Pædagoguddannelsen i Jelling

Transkript

1 STUDIEPLAN Gældende for hold 09S Traineepædagoguddannelsen 3. og 4. studieår Pædagoguddannelsen i Jelling Juli

2 Indhold STUDIEPLAN Studieplanens opbygning på 1. studieår: Tillæg til studieplan: Semesterplaner: Undervisningsplaner: Praktikhåndbog: International praktikhåndbog: Pædagoguddannelsen i Jelling: Undervisnings-studie- og læringsformer model: Studie- og læringsformer: Læringsrum: Den studerendes læring: Organisering i studiegrupper: Forelæsninger og holdundervisning: Faglig vejledning og workshops: Procesvejledning: Pædagogisk Værksted: Deklarationer: Hvordan arbejdes der med deklarationer? Indhold i deklarationen: Studievejledning Study support centret: Studiekontoret: Mentorsamtaler: Introduktion til studieteknik: Fronter: Indledning: DKK Specialiseringsforløbet og Modul 5 i Kulturel Iværksætteri: Specialiseringsretningerne i pædagogik Linjefagene SKB: VNT:

3 6.2.5 UMD: Kulturel Iværksætteri Oversigt over kompetencemål og CKF-er i specialiseringsforløbet: Specialiseringsretningerne Sundhed, Krop og bevægelse Værksted, Natur og Teknik Udtryk, Musik og Drama Kulturelt Iværksætteri Praktikforberedelse til 3. praktik: Indledning: Studiedage i praktikperioden: Studiedagene har fokus på: Indledning: Specialiseringsrapporten: Pædagogik: Linjefag: SKB: VNT: UMD Bachelorprojekt: Uddannelsens organisering: Portfolio: Den elektroniske portfoliostruktur: Den fysiske portfolio: Portfolien består af følgende rum: Praktik: Kulturelle - og studiesociale aktiviteter: Møde - og deltagelsespligt: Sygemelding i praktikperioder: Internationalisering: Studierejse: IT i uddannelsen: Biblioteket:

4 8.10 Evaluering: Forlagt undervisning: Fagenes signalement, faglige kompetencemål og CKF: Traineepædagoguddannelsen: Optagelsesbetingelser: Deltagerbetaling og Extras: Undervisningens tilrettelæggelse: Praktikkens tilrettelæggelse: Mentor og supervisor: Kulturelt Iværksætteri: Afbrydelse af traineeaftalen: Prøver Prøven i Dansk, Kultur og Kommunikation Eksamensprojekt Kulturelt Iværksætteri (KI): Prøven i specialisering: Prøven i Pædagogik: Prøven i Linjefag: Prøven i bachelorprojektet Generelle bestemmelser ved prøver: Prøvens varighed: Gruppefremstillet produkt: Omprøve: Sygdom: Klager: Dispensation: Den skriftlige prøve: For alle skriftlige opgaver gælder: Opgaven skal indeholde: Litteraturlisten skal indeholde: Prøve på engelsk: Biblioteket anbefaler at litteraturlisten skrives på følgende måde: Ordliste: Funktioner ( ) - og definitioner:

5 Indledning: Studieplanen ved Pædagoguddannelsen i Jelling er en beskrivelse af, hvordan pædagoguddannelsen tilrettelægger rammerne for undervisningen og er skrevet på baggrund af den fælles studieordning for pædagoguddannelserne i Univercity College Lillebælt. Den fælles studieordning er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, af 13. marts Denne studieplan er en plan for Traineepædagoguddannelsens 3. og 4. studieår, og 7. semester. Studiet er tilrettelagt og organiseret som den ordinære pædagoguddannelse. Uddannelsen lægger endvidere vægt på, at de studerende tidligt i studiet erhverver sig en række lærings- og studiekompetencer, der gør dem til kompetente studerende på en evt. videregående uddannelse. Pædagoguddannelsen i Jelling tilbyder et udfordrende læringsmiljø, der er baseret på forskellige og afvekslende studieformer. De studerende er primært organiseret i studiegrupper omkring en procesvejleder. Undervisningen foregår som forelæsninger, holdundervisning, institutionsbesøg, workshops og faglig vejledning, hvor der lægger op til løsning af studieøvelser og feltopgaver og lignende i en portfolio- og deklarationsstruktur. Der er desuden fokus på læring som inddrager krop, håndværk, natur og æstetiske læreprocesser. Pædagoguddannelsen er organiseret således at: Partnerskabsaftalen med Vejle kommune betyder at institutioner og sociale tilbud tilbyder at stille undervisere til rådighed i temaer og projekter hvor professionen har relevant og særlig viden. Der udbydes en række Extra undervisningstilbud, efterspurgt af bl.a. Vejle kommune og andre der indgår i partnerskabsaftale med uddannelsesstedet. Disse Extras kan tilkøbes til traineestuderende samt øvrige studerende. Relationen mellem praktikinstitution og uddannelsessted styrkes gennem praktikvejledernes tilstedeværelse som medbedømmere ved den interne 1. årsprøve. Kulturel Iværksætteri er et projekt som skal ses i tæt sammenhæng med uddannelsens pædagogiske, kulturelle og linjefagsfaglige dimensioner. De 4 moduler tilrettelægges således, at modulerne har indbyrdes sammenhæng fra første til tredje studieår. I slutningen af 5. semester afholdes en intern prøve. Med venlig hilsen Michael Laursen Uddannelseschef ved Pædagoguddannelsen i Jelling University College Lillebælt 5

6 1. Studieplanens opbygning på 1. studieår: Studieplanen indledes med en oversigt over de undervisnings- studie og læringsformer, der er ved pædagoguddannelsen i Jelling. For overskuelighedens skyld, er dette afsnit markeret med den røde farve. Herefter følger et afsnit med en beskrivelse af uddannelsens 3. Studieår, der har følgende tema: Den pædagogiske profession. For overskuelighedens skyld, er dette afsnit markeret med den blå farve. En beskrivelse af uddannelsens 4. studieår, der har temaet: Den kompetente pædagog, markeret med farven orange. Afsnittet som handler om uddannelsens organisering er markeret med den lilla farver og prøveafsnittet er markeret med den olivengrønne farve. Den semesteransvarlige gennemgår studieplanen med det konkrete optags studerende senest 4 uger efter studiestart og planen drøftes igen med henblik på evt. justeringer ved afslutning af 5. semester. Hvert år fremlægges og drøftes studieplanen i studieplansudvalget, med henblik på en justering i forhold til det efterfølgende års optag. 2. Tillæg til studieplan: 2.1 Semesterplaner: Forud for hvert semester udarbejder den semesteransvarlige en semesterplan, der er en skematisk oversigt over hvilke fag, projekter m.v., der er i semestret og deres placering i forhold til hinanden. Derudover afholder den semesteransvarlige regelmæssige møder med optaget, hvor semesterplanen præsenteres, drøftes og justeres. Målet er at medvirke til, at den studerende får overblik og ser sammenhæng i studiet. Semesterplanen forefindes på Fronter senest 10 dage før semesteret begynder. 2.2 Undervisningsplaner: Til det enkelte fagforløb eller projektforløb udarbejder underviserne en undervisningsplan. Undervisningsplanen indeholder en beskrivelse af: Mål, indhold, litteratur, national- og international forskning samt dokumentations- og studieopgaver Fordeling af faglige kompetencemål, CKF og indhold Tilrettelæggelse af forløbet herunder deltagelsespligt, undervisnings- og studieformer Evalueringsform og -metode Undervisningsplanen forefindes på Fronter, senest 10 dage før undervisningen begynder. 2.3 Praktikhåndbog: Praktikhåndbogen indeholder alle forhold vedrørende den studerendes praktik i uddannelsen. Praktikhåndbogen ligger på Fronter, og på USB-stik. 2.4 International praktikhåndbog: Den internationale praktikhåndbog indeholder alle forhold vedrørende den studerendes praktik i udlandet. Den internationale praktikhåndbog ligger på Fronter, og på USB-stik. 6

7 3. Pædagoguddannelsen i Jelling: Pædagoguddannelsen i Jelling har en særlig profil som er beskrevet og tilrettelagt i studieplanen, hvor der er fokus på: Traineepædagoguddannelsen, som er baseret på et formaliseret partnerskab mellem uddannelsesinstitutionen og den pædagogiske profession. På traineeuddannelsen er den studerende tæt knyttet til en pædagogisk arbejdsplads og har her en fast mentor, som følger den studerende gennem hele uddannelsesforløbet. Studiet er tilrettelagt og organiseret som den ordinære pædagoguddannelse. Der er dog udarbejdet en særskilt studieplan for traineestuderende, der endvidere rummer beskrivelser af det formaliserede partnerskab. Vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor den første praktikperiode på 1. studieår, forløber parallelt med uddannelsesfaglige elementer. Således understøttes den studerende i, at anvende sine praksiserfaringer fra praktikken på uddannelsesinstitutionen, samt at anvende sin faglige viden og refleksioner fra uddannelsesinstitutionen i praktikken. Kulturel Iværksætteri, der er et projekt med særlig fokus på foretagsomhed i det pædagogiske arbejde, i foreninger, på arbejdspladser m.v. Projektet er integreret i pædagoguddannelsen og skal bidrage til at udvikle fagene, igangsætte og gennemføre kulturelle projekter. Kulturel Iværksætteri afsluttes på 5. semester med en fremlæggelse for de ordinære studerende og en eksamen for traineestuderende. Pædagoguddannelsen i Jelling har som mål at understøtte, motivere og engagere pædagogstuderende til at blive dygtige, innovative og kompetente pædagoger. Pædagoger der er optaget af et tæt samarbejde med institutioner om udvikling af tilbud, som kan bidrage til fremtidens velfærdsløft. De kompetencer, der arbejdes med i Pædagoguddannelsen i Jelling, tager udgangspunkt i de tre kompetenceniveauer: At kunne udføre pædagogisk arbejde i en given pædagogisk praksis. At kunne argumentere for -, at kunne undersøge -, at kunne planlægge-, at kunne dokumentere og reflekter over handlinger i pædagogisk praksis. At kunne evaluere og forholde sig kritisk udviklende til sig selv som pædagog og til det pædagogiske arbejde og dets vilkår. Udviklingen af kompetencerne foregår parallelt og løbende gennem hele uddannelsen og suppleres i praktikken af praktikperiodernes kompetencemål. 7

8 4. Undervisnings-studie- og læringsformer model: Undervisnings - studie- og læringsformer Læringsrum: Den studerendes eget arbejde organisering i studiegrupper forelæsninger - undervisning og studieøvelser faglig vejledning og workshop - procesvejledning 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Tema: Den pædagogiske relation Tema: Den pædagogiske institution Tema: Den pædagogiske profession Tema: Den kompetente pædagog Fag: Pædagogik Kulturel iværksætteri Individ, institution og samfund Praktik Linjefag Kulturel iværksætteri - Specialisering Dansk kultur og kommunikation - Kulturel iværksætteri - Pædagogik Fag: Praktik Tværprofessionel element Pædagogik - Individ, institution og samfund Linjefag Studietur Dansk Kultur og Kommunikation Fag: Dansk Kultur og Kommunikation Kulturel iværksætteri Specialiserings retninger Linjefag Praktik Fag: Pædagogik - Linjefag Prøver: 1. Års prøve Prøver: Tværprofessionel element Individ, institution og samfund Prøver : Dansk kultur og kommunikation Kulturel Iværksætteri Prøver: Specialisering Pædagogik Linjefag - Bachelor Læringsindhold: Lære at lære Proces orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Produkt orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Produkt orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Formidling af proces Produkt orienteret indhold Pædagogisk Værksted Portfolio deklarationer individuelle studiesamtaler mentorsamtaler (trainee) studievejledning study supportcenter studieteknik studiekontor bibliotek - fronter 8

9 4.1 Studie- og læringsformer: Pædagoguddannelsen i Jelling tager højde for, at de studerende er forskellige og lærer på forskellige måder, og tilbyder derfor varierede studei- og læringsformer, der på forskellig vis understøtter de studerendes læring. Studiets organisering har til formål at understøtte arbejdsformer, der anerkender de studerendes evne til i samspil med hinanden, undervisere og praksisfeltet at kunne finde frem til og forholde sig til relevant viden. Undervisningens og arbejdsformernes tilrettelæggelse understøtter, at den studerende producerer viden i fællesskab med andre og, at der opøves en evne til at være kritisk reflekterende over egne læreprocesser (=lære at lære). Portfoliostrukturen anvendes som ramme for den studerendes læring. I portfolien dokumenteres de læringsmæssige overvejelser, og hvordan den studerende ser viden og færdigheder i forhold til den pædagogiske profession/praksisfeltet. Portfolien understøtter, at den studerende arbejder med forskellige vidensordener, herunder at den studerende både tilegner sig relevant viden, men også reflekterer over denne viden og sætter den i relation til pædagogisk praksis. Portfolien fungerer således som den studerendes opsamlingsrum for akkumuleret viden og refleksion i studiet og anvendes som afsæt ved de afsluttende rapporter og prøver. Som en del af portfoliostrukturen tilbydes forskellige læringsaktiviteter og læringsrum. Nogle læringsrum er organiseret af de studerende selv (eget arbejde og studiegruppearbejde), andre er organiseret i samarbejde med underviserne (procesvejledning og faglige workshops) og nogle er organiseret af underviserne (holdundervisning og forelæsninger). Disse læringsrum indgår i studiet og bidrager dermed både til en høj grad af frihed og medbestemmelse samt en høj grad af tryghed og struktur. 4.2 Læringsrum: På pædagoguddannelsen i Jelling er der fokus på både undervisning og læring. Undervisningen anskues bredt og kan antage mange og forskellige former. Her tilbydes bl.a. forelæsninger, holdundervisning, workshops og vejledning i studiegrupper. Al undervisning har til formål at understøtte den studerendes læring. 4.3 Den studerendes læring: At studere betyder at den studerende arbejder selvstændigt med at finde frem til, konstruere og skabe ny viden samt at være kritisk reflekterende. I forhold til denne. I studiearbejdet skal den studerende fortløbende bringe faglige-, professions- og læringsperspektiver i spil med hinanden. Den studerendes forventes at tage medansvar for egen læring og at være aktiv og engageret på følgende områder: Den studerende forventes at yde en personlig indsats i forhold til såvel det faglige indhold i undervisningen, som den studerendes egne læreprocesser. Det forventes, at den studerende forbereder sig til og deltager i den planlagte undervisning, herunder undervisning i tilknytning til praktik, temaarrangementer m.m. Den studerende fastholder og dokumenterer egen indsats i den personlige portfolio. Den studerende forventes at yde en samarbejdende indsats i forhold til studiegruppen og bidrager konstruktivt til de faglige opgaver, som gruppen skal løse. Gruppen fastholder og dokumenterer gruppens indsats i gruppens portfolio. Den studerende forventes at yde en deltagende indsats i forhold til de tre vejledningsformer: Procesvejledning, faglig vejledning og professionsvejledning ved supervisor. Her forventes det, at gruppen af studerende forud for vejledningen har forholdt sig til, hvad der ønskes vejledning på, samt at hver enkelt studerende aktivt deltager under vejledningen. 9

10 Den studerende har under studiet til opgave at skabe gode rammer for eget arbejde. I biblioteket er der gode muligheder for studiearbejdspladser f.eks. grupperum og læsesal. Derudover kan den studerende arbejde i musik-, værksteds- idræts- og naturlokaler. 4.4 Organisering i studiegrupper: De studerende organiseres fra studiestart i studiegrupper, hvortil der knyttes en proces- og professionsvejleder. Studiegrupperne mødes og arbejder sammen om bl.a. læste tekster, boglige og fysisk konkrete studieøvelser og projekter. Studiegrupperne udarbejder en kontrakt som beskriver hvordan arbejdet skal foregå i studiegruppen. Hvilke forventninger er der til samarbejdet samt til forberedelse, fremlæggelse af studieøvelser og deklarationer. Studiegruppen planlægger selv hvornår og hvor, arbejdet i gruppen finder sted. Hver studiegruppe mødes med sin procesvejleder ca. 1 gang ugentligt til vejledning. Studiegrupper med samme procesvejleder udgør et hold. Procesvejlederen samler jævnligt holdet for at dele viden og erfaringer om studiearbejdet på tværs af grupperne og ikke mindst for at skabe og opleve fællesskab gennem sociale aktiviteter. Uddannelsesstedet forventer at den studerende er til rådighed for aftalt arbejde i studiegruppen mellem 8.00 og i det tidsrum, hvor der ikke er udmeldt undervisnings og vejledningsaktiviteter. 4.5 Forelæsninger og holdundervisning: Igennem studiet tilbydes den studerende forskellige strukturerede undervisningsforløb, der har til formål at præsentere et fagligt indhold udvalgt af underviseren. Disse undervisningsforløb kan enten basere sig på forelæsninger for hele optaget eller holdundervisning. Holdundervisningen lægger op til den studerendes aktive deltagelse i form af eksempelvis fremlæggelser, diskussioner, aktiviteter, ekskursioner og feltarbejde. I forelæsningen er det primært underviseren, der formidler stoffet, men også her kan den studerende forvente at blive udfordret til deltagelse i forskellige aktiviteter som f.eks. summeøvelser, fortællinger, brainstorms og dilemmaspørgsmål. Målet hermed er at igangsætte refleksioner i forhold til det faglige indhold. Forelæseren inddrager eksempler fra praksis i forelæsningen, ofte i relation til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. De studerendes erfaringer fra praksis kan desuden inddrages i forelæsningen som praksisfortællinger. Til undervisningen knyttes forskellige typer studieøvelser. Disse studieøvelser kan lægges både forud for og efter undervisningen. Den første type studieøvelse er en øvelse, som den studerende arbejder med individuelt; den er desuden forberedelse til studiegruppearbejdet. Den anden type studieøvelse er en øvelse, som gruppen arbejder med på baggrund af den individuelle studieøvelse. I studieøvelserne arbejdes med forskellige udtryks og erkendelsesformer. I forlængelse af arbejdet med studieøvelsen udarbejder gruppen en deklaration, som sendes til procesvejlederen som udgangspunkt for vejledning. Studieøvelser kan i perioder udformes som længerevarende projekter, der afsluttes med mindre rapporter og fremlæggelser. Studieøvelser, herunder projekter, vil jævnligt inddrage praksisfeltet. De studerende kan løbende forvente at blive inddraget/deltage i pædagoguddannelsens udviklingsarbejde og praksisforskning som en del af undervisningen. 10

11 4.6 Faglig vejledning og workshops: En anden form for undervisning er faglig vejledning og workshops, hvor formålet er at understøtte de studerende i tilegnelse og konstruktion af viden i forbindelse med de konkrete fag. Den faglige vejleder tilbyder holdet vejledning løbende i forbindelse med en forelæsningsrække/undervisning. De studerende er medbestemmende af indholdet i den faglige vejledning. Her får den studerende og studiegruppen sammen med holdet mulighed for at få afklaret forståelsesspørgsmål, der er opstået i forbindelse med forelæsningerne eller studiearbejdet. Til faglige vejledning fremlægger studiegrupperne eget studiearbejde og på baggrund heraf uddybes, diskuteres og perspektiveres centrale faglige emner, dilemmaer og/eller erfaringer fra praktikken. Flydende vejledning er vejledning, hvor underviserne går rundt til de forskellige studiegrupper, og støtter dem i det arbejde, som de er i gang med. Dette kan være arbejde med såvel studieøvelser, praktiske færdigheder og projekter. Workshops kan være forskellige faglige oplæg med efterfølgende drøftelser eller et forum hvor studiegrupperne medbringer en studieøvelse, et produkt mv. som fremlægges med efterfølgende vejledning og drøftelse. 4.7 Procesvejledning: Procesvejledningen er en undervisningsform, der har til formål at udfordre den studerendes viden. Fokus er her de iagttagelser, refleksioner og erfaringer den studerende og studiegruppen har erhvervet igennem undervisningen, arbejdet med studieøvelser og i praktikken. Procesvejlederens opgave er at stille relevante spørgsmål til både det faglige indhold samt til gruppens arbejds- og læreproces. De studerende får herved mulighed for yderligere refleksioner over både det faglige indhold, den måde gruppen har struktureret sit arbejde og samarbejdet i gruppen. Procesvejlederen retter fokus mod de muligheder og begrænsninger de studerende har skabt igennem deres studiearbejde, ved at stille spørgsmål, så den enkelte studerende får mulighed for at udfordre og udvikle sin viden. Udgangspunktet for procesvejledningen er en deklaration over studiegruppens arbejde (se afsnit om deklarationer nedenfor). Denne deklaration medbringes til procesvejledningen sammen med en dagsorden med tydelig angivelse af det indhold som der ønskes vejledning i. 5. Pædagogisk Værksted: Pædagoguddannelsen i Jelling har vi etableret et læringsrum, der har fokus på at lære at lære. Dette læringsrum kaldes pædagogisk værksted. Det pædagogiske værksted foregår løbende igennem hele studiet og værkstedet vil basere sig på forskellige oplæg om forskellige værktøjer, der på forskellig vis støtter den studerende i at lære at lære. Nedenfor følger en oversigt over de mest centrale værktøjer. 5.1 Deklarationer: På pædagoguddannelsen i Jelling arbejdes der med refleksion som omdrejningspunkt for læring i uddannelsen. Deklarationen er et værktøj, der understøtter den studerendes refleksion. Den studerende lægger centrale refleksioner ud i deklarationer for at tydeliggøre den læring, der finder sted i løbet af uddannelsen. Deklarationen defineres som klargørelse, dvs. at gøre noget mere klart og tydeligt. Deklarationens formål er at understøtte, samle og synliggøre den studerendes refleksioner. Refleksion forstås her som evnen til og bevidstheden om, hvordan man iagttager sig selv og andre, og det samspil, der foregår 11

12 mellem individ og omverden. I deklarationen begrunder den studerende sine valg/fravalg og synliggør pointer fra sin viden og læreproces for sig selv og andre Hvordan arbejdes der med deklarationer? I deklarationen skal den studerende give eksempler på anvendelse af det faglige stof samt reflektere over og forholde sig kritisk hertil. Gennem hvilken optik iagttages dette eller hint forhold? og Hvordan kan denne optik kaste lys over xx problemstilling i praksis? bliver da tilbagevendende og centrale spørgsmål på uddannelsen. I arbejdet med deklarationer tages der udgangspunkt i følgende fire typer af viden: 1. ordens viden eller faktuel viden: Her besvares spørgsmål med: Hvem, Hvor, Hvornår? 2. ordens viden eller refleksiv viden: Her besvares spørgsmål med: Hvordan? Det er nødvendigt at vide, hvordan man i relation til en given situation tilegner sig den relevante faktuelle situation. 3. ordens viden: Her besvares spørgsmål med: Hvorfor? Det er nødvendig at vide, at man handler og er nødt til at handle forskelligt i forhold til den kultur tradition, man er en del af på et givet handlingstidspunkt. 4. ordens viden: Her besvares spørgsmål med: For og med hvem? Hvordan har hele projektet været planlagt og struktureret? Kan det gøres anderledes? Den studerende stiller sig i en ekstern iagttagelsesposition. Deklarationen er altså et redskab til en bevidstgørelse om egne- og fælles læreprocesser. Der arbejdes både med individuelle deklarationer og gruppedeklarationer. Gruppedeklarationen er sammen med studiegruppens dagsorden afsæt for procesvejledningen. Efter aftale med procesvejlederen kan 1. års - studerende på skift vedlægge individuelle deklarationer til procesvejledningen Indhold i deklarationen: Indledning med redegørelse for kontekst hvilken sammenhæng deklarationen skal læses i Beskrivelse/redegørelse for faglig viden og centrale faglige begreber med kildehenvisninger Arbejdsprocessen - hvordan er der blevet arbejdet med begreberne? - hvordan er den studerende kommet frem til sin viden? Refleksioner over brugbarheden af den viden, der er fremkommet. Refleksioner over den studerendes faglige og personlige udvikling. Inddragelse af tidligere deklarationer. Den samme deklaration kan benytte flere forskellige udtryksformer. 12

13 5.2 Studievejledning Study support centret: De studerende på pædagoguddannelsen i Jelling optages med forskellige forudsætninger med hensyn til såvel studiefærdigheder som teoretiske og praktiske erfaringer. Til støtte for den studerendes faglige, sociale og personlige udvikling i studiet tilbydes der forskellige former for studievejledning. Holdets semesteransvarlige tager sig af den fælles orientering om studiets tilrettelæggelse og organisering og står endvidere til rådighed for studerende, der ønsker en samtale og vejledning vedrørende studiet. I Study support centret er der studievejledere, som kan vejlede i de problematikker den studerende møder i studiet og i praktikken f.eks.: Optagelse Studiestruktur Praktikvejledning, forud for praktikvalg SPS (speciel pædagogisk støtte) Støtte ved læse- og skrivevanskeligheder Studietvivl og studiemæssige frustrationer Karrierevejledning Personlige og sociale forhold Behov for studie- og eksamensteknik (ex. i forb. med eksamensangst) Orlov i forbindelse med sygdom, graviditet m.m. Der er mulighed for at søge vejledning hos studenterrådgivningen. Studenterrådgivningen er for alle studerende ved videregående uddannelser. Læs mere på: Studiekontoret: Vejledning om SU og studielån sker ved henvendelse på studiekontoret. 5.3 Mentorsamtaler: Mentor er en pædagog på den traineestuderendes ansættelsessted, der gennem hele uddannelsesforløbet skal støtte den traineestuderende i sin tilknytning til ansættelsesstedet. Mentor har gennem studieforløbet løbende kontakt til den traineestuderende og har fokus på, at den studerende trives fagligt og socialt. Der er regelmæssige møder i studiet, hvor mentor giver støtte og opbakning og er medvirkende til, at den studerende ser sammenhæng mellem teori og praksis. Mentoren er den traineestuderendes direkte kontakt til ansættelsesstedet, og det er mentor, der har ansvaret for, at den traineestuderende deltager i relevante arrangement på ansættelsesstedet. Under den traineestuderendes tre praktikker deltager mentor i en samtale med den studerende og praktiksupervisor. Formålet med mentorsamtalen er, at den studerende i samarbejde med mentor og superviser udfylder og reviderer sin individuelle uddannelsesplan. Derudover dokumenter den studerende ved præsentationsportfolien sit studiearbejde og reflekter over sin trivsel og udvikling. 5.4 Introduktion til studieteknik: Studieteknik er mange ting, men helt generelt handler det om at lære at blive studerende. Formålet med studieteknik er, at den studerende lærer at: Anvende forskellige læsestrategier i forbindelse med studierelevant læsning. Læse og forstå videnskabelige tekster og forholde sig kritisk hertil Anvende og beherske forskellige skriveteknikker i forbindelse med de meget forskellige skrivearbejder på studiet. 13

14 Forløbet omfatter en introduktion til studieteknik med særlig vægt på læsestrategier og læseteknik, herunder begrebsliggørelse, refleksiv læsning og analyse, kildekritik læsning og skrivning i samspil mm.. Som led i kvalificeringen af læsning arbejdes der med udvalgte tekster fra faget pædagogik. Endvidere omfatter forløbet en forberedelse til forskellige former for skrivning. Der vil blive fokuseret på udforskende skrivning, præsentationsskrivning, responsskrivning, notatteknik, processkrivning samt på de øvrige skriftlige genrer der er repræsenteret på studiet (deklaration, resume), sammenfatning, og problemformulering). 5.5 Fronter: Fronter er pædagoguddannelsens elektroniske platform. Det er her informationer mellem undervisere, administration og studerende formidles. Det kan eksempelvis dreje sig om undervisningsplaner, tider for vejledning og eksamensoversigter. Via Fronter er det også muligt at kommunikere med undervisere og medstuderende. Alle studerende på pædagoguddannelsen er tilmeldt et hold og er oprettet som brugere i Fronter og kan logge sig på Fronter via uddannelsesstedets computere eller hjemmefra via en computer med internetadgang. Det forventes at alle studerende har en (bærbar) compute 14

15 Introduktion til 3. studieår: 5. semester: Tema: Den pædagogiske profession Studie støttende aktiviteter Fronter Bibliotekskursus Mentorsamtaler (trainee) Mulighed for individuel studievejledning Studieteknik Fag DKK 10 uger + 1 uges Ekstern eksamen Specialisering de 3 specialiseringsretninger Linjefag og Kulturel Iværksætteri Eksamen og fremlæggelse af Kulturel Iværksætteri Praktik Forberedelse til 3. Praktik Projekter Mundtlig eksamen Skriftlig projekt Mundtlig eksamen Lærings Mål 15

16 6. Indledning: Den pædagogiske profession er det gennemgående tema som den studerende møder i alle fagene på 3. studieår. Faget DKK påbegyndtes i slutningen af 4. semester og varer 10 uger ind i 5. semester, hvor faget afsluttes med en prøve. Herefter følger der en periode på 10 uger, hvor den studerende vælger specialiseringsretning, der knyttes sammen med linjefag og kulturel iværksætteri. Specialiseringsforløbet afsluttes med fremlæggelse af et projekt kulturel iværksætteri som samtidig er en eksamen for Traineestuderende. 6.1 DKK DKK på 5. semester handler om kommunikation for pædagoger, herunder alternativ supplerende kommunikation samt digitalt fotografi som en nødvendig udtryksform. Desuden sættes fokus på tilegnelse af andetsproget dansk. På 5. semester gennemføres endvidere et kulturanalyse projekt, hvor den studerende udvikler færdigheder i at gå på feltarbejde, samt i at formidle resultater af feltarbejdet. Desuden planlægger, gennemfører, dokumenterer og evaluerer den studerende indslag i en børne- og unge festival i Vejle Kommune. Den studerende læser endvidere et antal nyere billedbøger og udvikler færdigheder i at analysere og vurdere disse i forhold til forskellige målgrupper og forskellige formål. Som en del af arbejdet med billedbøger fremstiller den studerende egne billedbøger og foretager didaktisk refleksion i forbindelse hermed. Også livshistorien som metode og pædagogik er en del af indholdet på 5. semester. Den studerende dokumenterer sit arbejde med fagets temaer og projekter i en fysisk portfolio og fremlægger relevante dele heraf i ugentlige workshops, hvor de danner afsæt for faglig uddybning, refleksion og debat. Den studerende afslutter faget med et selvvalgt prøveprojekt. Prøven er individuel, og der kan arbejdes i grupper eller individuelt med projektet. Den studerende får vejledning i projektperioden. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: a) Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, b) Understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og d) Kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter. 16

17 6.2 Specialiseringsforløbet og Modul 5 i Kulturel Iværksætteri: Specialiseringsforløbet er et studieforløb på 10 uger, hvor der både fokuseres på kompetencemål fra specialiseringsretningerne (i pædagogik), og i de valgte linjefag og Modul 5 i Kulturel iværksætteri. Undervisningen tilrettelægges således, at indhold fra Specialiseringsretning, Linjefag og Kulturel Iværksætteri understøtter og beriger hinanden. I forløbet indgår ligeledes 2 fælles temadage med fokus på Seksualitet i relation til pædagogisk arbejde indenfor forskellige specialiseringer Specialiseringsretningerne i pædagogik Der undervises i den valgte specialiseringsretning 2 dage om ugen: Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne eller Mennesker med sociale problemer. I dette forløb arbejdes med at opnå og anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med en brugergruppe og at reflektere over og begrunde faglige mål ud fra en forståelse af brugerens perspektiver og handlemuligheder. Udfra teori, forskning og praksisforståelse inden for det valgte specialiseringsområde, trænes kritisk refleksion over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder. Endvidere arbejdes med at kunne udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Undervisningen indeholder teoretiske oplæg og vejledning i forbindelse med studiegruppearbejde Linjefagene I linjefagene er der tilrettelagt undervisning 1 studiedag om ugen. Undervisningen indeholder teoretiske oplæg og studiegruppearbejde, som indebærer både praktiske og teoretiske opgaver SKB: I SKB vil der være fokus på leg, bevægelse, dans, idræt og sundhed. Der arbejdes med forskellige fysiske aktiviteter, der indebærer at lære - svede, lege, grine, kæmpe, danse, læse og diskutere. Den studerende opnår herved flere oplevelser og erfaringer med egen sundhed, krop og bevægelse, og får samtidig mulighed for med udgangspunkt i praksis, at forøge sine kvalifikationer og kompetencer indenfor dette fælt. Der arbejde med Sundhed, Krop og bevægelse i relation til specialiseringsretningerne og de særlige pædagogiske udfordringer, der er i at tilpasse pædagogiske forløb til forskellige målgrupper. Ligeledes arbejdes med begrundelser for kroppens og bevægelsens oplevelsesmæsssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. På dette semester indgår ligeledes arbejde i UCL s Madlaboratorium (MadLAB) VNT: I VNT er der fokus på både VNT og specialiseringsretningerne, herunder de særlige udfordringer der er i at tilpasse pædagogiske forløb til forskellige målgrupper. Tilpasning af aktiviteter til forskellige målgrupper i arbejdet er en pædagogisk diskussion der fortsat foregår, nu med særligt fokus på betydningen af pædagogens egne VNT-faglige kompetencer i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes stadig praktisk med VNT i alle afskygninger og undervisningsformerne er mangfoldige. Det konkrete indhold justeres i fællesskab ved forløbets start UMD: I UMD arbejdes med pædagogisk begrundede processer med musik, drama og teater som er udviklende, lærende og stimulerende for deltageres liv og velfærd. Vi arbejder med den studerendes viden og kunnen indenfor musik, drama og teater i forhold til at arbejde med deltageres kreativitet og innovativ udnyttelse af deltagerforudsætninger, muligheder og virkemidler som er til rådighed i konkrete pædagogiske praksisser Kulturel Iværksætteri Modul 5 løber som et projektspor parallelt med specialiseringsforløbet. I sporet arbejder de studerende med egne projekter, eventuelt i samarbejde med deres traineeinstitutioner. I løbet af perioden vil der være 4 oplæg, der sætter øget fokus på projektledelse og styring af egne projekter, krav til dokumentation og afrapportering samt pressehåndtering og vidensspredning. Hvert projekt har 3 vejledninger med en KI fagunderviser. 17

18 Der er fælles projektstart efter DKK eksamen, men de enkelte projekter følger egen tids og handleplan som udarbejdes i samarbejde med praksis og de muligheder og udfordringer praksis byder på. Projekternes aktivitetsfase skal være afviklet inden uge 3. Fokus er at de studerende skal planlægge og facilitere entreprenante processer under hensyntagen til forskellige deltageres forudsætninger og at de skal begrunde og udfolde egne projekters pædagogiske, oplevelsesmæsige æstetiske og kulturelle potentialer. På 6. semester, i uge 3, fremlægges alle projekterne i fælles forum med indbudte gæster og samarbejdspartnere. Samtidig afvikles 1 eksamensvejledning + prøve i faget for traineestuderende. 6.3 Oversigt over kompetencemål og CKF-er i specialiseringsforløbet: Specialiseringsretningerne Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: Målet er, at den færdiguddannede kan a) Anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) Opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) Reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) Udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. 18

19 e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise Sundhed, Krop og bevægelse Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: a) Anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. b) Tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger. d) Arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- ogidrætspolitiske programmer og kampagner. e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b.)livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur. e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed Værksted, Natur og Teknik Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: a) Anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) Tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger, c) Inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde Udtryk, Musik og Drama Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: b) Tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger f) Forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: Alle CKF er i spil dog med særlig vægt på b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker d) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt Kulturelt Iværksætteri Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan; 19

20 Bilag 3 kompetencemål c) (IIS) Bilag 9 kompetencemål d) (TPE) De studerende arbejder i deres projekter med alle kompetencemål, dog særligt fokus på: b) Planlægge og facilitere entreprenante processer under hensyntagen til forskellige deltageres forudsætninger. d) Inspirere og motivere til udvikling af entreprenante og intreprenante kulturer e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, æstetiske og kulturelle potentialer f) Forstå en entreprenant og intreprenant kulturs betydning i et individ, institutions og samfundsperspektiv. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: Alle CKF er i spil, dog særlig opmærksomhed på c) Forskellige former for innovation, herunder brugerdreven innovation, radikal- og inkrementel innovation i et pædagogisk perspektiv 20

21 6.4 Praktikforberedelse til 3. praktik: Den faglige undervisning på 5. semester har til hensigt at forberede den studerende til 3. praktikperiode. Det betyder at specialiseringsforløbet, pædagogik og linjefag indgår i praktikforberedelsen med det formål at de studerende opnår indsigt i den specialisering og det linjefag, der arbejdes med i praktikken. I praktikforberedelsen introduceres ligeledes specialiseringsrapporten og der arbejdes forberedende med rapporten, som har særligt fokus på den valgte specialisering. Introduktion til 3. studieår: 6. semester: Tema: Den pædagogiske profession 3. praktik Uge 05 Praktikstart 3. praktikperiode Lønnet praktikperiode, Uge 08 2 studiedage. De studerende skal have underskrevet deres målformulering Uge 16 5 Studiedage Uge /3 møde Uge 24 3 Studiedage Uge semester 3 21

22 6.5 Indledning: 6. semester afsluttes med den 3. og sidste praktik, som er lønnet og af 6 måneders varighed. Praktikkens tema er: Den pædagogiske profession. Som et centralt element i 3. praktikperiode ligger specialiseringen. Gennem fordybelse heri skal den studerende tilegne sig viden og metoder, som skal kunne anvendes, ikke blot i forhold til den specifikke brugergruppe, men også i forhold til øvrige brugergrupper. Specialisering bliver hermed en integreret del af kravene til 3. praktikperiode. Det forventes, at den studerende arbejder med specialiseringsrapporten i halvdelen af praktikperioden. Rapporten afleveres på studiekontoret 14 dage inden afslutning af 3. praktik Studiedage i praktikperioden: I praktikken indgår 10 studiedage, som planlægges i samarbejde med de studerende. Studiedagene tager udgangspunkt i CKF`er samt det overordnede tema for praktikken Studiedagene har fokus på: De studerendes arbejde med specialiseringsområdet og specialiseringsrapporten Professionsbevidsthed og identitet Pædagogisk udviklingsarbejde Karrierevejledning 22

23 Introduktion til 4. studieår: 7. semester: Tema: Den kompetente pædagog Pædagogisk Værksted Forelæsning med temaet: Den kompetente pædagog Forelæsning om eksamensstøttende aktiviteter herunder fokus på begreberne problemorienteret projekt, problemformulering, prøveteknik, forskningsbasering, informationssøgning af litteratur og andre kilder samt andet prøverelevant Forelæsning om forholdet mellem teori og praksis i forhold til projekterne og prøverne Fag Aflevering af specialiseringsrapport Pædagogik 5 uger Linjefag 6 uger Bachelorprojekt 10 uger Dimission Projekter Specialiserings projekt Skriftlig prøve Ekstern prøve Mundtlig prøve Eksterne prøve Mundtlig prøve 23

24 7. Indledning: Temaet for 4. studieår har hovedoverskriften Den kompetente pædagog. Med denne overskrift signaleres, at alle aktiviteter på 7.semester er tilrettelagt med henblik på, at den studerende via projekterne, prøver og eksamener skal dokumentere, at hun/han er Den kompetente pædagog og opfylder kravene jf. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Dette tema indgår som en rød tråd i hele semesteret. De hovedelementer der indgår i semesteret, er afslutningen af specialiseringsprojektet, samt faget pædagogik, liniefaget og bachelorprojektet. Da de nævnte fag er prøvefag, kræver det, at den studerende er i stand til tilrettelægge og strukturere sit studiearbejde og tid, hvad enten det foregår individuelt eller i grupper. 7.1 Specialiseringsrapporten: 7. semester begynder med fremlæggelse og bedømmelse af specialiseringsrapporten. Fremlæggelsen kan foregår i caféform, hvor praktikvejlederne inviteres. Dette danner et godt afsæt for samspillet mellem teori og praksis og de kommende projekter og prøver. Derfor opfordres den studerende til at være opmærksom på, hvordan dette eller dele heraf evt. kan danne afsæt for eller indgå i pædagogik, liniefaget og bachelorprojektet. 7.2 Pædagogik: 7 semester starter med et 5 ugers pædagogikforløb. Målet med forløbet er at forberede den studerende til den skriftlige eksamen i pædagogik. Forløbet består derfor af en kombination af teoretisk undervisning og vejledning i den skriftlige eksamensopgave. Der undervises bl.a. i temaer som: Den kompetente pædagog, Pædagogik som fag og Videnskabsteori. Derudover undervises der i temaer målrettet de studerendes ønsker. I opgaven undersøger den studerende en selvvalgt problemstilling, der giver grundlag for at vise, at den studerende har opnået kompetencer til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som pædagog, og som giver den studerende mulighed for at vise sine opnåede kompetencer indenfor fagets kompetencemål. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: Alle faglige kompetencemål er i spil dog med særlig vægt på: a) Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) Begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) Reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. e) Inklusion og eksklusion. f) Didaktik og metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde 7.3 Linjefag: Linjefagsforløbet er på 6 uger, og har fokus på at forberede den studerende på prøven i et af de 3 liniefag: Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) eller Værksted, natur og teknik (VNT). Færdighederne i faget skal vises både i konkrete aktiviteter og eller æstetisk produktion eller lignende. Endvidere indgår der skriftlig og mundtlig dokumentation i prøvegrundlaget, som kan være baseret på en gruppes fælles arbejde eller individuel fremstilling. Prøven er individuel, og den studerende modtager vejledning i forhold til prøven undervejs i forløbet. 24

25 Det er væsentligt, at den studerende i prøveforberedelsen medtænker viden og erfaringer fra linjefags undervisningen og praktikkerne igennem hele studiet. Her skal der være særligt fokus på den 3. praktik, hvor linjefaget var i centrum, men også andre væsentlige og relevante studieforløb og elementer bør medtænkes. 7.4 SKB: Linjefagsprøveforløbet er på 6 uger og har fokus på at bestå prøven i Sundhed, krop og bevægelse (SKB) Færdighederne i faget skal vises både i konkrete aktiviteter og/ eller æstetisk produktion eller lignende. Endvidere indgår der skriftlig og mundtlig dokumentation i prøvegrundlaget, som kan være baseret på et gruppes fælles arbejde eller individuel fremstilling. Prøven er individuel og der gives vejledning af en af linjefagsunderviserne. Det er væsentligt, at de studerende medtænker viden og erfaringer fra alle sammenhænge, hvor SKBfagligheden har været i fokus: linjefags undervisningen, praktikkerne igennem hele studiet med særligt fokus på 3. praktik hvor linjefaget er i centrum. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a) Anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. b) Tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger. c) Inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter. ). Arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner. e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. f) Forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur. e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed 7.5 VNT: 4. studieår leder frem til linjefagsprøven og derfor arbejdes der fortsat med studerendes egne VNT-faglige kompetencer og didaktiske overvejelser ift VNT-aktiviteter med forskellige målgrupper i det pædagogiske arbejde. Studerende arbejder både i fællesskab og alene med VNT-faglig opkvalificering. I forløbet kan der indgå et mindre praksisprojekt med en målgruppe foruden oplæg og diskussioner. Det konkrete indhold justeres i fællesskab ved forløbets start Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a) Anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) Tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger, f) Forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. 25