Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Transkript

1 Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

2 Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten EØF-traktaten og Euratom-traktaten (1958) 6 3. Fusionstraktaten Bruxellestraktaten (1967) 6 4. Den Europæiske Fælles Akt (1986) 6 5. Traktaten om Den Europæiske Union Maastrichttraktaten (1993) 7 6. Amsterdamtraktaten (1999) 7 7. Nicetraktaten (2003) 7 8. Lissabontraktaten (2009) 7 EU s opbygning Europaparlamentet Det europæiske råd Rådet for Den Europæiske Union Europa Kommissionen EU-Domstolen Økonomi Konklusion Kildeliste Hjemmesider - Links Fysiske skrifter Videoer

3 Forord Hvad er EU? Og hvorfor kan vi ikke bare være ligeglade? Disse spørgsmål har været mit omdrejningspunkt i godt tre uger og denne rapport er et resultat af de ting jeg har fundet frem til, for jeg tror ikke at vi bare kan være ligeglade og se igennem fingre med en så stor magtfaktor. EU står for manges vedkomne som noget utydeligt, noget som er langt væk og udenfor indflydelse. Om disse udsagn er rigtige er op til den enkelte at bedømme, men hvad enten man er tilhænger eller modstander, eller bare gerne vil være neutral, så er det altid godt at have sine informationer og sit argumentgrundlag på plads. Derfor har jeg skrevet denne rapport, både for selv at få bedre indsigt i det såkaldte EU og for at formidle min stemme omkring samme. Jeg har valgt at skrive om EU, for at skabe en bedre og bredere forståelse af det, for EU er for mange mennesker ganske uigennemskuelige og uforståelige. 3

4 Starten Det EU vi kender i dag er et resultat af mange års udvikling, som alt sammen startede op tilbage i 1952 under navnet Kul- og stålfællesskabet. Formålet var, at gøre landene gensidigt afhængelige af hinanden og derved forhindre fjendtligheder blandt medlemslandene, dengang Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg, og dermed sikre varig fred i Europa efter anden verdenskrig. I grove træk gik det ud på, at skabe en gensidig afhængelighed, når det gjaldt landenes produktion af kul og stål, som var nødvendig for produktionen af våben og resten af krigsindustrien, og samtidig en betydelig handelsvare for disse lande. Samarbejdsområderne mellem landene blev dog allerede udvidet fem år senere, i år 1957, da Kulog Stålfællesskabet blev suppleret med to nye former for fællesskaber, nemlig Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Disse to fællesskaber trådte i kræft fra startet af år EØF blev efterfølgende ændret ved Maastricht-traktaten, Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten. Med Maastricht-traktaten blev navnet på traktaten ændret til Det Europæiske Fællesskab (EF). Euratom s formål var at højne den generelle levestandarden indenfor EU og skabe forbindelser mellem landene ved, at starte et samarbejde op, med hensigt på investering i- og udviklingen af atomkraftindustrien. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab indebar dannelsen af en toldunion, hvor alle handelshindringer i form af told og kvantitative restriktioner afvikles inden for EU, og en fælles toldsats etableres over for ikke-medlemslande. Det indebar også et fælles marked med fri bevægelighed for varer, personer, ydelser og kapital. Dertil kom konkurrenceregler, en fælles landbrugs- og fiskeripolitik og meget mere. 4

5 Kul- og Stålunionen, som dette samarbejde også blev kaldt, eksisterer ikke længere, da den traktat, som dannede grundlaget for dette samarbejde, blev begrænset til en periode af 50 år og havde udløbsfrist år Det har dog ikke den store betydning for EU i dag, da samarbejdet gennem årene har udviklet sig til at omfatte langt mere end blot kul og stål. I 1973 udvides EF med yderligere 9 medlemslande, deriblandt Danmark. Dengang Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev oprette, var Tyskland delt op i Øst- og Vesttyskland henholdsvis DDR og Forbundsrepublikken Tyskland. Det gjorde, at først efter Berlinmurens fald i 1989, blev der underskrevet en genforeningstraktat mellem de to landsdele. Denne genforeningstraktat trådte i kraft den 3. oktober 1990, og dermed blev det tidligere Østtyskland en del af Det europæiske fællesskab. I 1992 stemte et flertal af den danske befolkning nej til Maastricht-traktaten, men da der lå et stort pres på Danmark om et Ja,blev der blev efterfølgende afholdt en ny folkeafstemning året efter, omkring Maastricht-traktaten, nu blot med undtagelser i traktaten som Danmark ikke længere skulle indrette sig efter, deriblandt den fælles valuta. Undtagelserne blev alle sammen besluttet i Edinburgh aftalen Her blev traktaten godkendt med 56,8% af de afgivne stemmer. Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993 og det tidligere EF til nu til EU ved hjælp af en fusionstraktat, som kombinerede EU traktaten, EF traktaten og Euratom traktaten. Flere medlemslande kom til og I år 2002 kom den europæiske valuta Euroen i omløb for første gang, med den tanke, at skabe et endnu stærkere og endnu mere samlet EU økonomisk. Efter dengang er EU igen blevet udvidet og rummer nu i alt 27 medlemsland, hvor 17 af den har fået indført den fælles valuta. Traktaterne Den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet. Det betyder, at ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater, som bliver afgjort i Det Europæiske Råd. Før en traktat kan træde endeligt i kraft, skal den også godkendes af alle EU-landenes nationale parlamenter. I Danmark er det Folketinget. Nogle EU-lande afholder endda folkeafstemninger, hvor befolkningen bliver spurgt om deres me- 5

6 ning til en EU-traktat, men ofte er folket uden for direkte indflydelse på traktaterne. En traktat er en bindende aftale mellem landene indenfor EU. Den fastsætter EU's fremtidige mål samt regler for EU's institutioner og for, hvordan beslutninger vedtages og efterfølges. Den fastsætter kort sagt forholdet mellem EU og dets medlemslande. Her ses en liste over traktater som indtil nu har spillet en rolle i forhold til EU fra den første i 1952 og til den nyeste i Listen er i kronologisk rækkefølge og beskriver i grove træk hvilket formål de enkelte har haft: 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) Formål: at skabe et fællesskab blandt 6 lande efter anden verdenskrig. Traktaten gjorde landende indbyrdes afhængighed af kul og stål, således at et land ikke længere ville være i stand til at opruste til evt. krig, uden de andre lande ville opdage det. Dette skabte større tillid og tryghed og sikrede fred. EKSF-traktaten udløb i Romtraktaten EØF-traktaten og Euratom-traktaten (1958) Formål: at oprette Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), og dermed skabe større samarbejde blandt medlemslandene med hensyn til Økonomi og udviklingen af Atomkræft. Største forandringer: Fællesskabet omfatte nu også generelt økonomisk samarbejde. 3. Fusionstraktaten Bruxellestraktaten (1967) Formål: at strømline de europæiske institutioner og sammenlægge de forskellige fællesskaber. Største forandringer: Oprettelse af en fælles Kommission og et fælles Råd for de dengang tre europæiske fællesskaber: EØF, Euratom og EKSF. Blev senere ophævet af Amsterdamtraktaten. 4. Den Europæiske Fælles Akt (1986) Formål: at ændre den institutionelle struktur for at indstille EU på Portugals og Spaniens tiltræden og fremme beslutningsprocedurerne som forberedelse på det indre marked. Største forandringer: Øget brug af afstemning med brugbart flertal i Rådet, hvilket gør det sværere for et enkelt land at nedlægge veto mod et lovgivningsforslag, og indførelse af procedurer som gi- 6

7 ver Parlamentet mere magt. 5. Traktaten om Den Europæiske Union Maastrichttraktaten (1993) Formål: at forberede EU på Den Europæiske Monetære Union og indføre elementer af en politisk union, dvs. at de enkelte stater afgiver enemagt til det overnationale organ, på punkter som; borgerskab, fælles politik for udenrigs- og indre anliggender. Største forandringer: Oprettelse af Den Europæiske Union og gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure, der giver Parlamentet meget mere indflydelse på beslutningsprocesser. Danmark skrev under med følgende forbehold; 1. At man ville bevare den danske krone og ikke gå ind i den fælles mønt euroen 2. Man ville kun deltage i retsligt samarbejde, så længe det var mellemstatsligt 3. Man ville ikke deltage i EU s forsvarspolitiske samarbejde og heller ikke betale penge til det. 4. Man ville sige nej til, at et unionsborgerskab skulle erstattes med et dansk statsborgerskab. 6. Amsterdamtraktaten (1999) Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på nye landes tiltræden. Største forandringer: indeholder bestemmelser der supplere og ændrer de tidligere traktater. 7. Nicetraktaten (2003) Formål: at ændre den institutionelle struktur, så EU forsat kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande. Største forandringer: Indførelse af metoder til at ændre Kommissionens sammensætning og ændringer af Rådets afstemningssystem. 8. Lissabontraktaten (2009) Formål: at gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, såsom klimaforandringer. Desuden øges EU s magt overfor medlemslandende, og det fastslås direkte, at EU s bestemmelser er vigtigere end de enkelte landes love og at det kræves at alle lande gradvis forbedrer deres militære kapacitet. Største forandringer: Flere beføjelser til Europa-Parlamentet, ændring af Rådets afstemningsproce- 7

8 durer og indførelse af borger initiativet, dvs. at man kan få lov til at tvinge parlamentet til at forholde sit til et lovforslag, hvis man kan samle en million mennesker. Desuden fik EU en fast formand for Det Europæiske Råd, en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender samt en ny diplomatisk tjeneste for EU. EU s opbygning EU er opbygget med fem centrale politiske institutioner og fast ansatte, med hver deres rolle og opgave at udfylde; Europaparlamentet Europaparlamentet består af politikere fra EU s medlemsstater valgt ved direkte valg i hvert af EU s medlemslande. Medlemmerne af Europaparlamentet vælges for fem år ad gangen. Der er 732 medlemmer af Europa-Parlamentet, hvoraf de 14 er valgt i Danmark. De valgte politikere organiserer sig ikke efter nationalitet, men efter deres politiske tilhørsforhold i otte forskellige grupper, hvoraf de syv er politiske grupper og resten er for løsgængere. Det er også Parlamentet i samarbejde med Rådet, der vedtager EU s budgetter inden et regnskabsår og godkender valg af ny Kommission. Det europæiske råd Det Europæiske Råd blev skabt i 1974, som et uformelt forum for medlemslandenes ledere. Det Europæiske Råd mødes fire gange om året og har til opgave at fastlægge EU s overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Med Lissabontraktaten blev Det Europæiske Råd en EU institution. Rådet for Den Europæiske Union Sammen med Europa-Parlamentet er Rådet for den Europæiske Union(også kaldet ministerrådet eller bare rådet) med til at udgøre de lovgivende institutioner i EU. Det er rådets opgave, at vedtage EU-lovgivninger, at underskrive aftaler mellem EU og andre lande, at godkende EU s årlige budget, at udvikle EU s udenrigs- og forsvarspolitik samt, at kordinere samarbejdet mellem medlemslandenes domstole og politi. 8

9 Når man siger, at medlemslandenes ministre mødes i Rådet, skal det ikke forstås sådan, at alle ministrene mødes på én gang. Hvis emnet eksempelvis er miljø, stiller landene med op med miljøministeren, og hvis emnet er landbrug, deltager landenes landbrugsminister osv. EU-landene skiftes til at være formand for Ministerrådet i et halvt år ad gangen. Det land, som på nuværende tidspunkt har formandskabet er Danmark, derfor har vi også til opgave at planlægge og lede Ministerrådets møder. Hvert land har sin egen prioritering af hvilke sager og områder landet vil fremme i løbet af sin periode, som indehaver af formandskabet. Rådet har hjemsted i Bruxelles, men i april, juni og oktober skal møderne afvikles i Luxembourg. Europa Kommissionen Mens medlemmerne af Rådet repræsenterer regeringerne i EU s medlemslande er Europa- Kommissionen uafhængig af medlemslandene og skal handle i EU s almene interesse. Selve Europa Kommissionen har stor indflydelse. Dels har den initiativretten, dvs. at det kun er Kommissionen, der kan fremsætte forslag til lovgivning i EU, men Kommissionens forslag skal godkendes to steder, nemlig EU-parlamentet og i Rådet, før et forslag kan blive ført ud i livet. I kommissionen er der desuden forskellige typer af komiteer med forskellige afstemningsregler. I nogle komiteer har medlemslandene stor indvirkning på afgørelser og har muligheden for at afslå et forslag fra Kommissionen. I så fald bliver forslaget sendt videre til Rådet. I andre typer af komiteer kræver det enstemmighed blandt medlemslandene at afvise forslag fra Kommissionen, hvilket naturligvis er meget svært at opnå. EU-Domstolen EU har også en domstol, som er hele EU s øverste juridiske myndighed. Domstolen skal sikre at traktaterne bliver brugt på korrekt made og bliver overholdt, fortolket og anvendt på samme måde I alle medlemslandene. Domstolen kan afgøre sager, hvor medlemslandene, EU-institutioner, virksomheder og enkeltpersoner er parter. Desuden har EU-domstolen højere magt end nogle af medlemslandendes domstole og kan derfor gå direkte imod beslutninger taget i det pågældende lands egen domstol. EU Domstolen har hjemsted I Luxemburg 9

10 Økonomi EU har sit eget budget. I 2011 er budgettet på 142 milliarder euro eller milliarder danske kroner. Det er cirka det dobbelte af det danske statsbudget. Tre fjerdedele af EU's indtægter kommer fra medlemslandene, der betaler til den fælles kasse afhængigt af, hvor rige de er. Danmark betaler lidt over to procent af EU's samlede budget. Derudover tjener EU penge på told og afgifter, som lande uden for EU skal betale for at få deres varer ind på det europæiske marked. EU tjener også mindre beløb på renter og på at udstede bøder eksempelvis for en ulovlig kartelaftale. I takt med at EU er blevet større er de områder, hvor EU blander sig også blevet bredere og bredere. Hvert år betaler den danske stat og skatteydere godt 19 milliarder til EU hvert år, hvorfra 10 af dem kommer tilbage til formål vi ikke selv har magt over. Men EU er også en toldunion, og det betyder, at alle vare fra lande uden for EU får fordyret deres vare med toldsatser, der kan ligge på op imod 70 procent. Dette betyder ikke kun, at vare fra lande som Indien og Kina bliver dyrere, end de behøver at være. Det betyder også, at vare fra andre EU-lande bliver dyrere. For når der ikke er konkurrence fra lande uden for EU, kan EU s industrier roligt sætte deres priser langt mere op, end nødvendigt. Et andet økonomisk aspekt i EU er den fælles valuta Euro en, som på nuværende tidspunkt er fungerende i 17 af 27 lande i EU. Med euroens indførsel mistede landene kontrol med deres valutapolitik og EU s centralbank i Frankfurt bestemte, hvad den overordnede rente skulle være. Problematikken med dette er at de 17 EU lande alle sammen er meget forskellige og, at nogle måske har brug for en anden rente end de andre. Dette kan føre til mange økonomiske problemer i medlemslandende, hvilket det helt tydeligt også har gjort. 10

11 Konklusion Og hvad er EU så? EU er for mange fjernt, men er dog indehaver af en utrolig stor magt over et land som Danmark. Selv om mængden af tilgængelig EU-information er massiv, er det dog ofte svært at få direkte svar på sine spørgsmål. Mange kilder er enten forkerte, forældet eller vildledende på den ene eller anden måde. Trods det, er jeg gennem arbejdet på denne rapport, blevet meget mere bevidst om hvilken størrelse EU egentligt er og hvordan det påvirker os, og hvor lidt vi muligvis påvirker EU. At danne et fællesskab for at forhindre fremtidig krig, syntes jeg godt om, men med tiden er EU blevet utroligt omfattende og efter min mening udemokratisk. Jeg er begyndt at forstå hvorfor at der skal mennesker til at drive EU, for som enkelt menneske er der bare alt for uoverskueligt. Hvad man kan konkludere på dette er op til en selv, personligt er jeg stadig EUskeptiker, men det er blevet gjort klart, at EU er langt mere nuanceret end først regnet og forstå mig ret når jeg siger at vi ikke bare kan være ligeglade. 11

12 Kildeliste Hjemmesider - Links

13 Fysiske skrifter - 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU- formandskab- Folkebevægelsen mod EU - EU s forfatning: Lissbon- traktaten, en gennemgang af Sven skovmand - Folkebevægelsen mod EU -Svar på 20 spørgsmål om EU- en gennemgang af Sven skovmand - Folkebevægelsen mod EU - Skal EU bestemme endnu mere?- Folkebevægelsen mod EU - Verden er større end EU- Folkebevægelsen mod EU Videoer

14