Grøn Vækst. April Regeringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Vækst. April 2009. Regeringen"

Transkript

1 Grøn Vækst April 2009 Regeringen

2

3 Indhold Del 1 Grøn Vækst 1.1. Grøn Vækst En grøn vækstvision for natur, 5 miljø, klima og landbrug 1.3. Investeringer i Grøn Vækst Grøn Vækst balance 10 Del 2 Grøn Vækst April 2009:6 Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 10 Miljø- og Naturplan 2620 Albertslund Danmark 2020 Telefon Fax: Hjemmeside: Et vandmiljø af god kvalitet 15 Henvendelse om udgivelsen 2.2. Reduktion af pesticiders kan i øvrigt skadevirkninger ske til: 19 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2.3. Reduceret ammoniakbelastning 23 Slotsholmsgade Færre drivhusgasser 1216 København K 25 Telefon: Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet 27 Hjemmeside: Mere og bedre tilgængelig natur Forbedret miljø- og Publikationen naturovervågning kan også hentes 31 samt planlægning på ministeriets hjemmeside: Oplag: stk. Pris: Gratis ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Del 3 Design omslag: BGRAPHIC Design indhold: Strategi IdentityPeople for PeopleGroup et grønt landbrugsog fødevareerhverv i vækst Tryk: Print Division 3.1. Foto omslag: Et mere selvbærende landbrugserhverv 35 Rudy Hemmingsen, Scanpix 3.2. Foto indhold: Mere enkel og smidig regulering 37 side 2 Jørgen Bausager, Scanpix 3.3. Landbruget som leverandør af grøn energi 39 side 3 Henrik Vering, Scanpix 3.4. side 6-7 Fremme Lars Laursen, af markedsbaseret Scanpix økologi 42 side 11 Bert Wiklund 3.5. side 12 Danmark Eva Rosenqvist, som grønt Scanpix vækstlaboratorium 44 side 13 Terkel Broe Christensen, Scanpix 3.6. Investeringer i nye grønne teknologier 46 side 18 Terkel Broe Christensen, Scanpix 3.7. side 20 En Gert mere S Laursen, værdiskabende Scanpix fødevareindustri 47 side 24 Henning Bagger, Scanpix side 28 Henrik Pyndt Sørensen, Scanpix side 31 Jørgen Schytte, Scanpix side 32 Henning Bagger, Scanpix side 33 Bert Wiklund side 36 Lars Bahl side 41 Torben Skøtt side 43 Jens Nørgaard Larsen, Scanpix side 45 Henrik Vering, Scanpix side 46 Javier Larrea G R Ø N V Æ K S T 1

4 Grøn Vækst 1 Grøn Vækst En grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrug Investeringer i Grøn Vækst Grøn Vækst balance

5 1.1 Grøn vækst Regeringens vision er at skabe en ny grøn vækstøkonomi. En økonomi hvor grønne løsninger indenfor bl.a. transport, byggeri, og landbrugs- og fødevareproduktion bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv. Som led heri fremlægger regeringen en plan for Grøn Vækst, hvor et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Udspillet skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige grønne initiativer, herunder bl.a. Energiaftalen fra februar 2008, En grøn transportpolitik fra januar 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat fra marts 2009 og Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april Grøn Vækst skal bl.a. sikre: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til natur, dyr og mennesker Reduceret ammoniakbelastning Biodiversitet og mere og bedre tilgængelig natur Færre drivhusgasser Et mere selvbærende landbrugserhverv som leverer grøn energi Enkel og smidig regulering herunder hurtigere miljøgodkendelser Fremme af markedsbaseret økologi En styrket og mere målrettet forsknings- og innovationsindsats Investeringer i nye grønne teknologier En mere værdiskabende fødevareindustri Danmark har allerede et stærkt udgangspunkt på disse områder. Danmark er blandt de bedste lande i Europa, når det gælder indsatsen for at reducere udledningen af næringsstoffer til åer, søer og fjorde. Vi er blandt dem i EU, som har begrænset udledningen mest siden 1990 erne. Den danske natur er en uvurderlig ressource. Strandene, havet, søerne, engene, skoven og landskabet rummer et rigt dyre- og planteliv og byder på mange muligheder for oplevelser og friluftsliv til gavn for borgerne. Landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark har en international styrkeposition. Med et stort fokus på innovation, har erhvervet bl.a. formået at udvikle fødevarer af høj kvalitet, som kan afsættes til høje priser på de globale markeder. Erhvervet har stor betydning for Danmarks samhandel med udlandet og tegner sig for ca. 14 pct. af Danmarks samlede vareeksport. Vi har i Danmark vist, at det kan lade sig gøre at bryde sammenhængen mellem vækst og belastning af natur, miljø og klima. Men vi står også over for betydelige udfordringer: Omkring 2/3 af Danmarks samlede areal anvendes i dag som led i landbrugsproduktionen, hvoraf meget jord dyrkes intensivt. Det sætter naturen og den biologiske mangfoldighed under pres, og nogle steder generer produktionen naboerne. Selvom vi er nået langt på en række områder, har den hidtidige indsats for at forbedre vandmiljøet og reducere brugen af pesticider ikke levet op til de forventede mål. Danmark skal i forlængelse af EU s klima- og energipakke reducere udledningerne af drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbruget, med 20 pct. i 2020 i forhold til Kravene til en effektiv landbrugs- og fødevareproduktion skærpes i disse år for at kunne levere konkurrencedygtige produkter af en høj kvalitet på de globale markeder. Den danske fødevareindustri har i de senere år tabt markedsandele i forhold til udenlandske konkurrenter. Svaret på disse udfordringer er et konkurrencedygtigt landbrugserhverv, der lever side om side med en rig og varieret natur og et rent vandmiljø. G R Ø N V Æ K S T 3

6 Et landbrugserhverv der bidrager aktivt til miljø- og naturbeskyttelsen og samtidig udvikler sin produktion og skaber vækst. Miljø- og Naturplan Danmark 2020 Strategi for et grønt landbrugsog fødevareerhverv i vækst Vi skal tilstræbe i højere grad at udnytte løsninger, som både gavner miljøet og erhvervets konkurrenceevne. Det er afgørende, at landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager aktivt til denne udvikling. De øgede miljø-, klima- og naturkrav skal indfases med en tidshorisont, hvor erhvervet kan følge med samtidig med, at målene opfyldes til tiden. Regeringen er opmærksom på, at erhvervets muligheder for at tiltrække kapital til nødvendige investeringer i fx nye grønne teknologier i øjeblikket hæmmes af den finansielle krise og faldende økonomiske konjunkturer. Regeringen følger nøje udviklingen i jordpriserne og landbrugets finansieringsmuligheder i lyset af den finansielle krise. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget med kredit- og bankpakkerne iværksat initiativer, der styrker lånemulighederne for kreditværdige borgere, bedrifter og virksomheder. Med dette udspil fremlægger regeringen en langsigtet plan for grøn vækst. Udspillet indeholder en Miljø- og Naturplan Danmark 2020 og en Strategi for et Grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Grøn Vækst erstatter og supplerer regeringens vedtagne Vandmiljøplan III fra 2004, og er endvidere regeringens opfølgning på Pesticidplan Grøn Vækst indeholder en langsigtet plan for mere og bedre natur. Planen skal sikre en endnu bedre beskyttelse af miljøet, naturen og klimaet end i dag og en natur i fremgang. Udledningen af næringsstoffer og sprøjtegifte skal nedbringes og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses. Planen indebærer: Et vandmiljø af god kvalitet Reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduceret ammoniakbelastning Færre drivhusgasser Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Mere og bedre tilgængelig natur Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning Principper for Grøn Vækst Klare mål for indsatsen Grøn markedsbaseret regulering Øget fleksibilitet for landmanden Ansvarlighed og grønne partnerskaber Udnyttelse af grønne synergier og erhvervsmæssige potentialer Grøn Vækst indeholder en strategi for at skabe et mere vækstorienteret landbrugsog fødevareerhverv. Strategien skal skabe rammerne for et mere moderne landbrug, som beskytter miljø, natur og klima samtidig med, at der findes nye måder at skabe værdi på. Erhvervet skal have mere frie rammer og i højere grad producere grøn energi. Strategien indebærer: Et mere selvbærende landbrugserhverv Mere enkel og smidig regulering Landbruget som leverandør af grøn energi Fremme af markedsbaseret økologi Danmark som grønt vækstlaboratorium Investeringer i nye grønne teknologier En mere værdiskabende fødevareindustri Grøn Vækst følges desuden senere på året op af bl.a. regeringens Erhvervsklimastrategi, regionalpolitisk udspil om Danmark i balance, Dansk landbrug 2022 samt regeringens samlede oplæg til en Omkostningseffektiv klimastrategi for det ikke-kvotebelagte område for G R Ø N V Æ K S T

7 1.2 En grøn vækstvision for natur, miljø, klima og landbrug Regeringens vision for grøn vækst baserer sig på fem grundlæggende principper: Klare mål for indsatsen Grøn markedsbaseret regulering Øget fleksibilitet for landmanden Ansvarlighed og grønne partnerskaber Udnyttelse af grønne synergier og erhvervsmæssige potentialer Klare mål for indsatsen Med Grøn Vækst sætter regeringen klare mål for bl.a. udvaskningen af næringsstoffer og anvendelsen af pesticider til naturen og vandmiljøet. Som noget nyt er målene for vandmiljøet og naturbeskyttelsen i Grøn Vækst defineret ud fra den tilstand, der ønskes opnået og ikke ud fra udledningen. Målene følges op af en omfattende indsats, som skal bidrage til, at vi når målene. Grøn markedsbaseret regulering Regeringen ønsker, at miljø- og naturmålene i størst mulig udstrækning indfries gennem en omkostningseffektiv indsats, der sikrer reel miljøeffekt. Regeringen vil derfor give prioritet til grønne markedsbaserede instrumenter hvor landmanden har et økonomisk incitament til at tilrettelægge sin drift, så den på den mest omkostningseffektive måde mindsker miljø- og klimapåvirkningen. Regeringen vil tilbageføre et eventuelt provenu fra nye markedsbaserede instrumenter til landbrug, skovbrug og gartnerier via nedsættelser af jordskatterne. Øget fleksibilitet for landmanden Regeringen vil samtidig give landmanden større fleksibilitet og flere handlemuligheder for at kunne skabe en mere grøn landbrugsproduktion. Det skal bl.a. være nemmere at drive landbrugserhverv i selskabsform og dermed udvide adgangen til kapital til finansiering af fx ny miljø- og klimateknologi. Mulighederne for at tilrettelægge landbrugsproduktionen på en mere miljø- og naturvenlig måde skal øges fx ved i højere grad at udnytte husdyrgødningen til grøn energi i stedet for at sprede den ubehandlet på markerne og ved at dyrke flerårige energiafgrøder. Ansvarlighed og grønne partnerskaber Landbruget skal være et erhverv, der forvalter miljø, natur og klima på ansvarlig og forbilledlig vis, og som er kendt og respekteret for sin høje grad af dyrevelfærd. Landbruget skal tage et aktivt ansvar for, at også kommende generationer har adgang til rent vand, en varieret natur samt et sundt miljø uden skadelige pesticider. Stærke grønne partnerskaber mellem erhvervet, erhvervets organisationer og de offentlige myndigheder skal udgøre et centralt fundament for fremtidens grønne vækst. Det gælder bl.a. på innovationsområdet, hvor det er vigtigt at sikre et tæt samspil mellem det offentlige og erhvervet om udvikling af nye grønne teknologier og løsninger i hele kæden fra forskning til marked. Udnyttelse af grønne synergier og erhvervsmæssige potentialer Regeringen vil med Grøn Vækst anlægge en helhedsorienteret tilgang til den fremtidige indsats. Grøn Vækst handler om at identificere og drage fordel af de grønne synergier, der eksisterer mellem henholdsvis miljø, natur og klima og vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet. Miljøbeskyttelse og konkurrencedygtighed er ikke hinandens modsætninger, men kan med fordel gå hånd i hånd. Grønne synergier kan bl.a. opnås på følgende områder: Landbruget som leverandør af grøn energi. Øget energiudnyttelse af husdyrgødning vil give husdyrbrugene bedre vækstmuligheder samtidig med, at det baner vej for et mere miljø- og klimavenligt landbrugserhverv. Fremme af økologisk landbrug. Økologi er en produktionsform, som et stigende antal forbrugere er villige til at betale for. Økologi er samtidig en produktionsform, der bidrager til bedre miljø, natur og dyrevelfærd og vækst i landbruget. Ny grøn teknologi og innovation kan bl.a. bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion, bedre dyre - velfærd og øget produktivitetsvækst og værdiskabelse i landbrugs- og fødevareerhvervet. Innovative løsninger på disse områder vil ikke kun være til gavn for naturen, miljøet og landbruget i Danmark, men rummer også et erhvervsmæssigt potentiale i form af eksport af nye grønne teknologier til udlandet og dermed øget vækst og beskæftigelse i Danmark. G R Ø N V Æ K S T 5

8 Miljø- og naturplan Danmark 2020 Det vil regeringen Reduktion i udvaskningen af kvælstof med ca tons og fosfor med ca. 210 tons i Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb. Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en behandlingshyppighed på 1,7. Reduktion af ammoniakbelastningen med henblik på at beskytte sårbar natur og styrke biodiversiteten. Yderligere reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser i Etablering af mere og bedre tilgængelig natur. Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed i bl.a. 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder. Bedre overvågning af den danske naturtilstand. Det gør regeringen Markedsbaseret regulering med udgangspunkt i et system med omsættelige kvælstofkvoter, etablering af ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner samt ca ha vådområder og ådale mv. Fjernelse af fysiske spærringer, genopretning af vandløbs naturlige løb samt ophør med eller reduceret vandløbsvedligeholdelse. Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest. Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i 2011 og den specifikke ammoniakregulering skærpes med nye krav til totalbelastningen. Reduktion af landbrugets drivhusgasudledning på ca tons CO2-ækv. Desuden undersøges mulighederne for en yderligere reduktion, bl.a. gennem en markedsbaseret model (afgift/kvoter). Op til ha ny natur frem til 2015 gennem bl.a. skovrejsning, dyrkningsfrie randzoner og vådområder. Bedre tilgængelighed gennem nationalparker m.v. Ekstensiv drift og pleje af ca ha natur i Natura 2000-områderne samt pleje af ca ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne. Forbedret miljø- og naturovervågning samt etablering af et digitalt, Grønt Danmarkskort. 6 G R Ø N V Æ K S T

9 Et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst Det vil regeringen Skabe rammerne for et mere selvbærende landbrugserhverv. Skabe rammerne for at op mod 40 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i På sigt er det visionen, at alt husdyrgødningen energiudnyttes. Fjerne unødige administrative barrierer og nedbringe sagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser af husdyrbrug markant. Skabe rammer for en markedsbaseret fordobling af det økologiske areal i Målrette og styrke forskning, innovation og udvikling på landbrugs- og fødevareområdet, så Danmark bliver et grønt vækstlaboratorium Agro Food Valley. Fremme en mere værdiskabende fødevareindustri. Det gør regeringen Landbrugsloven moderniseres ved at ophæve maksimalgrænsen for antal dyreenheder og hektar samt afskaffelse af arealkravet og kravet om selveje. Bedre rammer for lokalisering af biogasanlæg, etablering af en Igangsætningspulje til etablering af biogasanlæg samt tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til henholdsvis kraftvarmeværker og naturgasnettet. Indførelse af maksimale afgørelsesfrister for husdyrgodkendelser på 6-9 måneder, fjernelse af sagspuklen inden 1. oktober 2010 samt forenklinger af den øvrige miljø- og fødevareregulering. Markant udvidelse af den økonomiske ramme for økologitilskuddene, fortsættelse af forsknings og innovationsindsatsen, styrkelse af indsatsen for afsætningsfremme samt tilskud til ERFA-grupper og omlægningstjek. En mere slagkraftig organisering og fokusering af forsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet gennem etablering af et Grønt Teknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), et Innovationspartnerskab for Agro Food samt en tilskudspulje til anvendelsen af nye grønne teknologier. Etablering af et MadExperimentarium og en Oplevelseszone for madkultur. G R Ø N V Æ K S T 7

10 1.3 Investeringer i grøn vækst Regeringen lægger med dette udspil op til betydelige investeringer i Grøn Vækst. Investeringerne skal både bidrage til at opnå de ambitiøse mål vedrørende vand, natur og klima, og til at styrke rammerne for et innovativt og værdiskabende landbrugs- og fødevareerhverv. Samlet set afsætter regeringen i alt ca. 13,5 mia. kr. til Grøn Vækst i perioden Det svarer til en gennemsnitlig årlig indsats på ca. 2,3 mia. kr., inklusiv EUmedfinansiering. Det er en stigning på ca. 750 mio. kr. årligt eller ca. 50 pct. i forhold til det gennemsnitlige niveau i Regeringen lægger bl.a. op til at afsætte samlet ca. 1.2 mia. kr. årligt fra til indsatsen i forhold til vand, natur og pesticider. Dette inkluderer i væsentligt omfang kompensation og tilskud til landbrugserhvervet for de nye miljø- og naturforpligtelser. Regeringen lægger desuden op til at afsætte midler til at skabe gode rammer for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet. Der afsættes 65 mio. kr. årligt til at skabe bedre muligheder for landbrugets produktion af grøn energi samt Mio. kr Samlede udgifter i Grøn Vækst før og efter , årlig gns. Grøn Vækst , årlig gns. Grøn Vækst årligt gns. (mio. kr.) Vandindsats 404 Naturindsats 734 Pesticidindsats 81 Landbruget som energileverandør (biogas mv.) 66 Økologi inkl. arealtilskud 346 Danmark som grønt vækstlaboratorium (forskning og udvikling), Investeringspulje til nye grønne teknologier, hurtigere miljøgodkendelser mv 379 Initiativer i Landdistriktsprogrammet uden for Grøn Vækst 122 Grøn Vækst reserve 142 Grøn Vækst og LDP i alt ca. 345 mio. kr. årligt til at skabe rammerne for en fordobling af det økologiske areal i Regeringen lægger desuden op til at afsætte ca. 379 mio. kr. årligt til at udvikle Danmark som et Grønt vækstlaboratorium. Herudover lægger regeringen op til at drøfte en styrkelse af forsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet med forligskredsen bag globaliseringsmidlerne. Regeringen ønsker desuden at fortsætte aktiviteter under landdistriktsprogrammet, som ikke direkte er relateret til Grøn Vækst. Endelig afsættes en Grøn Vækst reserve til kompensation af erhvervets omkostninger ved at tilpasse sig den nye kvælstofregulering samt til at dække uforudsete udgifter i forbindelse med Grøn Vækst. I 2015 evalueres Grøn Vækst, hvorefter der træffes beslutning om de konkrete indsatsers videre forløb. Finansiering af Grøn Vækst Regeringen lægger op til at finansiere Grøn Vækst ved en kombination af nationale midler og midler fra EU. De nationale midler knytter sig foruden eksisterende statslige og kommunale bevillinger og videreførsler på området primært til miljømilliard II og en ændret tilbageførsel af pesticidafgiftsprovenuet til landbrugets fonde. Det fremgår af regeringsgrundlag II (2007), at regeringen vil afsætte en milliard til natur- og miljøindsatsen i Milliarden skal i henhold til regeringsgrundlaget anvendes efter de hidtidige retningslinjer for miljømilliard I i perioden , hvor 2/3 af midlerne blev anvendt til natur og miljø. Der er i Grøn Vækst budgetteret med tilsvarende fordeling. Tilbageførslen af midler til landbrugets fonde er i dag direkte koblet til landbrugets forbrug af pesticider. Landbrugets fonde får dermed tilbageført flere midler i perioder, hvor landbruget belaster miljøet med et for højt forbrug af pesticider, som det er tilfældet i dag, hvor målsætningen om en behandlingshyppighed for pesticider på 1,7 ikke opfyldes. Der lægges op til, at landbrugets fonde i 2010 og frem tilføres midler fra pesticidafgiften svarende til indtægten ved en behandlingshyppighed på 1,7, dvs. ca. 250 mio. kr. årligt. Et provenu fra pesticidafgiften, som ligger herover, anvendes til Grøn Vækst initiativer. Regeringen ønsker at omlægge pesticidafgiften. Såfremt omlægningen medfører et merprovenu, vil regeringen tilbageføre det til erhvervet via sænkede jordskatter i overensstemmelse med regeringens skattestop. 8 G R Ø N V Æ K S T

11 Herudover finansieres Grøn Vækst af landdistriktsmidler fra EU. Grøn Vækst er således regeringens forslag til udmøntningen af det danske landdistriktsprogram En række af de initiativer, der forudsættes finansieret af landdistriktsmidler, fortsætter frem til Det er derfor lagt til grund for finansieringen af Grøn Vækst, at det Landdistriktsprogram, der løber fra 2014 og frem, som minimum er af samme størrelse som for perioden , og at de igangsatte initiativer i Grøn Vækst finansieret af Landdistriktsprogrammet for forlænges i udmøntningen af Landdistriktsprogrammet fra 2014 og frem. Hjemtagning af EU-midler Den samlede ramme under landdistriktsprogrammet skønnes at udgøre ca mio. kr. årligt. De foreslåede initiativer i Grøn Vækst indebærer en udnyttelse af EU-rammen på mio. kr. årligt. For at understøtte en bredt funderet indsats reserveres en andel af EU-rammen til kommuner og regioner (200 mio. kr.) samt til landbrugets fonde (80 mio. kr.), så de som det også er tilfældet i dag får mulighed for at opnå medfinansiering fra EU til igangsættelse af egne aktiviteter. Herudover afsættes en Grøn Vækst-kapacitetsramme på 153 mio. kr. til at dække usikkerheden i den endelige fastlæggelse af EU-rammens størrelse. Denne afhænger blandt andet af den konkrete udmøntning af initiativerne under Grøn Vækst og de konkrete rammer for hjemtagningen af EU-midler, som først senere i 2009 fastlægges af EU-Kommissionen. Grøn Vækst understøtter dermed, at der vil kunne ske fuld hjemtagning af landdistriktsmidler under EU. EU s landbrugspolitik rummer desuden mulighed for at anvende op til 10 pct. af den direkte landbrugsstøtte til miljøformål de såkaldte artikel 68-midler (frivillig modulation). Der lægges i Grøn Vækst op til at anvende uudnyttede midler under den direkte støtte, som ellers ville tilfalde EU, p.t. 1,6 pct. (svarende til ca. 120 mio. kr. årligt). Midlerne kommer fra en uforbrugt pulje fra enkeltbetalingsordningen og tages således ikke direkte fra landmændene. Regeringen ønsker ikke for nuværende at anvende yderligere midler under art. 68, da dette ikke vurderes hensigtsmæssigt med den nuværende økonomiske situation i landbruget. Visse dele af landdistriktsprogrammets konkrete gennemførelsesbestemmelser vedtages først ultimo Det er en forudsætning for den samlede finansiering af Grøn Vækst, at gennemførelsesbestemmelserne vil gøre det Hjemtagning af Landsdistriktsmidler under EU I alt EU Nationalt Initiativer - Gennemsnitlig EU-medfinansiering Ramme reserveret til kommuner og regioner Ramme reserveret til landbrugets fonde Kapacitetsramme Grøn Vækst og landdistriktsprogram i alt Skønnede maksimale EU-rammer muligt at finansiere de forudsatte initiativer med Landdistriktsmidler. Regeringen har som pejlemærke, at 75 pct. af midlerne under landdistriktsprogrammet skal afsættes til natur- og miljøindsatser og 25 pct. af midlerne til erhvervsrettede og øvrige aktiviteter i landdistrikterne, jf. Regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund. Indsatsen i Grøn Vækst er sammensat med udgangspunkt i dette pejlemærke. Miljø- og naturinitiativer udgør således ca. 80 pct. af det samlede landdistriktsprogram Inkluderet heri er en række grønne initiativer, som også har en positiv effekt på væksten i landbrugs- og fødevareerhvervet. Det gælder bl.a. arealtilskud til økologi og tilskud til anvendelse af nye grønne teknologier. Anvendelse af landsdistriktmidlerne i Grøn Vækst Procent Miljø- og naturinitiativer (inkl. tilskud til økologi og til anvendelse af nye grønne teknologier) Erhvervsrettede og øvrige initiativer G R Ø N V Æ K S T 9

12 1.4 Grøn vækst balance Med Grøn Vækst ønsker regeringen en udvikling i landbrugserhvervet, som er i harmoni med miljø, natur, klima og omgivelserne i det åbne land. Grøn Vækst vil betyde nogle forandringer i den måde, landbrugsproduktionen foregår på i dag, og det vil medføre økonomiske omkostninger for erhvervet. Erhvervsøkonomiske konsekvenser af Grøn Vækst Mio. kr Erhvervsøkonomiske omkostninger som følge af miljø- og naturinitiativer Kompensation til erhvervslivet for miljø- og naturinitiativer Yderligere nye initiativer i landbrugs- og fødevareerhvervet Note: Belastning og kompensation er varige indkomsteffekter, mens initiativerne i landbrugs- og fødevareerhvervet afspejler det gennemsnitlige investeringstilskud i perioden Erhvervsøkonomiske konsekvenser De samlede kvantificerbare erhvervsøkonomiske omkostninger for landbrugs- og fødevareerhvervet som følge af de nye natur- og miljøforpligtigelser i Grøn Vækst skønnes at udgøre gennemsnitligt ca. 621 mio. kr. årligt i perioden Af de 621 mio. kr. lægges der op til at kompensere erhvervet for direkte pålagte natur- og miljøforpligtelser og yde tilskud til frivillige forpligtelser for i alt ca. 513 mio. kr. årligt. Kompensation og tilskud i Grøn Vækst Kompensation til landbruget for pålagte natur- og miljøforpligtelser Sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner Reduceret / ophør med vandløbsvedligeholdelse Tilskud til landbruget til frivillige natur- og miljøforpligtelser Ådale Vådområder Naturpleje og -forvaltning af private og statslige Natura 2000-arealer Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Pleje af 3-områder udenfor Natura 2000 Tilskud til privat skovrejsning Kompensationen skal ses i lyset af, at indsatsen vil mindske mulighederne for at dyrke visse arealer og derved reducere produktion og indtjening for de berørte landmænd. Regeringen lægger op til, at der ikke ydes kompensation for krav om udlægning af efterafgrøder. Regeringen vil tage stilling til, hvorvidt der skal ydes kompensation for reduceret eller ophør med markvanding, når omfanget og intensiteten af indsatsen er blevet klargjort i forbindelse med de kommunale handleplaner på vandområdet. Herudover vil der være erhvervsøkonomiske omkostninger forbundet med omlægningen af pesticidafgiften og kvælstofreguleringen. Disse omkostninger kan først endelig opgøres, når der foreligger konkrete modeller herfor. Der lægges op til, at indtægter fra et eventuelt salg af kvælstofkvoter og merprovenuet fra pesticidafgiften tilbageføres til erhvervet via jordskatterne. Når den konkrete model foreligger, vil der endvidere blive taget stilling til kompensation af erhvervets omkostninger ved at tilpasse sig den nye kvælstofregulering. Håndtering af miljø- og naturopgaverne fordrer, at landbruget også fremover har indtjeningsmuligheder, som muliggør nye investeringer i bl.a. miljø- og klimateknologi. Regeringen lægger derfor op til at øge udgifterne til initiativer i landbrugs- og fødevareerhvervet med 235 mio. kr. årligt i med hovedvægten på tilskud til investeringer i nye grønne teknologier samt øget arealtilskud til økologisk produktion. Initiativernes værdi for erhvervet forventes, at være betydeligt større end niveauet for initiativernes direkte udgifter. Det øgede aktivitetsniveau skal dog ses i forhold til, at der i finansieringen af Grøn Vækst lægges op til, at reducere den hidtidige tilbageføring til landbrugets fonde. Herudover lægger regeringen op til at drøfte en styrkelse af forsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet med forligskredsen bag globaliseringsmidlerne. Desuden lægges der i Grøn Vækst op til en række ikkekvantificerbare initiativer, der udgør et positivt bidrag til 1 0 G R Ø N V Æ K S T

13 landbrugets vækstvilkår, herunder bl.a. modernisering af landbrugsloven. Der lægges i Grøn Vækst generelt op til, at vækstinitiativerne indtræder enten før eller samtidigt med miljø- og naturinitiativerne. Vækstinitiativerne vil i de fleste tilfælde at have effekt fra Beskæftigelseseffekter Grøn Vækst vil have en række effekter på beskæftigelsen, både positive og negative. De positive effekter kommer fra en række vækstinitiativer, mens de negative effekter følger af initiativer på natur- og miljøsiden. På kort sigt vurderes den samlede beskæftigelseseffekt at være positiv. G R Ø N V Æ K S T 1 1

14 Miljø- og Naturplan Danmark Et vandmiljø af god kvalitet Reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduceret ammoniakbelastning Færre drivhusgasser Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Mere og bedre tilgængelig natur Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning

15 2. Miljø- og Naturplan Danmark 2020 Regeringen ønsker en samlet Miljø- og Naturplan for Danmark frem mod 2020, som sikrer et bedre vandmiljø og mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle. Regeringen vil med en samlet og fokuseret indsats sikre: Et vandmiljø af god kvalitet gennem en markant reduktion af udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Vandløb, søer og fjorde skal være sunde levesteder for dyr og planter, og vi skal fortsat have rent drikkevand. En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til mennesker, dyr og natur. Reduktion af ammoniakbelastningen fra landbrugets husdyrproduktion til gavn for naturen og biodiversiteten i særligt de sårbare naturområder. Øget naturbeskyttelse og biodiversitet. Mere og bedre tilgængelig natur. Der skal etableres større og mere sammenhængende naturarealer og det skal sikres, at stadig flere danskere får mulighed for at nyde og bruge den smukke danske natur. En forbedret overvågning af den danske naturtilstand, som bidrager til at skabe et solidt grundlag for en effektiv fremtidig naturindsats. Et bedre klima gennem betydelige reduktioner i udledningen af drivhusgasser fra landbruget på mindst ca tons årligt. Regeringen prioriterer en miljø- og naturindsats, hvor grønne synergier udnyttes, så vi får mest mulig miljø, klima og natur for pengene. Vådområder er et godt eksempel på en grøn synergi. Våd - områder bidrager både til et bedre vandmiljø ved at mindske udvaskningen af kvælstof og fosfor, men også til reduktionen af drivhusgasser og til at skabe nye levesteder for dyr og planter. Regeringen vil med Miljø- og Naturplan Danmark 2020 neutralisere effekterne for natur og miljø af ophævelsen af EU s brakordning og den deraf følgende opdyrkning af hovedparten af brakarealet. Dette opnås ved hjælp af en række nye initiativer, herunder ved at der etableres sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer, og samlet set etablering af ha ny natur. Hertil kommer støtte til en væsentlig udvidelse af det økologisk dyrkede landbrugsareal. Regeringen lægger op til, at Miljø- og Naturplanen evalueres i 2015 med henblik på at vurdere effekten og eventuelle tilpasningsbehov frem mod G R Ø N V Æ K S T 1 3

16 Miljø- og Naturplan Danmark 2020 Det vil regeringen Det gør regeringen Et vandmiljø af god kvalitet Reduktion i udvaskningen af kvælstof med ca tons og fosfor med ca. 210 tons i Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb. Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en reduktion i behandlingshyppighed fra 2,5 til 1,7. Reduceret ammoniakbelastning Ammoniakbelastningen skal reduceres med henblik på at beskytte sårbar natur og biodiversiteten. Færre drivhusgasser Yderligere reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser i Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed, bl.a. i de 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder. Mere og bedre tilgængelig natur Et vandmiljø af god kvalitet Omlægning af kvælstofreguleringen til et system baseret på omsættelige kvoter i 2012 med en merreduktion i udvaskningen af kvælstof på forventet tons i Sammensætningen af virkemidler vurderes igen senest i 2011, når kvotemodellen foreligger. Etablering af ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner, ha vådområder og ådale. Indsats på udvalgte vandløbsstrækninger: Genopretning af vandløbs naturlige løb, fjernelse af fysiske spærringer og reduceret vandløbsvedligeholdelse. Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger Pesticidafgiften omlægges og forhøjes, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner ved udgangen af Fortsat grundvandsbeskyttelse gennem restriktiv godkendelsesordning og effektiv varsling. Reduceret ammoniakbelastning Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i 2011, og indsatsen evalueres i 2012 med henblik på evt. yderligere skærpelser i Den specifikke ammoniakregulering ændres til et krav om maksimal totalbelastning i naturfølsomme områder. Færre drivhusgasser Yderligere reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser på ca tons CO2-ækv. gennem bl.a. kvotesystem for kvælstof, flere vådområder og randzoner. Desuden undersøges mulighederne for en markedsbaseret model (afgift/kvoter) for reduktion af drivhusgasser. Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Ekstensiv drift og pleje af ca ha heder, klitheder og anden tør natur. Pleje af ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne. Mere og bedre tilgængelig natur Etablering af op til ha ny natur frem mod 2015, herunder bl.a. mere skov og dyrkningsfrie randzoner. Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning En forbedret overvågning af den danske miljøtilstand. Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning Forbedring af miljø- og naturovervågningsprogrammet og etablering af et Grønt Danmarkskort. 1 4 G R Ø N V Æ K S T

17 2.1 Et vandmiljø af god kvalitet Udvaskning af kvælstof til vandmiljøet tons N Udvaskning til recipienten Målsætning i VPMIII Prognose VPMIII Grøn Vækst målsætning Regeringen vil understøtte et rigt vandmiljø af god kvalitet. Vandløb, søer og fjorde skal beskyttes mod skadevirkningerne af næringsstoffer, pesticider og andre forurenende stoffer. Det danske vandmiljø skal være et sundt levested for dyr og planter og til glæde for borgere, der ønsker friluftsoplevelser ved og på vandet. Danmark er blandt de lande i EU, som har sænket udledningen af næringsstoffer mest siden 1990 erne. Regeringen vil med Miljø- og Naturplan Danmark gennemføre en ambitiøs indsats for det danske vandmiljø. Med Grøn Vækst introducerer regeringen i overensstemmelse med EU s Vandrammedirektiv en ny måde at sætte mål for vandmiljøet. Der tages nu udgangspunkt i den nødvendige indsats for at nå en bestemt tilstand ikke i udledningen. For at opnå god økologisk tilstand i alle danske søer, vandløb og kystvande vil regeringen frem mod 2015 reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca tons og udvaskning af fosfor med ca. 210 tons i forhold til det nuværende niveau. Det vil indebære, at vi opfylder de mål vi satte os med Vandmiljøplan III, og at vi lever op til forpligtelserne i EU s Nitratdirektiv og Vandrammedirektiv. Forud for direktivets 2. planperiode ( ) vurderes behovet for yderligere indsatser for at leve op til Vandrammedirektivets mål om god tilstand i alle danske søer, vandløb og kystvande. Vurderingen foretages bl.a. på baggrund af ny indsamlet viden, herunder ny viden om klimaændringer i forholdet til vandmiljøet. Som led i indsatsen opdeles Danmark i 23 vandoplande, hvortil der udarbejdes individuelle og målrettede vandplaner. Planerne giver et detaljeret overblik over det danske vandmiljøs tilstand og vil udgøre krumtappen i de kommende års ambitiøse indsats for at skabe et vandmiljø af god kvalitet. Regeringen vil for at opnå et vandmiljø af god kvalitet gennemføre en ambitiøs indsats, som bl.a. vil inkludere: En grøn omlægning af kvælstofreguleringen Yderligere generel regulering til reduktion af kvælstof og fosfor, fx forbud mod jordbearbejdning i efteråret Målrettede tiltag, herunder sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner, vådområder, ekstensiverede ådale og efterafgrøder Forbedrede fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb Forbedret rensning af regnvand og spildevand Styrket beskyttelse af grundvandsressourcer Grøn omlægning af kvælstofreguleringen Regeringen vil sikre en yderligere reduktion i udvaskningen af kvælstof til det danske vandmiljø ved at gennemføre en grøn omlægning af kvælstofreguleringen. Regeringen igangsætter derfor et udredningsarbejde, der har til formål at udarbejde forslag til en konkret model for indførelsen af et mere markedsorienteret system med omsættelige kvælstofkvoter. Udredningsarbejdet vil herunder også belyse fordele og ulemper ved kvotemodellen i forhold til alternativer. Udredningsarbejdet skal være afsluttet primo Regeringen træffer i forlængelse af udredningsarbejdet beslutning om valg af de konkrete virkemidler. Målet med omlægningen er, at: give landmanden et stærkt incitament til at reducere belastningen af naturen, miljøet og klimaet mest muligt. vandmiljøindsatsen tilrettelægges, så der opnås den største miljøeffekt for pengene. Et system med kvælstofkvoter indebærer, at der fastsættes et loft for den årlige maksimale kvælstofudvaskning til vandmiljøet. G R Ø N V Æ K S T 1 5

18 Principper for en grøn omlægning af kvælstofreguleringen Der tages udgangspunkt i en model med omsættelige kvælstofkvoter. Omlægningen skal bidrage til en omkostningseffektiv indsats til reduktion af kvælstofbelastningen af natur og miljø samt til en reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. Modellen skal desuden bidrage til, at de opstillede mål for reduktion i udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet realiseres inden for den opstillede tidsramme (2015). Modellen sigter mod, at give den enkelte landmand større handlefrihed og klare incitamenter til at reducere kvælstofudledningen mest muligt og handle miljømæssigt forsvarligt. Omlægningen skal som udgangspunkt sikre, at der ikke sker dobbeltregulering og i videst muligt omfang bidrage til administrative lettelser for landbruget. Omlægningen skal tilsigte, at den samlede kvælstofindsats i tilstrækkeligt omfang tager højde for geografiske forskelle i naturens og miljøets sårbarhed, fx i kombination med målrettede indsatser, som understøttes af øvrige Grøn Vækst initiativer, herunder bl.a. Grønt Danmarkskort og forsknings- og innovationsprogrammet GUDP. Eventuelle indtægter skal tilbageføres til erhvervet via jordskatterne. Den maksimale kvælstofudvaskning opdeles derefter i kvoter, som fordeles til erhvervet, fx ved en auktion eller ved gratis uddeling. Kvælstofkvoterne gøres herefter omsættelige ved at virksomhederne får mulighed for at handle med dem. Et system med omsættelige kvælstofkvoter indebærer, at den enkelte landmand får et klart økonomisk incitament til at reducere kvælstofbelastningen mest muligt samtidig med, at det bliver mere attraktivt at tage nye miljøteknologier i anvendelse, da det reducerer landmandens behov for kvoter. Regeringen ønsker at systemet som udgangspunkt skal give en merreduktion i udvaskningen af kvælstof på forventet tons kvælstof i forhold til den nuværende regulering. Det vil samtidig bidrage med en skønnet reduktion i udledningen af drivhusgasser på mindst tons CO2-ækvivalenter i Reduktionskravet til systemet reduceres, hvis andre virkemidler i Grøn Vækst bidrager med en større reduktion end forventet ligesom reduktionskravet samtidig skal ses i lyset af ny indsamlet viden, herunder ny viden om klimaændringer i forhold til vandmiljøet. Indtægterne fra et evt. salg af kvoter tilbageføres til erhvervet via jordskatterne. Når den konkrete model foreligger, vil der desuden blive taget stilling til kompensation af erhvervets omkostninger ved at tilpasse sig den nye regulering. Den nye regulering skal være på plads senest 1. januar 2012 og skal som udgangspunkt erstatte det eksisterende normreguleringssystem. Den nye model for regulering af kvælstof skal godkendes i EU, før den kan træde i kraft. Yderligere generel regulering til reduktion af kvælstof og fosfor Regeringen vil supplere den generelle kvælstofregulering med en række yderligere tiltag: Neutralisering af kvælstofeffekt ved udtagning af landbrugsjord til byudvikling, natur mv. Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret, der fremmer udvaskningen Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder i løbet af året Disse justeringer af den generelle regulering vil blive indarbejdet i eksisterende regulering. Den skærpede generelle regulering vil samlet set reducere kvælstofudvaskningen med ca tons kvælstof og ca. 20 tons fosfor. Målrettede indsatser til reduktion af kvælstof og fosfor Regeringen vil desuden gennemføre en række målrettede lokale indsatser. Det skal supplere den generelle indsats i sårbare vandområder og bidrage til yderligere at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor i disse områder. Regeringen vil for det første stille krav om, at landmændene etablerer 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer, svarende til ca ha. Regeringen lægger her op til at kompensere landmændene for evt. tabt indtjening. Kravet om dyrkningsfrihed gælder dog ikke, hvis der dyrkes vedvarende græs eller flerårige energiafgrøder uden brug af gødning eller sprøjtemidler. Regeringen vil for det andet skabe rammerne for udlægning af ca ha vådområder samt ekstensivering af 1 6 G R Ø N V Æ K S T

19 3.000 ha ådale ved periodevist at oversvømme ådalene i oplande til søer. Vådområder og ekstensivering af ådalene indføres via frivillige ordninger, hvor der ydes tilskud. Det gøres muligt i helt særlige tilfælde at ekspropriere arealer. For det tredje skal der udlægges yderligere efterafgrøder svarende til ca ha i landbrugsområder med sårbare vandoplande. Samtidig fjernes muligheden for at erstatte efterafgrøder med vintergrønne marker i hele landet, svarende til udlæg af yderligere ha efterafgrøder. Baggrunden er, at efterafgrøder har en større effekt end vintergrønne marker i forhold til reduktion af kvælstof. Til gengæld foreslår regeringen, at der gives større fleksibilitet, så landmanden kan vælge mellem at etablere efterafgrøder eller sænke kvælstofnormen. Randzoner, vådområder, ådale og efterafgrøder forventes samlet set reducere udledningen af kvælstof med ca tons og fosfor med ca. 190 tons og dermed sikre et sundt vandmiljø til gavn for planter, dyr og mennesker. Øvrige indsatser i Grøn Vækst som vil mindske kvælstofudvaskningen I Grøn Vækst indgår desuden en række øvrige indsatser, som ikke er kvantificeret, men som forventes at ville have en positiv effekt på reduktionen i kvælstofudvaskningen. Det gælder bl.a. indsatserne for: Skovrejsning Indsats i Natura 2000-områder Fremme af markedsbaseret økologi Øget energiudnyttelse af husdyrgødning Fradragsret for energiafgrøder Reduktion af ammoniakbelastningen Tilskud til anvendelse af nye grønne teknologier Regeringen foreslår derfor, at den samlede sammensætning af virkemidler og deres bidrag til reduktion af kvælstofudvaskningen vurderes igen senest i 2011, når kvotemodellen foreligger. Flere naturlige levesteder for dyr og planter i danske vandløb De danske vandløb er vigtige levesteder for en lang række planter og dyr. Fysiske ændringer har imidlertid over en årrække gjort vandløbene fattigere på plante- og dyreliv. Regeringen vil forbedre de fysiske forhold for udvalgte strækninger af km vandløb. Indsatsen vil omfatte tiltag, som er målrettet og tilpasset behovene i det enkelte vandløb. Der lægges både op til restaurering af og genopretning af vandløbs naturlige løb, fjernelse af fysiske spærringer for vandgennemstrømningen samt at vedligeholdelsen af udvalgte strækninger af vandløb ophører eller reduceres. Indsatsen vil forbedre livsbetingelserne for fiskene og andre vandorganismer samt give en større mangfoldighed af vandplanter. Vandløbenes forbedrede tilstand hænger godt sammen med flere af regeringens øvrige tiltag, fx vådområder og ådale. Forbedret rensning af regnvand og spildevand Danmark har de sidste 25 år foretaget markante investeringer i et effektivt spildevandssystem. I dag ledes det meste husholdnings- og industrispildevand således gennem ef- fektive renseanlæg, før det ledes ud i vandmiljøet. Regeringen ønsker, at der med Grøn Vækst gennemføres en yderligere forbedring af rensningen af regnvand og spildevand fra husholdninger, industri og rensningsanlæg. Regeringen lægger særlig vægt på at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land. Her ledes spildevandet ofte urenset ud til vandmiljøet. Det sker også fra tid til anden, at der løber urenset spildevand ud fra kloakkerne, når det regner meget. Det er ikke blot uhygiejnisk, men også et problem for vandmiljøet. Derfor ønsker regeringen, at indsatsen overfor de såkaldte regnvandsbetingede overløb styrkes, så både mennesker og miljø bliver skånet for unødvendige påvirkninger. Indsatserne på regnvands- og spildevandsområdet indgår i vandplanlægningen og skal som udgangspunkt være gennemført i Styrket beskyttelse af grundvandsressourcer Vandressourcerne er begrænset og der er stor efterspørgsel efter dem til en række forskellige behov. Forbrugerne skal have rent vand i hanerne, dyr og planter i naturen har brug for vand, industrien skal have procesvand til produktionen og landbruget har behov for at kunne kunstvande forskellige specialafgrøder. Derfor styrker regeringen beskyttelsen af grundvandsressourcerne. I fremtiden vil alle interesser blive taget i betragtning, så naturen ikke løber tør. Det betyder, at der vil være behov for at omlægge og visse steder begrænse indvindingen af vand til fx markvanding. G R Ø N V Æ K S T 1 7

20 1 8 G R Ø N V Æ K S T

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK Projektbeskrivelse NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning VANDFORSYNING I DANMARK Drikkevand rent vand, men hvordan? I Danmark bruger vi knap 1 mia. m 3 vand årligt.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Selvbærende landbrugserhverv Fungere på markedsvilkår Beskytte miljø og natur Levere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere