STÅSTEDER MITZVAH TRADITIONER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRADITIONER FORJÆTTEDE LAN

Transkript

1 DANSK JØDISK MUSEUM ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH F ITIONER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LAN TEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRA TZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FO ONER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER M TEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRA TZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FO ONER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER M TEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRA TZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FO ONER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER M TEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRA TZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FO ONER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER M TEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRA

2 Dansk Jødisk Museum 2004 Design: Kvorning design & kommunikation Alle bidrag bringes med tilladelse fra rettighedsindehaveren Jødiske ritualer anvender mange smukke og usædvanlige ting, og ting har den store fordel at man altid kan tage dem med sig til nye steder og skabe et jødisk univers dér. Traditionerne er en fælles beholdning af historie og kultur, som forbinder jøder på tværs af århundreder og landegrænser.

3 Det religiøse spektrum Under 10% af Det mosaiske Troessamfunds medlemmer er ortodokse jøder, som stræber efter at overholde alle jødedommens bud. Det kan være en stor opgave at skaffe kosher mad, indrette sit arbejdsliv efter helligdagene og sørge for sine børns uddannelse for en ortodoks familie i Danmark, og en del vælger at flytte til europæiske storbyer eller Israel. En langt større del af medlemmerne sætter pris på traditionerne uden at ville kalde sig selv religiøse, og definerer typisk sig selv som kulturjøder eller traditionelle. Men der er også en voksende gruppe af jøder i Danmark, som søger tilbage til jødedommens religiøse og spirituelle værdier løsrevet fra hele lovsiden. Jødisk mystik har en stor fascinationskraft også blandt jøder, som ikke har en fast tilknytning til jødiske miljøer. FÆLLESSKAB OG ERINDRING Jødedommens religiøse centrum er traditioner både dem, man lever med og fører videre, og dem man studerer og diskuterer. Den jødiske kultur er tung af bøger, men elsker samtidig sanselige ritualer: Lys der tændes, krydderier at dufte til, symbolsk mad, ord der læses højt, ting til at røre ved. Ritualerne taler til alle sanser og skaber en atmosfære, som alle fra småbarn til olding kan være fælles om. På den måde er de også et vigtigt grundlag for fællesskabet og samtidig et af de bånd, som forbinder jøder i Danmark i dag med jøder andre steder og til alle tider. Når man sætter sig ved bordet på Pesach-festen for at fortælle historien om hvordan Moses og de tolv stammer kom ud af Egypten, gør man sig selv til endnu et led i en årtusindgammel tradition. Sukkot TISHRI Chanukkah 25. KISLEV - 3. TEVET Jom Kippur 10. TISHRI Rosh Hashanah TISHRI T I S H R I E L U L C H E S VA N A U G J U L J A N De jødiske traditioner skaber en høj grad af samhørighed mellem jøder og peger ofte tilbage på fælles erindringer. Jødedommen gør ikke krav på at rumme en særlig sandhed, som alle mennesker bør leve efter. Etiske principper som at stræbe efter retfærdighed og sandhed er efter jødisk tankegang en fællesmenneskelig forpligtelse, mens de jødiske traditioner er specifikt for jøder. Derfor missionerer man heller ikke, og tager kun imod konvertitter til jødedommen, som kommer af egen drift og ud fra et stærkt ønske om at blive en del af den store jødiske familie. O K T S E P Tisha Beav 9. AV K I S L E V AV N O V D E C T E V E T J U N TA M U Z S H E VAT Den jødiske tidsregning Den jødiske tidsregning tæller årene siden verdens skabelse, og er allerede nået til året I den jødiske kalender svarer året 2004 til Den jødiske tidsregning er år 0 verdens skabelse. I den vestlige tidsregning er år 0 Kristi fødsel. F E B M A J S I VA N M A R A P R Det jødiske år Året begynder ved Rosh Hashanah i september/ oktober, og lapper derfor over det kristne år. A D A R I J A R N I S S A N Purim 14. ADAR Shavuot SIVAN Pesach NISSAN Dobbeltheder Den jødiske sfære er på nogle punkter en parallelverden til den danske hverdag. Hvis man lever et aktivt jødisk liv, har man udover sit danske navn et hebraisk eller jødisk navn, man lever med en ekstra tidsregning, holder sine egne helligdage og bruger særlige jødiske udtryk. Nytårskort. 1

4 2 At udføre ritualer, gøre gode gerninger og studere traditionen er jødedommens grundstof Det gode brød Sabbatten begynder fredag aften ved solnedgang, og der er tradition for et festligt måltid. Det flettede brød med birkes er en helligdagsspise blandt ashkenaziske jøder. Det traditionelle navn er hallah eller berkes, som betyder velsignelse. Ordet berkes er gået ind i dansk som birkes. Der var ikke bageovne i almindelige boliger i byen i ældre tid, og sabbatbrødet blev købt hos jødiske bagere. Københavnerne fik smag for birkes, og birkesbrødet er i dag et almindeligt udbredt brød i hele landet. Kittel Med kittel vil mange tænke på en beklædningsgenstand til kvinder, der gør rent. Kittel er et af de få jødiske ord, der er blevet en del af det danske sprog. Blandt religiøse jøder er kittelen en hvid, rituel beklædning, som en kvinde forærer sin mand ved brylluppet. Han bærer sin kittel en gang om året i synagogen til Jom Kippur. Tidligere var det også skik, at manden blev begravet i sin kittel. JØDEDOM ER NOGET MAN GØR Der er mere fokus på handlinger end på tro i de jødiske traditioner. At udføre ritualer, gøre gode gerninger og studere traditionen er jødedommens grundstof. Den praktiske orientering ses også i de mange regler, som under et kaldes for halakhah, og dækker både den sociale og den rituelle del af livet. Lovsiden af jødedommen er blevet udviklet ned i de mindste detaljer af rabbinerne de sidste 2000 år. Selvom den hebraiske bibel indeholder mange regler om for eksempel helligdage og mad, findes den egentlige gældende lov først og fremmest i rabbinske værker som Talmud og senere lovsamlinger. En rabbiner kan ud fra teksterne dømme i spørgsmål om både ritualer, familielov, arveret og anden jura og gjorde det indtil moderne tid; i dag er man underlagt statens verdslige lov og afgør kun religiøse spørgsmål. I det moderne samfund er det kun et fåtal af jøder, som er ortodokse og holder fast ved halakhah i sin fulde udstrækning. De områder af jødedommen, som flest jøder holder fast ved, er at spise kosher mad, holde sabbat, Pesach, Chanukkah og Jom Kippur, at omskære drengebørn og at blive begravet jødisk. Det er ikke sikkert at man gør alle ting, og det er også typisk at hver enkelt skaber sig eget personlige regelsæt. Selvom der for eksempel findes præcise, detaljerede regler om hvilken mad der er kosher det vil sige egnet til at spise ifølge jødisk lov fortolker man dem ofte selv. Traditionens regler forbyder blandt andet skaldyr, svinekød, hestekød og en række fisk, og kræver at dyrene slagtes efter særlige regler. Samtidig er det forbudt at blande mælkeprodukter og kød. Strengt ortodokse spiser kun mad som er lavet i et kosher køkken og under opsyn. Andre spiser måske alle steder, dog ikke svinekød, men gerne skaldyr, og undgår at spise mælkeprodukter sammen med kød ved for eksempel at sortere fetaosten fra salat, der serveres til en lammekotelet. I den moderne verden afvejer hver enkelt jøde traditionerne overfor de begrænsninger, de kan skabe for blandt andet ens sociale liv.

5 Den jødiske kultur er tung af bøger, men elsker samtidig sanselige ritualer 3 FRIHED TIL SELV AT FORSTÅ Det store jødiske livsreglement har en modpol i glæden ved at diskutere og udfordre. Den traditionelle måde at studere både lovtekster og andre religiøse bøger er at diskutere med dem: Man finder uoverensstemmelser og problemer i formuleringerne, og forsøger derefter at løse problemerne med sin egen fortolkning. Denne frihed i forholdet til traditionen er med til at forhindre den i at forstene, og diskussionskulturen trives også udenfor de intellektuelle kredse. At markere sig som en lærd person har altid været vurderet højt i jødedommen, og historiske kilder viser at der er blevet gjort et stort arbejde for at undervise børn i hebraisk sprog og de traditionelle tekster. Det enorme bibliotek af jødiske tekster fra de sidste 2000 år afspejler at man har taget de hellige tekster til sig ved at kommentere, forklare eller nyfortolke dem igen og igen. Jerry Bergman Noget på hovedet At dække hovedet er i jødedommen et tegn på respekt overfor det guddommelige. Der er mange muligheder, og valget af hat eller kalot afslører ofte ens religiøse ståsted. Bogens folk Det jødiske bibliotek fylder mange hyldemeter. Bøger og studier er afgørende for at give traditionen videre i jødedommen, og igennem århundreder har jøder holdt fast ved hebraisk som et fælles litterært sprog på tværs af landegrænser. De store grundtekster er Mosebøgerne og resten af den hebraiske bibel, men de forstås altid i lyset af rabbinernes fortolkning af dem gennem de sidste 2000 år. Rabbinske diskussioner af love og ideer finder man især i Talmud, mens genren Midrash udlægger Bibelen kreativt og meddigtende. Kommentaren er den mest typiske jødiske form for litteratur: jøder har gennem tiden skrevet kommentarer til bibelen, Talmud, lovtekster, poesi, liturgi, mystiske tekster og filosofi og mere til og endda kommentarer til kommentarerne. At skrive en kommentar er nemlig at føje et nyt lag til traditionen. Udover den religiøse litteratur, findes der jødiske eventyr, digte, legender, krøniker og mange andre genrer. Esters bog læses til Purim. De smukkest dekorerede bøger er ofte dem, der bruges til særlige ritualer.

6 4 Jacobs jødiske uddannelse Og nu, sagde Faderen, ville vi tage alvorlig fat på Gemoro, for at de, naar du kommer til Kjøbenhavn, kunne overbevise sig om, at vi ude på Landet heller ikke ere umælende Og nu begyndte Studiet af de gamle Rabbineres kløgtige, spidsfindige, haarkløvende Lovfortolkninger, gjennemvævet med interessante Historier, Sagn og Anecdoter, der lettede det daglige anstrengende Arbeide og gav det Tillokkelse Således levede Jacob sig ind i sit Folks mysteriøse Lærdomme. Den Verden, hans Aand bevægede sig i, gestaltede sig for ham som en Række af stille Celler i Salomons Tempel, hvor hellige Mænd med lange Skæg sad og bad; det syntes ham ofte, at han stod i den lange, lave Tempelbygning med de smaa Vinduer, men indvendig med rige gyldne Forziringer, der snoede sig i sære Forviklinger og eventyrlige, dunkle Figurer; fra Templets Forgaard hørte han de Troendes Mængde mumle Bønnerne omkring Offerpræsten og Zions Gud sagte tale til dem. Fra Meir Aaron Goldschmidt: En Jøde På vej til synagogen på jom kippur Og der gik vi så, jeg på mors arm, man kører ikke en sådan dag, gennem Københavns gader, medens belgierne prustede forbi og vognene rumlede og alle havde travlt. Vi følte os som små konger og dronninger, der ejede en verden helt for os selv. Som de andre ikke var delagtige i. Og overalt i byen mødte man dette lille optog af sortklædte, nidkære spadserende, på Købmagergade, Nørrevold, fra Landemærket, Borgergade, Adelgade, Hummergade, Nikolajgade. En verden som er forsvundet. Man trykkede hænder: Gut Jomtow. Det er forsoningsdag: Lad alle stridigheder være glemt, alle vredesudbrud. Alt ondt bliver nynnet i søvn over bønnebogens blade. Man er lykkelige, blaserte, artige børn. Fra Sam Besekow: Skrædderens søn Farberoff DET INDRE UNIVERS Selvom jødedommen er praktisk orienteret, er den også et univers i hver enkeltes hoved. Der er en rigdom af jødiske fortællinger, symboler, myter og legender, som ikke mindst bliver formidlet gennem ritualerne. Hvis den praktiske side af jødedommen ikke bliver forbundet til den indre oplevelse og på den måde taler til den enkelte, vil jødiske traditioner komme til at virke meningsløse på de fleste. At holde sabbattens ritualer er således forbundet med forestillinger om at fejre verdens skabelse ved at hvile, at hellige sig familielivet eller måske sit eget indre liv. Legender om englene, som besøger familien ved sabbatsbordet, eller profeten Elias, der siges usynligt at overvåge omskærelser, prenter sig ofte stærkt i børns sind og bliver til en del af et indre forestillingsunivers. Selv i en moderne verden med sund videnskabelig skepsis er myter og symboler vigtige indslag i den religiøse sfære.

7 Myter og symboler er vigtige indslag i den religiøse sfære 5 Simchat Torah. Jerry Bergman HJEMMET OG SYNAGOGEN Hjemmet er en vigtig base for jødisk religion og kultur. De mange ritualer og de genstande, man anvender, hører overvejende til i hjemmet. Det giver synagogen en mindre afgørende rolle end kirken har i kristendommen. Den jødiske gudstjeneste er ikke forkyndelse, men en kollektiv begivenhed, som menigheden skaber i fællesskab. På sabbatten er oplæsningen fra Torah-rullerne med de fem Mosebøger i centrum, og mange af de tilstedeværende involveres i at tage rullerne frem, læse op, bære rullerne i procession og stille dem på plads alt sammen ledsaget af særlige tekster og velsignelser. Rabbinerens danske prædiken i synagogen i Krystalgade er en moderne tilføjelse til den traditionelle gudstjeneste, som rent faktisk ville kunne gennemføres helt uden en rabbiners tilstedeværelse. En synagoge er først og fremmest et samlingspunkt og at deltage i en gudstjeneste i synagogen behøver derfor heller ikke at være et udtryk for religiøsitet. Mange kommer der især for det sociale livs skyld, og snakken går som regel lystigt også under gudstjenesten. Hvad man får ud af oplevelsen er helt igennem individuelt, samtidig med at gudstjenesten er en forenende ramme. Torah-vimpel Tidligere var det skik at få fremstillet en Torahvimpel i anledning af en søns fødsel og skænke den til synagogen. Den bruges til at vikle om Torah-rullerne, inden de får den ydre kappe på. På en Torahvimpel står drengens navn og fødselsdato og ønsket om at han må vokse op til Torah-studier, giftermål og gode gerninger.

8 RELIGIØSE STÅSTEDER GÅR FRA DET HELT IRRELIGIØSE OVER TRADITIONALISME TIL ORTODOKSI Traditionerne er en fælles beholdning af kultur og historie, som de danske jøder har taget til sig i forskellige grader og på forskellige måder. Å TEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRAD ZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER OMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆT NER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MI E LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRADITI FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅ OMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆT NER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MI E LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRADITI FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅ OMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆT NER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MI E LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRADITI FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅ OMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆT NER FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MI E LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH TRADITI FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅ OMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆTTEDE LANDE ANKOMSTER STÅSTEDER MITZVAH FORJÆT