Grøn Vækst. April Regeringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Vækst. April 2009. Regeringen"

Transkript

1 Grøn Vækst April 2009 Regeringen

2

3 Indhold Del 1 Grøn Vækst 1.1. Grøn Vækst En grøn vækstvision for natur, 5 miljø, klima og landbrug 1.3. Investeringer i Grøn Vækst Grøn Vækst balance 10 Del 2 Grøn Vækst April 2009:6 Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 10 Miljø- og Naturplan 2620 Albertslund Danmark 2020 Telefon Fax: Hjemmeside: Et vandmiljø af god kvalitet 15 Henvendelse om udgivelsen 2.2. Reduktion af pesticiders kan i øvrigt skadevirkninger ske til: 19 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2.3. Reduceret ammoniakbelastning 23 Slotsholmsgade Færre drivhusgasser 1216 København K 25 Telefon: Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet 27 Hjemmeside: Mere og bedre tilgængelig natur Forbedret miljø- og Publikationen naturovervågning kan også hentes 31 samt planlægning på ministeriets hjemmeside: Oplag: stk. Pris: Gratis ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Del 3 Design omslag: BGRAPHIC Design indhold: Strategi IdentityPeople for PeopleGroup et grønt landbrugsog fødevareerhverv i vækst Tryk: Print Division 3.1. Foto omslag: Et mere selvbærende landbrugserhverv 35 Rudy Hemmingsen, Scanpix 3.2. Foto indhold: Mere enkel og smidig regulering 37 side 2 Jørgen Bausager, Scanpix 3.3. Landbruget som leverandør af grøn energi 39 side 3 Henrik Vering, Scanpix 3.4. side 6-7 Fremme Lars Laursen, af markedsbaseret Scanpix økologi 42 side 11 Bert Wiklund 3.5. side 12 Danmark Eva Rosenqvist, som grønt Scanpix vækstlaboratorium 44 side 13 Terkel Broe Christensen, Scanpix 3.6. Investeringer i nye grønne teknologier 46 side 18 Terkel Broe Christensen, Scanpix 3.7. side 20 En Gert mere S Laursen, værdiskabende Scanpix fødevareindustri 47 side 24 Henning Bagger, Scanpix side 28 Henrik Pyndt Sørensen, Scanpix side 31 Jørgen Schytte, Scanpix side 32 Henning Bagger, Scanpix side 33 Bert Wiklund side 36 Lars Bahl side 41 Torben Skøtt side 43 Jens Nørgaard Larsen, Scanpix side 45 Henrik Vering, Scanpix side 46 Javier Larrea G R Ø N V Æ K S T 1

4 Grøn Vækst 1 Grøn Vækst En grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrug Investeringer i Grøn Vækst Grøn Vækst balance

5 1.1 Grøn vækst Regeringens vision er at skabe en ny grøn vækstøkonomi. En økonomi hvor grønne løsninger indenfor bl.a. transport, byggeri, og landbrugs- og fødevareproduktion bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv. Som led heri fremlægger regeringen en plan for Grøn Vækst, hvor et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Udspillet skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige grønne initiativer, herunder bl.a. Energiaftalen fra februar 2008, En grøn transportpolitik fra januar 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat fra marts 2009 og Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april Grøn Vækst skal bl.a. sikre: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til natur, dyr og mennesker Reduceret ammoniakbelastning Biodiversitet og mere og bedre tilgængelig natur Færre drivhusgasser Et mere selvbærende landbrugserhverv som leverer grøn energi Enkel og smidig regulering herunder hurtigere miljøgodkendelser Fremme af markedsbaseret økologi En styrket og mere målrettet forsknings- og innovationsindsats Investeringer i nye grønne teknologier En mere værdiskabende fødevareindustri Danmark har allerede et stærkt udgangspunkt på disse områder. Danmark er blandt de bedste lande i Europa, når det gælder indsatsen for at reducere udledningen af næringsstoffer til åer, søer og fjorde. Vi er blandt dem i EU, som har begrænset udledningen mest siden 1990 erne. Den danske natur er en uvurderlig ressource. Strandene, havet, søerne, engene, skoven og landskabet rummer et rigt dyre- og planteliv og byder på mange muligheder for oplevelser og friluftsliv til gavn for borgerne. Landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark har en international styrkeposition. Med et stort fokus på innovation, har erhvervet bl.a. formået at udvikle fødevarer af høj kvalitet, som kan afsættes til høje priser på de globale markeder. Erhvervet har stor betydning for Danmarks samhandel med udlandet og tegner sig for ca. 14 pct. af Danmarks samlede vareeksport. Vi har i Danmark vist, at det kan lade sig gøre at bryde sammenhængen mellem vækst og belastning af natur, miljø og klima. Men vi står også over for betydelige udfordringer: Omkring 2/3 af Danmarks samlede areal anvendes i dag som led i landbrugsproduktionen, hvoraf meget jord dyrkes intensivt. Det sætter naturen og den biologiske mangfoldighed under pres, og nogle steder generer produktionen naboerne. Selvom vi er nået langt på en række områder, har den hidtidige indsats for at forbedre vandmiljøet og reducere brugen af pesticider ikke levet op til de forventede mål. Danmark skal i forlængelse af EU s klima- og energipakke reducere udledningerne af drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbruget, med 20 pct. i 2020 i forhold til Kravene til en effektiv landbrugs- og fødevareproduktion skærpes i disse år for at kunne levere konkurrencedygtige produkter af en høj kvalitet på de globale markeder. Den danske fødevareindustri har i de senere år tabt markedsandele i forhold til udenlandske konkurrenter. Svaret på disse udfordringer er et konkurrencedygtigt landbrugserhverv, der lever side om side med en rig og varieret natur og et rent vandmiljø. G R Ø N V Æ K S T 3

6 Et landbrugserhverv der bidrager aktivt til miljø- og naturbeskyttelsen og samtidig udvikler sin produktion og skaber vækst. Miljø- og Naturplan Danmark 2020 Strategi for et grønt landbrugsog fødevareerhverv i vækst Vi skal tilstræbe i højere grad at udnytte løsninger, som både gavner miljøet og erhvervets konkurrenceevne. Det er afgørende, at landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager aktivt til denne udvikling. De øgede miljø-, klima- og naturkrav skal indfases med en tidshorisont, hvor erhvervet kan følge med samtidig med, at målene opfyldes til tiden. Regeringen er opmærksom på, at erhvervets muligheder for at tiltrække kapital til nødvendige investeringer i fx nye grønne teknologier i øjeblikket hæmmes af den finansielle krise og faldende økonomiske konjunkturer. Regeringen følger nøje udviklingen i jordpriserne og landbrugets finansieringsmuligheder i lyset af den finansielle krise. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget med kredit- og bankpakkerne iværksat initiativer, der styrker lånemulighederne for kreditværdige borgere, bedrifter og virksomheder. Med dette udspil fremlægger regeringen en langsigtet plan for grøn vækst. Udspillet indeholder en Miljø- og Naturplan Danmark 2020 og en Strategi for et Grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Grøn Vækst erstatter og supplerer regeringens vedtagne Vandmiljøplan III fra 2004, og er endvidere regeringens opfølgning på Pesticidplan Grøn Vækst indeholder en langsigtet plan for mere og bedre natur. Planen skal sikre en endnu bedre beskyttelse af miljøet, naturen og klimaet end i dag og en natur i fremgang. Udledningen af næringsstoffer og sprøjtegifte skal nedbringes og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses. Planen indebærer: Et vandmiljø af god kvalitet Reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduceret ammoniakbelastning Færre drivhusgasser Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Mere og bedre tilgængelig natur Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning Principper for Grøn Vækst Klare mål for indsatsen Grøn markedsbaseret regulering Øget fleksibilitet for landmanden Ansvarlighed og grønne partnerskaber Udnyttelse af grønne synergier og erhvervsmæssige potentialer Grøn Vækst indeholder en strategi for at skabe et mere vækstorienteret landbrugsog fødevareerhverv. Strategien skal skabe rammerne for et mere moderne landbrug, som beskytter miljø, natur og klima samtidig med, at der findes nye måder at skabe værdi på. Erhvervet skal have mere frie rammer og i højere grad producere grøn energi. Strategien indebærer: Et mere selvbærende landbrugserhverv Mere enkel og smidig regulering Landbruget som leverandør af grøn energi Fremme af markedsbaseret økologi Danmark som grønt vækstlaboratorium Investeringer i nye grønne teknologier En mere værdiskabende fødevareindustri Grøn Vækst følges desuden senere på året op af bl.a. regeringens Erhvervsklimastrategi, regionalpolitisk udspil om Danmark i balance, Dansk landbrug 2022 samt regeringens samlede oplæg til en Omkostningseffektiv klimastrategi for det ikke-kvotebelagte område for G R Ø N V Æ K S T

7 1.2 En grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrug Regeringens vision for grøn vækst baserer sig på fem grundlæggende principper: Klare mål for indsatsen Grøn markedsbaseret regulering Øget fleksibilitet for landmanden Ansvarlighed og grønne partnerskaber Udnyttelse af grønne synergier og erhvervsmæssige potentialer Klare mål for indsatsen Med Grøn Vækst sætter regeringen klare mål for bl.a. udvaskningen af næringsstoffer og anvendelsen af pesticider til naturen og vandmiljøet. Som noget nyt er målene for vandmiljøet og naturbeskyttelsen i Grøn Vækst defineret ud fra den tilstand, der ønskes opnået og ikke ud fra udledningen. Målene følges op af en omfattende indsats, som skal bidrage til, at vi når målene. Grøn markedsbaseret regulering Regeringen ønsker, at miljø- og naturmålene i størst mulig udstrækning indfries gennem en omkostningseffektiv indsats, der sikrer reel miljøeffekt. Regeringen vil derfor give prioritet til grønne markedsbaserede instrumenter hvor landmanden har et økonomisk incitament til at tilrettelægge sin drift, så den på den mest omkostningseffektive måde mindsker miljø- og klimapåvirkningen. Regeringen vil tilbageføre et eventuelt provenu fra nye markedsbaserede instrumenter til landbrug, skovbrug og gartnerier via nedsættelser af jordskatterne. Øget fleksibilitet for landmanden Regeringen vil samtidig give landmanden større fleksibilitet og flere handlemuligheder for at kunne skabe en mere grøn landbrugsproduktion. Det skal bl.a. være nemmere at drive landbrugserhverv i selskabsform og dermed udvide adgangen til kapital til finansiering af fx ny miljø- og klimateknologi. Mulighederne for at tilrettelægge landbrugsproduktionen på en mere miljø- og naturvenlig måde skal øges fx ved i højere grad at udnytte husdyrgødningen til grøn energi i stedet for at sprede den ubehandlet på markerne og ved at dyrke flerårige energiafgrøder. Ansvarlighed og grønne partnerskaber Landbruget skal være et erhverv, der forvalter miljø, natur og klima på ansvarlig og forbilledlig vis, og som er kendt og respekteret for sin høje grad af dyrevelfærd. Landbruget skal tage et aktivt ansvar for, at også kommende generationer har adgang til rent vand, en varieret natur samt et sundt miljø uden skadelige pesticider. Stærke grønne partnerskaber mellem erhvervet, erhvervets organisationer og de offentlige myndigheder skal udgøre et centralt fundament for fremtidens grønne vækst. Det gælder bl.a. på innovationsområdet, hvor det er vigtigt at sikre et tæt samspil mellem det offentlige og erhvervet om udvikling af nye grønne teknologier og løsninger i hele kæden fra forskning til marked. Udnyttelse af grønne synergier og erhvervsmæssige potentialer Regeringen vil med Grøn Vækst anlægge en helhedsorienteret tilgang til den fremtidige indsats. Grøn Vækst handler om at identificere og drage fordel af de grønne synergier, der eksisterer mellem henholdsvis miljø, natur og klima og vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet. Miljøbeskyttelse og konkurrencedygtighed er ikke hinandens modsætninger, men kan med fordel gå hånd i hånd. Grønne synergier kan bl.a. opnås på følgende områder: Landbruget som leverandør af grøn energi. Øget energiudnyttelse af husdyrgødning vil give husdyrbrugene bedre vækstmuligheder samtidig med, at det baner vej for et mere miljø- og klimavenligt landbrugserhverv. Fremme af økologisk landbrug. Økologi er en produktionsform, som et stigende antal forbrugere er villige til at betale for. Økologi er samtidig en produktionsform, der bidrager til bedre miljø, natur og dyrevelfærd og vækst i landbruget. Ny grøn teknologi og innovation kan bl.a. bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion, bedre dyre - velfærd og øget produktivitetsvækst og værdiskabelse i landbrugs- og fødevareerhvervet. Innovative løsninger på disse områder vil ikke kun være til gavn for naturen, miljøet og landbruget i Danmark, men rummer også et erhvervsmæssigt potentiale i form af eksport af nye grønne teknologier til udlandet og dermed øget vækst og beskæftigelse i Danmark. G R Ø N V Æ K S T 5

8 Miljø- og naturplan Danmark 2020 Det vil regeringen Reduktion i udvaskningen af kvælstof med ca tons og fosfor med ca. 210 tons i Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb. Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en behandlingshyppighed på 1,7. Reduktion af ammoniakbelastningen med henblik på at beskytte sårbar natur og styrke biodiversiteten. Yderligere reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser i Etablering af mere og bedre tilgængelig natur. Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed i bl.a. 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder. Bedre overvågning af den danske naturtilstand. Det gør regeringen Markedsbaseret regulering med udgangspunkt i et system med omsættelige kvælstofkvoter, etablering af ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner samt ca ha vådområder og ådale mv. Fjernelse af fysiske spærringer, genopretning af vandløbs naturlige løb samt ophør med eller reduceret vandløbsvedligeholdelse. Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest. Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i 2011 og den specifikke ammoniakregulering skærpes med nye krav til totalbelastningen. Reduktion af landbrugets drivhusgasudledning på ca tons CO2-ækv. Desuden undersøges mulighederne for en yderligere reduktion, bl.a. gennem en markedsbaseret model (afgift/kvoter). Op til ha ny natur frem til 2015 gennem bl.a. skovrejsning, dyrkningsfrie randzoner og vådområder. Bedre tilgængelighed gennem nationalparker m.v. Ekstensiv drift og pleje af ca ha natur i Natura 2000-områderne samt pleje af ca ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne. Forbedret miljø- og naturovervågning samt etablering af et digitalt, Grønt Danmarkskort. 6 G R Ø N V Æ K S T

9 Et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst Det vil regeringen Skabe rammerne for et mere selvbærende landbrugserhverv. Skabe rammerne for at op mod 40 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i På sigt er det visionen, at alt husdyrgødningen energiudnyttes. Fjerne unødige administrative barrierer og nedbringe sagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser af husdyrbrug markant. Skabe rammer for en markedsbaseret fordobling af det økologiske areal i Målrette og styrke forskning, innovation og udvikling på landbrugs- og fødevareområdet, så Danmark bliver et grønt vækstlaboratorium Agro Food Valley. Fremme en mere værdiskabende fødevareindustri. Det gør regeringen Landbrugsloven moderniseres ved at ophæve maksimalgrænsen for antal dyreenheder og hektar samt afskaffelse af arealkravet og kravet om selveje. Bedre rammer for lokalisering af biogasanlæg, etablering af en Igangsætningspulje til etablering af biogasanlæg samt tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til henholdsvis kraftvarmeværker og naturgasnettet. Indførelse af maksimale afgørelsesfrister for husdyrgodkendelser på 6-9 måneder, fjernelse af sagspuklen inden 1. oktober 2010 samt forenklinger af den øvrige miljø- og fødevareregulering. Markant udvidelse af den økonomiske ramme for økologitilskuddene, fortsættelse af forsknings og innovationsindsatsen, styrkelse af indsatsen for afsætningsfremme samt tilskud til ERFA-grupper og omlægningstjek. En mere slagkraftig organisering og fokusering af forsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet gennem etablering af et Grønt Teknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), et Innovationspartnerskab for Agro Food samt en tilskudspulje til anvendelsen af nye grønne teknologier. Etablering af et MadExperimentarium og en Oplevelseszone for madkultur. G R Ø N V Æ K S T 7

10 1.3 Investeringer i grøn vækst Regeringen lægger med dette udspil op til betydelige investeringer i Grøn Vækst. Investeringerne skal både bidrage til at opnå de ambitiøse mål vedrørende vand, natur og klima, og til at styrke rammerne for et innovativt og værdiskabende landbrugs- og fødevareerhverv. Samlet set afsætter regeringen i alt ca. 13,5 mia. kr. til Grøn Vækst i perioden Det svarer til en gennemsnitlig årlig indsats på ca. 2,3 mia. kr., inklusiv EUmedfinansiering. Det er en stigning på ca. 750 mio. kr. årligt eller ca. 50 pct. i forhold til det gennemsnitlige niveau i Regeringen lægger bl.a. op til at afsætte samlet ca. 1.2 mia. kr. årligt fra til indsatsen i forhold til vand, natur og pesticider. Dette inkluderer i væsentligt omfang kompensation og tilskud til landbrugserhvervet for de nye miljø- og naturforpligtelser. Regeringen lægger desuden op til at afsætte midler til at skabe gode rammer for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet. Der afsættes 65 mio. kr. årligt til at skabe bedre muligheder for landbrugets produktion af grøn energi samt Mio. kr Samlede udgifter i Grøn Vækst før og efter , årlig gns. Grøn Vækst , årlig gns. Grøn Vækst årligt gns. (mio. kr.) Vandindsats 404 Naturindsats 734 Pesticidindsats 81 Landbruget som energileverandør (biogas mv.) 66 Økologi inkl. arealtilskud 346 Danmark som grønt vækstlaboratorium (forskning og udvikling), Investeringspulje til nye grønne teknologier, hurtigere miljøgodkendelser mv 379 Initiativer i Landdistriktsprogrammet uden for Grøn Vækst 122 Grøn Vækst reserve 142 Grøn Vækst og LDP i alt ca. 345 mio. kr. årligt til at skabe rammerne for en fordobling af det økologiske areal i Regeringen lægger desuden op til at afsætte ca. 379 mio. kr. årligt til at udvikle Danmark som et Grønt vækstlaboratorium. Herudover lægger regeringen op til at drøfte en styrkelse af forsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet med forligskredsen bag globaliseringsmidlerne. Regeringen ønsker desuden at fortsætte aktiviteter under landdistriktsprogrammet, som ikke direkte er relateret til Grøn Vækst. Endelig afsættes en Grøn Vækst reserve til kompensation af erhvervets omkostninger ved at tilpasse sig den nye kvælstofregulering samt til at dække uforudsete udgifter i forbindelse med Grøn Vækst. I 2015 evalueres Grøn Vækst, hvorefter der træffes beslutning om de konkrete indsatsers videre forløb. Finansiering af Grøn Vækst Regeringen lægger op til at finansiere Grøn Vækst ved en kombination af nationale midler og midler fra EU. De nationale midler knytter sig foruden eksisterende statslige og kommunale bevillinger og videreførsler på området primært til miljømilliard II og en ændret tilbageførsel af pesticidafgiftsprovenuet til landbrugets fonde. Det fremgår af regeringsgrundlag II (2007), at regeringen vil afsætte en milliard til natur- og miljøindsatsen i Milliarden skal i henhold til regeringsgrundlaget anvendes efter de hidtidige retningslinjer for miljømilliard I i perioden , hvor 2/3 af midlerne blev anvendt til natur og miljø. Der er i Grøn Vækst budgetteret med tilsvarende fordeling. Tilbageførslen af midler til landbrugets fonde er i dag direkte koblet til landbrugets forbrug af pesticider. Landbrugets fonde får dermed tilbageført flere midler i perioder, hvor landbruget belaster miljøet med et for højt forbrug af pesticider, som det er tilfældet i dag, hvor målsætningen om en behandlingshyppighed for pesticider på 1,7 ikke opfyldes. Der lægges op til, at landbrugets fonde i 2010 og frem tilføres midler fra pesticidafgiften svarende til indtægten ved en behandlingshyppighed på 1,7, dvs. ca. 250 mio. kr. årligt. Et provenu fra pesticidafgiften, som ligger herover, anvendes til Grøn Vækst initiativer. Regeringen ønsker at omlægge pesticidafgiften. Såfremt omlægningen medfører et merprovenu, vil regeringen tilbageføre det til erhvervet via sænkede jordskatter i overensstemmelse med regeringens skattestop. 8 G R Ø N V Æ K S T

11 Herudover finansieres Grøn Vækst af landdistriktsmidler fra EU. Grøn Vækst er således regeringens forslag til udmøntningen af det danske landdistriktsprogram En række af de initiativer, der forudsættes finansieret af landdistriktsmidler, fortsætter frem til Det er derfor lagt til grund for finansieringen af Grøn Vækst, at det Landdistriktsprogram, der løber fra 2014 og frem, som minimum er af samme størrelse som for perioden , og at de igangsatte initiativer i Grøn Vækst finansieret af Landdistriktsprogrammet for forlænges i udmøntningen af Landdistriktsprogrammet fra 2014 og frem. Hjemtagning af EU-midler Den samlede ramme under landdistriktsprogrammet skønnes at udgøre ca mio. kr. årligt. De foreslåede initiativer i Grøn Vækst indebærer en udnyttelse af EU-rammen på mio. kr. årligt. For at understøtte en bredt funderet indsats reserveres en andel af EU-rammen til kommuner og regioner (200 mio. kr.) samt til landbrugets fonde (80 mio. kr.), så de som det også er tilfældet i dag får mulighed for at opnå medfinansiering fra EU til igangsættelse af egne aktiviteter. Herudover afsættes en Grøn Vækst-kapacitetsramme på 153 mio. kr. til at dække usikkerheden i den endelige fastlæggelse af EU-rammens størrelse. Denne afhænger blandt andet af den konkrete udmøntning af initiativerne under Grøn Vækst og de konkrete rammer for hjemtagningen af EU-midler, som først senere i 2009 fastlægges af EU-Kommissionen. Grøn Vækst understøtter dermed, at der vil kunne ske fuld hjemtagning af landdistriktsmidler under EU. EU s landbrugspolitik rummer desuden mulighed for at anvende op til 10 pct. af den direkte landbrugsstøtte til miljøformål de såkaldte artikel 68-midler (frivillig modulation). Der lægges i Grøn Vækst op til at anvende uudnyttede midler under den direkte støtte, som ellers ville tilfalde EU, p.t. 1,6 pct. (svarende til ca. 120 mio. kr. årligt). Midlerne kommer fra en uforbrugt pulje fra enkeltbetalingsordningen og tages således ikke direkte fra landmændene. Regeringen ønsker ikke for nuværende at anvende yderligere midler under art. 68, da dette ikke vurderes hensigtsmæssigt med den nuværende økonomiske situation i landbruget. Visse dele af landdistriktsprogrammets konkrete gennemførelsesbestemmelser vedtages først ultimo Det er en forudsætning for den samlede finansiering af Grøn Vækst, at gennemførelsesbestemmelserne vil gøre det Hjemtagning af Landsdistriktsmidler under EU I alt EU Nationalt Initiativer - Gennemsnitlig EU-medfinansiering Ramme reserveret til kommuner og regioner Ramme reserveret til landbrugets fonde Kapacitetsramme Grøn Vækst og landdistriktsprogram i alt Skønnede maksimale EU-rammer muligt at finansiere de forudsatte initiativer med Landdistriktsmidler. Regeringen har som pejlemærke, at 75 pct. af midlerne under landdistriktsprogrammet skal afsættes til natur- og miljøindsatser og 25 pct. af midlerne til erhvervsrettede og øvrige aktiviteter i landdistrikterne, jf. Regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund. Indsatsen i Grøn Vækst er sammensat med udgangspunkt i dette pejlemærke. Miljø- og naturinitiativer udgør således ca. 80 pct. af det samlede landdistriktsprogram Inkluderet heri er en række grønne initiativer, som også har en positiv effekt på væksten i landbrugs- og fødevareerhvervet. Det gælder bl.a. arealtilskud til økologi og tilskud til anvendelse af nye grønne teknologier. Anvendelse af landsdistriktmidlerne i Grøn Vækst Procent Miljø- og naturinitiativer (inkl. tilskud til økologi og til anvendelse af nye grønne teknologier) Erhvervsrettede og øvrige initiativer G R Ø N V Æ K S T 9

12 1.4 Grøn vækst balance Med Grøn Vækst ønsker regeringen en udvikling i landbrugserhvervet, som er i harmoni med miljø, natur, klima og omgivelserne i det åbne land. Grøn Vækst vil betyde nogle forandringer i den måde, landbrugsproduktionen foregår på i dag, og det vil medføre økonomiske omkostninger for erhvervet. Erhvervsøkonomiske konsekvenser af Grøn Vækst Mio. kr Erhvervsøkonomiske omkostninger som følge af miljø- og naturinitiativer Kompensation til erhvervslivet for miljø- og naturinitiativer Yderligere nye initiativer i landbrugs- og fødevareerhvervet Note: Belastning og kompensation er varige indkomsteffekter, mens initiativerne i landbrugs- og fødevareerhvervet afspejler det gennemsnitlige investeringstilskud i perioden Erhvervsøkonomiske konsekvenser De samlede kvantificerbare erhvervsøkonomiske omkostninger for landbrugs- og fødevareerhvervet som følge af de nye natur- og miljøforpligtigelser i Grøn Vækst skønnes at udgøre gennemsnitligt ca. 621 mio. kr. årligt i perioden Af de 621 mio. kr. lægges der op til at kompensere erhvervet for direkte pålagte natur- og miljøforpligtelser og yde tilskud til frivillige forpligtelser for i alt ca. 513 mio. kr. årligt. Kompensation og tilskud i Grøn Vækst Kompensation til landbruget for pålagte natur- og miljøforpligtelser Sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner Reduceret / ophør med vandløbsvedligeholdelse Tilskud til landbruget til frivillige natur- og miljøforpligtelser Ådale Vådområder Naturpleje og -forvaltning af private og statslige Natura 2000-arealer Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Pleje af 3-områder udenfor Natura 2000 Tilskud til privat skovrejsning Kompensationen skal ses i lyset af, at indsatsen vil mindske mulighederne for at dyrke visse arealer og derved reducere produktion og indtjening for de berørte landmænd. Regeringen lægger op til, at der ikke ydes kompensation for krav om udlægning af efterafgrøder. Regeringen vil tage stilling til, hvorvidt der skal ydes kompensation for reduceret eller ophør med markvanding, når omfanget og intensiteten af indsatsen er blevet klargjort i forbindelse med de kommunale handleplaner på vandområdet. Herudover vil der være erhvervsøkonomiske omkostninger forbundet med omlægningen af pesticidafgiften og kvælstofreguleringen. Disse omkostninger kan først endelig opgøres, når der foreligger konkrete modeller herfor. Der lægges op til, at indtægter fra et eventuelt salg af kvælstofkvoter og merprovenuet fra pesticidafgiften tilbageføres til erhvervet via jordskatterne. Når den konkrete model foreligger, vil der endvidere blive taget stilling til kompensation af erhvervets omkostninger ved at tilpasse sig den nye kvælstofregulering. Håndtering af miljø- og naturopgaverne fordrer, at landbruget også fremover har indtjeningsmuligheder, som muliggør nye investeringer i bl.a. miljø- og klimateknologi. Regeringen lægger derfor op til at øge udgifterne til initiativer i landbrugs- og fødevareerhvervet med 235 mio. kr. årligt i med hovedvægten på tilskud til investeringer i nye grønne teknologier samt øget arealtilskud til økologisk produktion. Initiativernes værdi for erhvervet forventes, at være betydeligt større end niveauet for initiativernes direkte udgifter. Det øgede aktivitetsniveau skal dog ses i forhold til, at der i finansieringen af Grøn Vækst lægges op til, at reducere den hidtidige tilbageføring til landbrugets fonde. Herudover lægger regeringen op til at drøfte en styrkelse af forsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet med forligskredsen bag globaliseringsmidlerne. Desuden lægges der i Grøn Vækst op til en række ikkekvantificerbare initiativer, der udgør et positivt bidrag til 1 0 G R Ø N V Æ K S T

13 landbrugets vækstvilkår, herunder bl.a. modernisering af landbrugsloven. Der lægges i Grøn Vækst generelt op til, at vækstinitiativerne indtræder enten før eller samtidigt med miljø- og naturinitiativerne. Vækstinitiativerne vil i de fleste tilfælde at have effekt fra Beskæftigelseseffekter Grøn Vækst vil have en række effekter på beskæftigelsen, både positive og negative. De positive effekter kommer fra en række vækstinitiativer, mens de negative effekter følger af initiativer på natur- og miljøsiden. På kort sigt vurderes den samlede beskæftigelseseffekt at være positiv. G R Ø N V Æ K S T 1 1

14 Miljø- og Naturplan Danmark Et vandmiljø af god kvalitet Reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduceret ammoniakbelastning Færre drivhusgasser Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Mere og bedre tilgængelig natur Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning

15 2. Miljø- og Naturplan Danmark 2020 Regeringen ønsker en samlet Miljø- og Naturplan for Danmark frem mod 2020, som sikrer et bedre vandmiljø og mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle. Regeringen vil med en samlet og fokuseret indsats sikre: Et vandmiljø af god kvalitet gennem en markant reduktion af udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Vandløb, søer og fjorde skal være sunde levesteder for dyr og planter, og vi skal fortsat have rent drikkevand. En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til mennesker, dyr og natur. Reduktion af ammoniakbelastningen fra landbrugets husdyrproduktion til gavn for naturen og biodiversiteten i særligt de sårbare naturområder. Øget naturbeskyttelse og biodiversitet. Mere og bedre tilgængelig natur. Der skal etableres større og mere sammenhængende naturarealer og det skal sikres, at stadig flere danskere får mulighed for at nyde og bruge den smukke danske natur. En forbedret overvågning af den danske naturtilstand, som bidrager til at skabe et solidt grundlag for en effektiv fremtidig naturindsats. Et bedre klima gennem betydelige reduktioner i udledningen af drivhusgasser fra landbruget på mindst ca tons årligt. Regeringen prioriterer en miljø- og naturindsats, hvor grønne synergier udnyttes, så vi får mest mulig miljø, klima og natur for pengene. Vådområder er et godt eksempel på en grøn synergi. Våd - områder bidrager både til et bedre vandmiljø ved at mindske udvaskningen af kvælstof og fosfor, men også til reduktionen af drivhusgasser og til at skabe nye levesteder for dyr og planter. Regeringen vil med Miljø- og Naturplan Danmark 2020 neutralisere effekterne for natur og miljø af ophævelsen af EU s brakordning og den deraf følgende opdyrkning af hovedparten af brakarealet. Dette opnås ved hjælp af en række nye initiativer, herunder ved at der etableres sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer, og samlet set etablering af ha ny natur. Hertil kommer støtte til en væsentlig udvidelse af det økologisk dyrkede landbrugsareal. Regeringen lægger op til, at Miljø- og Naturplanen evalueres i 2015 med henblik på at vurdere effekten og eventuelle tilpasningsbehov frem mod G R Ø N V Æ K S T 1 3

16 Miljø- og Naturplan Danmark 2020 Det vil regeringen Det gør regeringen Et vandmiljø af god kvalitet Reduktion i udvaskningen af kvælstof med ca tons og fosfor med ca. 210 tons i Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb. Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en reduktion i behandlingshyppighed fra 2,5 til 1,7. Reduceret ammoniakbelastning Ammoniakbelastningen skal reduceres med henblik på at beskytte sårbar natur og biodiversiteten. Færre drivhusgasser Yderligere reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser i Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed, bl.a. i de 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder. Mere og bedre tilgængelig natur Et vandmiljø af god kvalitet Omlægning af kvælstofreguleringen til et system baseret på omsættelige kvoter i 2012 med en merreduktion i udvaskningen af kvælstof på forventet tons i Sammensætningen af virkemidler vurderes igen senest i 2011, når kvotemodellen foreligger. Etablering af ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner, ha vådområder og ådale. Indsats på udvalgte vandløbsstrækninger: Genopretning af vandløbs naturlige løb, fjernelse af fysiske spærringer og reduceret vandløbsvedligeholdelse. Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger Pesticidafgiften omlægges og forhøjes, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner ved udgangen af Fortsat grundvandsbeskyttelse gennem restriktiv godkendelsesordning og effektiv varsling. Reduceret ammoniakbelastning Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i 2011, og indsatsen evalueres i 2012 med henblik på evt. yderligere skærpelser i Den specifikke ammoniakregulering ændres til et krav om maksimal totalbelastning i naturfølsomme områder. Færre drivhusgasser Yderligere reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser på ca tons CO2-ækv. gennem bl.a. kvotesystem for kvælstof, flere vådområder og randzoner. Desuden undersøges mulighederne for en markedsbaseret model (afgift/kvoter) for reduktion af drivhusgasser. Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Ekstensiv drift og pleje af ca ha heder, klitheder og anden tør natur. Pleje af ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne. Mere og bedre tilgængelig natur Etablering af op til ha ny natur frem mod 2015, herunder bl.a. mere skov og dyrkningsfrie randzoner. Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning En forbedret overvågning af den danske miljøtilstand. Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning Forbedring af miljø- og naturovervågningsprogrammet og etablering af et Grønt Danmarkskort. 1 4 G R Ø N V Æ K S T

17 2.1 Et vandmiljø af god kvalitet Udvaskning af kvælstof til vandmiljøet tons N Udvaskning til recipienten Målsætning i VPMIII Prognose VPMIII Grøn Vækst målsætning Regeringen vil understøtte et rigt vandmiljø af god kvalitet. Vandløb, søer og fjorde skal beskyttes mod skadevirkningerne af næringsstoffer, pesticider og andre forurenende stoffer. Det danske vandmiljø skal være et sundt levested for dyr og planter og til glæde for borgere, der ønsker friluftsoplevelser ved og på vandet. Danmark er blandt de lande i EU, som har sænket udledningen af næringsstoffer mest siden 1990 erne. Regeringen vil med Miljø- og Naturplan Danmark gennemføre en ambitiøs indsats for det danske vandmiljø. Med Grøn Vækst introducerer regeringen i overensstemmelse med EU s Vandrammedirektiv en ny måde at sætte mål for vandmiljøet. Der tages nu udgangspunkt i den nødvendige indsats for at nå en bestemt tilstand ikke i udledningen. For at opnå god økologisk tilstand i alle danske søer, vandløb og kystvande vil regeringen frem mod 2015 reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca tons og udvaskning af fosfor med ca. 210 tons i forhold til det nuværende niveau. Det vil indebære, at vi opfylder de mål vi satte os med Vandmiljøplan III, og at vi lever op til forpligtelserne i EU s Nitratdirektiv og Vandrammedirektiv. Forud for direktivets 2. planperiode ( ) vurderes behovet for yderligere indsatser for at leve op til Vandrammedirektivets mål om god tilstand i alle danske søer, vandløb og kystvande. Vurderingen foretages bl.a. på baggrund af ny indsamlet viden, herunder ny viden om klimaændringer i forholdet til vandmiljøet. Som led i indsatsen opdeles Danmark i 23 vandoplande, hvortil der udarbejdes individuelle og målrettede vandplaner. Planerne giver et detaljeret overblik over det danske vandmiljøs tilstand og vil udgøre krumtappen i de kommende års ambitiøse indsats for at skabe et vandmiljø af god kvalitet. Regeringen vil for at opnå et vandmiljø af god kvalitet gennemføre en ambitiøs indsats, som bl.a. vil inkludere: En grøn omlægning af kvælstofreguleringen Yderligere generel regulering til reduktion af kvælstof og fosfor, fx forbud mod jordbearbejdning i efteråret Målrettede tiltag, herunder sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner, vådområder, ekstensiverede ådale og efterafgrøder Forbedrede fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb Forbedret rensning af regnvand og spildevand Styrket beskyttelse af grundvandsressourcer Grøn omlægning af kvælstofreguleringen Regeringen vil sikre en yderligere reduktion i udvaskningen af kvælstof til det danske vandmiljø ved at gennemføre en grøn omlægning af kvælstofreguleringen. Regeringen igangsætter derfor et udredningsarbejde, der har til formål at udarbejde forslag til en konkret model for indførelsen af et mere markedsorienteret system med omsættelige kvælstofkvoter. Udredningsarbejdet vil herunder også belyse fordele og ulemper ved kvotemodellen i forhold til alternativer. Udredningsarbejdet skal være afsluttet primo Regeringen træffer i forlængelse af udredningsarbejdet beslutning om valg af de konkrete virkemidler. Målet med omlægningen er, at: give landmanden et stærkt incitament til at reducere belastningen af naturen, miljøet og klimaet mest muligt. vandmiljøindsatsen tilrettelægges, så der opnås den største miljøeffekt for pengene. Et system med kvælstofkvoter indebærer, at der fastsættes et loft for den årlige maksimale kvælstofudvaskning til vandmiljøet. G R Ø N V Æ K S T 1 5

18 Principper for en grøn omlægning af kvælstofreguleringen Der tages udgangspunkt i en model med omsættelige kvælstofkvoter. Omlægningen skal bidrage til en omkostningseffektiv indsats til reduktion af kvælstofbelastningen af natur og miljø samt til en reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. Modellen skal desuden bidrage til, at de opstillede mål for reduktion i udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet realiseres inden for den opstillede tidsramme (2015). Modellen sigter mod, at give den enkelte landmand større handlefrihed og klare incitamenter til at reducere kvælstofudledningen mest muligt og handle miljømæssigt forsvarligt. Omlægningen skal som udgangspunkt sikre, at der ikke sker dobbeltregulering og i videst muligt omfang bidrage til administrative lettelser for landbruget. Omlægningen skal tilsigte, at den samlede kvælstofindsats i tilstrækkeligt omfang tager højde for geografiske forskelle i naturens og miljøets sårbarhed, fx i kombination med målrettede indsatser, som understøttes af øvrige Grøn Vækst initiativer, herunder bl.a. Grønt Danmarkskort og forsknings- og innovationsprogrammet GUDP. Eventuelle indtægter skal tilbageføres til erhvervet via jordskatterne. Den maksimale kvælstofudvaskning opdeles derefter i kvoter, som fordeles til erhvervet, fx ved en auktion eller ved gratis uddeling. Kvælstofkvoterne gøres herefter omsættelige ved at virksomhederne får mulighed for at handle med dem. Et system med omsættelige kvælstofkvoter indebærer, at den enkelte landmand får et klart økonomisk incitament til at reducere kvælstofbelastningen mest muligt samtidig med, at det bliver mere attraktivt at tage nye miljøteknologier i anvendelse, da det reducerer landmandens behov for kvoter. Regeringen ønsker at systemet som udgangspunkt skal give en merreduktion i udvaskningen af kvælstof på forventet tons kvælstof i forhold til den nuværende regulering. Det vil samtidig bidrage med en skønnet reduktion i udledningen af drivhusgasser på mindst tons CO2-ækvivalenter i Reduktionskravet til systemet reduceres, hvis andre virkemidler i Grøn Vækst bidrager med en større reduktion end forventet ligesom reduktionskravet samtidig skal ses i lyset af ny indsamlet viden, herunder ny viden om klimaændringer i forhold til vandmiljøet. Indtægterne fra et evt. salg af kvoter tilbageføres til erhvervet via jordskatterne. Når den konkrete model foreligger, vil der desuden blive taget stilling til kompensation af erhvervets omkostninger ved at tilpasse sig den nye regulering. Den nye regulering skal være på plads senest 1. januar 2012 og skal som udgangspunkt erstatte det eksisterende normreguleringssystem. Den nye model for regulering af kvælstof skal godkendes i EU, før den kan træde i kraft. Yderligere generel regulering til reduktion af kvælstof og fosfor Regeringen vil supplere den generelle kvælstofregulering med en række yderligere tiltag: Neutralisering af kvælstofeffekt ved udtagning af landbrugsjord til byudvikling, natur mv. Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret, der fremmer udvaskningen Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder i løbet af året Disse justeringer af den generelle regulering vil blive indarbejdet i eksisterende regulering. Den skærpede generelle regulering vil samlet set reducere kvælstofudvaskningen med ca tons kvælstof og ca. 20 tons fosfor. Målrettede indsatser til reduktion af kvælstof og fosfor Regeringen vil desuden gennemføre en række målrettede lokale indsatser. Det skal supplere den generelle indsats i sårbare vandområder og bidrage til yderligere at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor i disse områder. Regeringen vil for det første stille krav om, at landmændene etablerer 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer, svarende til ca ha. Regeringen lægger her op til at kompensere landmændene for evt. tabt indtjening. Kravet om dyrkningsfrihed gælder dog ikke, hvis der dyrkes vedvarende græs eller flerårige energiafgrøder uden brug af gødning eller sprøjtemidler. Regeringen vil for det andet skabe rammerne for udlægning af ca ha vådområder samt ekstensivering af 1 6 G R Ø N V Æ K S T

19 3.000 ha ådale ved periodevist at oversvømme ådalene i oplande til søer. Vådområder og ekstensivering af ådalene indføres via frivillige ordninger, hvor der ydes tilskud. Det gøres muligt i helt særlige tilfælde at ekspropriere arealer. For det tredje skal der udlægges yderligere efterafgrøder svarende til ca ha i landbrugsområder med sårbare vandoplande. Samtidig fjernes muligheden for at erstatte efterafgrøder med vintergrønne marker i hele landet, svarende til udlæg af yderligere ha efterafgrøder. Baggrunden er, at efterafgrøder har en større effekt end vintergrønne marker i forhold til reduktion af kvælstof. Til gengæld foreslår regeringen, at der gives større fleksibilitet, så landmanden kan vælge mellem at etablere efterafgrøder eller sænke kvælstofnormen. Randzoner, vådområder, ådale og efterafgrøder forventes samlet set reducere udledningen af kvælstof med ca tons og fosfor med ca. 190 tons og dermed sikre et sundt vandmiljø til gavn for planter, dyr og mennesker. Øvrige indsatser i Grøn Vækst som vil mindske kvælstofudvaskningen I Grøn Vækst indgår desuden en række øvrige indsatser, som ikke er kvantificeret, men som forventes at ville have en positiv effekt på reduktionen i kvælstofudvaskningen. Det gælder bl.a. indsatserne for: Skovrejsning Indsats i Natura 2000-områder Fremme af markedsbaseret økologi Øget energiudnyttelse af husdyrgødning Fradragsret for energiafgrøder Reduktion af ammoniakbelastningen Tilskud til anvendelse af nye grønne teknologier Regeringen foreslår derfor, at den samlede sammensætning af virkemidler og deres bidrag til reduktion af kvælstofudvaskningen vurderes igen senest i 2011, når kvotemodellen foreligger. Flere naturlige levesteder for dyr og planter i danske vandløb De danske vandløb er vigtige levesteder for en lang række planter og dyr. Fysiske ændringer har imidlertid over en årrække gjort vandløbene fattigere på plante- og dyreliv. Regeringen vil forbedre de fysiske forhold for udvalgte strækninger af km vandløb. Indsatsen vil omfatte tiltag, som er målrettet og tilpasset behovene i det enkelte vandløb. Der lægges både op til restaurering af og genopretning af vandløbs naturlige løb, fjernelse af fysiske spærringer for vandgennemstrømningen samt at vedligeholdelsen af udvalgte strækninger af vandløb ophører eller reduceres. Indsatsen vil forbedre livsbetingelserne for fiskene og andre vandorganismer samt give en større mangfoldighed af vandplanter. Vandløbenes forbedrede tilstand hænger godt sammen med flere af regeringens øvrige tiltag, fx vådområder og ådale. Forbedret rensning af regnvand og spildevand Danmark har de sidste 25 år foretaget markante investeringer i et effektivt spildevandssystem. I dag ledes det meste husholdnings- og industrispildevand således gennem ef- fektive renseanlæg, før det ledes ud i vandmiljøet. Regeringen ønsker, at der med Grøn Vækst gennemføres en yderligere forbedring af rensningen af regnvand og spildevand fra husholdninger, industri og rensningsanlæg. Regeringen lægger særlig vægt på at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land. Her ledes spildevandet ofte urenset ud til vandmiljøet. Det sker også fra tid til anden, at der løber urenset spildevand ud fra kloakkerne, når det regner meget. Det er ikke blot uhygiejnisk, men også et problem for vandmiljøet. Derfor ønsker regeringen, at indsatsen overfor de såkaldte regnvandsbetingede overløb styrkes, så både mennesker og miljø bliver skånet for unødvendige påvirkninger. Indsatserne på regnvands- og spildevandsområdet indgår i vandplanlægningen og skal som udgangspunkt være gennemført i Styrket beskyttelse af grundvandsressourcer Vandressourcerne er begrænset og der er stor efterspørgsel efter dem til en række forskellige behov. Forbrugerne skal have rent vand i hanerne, dyr og planter i naturen har brug for vand, industrien skal have procesvand til produktionen og landbruget har behov for at kunne kunstvande forskellige specialafgrøder. Derfor styrker regeringen beskyttelsen af grundvandsressourcerne. I fremtiden vil alle interesser blive taget i betragtning, så naturen ikke løber tør. Det betyder, at der vil være behov for at omlægge og visse steder begrænse indvindingen af vand til fx markvanding. G R Ø N V Æ K S T 1 7

20 1 8 G R Ø N V Æ K S T

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Siden sidst. Resume: Sagsfremstilling: Retsgrundlag: Bilag: Rådets udtalelse:

Siden sidst. Resume: Sagsfremstilling: Retsgrundlag: Bilag: Rådets udtalelse: Bilag 1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 16. juni 2009 kl. 9.00 Mødelokale 1 Bilag 1 Dagsorden: Siden sidst... 1 Status for Helhedsplan (kommuneplan)... 2 Orientering om Grøn Vækst.... 3 Rekreative

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0

Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0 Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0 1. Indledning Regeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti har indgået aftale om Grøn Vækst, som skal sikre, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling Regionshuset Viborg Vækstforum Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk NOTAT Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Vandmiljø. Nyt er også en tilpasset adgang til at klage over vand- og naturplaner

Vandmiljø. Nyt er også en tilpasset adgang til at klage over vand- og naturplaner Vandmiljø GV-aftalen - juni 09 I relation til næringsstoffer til vandmiljøet lægger regeringen op til at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet med hhv. 19.000 tons og 210 tons frem

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009 Plantekongres 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen, Manager A/S Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Pesticidindsatsen

Pesticidindsatsen Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Svendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen

Svendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen Svendborg, 19. maj 2010 Er Grøn Vækst bæredygtig? Leif Bach Jørgensen Landbrug og Grøn Vækst - indhold Landbrug og vand Landbrug og klima Natur og biodiversitet Scenarier fra DØR og Dansk Landbrug Regeringens

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 1 Brush-up Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 Disposition Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Forslag

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets

Læs mere

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. 2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 11. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 356 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere