Fokusområde 1: Passende boligtilbud. Dato: 18. marts Notat

Transkript

1 Dato: 18. marts 2015 Sagstitel: Notat - strategi for socialpsykiatrien Sagsnr.: 14/8879 Notat Socialudvalget har til brug for udvalgets politikformulerende arbejde afholdt en række fokusgruppeinterviews med henholdsvis borgere, medarbejdere, ledere og chefer inden for socialpsykiatrien i december 2014 og januar Interviewene har primært taget udgangspunkt i respondenternes hverdagsoplevelser og har haft afsæt i Socialpolitikken. Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Tlf Fax skanderborg.kommune@skanderborg.dk Byråds- og Direktionssekretariatet Adelgade Skanderborg Lene Thomsen Dir. tlf.: Lene.thomsen@skanderborg.dk Inputtene fra interviewene er samlet i: Inspirationskatalog for socialpsykiatrien, som socialudvalget drøftede på udvalgets møde i februar 2015, herunder hvilke af de mange input, som udvalget skulle forholde sig til, og hvilke der hørte under administrationen. Nærværende notat er et forsøg på det næste skridt i processen fra virkelighed til politik, altså at formuleringerne af den overordnede strategi skal tage sit afsæt i respondenternes hverdagsoplevelser og input. En gennemgang af de mange input viser, at selvom inputtene enkeltvis hører til på handleplansniveau og dermed henhører til det administrative niveau, så peger en samling og kategorisering af de mange input på nogle overordnede strategiske fokusområder, som hører til på politisk niveau, og som evt. kan danne grundlag for en strategi for socialpsykiatrien. I nedenstående er der udarbejdet et bud på en samling og kategorisering af inputtene under nogle overordnede strategiske fokusområder, ligesom der er udarbejdet et udkast til en politisk strategisk formulering på de udfordringer og muligheder, der rejses i inputtene. En overordnet formulering, der både angiver en retning og som samtidig kan rumme forskellige konkrete handlemuligheder på de identificerede udfordringer. Udkastet til en politisk strategiske formulering er i nedenstående markeret med kursiv og inputtene fra interviewene er listet nedenunder i overskriftsform. Fokusområde 1: Passende boligtilbud

2 Passende bolig som en forudsætning for behandlingen Midlertidige og permanente boliger Sikring af flow i de midlertidige boliger For borgere med psykiske lidelser kan en passende bolig være afgørende for, om borgerne igen kommer til mestre eget liv og opnår højere livskvalitet. Det er således ikke nok at have en bolig. Den skal også passe til borgernes aktuelle behov. Derfor skal der i Skanderborg Kommune være en sammenhængende kæde af forskellige boligtilbud, som matcher målgruppens behov og ressourcer, således at borgerne midlertidigt eller permanent skal have mulighed for at flytte i andet boligtilbud, når borgerens aktuelle boligsituation er en hindring for progression i borgerens mestringsevne og grundlæggende trivsel. Kortlægning af behov og udviklingen af rette boligtilbud skal ske i samarbejde med målgruppen, pårørende, interesseorganisationer og professionelle - og skal være med til at understøtte en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Der skal endvidere være dialog med samme aktører om, hvordan der sikres flow i de midlertidige boliger, og med boligaktører om, hvordan der sikres passende permanente boliger, der både matcher borgernes behov og ressourcer. Mangel på passende boligtilbud flere cases Jo længere tid på institution, jo mere angstprovokerende at skulle væk derfra Housing first Fokusområde 2: Undgå social stigmatisering Meningsfulde fællesskaber o Privat-, uddannelse-, arbejds- og fritidslivet En to-strenget indsats Samarbejde med civilsamfundet Borgere med psykiske lidelser skal, på lige fod med andre, have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Det være sig i privat-, uddannelses-, arbejds- og fritidslivet. Den generelle indsats skal fokusere på enten at fastholde eller få genskabt en tilknytning til uddannelses- eller arbejdslivet og fritidslivet. Indsatsen skal værne om borgerens relationer til pårørende og netværk, og - hvis det er muligt - inddrage disse i den samlede indsats. Derudover skal indsatsen også understøtte borgeren i at danne nye relationer. 2

3 For at få den fulde effekt skal den kommunale indsats være tostrenget - ved både at være rettet mod den enkelte borger og mod aktørerne i uddannelses-, arbejds- og fritidslivet. Sidstnævnte særligt med henblik på at se nye muligheder i det allerede eksisterende, så rummeligheden styrkes i alle tre sektorer. Dette skal foregå i tæt dialog med de relevante parter. Et tæt samspil med civilsamfundet er således helt afgørende for at undgå social stigmatisering, herunder også samspillet med aktørerne inden for det frivillige sociale arbejde. Manglende tilbud til pårørende Stigmatiserende at høre under Ældre og Handicap Behov for at få borgerne tilknyttet arbejdsmarkedet Koordinering på af den erhvervsrettede indsats for at undgå at metaltræthed ved virksomhederne, og for at sikre rette match Udfordret på økonomien indflydelse på daglige valg og muligheder Slidte relationer og ensomhed Angst og isolation Et resultat er også IKKE at ødelægge eller spænde ben for det der allerede virker i civilsamfundet eller IKKE at tage motivationen fra dem Et stort potentiale i proaktivt at understøtte civilsamfundets indsatser, fordi man med en ikke-kommunal indsats samlet set kan nå en bredere målgruppe Borgeren som en ressource i forhold til at støtte andre i samme situation Inddragelse af netværk om muligt Samarbejde med civilsamfundet er en forudsætning for at opnå gode resultater Skærpelse af virksomhedsindsatsen Brug af frivillige erhvervsmentorer, også til borgere der er tilkendt pension med henblik på et fleksjob Nytænkning: En mere systematisk inddragelse af og samarbejde med borgerens familie og netværk, erhvervsliv og lokalsamfund, herunder både foreninger og medborgere. I forhold til inddragelsen af borgernes personlige netværk, skal det tages i betragtning, at relationerne kan være forstyrrede og ødelagte Stigmatisering følelsen af at være opgivet, når man kommer på varig forsørgelse Fokusområde 3: Fælles mål og koordinering på tværs 3

4 Fælles mål og delmål Koordinering Fælles IT systemer Borgerne i målgruppen er kendetegnet ved ofte at have komplekse problemstillinger som forudsætter, at flere forskellige aktører og specialister er inddraget i indsatsen. For at den enkelte borger oplever en sammenhængende indsats med en rød tråd, skal der tidligt i forløbet, sammen med borgeren og gerne med dennes netværk sættes et fælles slutmål og en række delmål for indsatsen. Målene skal være tydelige for alle involverede aktører og styrende for de forskellige indsatser. Samtidig er det op til de forskellige aktører internt at få koordineret de mange forskellige indsatser, herunder også løbende at vurdere om indsatserne fører til en progression frem mod del- eller slutmålet, eller om der er behov for yderligere eller andre indsatser. Det fælles mål skal endvidere understøtte et fælles sprog og en fælles opfattelse af den enkelte borgers behov, udfordringer, ressourcer og potentiale, på tværs af de mange forskellige fagligheder, fag- og systemlogikker. Samkøringen af IT-systemer og fælles platforme skal tænkes ind hvor muligt med henblik på en styrkelse af den sammenhængende og helhedsorienterede indsats og koordineringen på tværs. Dette for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem de forskellige aktører. Behov for at sætte nye mål, der tager ens situation i betragtning Udfordring med at finde fælles metoder og fælles landkort Samarbejdet med hospitalspsykiatrien ved rusmiddel Behov for koordinering på tværs og tidlig inddragelse Dårlig egenomsorg og komplekse problemstillinger, der ikke nødvendigvis passer ind i de på forhånd definerede kasser. Systemet er så komplekst, at borgerne har behov for en systemfortolker Koordinering/vejledning er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, såfremt det forudsætter, at borgerne selv kan opsøge den næste hjælp. Borgerne har ofte brug for håndholdt støtte Skift af sagsbehandler kan være lig med tilbageskridt Udfordringer med parallelle bevillinger og indsatser Modsatrettede hensyn: Krav om fleksibilitet og det at kunne handle i momentet og kravet om koordinering på tværs af de ofte mange aktører Der stilles store krav til borgeren om progression, fordi psykiske lidelser nu bliver betragtet som midlertidigt 4

5 Vigtigt med overblik over, hvem der er omkring borgeren At ruste borgeren til overgange Enighed på tværs f.eks. hvad indeholder en 85 Stillingtagen til, hvornår borgerne er færdigbehandlet når medicinfri eller når ikke der er pædagogisk intervention Det er ikke kun én faggruppe der, der kan give et sandhedsbillede på, hvad der er godt for borgeren. Det er vigtigt at kunne se tværfagligt på borgeren Svært at skabe progression, såfremt borgeren ikke er motiveret herfor Manglende kendskab til, hvad det er for et system borgerne træder ind i Manglende overblik hos borgeren selv over, hvad der aktuelt arbejdes med, og hvad der er målet med indsatsen Forskellige indsatser og forskellige tilgange i B&U, B&S og Æ&H Vision og handling skal hænge sammen, og det skal være borgerens og ikke medarbejderens mål, der arbejdes efter Bred involvering af aktører i den overordnede vision, herunder også de medarbejdere, der ikke har direkte borgerkontakt Brobyggerfunktion med kriminalforsorgen Èn samlet job/boligfunktion Kortlægning af allerede eksisterende tværgående koordinerende fora med henblik på, at få deres fulde potentialer bragt i spil Indførelse af resultatstyring med fælles mål. I dag opleves der megen selvforvaltning, hvor det er den enkelte medarbejders egne holdninger og vinkling, der har været styrende for indsatsen Borgerne kan ikke navigere i egen sag, hvis der er for mange forskellige og modstridende mål Samme sagsbehandler er ikke en garanti for progression, men der skal være bedre overleveringer ved sagsbehandlerskifte Fokus på mål fremfor relation Nogle gange kan et mål også være at fastholde status quo Fælles IT-systemer på både sagsbehandler og udførerniveau og på tværs af sektorer Nytænkning: ved at træde ind i hinandens bede, men uden at rykke hinandens blomster op Nytænkning ved at bringe aktørerne tættere sammen Fokusområde 4: Støtte- og aktivitetstilbud Aktiviteter en del af en samlet indsats Gavn af indsatsen 5

6 Tryghed og fleksibilitet Primære og sekundære aktiviteter Udbredelse af kendskab til indsatser blandt relevante aktører Anvendelse af teknologi kommunikativt og i behandlingen Der skal være fleksibilitet og smidighed i de forskellige støtte- og aktivitetstilbud, og der skal være en balance i både form og indhold i forhold til borgernes behov og ressourcer. Aktiviteter og støtteindsatser skal tilrettelægges og udbydes, så borgerne de facto både ønsker og har reel mulighed for at gøre brug heraf, og dermed opnår det fulde udbytte af disse. Det betyder, at der regelmæssigt skal evalueres på, om der opnås den ønskede effekt af indsatserne, herunder også de fysiske rammers betydning for borgerens udbytte af indsatsen. Fleksibiliteten og smidigheden i tilbuddene skal både sikre tryghed for den enkelte, velvidende at borgernes forløb ikke er lineære, og at ressourcerne anvendes, der hvor der er mest brug for dem. Støtte- og aktivitetstilbuddene kan være enten primære eller sekundære, forstået på den måde, at tilbuddene både kan være et led i den egentlige behandling (primære) eller det kan være et tilbud om supplerende støtte (sekundære) f.eks. i forbindelse med borgerens afklarings-, uddannelses-, beskæftigelses- eller fritidstilbud, med henblik på, at borgerne (for)bliver i stand til at møde de krav, der møder dem i f.eks. beskæftigelsessystemet. For at styrke den forebyggende indsats skal kendskabet til de forskellige tilbud udbredes blandt de aktører, der møder borgerne i hverdagen. Potentialet i at anvende teknologi i de enkelte indsatser, herunder både kommunikativt og i behandlingen skal afsøges, dog under forudsætning af, at målgruppen reelt kan gøre brug af tilbuddene f.eks. via mobiltelefoner eller lign. Bostøtte man skal søge hver 3. måned, føler man skal forsvare sit behov utryghed Opdelingen af varigt og midlertidigt forsørgede o Bekymring for konkurrerende tilbud o Reduktion i antallet af aktiviteter o Manglende ressourcer til bare en snak tilbud kun aktivitetsbaseret o Tab af faglig ekspertise o Manglende erfa- og vidensdeling borgerne imellem Behov for støtte i beskæftigelsessystemet 6

7 Behov for vidensdeling om psykiatriske tilbud i bl.a. beskæftigelsessystemet, praktiserende læge etc. Manglende viden om målgruppen/psykiatrisk erfaring Mangel på åndehuller og fysiske rammer, der i højere grad kan understøtte behandlingen Rammerne i Væksthuset er ikke optimale bl.a. pga. mange restriktioner og manglende udearealer 10 km. i transport kan virke uoverkommeligt, når man er syg. Behov for en fast person, der følger en hele vejen. Har haft 53 forskellige kontaktpersoner Manglende forståelse i systemet, når man har det dårligt Manglende ressourcer og lyst til fra borgernes side til at opsøge hjælp Krav til borgerne om, at de selv skal være opsøgende for at kunne få hjælp Nuværende hjælp kan være personbåren/afhængig Borgerne har behov for fleksibilitet, individuel tilgang og tidlig indsats Hvis borgeren ikke møder frem, modtager de ikke den hjælp og støtte, de har fået bevilliget Svingninger i funktionsniveau ikke muligt med lineære processer Indsatserne skal målrettes til borgere med lav motivation Indsatserne skal være specifikke, facilliterende og med en klar exitstrategi Relationen - fremmer eller hæmmer for progression? Rigtige rammer har betydning for et godt resultat, at borgerne kan være der på egne præmisser. Et borgernes hus, som både kan rumme borgere, medarbejdere, pårørende og frivillige og også om aftenen Ikke kun fokus på vision og mål. Der skal skabes et organisatorisk fokus på vores mission det der er vores kerneopgave Anvendelse af teknologi i forhold til at skabe og fastholde kontakten til borgerne Brug af teknologi i behandlingsøjemed: Programmer, apps, videosamtaler, chat, sms mv. Kan styrke borgerens oplevelse af tilgængelighed Udfordring at målgruppen ikke har rette udstyr eller har råd til f.eks. et abonnement Samarbejde med regionale aktører Nytænkning ved at have dialogmøder på tværs for at tænke nyt omdefinering af virkeligheden herunder en individuel tilgang og et opgør med borgerens autonomi Åben dialog inddragelse af borgerens netværk og omverden 7