EU s forfatning: Lissabon-traktaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU s forfatning: Lissabon-traktaten"

Transkript

1 EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats

2 EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne var lykkedes at presse de irske vælgere til at stemme for den. Ved en tidligere afstemning havde irerne stemt nej, men det tog man ikke hensyn til. EU-landenes ledere ønskede for enhver pris at få pagten vedtaget. Derfor havde de øvrige landes politiske repræsentanter indgået en aftale om, at vælgerne ikke skulle have mulighed for at stemme om traktaten. De frygtede, at afstemninger ville føre til et nej, sådan som de havde gjort i Frankrig og Holland i 2004, da Lissabon-traktatens forgænger Forfatningstraktaten var til afstemning i de to lande. Og der blev kun holdt afstemning i Irland, fordi de irske politikere vidste, at de irske domstole aldrig ville anerkende et irsk ja, hvis det ikke var godkendt ved en folkeafstemning. EU-politikernes frygt var forståelig. For traktaten giver ikke blot EU langt mere magt end før. Den flytter også magt fra de små lande til de store. Danmark har i dag 7 af Ministerrådets 345 stemmer, og indtil 2014 har Danmark mulighed for at samle 91 stemmer for at få et blokerende mindretal godt 25 procent imod et forslag. Herved kan vi forhindre det i at opnå et»kvalificeret flertal«og dermed blive ved taget. I 2014 opgives stemmetallene, og EU overgår til et kvalificeret flertal, som skal rumme 55% af landene og 65% af EU s samlede befolkning. Danmark skal altså til den tid reelt have støtte fra hele 12 af EU s andre medlemslande for at få et forslag forkastet. De store lande får det langt lettere. De skal blot nå op på 35 procent af stemmerne under forudsætning af, at mindst fire lande siger nej til et forslag. Det betyder, at lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien får langt bedre vilkår end Danmark. Alene af denne grund ville en dansk folkeafstemning efter al sandsynlighed føre til, at traktaten blev forkastet. 2 En stadig snævrere union Ifølge en undersøgelse fra det tyske justitsministerium kom 84% af Tysklands love i perioden 1999 and 2004 fra EU. Men det er ikke nok. EU s gamle mål om»en stadig snævrere union«findes også i Lissabon-traktatens første artikel.

3 Den farlige styrkelse af Parlamentet Danmarks stilling bliver også svækket af helt andre grunde. Den vigtigste er, at Ministerrådet afgiver en væsentlig del af sin indflydelse til EU-parlamentet, som får en langt stærkere stilling i forhold til EU s lovgivning. Indtil nu har Ministerrådet truffet den første beslutning om alle Kommissionens lovforslag. Parlamentet har derefter kunnet søge at ændre Ministerrådets beslutninger. Med Lissabon-traktaten bliver det omvendt. Nu skal Parlamentet begynde med at tage stilling til Kommissionens lovforslag, hvorefter Ministerrådet kan behandle dem. Begge parter har fortsat mulighed for at forhindre vedtagelsen af et forslag, og de kan som hidtil søge at opnå enighed i et forligsudvalg, der rummer lige mange medlemmer fra Parlamentet og Ministerrådet. Men den ændrede rækkefølge har symbolsk betydning. Den antyder, at Parlamentet er vigti - gere end Ministerrådet, på samme måde som Underhuset i London er vigtigere end Overhuset. Det har selvsagt også betydning, at Parlamentet 3

4 4 er først om at behandle et lovforslag. Det giver mulighed for at gå mere i detaljen, end man kan i dag. Parlamentet får også en afgørende rolle, når EU s regering Kommissionen skal udpeges. Før skulle Parlamentet blot godkende den person, som Ministerrådet indstillede til at være formand for Kommissionen. Efter Lissabon-traktaten skal Parlamentet stemme om ham eller hende. Og hvis kandidaten ikke får et flertal af de afgivne stemmer, skal EU s medlemslande indstille en ny kandidat. EU-parlamentet får også en afgørende rolle med hensyn til udformningen af EU s budget. Før skulle det endeligt godkendes af Minister - rådet. Nu skal det godkendes af Parlamentet. Disse ændringer betragtes af mange EU-tilhængere som en styrkelse af demokratiet. Men for det danske demokrati er det et klart tilbageslag. For mens vi trods alt har en vis indflydelse i Ministerrådet, har vi kun 13 af de nuværende 736 medlemmer i EU-parlamentet godt 1,7 procent (Dette tal vil ændre sig efter det næste EU-parlamentsvalg eller en eventuel udvidelse, men tallet må ifølge Lissabon-traktaten ikke overstige 751). Og mens den danske repræsentant i Ministerrådet står til ansvar over for Folketinget, har medlemmerne af Parlamentet ikke en tilsvarende pligt. Det er i øvrigt også usikkert, om vi bliver ved med at have en dansk kommissær, sådan som vi hidtil har haft det. Ifølge Lissabon-traktaten skal Kommissionen fra 2014 kun bestå af 18 medlemmer, og det vil med 27 medlemmer betyde, at vi mister vores plads i hver tredje periode. I forbindelse med Irlands anden folkeafstemning blev der ganske vist afgivet et løfte om, at hvert land skal blive ved med at have en kommissær, men så længe traktaten ikke er ændret f.eks. i forbindelse med optagelse af nye medlemslande består der usikkerhed om sagen. At have en kommissær er af stor betydning, fordi han eller hun vil have et sådant kendskab til danske forhold, at den pågældende kan bekæmpe forslag, der vil få en helt urimelig virkning i Danmark.

5 Afskaffelse af vetoret Da Danmark i 1973 blev medlem af EU (som dengang hed EF), skulle langt de fleste beslutninger træffes med enstemmighed. Det betød, at et enkelt medlemsland kunne forhindre en beslutning i at blive gennemført. Man sagde, at landene havde vetoret. Denne ret blev på stort set hele det økonomiske område afskaffet i 1987 med den traktatændring, der i Danmark blev kaldt for»ef-pakken«. Men på andre områder blev vetoretten bevaret. Det gjaldt først og fremmest inden for retspolitik og militær. Disse to områder blev ganske vist gjort til en del af EU s politik i Maastricht-traktaten, der trådte i kraft i Men i første omgang blev de indført som»mellemstatslige«ordninger, og det betød, at alle lande skulle være enige om det, der blev vedtaget. I Lissabon-traktaten bliver retspolitikken gjort til en del af det over - nationale EU, og det betyder, at reglerne skal vedtages med kvalificeret flertal, hvor de før skulle vedtages med enstemmighed. Det bliver også let at afskaffe de regler, der stadig bygger på enstemmighed. Man skal blot på et møde i Det Europæiske Råd vedtage, at de pågældende regler skal afgøres med kvalificeret flertal. På den måde slipper man for at foretage ændringer af traktaten med alle de ubehagelige følger, det kan have for EU s ledere. Man kalder fremgangsmåden med det franske ord»passerelle«, der betyder»gangbro«. Vetoretten afskaffes Lissabon-traktaten betyder, at medlemslandene på 53 områder har mistet vetoretten. Det gælder bl.a. energi, civilbeskyttelse, udenlandske investeringer, turisme, rumpolitik og folkesundhed bl.a. i forhold til kvalitet og sikkerhed mht. organer og blod. 5

6 EU-retten får nu officielt forrang A llerede i 1964 erklærede Domstolen i Luxembourg i forbindelse med en retssag mod det italienske elselskab ENEL, at EU s regler altid gik forud for medlemslandenes regler. Man taler om»eu-rettens forrang«. I forbindelse med afstemningen i 1972 trak den juridiske professor Erik Siesby denne sag (Costa mod ENEL) ind i debatten. Han erklærede, at dommen var så vidtgående, at den krævede en ændring af Grund - loven, hvilket igen ville kræve, at en tilslutning til EU skulle ske med støtte fra mindst 40 procent af vælgerne en langt sværere opgave end at få flertal ved en folkeafstemning. Den danske regering svarede dengang, at dommen ikke var en del af traktaten, og at den derfor ikke ville spille nogen rolle for afstemningen. Og begrebet»eu-rettens forrang«kom heller ikke med ved nogen af de følgende ændringer af traktaten. Men Lissabon-traktaten indfører bestemmelsen. Den står ganske vist ikke i selve traktaten, men den står i erklæring 17, som har samme retslige virkning.»konferencen erindrer om, at traktaterne og den ret, der vedtages af Union på grundlag af traktaterne, i overensstemmelse med Domstolen for Den Europæiske Unions faste retspraksis har forrang frem for medlemsstaternes ret på de betingelser, der er fastlagt i nævnte retspraksis,«står der i erklæringens indledning. Og i en tilknyttet udtalelse fra Ministerrådets juridiske tjeneste står der til sidst:»den omstændighed, at princippet om fællesskabsrettens forrang ikke medtages i den nye traktat, ændrer ikke på nogen måde ved eksistensen af dette princip og ved Domstolens eksisterende retspraksis.«ved at sige ja til denne erklæring har regeringen og flertallet i Folketinget altså sagt ja til, at danske love ikke betyder noget, hvis de kommer i strid med, hvad der er vedtaget af EU. Dette forhold er et væsentlig led i den retssag, der er rejst mod regeringen for overtrædelse af Grundloven, og som er omtalt på side 14 i denne pjece. 6

7 Præsident og udenrigsminister Hvis den kommende EU-union skal fungere som en stat, skal den naturligvis have en officiel ledelse, og det har den hidtil ikke haft. EU har indtil nu været ledet af et formandskab, som hvert halve år er gået på skift mellem medlemslandene. Denne ordning har ikke været tilfredsstillende for tilhængerne af unionen. Den betyder jo, at det er svært at få øje på, hvad EU står for. Derfor indfører Lissabon-traktaten både en præsident og en udenrigsminister, som dog af hensyn til visse medlemslandes sarte følelser kaldes for»højtstående repræsentant«. De to udpegede personer er belgieren Herman van Rompuy og Catherine Ashton fra Storbritannien. De er udnævnt for en periode af to et halvt år, men kan få stillingen forlænget, så de i alt sidder for en periode af fem år. De to personer er forholdsvis ukendte, men netop derfor kan de måske få et betydeligt spillerum. De er udpeget af Det Europæiske Råd, som består af stats- og regeringschefer fra medlemslandene. Det blev oprettet i oktober 1972 umiddelbart efter den danske folkeafstemning om EF og det får i Lissabon-traktaten en endnu større rolle, end det hidtil har haft. Dets møder kaldes for»topmøder«, og de har ikke faste stemmeregler, hvad der i praksis betyder, at de store lande har en afgørende vægt. Det Europæiske Råd må ikke forveksles med Ministerrådet, der tager sig af EU s daglige forretninger og officielt har det forvirrende navn»rådet«. Her vil man fortsat have et formandskab, der skifter hvert halve år. Der lægges dog i traktaten op til, at denne ordning kan blive ændret. EU s dyre præsident Med Lissabon-traktaten fik EU sin egen præsident. Han hedder pt. Herman van Rompuy. EU-præsidenten har en årsløn på 2 mio. kr. Inkluderer man omkostninger for hans rejser og forskellige rettigheder, så koster han over 10 mio. kr. om året. Han er dermed bedre lønnet end USA s præsident. Kilde: News of The World 3. januar

8 Hvad»udenrigsministeren«kan gøre Selvom Catherine Ashton officielt kun er»højtstående repræsentant«, får hun som EU s udenrigsminister betydelig indflydelse. Hun bliver fast formand for de møder i Ministerrådet, som udenrigsministrene deltager i, og hun bliver samtidig fuldgyldigt medlem af Kommissionen med ansvar for udenrigspolitiske spørgsmål. Og hun kan få gennemført sine forslag inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvis der er et kvalificeret flertal for dem. Folkene i hendes»ministerium«vil bestå af embedsmænd fra EU s generalsekretariater og fra medlemslandenes udenrigsministerier. Dette»ministerium«har lige så lidt som den»højtstående repræsentant«nogen fastlagt magt. Men det vil utvivlsomt spille en rolle, at EU nu får sagkyndige til at vurdere den udenrigspolitiske situation. Det havde Ministerrådet ikke, da det i 1991 anerkendte Slovenien og Kroatien som selvstændige stater og dermed var med til at sætte den jugoslaviske borgerkrig i gang. Vi må dog gøre os klart, at EU s udenrigspolitik vil blive styret af de ønsker, som ledende EU-politikere har om at gøre EU til en stormagt. Og vi skal ikke forvente, at der vil blive taget hensyn til menneskerettigheder og demokrati. Aston har f.eks. foreslået, at EU skulle ophæve våbenblokaden over for Kina uden hensyn til det kinesiske styres undertrykkelse af nationale mindretal og folk, der uenige med styret. Heldigvis blev forslaget ikke vedtaget, men det vil formentlig komme op igen. Den»højtstående repræsentant«og hendes embedsmænd kommer også til at spille en rolle, fordi EU efter Lissabon-traktaten kan optræde som»juridisk person«, hvilket vil sige, at organisationen kan optræde som en stat i internationale forhandlinger. 8 Vent med debat til Lissabon-traktaten er vedtaget Følsomme diskussioner om EU s Lissabon-traktat må vente, til traktaten er vedtaget. Sådan lød beskeden fra formanden for EUparlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender, tyskeren Jo Leinen, i internt et brev til en række andre udvalgsformænd i marts Dermed skulle debatten begrænses, ikke mindst fordi Irland afholdt folkeafstemning om traktaten.

9 Militæret skal styrkes V i kan allerede se, at EU er ved at udvikle sig til en stormagt sådan som de ledende EU-politikere ønsker med et udenrigsministerium og en udenrigsminister, og EU-militæret er under opbygning. Unionen ønsker at blive en militær aktør på linje med USA. Men EU s militære styrke er i dag langt mindre end USA s. Det så man under borgerkrigen i Jugoslavien. Når det lykkedes at få afsluttet den krig, som EU selv havde været med til at sætte i gang, skyldtes det udelukkende, at USA satte sit militær ind. Det var ydmygende for EU. Det søger man at»rette op«på i Lissabon-traktaten. I artikel 42 kan man blandt andet læse følgende:»den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt... Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udform- 9

10 ning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom... Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet... Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.«samtidig traktatfæster man det europæiske agentur for forsvarsmateriel, forskning og militær kapacitet, der blev oprettet af EU s Ministerråd i 2004 allerede inden dets oprettelse var vedtaget i en traktat. Agenturet skal gøre det muligt for medlemslandene at samordne deres våbenproduktion og få»forbedret deres militære kapacitet« million underskrifter og så stiller EU måske et lovforslag I Danmark kan alle folketingsmedlemmer stille lovforslag. I EU er det kun embedsmændene i EU-kommissionen, der kan stille lovforslag. Men med Lissabon-traktaten blev det muligt for EU s borgere at opfordre EU-kommissionen til at stille et bestemt lovforslag, der er i tråd med traktaten. Det kræver 1 million underskrifter fra mindst syv medlemslande, og så stiller EU-kommissionen måske det pågældende lovforslag, men den er ikke nødt til det. Kravet om, at det skal være i tråd med traktaten, betyder, at man vil afvise forslag om f.eks. en afskaffelse af EU s forsvarsagentur, der støtter våbenindustrien, eller en afskaffelse af EUparlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg.

11 EU skal kunne fastsætte straffe På det retspolitiske område går man endnu videre. I øjeblikket er kun grænsekontrol, asyl og indvandring lagt direkte under EU, mens politi og strafferet stadig afgøres af medlemslandene i fællesskab. Denne forskel ophører med traktaten. Bortset fra enkelte»følsomme områder«familie- og arveret samt legal indvandring bliver der overalt tale om afgørelser med kvalificeret flertal. Inden for strafferetten gælder det ganske vist kun dele af civilretten og»kriminalitet af særlig grov karakter, som har en grænseoverskridende dimension«. Men listen over de kriminelle forbrydelser er lang. Den omfatter således terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet. Og hvis Ministerrådet finder, at listen bør udvides, kan det ske, hvis der er enstemmighed for tanken. En logisk følge af EU s udvidede rettigheder er, at der skal kunne oprettes en europæisk anklagemyndighed igen under forudsætning af, at der er enstemmighed for det. I første omgang skal anklagemyndigheden kun beskæftige sig med lovovertrædelser, der skader EU s finansielle interessere. Men Det Europæiske Råd kan udvide anklagemyndighedens virkeområde. Lissabon-traktaten identisk med EU-forfatningen Det passede ikke, da forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og andre europæiske ledere påstod, at EU s Lissabon-traktat er væsentligt forskellig fra EU-forfatningen, der blev forkastet af hollændere og franskmænd og som danskerne skulle have stemt om i Den anklage kom fra en af hovedarkitekterne bag EU-forfatningen: Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d Estaing, der i et åbent brev i Politiken den 28. oktober 2007 bl.a. skrev:»i Lissabon-traktaten, der er blevet til alene med udgangspunkt i forfatningstraktaten, er værktøjerne fuldstændig de samme. Det eneste, der er anderledes, er, hvordan værktøjskassen er ordnet«. 11

12 Forbeholdene de danske undtagelser Iførste omgang berøres Danmark ikke af disse dramatiske ændringer af EU s militære og retspolitiske rolle. Den danske regering tog jo i december 1992 i Edinburgh fire forbehold for, hvad man ville være med til. Det gjaldt både militærpolitikken og retspolitikken samt bevarelsen af den danske Krone og et påtænkt unionsborgerskab. Forbeholdene undtagelserne er stadig gældende, og de kan kun afskaffes, hvis der kan opnås flertal for dem ved folkeafstemninger. De tages da også alvorligt i Lissabon-traktaten, hvor der er en protokol på hele syv sider om Danmarks forhold. Den militære undtagelse I protokollen siges det direkte, at Danmark ikke er forpligtet til at betale til de militære aktioner, som EU gennemfører. Vi er heller ikke forpligtet til at stille militær kapacitet til rådighed for Unionen. Det militære forbehold sikrer os altså mod at deltage i EU s militære aktioner. Det sikrer os også mod kravet om at udbygge vores militære kapacitet, hvad der let kan blive en dyr affære. De danske militære udgifter var i 2009 cirka 22 milliarder kroner, hvad der svarer til omkring 1,2 procent af det danske bruttonational - produkt. Til sammenligning brugte både England og Frankrig over 2,5 procent, og NATO har anbefalet sine medlemslande at bruge mindst 2,0 procent. Det er vel næppe urealistisk at regne med, at vores militære udgifter vil komme til at stige med en halv snes milliarder kroner, hvis vi går med i det militære samarbejde. 12 Den danske rets-undtagelse Som det fremgår af side 11, sker der med Lissabon-traktaten en dramatisk udvidelse af EU s retspolitiske rolle. Den er Danmark i første omgang beskyttet imod takket være forbeholdet fra Det siger nemlig på en temmelig snørklet måde at Danmark kun er villig til at sam - arbejde om retspolitikken, så længe det sker på et mellemstatsligt grundlag. Danmark har rent faktisk deltaget i alt det retspolitiske samarbejde, som der har kunnet opnås enighed om. Men i ingen af disse tilfælde har vi været forpligtet over for EU s domstol, og vi har principielt haft mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at træde ud af samarbejdet.

13 Et flertal i Folketinget ønsker at ændre den danske retsundtagelse, så Folketinget fra sag til sag kan afgøre, om Danmark skal deltage i EU s overnationale love på retsområdet. På EU-sprog betyder det, at Danmark går fra en»opt-out«til en»opt-in«undtagelse. Irland og Storbritannien har allerede»opt-in«undtagelser på retsområdet. Tilhængerne af EU vil hævde, at Folketinget dermed bliver vores ga - ranti for, at Danmark tilslutter sig de love på retsområdet, som er i Danmarks interesse. Men en sådan svækket ordning er en ensrettet vej. Hvis Folketinget har sagt ja til en overnational lovgivning, så fanger bordet, og så kan kun EU bestemme, hvordan og hvornår denne lovgivning senere skal udvikles. Derudover er det EU-domstolen, som får magt over området. Tilhængerne af EU hævder også, at det vil være skadeligt for os at bevare retsundtagelsen i sin nuværende form, og nævner blandt andet menneskehandel som problem. Men påstanden er ikke rigtig. For vi vil som hidtil kunne indgå retslige aftaler med EU. Et land som Norge, der står uden for EU, har ingen problemer på dette område, og rigspoliti - chefen Jens Henrik Højbjerg har offentligt udtalt, at problemer er til at løse. Danmarks svar om Lissabon-traktaten er fortroligt Efter det franske og hollandske nej og en såkaldt tænkepause stillede daværende EU-formand Angela Merkel 12 spørgsmål om, hvordan EU kunne komme videre med den forkastede EU-forfatning. Nogle af spørgsmålene drejede sig om kosmetiske ændringer, andre drejede sig om forfatningens opbygning, omfang og indhold, og der var spørgsmål, om man skulle tillade ændringer bl.a. på det sociale område og EU-rettens forrang. Den danske regering har nægtet at fortælle, hvad den på Danmarks vegne har svaret på Angela Merkels 12 spørgsmål om EUforfatningens fremtid.»indholdet heraf er fortroligt af hensyn til forholdet til andre lande,«svarede daværende udenrigsminister Per Stig Møller i 2007 på baggrund af et spørgsmål fra Rune Lund i Folketingets Europaudvalg. 13

14 Retssagen mod regeringen Det er indlysende, at Lissabon-traktaten er af så vidtrækkende betydning, at den som en række forudgående traktater burde være behandlet efter Grundlovens 20, der kræver folkeafstemning om overladelse af suverænitet, med mindre 150 medlemmer af Folketinget stemmer for det. Og et sådant flertal eksisterer ikke. Derfor overtrådte regeringen og flertallet i Folketinget den grundlov, de selv har skrevet under på, da de sagde nej til en folkeafstemning. I Tyskland var der tvivl om, hvorvidt Lissabon-traktaten var forenelig med den tyske grundlov. Derfor tog den tyske regering forbehold for, hvad Forfatningsdomstolen i Karlsruhe ville sige til traktaten. Først efter at domstolen med visse forbehold havde givet den tyske regering ret til at skrive under på traktaten, blev den godkendt fra tysk side. Så da 35 danskere med professor Ole Krarup i spidsen anlagde sag mod regeringen for brud på Grundloven, burde den danske regering have handlet på samme måde, men det gjorde den ikke. Den gik ud fra som en selvfølge, at Højesteret ville sige nej til at behandle sagen. Regeringen gjorde derfor alt, hvad den kunne for at skabe problemer 14 Ole Krarup, sagfører i sagen om Lissabon-traktaten:»Lissabon-traktaten giver øget magt til EU og dermed ændrede betingelser for demokratiet i Danmark. Det er aktiv umyndiggørelse og afdemokratisering, som sætter folk uden for indflydelse, når regeringen ikke vil sende traktaten til folkeafstemning.«

15 for de 35 sagsøgere. Da Landsretten i første omgang havde sagt nej til at lade sagen blive ført, sørgede regeringen for, at sagsøgerne fik nej til at få fri proces. Den håbede åbenbart på, at mangelen på penge ville forhindre, at retssagen blev ført. Sådan kom det ikke til at gå. De nødvendige penge blev skaffet, og den 11. januar 2011 afsagde en enig Højesteret den dom, at sagsøgerne havde ret til at få godkendelsen af Lissabon-traktaten prøvet ved domstolene. I løbet af vil sagen derfor blive behandlet af Østre Landsret, hvor man nok må forvente, at retten vil give regeringen medhold. Den virkelige afgørelse bliver derfor først truffet senere, når sagen kommer for Højesteret. Hvad der til den tid vil ske, er svært at sige. Men denne gang vil Højesteret også forholde sig til EU s ændrede beslutningsprocedurer, og det kan give sagsøgerne bedre muligheder for at vinde. Derudover kan det være, at Højesteret skærper reglerne for, hvornår der er tale om den»overladelse af beføjelser«, som omtales i Grundlovens 20. Justitsministeriet og de skiftende regeringer har hidtil hævdet, at det ikke indebærer overladelse af suverænitet, når beslutningerne på et område holder op med at skulle træffes enstemmigt, og vetoretten dermed ophæves. Denne holdning kan i høj grad diskuteres, for i virkelighedens verden gør det en afgørende forskel, om Danmark selv kan bestemme inden for et område, eller om vi kan stemmes ned ved en afstemning. Og man kan håbe, at Højesteret til sin tid vil gå imod Justitsministeriets tvivlsomme fortolkning. Få mere at vide om Lissabon-traktaten Folkebevægelsen mod EU: eller Retssagen om Lissabon-traktaten: Tænketanken NyAgenda: Norske Nei til EU s temaside: lisboatraktaten Læsevenlig udgave af Lissabon-traktaten: Folketingets EU-oplysning: eller Udgivet af Folkebevægelsen mod EU og EUD, juni Redaktion: Sven Skovmand og Lave K. Broch. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco GrafiskOplag: TRY K S AG NR

16 Lissabon-traktaten er den mest vidtgående udvidelse af EU s magt i 20 år. Formuleringerne er ændret i forhold til EU s forfatning, der blev afvist ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland. Men indholdet er grundlæggende det samme. Sven Skovmand, forfatter og medlem af Folke - bevægelsen mod EU s forretningsudvalg og lands - ledelse. Tidl. folketingsmedlem for Det Radikale Venstre og EUparlamentariker for Folkebevægelsen mod EU. Traktaten har givet mere magt til de store lande. EU har fået en præsident og en udenrigsminister. EU har afskaffet vetoretten på 53 områder, og EU er blevet styrket især på det militære og retspolitiske område, hvor Danmark har undtagelser. EUDemocrats The EUDemocrats are partially funded by the European Parliament. Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil vide mere! n Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU / EUD n Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) n Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) n Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk adresse) Navn Adresse Postnr. By Tlf.nr. Ved indmeldelse: Folkebevægelsen mod EU / EUD Sjælland USF B Dato Underskrift

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

- en gennemgang af den såkaldte reformtraktat

- en gennemgang af den såkaldte reformtraktat REFORMTRAKTATEN EU-grundloven i nye klæder - en gennemgang af den såkaldte reformtraktat EU-topmødet i juni 2007: Statsminister Anders Fogh Rasmussen sammen med daværende EU-formand, Tysklands forbundskansler

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Lissabon-sagen og grundlovens 20

Lissabon-sagen og grundlovens 20 Lissabon-sagen og grundlovens 20 den 10. april 2013 RETSSAGENS FORLØB I HOVEDTRÆK v/ Partner Peter Biering/Kammeradvokaten og Advokat Susanne Lehrer/Kammeradvokaten Retssagens forløb i hovedtræk Side 2

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.2.2009 KOM(2009)81 endelig 2009/0023 (CNS) C6-0101/09 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen om,

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten

Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0091 Bilag 3 Offentligt Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om Danmarks tilslutning til reformtraktaten

Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om Danmarks tilslutning til reformtraktaten 2007/1 BSF 25 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Morten Messerschmidt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mia Falkenberg (DF),

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Svar på 20 spørgsmål om EU

Svar på 20 spørgsmål om EU Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det

Læs mere

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.11.2015 COM(2015) 575 final 2015/0036 (CNS) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den multilaterale aftale mellem Det

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final 2011/0103 (NLE) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT.

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT. OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Advokat Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør Sag 14. Afdeling B-1889-08 Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT til Deldomsforhandling 15.juni 2009 Niels

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere