Ansøgning om tilskud til partnerskaber om forebyggende sundhedstjek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om tilskud til partnerskaber om forebyggende sundhedstjek"

Transkript

1 ANSØGNINGSSKEMA Ansøgning om tilskud til partnerskaber om forebyggende sundhedstjek En ansøgning består af et udfyldt ansøgningsskema samt bilag. Ansøgningen bør maksimalt fylde 10 sider (eksklusiv partnerskabserklæringer). Bilag med uddybende projektbeskrivelse, korte CV er, detaljeret projektbudget, opdelt på de enkelte partnere, og evt. andre oplysninger, som ansøgerne måtte finde relevante at oplyse, bør ligeledes holde sig inden for andre 10 sider. Det skal fremgå af ansøgningen, hvilke partnere, der indgår, og hvem, der er leder af partnerskabet, og alle partnere skal underskrive ansøgningen. Det skal oplyses, hvem der er ansvarlig kontaktperson for partnerskabet. Partnerskabets navn Jeg føler mig da sund nok! - Forebyggende sundhedstjek for kortuddannede årige mænd hos lokale virksomheder og på lokale arbejdspladser i Svendborg Kommune Lederen af partnerskabets navn og adresse Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Sundhedschef Anne Højmark Jensen Svinget Svendborg Kort beskrivelse af partnerskabets formål Det overordnede formål for partnerskabet er at udvikle praksisbaseret viden om og erfaringer med 1) forebyggende sundhedstjek og 2) at arbejde samskabende og udviklende med partnerne, for at fremme kortuddannede årige mænds trivsel og sundhed hos lokale virksomheder og på lokale arbejdspladser både private og offentlige - i Svendborg Kommune, og derved fremme lighed i sundhed. Partnerskabet vil arbejde ud fra partnerskabstankegangen, hvor samarbejdet anskues som et struktureret, forpligtende, gensidigt fordelagtigt og dialogbaseret samt tillidsbaseret udviklingssamarbejde. Der vil ved hjælp af de forskelligartede kompetencer og ressourcer arbejdes i fællesskab mod at opnå samskabelse og større synergi i forhold til støtte og indsats for kortuddannede årige mænd med henblik på, at de kan ændre livsstil og dermed mindske risikoen for at udvikle eller forværre kroniske sygdomme. Der vil blive arbejdet med udgangspunkt i en anerkendende og antropologisk tilgang, der ved hjælp af undersøgelse og særligt inddragelse af partnerskabets aktører; partnerne, virksomheder og kortuddannede mænd, vil skabe praksisbaseret viden om og erfaringer med forebyggende sundhedstjek, der sidenhen kan videreføres til drift og give inspiration til andre kommuner. Derudover vil partnerskabet arbejde med at: - øge viden om, hvilke rekrutteringsveje, der er effektive, hvad der sundhedsmæssigt appellerer til og motiverer kortuddannede mænd i alderen år og hvordan det kan bruges i de forebyggende sundhedstjek og fastholdelse af kortuddannede mænd 1

2 og livsstilsændringer - gøre kortuddannede mænd i alderen år mere opmærksomme på egen sundhed og at de i højere grad reagerer på gener og symptomer på sygdom og/eller dårlig mental sundhed - minimere kortuddannede mænds risiko for marginalisering som følge af dårlig sundhed ved at tilbyde forebyggende sundhedstjek og arbejde med adgang til egen læge og Svendborg Kommunes sundhedstilbud Små Skridt til varigt vægttab for borgere med overvægt og Mit Liv Tilbage til hverdagen for borgere med kroniske sygdomme (diabetes, hjertekarsygdomme, KOL og kræft) - understøtte et tæt og koordineret partnerskab for at bidrage til at fremme lighed i sundhed, hvor flere kortuddannede mænd i alderen år skal trives og have god mental sundhed, vælge et røgfrit miljø, bevæge sig mere i dagligdagen og færre kortuddannede mænd i alderen år skal have et skadeligt alkoholforbrug Der er fra Svendborg Kommune, fagforeninger, patientforeninger, Fynsk Erhverv og eksterne parter enighed om, at der er behov for en styrket fælles indsats og der er god grobund for at styrke samarbejdet kommune og partnerne imellem. Det er særligt vigtigt med partnerskabet, da Svendborg Kommune er i gang med at udarbejde en frivilligepolitik i direktørområdet Social- og Sundhed, hvor samskabelse og partnerskaber er vigtige elementer, og derfor vil partnerskabsprojektet i denne sammenhæng være et pilotprojekt. Dertil kommer, at det kan betale sig at investere i forebyggende sundhedstjek på både private og offentlige - arbejdspladser, da sunde medarbejdere er mere produktive, leverer en højere kvalitet i arbejdet, er mindre syge, har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen. Kort beskrivelse af partnerskabets samarbejdsmodel og rollefordeling i partnerskabet Partnerskabet bliver forankret via følgende projektorganisering: Partnerskabsgruppe Partnerskabsgruppens fokus er den strategiske dialog om projektets mål og effekter samt den fremadrettede organisering. Partnerskabsgruppen består af sundhedschef i Svendborg Kommune, to repræsentanter fra Svendborg Kommune (sundhedskonsulent og HRkonsulent), projektleder og repræsentanter fra partnerne, der består af Fynsk Erhverv, 3F Sydfyn, FOA Sydfyn, Dansk Metal Sydfyn, Kræftens Bekæmpelse Svendborg Lokalforening, Diabetesforeningen Svendborg Lokalforening og Danmarks Lungeforening. Det er partnerskabsgruppens ansvar at: - have den overordnede styring og koordinering af partnerskabet - sikre ledelsesmæssig opbakning fra de involverede partnere - godkende den endelige projektbeskrivelse - partnerskabsprojektet følger projektbeskrivelsens retning gennem hele perioden således at tidsplanen holdes - projektlederen får den sparring og støtte, der er nødvendig - partnerskabsprojektets økonomiske ramme overholdes - arbejde på at partnerskabsprojektets interesser varetages i relation til partnerskabspuljens formål - godkende opfølgningsrapportering Projektgruppe Projektgruppen ledes af projektlederen, hvor formålet er at sikre partnerskabsprojektets daglige drift, koordinering, samskabelse og udvikling. Projektgruppen består, udover projektleder, af projektmedarbejderen og sundhedsfaglige medarbejdere fra Sundhedsafdelingen og ansvarsområderne er, at: - være fagligt opdateret på egne fagområder - arrangere og sørge for at partnerskabsprojektets aktiviteter fungerer, herunder at forebyggende sundhedstjek er målrettet og appellerer til kortuddannede årige mænd - være sparringspartnere for projektleder - være ambassadører for partnerskabsprojektet 2

3 Referencegruppe Referencegruppen bidrager med den taktiske indsats i forhold til partnerskabsprojektet. Referencegruppen består af projektleder, sundhedschef i Svendborg Kommune, to repræsentanter fra styregruppen, Svendborg Kommunes praksiskonsulent og ekstern part med en repræsentant fra Selskab for Mænds Sundhed og har ansvaret for at: - bistå partnerskabsprojektet og projektleder med faglig og organisatorisk viden og erfaring - bruge deres viden og erfaringer til at præcisere partnerskabsprojektets formål, mål, aktiviteter og resultater - arbejde med samspil mellem forskellige aktører - arbejde på at partnerskabsprojektets interesser varetages i relation til partnerskabspuljens formål Projektleder Der ansættes en projektleder pr. 1. august 2015 i en fuldtidsstilling a 37 t/ uge. Det tilstræbes at projektleder har en sundhedsvidenskabelig baggrund, en coach-uddannelse og viden omkring mænds sundhed, herunder motivation og forebyggende sundhedstjek samt erfaring med partnerskaber og stærke kompetencer indenfor projektledelse og organisatoriske arbejde. Projektleder har ansvaret for at: - sikre inddragelse og medindflydelse af alle partnerskabets aktører - arbejde med kvalitet gennem struktureret projektstyring - være koordinerende og motiverende for partnerskabets partnere - opbygge relationer med virksomheder og finde andre samarbejdspartnere - planlægge partnerskabsprojektets indsatser - planlægge og udføre forebyggende sundhedstjek samt opfølgningssamtaler i forhold til livsstilsændringer - arbejde for forankring af partnerskabsprojektets ideer - varetage faglig ledelse af projektmedarbejder - udfærdige den endelige projektbeskrivelse - udarbejde afrapporteringer bl.a. til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - deltage i partnerskabs-, projekt- og referencegruppe - arbejde med budget og regnskab Derudover ansættes der en projektmedarbejder a 30 t/ uge, der skal have sin daglige tilknytning til virksomheder, partnerne og kommunen. Det ønskes at projektmedarbejderen har en sundhedsfaglig baggrund med viden omkring sundhedstjek, coaching og motivation. Projektmedarbejderen skal være med til at skabe relationer med virksomheder samt planlægge og gennemføre forebyggende sundhedstjek. Derfor er projektmedarbejderen en vigtig del af partnerskabsprojektet i forhold til at skabe kontakter med virksomhederne, rekruttere, fastholde og lave opfølgning på sundhedstjekkede mænd i forhold til livsstilsændringer. Sundhedssekretariatet i Svendborg Kommune er vant til at arbejde projektorienteret og driver på nuværende tidspunkt flere større og mindre projekter. Bl.a. projekt Fremme af ligestilling mellem køn i kommunale sundhedstilbud, hvor der arbejdes målrettet med at klarlægge, hvad der er behovet, adfærden, ressourcerne og hvordan der kan rekrutteres til og udformes af sundhedstilbud til mænd med diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, kræft, smerter i nakke/skulder/ryg og/eller angst, stress og let depression. De fleste mænd i projektet er 55+ og har en eller flere sygdomme og lidelser. I Sundhedssekretariatet er der således en stor viden om og erfaringer med mænd 55+ med livsstilssygdomme, hvilket sikrer et godt udgangspunkt for partnerskabsprojektet, og som partnerskabsprojektet vil bygge videre på og videreudvikle. Samtidig vil Sundhedssekretariatet være understøttende i forhold til partnerskabet, og vil heraf også bidrage med økonomisk egenfinansiering til partnerskabsprojektet (jf. bilag 1). Kommunalt Lægeligt Udvalg vil fungere som en samarbejdspartner, der vil være understøttende, og udveksle viden i forhold til partnerskabet. Dette vil yderligere styrke det gode samarbejde med praktiserende læger i Svendborg Kommune. Praksiskonsulenten vil være en vigtig samarbejdspartner og en indgangsvinkel for den videre dialog med de 3

4 praktiserende læger i kommunerne igennem eks. nyhedsbreve, der skal øge opmærksomheden omkring tidlig opsporing af risikofaktorer og sygdomme og/eller dårlig mental sundhed hos kortuddannede mænd. Erhvervskonsulenten vil fungere som samarbejdsog sparringspartner i forhold til at samarbejde med kommunens lokale virksomheder om forebyggende sundhedstjek for mandlige medarbejdere. Svendborg Kommunes HR-afdeling arbejder målrettet og systematisk med trivsel og sundhed for kommunens egne medarbejdere. De har forskellige tilbud, og tilbyder bl.a. kommunens medarbejdere sundhedstjek. HR-afdelingen har således god erfaring og viden om sundhedstjek, hvilket vil bringes i spil i partnerskabsprojektet. Ligesom der i partnerskabsprojektet både vil være et fokus på offentlige og private arbejdspladser. Svendborg Lokalkomite Hjerteforeningen vil ligeledes fungere som sparringspartner i forhold til at bidrage med viden om hjertekarsygdomme, risikofaktorer og erfaringer med sundhedstjek på arbejdspladser. Derudover vil brancheforeninger, bl.a. Industrien Sydfyn og Svendborg Haandværker- og Industriforening bidrage med kontakt til virksomheder og formidling af partnerskabsprojektets budskaber. Minimumskrav til partnerskabsansøgningen 1. Beskriv, hvordan partnerskabet bidrager til at løfte et eller flere af de relevante nationale mål En række parametre for mænds sundhed indikerer, at det er nødvendigt at danne et godt partnerskab i Svendborg Kommune for at fremme ligheden i sundhed. I Svendborg Kommune har 29,6 % af befolkningen ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, mens 41,7 % af befolkningen har en kort uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. 18,1 % har en mellemlang videregående uddannelse (Sundhedsstyrelsen, 2014). Samtidig er der stor forskel på mænd og kvinders helbred og dødelighed. Mænd lever i gennemsnit fire år kortere end kvinder. I 2012 var middellevetiden for mænd 78 år og for kvinder 82 år (Danmarks Statistik, 2013). Derudover er der forskelle, hvis man ser på uddannelsesniveauer. Ufaglærte og kortuddannede mænd dør i gennemsnit 10 år tidligere end højtuddannede mænd. Sammenligner man ufaglærte og kortuddannede mænd med højtuddannede kvinder dør mændene i gennemsnit 13 år tidligere. Mænd undlader oftere at reagere på gener og symptomer samt tage kontakt til egen læge end kvinder. I gennemsnit har mænd 30 % mindre kontakt til praktiserende læge end kvinder, og indenfor en 12 måneders periode er det 84 % af kvinderne mod 71,5 % af mændene, der har været ved egen læge (Sundhedsstyrelsen, 2010; Sundhedsstyrelsen, 2014). Mænd rapporter færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder, ligesom de vurderer deres eget helbred og mentale sundhed mere positivt end kvinder. 87,1 % af danske mænd vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt mod 83,3 % af kvinderne (Sundhedsstyrelsen, 2014). I forhold til højt stressniveau er det 17,5 % af danske mænd og 25 % af danske kvinder, der rapporterer om det. Særligt de yngre mænd (25-54 år) og de ældste mænd oplever et højt stressniveau (Sundhedsstyrelsen, 2014). Til trods for, at flere mænd generelt vurderer deres egen sundhed og trivsel mere positivt end kvinder, er der flere mænd, der er overvægtige, ryger dagligt og overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag. Ligesom mænd har en større forekomst og overdødelighed af livsstilssygdomme og ulykker (Sundhedsstyrelsen, 2014). Overvægt og fysisk inaktivitet er risikofaktorer for bl.a. at udvikle hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes, og fysisk inaktive voksne kan forvente at leve 5-6 år kortere end fysiske aktive voksne. For stort indtag af mættet fedt betyder 13 tabte leveår for mænd. Rygning er også en risikofaktor i forhold til at udvikle lungekræft, KOL og en generel ringe livskvalitet med risiko for at dø 8-10 år tidligere end ikke-rygere. Overforbrug af alkohol er forbundet med risiko for mindst 60 forskellige sygdomme. Mental dårlig sundhed, herunder nedsat livskvalitet, ensomhed og højt stressniveau forekommer oftere hos personer med korte uddannelser og er samtidig en risikofaktor i forhold til fysisk inaktivitet, madvaner, rygning og 4

5 alkoholvaner (Sundhedsstyrelsen, 2012a, b, c, d, e, f). På den måde er der mange mænd, der har en sundhedsadfærd med mange risikofaktorer, der udfordrer dem i forhold til deres funktion i hverdags- og arbejdslivet med påvirkning af bl.a. produktivitet og kvalitet i arbejdet, mindre overskud, højere sygefravær og dårligere trivsel på arbejdspladsen. Der er således brug for en målrettet tilgang og indsats, for at fremme kortuddannede årige mænds trivsel og sundhed, og dermed bidrage til at mindske det nationale mål: ulighed i sundhed. Med forebyggende sundhedstjek er der mulighed for at mindske uligheden i sundheden og indirekte arbejde med de nationale mål: flere voksne skal trives og have god mental sundhed, flere skal vælge et røgfrit miljø, færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og flere skal bevæge sig mere i dagligdagen, da der i forebyggende sundhedstjek sættes fokus på de kortuddannede mænds trivsel og sundhed, og hvilke parametre der skal arbejdes med for at fremme den enkelte mands trivsel og sundhed. Med andre ord kan samskabende, udviklende og involverede processer i partnerskabet omkring forebyggende sundhedstjek medføre, at mænd i aldersgruppen år med risikofaktorer og/eller gener og symptomer på sygdom og/eller dårlig mental sundhed tidligere kan opspores, forebygges og/eller behandles samt mindske uligheden i sundhed. Samtidig skabes forudsætningerne for at gøre sundere valg lettere og mere tilgængelige i mændenes hverdags- og arbejdsliv, og bringe arbejdspladsens gruppedynamikker i spil. 2. Beskriv de konkrete initiativer i partnerskabet Partnerskabsprojektet vil tage udgangspunkt i den eksisterende viden og erfaringer hos partnerne for at tilbyde kortuddannede mænd forebyggende sundhedstjek og vil derfor være samskabende og udviklende, afprøve nye muligheder og skabe ny viden med metodiske forankring og målbare resultater med udgangspunkt i de førnævnte nationale mål. Dette konkretiseres med følgende succeskriterier: - Oplysning om tilbuddet om forebyggende sundhedstjek til alle relevante parter. Informationen skal indeholde hvordan, hvad, hvornår og hvem, og kan have form af en flyer, udbygning af m.v. - Kortuddannede mænd i alderen år stifter bekendtskab med og modtager forebyggende sundhedstjek - Kortuddannede mænd i alderen år bliver opmærksomme på egen sundhed og i højere grad reagerer på gener og symptomer på sygdom og dårlig mental sundhed - Virksomhederne - både private og offentlige - oplever samarbejdet som positivt og udbytterigt Hvilket bliver yderligere konkretiseret med følgende initiativer: - Ud fra eksisterende viden fra Projekt Fremme af ligestilling mellem køn i kommunale sundhedstilbud og partnernes viden vil der være en kortlægning af rekrutteringsveje, hvad der sundhedsmæssigt motiverer kortuddannede mænd i alderen år og hvordan det kan bruges i de forebyggende sundhedstjek og fastholdelse af kortuddannede mænd og livsstilsændringer. - Indgå forpligtende aftaler imellem partnerskabets partnere i forhold til deres rolle i forebyggende sundhedstjek og imellem lokale virksomheder og arbejdspladser i Svendborg Kommune, eksempelvis indenfor Svendborg Kommunes egne arbejdspladser samt chaufførbranchen, industri, håndværk, Svendborg Sygehus, landbrug og søfart, hvilket giver viden og erfaringer fra forskellige brancher og arbejdspladser 1. - Kortlægge hvilke fritidsaktiviteter og tilbud, der eksisterer i Svendborg Kommune, der har relevans og interesse for kortuddannede mænd samt hvilke tilbud virksomhederne har. - Planlægge og gennemføre forebyggende sundhedstjek på mandlige medarbejdere, for at øge den tidlige opsporing af mænds risikofaktorer samt diabetes, 1 Et udtræk fra databasen Web-direct viser, at der er 417 virksomheder og institutioner, der kandiderer til tilbud om forebyggende sundhedstjek ud fra kriterier om små og mellemstore virksomheder med kortuddannede mænd lokalt i Svendborg Kommune. 5

6 hjertekarsygdomme, lungesygdomme, kræft og dårlig mental sundhed. Der vil blive arbejdet med stratificeringsmodellen fra Svendborg Kommunes rehabiliteringstilbud Mit Liv Tilbage til Hverdagen i forhold til henvisning og tilbud (jf. bilag 2), for at minimere kortuddannede mænds risiko for marginalisering som følge af dårlig sundhed. - Opfølgning af sundhedstjek på mandlige medarbejdere efter 3-6 måneder, for at følge op og arbejde med fastholdelse af livsstilsændringer. - Ved behov rådgive virksomheder om sundhedsfremmende tiltag, der tager udgangspunkt i virksomhedens ønsker og behov samt mulighed for konkrete aktiviteter og tiltag, der kan have en rolle i forhold til at forbedre rammerne på arbejdspladsen og sundhedstilstanden blandt mandlige medarbejdere. - Løbende dokumentation, erfaringsopsamling af praksisbaseret viden og opnåede erfaringer samt evaluering i forhold til hvilke tilgange, der har største effekt. De forebyggende sundhedstjek vil blive udformet i samskabelse med partnerne, og vil som udgangspunkt være blodtryksmåling, højde og vægtmåling (BMI, fedtprocent, hofte-taljeratio), blodsukkermåling og lungefunktionsmåling. Der vil også udarbejdes et spørgeskema, der indfanger aspekter omkring mental sundhed, herunder nedsat livskvalitet, ensomhed og højt stressniveau (jf. bilag 3). Derudover vil individuelle coachende samtaler med fokus på en helhedsorienteret og sammenhængende tilgang samt fokus på mændenes handlemuligheder, motivation og fastholdelse blive vægtet. 3. Beskriv, hvordan partnerskabet adresserer ulighed i sundhed Som beskrevet tidligere lever ufaglærte og kortuddannede mænd gennemsnitlig 10 år kortere end højtuddannede mænd, og på mange områder er kortuddannede mænd sundhedsmæssigt en overset gruppe, da de ofte ikke gør brug af sundhedsvæsenet og mener, at deres fysiske og mentale helbred er fremragende, vældig godt og godt. Ved at tilbyde forebyggende sundhedstjek, der tager udgangspunkt i kortuddannede årige mænds adfærd og motivation, er det formålet at bidrage til at fremme trivslen og sundheden, arbejde målrettet med opfølgning og fastholdelse af livsstilsændringer, for i sidste ende at mindske ulighed i sundhed. Målet er, at målgruppen i højere grad bliver løftet via en mere målrettet tilgang til at leve et sundere liv som i sidste ende kan medføre positive livsstilsændringer. Med andre ord kan forebyggende sundhedstjek medføre, at mænd i aldersgruppen år med mange risikofaktorer og/eller gener og symptomer på sygdom og/eller dårlig mental sundhed tidligere kan opspores, forebygges og/eller behandles. 4. Angiv partnerskabsperiode ( ) og hvilke beløb, der søges om Beløb: , , ,- 5. Angiv budget, medfinansiering og ansøgt støttebeløb, DKK Partnernes medfinansiering/ressourcer ,- Evt. anden offentlig støtte til partnerskabet Evt. anden privat støtte til partnerskabet Ansøgt støttebeløb ,- Samlet partnerskabsomkostninger ,- Eventuel uddybende forklaring i forhold til finansiering: (jf. bilag 1) [I bilag til ansøgningsskema opstilles for hver partner et estimeret timeforbrug med tilhørende timerater og honorarbudget. Endvidere opstilles et budget for øvrige omkostninger.] 6

7 Krav til gennemførelsen 6. Beskriv partnerskabets hovedaktiviteter og tidsplan, herunder hvordan projektet tilrettelægges Tidsplan Projektet er opdelt i følgende faser: Fase 1. Projektopstart (august 2015 december 2015) - Ansættelse af projektleder pr. 1. august Etablering af projektorganisation (partnerskabsgruppe, projektgruppe og referencegruppe). - Opstartsmøder for partnerskabsgruppe, projektgruppe og referencegruppe, hvor projektgrundlaget etableres og formål og mål drøftes og præciseres. Endvidere udarbejdelse af skitse til projektplan og planlægning af partnerskabsprojektets fase 1 og fase 2. - Projektleder etablerer kontakt og aftaler mellem partnerskabets virksomheder og øvrige partnere udarbejdes. - Påbegyndelse af kortlægning af eksisterende fritidstilbud samt tilbud hos virksomhederne, for at udarbejde et idekatalog og sikre det bedste samarbejde og målrettede tilbud til målgruppen. - Fokus på inddragelse af målgruppens ønsker og ideer samt at projektorganisationen er dynamisk med løbende udvikling af hensigtsmæssige metoder til samarbejde, koordinering og idéudveksling i partnerskabsprojektet og partnerne imellem. Fase 2. Kortlægning af kortuddannede årige mænds adfærd og motivation i forhold til sundhed og arbejdsliv samt metodeudvikling (januar juni 2016) - Ansættelse af projektmedarbejder pr. 1. januar Kortlægning af holdninger til egen sundhed og arbejdsliv, herunder også de strukturelle og organisatoriske kontekster, som påvirker kortuddannede mænds engagement i egen sundhed, for at målrette til målgruppen. - Udarbejdelse af statusrapport og videregivelse af opnåede resultater og viden til partnerskabsprojektorganisationen. - Afholdelse af partnerskabsgruppemøde, projektgruppemøde og referencegruppemøde med fokus på at sikre dynamisk og løbende udvikling af hensigtsmæssige metoder til samarbejde, koordinering og idéudveksling partnerskabsprojektet og partnerne imellem. Endvidere udarbejdelse og planlægning af partnerskabsprojektets fase 3 og fase 4. Fase 3: Afprøvning (juli/august 2016 juni 2017) - På baggrund af fase 1 og 2 er der opnået og udviklet ny viden, der vil blive afprøvet i forebyggende sundhedstjek. - Planlægge og gennemføre sundhedstjek af omtrent 300 mandlige medarbejdere (antallet er afhængig af stratificeringen ud fra stratificeringsmodellen (jf. bilag 2)) samt opfølgning efter 3-6 måneder. - Ved behov rådgive virksomheder om sundhedsfremmende tiltag, der tager udgangspunkt i virksomhedens ønsker og behov samt mulighed for konkrete aktiviteter og tiltag, der kan have en rolle i forhold til at forbedre rammerne på arbejdspladsen og sundhedstilstanden blandt mandlige medarbejdere. - Opfølgende og vedligeholdende kontakt til partnere og andre aktører. - Afholdelse af møder med henblik på koordinering og erfaringsudveksling både i projektgruppe, referencegruppe og partnerskabsgruppe samt skabelse af fælles forståelse og gensidighed på tværs af partnerskabet. Endvidere løbende evaluering med et fremadrettet fokus på best practice, justeringer og nytænkning i forhold til videreførelse af de opnåede erfaringer og viden til drift og inspiration til andre kommuner. Fase 4: Evaluering og afslutning (juli december 2017) - Evalueringen består af to elementer, en egentlig evaluering af partnerskabets resultat og effekt af forebyggende sundhedstjek med henblik på en vurdering af skabelse af yderligere indsatsområder og en evaluering i fællesskab med partnerne af partnerskabet og det organisatoriske samarbejde, for at sprede viden fra 7

8 partnerskabet til andre aktører, sådan at der skabes forankring og dokumentation af resultater og metoder til bl.a. at arbejde samskabende omkring forebyggende sundhedstjek for kortuddannede mænd. - Afholdelse af møder i projektorganisationen, hvor opnåede resultater videregives. - Deltagelse i konference, såsom Folkesundhedsdagene, hvor der inviteres interessenter, såsom kommuner, organisationer mfl., som kan have interesse i at høre om projektets resultater og erfaringer, for at videregive erfaringer og viden fra partnerskabsprojekt til andre aktører. 7. Angiv overvejelser om partnerskabets fortsættelse efter udløbet af projektmidler Partnerskabsprojektet forankring skabes ved, at der ikke oprettes et parallelt system af tilbud til kortuddannede årige mænd, men satser på udvikling og samskabelse omkring forebyggende sundhedstjek og nuværende tilbud. Således vil partnerskabsprojektet gennemføres med fokus på forankring og overgang til drift allerede fra partnerskabsprojektets begyndelse. Den forankring, der finder sted i projektperioden med kortlægning, udvikling og gennemførelsen af forebyggende sundhedstjek samt samarbejde mellem partnerne forventes opretholdt efter projektophør og fortsat understøttet i et samarbejde mellem Sundhedssekretariatet i Svendborg Kommune og partnerne. 8. Redegør for hvilken eksisterende viden partnerskabets initiativer lægger sig op ad Sundhedsfremme på arbejdspladser har været et diskuteret emne de seneste år. Flere danske undersøgelser viser, at hverken ledere eller medarbejdere mener, at sundhed er en rent privat sag. Virksomheder må gerne opfordre til sund livsstil, hvis det foregår på den rigtige måde. Det betaler sig at investere i sundhedsfremme og forebyggende sundhedstjek på arbejdspladsen. Sunde medarbejdere er mere produktive, leverer en højere kvalitet i arbejdet, er mindre syge, har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen. Den tid, medarbejderne eks. bruger på motionstilbud i arbejdstiden, tjenes ind i form af øget produktivitet. Samfundsmæssigt er der ligeledes gevinster ved at arbejde med sundhedsfremme og forebyggende sundhedstjek på arbejdspladserne. Gevinsten kan være færre udgifter til sundhedsvæsenet, færre udgifter til sociale ydelser, reduceret ulighed i sundhed, en forøgelse af middellevetiden og højere produktivitet. Ifølge 119 i Sundhedsloven, er det kommunernes opgave at skabe sunde rammer for borgerne, hvilket kan komme i spil med partnerskabsprojektet. Samtidig giver det mulighed for at møde de kortuddannede mænd der, hvor de færdes på deres arbejdsplads. Desuden er det muligt at udnytte gruppedynamikkerne på arbejdspladserne, til at opnå en større positiv effekt af de forebyggende sundhedstjek. At deltage i sundhedsfremmende tiltag, i grupper, kan have en stor positiv betydning for mænd på rekruttering og fastholdelse og dermed effekten af indsatsen. Svendborg Kommunes Sundhedssekretariats viden om og erfaringer med mænd og sundhed i forbindelse med Projekt Fremme af ligestilling mellem køn i kommunale sundhedstilbud og deltagelse i Mens Health Week siden er et godt udgangspunkt, og ønskes udbygget og videreudviklet med partnerskabsprojektet. Kortuddannede og erhvervsaktive mænd i alderen år er traditionelt ikke i berøring med kommunale sundhedstilbud eller patientforeninger, og derfor er partnerskabsprojektet en god mulighed for, at partnerskabet kan nå målgruppen og samlet arbejde for at fremme kortuddannede årige mænds trivsel og sundhed. Fynsk Erhverv repræsenterer erhvervslivet og stimulerer til udvikling og vækst i de fynske virksomheder, samt sætter aktuelle temaer på dagsordenen og spreder de gode erfaringer gennem tværfaglige netværk. Fynsk Erhverv deltager desuden i en række 2 I 2012 i forbindelse med Mens Health Week besøgte Sundhedssekretariatet flere mandsdominerede arbejdspladser, herunder Svendborg Brakes og Scan-Vibro A/S. Formålet var at sætte fokus på mænds sundhed og flere af virksomhederne var interesseret i yderligere samarbejder. I 2014 blev der udført mindre sundhedstjek af mænd på gågaden i Svendborg by, og i den forbindelse udtalte en mand: Jeg føler mig da sund nok om sin egen sundhed. Dette er meget sigende for mange mænds holdning til deres sundhed, og denne holdning vil partnerskabet arbejde med at ændre. 8

9 udviklingssamarbejder, hvor de bidrager med viden og indsigt i det lokale erhvervslivs faktiske vilkår, krav og forventninger til den fremtidige udvikling, herunder medarbejderes trivsel og sundhed. 3F har både på national og lokalt plan arbejdet med ulighed i sundhed, herunder med fokus på mænd. Samtidig har 3F erfaring med opsøgende arbejde på virksomheder og generelt stort lokalt kendskab til små og mellemstore virksomheder i Svendborg Kommune. FOA arbejder til stadighed med emnet ulighed, både hvad angår sundhed, køn og uddannelsesbaggrund, og har god kontakt til og lokal erfaring med at arbejde med kortuddannede mænd, hvorfor de indgår i partnerskabet. Dansk Metal Sydfyn organiserer personer med uddannelser som metalarbejdere, bådebyggere/skibstømrer, teknikere og IT. Dansk Metal har i flere år deltaget i Mens Health Week, og der er således gode erfaringer at bygge videre på om kortuddannede mænds sundhed. Kræftens Bekæmpelse arbejder via forskning, forebyggelse og patientstøtte for at færrest muligt får kræftsygdom, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft og pårørende har de rigtige betingelser for, at livet efter kræft bliver bedst muligt. Kræftens Bekæmpelse udarbejder løbende forskellige kampagner, bl.a. Kig ned mand, der sætter fokus på mænd og tarmkræft. Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Svendborg støtter op omkring de forskellige kampagner, og har lokal erfaring med kræftramte mænd på motionshold, hvorfor de har god erfaring til at indgå i partnerskabet og derved bringe et fokus på risikofaktorer og kræft ind. Diabetesforeningen har siden 1940 arbejdet med at forebygge diabetes, at diabetikere lever godt med diabetes og forskning i diabetes med følgende mærkesager: lighed i sundhed, sekundær forebyggelse og empowerment. Diabetesforeningen Lokalforeningen Svendborg har således gode forudsætninger for at bidrage til partnerskabets mål med at fremme kortuddannede årige mænds trivsel og sundhed. Derudover har Diabetesforeningen Lokalforeningen gode erfaringer med at opspore og teste borgere for diabetes samt samarbejde med andre patientforeninger. Danmarks Lungeforenings formål er at sikre, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem, og missionen er færre voksne og et bedre liv for mennesker med en lungesygdom tæt inde på livet. Danmarks Lungeforening har god erfaring med at tilbyde lungefunktionsmåling på arbejdspladser, og vil således bringe deres viden ind i partnerskabet. 9. Redegør for, hvordan partnerskabets erfaringer kan bredes ud til andre aktører/arenaer Det forventes, at partnerskabsprojektet vil styrke samarbejdet mellem Svendborg Kommune, fagforeninger, patientforeninger, Fynsk Erhverv og eksterne parter, og partnerskabsprojektets resultater og erfaringer kan formidles til andre aktører i flere sammenhænge: - Udarbejdelse af evalueringsrapport med baggrund i den udviklede praksisbaseret viden og afprøvede muligheder for at arbejde med forebyggende sundhedstjek for kortuddannede årige mænd. - Deltagelse i konferencer, bl.a. Folkesundhedsdagene, hvor der inviteres interessenter, såsom kommuner, organisationer mfl., som kan have interesse i at høre om partnerskabsprojektets resultater og erfaringer, for at videregive erfaringer og viden fra partnerskabet til andre aktører. - Dags- og fagpresse, hjemmesider og facebook. Evalueringsrapporten vil ligeledes gøres tilgængelig på Svendborg Kommunes hjemmeside. 10. Redegør for, hvordan partnerskabet evalueres Det overordnede formål for partnerskabet er at udvikle praksisbaseret viden om og erfaringer med 1) forebyggende sundhedstjek og 2) at arbejde samskabende og udviklende med partnerne, for at fremme kortuddannede årige mænds trivsel og sundhed hos lokale virksomheder og på lokale arbejdspladser både private og offentlige - i Svendborg Kommune, og derved fremme lighed i sundhed. Evalueringen består derfor af to elementer: - evaluering af partnerskabsprojektets effekt og resultatet af forebyggende sundhedstjek med henblik på en vurdering af skabelse af yderligere indsatsområder - evaluering i fællesskab med partnerne af partnerskabet og det organisatoriske samarbejde, for at sprede viden fra partnerskabet til andre aktører, sådan at der 9

10 skabes forankring og dokumentation af resultater og metoder til bl.a. at arbejde samskabende omkring forebyggende sundhedstjek for kortuddannede mænd. For ligeledes at sikre evalueringen, vil projektet løbende dokumenteres: - via logbog, der føres af projektleder, hvor der vil blive dokumenteret, hvilke aktiviteter, der finder sted, hvem der deltager i aktiviteterne og hvor mange timer, der bliver brugt på aktiviteterne m.v. - via datamateriale fra deltageres forebyggende sundhedstjek - via en central kommunal hjemmeside - via oplæg til politisk niveau - til partnere bl.a. via statusrapporter Evalueringen tilrettelægges såvel ud fra kvantitative som kvalitative kriterier og inddrager såvel systematisk indsamlede datamateriale som kvalitative interviews. Underskrifter fra alle partnerskabets parter Fynsk Erhverv, kontaktperson, Jytte Reinholdt, Direktør 3F Sydfyn, kontaktperson Tonni Hansen, Formand FOA Sydfyn, kontaktperson Susan Bøg, Afdelingsformand Dansk Metal Sydfyn, kontaktperson Beate Lange, Faglig sekretær Kræftens Bekæmpelses Lokalafdeling i Svendborg, kontaktperson, Carol Tornow, Lokalformand Diabetesforeningen Lokalforeningen Svendborg, kontaktperson Karen Bech, Lokalformand Danmarks Lungeforening, kontaktperson Louise Malling, Indsamlings- og marketingschef (partnerskabsaftalen for Danmarks Lungeforening vil blive eftersendt). (jf. bilag 4). Ansøgningen sendes med forbehold for Svendborg Kommunes Social- og Sundhedsudvalgs godkendelse af ansøgningen d. 13. maj Lederen af partnerskabets kontaktoplysninger: Institution: Navn på kontaktperson: Adresse: Svendborg Kommune, Sundhedssekretariatet Anne Bøgegaard Svinget 14, 5700 Svendborg Kontaktpersons telefonnummer: Kontaktpersons adresse: Anne.bogegaard@svendborg.dk Referencer Danmarks Statistik, Danmarks Statistik. Hentede 10. August 2014 fra Dødsfald og middellevetid: Sundhedsstyrelsen. (2010). Mænds sundhed - en oversigt over mænds sundhedstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2012a). Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2012b). Forebyggelsespakke Alkohol. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2012c). Forebyggelsespakke Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2012d). Forebyggelsespakke Tobak. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2012e). Forebyggelsespakke Mad og måltider. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2012f). Forebyggelsespakke Mental sundhed. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. (2014). Danskernes sundhed - Den nationale sundhedsprofil. København: Sundhedsstyrelsen. Regeringen. (2014). Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. København: Regeringen. 10

ANSØGNINGSSKEMA. Partnerskabets navn. Sundhed der bevæger. Lederen af partnerskabets navn og adresse. Lemvig Kommune. Sundshedsafdelingen,

ANSØGNINGSSKEMA. Partnerskabets navn. Sundhed der bevæger. Lederen af partnerskabets navn og adresse. Lemvig Kommune. Sundshedsafdelingen, ANSØGNINGSSKEMA Tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses partnerskabspulje til understøttelse af de nationale mål for danskernes sundhedstilstand de næste 10 år En ansøgning består af et udfyldt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. Partnerskabets navn. Sundhed der bevæger. Lederen af partnerskabets navn og adresse. Lemvig Kommune. Sundhedsafdelingen, Rådhusgade 2

ANSØGNINGSSKEMA. Partnerskabets navn. Sundhed der bevæger. Lederen af partnerskabets navn og adresse. Lemvig Kommune. Sundhedsafdelingen, Rådhusgade 2 ANSØGNINGSSKEMA Tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses partnerskabspulje til understøttelse af de nationale mål for danskernes sundhedstilstand de næste 10 år En ansøgning består af et udfyldt

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud

Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud Punkt 12. Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud 2017-012717 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Der afsættes en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til at gennemføre indsatser, der kan reducere den sociale ulighed i behandling. BAGGRUND Det er velkendt

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende:

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende: Projektets navn: Gang i Odense Tovholder/organisering Deltagende organisationer: Odense Kommune, Dansk Firmaidræts Forbund, Kræftens bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, DGI

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 07-11-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Afbud: Bo Hansen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København

INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København INVESTER I SUNDHED OG TRIVSEL Københavns Kommune tilbyder rådgivning til virksomheder, som

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Notat. Status om implementering af partnerskabsprojektet Børn og Unge i Bevægelse

Notat. Status om implementering af partnerskabsprojektet Børn og Unge i Bevægelse SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 15. juli 2015 Tlf. dir.: 2058 5291 E-mail: trr1@balk.dk Kontakt: Trine Rasmussen Sagsid: 29.09.00-P20-15-15 Notat Status om implementering af partnerskabsprojektet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes Satspuljeopslag: Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes Ansøgningsfrist den 22. november 2018 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner til

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

SUOC Team Udvikling og Sundhed

SUOC Team Udvikling og Sundhed NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune.

Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune. Ansøgning om støtte til udarbejdelse af en analyse samt efterfølgende udvikling og målretning af aftenskolernes tilbud. Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune.

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune. Projekttitel: Et lettere liv Et utraditionelt og helhedsorienteret tilbud til overvægtige i ældreplejen i Svendborg Kommune. Projektet tager udgangspunkt i individet og har fokus på kontakt i hele forløbet.

Læs mere

Sundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten

Sundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten Sundhedspolitik for mænd - i kommuner, regioner og staten SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - i kommuner, regioner og staten Hermed fremlægger vi Forum for Mænds Sundheds forslag til, hvordan der politisk kan bakkes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

SSU Temadag om sundhed

SSU Temadag om sundhed SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Side 1 Ansøgningsskema til puljen til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Projektets/indsatsernes titel Skriv titel på projektet/indsatserne.

Læs mere

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016 Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne KLs Ældrekonference, september 2013 Lise Skov Pedersen, projektleder, Socialstyrelsen Forebyggelse i Serviceloven Formål 1.

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Organisationspulje

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Organisationspulje Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Organisationspulje 1. Indsatsens titel: 2. Baggrund og vision for indsatsen: Gi røgen en pause udvikling af metoder til at styrke kortuddannede medarbejdere på arbejdspladsen

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere