Travelling Danes Rejsebreve fra Down Under. Karl og Karin Vinther

Transkript

1 Travelling Danes Rejsebreve fra Down Under Karl og Karin Vinther Australien, New Zealand, Bali/Lombok, Vanuatu og Fiji 2007

2 Assens, Danmark 12.december Hvem er travelling danes? Vi er et ægtepar med stor lyst til at se verden, opleve andre kulturer, skabe nye kontakter. Vi har lyst til eventyret, det ukendte. Vi er begge 49 år, har gennem et langt liv arbejdet som henholdsvis sygeplejerske og politiassistent. Karl har de sidste 9 år delt tiden mellem politik og politi arbejde. Har således haft et travlt liv med mange møder og mange vagter. Jeg har de sidste mange år været visitator i ældreplejen i Assens kommune. Vi elsker begge naturen, hvilket førte os og vores søn Kasper til Grønland ½ år i 1995, hvor vi arbejdede og oplevede landet. Karl har ligeledes været udstationeret som politiassistent i FN regi i Bosnien ½ år. Jeg har boet 1 år i Canada som helt ung ligesom Karl nåede at være sømand og arbejde i kibbutz som helt ung. Vi har en søn Kasper på 23 år, der er flyttet hjemmefra. I mange år rejste vi sammen alle 3, men de sidste år har det været os to alene. Vi har været i et utal af lande, men max af 3-4 ugers varighed, som ferien tillod. De sidste mange år har ferien altid været med rygsæk, med billetten i hånden, men ellers ikke noget planlagt på forhånd. Måske er lysten til at gøre en længere tur, opstået på en af de mange rejser, hvor vi egentlig ikke havde lyst til at komme hjem, vi var jo lige begyndt. At opleve, er som en bacille i blodet, den kan med ond vilje holdes nede, men symptomerne dukker op igen og igen. Vi skal bare af sted. At rejse et år, koster selvfølgelig mange penge, hvad med jobbet? Hvad med politik? Hvad med savnet af familie og venner? Det tog os 2 år fra den første tanke meldte sig, til vi stod på australsk jord. Vores respektive arbejdsgivere var heldigvis villige til at give os begge orlov 1 år. Karl tog den svære beslutning at stoppe med politik. Vores dejlige hus ved vandet, blev solgt, og økonomien var på plads. På turen har vi nydt godt af, at vi er meget forskellige, har hver vores stærke sider. Karl har været opfinder, chauffør, mekaniker, kok. Jeg har været finansminister, organisator, stifinder. Begge er vi eventyrere. Begge har vi lært af hinanden, blevet endnu tættere forbundet, trods 24 års ægteskab. 2

3 Råskitse til turen Så er 2 års planlægning ved at være en realitet. Flytter ud af lejligheden den 17/12. Indbo er opmagasineret i Odense. Har lånt møbleret lejlighed i Odense til den 4/1. Her er en råskitse over hvad vi har planlagt, undervejs på turen vil jeg tilstræbe at skive en gang om ugen. Melbourne (købe bil) Melbourne - Adelaide - Perth Perth - Darwin Bali Darwin - Uluru - Cairns 6. januar januar 12. januar februar (3460 km) 14. februar - 15.maj (4283 km) 15. maj - 1. juni 1.juni - 1. juli (3800 km) Kbh. - Cairns (Kasper) 1. juli - retur fra Sydney 1. aug. Kbh.- Cairns (Kirsten, Karl`s søster) 1. juli - retur fra Sydney 21 juli Cairns - Brisbane - Sydney Sydney - Melbourne Tasmanien Auckland - Christchurch Nadi/Fiji 1. juli - 1.august (2863 km) 1. august august. (900 km.) 15. august september 15. september - 1. december 1. december december Afrejse fra København den 4/1, retur den 14/ Planen vil blive ændret, hvis behovet opstår. 3

4 Melbourne, Victoria januar Victoria For de mange drenge og nogle piger, store som små, er det en drøm at have en stor firehjulstrukken Landcruiser til at drøne derudaf i vildmarken i et vildt og uvejsomt land. Det har det i hvert fald været for os i mange år. Turen her ned til Melbourne fra Danmark var lang, meget lang. I alt 36 timer med ca. 29 timer i luften fordelt på fire flyvninger. Nå, men det gik jo og pludselig var vi Down Under og klar til at indtage Australien. De første par dage er gået med at sove og lidt sightseeing i Melbourne. Lidt efter lidt slipper jetlagget sit tag i os og vi bliver os selv igen. Den Botaniske Have ikke langt fra det backpackerhotel vi bor på lige syd for floden Yarra, er helt vidunderlig med planter og kæmpestore træer fra hele verden. Det er jo højsommer hernede, så unge mennesker ligger overalt på havens plæner og ser meget forelskede ud. Indtil nu har vi kun mødt glade og venlige mennesker. Det er som om alle har det der lille særlige overskud til at interessere sig for andre og vise lidt venlighed. Et lille eksempel kunne være, da vi ville købe dagsbilletter til S-toget. Da vi bad om billetter til alle tre zoner skulle billetmanden nu også lige sikre sig at vi virkelig havde brug for alle tre zoner og ikke blot spildte vore penge. Banalt måske, men jeg tror at det er de små ting og venligheder, der har skaffet aussierne deres ry som et meget venligt og gæstfrit folkefærd. Vi får se på vores videre færd. Sladderpressen er dog lige så ondskabsfuld som der hjemme. Ved at bladre i en stak dame-sladderblade, ja jeg skulle lige se om der var noget interessant sport!!!, fandt jeg med det samme 2 blade, hvor Mary var forsidestof. Ifølge bladet kører der i Danmark en cruel Campaign for at drive hende ud af landet og Fred gør intet for at hjælpe hende. En bekymring inden vi tog af sted var om vi nu kunne holde kontakten med dem derhjemme. Jeg tror ikke det bliver et problem. I hvert fald ikke i byerne. Med et nyindkøbt taletidskort til den medbragte mobil fik vi straks SMS kontakt med vores søn Kasper og med adgangen til det trådløse net på hotellet fik vi adgang til nettet. Så ind til videre er det største kommunikationsproblem tidsforskellen på de 10 timer som vi er foran. De aktive timer vi har sammen med dem derhjemme er begrænsede. Nå, men vi skulle jo have fat i den der drømmebil, så vi brugte mange timer på nettet for at finde den helt rigtige bil her i Melbourneområdet. Staten Victoria, hvor Melbourne ligger i, har ikke nogen Outback og lige nu har de selv sommerferie, så udbuddet af campervans er meget begrænset. Umiddelbart så det lidt sort ud. Vi forberedte os på at vi nok måtte købe en almindelige firehjulstrækker og så selv indrette den med tagtelt og køkken. I går bevæbnede vi os så med togkortet til alle 3 zoner, et kort over Melbourneområdet og en liste over en lang række almindelige firehjulstrukne biler, (Landcruisere, Landrovere og en enkelt campervan). Og jo, det lykkedes at finde, hvad vi mener, er den helt rigtige bil til turen. Helt ude i den fjerne forstad Berwick besigtigede vi den ene campervan på listen og efter en prøvetur var vi klar til at købe den. Det er en Toyota Landcruiser Troopcarrier med en 6 cylinders dieselmotor på 4,2 liter og indrettet 4

5 med sovepladser i det forhøjede tag. Dobbelt dieseltank (2x90 liter) og vandtank. Se foto. Bilen er en tidligere Britz udlejningsbil og er fra Den har godt nok kørt km, men virker ikke så slidt. Den er måske ikke så køn med sit forhøjede tag, men jeg tror på at vi bliver glade for den. Prisen var australske $, hvad der svarer til ca kr. Lejeprisen for en tilsvarende bil er ca kr. pr. dag og da vi skal bruge den ca. 200 dage her i Australien, mente vi at et køb ville være det bedste. Når bilen er vores egen er der jo heller ingen restriktioner på, hvor vi må køre i outbacken. I øvrigt, bare rolig. Vi får smagt på det australske øl og deres pragtfulde vin. Det var alt for nu. Melbourne, endelig på landevejen januar I dag fredag den 12. Januar. er vores første dag i egen bil på vej Australien rundt. Hvilken herlig følelse selv at kunne bestemme hvorhen og med hvilken fart. Fik bilen i går, skal nu lære dens finesser at kende og blive fortrolige med venstre kørsel. Vi har fået utrolig stor hjælp fra den forhandler hvor vi købte bilen, det er ikke så nemt at forsikre bilen, få overdraget ejerskabet, når man ikke har nogen fast adresse i landet, men vi fik uden problemer lov til at bruge hans adresse (han fik vist lidt ondt af os da han hørte vi ingen kendte i Australien). Ligeledes hjalp han os med forsikring, hvilket i øvrigt var billigt, 390 aus. dollars for fuld forsikring for 1 år (her hjalp det os at vores forsikringsselskab i DK, faxede papirer ned, med mange års skadefri kørsel.) I bilen er der lille 50 liters køleskab og 2 gasblus, 2 sovepladser, lille vask, meget begrænset plads til at gemme ting. Som at skulle bo på en lille båd tror jeg. Vi har de sidste par dage købt hvad man ellers har brug for, når man skal kunne lave mad begrænset til et absolut minimum af dansk kogekunst). 2 stole og et lille campingbord. Presenning og 4 stolper så vi kan lave lidt skygge. Det er jo sommer her, meget tørt og temperaturer omkring de grader. På denne tur føles det som om vi kommer tilbage til basis, hvor det handler om kun at have det mest nødvendige med for at overleve, meget rart, at det materielle betyder mindre. I dag på vores første overnatning på en campingplads, hvor det er tydeligt at de andre campister er erfarne og har kikket mens vi skulle finde ud af tingene, har vi følt os noget uerfarne, men så snart vi har set bare lidt hjælpeløse ud, har hjælpen været der, hvilket er meget kendetegnende for befolkningen her. Vi har sat et dansk flag i bagruden, det åbner mange samtaler. Ellers har vi brugt nogle dage i Melbourne med at se forskellige seværdigheder, bla. Det olympiske stadion fra olympiaden i 1956, hvor Elvstrøm var eneste dansker på skamlen, i finnjolle. Stadion bliver nu brugt til cricket og footbal, nationalsporten her. Fik også set deres akvarium, hvor der var hajer og kæmpe rokker med vingefang på 2 meter. Nu ved vi hvad der venter os senere. Fra Observatory Tower hvor man kommer op i 255 meters højde havde vi en god udsigt over Melbourne, hvor der bor 4,5 mill. mennesker. På imigrationsmuseet, fik vi et indblik i hvad man gennem tiderne har haft af love, for at regulere indvandringen. Lovene for 100 år siden ligner det vi kender i DK i dag. Vi har nu tilbagelagt strækningen fra Melbourne via Great Ocean road til Warrengol. En meget smuk strækning langs sydkysten mod Adelaide. En stor oplevelse i dag var, at der var indtil flere steder hvor vi spottede Koalaer i træerne, der sad og sov. Hvor er de bare nuttede. Kysten er 5

6 meget barsk her, med høje surf bølger, enkelte steder hvor der kan bades, men vandet er koldt, havde lige tæerne i det sydlige ocean. Høje skrænter, hvor vandet har skåret sig ind i kysten og efterladt flere limstensformationer ude i havet, bla. et sted med navnet De 12 apostle. Der er i øvrigt kun 7, når man tæller efter. Vi har ikke problemer med at finde campingpladser for natten. Foreløbig holder vi os til dem med faciliteter. I aften har jeg klippet Karl for 1. gang nogen sinde, 6 mm i siden og 12 mm ovenpå hovedet, så kan I selv regne ud hvordan han ser ud. Har nu kørt fra delstaten Victoria til South Australia, nu er tidsforskellen til DK 9½ time. Har set pindsvinemyresluger, echidna, i vejkanten, ingen levende kænguruer, men mange døde i vejsiden. Ved grænselinien til S.A. måtte vi smide en agurk ud. Man er meget påpasselig med ikke at få spredt sygdomme og andre ting mellem delstaterne, så frugt og grønt må ikke medbringes, det husker vi næste gang. Tilbage til Victoria Turen rundt om AUS fuldendes. Sydney Melbourne august Efter dejlige dage på Vanuatu er vi tilbage i Australien. Parat til nye udfordringer. Vi mangler at køre strækningen fra Sydney til Melbourne for at have fuldendt cirklen rundt om Australien. En strækning på små 1000 km. Vejret er blevet lidt varmere, foråret synes at være kommet til det sydlige. Påskeliljer og andre forårsblomster er sprunget ud, og frugttræerne blomstrer, ganske pænt. Men vejret er lunefuldt på disse breddegrader, så det svinger meget. Vi har bestilt færgebillet til Tasmanien til den 28/8. En dyr omgang 347 $ for bil og indvendig køje, og det kun den ene vej. Vi har hørt mange fortælle at sejlturen der tager 12 timer, fra Melbourne til Devenport, oftest er meget hård, så de anbefalede søsygepiller er købt. Alle vi møder fortæller varmt om Tasmanien, dens natur og befolkningen, så vi glæder os meget. Vi vil også forsøge at drage lidt fordel af at være danskere, alle ved hvor Danmark er på landkortet dernede. Så vores Dannebrogsflag bagpå bilen skal fornyes. Da vi har god tid til at køre strækningen, har vi taget det stille og roligt, nydt campinglivet dels i bushcamps, hvor vi har kunnet varme os ved bål om aftenen, på alm. campingpladser og en enkelt nat i en hytte. Vores bushcamps var helt som man kunne ønske det, masser af dyreliv, næsten ingen andre mennesker. Bla. var vi heldige at få besøg af en kænguru med en unge i pungen, kænguruerne gik og græssede lige rundt om vores bil og tog ikke særlig notits af at vi var i nærheden. Når mørket faldt på var det possum, der kom helt tæt på. Vi har længe ledt efter en Wombat (et dyr der ligner en mellemting mellem en gris og en Koala), det lykkedes at se en der gik og græssede i vejsiden. Vi fik også gået nogle ture, bla. til en lille ø, som kunne nås ved lavvande. Kort efter denne tur, kom en venlig dame og spurgte om vi godt var klar over at netop på denne ø, var der Death Adder, 6

7 en slange, hvor der ikke findes modgift, hvor man har 5 min. før man dør. Nej det viste vi ikke!!! Vi kan godt blive lidt nostalgiske engang imellem. En dag vi hørte Abba på Ipod èn ( Karl`s ide), gled tankerne tilbage til 70èrne og mors frikadeller med brun sovs. Af sted til supermarkedet, indkøb af diverse råvarer, om aftenen spiste vi de herligste hjemmelavede frikadeller efter Karl`s opskrift. Området vi har bevæget os rundt i, har været ramt af skovbrande, den sidste store var i år 2003, hvor 1 mill. hektar skov brændte. Senere har der været mindre brande. Ikke at det umiddelbart betød at landskabet var goldt, naturen regenerer hurtigt sig selv. Da vi befandt os rimelig tæt på Victorias skiområde og Alperne som de kalder det, kørte vi de 250 km ind i landet. Nu har vi set stort set alt slags vejr, så hvorfor ikke sne. Mt. Hotham skiområde ligger i 1850 meters højde, vejen kører lige gennem skiområdet, så selvom vi ikke ville stå på ski, fik vi den gode udsigt. Dagen vi havde valgt var god, solen skinnede fra en skyfri himmel. Efter 1500 meter lå sneen i vejsiden og udover bjerget. Da man lovmæssigt skal have snekæder med, måtte vi leje disse i en by inden opstigningen. Vi følte os dog lidt til grin, da vejen viste sig at være helt tør og fri for sne. Derfor valgte vi også dagen efter på tilbageturen, at droppe snekæderne med risiko for en bøde på 500$. Lidt ulydig skal man være engang imellem. Det var her oppe i højderne vi lejede hytten, natten før havde temperaturen været nede på -2 grader, i bilen var der 0 grader om morgenen, og vores varmeovn blev så overopvarmet at den brændte sikringen af, så vi havde brug for den luksus det er at kunne gå på badeværelset om morgenen uden at skulle klæde sig på og frysende sætte sig på et toiletsæde, hvor risikoen for forfrysninger er stor. Det er utrolig som man lærer at sætte pris på selv de små bekvemligheder, vi normalt tager som en selvfølge. For nogle måneder siden mødte vi et ægtepar, som inviterede os på besøg når vi kom tilbage til Melbourne, så det gjorde vi her i weekenden. De bor 160 km. øst for Melbourne i Tyres. Her havde vi nogle rigtig hyggelige dage, fik set lidt af et almindeligt dagligliv hernede, de tog os med på tur i området, vi sov i en rigtig seng, så lidt af hvad australierne synes er godt tv. De har 6 tv-kanaler, hvoraf 1 er en offentlig kanal. Der er reklamer lagt ind i programmerne, hvilket er irriterende, da en film tager omkring 2½ time. Mange af de serier de har, er de samme som vi ser derhjemme, i dansk udgave. Tom arbejder som rigger i mineindustrien og på kraftværker. Maureen er hjemmegående, hvilket ikke er ualmindeligt hernede. Engang imellem tager de på en længere tur med campingvogn, hvor Tom så arbejder hvor der er arbejde at få. Tom var en af fakkelbærerne ved OL i Sydney Han havde æren af at bringe ilden videre gennem den by hvor han bor, faklen var forståelig nok, placeret i en montre i stuen. Vi fik fortalt lidt om vandsituationen i Victoria, der er stor mangel på vand, så der er oftest restriktioner på hvad vandet må bruges til. Vi så Thomson Dam hvor vandet bliver samlet fra nogle floder til vandforsyning til Melbourne og omegn, der var kun en brøkdel af det vand der normalt skulle være. I går og i dag har vi brugt på fodarbejde i forhold til at få bilen solgt om 1 måneds tid. Vi har besøgt det firma som solgte os bilen, de vil godt købe den tilbage, men da vi ikke rigtig synes det var den rigtige pris, har vi besøgt andre. Et andet bilfirma var også interesseret, men til samme pris, så prisen er nok rigtig hvis vi sælger den til en forhandler. Vi vil nu den næste måneds tid, prøve om vi kan sælge den privat, da det ville være til en bedre pris. Måske er der en køber på Tasmanien. 7

8 Cirklen er sluttet nu, vi har kørt hele vejen rundt om Australien km. Tager færgen over i aften, kører straks mod Hobart i morgen tidlig, har en aftale med et andet ægtepar vi har mødt, om at besøge dem i Hobart, de vil gerne vi bliver et stykke tid, så de kan vise os noget af øen. Kænguru med unge. 8

9 I sneen ved Mt. Hotham Tom med den olympiske fakkel, Karl og Maureen. 9

10 Wombat. Tilbage i Melbourne, hvor vores GPS er til stor hjælp når vi skal finde rundt, der bor 4 mill. mennesker, så det er en stor by. Da vi lige havde købt bilen, var det med tungen lige i munden, vi famlede os rundt, i den forkerte side af vejen, da der er venstrekørsel hernede. Nu er en by som denne intet problem, der er sporvogne at tage hensyn til og så har de noget helt specielt ved højresving. Man kører helt frem i krydset, holder sig ude til venstre, og venter til lyset skifter til rødt før man svinger bilen over mod højre. Den første dag i Australien boede vi inde i hjertet af byen, helt tilfældigt er vi nu havnet på et Hostel få meter fra det hotel vi startede på, så ringen sluttes. Som noget af det første kørte vi ud til forhandleren, som lovet købte han bilen tilbage. Hvis jeg skal gøre lidt regnskab over transportudgifterne under opholdet her i Australien, har det været en god ide at købe en bil, når det er for så lang en periode. Vi har kørt km. Vores samlede udgift til køb af bil, reparationer, diesel og udstyr til bilen er på kr. Skulle vi have lejet bilen havde udgiften været betydelig højere. Vi fandt en storskærm lørdag. I hjertet af Melbourne på Federation Square. Her sad vi sammen med mange andre tusinder og så finale kamp i football mellem Geelong og Port Adelaide. En noget ulige kamp da Geelong vandt med Der var helt klart et flertal der holdt med Geelong, da vi egentlig var ligeglade med hvem der vandt, valgte vi at holde med det vindende team. Vi var der kun for stemningens skyld og fordi det er en spændende sportsgren. Melbourne er Australiens sportsby nr. 1. Her er Australien Open i tennis, formel 1 løb, og mange andre ting. 10