RADIKAL POLITIK 413. maj 2004

Transkript

1 RADIKAL POLITIK 413. maj 2004 Forslaget om regioner, der skal lede sundhedsvæsenet, har udløst en heftig debat. Læs om radikale holdninger til regeringens strukturforslag på side 4, 5 og 15

2 INDHOLD DET MENER JEG Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre DET MENER JEG Det mener jeg 2 FE og krigsgrundlag 3 Mariannes klumme 4 Strukturreform 5 Netværkskampagne 6 Anders Samuelsen og EU 7 Valgreform 8 Christiania 10 Landsmødeindkaldelse 11 Landbrug i fare 13 RUs side 14 Debat 15 Forskning og finansiering 16 Landet Rundt 17 REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Mikkel Balskilde Hansen, Anders Koed Madsen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Janus Bonde. FOTOS: Forside scanpix/bo Tornvig TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk 1. juli er mere end en streg i sandet TORSDAG DEN 1. JULI 2004 bliver en skelsættende dag. Den dag overtager et ikke-folkevalgt, civilt irakisk styre ansvaret for en befolkning, der har gennemlevet Saddam Husseins uhyrligheder, krige med naboerne, FN-sanktionerne, den USAledede invasion og nu sidst en borgerkrigslignende besættelsestid. En start fra et sted langt under nulpunktet! Ure kan skrues tilbage. Tiden kan ikke. Al bagklogskab bryder sammen, uanset hvor mange Hvad sagde jeg, man siger. Ingen kunne forudse det samlede forløb. Selv de, der får ret, kunne ikke vide, at det ville de få. Ingen har ret hver gang. Hvis de påstår det, er de uden for virkeligheden. Selv om et civilt styre træder til den 1. juli, er Irak stadig besat af de styrker, som invaderede landet. Og med de lidelser, der er gennemlevet, er det ikke underligt, at de, der er i live, har det svært, når vi kun har ét liv på denne jord! I den irakiske hverdag bliver man derfor enten apatisk fatalist eller terrorist med en dagsorden uden ønsker om stabilitet og religiøs fordragelighed. Kort sagt: Uden 5.-juniånd! Skrækscenariet er et sønderskudt civilsamfund, uroligheder på kanten til borgerkrig, en lidende befolkning, troppe-kontingenter under flossede FN-flag men med amerikanske fingre på aftrækkerne. Og så tirsdag den 2. november genvalg af Georg Bush! Det sidste er selvfølgelig ikke det værste, men det blokerer for at løse de andre problemer! Det er ikke noget, vi tror. Det er noget vi ved! Frit citeret! Og når tiden ikke kan skrues tilbage, handler det om de politiske valg, vi nu og her kan træffe. Realiteten er, at der ville have været en mere end symbolsk forskel på de granater, der ramte diktatorens paladser, hvis de havde været affyret af styrker, der hentede deres militære legitimitet i et klokke-klart FN-mandat. Sådan blev det ikke, og det forstod hverken Bush, Blair eller Fogh. DET MEST AFGØRENDE ER NU AT FÅ FN helt ind på banen. Uden et entydigt FNmandat til indsats i samvirke med den irakiske overgangsregering vil de værste vanskeligheder fortsætte. Sagt billedligt er der lige så megen anti-amerikansk galde i Mellemøsten, som der er olie i Irak! Reaktionerne efter besættelsen har dokumenteret dette! Og irakiske problemer kan ikke vurderes uden et kraftigt sideblik til den amerikanske politik i hele regionen. Hvorfor skal Israel indtil historisk bevidstløshed kunne krænke FN-resolutioner? Hvorfor er det saudiske diktatur ikke en invasion værd? Hvorfor kan Syrien fortsat forfølge oppositionen og intimidere Libanon? Svarene findes i det Hvide Hus, men det er forkerte svar på relevante spørgsmål! Vores opgave er uopholdeligt at kræve FN ind som ene-ansvarlig for hele den militære tilstedeværelse i Irak efter 1. juli. Hvis danske soldater skal risikere livet for at give den irakiske befolkning et fremtidshåb, skal der betingelsesløst stå UN på hjelmene! Måske har USA under Bush ikke det mål, men så må vejene skilles. Og skulle det koste ham embedet, græder vi ørken-tårer. Det afgørende er at få et demokratisk Irak i fred med sine naboer. Det er målet. Det er nu som før FN, der er midlet!

3 Irak: Behov for undersøgelse Af Mikkel Balskilde Hansen Der er behov for at få undersøgt både FE og hele krigsgrundlaget, mener Niels Helveg Petersen. DEN VOLDSOMME DEBAT om Forsvarets Efterningstjeneste kommer til at få politiske konsekvenser. Det Radikale Venstre vil ikke godtage regeringens forklaring om, at med FE-rapporternes offentliggørelse er alt nu igen fryd og gammen. Niels Helveg Petersen mener, at der er to aspekter, som kræver at blive undersøgt til bunds: For det første bør der rejses en diskussion af FE i det hele taget. Det er gledet i baggrunden, men FE havde uret i sin grundlæggende påstand - der blev jo ikke fundet masseødelæggelsesvåben i Irak, så derfor har regeringen fået forkert rådgivning. Der er behov for fundamentale overvejelser om, hvordan vi får for de midler vi stiller til rådighed for FE., siger Niels Helveg Petersen. Og han begrunder yderligere: For at skære det ud i pap, så er situationen i dag ny og anderledes. Under den kolde krig kendte vi fjenden, og man opererede i et område, man sprogligt og geografisk var bekendt med. I dag er det problemet bekæmpelse af terrorisme og i høj grad Mellemøsten, det handler om, som vi hverken sprogligt eller geografisk har det store kendskab til. Derfor mener Det Radikale Venstre, at et eftersyn af FE vil være på sin plads, taget de betydelige ressourcer tjenesten modtager i betragtning. Og netop de utvetydige fejlvurderinger i rapporterne må siges at have bidraget kraftigt til behovet for sådan et eftersyn. Helt konkret vil diskussionen på radikalt initiativ blive rejst under de kommende forsvarsforhandlinger, som afsluttes inden sommerferien. EN IRAK-UNDERSØGELSE er det et andet aspekt, som kræver en undersøgelse, er selve forløbet op til folketingsbeslutningen 19. april 2003, hvor det blev besluttet at deltage i en USAledet koalitionsstyrke. At Folketinget måske besluttede sig for krig på forkerte eller ufuldstændige præmisser, anser Niels Helveg Petersen for principielt meget alvorligt: Der er en række uklarheder om selve beslutningsgrundlaget. Det var jo KELD NAVNTOFT/SCANPIX ikke en ligegyldig beslutning, det var en beslutning om at gå i krig. Det at regeringen hele tiden har hævdet, at dens vurderinger byggede udelukkende på åbne kilder har vist sig ikke at være rigtigt. Den byggede jo også på indberetninger fra FE, som ikke var tilgængelige. Man kan altså med rette hævde, at nogle demokratiske spilleregler er blevet sat til side i den her forbindelse. Om det er sket mod bedre vidende eller ej, kan man kun gisne om. Men Helveg Petersen har endnu et væsentligt kritikpunkt. Jeg synes, det er et stort problem og noget som helt sikkert burde indgå i en undersøgelse, at statsministeren 30. januar sidste år udsender et brev sammen med nogle andre EU-lande og lande i Central- og Østeuropa, hvori de giver deres fulde støtte til USA. Og det sker vel at mærke, uden at sagen er forelagt Udenrigspolitisk Nævn. Det burde den have været, fordi statsministeren 3

4 herved udstak en anden kurs, end den udenrigsministeren havde lagt under møder i EU 27. januar Der sker altså noget mellem 27. og 30. januar 2003, som ikke er belyst ordentligt. Bl.a. det gør, at hele forløbet op til folketingsbeslutningen 19. april 2003 er værd at undersøge. Niels Helveg Petersen mener, at den indstilling, udenrigsminister Per Stig Møller havde, i hvert fald indtil 27. januar, var, at Danmark ikke kunne støtte en militær aktion i Irak uden en FN-resolution i ryggen. Som bekendt valgte regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti alligevel, selvom et flertal i FN s Sikkerhedsråd var i mod, at gå i krig sammen med USA. Om mulighederne for at få en undersøgelse, siger Niels Helveg Petersen: Vi må forsætte med at presse på, og efter valget, hvis der bliver mulighed for det, så iværksætte en undersøgelse. Og der er i øvrigt intet som helst der tyder på, at Irak-sagen sådan dør hen, for både amerikanerne og briterne har indledt undersøgelser, og den diskussion standser ikke, bare fordi regeringen forsøger at lægge låg på. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. DET RADIKALE VENSTRE stemte imod krigsdeltagelsen. Det var først da FN s Sikkerhedesråd den 16. oktober 2003 vedtog en resolutionen, at Det Radikale Venstre kunne støtte, at de danske soldater var i Irak. I Sikkerhedrådets resoloution understreges det, at FN skal styrke sin vitale rolle i Irak, og at der senest den 15, december 2003 skal foreligge en tidsplan og et program, dels for udarbejdelsen af en ny irakisk forfatning dels for afholdelse af demokratiske valg under den nye forfatning. Det fremgår videre, at den multinationale styrke i Irak får myndighed til at tage alle nødvendige skridt for at sikre opretholdelse af sikkerhed og stabilitet. Det fremgår ligeledes, at FNs medlemsstater opfordres stærkt til at yde også militære bidrag under dette nye FN-mandat. Det Radikale Venstre har under hele forløbet af Irak-krisen lagt afgørende vægt på Sikkerhedsrådets rolle. Niels Helveg Petersen lægger fortsat stor vægt på, at FN kommer til at spille en central rolle: I netop disse måneder er man i fuld gang med at forhandle en ny resolution i Sikkerhedsrådet. Amerikanerne har meddelt, at de vil overdrage kontrollen over Irak til irakerne selv pr 30. juni Derfor er der et akut behov for, at få udredt, hvordan forholdet skal være mellem den irakiske regering og de amerikanske tropper, som jo bliver i Irak. Samt at få fastlagt hvornår der skal være valg, og retningslinjerne for disse valg. Derfor er den kommende FN-resolution kolossalt vigtig for det videre forløb. At Det Radikale Venstre ser en væsentlig og betydningsfuld opgave i Irak, som skal løses, betyder dog ikke, at regeringen kan løbe fra det usikre beslutningsgrundlag, hele det danske engagement bunder i, slutter Niels Helveg Petersen. MARIANNES KLUMME Hvilket demokrati? Af Marianne Jelved DET NYE DANMARK hedder forslaget om en ændring af den offentlige sektor. Det lyder spændende. Men det er det bare ikke. Folkestyret afløses af markedsstyring, kontrol, bureaukrati og statsstyring. Amterne nedlægges og deres opgaver deles mellem kommunerne og staten. Der sker en stærk centralisering til staten på områder som uddannelse, miljø, planlægning, natur og vandområdet, dele af socialområdet og finansieringen af sundhedsområdet. På de samme områder får kommunerne en del af opgaverne. Så ansvaret bliver delt. Der er således en hel del områder, hvor borgerne ikke får én dør at gå ind ad, som det ellers hedder i varedeklarationen. Fremover får staten rigtig travlt, for den skal overvåge og kontrollere kommuner og fem sygehusregioner, der skal have folkevalgte regionsråd uden skatteudskrivningsret. Et evalueringsinstitut skal overvåge kommunernes samlede indsats. Staten skal skabe en kvalitets- og effektivitetsstyring af sundhedsvæsenet, og der skal være en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet. Ligesom staten skal føre tilsyn med kommunale spildevandsudledninger og affaldsanlæg. Det er logisk nok, for de amtslige opgaver skal jo fortsat løses, og selv regeringen kan se, at kommunerne ikke kan overtage det hele. Men det er jo ikke kun det, for lejligheden til strukturændringer bruges til at øge styringen og kontrollen med kommunernes arbejde. Beskæftigelsespolitikken lægges ud til kommunerne, og der skabes en ny regional instans, der skal kontrollere kommunernes indsats og overholdelse af loven. Kommunerne skal medfinansiere dagpenge og aktivering. Derfor skal der skabes et nyt tilskudssystem og refusions- og udligningsordninger på dette område. Det skal kunne betale sig for kommunerne at få de ledige i arbejde. Ved siden af skabes et andet nyt økonomisk system. Det gælder sundhedsområdet. Regionerne får et bloktilskud af staten og en aktivitetsbestemt afregning pr. patient. Kommunerne skal betale et bidrag for borgernes indlæggelser. Derved skabes der et incitament hos kommunerne til at holde borgerne sunde og raske. Det hedder, at regionerne sikres lige økonomiske vilkår, og der etableres et finansieringssystem, der belønner dem, der yder en ekstra indsats for patienterne. Der er mange spørgsmål, som man ikke får svar på. Tværtimod, udspillet rejser endnu flere spørgsmål, end mange gik rundt med efter flere måneders forgæves forsøg på at finde ud af, hvad regeringen havde af overvejelser efter Strukturkommissionens betænkning. Nu ved vi, hvad regeringen ønsker at gøre. Men det er ikke muligt at finde resterne af det kommunale selvstyre, så det er der nok ikke længere. Borte har taget det. Noget for noget: kommunerne fik nedlagt amterne, men må dele med staten. Til gengæld fik kommunerne beskæftigelsespolitikken, men under statens kontrol og overvågning stærkt hjulpet af Regionale Beskæftigelsesråd, der skal kunne gribe ind over for kommunerne, hvis resultaterne udebliver. Og så har vi endnu ikke hørt om den traditionelle udligningsordning. Det har vi til gode. Og hele herligheden er gratis. Jo, vi er kommet ind i det nye århundrede. Det er nye tider til forandring. Udspillet minder om en privat servicevirksomhed, der søger nye markeder. En ny form for valgoplæg, hvor forbrugerne loves gyldne tider, når det hele pr. 1. januar 2007 træder i kraft, og hvor effektivitet og kvalitet er blevet målsætninger i sig selv og ikke kun midler. Det skal jo nok gå!!! Men det lokale demokrati blev bare væk. 4

5 De 5 syge regioner ledet af forvaltere Af Åge Dahl, Medlem af Viborg Amtsråd og Spøttrup Kommunalbestyrelse EN ENKEL OFFENTLIG SEKTOR tæt på borgeren er undertitlen på VKregeringens udspil til det nye kommunale Danmark. Ved at kikke lidt i bakspejlet kan udspillet ikke vække den store forundring. De konservative har gennem flere år ønsket amterne fjernet fra Danmarkskortet. Den logrende hale Dansk Folkeparti har i perioden haft samme holdning. Lars Løkke og flere V-ministre har i oplægget vist mod til at ville forandre den offentlige sektor radikalt. Jeg tror, regeringen gennemfører det fremlagte forslag med ganske få ændringer, da forslaget er bygget systematisk op med forslag på løsninger helt ned i detaljerne. Venstre er tvunget af C og DF til at ændre meget på det regionale niveau. Problemer med ventelister og budgetter i sundhedsvæsenet har givet regeringen et grundlag for at ville ændre sundhedsvæsenet og den amtskommunale struktur. Megen ny viden, nye dyre behandlingsformer og mediciner presser udgifterne og strukturen i sundhedsvæsenet. Regeringen og Folketinget tør ikke overtage styrelsen af sundhedsvæsenet p.g.a. fx en Villy Søvndal. Små skandalehistorier er i stand til at presse et folketing til at øge bevillingerne. Det er lettere at bevilge 8% sundhedsskat til forvalterne i den såkaldte sundhedsregionsbestyrelse, som får til opgave at modstå nye udgiftskrav, at nedlægge små sygehuse og foretage besparelser på behandlinger og nye mediciner. Ved at lave de 5 syge regioner undgår regeringen elegant det brydsomme, beskidte, ofte upopulære men nødvendige arbejde i sundhedssektoren. Ved at nedlægge amterne får staten tilført en række opgaver, som også er nødvendige for at undgå, at regerin-gens og Folketingets medlemmer som tidsfordriv piller i eget og andres mavesår, bl.a. på grund af flytning af opgaver til EU. Det overordnede miljø og planlægning placeres hos staten. Hvordan vil man fra centralt hold skaffe sig detailviden, som er en nødvendighed i mange miljø- og planlægningssager? Hurra for kattelemmen, som er indbygget for at give et skær af valgfrihed og for at tækkes Venstres mange borgmestre i små kommuner. Den muliggør, at mindre kommuner kan bestå, hvis relevant samarbejde kan aftales. Denne kattelem har uvurderlig stor betydning, når forhandlingerne med storbror står på. Muligheder for at fordele de offentlige institutioner og arbejdspladser over hele den nye storkommune er pludselig gode. Tak Lars, selv om det vist var utilsigtet. Opgavekommissionens brede kommunemodel sejrede med rigtig mange opgaver til kommunerne. Forvaltningen af socialområdet og psykiatri, miljø og planlægning kan give problemer for psykisk og fysisk handicappede og det hele tiden pressede miljø. Amterne har på hver af de 4 områder en stor vidensbank samlet på ganske få personer. Den viden spredes ud til måske 100 kommuner. Hvordan skal en Lemvig Kommune kunne føre miljøtilsyn med Cheminova? Hvordan skal min nye kommune Skive kvalificeret kunne sagsbehandle alle former for handicaps? Jeg forstår angsten hos de syge og deres pårørende og deler den. Men en plads i den nye kommunalbestyrelse bliver interessant og udfordrende. 5

6 Netværk vinder valget Af Camilla Hersom, EP-kandidat NÅR VALGKAMPEN til Europa-Parlamentet går i gang, vil det være tydeligt, hvem der har store midler, og hvem der ikke har. Annoncer, valgmateriale, plakater, kampagnebiler og udloddede weekendophold i udlandet koster. Et parti som vores må derfor tænke i alternative strategier. Vi kan ikke konkurrere på tilkøbt synlighed. Til gengæld har vi tre store fordele ved dette valg: Vi har den bedste politiske vare på hylden, vi har historisk gode meningsmålinger, og endelig er vores medlemsskare sammensat, som den er. I øjeblikket fremstår Det Radikale Venstre som det eneste ægte europæiske parti, der er tilbage i dansk politik. Det giver os enestående muligheder for at distancere os i forhold til de andre partier. Som regel ender Europavalg i den evindelige ja/nej diskussion, hvilket udvisker den politiske forskel på især tilhængerpartierne. Vi fremstår som et stærkt alternativ til regeringspartierne og Socialdemokratiet, der med deres aftale om et forbehold på asyl- og flygtningepolitikken ikke bare udelukker Danmark fra deltagelse i et fælles arbejde, der er indlysende nødvendigt, men også umuliggør at få befolkningen til stemme forbeholdene væk. Hvordan skal man forklare at forbeholdene er til skade for landet, når man samtidigt vil indføre et nyt? Meningsmålingerne giver desuden grund til optimisme i forhold til valgresultatet. Men skal målingerne omsættes til stemmer, må vi arbejde strategisk ved at tænke i netværk. Det gamle ord om at du ved, hvad dit netværk ved kan til lejligheden passende omformuleres til vi kan nå dem, vores netværk kan nå. Det typiske radikale medlem er veluddannet og engageret. Det er mennesker der deltager i mange forskellige sammenhænge og på mange niveauer i samfundet. Medlemmerne er uden tvivl vores største ressource. Sandsynligheden siger, at de venner og gode bekendte, man omgås, tænker og stemmer som en selv. Derfor skal vi have alle medlemmer til at arbejde i forbindelse med valgkampen. I København og Frederiksberg har vi bl.a. lavet et valgpostkort, som alle medlemmer har fået som indstik i medlemsbladet med opfordring til at sende videre til venner og bekendte. giver også helt anderledes muligheder for at nå flere på en langt billigere måde end ved traditionel post, og kortet er derfor også lavet i en elektronisk udgave (se det på Netværk har ikke kun betydning i en valgkamp. De ressourcer, der ligger i netværket skal medvirke til at radikale emner er gennemarbejdede og velforberedte, når de sættes på dagsordenen, så vi kan øge vores politiske indflydelse yderligere. Der står meget på spil ved dette valg. Vores indflydelse i Europa-Parlamentet vil blive væsentligt forøget, hvis vi går frem. Derudover vil valget for alle partier blive udlagt som et prøvevalg. Hvis vi ikke høster den fremgang, meningsmålingerne lover os, vil det ikke skorte på analyser om varm luft til stor skade for det kommende folketingsvalg. Derfor er det ikke nok at huske at stemme d. 13. juni få også alle du kender til at stemme. Og helst radikalt! Gode venner i Bruxelles Af Tomas Bech Madsen og Camilla Hersom, EP-kandidater I DE ALLERSIDSTE DAGE AF APRIL var en delegation af radikale til ELDR 1 seminar og vælgermøde som optakt til europavalgkampen. Vi har godt nyt med tilbage. Til seminaret var der oplæg af ordførerne på en række områder og af gruppeformanden, Graham Watson. Han understregede, at ELDR skal stræbe efter at være det ægte europæiske parti i modsætning til den populistiske strømning i højrepartierne og den misforståede opfattelse af, hvad socialisme betyder i det 21. århundrede på venstrefløjen. Lyder det bekendt? Den gennemgående følelse er, at vi hører godt hjemme i ELDR. Aftenen forud for seminaret besøgte vi den radikale vælgerforening i Bruxelles. Foreningen vil være en stor gevinst for de kommende medlemmer af Europa-Parlamentet, for medlemmerne arbejder stort set alle med EU på den ene eller anden måde. De ved derfor, hvor skoen trykker, og hvor der er behov for gode radikale forslag. Vælgerforeningen i Bruxelles sender to delegerede til landsmødet og er dermed ligestillet med andre vælgerforeninger, selvom de naturligvis ikke kan opstille kandidater til Folketinget. Basis for solid netværksopbygning i Bruxelles er til stede på flere fronter. Med et godt tilhørsforhold i den europæiske gruppe og med et aktivt bagland i foreningen er der lagt op til radikal politik, der kan gøre en forskel. 1 ELDR (European Liberal, Democrats and Reform Party) er den gruppe i Europa- Parlamentet, som både vi og Venstre er medlem af. 6

7 Jeg er vokset op med konflikten: Ja eller nej til EU. Eller EF, som det jo hed engang. Min far, der var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, var varm tilhænger af Danmarks indtræden i EF. Min mor var arg modstander. Hun var nordist. Danmark kom ind, og så blev mine forældre skilt! Sådan indleder Anders Samuelsen sin nye bog om Danmark og EU, som udkommer 1. juni. I bogen gennemgår Anders Samuelsen seks principper, som han mener bør være bestemmende for, hvad EU skal beskæftige sig med. Nedenstående er et uddrag af bogen, hvor disse principper præsenteres. Anders Samuelsen mener, at ja/nej diskussionen dør en gang for alle, hvis EU arbejder på det grundlag. I stedet får vi fokus på udviklingen af et visionært og borgernært EU. Med en massiv folkelig opbakning. EUs fremtidige fokus Af Anders Samuelsen, EP-kandidat EU STÅR I ET VADESTED. Lettere forvirret efter Irak-splittelsen. Spændt på de nye lande. Et nyt parlament. En ny kommission. Og en traktat under opsejling. Nu kan der flyttes nogle hegnspæle. Det er derfor nu, der er behov for at definere nogle områder, EU skal fokusere på, og nogle principper, der skal arbejdes efter. Simpelthen fordi det er vigtigt både for EU s centraladministration og befolkningen i de europæiske lande at få fokuseret på, hvad der egentlig er den velfærdsmæssige og økonomiske idé bag EU, og på den baggrund give et nyt bud på, hvilken retning EU skal udvikle sig i. Som det vil fremgå af de næste kapitler, mener jeg, at EU skal være meget mere aktiv med forslag, der sætter ind, hvor der virkelig kan skabes velfærd for borgerne i medlemslandene. Til gengæld skal EU bruge mindre energi på områder, som ikke klart er velfærds- eller fremskridtsskabende. Velfærds- og fremskridtsskabende er selvfølgelig ikke ord, der i sig selv siger meget, men hermed mener jeg tiltag, der materielt, økonomisk og åndeligt-kulturelt gør en forskel i forhold til, hvis man kun investerede nationalt, nation for nation. EU skal styrkes dér, hvor en krone investeret gennem EU giver mere end en krone investeret i Danmark alene. Så enkelt er det. En indsats foretaget i fællesskab skal gavne borgerne mere, end hvis indsatsen blev foretaget af de enkelte nationer hver for sig. De områder, hvor fælles europæisk indsats giver bedre løsninger og bedre muligheder end enkeltlandes egen indsats hver for sig, skal styrkes. Borgernes interesser skal kort sagt i centrum og skal være udgangspunktet. Det udgangspunkt giver rum for nedenstående seks principper, som jeg mener skal definere indsatsområder for EU. Hvis en indsats på den anden side ikke kan begrundes i et af de principper, jeg nævner, skal EU ikke blande sig, for så vil det være ensbetydende med, at en krone investeret nationalt vil være mindst lige så godt investeret. De seks principper er: EU skal fastsætte regler og krav for at sikre konkurrencen i det indre marked og samtidig sikre forbrugerne mod underlødige produkter. EU skal afhjælpe negative sideeffekter og forstærke positive sideeffekter: EU skal regulere på områder, hvor positive og negative sideeffekter er grænseoverskridende. EU skal løfte opgaver, som man nationalt ikke har kræfter til: EU kan og bør foretage investeringer og igangsætte aktiviteter, fordi opgaven ikke på nationalt niveau kan løftes tilfredsstillende. Det kan fx skyldes, at der ikke er nok, der har det problem, som ønskes løst, sammenholdt med, hvor dyr løsningen er. Man kunne også sige, at der på nationalt niveau ikke er kritisk masse nok. EU skal sikre, at stordriftsmuligheder udnyttes: Det har mening, at EU nogle gange går ind og overtager driften af ellers historisk set nationale opgaver, nemlig når stordriftsfordelene ved fælleseuropæisk indsats og drift langt overskygger de forskellige stordriftsulemper og overvejelser om behov for nærhed, der måtte være. EU skal skabe rammerne for europæisk dialog: EU bør arbejde meget mere for at etablere rammer og forskellige fora for en forbedret og rigere europæisk dialog og dermed grundlaget for en fælles europæisk offentlighed i stil med det, vi kender fra nationalt plan. EU skal være en afgørende faktor i verden. EU bør forsøge at begynde at tale med én stemme. Kan vi det, kan vi udnytte vores forcer inden for hård, men først og fremmest blød sikkerhedspolitik til at skabe en tryggere verden. Hvis et fremtidigt EU bliver styrket i overensstemmelse med disse principper, bliver EU mere folkeligt, rigere, mere attraktivt og et forbillede, som skaber fremgang også for andre end lige danskerne og de øvrige europæere. 7

8 Skal vi også have en valgreform? Af Jørgen Elklit, professor, dr.scient.pol. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Strukturreformen får ikke kun store konsekvenser for amter og kommuner. Den får også vidtrækkende konsekvenser for valget af folketingsmedlemmer. Derfor bør regeringen nedsætte en valglovskommission til at kulegrave behovet for ændringer af loven om folketingsvalg MON IKKE DET LIGGER FAST, at diskussionen om fremtidens kommunale og regionale struktur under alle omstændigheder vil medføre alvorlige ændringer for amterne dels med hensyn til opgaver, der skal varetages, dels med hensyn til den geografiske inddeling? Jeg tør ikke spå om, hvilke opgaver de nye regioner vil blive tillagt, og hvor mange regioner vi ender med. Men uanset, om det bliver tre eller syv eller et helt andet tal vil der være behov for at konsekvensændre folketingsvalgloven, hvis amtskredse ikke vil have et naturligt administrativt modstykke, når vi kommer forbi 1. januar Der tegner sig flere muligheder, som Indenrigsministeriet og Folketinget må forholde sig til i kølvandet på Kommunalreformen. Flere modeller i spil HVIS MAN SYNES, at der ikke er grund til at ændre på den nuværende tilstand, er der ikke noget til hinder for at fastholde en slags primære mandatfordelingskredse, der minder om de nuværende amtskredse både med hensyn til størrelse geografisk og mandattal og hvor der kun ville være behov for småjusteringer i de tilfælde, hvor nye kommunedannelser krydser de nuværende amtsgrænser. I et sådant system ville det desuden være oplagt at slå de tre storkredse i København og Frederiksberg sammen til én kreds. Én fordel ved denne model ville være, at Bornholm kunne fastholde sin nuværende status. Man kan jo også mene, at de nye regioner især hvis antallet ikke bliver for lille bør være udgangspunktet for den overordnede mandatfordeling, og at regionerne derfor skal være fremtidens amtskredse selv om storkredse nok vil være en mere naturlig betegnelse. Fremtiden for de tre nuværende små storkredse vil naturligvis afhænge af regionsinddelingen omkring hovedstadsområdet. Bornholms forhold bliver i øvrigt vanskeligere at regulere under denne model. Endelig kan man argumentere for, at den tiltagende politiske ensartethed på tværs af landsdelene har mindsket behovet for regionale mandatfordelingskredse så meget, at man bør overveje helt nye måder at fordele mandater på i forbindelse med folketingsvalgene. Grundloven giver muligheder DER ER ALTSÅ HELT KONKRETE grunde til at begynde at overveje udformningen af den konsekvenslovgivning, som Strukturreformen trækker med sig, og som man alt efter temperament kan forestille sig mere eller mindre gennemgribende. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og med ham ministeriet er givetvis helt opmærksom på denne problematik. At de holder kortene tæt til kroppen, er der ikke noget at sige til, og gennemførelsen af de kommende ændringer behøver heller ikke at foregå over stok og sten, da det næste folketingsvalg under alle omstændigheder vil have fundet sted, når vi kommer til 1. januar Men på Christiansborg er man i hvert fald nogle af de mere fremadskuende politikere også begyndt at forholde sig til denne nye situation: Skal den bruges som udgangspunkt for en gennemgribende valglovsdiskussion, eller skal der kun ske minimale rettelser? Det interessante er, at Grundloven faktisk tillader andre modeller end den, vi kender nu. En anden grund til, at mange folketingspolitikere er begyndt at beskæftige sig med disse ting, er, at ændringerne i den kommunale struktur måske vil få betydning for deres egne valgchancer i fremtiden, og det er jo noget, der altid påkalder sig politikeres opmærksomhed. Kernen i denne problematik er, at opstillingskredsene uden for de største byer består af to eller flere kommuner. Hvis de nuværende kommuner i en folketingsmands opstillingskreds bliver skilt ad i fremtidens kommunale inddeling, er det derfor ikke til at vide, hvorledes den pågældendes valgchancer vil udvikle sig i 2006 og i årene derefter. Kommune lig med opstillingskreds? HVIS FREMTIDENS KOMMUNER ender med at blive forholdsvis store, ville det måske blive meget mere udbredt end nu, at der er identitet mellem kommune og opstillingskreds. I den forbindelse er det værd at huske på, at fire steder Randers, Morsø, Gladsaxe og Helsingør er kommunen lig med opstillingskredsen. Det kunne nemt blive mere udbredt i fremtiden og ville utvivlsomt styrke oplevelsen af lokal repræsentation i fremtidens Folketing. Samtidigt er det værd at være opmærksom på, at de tre ovennævnte store bykommuner allerede nu har ikke kun én, men et par repræsentanter i Folketinget, fordi de vejer så forholdsvis tungt i deres amtskredse, at det er nemmere at opnå valg derfra end fra en 8

9 af de mindre opstillingskredse. Oplevelsen af lokal forankring er sikkert stærkere, når der er identitet mellem opstillingskreds og kommune. Men er det nødvendigvis en god ting, når Folketinget beskæftiger sig mere med overordnede spørgsmål, som kan være i konflikt med snævre lokale hensyn? Selv om kommunerne eventuelt ikke bliver helt så store, som nogle snakker om, vil der alligevel skulle ske ændringer mange steder. Spørgsmålet er så, hvilke konsekvenser det vil få for de personlige stemmers geografiske fordeling og dermed de enkelte politikeres valgchancer. Mange spørgsmål trænger sig på MAN BEHØVER KUN AT SE på en oversigt over kommunernes fordeling på opstillingskredse og sammenligne den med de lokale diskussioner om, hvilke kommuner der vil gå sammen eller som i hvert fald ikke vil gå sammen før det bliver klart, at det er et tema, som må optage de folketingspolitikere, der i sidste ende skal beslutte fremtidens kommunale struktur, ganske meget. Der er altså en række komplicerede problemstillinger, der vil presse sig på, så snart de mere præcise konturer af fremtidens kommunale struktur begynder at tegne sig. I hvert fald kan følgende punkter opregnes: Skal det centrale mandatfordelingsniveau (amtskredsene) bevares med enkelte småjusteringer, eller skal det ændres i overensstemmelse med den nye regionsstruktur? Da regionerne naturligvis bliver større end amterne, kan det virke lidt patetisk at hævde, at der er et behov for regional forankring i et område, der for eksempel dækker det meste af Sjælland, eller hele Danmark øst for Store Bælt. Vil det være bedre at etablere nogle valgkredse (ikke enkeltmandskredse), der er mindre end de nuværende amtskredse, så der kunne komme en lidt mere lokalt forankret repræsentation end nu men altså ikke så snæver, at der kun er ét folketingsmedlem fra kredsen? Er der så ikke behov for at overveje balancen mellem kreds- og tillægsmandater? Under alle omstændigheder skal inddelingen i opstillingskredse revideres. Dette tema kan dog ikke færdigdiskuteres, før fremtidens kommunale inddeling er på plads men kan man forlade sig på, at alle folketingspolitikere kan være helt saglige i denne beslutningsproces? Vil de ikke skele til, om de kommunale brikker, der flyttes rundt på, kommer med få eller mange personlige stemmer til dem selv? Der forekommer derfor at være behov for at nedsætte et udvalg eller en kommission, der kunne vurdere hele denne problematik under ét og overveje behovet for både større og mindre ændringer. Jørgen Elklits artikel har tidligere være bragt i Mandat: Amternes politiske magasin FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO, FOTOGRUPPEN FOKUS 9

10 Fremtidens fristad Af Christian Friis Bach, folketingskandidat på Christianshavn og Morten Helveg Petersen, MF, Christiania-ordfører, Det Radikale Venstre. REGERINGEN OG DANSK FOLKEPARTI har fremlagt et lovforslag, som i realiteten vil betyde, at Christiania bliver normaliseret og nedlagt. Et forslag der hverken er rummeligt eller liberalt. Omvendt kæmpe r nogle christianitter for at bevare fristaden. Helst som den er. Helst uden indblanding. Det er en holdning, der hverken er rimelig eller social. Vi vil hverken normalisere eller bevare. Vi vil nytænke Christiania. Christianias styrke og berettigelse ligger i at være et eksperiment i selvforvaltning, solidaritet, samhørighed og selvjustits. Men på alle fire områder er der brug for at tænke videre og tænke nyt. Selvforvaltning DET FØRSTE ARGUMENT for ikke at nedlægge Christiania er selvforvaltningen. Christiania er et demokratisk eksperiment. Ikke kun på grund af fællesmøder, områdemøder og konsensusdemokrati. Men også på grund af nye ledelsesformer i de mange organisationer og institutioner med flade strukturer, medindflydelse og nye ledelsesformer. Det kan inspirere og aktivere også uden for Christiania. Men udfordringen er at styrke selvforvaltningen. Det sker bedst ved at skabe velfungerende og legitime strukturer på Christiania. Det er afgørende at skabe faste og trygge rammer for fremtidens Christiania. Derfor skal der laves en kontrakt med fristaden, som hvis betingelserne overholdes giver christianitterne en permanent brugsret til arealet. Ikke for den enkelte, men for fællesskabet. Det vil ødelægge Christiania, hvis de enkelte borgere får privat ejendomsret og skøde på deres lille stump af det gamle kaserneareal. Det er dét, regeringen lægger op til. Men så ender fristaden som et fejlplaceret parcelhuskvarter. Der er også brug for at tænke nyt i Christianias egne demokratiske strukturer. Konsensusdemokratiet betyder, at det ofte er de stærke eller de vågne, der bestemmer. Og problemet er, at selvforvaltningsmodellen kun dur eller kun dur delvist for Christiania selv. Den virker ikke for beslutninger, der skal tages i forhold til omgivelserne og staten. Det bliver christianitterne nødt til at indse. Der er brug for nye beslutningsprocesser, og det er svært at undgå en form for repræsentativt demokrati, når der skal forhandles med stat, kommune og omgivelser. Christianias kontaktgruppe må have et mandat til at indgå aftaler. Ellers går det i stå. Men der er også behov for ny organisering hos myndighederne med en bedre koordinering mellem stat og kommune. Derfor er ideen om en fondsmodel spændende. Fondens bestyrelse skulle sammensættes af repræsentanter fra både Christiania, staten og Københavns kommune. Modellen kunne sikre fællesskabet og selvforvaltningen, men samtidig skabe en beslutningsstruktur, der kan håndtere de store linier og forholdet til resten af samfundet. Og det kunne sikre den nødvendige koordinering. Solidaritet DET ANDET ARGUMENT for fristaden er solidariteten. Christiania blev grundlagt som et socialt eksperiment. Her er der gjort mange ting sociale støttefunktioner for bl.a. narkomaner, nabohjælp, støtte til socialt svage, de juleløses jul og mange andre initiativer. Christiania er stadig et åndehul for mange såkaldt skæve eksistenser i København. Men der er bestemt også store problemer. Fristaden er et ressourcesvagt område. 29% har en årsindtægt på mindre end kroner. 17% er på førtidspension og 17% på kontanthjælp, mens tallet for hele København for begge grupper er 7%. Der er mange tunge misbrugere af alkohol. Uddannelsesniveauet er lavt. Og Københavns kommunes lokalcenter på Christianshavn oplever en stigende involvering. Halvdelen af lokalcentrets døgninstitutionsanbragte børn er fra Christiania, selv om fristaden kun har 11% af børn og unge på Christianshavn. Opgaven bliver derfor at nytænke og videreudvikle det sociale eksperiment og skabe et område i København, hvor der er plads til at være anderledes, men hvor der også tages hånd om dem, der har det svært. Samhørighed DEN TREDJE GRUND til at Christiania er et unikt område, er den udstrakte samhørighed mellem mange forskellige miljøer. Enlige, børn og familier bor i forskellige boliger, integreret med institutioner, kultur og arbejdspladser og i en tæt kontakt mellem by, landskab og endda natur. Det er ikke just en østeuropæisk udgave af byplanlægning. Tværtimod er det et fascinerende byområde med et enestående samspil mellem natur, kultur og arkitektur. Den struktur skal bevares i fremtidens Christiania. Men der skal bygges og tænkes nyt ikke mindst i forhold til de unge. Christiania må ikke ende som et sølvbryllupskvarter. Samtidig er det uomgængeligt, at en stor del af de ulovlige boliger på voldene må væk. Det bør Christiania selv lave en plan for, der samtidig skaber nye bebyggelser for 10

11 genhusning. Det skal ske inden for en knivskarp lokalplan men skal give rum for nye byggemetoder, bæredygtige materialer og procesorienterede byggemåder. Det er dét, der skaber Christianias liv. Der skal være plads og muligheder. Christianias boliger kan ikke bygges udefra af andre. Derudover er det en afgørende udfordring, at der skabes en bedre samhørighed med resten af Christianshavn. Det kan ske ved at åbne Christiania op. Der skal være flere indgange, bedre parkeringsforhold og bedre rekreative områder på Christiania for resten af Christianshavnerne. Det betyder ændringer, nye stisystemer, bedre vedligeholdelse og ændret beplantning af voldanlæggene så der f.eks. åbnes op i grænseområdet mellem vand og volde. Mange Christianshavnere bruger ikke området i dag, fordi de føler, at de går rundt i Christianitternes private haver og boliger. Hvis der skal sikres fortsat opbakning til fristaden, skal Christiania være et åbent og venligt sted for hele København. Selvjustits ENDELIG, OG FOR DET FJERDE, er Christiania et helt specielt sted på grund af selvjustitsen. Christiania har været kendt for evnen til selv at tage hånd om problemerne. De hårde stoffer blev smidt ud. Hashboderne blev revet ned. Christiania har haft en enestående overlevelsesevne. Men på en række områder har selvjustitsen spillet fallit. Ikke mindst har omfanget af hashhandlen og kriminaliteten været uacceptabelt og bestemt hverken i Christianias eller i samfundets interesse. Her skal der forhandles permanente løsninger med Københavns Politi, som sikrer en døgnpatruljering på Christiania. Christianitterne må sørge for, at politiets arbejdsforhold bliver fornuftige evt. ved at lave egne patruljer, der kan hjælpe politiet. FOTO: SCANPIX/PETER CLAUSEN Christiania konvent DET ER DE VIGTIGSTE ELEMENTER i en fremtidig løsning for Christiania. Men en løsning kræver en bred og grundig beslutningsproces. Derfor bør der indkaldes til et Christiania konvent, med deltagere fra Christiania, Christianshavn, stat og kommune, som kan skrive en grundlov for fristaden. Christiania konventet skal indkaldes på basis af en række grundlæggende præmisser, hvoraf den vigtigste er, at Christiania skal bevares, men nytænkes og udvikles. Det er vores bud på fremtidens Christiania. Løsningen skal både være liberal og socialt ansvarlig. Opgaven er at tænke nyt og udvikle eksperimentet Christiania. Ikke at afvikle. Ikke at fastfryse. Men at skabe et område i København, hvor der er plads til at være anderledes, og hvor selvforvaltning, solidaritet, samhørighed og selvjustits kan inspirere og udvikle resten af Danmark. 11

12 Fremsyn fremmer ideer Af Kasper Bach, formand for Fremsyn POLITISKE TÆNKETANKE SKYDER FREM af jorden som paddehatte af en fugtig skovbund. Til højre for Det Radikale Venstre er de borgerlige Center for Politiske Studier (CEPOS) og Markedscentret skudt frem, og til venstre lever Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og LO-ugebrevet A4 i bedste velgående. Nu gør den radikale støtteforening Fremsyn sit til at tage kampen op. Foreningen har i mere end 35 år støttet Radikal Politik med årlige bidrag. Nu sætter foreningen tryk under kedlerne for også at støtte udgivelsen af socialliberale bøger og skrifter, der kan fremme ideudvikling og den radikale sag. Vi får ikke foreløbig økonomi til forkromede tænketanke og sekretariater, men vi vil bidrage til, at der hvert år bliver udgivet tre-fire kvalificerede bøger og afholdt et par konferencer med gode socialliberale og radikale svar på morgendagens udfordringer. Fremsyns bidrag ændrer ikke verden fra i dag til i morgen, men lidt har også ret, og jeg er sikker på, at dette kun er begyndelsen, forklarer Kaspar Bach, der på efterårets generalforsamling overtog depechen fra Thorkild Møller som formand for Fremsyn. Støtteforeningen Fremsyn blev i 1967 stiftet af blandt andre Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard. Det var i de år, Det Radikale Venstre nåede et foreløbigt højdepunkt med 27 mandater. Ledende partimedlemmer tænkte, at der også kunne komme andre tider med færre mandater og færre partimedlemmer. Og hvor fik de ret! Fremsyn blev derfor skabt for at sikre udgivelsen af et radikalt medlemsblad gennem fundraising fra Støtteforeningen Fremsyns medlemmer. Fremsyn har siden sin start sikret partibladet 2 mio. kr. Fremsyn har en stamme af trofaste og meget generøse medlemmer, som gennem mange år har støttet og stadig støtter foreningen, fordi foreningens formål er ædelt. Siden nytår har vi arbejdet for, at medlemmer af Fremsyn også får fordele som billigere bøger og snart også adgang til særlige konferencer, siger Kaspar Bach. Støtteforeningen Fremsyn finder du på LANDSMØDE 2004 Der afholdes landsmøde den september 2004 på Hotel Nyborg Strand. Mødeplan og praktiske oplysninger vil blive bragt i næste nummer af Radikal Politik. Nye regler for deltagelse De delegerede har fortrinsret til at deltage. Vi regner med, at der er ca. 600 delegerede. Da der af pladsmæssige grunde kun kan deltage maksimalt 830 i landsmødet, har ikke-delegerede adgang til landsmødet efter først-tilmølle princippet. Dvs. vi kan blive nødt til at afvise de sidst tilmeldte. Frister Sidste frist for indsendelse af forslag til resolution er mandag den 16. august 2004 kl Der skal være mindst 7 stillere. Resolutionsforslaget sendes til rvbivo@ft.dk. Sidste frist for anmeldelse af ønsker om kantmøder er mandag den 2. august 2004 kl Information om kantmøder kan fås hos landsformand Søren Bald på eller Dette beklager vi meget, men vi har fået mange nye medlemmer siden valget i 2001, hvilket erfaringsmæssigt afspejler sig i deltagerantallet på landsmøderne. Vi har nu medlemmer og vil i september have endnu flere. Derfor kan vi blive nødt til at begrænse tilmeldingen. 12

13 MILJØ OG LANDBRUG Fremtidens landskab og landbrug i fare Af Martin Lidegaard, landsbrugsordfører DER GÅR EN LIGE LINIE fra forhandlingerne om Vandmiljøplan over den nye landbrugslov til regeringens udspil til strukturreform. Det politiske landskab er i dag delt i to lejre, der repræsenterer vidt forskellige syn på, hvem der skal eje det danske land, hvem der skal styre det, og hvem der skal have adgang til det. På den ene side står regeringen, Dansk Folkeparti og desværre også Kristendemokraterne, der har det grundlæggende udgangspunkt, at landet er til for landbruget. Derfor skal der ikke stilles nye kvælstofkrav af betydning til svinefarmene, derfor skal strukturudviklingen i landbruget primært komme svinefarmene og godsejerne til gode, derfor skal hele planlægningen og administrationen af naturen ligge i kommunerne, hvor landbrugets og erhvervslivets påvirkning er størst. På den anden side tegner sig en samlet opposition, som det indtil nu er lykkedes at forhandle sig frem til samlede udspil og løsninger, der betyder en stille revolution af det forhold, vi har til jorden. Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønsker også et landbrug i fremtiden, men ikke for enhver pris. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om vores miljø kan klare en stadigt stigende produktion af især svin, og vi mener at det danske land i det 21. århundrede også skal kunne ejes og drives af andre end landmænd - så længe andre ejere forpligter sig til at udvikle naturområder og holde dem åbne for offentligheden. Groft sagt kan man sige, at tidligere tiders opfattelse af, at jorden i Danmark som udgangspunkt skal ejes af landmændene, og så kan man i enkelte tilfælde dispensere for denne regel, nu er afløst af en holdning, der hedder enten landbrug eller natur. Vil man erhverve jord, skal man altså levere enten det ene eller det andet. Splittelsen går imidlertid dybere end som så. Regeringen med støttepartier ønsker en enstrenget udvikling af landbruget med særligt gunstige vilkår for de store. Oppositionen vil kæmpe for et mangfoldigt landbrug, gøre det mindre bureaukratisk at slå sig ned som deltidslandmand og muligt for små fuldtidslandmænd at blive større, selv om deres kapital ikke er så stor som svinefarmenes. Vi tror, vi får mest strukturudvikling for pengene, hvis de små bliver større i stedet for at de store bliver gigastore. Denne vision for landbruget spiller sammen med ønsket om mere natur og målet om, at 30% af Danmark skal være naturarealer i 2025, og det spiller sammen med ønsket om at få mere sunde og mangfoldige fødevarer. Endelig er hele idéen om at placere ansvaret for naturen hos kommunerne så inderligt imod det radikale natursyn, som noget kan være. De to nye poler i dansk politik er bemærkelsesværdige hver for sig. Det er ikke til at forstå, at højrefløjen ikke har større ambitioner på vegne af det danske land og miljø, den ruller en snebold foran sig, som bliver større og større, men som senest skal fjernes, når EUs vandrammedirektiv skal implementeres om otte år. Samtidig er det overordentligt glædeligt, at Socialdemokratiet nu åbent vedkender sig, at kampen også står om at bevare de små brug, og at det er lykkedes at binde SF og Enhedslisten op på ansvarlige udspil. Det borger godt for den danske land efter næste folketingsvalg! FOTO: HENNING BAGGER/SCANPIX 13

14 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: mandag den 7. juni Det nye Danmark MED DE NUVÆRENDE RAMMER er Danmark ikke rustet til at håndtere de store forventninger fra borgerne og de udfordringer, der kommer af flere ældre og færre erhvervsaktive. Derfor må vi indrette den offentlige sektor på at løse opgaverne mere enkelt og mere effektivt. Sådan skriver regeringen i udspillet Det nye Danmark, som indeholder regeringens bud på en ny kommunalstruktur. Men hvis formålet med en strukturreform er at fremtidssikre det danske velfærdssamfund, hvorfor har regeringen så ikke for længst taget hul på at reformere de danske velfærdssystemer? Der er en skarp kontrast mellem regeringens handlekraft og reformvilje på strukturspørgsmålet og den selv samme regerings famlende fremfærd på velfærdsområdet. Men det er alt andet lige også mindre omkostningsfuldt at vise handlekraft ved at ændre på det kommunale Danmarkskort end ved at reformere velfærdssystemerne. Hellere gøre sig upopulær i baglandet end i befolkningen. Det har overrasket mange og måske særligt Venstres bagland at regeringens udspil ligger så langt fra det, man forbinder med traditionel liberal kommunalpolitik. Centralisering og statslig kontrol er snarere tankegods fra den konservative kaffeklub end betragtninger fra Venstres bagland: I det traditionelle venstrebagland værner man om det kommunale selvstyre og går imod centralisering. Det modsatte er som antydet tilfældet med regeringens strukturudspil. Udspillet vil ganske vist decentralisere opgaver til (primær)kommunerne. Men med de nye opgaver følger samtidig en stram statslig kontrol. Regeringens strukturudspil handler i realiteten kun om én ting: Nemlig at aflive det regionale politiske niveau. De nye regioner bliver tømt for opgaver og skal fremover kun beskæftige sig med sundhedsområdet men vel at mærke uden at have ret til at udskrive skatter. Dermed bliver regionsrådene ikke meget andet end sygehusbestyrelser, og dem gider politikere ikke sidde i. For politik handler jo grundlæggende om at prioritere mellem opgaver og på tværs af områder. Til gengæld er det ikke helt usandsynligt, at andre grupper f.eks. patientgrupper vil stå parate til at udfylde det tomrum, politikerne måtte efterlade. Den alvorligste anke mod regeringens udspil er, at det overhovedet ikke tager hånd om det altoverskyggende problem omkring manglende løsningskompetence. I dag lider mange kommuner og amter af, at de ikke har den fornødne størrelse til at En international, politisk og oplysende kampagne Af Stefan Seidler og Zenia Stampe, på vegne af RU s valgudvalg. RU S EP-KAMPAGNE RULLER. Her er en beskrivelse af det, der allerede er sket, og det der er på bedding. Hvad vil de andre i EU? I slutningen af april havde RU besøg af tre unge udenlandske EP-kandidater. Kandidaterne var inviteret til Danmark for at deltage i en debatturné med RU s kandidater, Stefan Seidler og Simon Emil Ammitzbøll. Det unge internationale kandidatteam, der ud over vores egne kandidater bestod af en polak, en tysker og en franskmand, repræsenterede tilsammen de fire største grupperinger i Europa-Parlamentet. Målet med initiativet var at kæde den hjemlige EU-debat sammen med EU-debatten i de andre lande. skabe fagligt bæredygtige miljøer og tiltrække specialistkompetencer. At nedlægge det regionale niveau og sprede opgaverne på stat og kommuner vil blot forværre situationen. Igen får kommunerne opgaver, de slet ikke magter det gælder f.eks. på det sociale område. Og på miljø- og planlægningsområdet kan man frygte, at kommuner vil være tilbøjelige til at vægte skatteindtægter højere end naturbeskyttelse. I den anden ende forårsager centraliseringen af opgaver også problemer: At omdanne gymnasier til selvejende institutioner under staten vil f.eks. sætte egeninteresse og konkurrence i centrum på bekostning af samarbejde, koordination og fælles strategisk planlægning. Det havde været langt mere fornuftigt at placere alle ungdomsuddannelserne under et regionalt niveau. Regeringen har med sit udspil formået at koble de konservatives forkærlighed for centralisering med de neoliberales blinde begejstring for konkurrence og markedsstyring. Der er lang (forhandlings) vej til radikal politik. Af Zenia Stampe Flag-kampagne RU s politiske EP-kampagne stiller skarpt på de områder, hvor Europa-Parlamentet har gjort en positiv forskel i hverdagen: Vi ønsker at pege på succeshistorierne i europæisk politik. Omdrejningspunktet for kampagnen er Europa-flaget. I de sidste uger op til valget vil vi gennem intensivt pressearbejde, arrangementer og pjecer præsentere nye Europa-flag, som er relateret til et bestemt EU-politisk emne. Konceptet er simpelt: Med udgangspunkt i EUflaget overrasker vi hver uge med et nyt EU-flag over temaet tolv symboler i en cirkel. Vi vil dermed sætte fokus på forskellige vigtige EUpolitiske emner og afmystificere EU og EU-flaget. Kampagnen skydes i gang på Europa-dagen søndag d. 9. maj, og der vil blive offentliggjort flag hver efterfølgende tirsdag op til valget. Awareness-kampagne Et frugtbart EU-samarbejde forudsætter ikke bare fornuftige institutioner, men også et kendskab til de lande og befolkninger, vi samarbejder med. I forbindelse med EPvalget lancerer RU derfor en ny Europahjemmeside, der har til formål at give unge europæere indsigt i andre europæeres liv, levevilkår og betragtninger over deres land, Europa og EU. Sitet kommer desuden til at indeholde links til venskabsforeninger, udvekslingsorganisationer, universiteter mv. samt en quiz. Besøg af nordmænd og islændinge I ugen op til EP-valget får RU besøg af et hold nordmænd og islændinge, der skal følge valgkampen i sin afsluttende fase. I forbindelse med besøget arrangerer RU en række temamøder om Nordens rolle i / tilknytning til det udvidede EU. Følg de ungradikale forkæmpere ude i gaderne og læs mere om RU s spændende kampagneprojekter på 14 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

15 Børnechecken er retfærdig af Anja Elkær, København Børnechecken skal opfattes som børnenes personfradrag og jeg synes det er helt retfærdigt at større husstande således får lidt flere penge at leve for end fx en single med samme husstandsindkomst. Mig bekendt har tidligere undersøgelser iøvrigt vist, at meradministrationen nærmest ville æde hele besparelsen så opnår man intet udover at forringe mange børnefamiliers vilkår. Hvis vi skal til at indtægtsregulere børnechecken, så kan man lige så logisk argumentere for indtægtsregulering af kørselsfradraget! Skal børnechecken røres skal det være ifm. med en gennemgribende reform, hvor skattesystment forenkles voldsomt, og vi bryder med det nuværende princip, hvor majoriteten af befolkning er såvel bidragende og modtagende. Det er ikke retfærdigt at se isoleret på børnechecken... Som frygtet af Preben Pedersen, Aalborg Regeringens forslag til kommunalreform er lige så fjernt fra Det Radikale Venstres ønsker som frygtet. Man kan så blot håbe, at regeringen er indstillet på at bevæge sig for at få et bredt forlig. Men i modsat fald mener jeg oppositionen bør gøre det klart, at en kommende SR-regering vil ændre reformen. For mig at se må det helt afgørende være, at de nye regioner får tilført flere opgaver end sygehuse, f. eks. Miljø, erhverv,gymnasier og erhvervsuddannelser. Samt at de får skatteudskrivningsret. De skal også have et antal folkevalgte, som giver de små partier rimelige chancer for at opnå repræsentation. Antallet af regioner er, efter min opfattelse af mindre betydning. Hvis regeringens udspil gøres til virkelighed vil det i væsentlig grad forringe folkestyret. Derfor står samfundet i realiteten nu ved en korsvej, hvor valget står mellem bevarelse af et reelt folkestyre, eller accept af nyliberalisternes krav om, at hensynet til effektivitet og handlekraft står over hensynet til befolkningens medindflydelse på beslutningerne. Allerbedst vil det være, hvis regeringen kører fast så tatsministeren må udskrive valg, således at befolkningen får direkte mulighed for at øve indflydelse på den fremtidige regions-og kommunestruktur ved sammensætningen af et nyt Folketing. Det vil i situationen være en stor sejr for demokratiet. (forkortet af red) Elite og praktikere af Gunnar O. Schmidt, Gørding Fra stiftelsen af Det Radikale Venstre har der som bekendt været en nær tilknytning til de små landbrug i Danmark. Småbønderne havde, udover interessen i at få deres sager fremmet på tinge, også en høj grad af ansvar over for det samfund de ønskede, og følelsen af et stort medansvar for de svageste grupper i samfundet, og var således med på at yde til dem, der var endnu svagere. Som egoismen trives i vort samfund, er der grund til at ihukomme dette. Og det er jo egentlig mærkeligt, eftersom langt den største del af befolkningen idag har så meget ekstra at kunne give til dem der trænger. Vi radikale er kendt for at turde se fremtiden i øjnene og tage højde for det, vi kan se. Det er ikke altid rart, det vi ser, og konsekvenserne er tit derefter, forslag til indgreb, og sådan noget kan egoister ikke lide. Derfor har vi, udover småbønderne, også fået en stor del af andre små næringdrivende på nakken for bl.a.vores miljøpolitik. Det er fint, at gruppen går radikalt til værks på miljøpolitiken. Men vi skal blive langt bedre til at få forståelse og medspil hos landets vigtigste råstof,- idemagerne, iværksætterne og de små erhvervsdrivende DEBAT DEBAT fattede Hvis du har noget på hjerte, så send dit indlæg til debat@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, Debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Alle indsendte bidrag lægges på hjemmesiden. De kan i begrænset omfang også bringes i Radikal Politik. Kun kortindlæg (højst 200 ord) kan komme i betragtning. JuniBevægelsens dagsorden af Tomas Bech Madsen, Sorø JuniBevægelsen forsøger som bekendt ved enhver lejlighed at miskreditere og kritisere EU for ikke at være demokratisk nok. Man hævder at være for samarbejdet, men imod det nuværende såkaldt udemokratiske system. På overfladen lyder dette jo ret tilforladeligt, men det er blot taktisk spilfægteri, for ligegyldig, hvad der sker med EU s styreform, så vil JuniBevægelsen altid være imod. Et glimrende eksempel er Konventets forslag til en europæisk forfatningstraktat. Den er efter min mening et stort skridt fremad, ikke mindst fordi den effektiviserer og demokratiserer samarbejdet ved at flytte mere af EU-lovgivningsmagten fra de nationale regeringer i Ministerrådet over til det direkte valgte Europaparlament. Og med forfatningstraktaten kobles de nationale parlamenter, herunder Folketinget, tættere sammen med beslutningsprocessen i EU. Hvis ikke det er at gøre op med det såkaldte demokratiske underskud, så ved jeg ikke hvad det er. Burde JuniBevægelsen så ikke også glæde sig over dette? Nej, selvfølgelig ikke. JuniBevægelsen fører kampagne imod forfatningstraktaten. Når det kommer til stykket, er JuniBevægelsen bedøvende ligeglad med demokratiet i EU. Opgaven med at sikre demokratiet i EU varetages af Det Radikale Venstre sammen med andre ansvarlige partier. JuniBevægelsen vil hellere svække EU gennem sine evindelige nationale Nej-kampagner i samarbejde med det yderste højre. Det håber jeg, at vælgerne vil huske, når vi når frem til Europa-Parlamentsvalget. Deprimerende reaktion af Henrik Larsen, Kolding Jeg har selvfølgelig haft mine anelser et stykke tid, men alligevel er det deprimerende at opleve vores officielle reaktion på regeringens strukturudspil. Set fra min stol i et byråd er der faktisk langt flere positive elementer end negative i regeringens forslag: Vi er på vej til at gøre op med et overflødigt regionalt niveau skidt man fastholder direkte valg Mange dobbeltfunktioner i amter og kommuner vil forsvinde Der lægges ikke loft over kommunestørrelsen. Kommuner kan samles om lokale (regionale) vækstcentre Kommunerne får faktisk større indflydelse og flere opgaver På den måde træffes flere beslutninger tættere på borgeren end i dag Større kommuner betyder mindre behov for tværkommunale selskaber. Og dermed bedre demokratisk kontrol Der skabes lige betingelser for ungdomsuddannelserne i Danmark selvejende institutioner har vi da vist tidligere været positive overfor! Desværre virker det som om, folketingsgruppen på forhånd har valgt at være imod regeringens udspil. Den nuværende holdning får os til at virke som et parti, der ikke er omstillingsparat og som alene går ind for en bestemt struktur for strukturens skyld. Det gør ondt at skulle sige: men jeg håber faktisk ikke folketingsgruppen får for meget indflydelse på det endelige resultat. (forkortet af red) 15

16 Penge til forskning FOTO: NICOLAS LUND-LARSEN Af Anders Koed Madsen Den danske forskning skal være langsigtet og den offentlige gæld skal bringes ned! Med de målsætninger er Margrethe Vestager imod forslaget om at bruge statslige engangsindtægter til at finansiere regeringens forskningsfond. Radikale har fremlagt forslag til en alternativ finansiering af en større forskningsindsats. REGERINGENS FORSKNINGSFOND har en klar slagside. Den resulterer nemlig i et øget offentligt forbrug og dermed en usund økonomi. Det mener forskningsordfører Margrethe Vestager. Fonden placerer desuden en tung skattebyrde på skuldrene af næste årtis skattebetalere, eftersom fonden sluger de midler, der skulle nedbringe renten på statsgælden. For forskningen er det i princippet ligegyldigt, hvor pengene kommer fra, men det er det ikke for samfundsøkonomien, siger Margrethe Vestager, der har som udgangspunkt, at statens engangsindtægter, skal bruges til at afdrage statens gæld. En af hovedgrundene for at Det Radikale Venstre stemte for nordsøaftalen var da også, at overskuddet skulle gå til at afdrage på gælden. Regeringen har efterfølgende født ideen om en forskningsfond, der skal finansieres netop ved engangsudgifter, som nordsøolien. En idé Magrethe Vestager modstiller sig. Vi oplever, at regeringen tager forskningen som gidsel og lægger op til, at hvis man vil det gode for forskningen, bør man købe den nemme model. Men vi kan ikke acceptere en model, der vil give bagslag om ti år, fordi renten på statsgælden ikke bringes ned. Som politikere har vi også et ansvar for det, der sker om mange år. Det Radikale Venstre har derfor fremlagt et alternativt forskningsudspil, der lever op til målsætningen om at nedbringe gælden. Undersøgelser viser nemlig, at den nuværende model for opkrævning af skatter (skatteligningen) kan effektiviseres kraftigt, hvis opgaverne flyttes fra kommune til stat. I Danmark har vi en skatteligning på flere niveauer, mens det i Sverige udelukkende er staten, der står for skatteligningen. Vi ønsker stadigvæk en regionalt baseret brugertilgang, men kan vi få skatteligningen ind under staten, vil vi kunne spare mindst 1 milliard kroner om året. Den milliard skal bruges til forskning. På den måde kan vi både styrke forskningen og nedbringe gælden, mener Margrethe Vestager. Et andet punkt, hvor Margrethe Vestager er kritisk over for regeringens planer, er selve indholdet i forskningen. Regeringens forskningsfond er meget kortsigtet og er nærmest en slags produktudvikling, da den er meget snævert rettet mod eksempelvis biotech, nanoteknologi og IT. Det er en langt mere erhvervsstøttende konstruktion, end vi bryder os om, siger hun og henviser til, at den nuværende grundforskningsfond netop er blevet vurderet til at levere grundforskning på højt internationalt niveau. Der er derfor gode argumenter for at lade pengene gå til en udvikling af denne tværfaglige grundforskning. At regeringen insisterer på at oprette noget nyt, når vi har en fond, der fremmer god forskning, gør, at mistanken om, at fonden er en slags avanceret erhvervsstøtte, styrkes. For Danmark gælder det om at finde ud af, hvor vi kan gøre noget, som er anderledes, så vi ikke kommer til blindt at følge eksempelvis amerikanernes forskningsstrategi. Vi har en stærk tradition for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, så hvorfor ikke forsøge at forbinde dem med andre grene ved at styrke grundforskningen. 16

17 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 24. juni Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er fredag den 11. juni kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest onsdag den 9. juni. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen helle@radikale.dk ÅBNE UDVALG: Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, der har lyst til at deltage i udvalgets arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne. Der er mulighed for at få refunderet rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB 2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding til møderne sker til formanden, der vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt. København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 185tv 1557 København V tlf.: hovedstaden@radikale.dk Træffetider: Tirs. kl og tors. kl BabyBrunch om Europa, kvinder og politik Med Camilla Hersom, kandidat til Europa-Parlamentet for de radikale og Lone Dybkjær medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat. Tag på café i København og kom til en snak om dine børns fremtid, kvinders engagement og ligestilling i Europa. Man er naturligvis velkommen til at tage babyen med, hvis man har en. Møderne afholdes: Torsdag 13. maj, kl , Café Apoteket, Hellerupvej 40, Hellerup. Tirsdag 25. maj, kl , Café Amokka, Dag Hammarskjölds Allé 36, København Ø. Fredag 4. juni, kl , Café Mandela, Halmtorvet 11, København V. Mand eller kvinde, EU-traktaten eller ej? EU-traktaten som den foreligger lige nu, er et bud på rammerne for det fremtidige samarbejde i EU. I panelet sidder to unge mænd og to unge kvinder. Fra det Radikale Venstre deltager EPkandidaterne Camilla Hersom (32 år) og Simon Ammitzbøll (26 år) og fra Junibevægelsen deltager EP-kandidaterne Trine Pertou Mach (34 år) og Pelle Gertsen (23 år). Tid og Sted: Torsdag d. 13. maj kl , Nørre Alle Medborgerhus, lokale 305, Nørre Alle 7, 2200 København N. For nærmere information om arrangementet kontakt Søren Ellebæk Laursen, soren.ellebaek.laursen@mail.dk Møde i Sundhedsgruppen med besøg på Sct. Hans Hospital 17. maj kl afholdes møde i Sundhedsgruppen. Sted. Sct. Hans Hospital. Tilmeld dig til Bente Lyngsby på mail: bl.suf@ipost.kk.dk eller på telefon Den Arabiske Forbindelse Mini-konference om Det økonomiske samarbejde mellem EU og Nordafrika/Mellemøsten mandag den 24. maj kl , Vartov, Farvergade 27, København K. Oplæg ved Bo Lidegaard, Anders Jerichow, Martin Hvidt, Søren Schmidt, Lone Loklindt og Christian Friis Bach. Arrangør: Det Radikale Venstre (FN- og Udviklingsgruppen og Hovedstadens EU-netværk). Se mere på Erhvervspolitik Hvad skal Danmark leve af om 10 år? Debatmøde i Vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade, mandag d. 24/5 kl Arrangører: Ulrik Møller Rasmussen og Bent Kroghly, hhv. fmd. og næstfmd. i DRV s erhvervsudvalg. Møde i Byudviklingsgruppen Den 25. maj kl i Ny Kongensgade holder Byudviklingsgruppen, som samarbejder med BRmedlem Monica Thon, fællesmøde igen. Kontakt Katrina Feilberg, Sekretær for De Radikale Borgerrepræsentanter, på katrina@ruc.dk Hovedgeneralforsamling i Vælgerforeningen Årets ordinære Hovedgeneralforsamling i Vælgerforeningen: onsdag d. 26. maj. Kl. 19:30. På Hovedgeneralforsamlingen skal der bl.a. vælges formand, næstformand og kasserer for Vælgerforeningen, medlemmer til Vælgerforeningens Hovedbestyrelse, fastsættes kontingent og meget mere. Sundhedsøkonomi Tirsdag den 1. juni kl på Københavns Rådhus. Oplæg ved FT-kandidat Boye Haure. Det vil være muligt at få tilsendt Boyes noter med kildehenvisninger ved at maile til boyeline@post9.tele.dk Københavns amt Torben Tallerup (amtsfmd.) Ellehaven Vedbæk tlf: tallerup@ofir.dk Genvinder EU (for)fatningen? Mandag 17. maj 2004 kl afholdes stort debatmøde i Taastrup Medborgerhus (lige over for Taastrup S-station). Tema: Genvinder EU (for)fatningen?. Indledere: Lykke Friis, DI, og Bjarke Larsen, rad. EP-kandidat. Arrangører: FO Høje-Taastrup og Høje-Taastrup Rad. Venstre. Alle interesserede er velkommne. Københavns Amts generalforsamling Tirsdag 18. maj 2004 kl afholdes ordinær generalforsamling på Amtsgården i Glostrup. Indkaldelse med dagsorden er sendt til medlemmerne med Radisen i april. På generalforsamlingen skal bl.a. vælges medlemmer til Hovedbestyrelsen. Grundlovsmøde Lørdag 5. juni 2004 fra kl ca. 14 afholder Lyngby-Kredsen i samarbejde med Gentofte- Hellerup sit traditionelle Grundlovsmøde på Sophienholm med egen madkurv. Adresse: Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby. Hovedvægten er i år lagt på EP-valget, og der vil være taler ved partiets spidskandidater Anders Samuelsen og Camilla Hersom samt Bjarke Larsen. Alle interesserede er velkommne! Sikkerheds- og forsvarspolitisk udvalg Møde: Lørdag den 19. juni 2004 på Hotel Nyborg Strand Kontakt: Ole Olsen, tlf tildeole@post4.tele.dk Socialpolitisk Udvalg Møde: Lørdag den 15. maj 2004 kl på Hotel Nyborg Strand Kontakt: Jens Rikardt Andersen, tlf jra@post3.tele.dk Sundhedspolitisk Udvalg Møde: Lørdag den 15. maj 2004 kl på Hotel Nyborg Strand Kontakt: Ingelise Hansen tlf jamlishan@mail.dk Uddannelsespolitisk Udvalg Møde: Lørdag den 15. maj 2004 Kl på Hotel Nyborg Strand Kontakt: Erik Stengaard, tlf es@vestamt.dk Udenrigspolitisk Udvalg Møde: Lørdag den 19. juni 2004 på Hotel Nyborg Strand Kontakt: Hennng Nielsen, tlf parkvej@post8.tele.dk DEN ARABISKE FORBINDELSE: Mini-konference om Det økonomiske samarbejde mellem EU og Nordafrika/Mellemøsten mandag den 24. maj kl Vartov, Farvergade 27, København Oplæg ved Bo Lidegaard, Anders Jerichow, Søren Schmidt, Lone Loklindt og Christian Friis Bach. Arrangør: Det Radikale Venstre (FN-og Udviklingsgruppen og Hovedstadens EU-netværk) Se mere på 17

18 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: , Fredensborgkredsen inviterer på cykeltur langs Usserød Å tirsdag den 25. maj Vi mødes kl. 18 ved Nivå Station. Det Radikale Venstres medlem af Amtsrådet i Frederiksborg Amt, Poul Sloth, er guide på turen. Husk påklædning efter vejret, og at man kan tage cyklen med toget til Nivå. Grundlovsmøde og forårsudflugt på grundlovsdag Amtsforeningen indbyder traditionen tro til grundlovsmøde og forårsudflugt. Sidstnævnte er i år en vandretur i Nordskoven. Vi mødes den 5. juni kl ved parkeringspladsen ved Skovens Kirke. For dem, der kører kollektivt er der afgang fra Frederikssund med linie 322 kl. 12,48. Vi går en ca. tre timers tur med flere stop i Nordskoven. Drikkevarer til gåturen samt fornuftigt fodtøj medbringes. Kl. ca ankommer vi til Skovens Forsamlingshus, Bautehøjvej nr. 2 i Kulhuse, hvor der serveres kaffe med kage, og hvor der er mulighed for at købe øl og vand. Her afholdes grundlovsmøde med sange og grundlovstale af EUkandidat Camilla Hersom. Man kan naturligvis deltage i dette møde uden at være med på vandreturen, men alle, der ønsker kaffe, skal senest onsdag den 2. juni melde sig til Poul Sloth på telefon , mobil eller mail psh@fa.dk. Kl. ca. 17,15 går vi tilbage til parkeringspladsen ved Skovens Kirke. Turen er ikke egnet for kørestolsbrugere. Frederiksværkkredsen: miljømøde afholdes på Magleblikskolen (indgang 6), Sportsvej i Frederiksværk onsdag den 9. juni kl Indlæg ved folketingsmedlem Margrethe Vestager og amtsrådsmedlem Poul Sloth Hansen. Der bydes på ost og rødvin. Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens hjemmeside: Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: aksel.appel@mail.dk Lejre, Hvalsø og Bramsnæs lokalforening afholder åbent bestyrelsesmøde, den 25. maj kl på Lejre Rådhus. Lejrekredsen Grundlovsmøde, lørdag den 5. juni kl på Osted fri- og efterskole, Assenløsevej 1 i Osted. Årets talere. Forfatteren Klaus Rothstein og kredsens folketingskandidat Mette Geil. Roskilde Radikale Venstre Tirsdag, den 6. april kl Åbent bestyrelsesmøde i Kulturhuset, Helligkorsvej 5 i Roskilde. Torsdag, den 22. april kl og mandag den 17. maj kl kommunalpolitisk gruppe på Rådhuset i Roskilde. Henvendelse til Kirsten Bjerager, tlf eller Ingelise Hansen, tlf Storstrøms amt Jan von Deyen Engvej Nykøbing F tlf.: arb.: vondeyen@post8.tele.dk Amtsorganisationen Amtsdelegeretmøde mandag 24. maj kl Mødet holdes i Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg. Der udsendes indbydelse til de amtsdelegerede. Nysted-Sakskøbing Radikale Venstre Grundlovsdag lørdag 5. juni. Vi planlægger en udflugt med grundlovstale og madkurv. Tid/sted følger. Vestsjællands amt Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse tlf.: leon@johansen.dk Nykøbingkredsens Radikale Venstre. Grundlovsmøde på Den Rytmiske Højskole i Vig. Grundlovstalere sekretariatsleder for det Radikale Venstre Cristina Lage og højskoleforstander Per Larsen fra Den Rytmiske Højskole. Musikalske indslag fra eleverne. Alle er velkomne. Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: j.ole@webspeed.dk Amtsdelegeretmødet lørdag den 15. maj 2004 kl på Ringe Bibliotek. Dagsorden: 1. Valg af Dirigent. (amtsbestyrelsen foreslår Henning Nielsen, Asger Madsen foreslås som referent, og hver kreds foreslår en stemmetæller.) 2. Formandens beretning. 3. Amtsrådsgruppens skriftlige beretning. 4. Regnskab og budget. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af formand. (Dorit Myltoft, Nyborg, genopstiller.) 8. Valg af næstformand. (Helle Munkholm, Svendborg genopstiller. ) 9. Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer. 10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. 11. Valg af EU-kandidat. (Tomas Bech Madsen genopstiller) 12. Opstillingsform ved Folketingsvalg. 13. Vedtagelse af mål og handlingsplan for det kommende år. 14. Eventuelt afbrydelse af amtsdelegeretmødet Niels Helveg Petersen: Det kommunale landkort set fra Christiansborg og andre aktuelle emner Frokost (sandwich til kr. 25 og øl/vand og kaffe kan købes), Biblioteket kan beses Spørgepanel af kommunalpolitikere (Kristian Andersen, Ringe, Poul Poulsens m.fl.) stiller spørgsmål til Niels Helveg Petersen EP-kandidat Tomas Bech Madsen. Perspektiverne op til valget til Europa-Parlamentet (spørgepanel af fynske radikale folketingskandidater) Kaffe Fortsættelse og afslutning af amtsdelegeretmøde Svendborg Mandag d. 17. maj kl i Borgerforeningen, Svendborg: Et rigtigt parlament. En rigtig debat. En rigtig spændende aften". Debatmøde med EU-kandidaterne Tomas Bech Madsen, Rad. V., Anna Haaland, Socialdemokratiet, Sanne Schroll, SF, og Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Middelfartkredsen Lørdag den 5. juni kl. 14 afholdes ved Kongebrogården i Middelfart det traditionelle grundlovsmøde. Talere er Niels Helveg Petersen og kandidat til EU-parlamentet Thomas Bech Madsen. Temaet i år vil kredse om det kommende valg til EU-Parlamentet. Odense Radikale Venstre Grundlovsdag i Kongens Have med Odense Radikale Venstre og Morten Kjærum. Lørdag den 5. juni kl gentager ORV succesen fra grundlovsmødet i Politiske taler med Morten Kjærum, direktør for Institut for menneskerettigheder, samt Niels Helveg Petersen og byrådsmedlem Erik Simonsen. Mad og drikke kan købes på stedet. Sted: Kongens Have, Jernbanegade, Odense C. Middelfartkredsen Tirsdag den 8. juni kl i Østergades Forsamlingshus, Middelfart: Diskussionsaften med Niels Helveg Petersen og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. EU-valget set i lyset af EUudvidelsen og forfatningsudviklingen. Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Kragelundvej 8 Kragelund 6330 Padborg Tlf.: E-post: per.kleis@mail.dk. Hjemmeside: Aabenraa. Aabenraakredsens Radikale Venstre har åbent bestyrelsesmøde torsdag den 27. maj 2004 kl på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Amtsdelegeretmøde i Sønderjyllands Radikale Venstre. 18. maj 2004 kl. 19 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og stemmetællere. 2. Beret- 18

19 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT ning politisk og organisatorisk. 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab. 4. Fastsættelse af kontingent. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg af formand for et år. 7. Valg af næstformand for et år. 8. Valg af revisorer og revisorsuppleanter. 9. Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer og suppleanter for et år. 10. Vedtagelse af opstillingsformen ved folketingsvalg. 11. Godkendelse af de kredsvalgte folketingskandidater. 12. Valg af Europa-Parlamentskandidat og en suppleant. 13. Eventuelt. Grundlovsmøde i Aabenraa med Siegfried Matlok Sønderjyllands Radikale Venstre og Højskolen Østersøen indbyder til grundlovsmøde 5. juni 2004 kl. 14 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Grundlovstalen holdes af chefredaktør Siegfried Matlok fra dagbladet Der Nordschleswiger. Alle er velkomne. Vejle amt Anne Flindt Prytz-Madsen Nørregade Kolding tlf.: vifdam@stofanet.dk FORMØDER: Der afholdes formøde kl før byrådsmødet på Kolding Rådhus i det radikale gruppeværelse med byrådsmedlem Henrik Larsen: MANDAG DEN 24. MAJ, MANDAG DEN 14.JUNI OG MANDAG DEN 28. JUNI. Ingen formøder i juni. GRUNDLOVSMØDE: LØRDAG DEN 5. JUNI K afholdes grundlovsmøde i Marienlundskoven med taler, sang og underholdning. Talere er Elsebeth Gerner Nielsen, Henrik Larsen og præst ved Sct. Nicolai, Ole Jørgensen. Nærmere udsendes. Ringkøbing amt Formøde Vinderup Lokalforeningen afholder formøde forud for byrådsmødet. Formødet afholdes mandag d. 17. maj kl i Vinderup Hallens møderum. Alle er velkommne. Formøde Holstebro Der afholdes formøde forud for byrådsmødet tirsdag d. 25. maj. Formødet afholdes mandag d. 24. maj kl Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st Århus C tlf.: ehj@mail1.stofanet.dk Amtsgeneralforsamling Lørdag den 15. maj kl Sted: Kalø skolerne ved Rønde. Se dagsorden i Amtsradikaleren nr Tilmelding til Ejner Hviid Jensen, helst inden den 10.maj 2004 på tlf eller ehj@stofanet.dk. Frokost ca. 75 kr. Grenå: Medlems- og bestyrelsesmøde Torsdag den 27. maj kl Sted: Kurt Jørgensen, Rosengade 8, Grenå. EU møde Tirsdag den 1. juni kl Sted: Restaurant Svineriet, Mejlgade 35, Baggården, Århus. Oplægsholder er Lykke Friis, europapolitisk chef i DI. Grundlovsmøde på Hohøj ved Mariager Lørdag den 5. juni kl Talere er ægteparret Marianne Kristiansen (provst) og Henrik Svane (tidl. MF og nuv. folketingskandidat). Man medbringer selv kaffe/the med brød. Sodavand kan købes. Ejner kan samordne kørslen fra Århus. Se aktuelle møder og ændringer af disse på vores hjemmeside: På grund af pladsmangel er temagrupperne ikke nævnt i oversigten, men se dem på vores kalender på hjemmesiden eller bliv tilsluttet vores nyhedbrev på Viborg amt Grundlovsmøde på Spøttrup Borg 5. juni 2004 kl 15.00, Johannes Lebech taler over emnet: Den danske grundlov i et stærkere EU Nordjyllands amt Steen Ørndorf Schleppegrellsgade Aalborg tlf.: , steenoerndorf@stofanet.dk Anførte møder er åbne. Alle medlemmer er velkomne. Landspolitisk udvalg: Tilmelding til Peter Hvid. Lukkede bestyrelsesmøder er ikke anført. Skørping Byrådsmøde 2. onsdag i måneden Åbent formøde dagen før kl på rådhuset. Gennemgang af dagsorden samt anden politisk drøftelse. Spørgsmål eller kommentarer til Leon Sebbelin, eller mail lseb@skoerping.dk Aalborg Formøder til Byrådet Fredag før byrådsmøder kl i Medborgerhuset. Tilmelding: Preben Pedersen tlf Aalborg 24. maj 2004 på Hotel Phønix, Vesterbro 77, kl : Europa i Nordjylland Anders Stenild (K), Niels Busk (V), Keld Kollerup Kvist (B), Hans- Thyge Haarløv, Junibevægelsen, OleChristensen, Socialdem. (RU gratis). NARV 26. maj 2004 på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst, Kl Amtsdelegeretmøde Fremsyn og opbrud på midten Oprør fra eller opbrud på... Er det interessant, sker det på midten i dansk politik. Få blandt andre Margrethe Vestagers, Hans Engells, Tøger Seidenfadens, Anders Samuelsens, Morten Helveg Petersens og Lars Bo Kaspersens bud på, hvordan Det Radikale Venstre kan forholde sig til den ny tids udfordringer. Hvordan lyder det socialliberale svar på emner som terrorisme, globalisering, indvandring, reformer af velfærdsstaten og genteknologi? Radikale profiler og magtens psykologi Bliv medlem af Fremsyn og få den radikale historie på plads. I Radikale profiler giver Asger Baunsbak-Jensen et personligt portræt af 100 års ledende radikale politikere og organisationsfolk. Det er et fint-fint indblik i magtens psykologi og det fascinerende liv på Christiansborg. Medlemskab af Fremsyn og: Opbrud på midten for 125 kr. Normalpris: 298 kr. Radikale Profiler for 160 kr. Normalpris: 253 kr. Medlemspris for: Opbrud på midten er 90 kr. Radikale Profiler er 95 kr. Bestilling på: Fremsyn blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard. Fremsyn støtter udgivelsen af bladet Radikal Politik og socialliberale bøger og skrifter. Som medlem af Fremsyn støtter du et ædelt formål og får bøger billigere. Folkeuniversitetet og Midtfyns Radikale Venstre afholder møde på Ringe Bibliotek tirsdag den 4. maj kl Søren Rishøj, lektor ved Instituttet for Statskundskab på Syddansk Universitet, taler over emnet EU-Danmarks befrielse?! Et spørgepanel bestående af EP-kandidaterne: Anne Haaland, Socialdemokratiet, Tomas Bech Madsen, RV, Søren Møller, Det Konservative Folkeparti, Anette Thording, JuniBevægelsen og Søren E. Christensen, Dansk Folkeparti vil kommentere og stille spørgsmål. 19

20 RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN FOR DE NÆSTE NUMRE: NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk Radikal Politik Christiansborg 1240 København K Returneres ved varig adresseændring Maskinel magasinpost Torsdag den 29. april bød Det Radikale Venstre de ti nye EU-medlemslande velkommen. Det skete ved velkomstarrangement med taler og kunstneriske indslag. FOTOS: JERRY BERGMAN Har det godt send flere penge! I FØRSTE HALVDEL AF APRIL I ÅR modtog alle radikale medlemmer en opfordring til at spytte lidt i den pengekasse, som skal betale Det Radikale Venstres kampagneaktiviteter i forbindelse med valget til Europa- Parlamentet. Der er blevet taget godt imod opfordringen. Da dette nr. af Radikal Politik var på vej i trykken, havde 636 medlemmer fundet til lommerne med bidrag på tilsammen kr Det tegner godt for valgkampen som allerede nu er i gang. Men mere er bedre, og det er ikke for sent at finde girokortet (kontonr ) frem fra bunken. Også bidrag, der kan gøre kampagnens slutspurt endnu mere effektiv modtages med taknemmelighed.