineering (UIE). Spool har over 20 års erfaring i brugertesting og baserer sin rådgivning om brugergrænseflader og brugervenlighedsdesign på erfaringer fra tusinder af tests. Web: Fært udsendes af nøgleord (kaldet triggerord ) i tekst, linktekster, overskrifter samt af placering, billeder, layout m.m. Trigggerord er de stærkeste markører af fært på websider. Stærk "fært motiverer brugere til at klikke videre til de finder den ønskede information. Svag fært medfører at brugere opgiver jagten ". Brugere læser og klikker videre, når færten af information er stærk, og de ophører med at læse og klikke, når færten er svag. Det brugere først og fremmest kigger efter er nøgleord triggerord. Det er ord eller sæt af ord (fraser), som beskriver det emne, de leder efter og er interesserede i. Det er det eller de ord, de har i hovedet ord der for dem beskriver, hvad de interesserer sig for. Hvis de ser en tekst, der indeholder nøgleordet, er de tilbøjelige til at læse teksten. Hvis de ser en link med nøgleordet i linkteksten, er de tilbøjelige til at klikke. Pointen er ikke blot at brugere har blik for nøgleord, men også at nøgleord kun fungerer, hvis de er i øjenhøjde med brugeren. Websitet skal optage brugerens sprog og anvende brugerens ord. Hvis brugeren tænker biograftur og webteksten siger kulturel oplevelse så er der ikke fært, genkendelse, læsning eller klik. Teorien om Scent of Information er ikke formuleret af Jared Spool, men af Palo Alto Research Center (PARC), der drives af Xeroxkoncernen, i Californien. Spools bidrag er, at han og hans medarbejdere i User Interface Engineering i Andover, Massachusetts, har testet og dokumenteret teorien samt beskrevet den. Brugere har radarblik for triggerord Netop fordi et nøgleord er aktivt i hovedet på en bruger, når brugeren scanner websider for tekst og links, har brugere en særlig evne til at genkende og få øje på samme nøgleord, når det optræder i tekst og links.

26 Spool / Scent Vore undersøgelser viser igen og igen at på velorganiserede websider springer triggerord i øjnene på brugere uanset hvor meget andet indhold der findes på websiden. Barnevognssyndromet Dette fænomen kalder jeg (nup) barnevognssyndromet. Det unge par der får barn og anskaffer barnevogn har særlig interesse og særligt blik for andre pars barnevogne, når man går tur. Samme gælder for nye bilejere. Se, dér er en bil lige som vores. Fænomenet radarøjne hos brugere af websider dokumenteres også fra anden side. Betydningen af dette er stor. Det overdrevne fokus på korte og simple websider er en fejltagelse. Websider kan være komplekse, tekster og websider kan være lange, der kan være mange links på en webforside forudsætningen er dog, at tekst og indhold er organiseret og designet (struktureret) på en god og logisk måde. Vær ikke bekymret for, om webtekster og websider er for lange. Vær bekymret for, om der er de nødvendige triggerord i teksten. Dette går imod alt hvad forskningen har sagt om at skrive kort. Men Spool og hans team fastholder, at deres undersøgelser viser, at det ikke er korthed, men triggerord det drejer sig om med hensyn til vellykket webtekst. Brugere scroller At brugere ikke scroller er en myte. Brugere scroller dvs. ruller ned ad websider. Men designet skal understøtte scrollning, ikke modarbejde det. At scrollning er en rutine for brugere understøtter antagelse om at websider ikke behøver være korte. Vellykkede websider kan godt være lange. Scrollning kan dog ødelægges af scroll stoppers, fx et websidedesign med vandrette linjer, som falsk indikerer at siden slutter. Websiden skal indikere et nedadgående flow, der tydeligt fortæller brugere, at der er mere på websiden nedenfor. Links skal ligne links Links skal tydeligt se ud som links. Web har vænnet brugere til at et link ser ud som blå tekst med streg under. Brugere kigger efter blå tekst med streg under og genkender det som links. Hvis links har et andet design fx ikke er blå og ikke har streg under vil brugere være mindre tilbøjelige til at genkende det som et link. Link der er kamoufleret som grafisk designede knapper vil alt andet lige være mindre genkendelige som links en rene tekstlinks i klassisk link-form. Links skal være lange Spool og hans team har undersøgt og sammenlignet et stort antal testpersoners klik-forløb gennem websites. Undersøgelserne viser, at længden af linktekst er afgørende for, om brugere fejler eller får succes med at finde, hvad de leder efter. Lange links på mellem syv og 12 ord er mere tilbøjelige til at bringe brugere frem til informationer, de søger end kortere links. Hvorfor er links med mange ord bedre en korte links med et eller få ord? Fordi lange linktekster med fem-12 ord har større sandsynlighed for at indeholde de rigtige triggerord end linktekster med et-to ord. 26

27 Spool / Scent Linktekster med flere end 12 ord har tendens til at fungere mindre effektivt, fordi linktekstens nøgleord kommer til at gemme sig i den omgivende tekst. Overskrifter og link-tekster skal være informative og tydelige Det må frarådes at prøve at være sjov eller smart i linktekster. Man må godt være kedelig, blot linkteksten er informativ, klar, tydelig og præcis. Jared Spool: Clarity always trumps fun. Klarhed og tydelighed er altid bedre end at prøve at være sjov. Også selvom det er fristende at bruge ordspil, smart reklamesprog, intern jargon, fagsprog eller drillende sprog. Obskurt og uklart sprog svækker færten og frustrerer brugere. Brugere søger først, når de forgæves har kigget efter triggerord En af myterne om webadfærd er, at brugere altid går direkte til søgeboksen. Det gælder på nogle typer af websites, men er ikke udtryk for generel webadfærd. Spools brugertests viser, at brugere scanner websider for triggerord eller genkendelige synonymer og kun, hvis de ikke kan finde triggerord på websiden, går de til søgefunktionen, som en sidste udvej. Menu er har sjældent stærk fært Menutekster er per definition abstrakte, fordi de er overskrifter for brede emnekategorier. Men jo bredere og mere generelt en menutekst er, des mindre vil teksten være tilbøjelig til at indeholde triggerord og have fært. Af samme grund er det kritisk vigtigt, at webtekster indeholder links med tydelige triggerord, som kan føre brugere videre til relaterede emner og informationer på websitet. Læs mere Designing for the Scent of Information, UIE, Boston, USA

28 28 Update & 3F: Eyetrack 3F (2009) Den første, store danske eyetrack-undersøgelse bekræftede, at netlæsemønstre dokumenteret i amerikanske undersøgelser også er gældende for danske brugere Eyetrack 3F er den første større eyetrack-undersøgelse af danske internetbrugeres læsemønstre på nettet. Projektet er gennemført i i samarbejde mellem medieforskningscentret UPDATE og fagforbundet 3F. Eyetrack 3F er en undersøgelse gennemført i regi af medieforskningscentret Update og den faglige organisation 3F i Undersøgelsen omfattede 17 3Fmedlemmer og en kontrolgruppe på 3 journalister uden tilknytning til 3F. Læsemønstre Testpersonernes generelle læsemønstre stemte overens med de læsemønstre på nettet som er påvist i internationale eyetrackingundersøgelser. Web: eyetrack Midterfokus.Brugere har overvejende fokus på websiders midterfelt og er mindre eller slet ikke tilbøjelige til at kigger i højre og venstre side. I dette tilfælde ser testpersonen overhovedet ikke uden for websidens midterfelt og ser fx ikke informationerne i faktaboksene til højre. Kilde: Eyetrack 3F.

29 Eyetrack 3F 29 F-mønster. Læsning i F-mønster blev først noteret af Jakob Nielsen i amerikanske eyetrackundersøgelser. F-mønster blev også registreret i læsning af danske nyhedstekster i Eyetrack 3F-undersøgelsen. I toppen af teksten læses linjerne helt ud se de markante røde felter i toppen af nyhedsteksten. De udgør de to vandrette bjælker i F-mønsteret. Længere nede i teksten bliver læsningen overvejende lodret - markeret mede det lodrette røde felt. Her læses linjerne ikke helt ud. Læsningen bliver mere scannende og sporadisk. Kilde: Eyetrack 3F. Eyetrack 3F-undersøgelsens testpersoner: Kiggede først i midten og toppen af websider Fastholdt fokus på midten af websider - med tendens til at overse informationer i websiders yderkant Havde tendens til at kigge mest i venstre side af overskrifter og tekster Læste websider i F-mønster Var flittige læsere af mellemoverskrifter

30 Eyetrack 3F 30 Mellemoverskrifter. Brugere har tendens til at scanlæse webtekster. Læsning af mellemoverskrifter er en udbredt del af denne scanlæsning. Overalt i tekster med mellemoverskrifter kunne undersøgelsen dokumentere øget kignig og læsning. Mellemoverskrifter er et stærkt værktøj til at understøtte læsning og forståelse af tekst. Kilde: Eyetrack 3F. Svage læsere Langsom, usikker læsning og begrænset overblik over websider var udbredt blandt undersøgelsens testpersoner. Undersøgelsen viste markante forskelle i læsemønstre mellem forskellige typer af testpersoner. Pløjelæsning af webtekst læsning ord for ord og linje for linje og genlæsning af ord og linjer var udbredt. En stor andel af testpersoner var ude af stand til - eller havde store vanskeligheder med - at få øje på informationer uden for websiders midterfelt. Sammenlagt havde otte af undersøgelsens 17 3F ere svarende til 47 procent - en netlæseadfærd, som karakteriserer en svag læser på nettet. Alle testpersoner, der beskrev sig selv som ordblinde, tilhørte undersøgelsens gruppe af svage netlæsere. To af seks 3F tillidsrepræsentanter tilhørte gruppen af svage læsere på nettet. En af undersøgelsens to etniske 3Fmedlemmer tilhørte gruppen af svage læsere på nettet. Til sammenligning tilhørte ingen af undersøgelsens kontrolgruppe af journalister gruppen af svage læsere på nettet. Informationstekst Omskrivning af webtekst gjorde en forskel og medvirkede til at ændre testpersoners læsemønstre i retning af hurtig og mere effektiv skimlæsning. I en sammenlignende test af omskreven informationstekst var 3F-testpersoner i gennemsnit 42 procent hurtigere til at finde svar i en omskreven tekst end i den oprindelige tekst Forbedringerne svingede blandt undersøgelsens 3F ere mellem procent Omskrivning af webtekst var mindre effektiv i lange tekster. Mange 3F ere havde problemer med at navigere lange websider

31 Eyetrack 3F Spredning af samhørende informationer forskellige steder i en tekst uklar struktur i tekst - medvirkede til at skabe misforståelser blandt testpersoner Nyheder Læsning af nyheder fra 3F var en langsommelig og vanskelig opgave for mange af undersøgelsens 3F-medlemmer. Hver fjerde 3F er opgav i tests at læse nyheder. Testpersoner viste i fri læsetest beskeden interesse for at læse 3Fnyheder. Af 17 3F-testpersoner brugte testpersoner det meste af deres fri testtid på faglige emner og informationer 3 fordelte deres testtid ligeligt mellem faglige emner og nyheder 2 brugte mest tid på nyheder Omskrivning af 3F-nyheder på forskellig måde gave ikke entydige resultater. Billeder. Brugere ser på billeder med mennesker, især hvis ansigterne er smilende. Derimod tiltrækker arkivbilleder med generelle motiver ikke opmærksomhed. Kilde: Eyetrack 3F. Billeder Eyetrack 3F viste, at billeder ofte var det første sted, testpersoner kiggede på en webside, men også at billeder med tematisk motiv (arkivbilleder) ikke blev betragtet nærmere. Billeder med personer blev betragtet mere opmærksomt end andre billeder: Billeder med glade ansigter tiltrak særligt mange kig Billeder med triste eller kolde ansigter blev kun kigget lidt eller slet ikke I billeder med tekst blev teksten i billedet læst Læs mere Download og læs mere om Eyetrack 3F-I 2008 på

32 Jakob Nielsen: Mobile Content is Twice as Difficult (2011) 32 Det er meget sværere at læse og forstå information på en lille mobilskærm. Anbefalingen er at skrive ultrakort til mobilen og flytte sekundær information til underliggende sider. Det er 108 procent sværere at forstå information, der læses på en mobil skærm. Årsagen er, at der er meget lidt synlig kontekst; samtidig er den menneskelige korttidshukommelse svag. Jakob Nielsens undersøgelser viser, at brugere typisk har travlt, når de bruger mobilen til at finde og læse information. Jakob Nielsen og hans firma NN Group gennemførte i slutningen af 2000-ognullerne en række undersøgelser af læsning på mobile skærme. Her hovedresultater. Læs også om Jakob Nielsen i denne mikrobog på side 9. Web: articles/mobile-content -is-twice-as-difficult/ Det modsatte scenarie, at brugere går på mobilen for at slå ventetid ihjel og dermed ikke er travle, betragtes af Nielsen som mindre betydningsfuldt. Hovedbudskabet er, at de fleste besøg på mobilen er målrettede, og at brugere har minimal tid til at løse opgaverne, de stiller sig. Jakob Nielsen viste allerede i 1990erne (side side 9), at brugere foretrækker koncis og ordknap skrivestil på nettet. Mobil brug understreger og forstærker dette synspunkt og trækker det til grænsen. At skrive kort er for langt for mobil. Ultrakort anbefales. Hvordan skriver man ultrakort til mobil? Ved at flytte sekundær information til underliggende sider. Den første side og tekst, som brugere ser, skal være nådesløst fokuseret på minimal og nødvendig information nemlig kun den information som er nødvendig for at belyse eller begrunde topprioriteret information eller budskab. Det er en svær opgave at beslutte, hvad der er sekundær information og flytte den til underliggende sider, fordi dette ofte er ensbetydende med, at mange brugere aldrig vil se den. Beslutningen bliver lettere af at vide, at hvis man gør første side tung, så er der ingen brugere, der vil læse noget overhovedet! Det er bedre at fokusere første side og tekst og give særligt interesserede brugere mulighed for at dykke ned i sekundært indhold via links. Hvorfor er det sværere at læse på en mobil? Langsomme downloads Intet fysisk tastatur til at skrive Ingen mus at vælge med Lille skærm, ofte med meget lille skrift

33 Nielsen / Mobile Content 33 Websites der ikke fungerer på mobilskærmen Apps, der fungerer dårligt eller inkonsistent Alt i alt er det meget vanskeligere at læse information, når det sker gennem et nøglehul. Den lille skærm er anledning til mere vanskelig læsning, af to grunde: Brugere kan se mindre af teksten på ethvert givet tidspunkt. Brugere er således afhængige af en ofte fejlbehæftet korttidshukommelse, når de skal søge at forstå noget, som ikke er fuldt beskrevet og forklaret inden for det givne skærmbillede Brugere må flytte og bevæge sig oftere og mere, ved at scrolle til andre dele af teksten og siden i stedet for simpelthen at flytte øjet og kigge på det Scrolling introducerer tre problemer: Det tager mere tid, hvilket belaster hukommelsen Det flytter opmærksomhed væk fra problemet til den sekundære udfordring med at finde den relevante del af teksten og siden Det giver problemer med at genfinde den tidligere placering i teksten Jakob Nielsens anbefaling er, at der skal skabes en særlig mobil version af indholdet og specifikt, at komplekst indhold skal omskrives til en kortere version, hvor sekundær information flyttes til underliggende sider.

34 Danmarks Medie og Journalisthøjskole: EyePad (2014) 34 En undersøgelse af brugen af og læsning på tavler bekræfter, at overskrifter spiller en afgørende rolle for brugeres valg af nyheder. Billeder spiller kun en mindre rolle for brugeres valg. Undersøgelsen viser, at tavlen har etableret en fast plads i familielivet hos testbrugere, hvor den især bliver brugt morgen og aften. Den er lettere at have på morgenbordet end en PC, og om aftenen er den tilsvarende mere handy i sofaen end computeren. Om aftenen bliver tavlen typisk brugt sideløbende med tv-kigning, som både alternativ og supplement til tv-programmer. EyePad er slutresultatet af en undersøgelse af danskeres læsning på tavler, gennemført Undersøgelsen noterer, at 44 procent af danskerne har en tablet i hjemmet og at brugen af tablets er stigende. Web: nyheder/view/tabletundersogelse-givermediehusene-input-og -losninger Tavlen er primært et sofamedie i hjemmet og kommer sjældent uden for døren, bortset fra ferierejser og enkelte møder. Tavlen indgår i det den amerikanske mediekonsulent Mario Garcia kalder the media quartet, nemlig TV PC Tavle Mobil Sådan læses der på tavler En af de centrale pointer i rapporten er, at overskrifter er uhyre vigtige for den måde, som brugerne finder og udvælger deres læsestof på men at der ikke bliver arbejdet særligt målrettet med overskrifterne ude på webredaktionerne Til gengæld afslører rapporten, at forbrugere ikke bruger de mange billeder til ret meget og at disse sjældent har betydning for, om vi vælger at læse en artikel eller ej. Læsning på Berlingske nyheds-app Testpersoner så gennemsnitligt 6 nyhedshistorier, før de traf et valg om at læse og klikkede på en historie