Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge
|
|
|
- Stefan Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Jette Thulin jette.thulin@gmail.com
2 Hvad gør det ved forældrene? Flashbacks Søvnbesvær & mareridt Stressreaktioner Støjoverfølsomhed Hukommelses- og koncentrationsbesvær Isolationstendens Mistro Nedsat følelsesliv Misbrugsproblemer Depression Lavt selvværd Personlighedsforandringer Selvmordstanker og selvmord
3 Forventninger SKOLE Orden i skolesager Følge med i barnets skolehverdag FORÆLDRE Lære barnet fagene (hovedfagene) Give barnet lektier for Støtte op om undervisningen Møde op til forældremøder og konsultationer
4 De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed
5 traume har betydning for børns udvikling
6 De blå hjerner Enhver grad af traumatisering, giver stresssymptomer og forøget arausal!!
7 Psykologisk ilt (Efter Jan Tønnesvang)
8 Manglen på psykologisk ilt kan medføre.. (Efter Jan Tønnesvang) Selvfragtmentering og personlighedsforstyrrelser Isolation eller alternativ gruppesamhør Meningsløshed eller fanatisk dedikation Mestringssammenbrud eller ensidig mestring
9 UAARG!! Hvad gør vi??
10 Barnet som forsker
11 KAOSBEREDSKAB AT MINDSKE SPILLERUMMET FOR TILFÆLDIGHEDER OG UFORUDSETE HÆNDELSER. Konsekvens Orden Organisation
12 STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISATION F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)
13 STRUKTUR FASTE RAMMER FORUDSIGELIGHED ORDEN TYDELIGE, RUMMELIGE OG KONSEKVENTE VOKSNE
14 TALE OG TID En fast (rummelig og anerkendende) voksen Hjælp til at italesætte Samtale på barnets vilkår Opfølgning på konflikter Giv mulighed for alternative udtryksformer Understøt samtaler med billeder, logbog, porteføljo ol. Vær ærlig Lav tydelige fremadrettede aftaler
15 RITUALER Start på dagen og start på lektioner Ritualer omkring spisning Ritualer når der holdes fødselsdage. Ritualer omkring højtider (Jul, Eid, Påske, Ramadan) Skolens øvrige ritualer Afslutning på skoledagen og overgang til klub, SFO, hjem SFOs eller Klubs ritualer Afslutning på dagen Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere.
16 ORGANISERING I UNDERVISNINGEN Hjælp til gensidigt at have brug for hinanden. (grupper med forskellige kompetencer) Hjælp til alternative arbejdsstillinger når uroen melder sig. Eks: stå ved højt bord, ligge på maven på gulvet, sidde på bold, sidde på knæ, på taburet. Tilrettelægge undervisning, hvor bevægelse er en del, indlægge små pauser til gymnastikøvelser. Vide hvor arbejdsmaterialer skal være (i egen skuffe, mappe, på lærerens bord ) Vide hvad man kan give sig til, hvis man er færdig med en opgave. Vide at der forventes noget af en og at man udfordres i nærheden af det man kan
17 ORGANISERING I LEGEN Organiseret leg er redskab til at barnet kan genvinde sig selv i legens virksomhed, skabelse og genfortællinger. Lære regler for lege som understøtter undervisning (kortspil, brætspil, lego-konstruktioner, byen sover, skorsten ) Hjælp til meningsfulde lege i frikvarterer (tik, gemmeleg, boldspil, svingtov.) Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen. Hjælp til mindre strukturerede og mindre voksenorganiserede lege. Hjælp til at bruge sig selv fysisk. Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter
18 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældresamarbejde med respekt for forældrenes rolle og ansvar. Formidle oplysninger om skrevne og uskrevne regler i skole og fritid. Afklaring af gensidige forventninger altså GENSIDIGE. Oplysninger om barnets faglige udvikling og trivsel. Hjemmebesøg Opmærksomhed på forældrenes reaktion på skolens lokaler og deres placering i rummet under samtaler. Ikke forlange noget der ikke kan honoreres. Udnyt de ressourcer der er hos en familie. Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser! Gå aldrig ud fra, at socilforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt.
19 Vis mig hvem jeg kan blive! Anerkendelse Nærvær og empati Struktur Italesættelse Klasseledelse Portefølje DSA Viden om familien
20 UDGANGSBØN
21 HUSK at passe godt på dig selv! - God arbejdslyst!!
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed De blå hjerner Enhver
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed kognitivt
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter
Børn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed kognitivt
Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter inden for integration af flygtninge og
SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Flygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5
Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Vision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
FÆLLES SAMMEN OM ET FAGSPROG
FÆLLES SAMMEN OM ET FAGSPROG Oplæg for Ungdomsskolenetværket D. 28.5.2015 Hvem er jeg? Uddannelsesmæssig baggrund Arbejdsmæssig baggrund Pædagog Kandidat i pædagogisk psykologi 0-6 års området Fritidshjem
WWW.BEDREINTEGRATION.NU FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: Familie/børn Dagens program 09.00-09.15 Velkomst og introduktion WWW.BEDREINTEGRATION.NU 09.15-10.15 Forskellige syn på familie, børn
Asylklasserne på Humble Skole
Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Asylklasserne på Humble Skole
Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred
Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Pædagogiske principper SFO
Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO
Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO Frydenstrand SFO er beliggende på skolen og rummer 3 afdelinger og er et tilbud til skolebørn fra 0.-3. kl. Børnene har mulighed for at benytte tilbuddet i timerne
Principper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Mobbeplan for Ørding friskole
Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læreplan for Selmers Børnehus
Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Gennemgang af niveauer for beslutninger. Gruppeopgave. Opsummering, evaluering og afslutning
Gennemgang af niveauer for beslutninger - Værdier (JL) - - Principper og retningslinjer (JJ) - - Mål og rammer samt aftaler (NK) - Gruppeopgave - Fra en regel til en aftale - Opsummering, evaluering og
Karensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Trivsel vi har alle et ansvar.
Trivsel vi har alle et ansvar. På Holmsland Skole skal alle trives jo bedre trivsel, jo større glæde og læring. Vi har lavet en trivselsplan for at fremme et sundt, trygt og læringsrigt skolemiljø. Vores
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til
Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING
SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING Det pædagogiske arbejde i SFO-Vindinge tager udgangspunkt i, at SFO en er børnenes fristed, hvor det enkelte barn kan tilrettelægge sin fritid under hensyntagen til omgivelserne.
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Den røde tråd i det forebyggende trivselsarbejde på Rynkeby Friskole 2018/19
Den røde tråd i det forebyggende trivselsarbejde på Rynkeby Friskole 2018/19 Klassetrin Fokusområde Kort beskrivelse og mål Ansvarlige Tjek ind og ud. At klassen i perioder har legegrupper i skoletiden
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for
dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
FOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk
IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig
SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen
Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
NUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel
NUSSA Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel 1 Hvem er vi? Amira Saric, udviklingskonsulent fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent, Varde Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Byskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.
DUS indholdsplan: Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket. Indholdsplanen er for at tydeliggøre det fælles pædagogiske grundlag.
Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010
Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
At familien føler sig godt modtaget og forstået i daginstitutionen
Integrationspolitik Omra de Ribe 2016 Forord/indledning I Område Ribe har vi valgt, at udarbejde en fælles integrationspolitik for at sikre en ens tilgang til arbejdet med det tosprogede barn. Det er vigtigt
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Helhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
MODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD
NAVN TLF. OG MAIL STILLLING VED NOGET OM BØRN OG UNGE AFDELINGEN: Gurli Tinggaard Nielsen Gurli.nielsen@fredericia.dk Chefkonsulent Rammer, timer, vilkår Susi Vedsted Susi.vedsted@fredericia.dk 2214 6884
Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13
Rønbækskolen Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13 1 Forældremøde 31/1 2012 2 Dagsorden: Kort status på planlægningen af AI 30 min. I grupper drøftes forventninger i forhold til skole/hjem samarbejdet
Virksomhedsplan for den samlede institution Bryghuset/Hobbitten Frederiksberg C.
Virksomhedsplan for den samlede institution Bryghuset/Hobbitten Frederiksberg C. Virksomhedsplanen beskriver hvilke værdier og principper, der skal være gældende i det pædagogiske arbejde, for at institutionen
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Engstrandskolens værdigrundlag
Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed
Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Uledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca, tirsdag den 7. marts 2017 DFH Integration hvem er
Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Helhedsbeskrivelsen. Af Dus i K-klassen på Seminarieskolen
Helhedsbeskrivelsen Af Dus i K-klassen på Seminarieskolen Fakta om afdelingen 2018/19 K-klasserne er et skoletilbud for 0. - 10. kl. for elever med diagnoser inden for autismespektret. Tilbuddet omfatter
Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan
Fanø kommunale dagpleje Pædagogiske læreplan 1 Indholdsfortegnelse: Personlig udvikling...s. 3 Sociale kompetencer...s. 4 Krop og bevægelse...s. 5 Sprog... s. 6 Natur og natur fænomener...s. 7 Kultur og
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Jeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid: