CIRCUIT DESIGN - BOX 48 - DK-2690 Karlslunde Tlf; euer Karlstrup Landsby v. Solrod. 500Kbyte kr. 895,-

Transkript

1

2 CIRCUIT DESIGN SLÅR ALLE REKORDER Circuit Design har slået ct par ordentlige rekorder. Klubbens Medlems-Service tilbyder medlemmer med Spectrum datamater verdens mest avancerede disk- og CP/M-interface med prime ri ntcrfacc og key boardindgang. Ud over den rekord i sig selv får medlemmerne også del i de billige indkøb klubben kan gøre. Hvor ser du lignende tilbud. Det er IKKE svinae!? Overvej et medlemskab hvis du ikke som 4000 andre allerede HAR set fidusen. Her har du oven i købet et tilbud så fint, at vi gi r dig et medlemskab samtidig med køb i Medlems-Service. Værdi kr. 79,-. Hvis du ønsker det kan vi demonstrere systemet på vor adresse! F O R R E T N IN G /T E K N IK O G P R O G R A M M Ø R E R : CS-DISK im erfacen kan direkte trække op til 4 floppydiske. Den kan desuden udbygges med printerkabcl (plus 74-LS273). Derfor cr CS-DISK en hel erhvervspakke. Du kan også udbygge med IBM-keyboard og blive proff. Prof. programmer hertil: Lagerst./Faktura kr. 995 Finans/Bogh. kr ,-...mmm... lil* M, O ' BA O* CQ&»'Of } m m tn ml r» r* m w»n *** * ***«* O W C R T Y U t Q P <gp fm. r* fm r a ft twr li «* I * * * * «- * * «* w m m* wtf iist m i * c v o H kl CP/M-KOMPAT1BELT SYSTEM CS-DISK til venstre på billedet er CP/M kom patibelt, dvs, det kan køre med CP/M-softwarc fra f.eks. G cm ini Galaxy skolcmaskinerne. Du kan bruge alle program m er som du kan placere på 3 2K byte og som du kan få ind på disken via C D s software. Dvs. 80-spor dual density -dual side. Hvis du også har en 40-spor disk kan du formatere disketter til den også. Intet andet system i den prisklasse giver dig rådighed over så megen memory og software som Mtcropolis 5-1/4'' diskdrcv på IMbvte dual-sidc/densitv Kr ,- **-' ind. Shugart \ 5-1 /4 " disk- \ drev ty p e 410 på 500K B yte tilpasset CS-DISK inrerfacc» er 80-spor dual-density 96tpi og single side. Kob 2 nu lil en pris der aldrig kom m er igen.- Kr per.stk. ind. V hj o >n s. p CS-DISK til kun Kr. 1,295,- inel moms, software til masser a Panasonic C D konstrukt ioner, 3-1/2" mini- CP/M-programmer floppydisk cr C O P Y /S T A T /D IR fremtiden indenfor etc. computere, Circuit Design er forst med IM Dertil kom m er byte til 1,995,- incl.m. kasse, kabler til Strømforsyning, kasse den/de flo p p y og beslag for een disk drev du kan disk kun kr.295,- ind.moms. få fat i og selvfølgelig flop Diske kr. 95,- py'er, s 500Kbyte kr. 895,- UGENS SOM M ERTILBUD F O R A LL E D E R V IL 1GANG NU : KR: 3.995,- Ingen virksomhed - nok så lille kan idag kiare sig uden EDB, Circuit Design har nu gjort noget effektivt ved det i lanceringen af CS-DISK interface for den utroligt populære SPECTRUM -datam at (48K og Spectrum-PLUS). Vi tilbyder dig for ovennævnte pris et kit med 2 floppydiske på tilsam m en 1M Byte, interface med dobbelt kabel, kasse for interface, printerkabel, en flot program pakke, transform ator og disk-strømforsyning. Vel at mærke inel. moms. Det tilbud får du aldrig igen. Hvis du ikke er medlem af Circuit Design giver vi dig samtidig et gratis medlemskab i et helt år! e m e u n ABONNEMENT/MEDLEMSKAB A-medlemskab er det»storew, hvor du modtager både beskrivelser og print pi ader. Mindst 3 gange af 6 årlige udsendelser. Du betaler første gang for den modtagne pakke og forud for den efterfølgende,- ialt kr. 169,-. Derefter aftager du mindst 1 pakke mere det forste år og derefter mindst 3 af de 6 årlige - til normalprisen kr. 99,- per stk. B-medlemskab er et»biblioteksabonnemem». Du modtager 6 gange årligt alle bogklubudgivelser for kr. 295,- per år. Du kan købe enkeltkonstruktioner, print, kit mm. som et A-medlem. C-medlemskab er for de, som kun ønsker medlemsblade, katalogblade og som engang i mellem vil købe i Medlems-Service. RETURRET? Ja,-inden 8 dage. Du betaler så returportoen. FIRMA NAVN ADRESSE Tlf: Postnr. A-medlem BY B-medlem (husk områdenummer) C-medlem Sæt bolle om del ønskede ( du betaler returporto hvis du iltkc er tilfreds ) CIRCUIT DESIGN - BOX 48 - DK-2690 Karlslunde Tlf; euer Karlstrup Landsby v. Solrod

3 Tidsskrift for amatør-radio 57. årgang. Maj 1985 Udgivet af experimenterende danske radioamatører. 5/85 Hovedredaktør og ansvarshavende: Henrik Jacobsen, OZ6PN Kløvervænget 9, Haldbjerg 9900 Frederikshavn, tlf Indhold: * Postadr.: Box 247, 9900 Frederikshavn 326 Redaktionelt: Teknisk redaktør: OZ7DU in memoriam af OZ5RB. Sven Lundbech, OZ1AWJ Strøbyvej 19, 329 Det illegale radioarbejde Hvidovre, tlf OZ1HJV har kigget lidt på radioamatørens indsats under krigen. * Hertil sendes alt teknisk stof * 333 Udvidet teknisk prve, november 1984 Amatørannoncer og abonnement: OZ1AJW giver her et bud på en rimelig besvarelse. EDR s Forlag Aps Postbox 172, 5100 Odense C 339 NRAU - 50 års jubilæum. tlf , kl OZ1HJV skriver om det nordiske samarbejde i 50 år. Annonceafdelingen: meter wave-meter/harmonisk generator/rf-sniffer Carsten Brendstrup-Hansen, OZ3BH OZ1JSZ beskriver et nyttigt instrument for VHF-begynderen. Blomstervænget 11, 2800 Lyngby tlf efter kl Teknisk brevkasse OZ1AJW besvarer læsernes spørgsmål. SPALTEREDAKTIONER: Contestredaktion: 346 Litteratur Nyt Leif Ottosen, OZ1LO 0Z40F og OZ6GH om de sidste nye tidsskrifter og bøger. Bankevejen 12, Køng, 4750 Lundby Rettelser: HF-aktivitetstest: Flemming Hessel, OZ8XW 343 En ny tæller, side 597/84. Knud Rasmussensvej 4, 7100 Vejle Spalteredaktionerne: Diplomredaktion: 348 Contestmanager og HF-aktivitetstest. Tage Eilmann, OZ1WL 352 Diplommanager. Rødegårdsvej 60, 5000 Odense C 354 DX-nyt og frekvensforudsigelser. DX-redaktion: 355 VHF/UHF/SHF-redaktionen. Per Posselt, OZ1BHQ Hollændervej 29, 5500 Middelfart 366 RTTY-spalten. 367 SWL-spalten. VHF/UHF/SHF-redaktion: Svend Erik Lindberg, OZ8SL 368 CW-hjørnet. Ellevej 6, 4623 Lille Skensved 369 Rævejægeren. VHF/UHF/SHF-contest: 371 Det nostalgiske hjørne. Georg Landbo, OZ1FMB Fasanvej 7, 7190 Billund Experimenterende Danske Radioamatører: 327 Foreningsinformation. 327 Hvis noget kan gå galt... af OZ6UP. RTTY-redaktion: Karsten Jensen, OZ1AKD Højmarksvænget 56, 8600 Silkeborg 345 Debat - EDR nødnet eller ej? SWL-redaktion: 372 Valg Søren Westeholm, OZ1G KW 373 Ny hovedredaktør til OZ. Kajerød Vænge 15, 3460 Birkerød 373 Nyt fra afdelingerne. CW-redaktion: Erik Langgaard, 0Z Silent Key. Falkevej 14, 2600 Glostrup 389 Læserne skriver. Foreningsredaktion: 391 Amatørannoncer. Ellen-Sofie Pind, OZ1CRY OZ-spot: Hyllestykket 10, Udsholt, 3230 Græsted 338 Æ,0,Å i kaldesignaler. Afleveringsfrist til OZ... Juni Juli 345 EDR s field day for afdelinger. Spalteredaktioner Afdelingsstof EDR s kopitjeneste. Amatørannoncer Radiofilatelist. Mindre rettelser Af I. til postomdeling..., Stoffet skal være modtageren i hænde senest den nævnte dato. Eftertryk af OZ s indhold er tilladt med tydelig kildeangivelse. Erhvervsmæssig udnyttelse må dog kun finde sted med redaktionens tilladelse. Tryk: Dafolo -Vs - Frederikshavn Suderbovej tlf Afleveret til postvæsenet den 20. maj Forsidebillede: Et nostalgisk tilbageblik - en arbejdsplads for en af besættelsestidens illegale telegrafister - her rekonstrueret og fotograferet af OZ5RB.

4 Redaktionelt L.A.Duus Hansen, OZ7DU in memoriam Navne som Hertz, Marconi og Valdemar Poulsen er indskrevet i historien fordi hver af dem på afgørende måde har påvirket den radio-tekniske udvikling. En enkelt dansker har i nyere tid, ved skæbnes spil, fået chance for at gøre noget lignende, og har grebet chancen, nemlig Lorens Arne Duus Hansen, OZ7DU (ED7DU). Han blev født den 21. oktober 1901 i Sønderjylland, og blev uddannet som radiotelegrafist i handelsflåden, senere læste han til ingeniør og fik ansættelse hos Bang & Olufsen. Her tilbragte han hele sit liv, og endte med at beklæde posten som teknisk direktør. L.A.Duus Hansen døde den I modsætning til hovedparten af den danske befolkning, der ved besættelsen af Danmark den 9. april 1940, blot lænede sig tilbage og sagde»nå«, så besluttede Duus Hansen, aktivt at udnytte sine evner til at bekæmpe den forhadte besættelsesmagt. Et afgørende punkt i modstandsarbejdet var oprettelsen af en kontakt med England, en kontakt der kun var mulig gennem udsmuglede breve, eller via illegal radiokommunikation. Eftersom de fleste større byer i Danmark på denne tid var forsynet med 220 volts jævnstrøm var de radiosendere der blev nedkaset fra Engelske fly ikke særlig brugbare. Duus Hansen indså dette, og en del af hans store fortjeneste blev, at konstruere og foreslå bygningen af ca. 40 telegrafi-transceivere beregnet til både jævn og vekselstrøm. Det bemærkelsesværdige ved Duus Hansens indsats var, set med dagens øjne, måske ikke så meget, de rent tekniske aspekter ved CW-transceiverne. Det afgørende og særlige ved hans arbejde var, at hans radioer og hans kommunikationsprocedurer blev godkendt i England uden at han selv var uddannet der. Denne specielle stilling blev kun opnået af de polske undergrunds-folk. I resten af Europas besatte land skete dette aldrig, Set i dette lys, kan man i dag 40 år efter befrielsen, kun løfte på hatten i tavs beundring for den indsats som OZ7DU og hans amatørkolleger ydede. Man må ganske enkelt også gøre det, fordi alt arbejdet med bygningen og distributionen af radioerne, foregik med livet som indsats. OZ5RB 326 OZ MAJ 1985

5 Hovedbestyrelse: Kreds 1: Jørgen Badstue, OZ9JB Lindevang 27, 2660 Brøndby Strand tlf Kreds 2: Hans Bonnesen, OZ5RB Birkebakken 25, 3460 Birkerød tlf Kreds 3: Frede Larsen, OZ8TV Bolsterbjergvej 2, 3700 Rønne tlf MTp a H q A " Leif Olsen, OZ5GF Bogfinkevej 7, 4800 Nykøbing Fl. tlf Kreds 5: Edmund Winther Petersen, OZ3ZB Øksnebjergvej 2, 5230 Odense M tlf Kreds 6: Jørgen Wolff, OZ8QV Egevej 60, 6430 Nordborg tlf Kreds 7: Keld Kirkeby, OZ6KV Anne Maries Vej 4, Lind, 7400 Herning tlf Kreds 8: Chr.'M. Verholt, OZ8CY Tranbjerg Hovedgade 68, 8310 Tranbjerg J. tlf Kreds 9: Bjarne Andersen, OZ9NT Tårsvej 251, Lendum, 9870 Sindal Tlf Landsforeningens udvalg m.v.: Forretningsudvalg: OZ6UP, OZ9NT og OZ5RB P&T-udvalg: OZ6UP, OZ8TV og OZ8CY Teknisk udvalg: OZ8CY og OZ8TV VHF-udvalg: OZ8CY, OZ7IS, OZ8SL, OZ1FMB og OZ5XN Antenne-udvalg: OZ9JB, OZ3ZB og OZ8QV Museumsudvalg: OZ6KV, OZ9SN og OZ2VE Bogudvalg: OZ8CV og OZ5GF PR-udvalg: OZ5RB, OZ8QV, OZ8CV og OZ1HJV Økonomiudvalg: OZ6UP, OZ9QQ og OZ1FEQ Handicapudvalg og Hjælpefond: OZ9NT, OZ6KV, OZ3ZB og OZ5GF Giro nr OZ1FEQ, Ernst Lysgaard Munkegårdskvarteret 137, 7400 Herning Repeaterudvalgets formand: Allan Nelsson, OZ5XN Gasværksvej 10a, 5., 1656 København V Foredragsmanager: OZ9NT Rævejagtsudvalgets formand: J. Thede-Petersen, OZ8TU Granvej 38, 3060 Espergærde, tlf Presse- og informationstjenesten: Hans Bonnesen, OZ5RB Birkebakken 25, 3460 Birkerød HF Bulletin: Første lørdag i måneden kl DNT Frekvens: 3700 khz ± QRM. Adresse: Storevang 4, 3460 Birkerød EDR s kopitjeneste: Ejv. Madsen, OZ7EM Valstedvej 6, 9240 Nibe QSL-central: EDR s QSL-Bureau, OZ7BW Solbjerghedevej 76, 8355 Ny-Solbjerg, tlf EXlPEPIMEMlrERENPE-^ ^ r~~~c) AFDELING AF INTERNATIONAL AMATE UR RADIO UNION Landsforeningen Experimenterende Danske Radioamatører EDR, stiftet 15. august 1927 Adresse: Postbox 172, 5100 Odense C. Postgiro Årskontingent til EDR udgør 270,00 kr. inel. tilsendelse af»oz«. Ved indmeldelse betales et indskud på 20,00 kr. for tilsendelse af emblem m.v. Landsforeningens kontor: EDR, St. Glasvej 53, 5000 Odense C tlf Kontortid: Mandag-fredag kl Landsformand: Knud Emil Pind, OZ6UP Hyllestykket 10, Udsholt, 3230 Græsted, tlf Postadresse: Postboks 86, 3200 Helsinge Hvis noget kan gå galt... Ja, det kender alle radioamatører - det er Murphys lov. Sådan gik det også for EDB-bureauet, som kører vore indbetalinger og vort medlemskartotek og - rykkere! Mange medlemmer oplevede at modtage en rykker-giro til trods for, at de havde betalt deres kontingent til tiden - de havde endda betalt meget tidligt efter at de havde modtaget girokortet - nemlig i løbet af de første 2 uger i februar. Det viste sig, at bureauet af uforklarlige grunde ikke havde kørt båndet med indbetalingerne fra disse 2 uger, da de kørte restancelisten, så medlemmer blev rykket uden grund - undskyld! Det er en beklagelig fejl, og det medførte en telefonstorm på kontoret i Odense, som vi godt kunne havde været foruden. Jeg havde 42 opkald til min private telefonsvarer den første dag, og der er modtaget mange breve. De fleste medlemmer har nu taget det for det, det var - en fejl. Andre lød således på båndet:»... og så har I osse allerede inddraget mit OZ - og jeg har betalt til tiden«! eller»... min mand er ude og rejse, og han bliver rasende, hvis jeg ikke sørger for at betale til tiden, så han får OZ«. Økonomien - har nogen spurgt. Ja,, det har kostet EDR en hel del penge til porto og en ulejlighed Annie godt kunne havde været foruden. Vi vil naturligvis tage en forhandling med EDB-bureauet med det formål, at få vore udgifter dækket ind - med det gode - eller mere»håndfast«, om det skulle være nødvendigt. Nu er vi i maj måned, og der er stemmeseddel indlagt i bladet - brug den! OZ kom 5 dage for sent ud - du får 5 dage længere frist med afleveringen - altså senest den 5. juni. Det er i strid med lovene, men vi kan vel betragte det som force majeure. Regnskabsåret er alsluttet og økonomiudvalget vil nu se med den»store lup«på regnskabet. Der skal også udarbejdes et»ændringsbudget«for EDR/ , hvor nogle af de forskellige konti samarbejdes til en fælles konto til betaling for /dækning af ydelser fra ApS et til EDRlandsforeningen, f.eks. betaling for OZ, administration o.s.v. - nemlig de opgaver, der er overtaget af ApS et. Disse enkeltposter»genopstår«så i ApS-regnskabet, og vi kan så kontrollere dem her og sikre os, at de holdes inden for de fastsatte rammer. * De»samarbejdede«konti vil blive delt op i 12 lige store dele til månedlig a conto betaling til ApS et. Dette er anbefalet af revisoren. Når budget for 1986/87 skal udarbejdes, vil det blive med den nye kontosammensætning således, at det passer til de nu ændrede og fremover gældende forhold. OZ6UP, Knud OZ MAJ

6 YAESU FT 757 GX All mode HF transceiver med general cover-high performance modtager Alle»options«er indbyggede - til samme pris! Indbygget AM - FM Indbygget 600 Hz CW filter Indbygget Jambic keyer, med prik streg hukommelse Indbygget 25 khz marker generator Indbygget effektiv specialdesignet»wood pecker«noiseblanker Indbygget IF»shift & with«filtre Indbygget AF speech processor Indbygget Termostatstyret (støjsvag) blæser Indbygget vox Indbygget SWR meter Finax. Køb op til uden udbetaling Vore telefoner svarer hele døgnet. Efter normal lukketid kan De benytte vor automatiske telefonsvarer. B E IA F O N DANSK BETJENINGSVEJLEDNING (Lørdag lukket) ISTEDGADE KØBENHAVN V-TLF OZ5JV Klaus, OZ1FXP Kim, OZ1GPG Lissie, OZ5AB Arne og Andrea 328 OZ MAJ 1985

7 Det illegale radioarbejde A f 0Z1HJV, Erik Gørfyk, Opoæsgård 69, 2970 Hørsholm. Sådan begyndte det Når vi i disse dage mindes besættelsen og Danmarks kamp mod diktaturstyret i Tyskland, bør vi ikke glemme den indsats, som under besættelsen blev gjort for at opbygge og sikre den illegale radioforbindelse til England. Blandt de ledende danskere var OZ7DU, Lorens Arne Duus Hansen, ingeniør hos Bang & Olufsen A/S. Fra krigens begyndelse var han klar over, hvilken rolle radioen kunne komme til at spille for det besatte Europa og han vogtede nøje udviklingen i håb om, at han på én eller anden måde kunne komme i kontakt med England. Faldskærmsfolk nedkastes I 1941 blev de to første faldskærmsfolk nedkastet i Danmark. Det var løjtnant Sneum og kornet Kristoffersen (telegrafist), som foruden deres almindelige udstyr også medbragte en sender, som desværre viste sig ikke at virke som den skulle. Faldskærmsfolkene kom i forbindelse med Duus Hansen, som klarede de tekniske problemer og der blev etableret forbindelse med»home Station«i England. Senderen bestod af en krystalstyret oscillator, koblet induktivt til antennen. Spolerne var udskiftelige og kunne anvendes i 7,5 og 3,5 MHz området. Modtageren var en 3-rørs detektor med tilbagekobling. Apparatet kunne kun anvendes på vekselstrøm. De opnåede resultater var ikke strålende. Senderen var svag og krævede en speciel antenne, som ved sin konstruktion hurtigt kunne falde fjenden i øjnene. Modtageren var følsom, men ikke selektiv. L.A.Duus Hansen, OZ7DU»Telefonbogen«uden topdæksel. Udskiftelig krystal til højre. De næste nedkastninger var forfulgt med alvorlige uheld, hvor desværre en faldskærmsagent mistede livet og radiomaterialet gik tabt. En nedkastet sender af typen A-Mark-ll havnede fx i Madum Sø, men blev desværre bjerget af to unge mænd, som undlod at aflevere den til modstandsbevægelsen. Andre sendere af samme type kom mere heldig ned fra»luften«og virkede ganske udmærket. Senderen var med krystaloscillator og den tilhørende modtager var en 3-rørs super. Den tredelte radio var indbygget i en lille kuffert og vejede 10 kg. Den var beregnet til vekselstrøm, hvilket ikke var allerbedst, da der de fleste steder i byerne på det tidspunkt kun var forsyning til jævnstrøm. Denne model er forsidebilled på dette»oz«. Samarbejde med S.O.E. Fra foråret 1942 blev Duus Hansen tilknyttet S.O.E. (Speciel Operations Executive) og dens danske afdeling i London. S.O.E. s formål var at holde kontakt med modstandsbevægelsen og yde teknisk og materiel støtte. Duus Hansen fik dæknavnet Napkin. Den danske undergrundshær var i stadig vækst og havde brug for bedre radioforbindelser, men England kunae hverken skaffe kvalificerede teknikere eller egnet materiel. I 1943 blev Duus Hansen indkaldt til S.O.E.-møde i Stockholm og her fik han rig lejlighed til at fremkomme med sin kritik. Samtidig kom Duus Hansen med et forslag om at vi i Danmark selv oplærte vore egne telegrafister og et forslag om at vi selv fremstillede det fornødne OZ MAJ

8 radiomateriale i Danmark. Det mente englænderne var en umulig idé, idet dette arbejde måtte udføres af sikkerhedsfolk, som var uddannet og trænet i England. Det skulle være mænd, som kendte den Engelske fremgangsmåde og som man kunne stole på. Englænderne var kort og godt meget skeptiske og set med deres pg den frie verdens øjne, så havde Danmark jo på det tidspunkt heller ikke noget at prale af: en 9. april, en svag og føjelig regering, som lod sig udnytte af de tyske nazister og endelig, danskerne havde endnu ikke vist hvad de duede til - stadig set fra et»allieret«synspunkt. Trods S.O.E. s normale sikkerhedsprincipper, blev Duus Hansens to forslag alligevel godkendt og samtidig med at han blev leder af hele den danske radiokommunikation til England, gik han i gang med sit byggeprojekt.»home Station«, S.O.E. s radio central i London.»Telefonbogen«bliver fremstillet I 1943 konstruerede Duus Hansen de første sendere, som opfyldte kravet om lille dimention, ringe vægt og samtidig havde den fornødne sendeeffekt, 10 watt. Apparaterne blev bygget til universaldrift og blev blandt telegrafister hurtigt døbt»telefonbogen«, da den i størrelse meget mindede om en sådan. Vægten var kun 1,5 kg. Ved konstruktionen koncentrerede man sig til udelukkende at anvende danske komponenter, som kunne købes i enhver radioforretning og på den måde løstes en del serviceproblemer. De nødvendige krystaller var dog en undtagelse - de blev ad»luftvejen«leveret fra London. Enkelte modeller blev bygget til mobil anvendelse og skulle så bruge en bilakkumulator som strømkilde. Senderen i»telefonbogen«var opbygget med UF21 som krystaloscillator og 2 x UBI21 som PAtrin. Modtageren bestod af 3 x UCH21 i. supersopstilling. Der blev ialt fremstillet ca. 60»Telefonbøger«og hovedparten blev fabrikeret hjemme i kælderen hos Dansk telegrafist har kontakt med London. OZ7T, Steen Hasselbalch (Herluf). Det foregik altsammen efter fyraften og da QTH var beliggende i et villakvarter, skulle man gå stille med dørene. Ét af»fabrikens«største problemer, var iøvrigt det store forbrug af el-strøm, som under krigen var stærkt rationeret og samtidig skulle deles med den øvrige husholdning. Også dengang var OZ7T eksperimenterende amatør og løste sagen fikst ved at pusle lidt med el-måleren, så omdrejningshastigheden blev dæmpet lidt! Om dagen passede Steen sit job som den pæne embedsmand i P & T - og ingen anede uråd! Resten af»telefonbøgerne«blev fremstillet af OZ7BO, Brøndum-Nielsen (Bo) og foregik ligeledes i hans privatbolig. Til levering af visse komponenter deltog OZ9K, V.A. Ruhe. Den danske»telefonbog«blev en absolut succes og et eksemplar blev sendt til S.O.E. i London for eventuelt at blive brugt i andre besatte lande. En produktion i England blev opgivet efter visse problemer, idet man ikke kunne fremskaffe de samme danske komponenter. Først henimod slutningen af krigen, blev»telefonbogen«rent teknisk overhalet af en engelsk lommesender med amerikanske miniaturerør. Denne model (51/1 Transmitter) blev så vidt vides ikke anvendt i Danmark. Det daglige arbejde Efter samråd med»home Station«blev man enige om, at hver telegrafist skulle have tre sendere til rådighed. På den måde undgik man for megen u- dendørs transport og hermed risiko for gaderazziaer. Specielle vagtfolk sørgede for transport og»dækkede«telegrafisten, når han var i luften. Korrespondancen fra København havde efterhånden taget et sådant omfang, at det ikke var muligt indenfor de ret begrænsede sendetider, der stod til rådighed, at få afviklet korrespondancen. Fjendens D/F (pejletjeneste) var efterhånden blevet meget effektiv og der er flere eksempler på, at pejlevognene har fundet frem til sendestedet i løbet af 10 minutter og på den måde blev der ikke afsendt mange koder. 330 OZ MAJ 1985

9 »Lotte«betjener UHF stationen Helsingborg-Snekkersten. Kufferten indeholder senderen til London. Telegrafisterne arbejdede som regel med 120 tegn i minuttet, men da Duus Hansen indførte aut. G.N.T.-transmittere, kom man helt op på mellem 700 og 1000 tegn pr. minut, og på den måde blev tiden udnyttet bedre og risiko for pejlevogne var mindre. For at opnå en bedre aflæsning af telegrammerne, blev flere af modtagerne forsynet med en undulator. Alle meddelelser blev kørt i koder, som var udarbejdet af engelske eksperter og det lykkedes ikke én eneste gang for tyskerne at bryde koden. Aflytning af informationerne fra»home Station«blev til at begynde med samlet under Duus Hansen og hans sekretær Edith Bonnesen (med dæknavnet Lotte), som foretog kodetydningen og fordelte telegrammerne til de respektive grupper i modstandsbevægelsen. I nf o som ikke var egnet til trådløs overførelse fx dokumenter, tegninger etc. blev mikrofotograferet og pr. kurér sendt til London via Sverige. og kun han havde nødig at nedskrive meddelelsen. Mærkelig nok forsøgte nazisterne aldrig at ødelægge modtagningen ved hjælp af deres støjsendere. Særmeldinger har også været benyttet i forbindelse med de danske nyhedsudsendelser fra London. Meddelelserne var mange gange godt camouflerede og kun få lyttere dengang lagde mærke til dem, og kun de særlige indviede viste at der i de forskellige slutningsbemærkninger lå en bestemt information, fx.»på genhør kl...«,»vi kommer igen kl...«,»godnat, sov godt«o.s.v. Senere på krigen gik man over til de mere kendte særmeldinger som»hilsen til Irene, Christina og Louise«eller»Ingerlise og Esther taler i telefon«. Uforståeligt for den almindelige lytter (og tyskere), men en ganske god information til modstandsbevægelsen. Den første sektion udenfor København blev oprettet i foråret 1944 på Fyn med Duus Hansens bror, dyrlæge H.K.Duus Hansen (Robert) som leder. Lægevognen blev forsynet med en mobil»telefonbog«og der blev arbejdet fra forskellige steder på Fyn. Det hele så jo ret uskyldigt ud. Lidt senere blev der oprettet radioafdelinger i Jylland og her kunne vi i Århus området møde OZ7GL, Poul Jelgren (Sam), løvrigt var han én af Radionettet på Fyn og I Jylland Efterhånden som våbennedkastningerne blev udvidet, fandt man det klogt at opdele landet i forskellige sektioner, hvor hver efterretningschef og nedkastningschef (modtagning af våben) fik hver deres egen kode og egen telegrafist. Samtidig blev der fra»home Station«udsendt»night broadcasting«, idet man hver nat afsendte 100 telegrammer og heriblandt enkelte narretelegrammer. Hvert telegram var adresseret til en telegrafist i en bestemt sektion Steen Hasselbalch, OZ7T OZ MAJ

10 de skrappeste telegrafister, som sendte til London, idet han på 8 måneder opnåede at afsende henved tegn. Af andre telegrafister, som var tilsluttet S.O.E. og som også var kortbølgeamatører kan nævnes: OZ2B, Jørgen Bergh (Cain) og OZ5A. Jens Holbak (Jonas). Ialt modtog Jylland 12 telegrafister efter at havde gennemgået instruktion af Duus Hansen. En særlig rolle spillede OZ7GC, Gunnar Christiansen (Mat), som ankom direkte fra England til Birkerød, hvor han blev nedkastet»blindt«den 16/ sammen med sin A-Mark-ll radio. OZ7GC virkede i over 15 måneder i det storkøbenhavnske område før han blev arresteret. OZ7GC benyttede mest sin engelske radio fremfor»telefonbogen«, idet han fandt modtageren i den engelske var bedre. Radioforbindelsen til Sverige Af sikkerhedsmæssige grunde foreslog Duus Hansen, at man oprettede en forbindelse til Sverige på UKW og i den anledning rejste han til Stockholm og London. Englænderne var igen de pæne gentlemen og mente at det ville krænke Sveriges neutralitet, så S.O.E. kunne ikke bifalde idéen, selvom de mente den var forbandet god. I slutningen af 1944 fandt man dog en løsning. Den amerikanske ambassade oprettede et konsulat i Malmø og på den øverste etage fik Duus Hansen installeret sin sta-, tion med en UKW linie til Østerbro i København (Badminton-linien) og en kortbølgelinie til London. Stationen i Malmø blev betjent af telegrafist Poul Jacobsen (Biscuit), men et par enkelte gange kørte den som repeater og blev betjent direkte fra København til London. Med stationen i Malmø kunne tyskerne ikke stille meget op og UKW-senderen på Østerbro fandt tyskerne ikke. Forinden havde OZ7T, Steen Hasselbalch og OZ7SB, Svend Bagge oprettet en station mellem Snekkersten og Helsingborg, den såkaldte»minestronen«, som blev betjent af Edith Bonnesen (Lotte) fra Helsingborg.»Lotte«var en kort tid forinden blevet arresteret af Gestapo og ført til Shellhuset, hvorfra hun på en enestående måde, så sit snit til at flygte. Efter den omgang blev»lotte«beordret tii Sverige.»Minestronen«arbejdede på VHF (300 MHz) og sendte telefoni i kodesprog. Få dage inden befrielsen fik forbindelsen en brat ende, idet stationen i Snekkersten blev stjålet! Den er ikke set siden. Modstandskampen slutter Én af de mest effektive tjenester indenfor modstandsbevægelsen har afgjort været radioforbindelsen til London. Efter krigen har man fra S.O.E. fremhævet det danske radioarbejde som forbilledligt og uden sidestykke - teknisk og personelt. Desværre var der tab. Af 7 engelske uddannede og 18 danske uddannede telegrafister mistede vi under besættelsen 4. Trods efterlysning og stor dusør, fik nazisterne aldrig fat i Duus Hansen. Til gengæld hævnede de sig ved at sprænge hans hus ved Emdrup Sø i luften. I denne artikel har jeg hovedsalig omtalt Duus Hansen og andre kortbølgeamatører, som direkte var tilknyttet S.O.E.. Idenfor denne organisation og i samarbejde med denne, kunne man finde andre kortbølgeamatører, som deltog i modstandskampen og på den måde også udførte et bravt stykke arbejde. Duus Hansens radiotjeneste sluttede om aftenen den 4. maj i det øjeblik da speakeren i London meddelte om den tyske kapitulation. Et spændende og interessant arbejde var afsluttet og man må nu kun håbe, at det aldrig bliver nødvendigt at genoptage det i fremtiden. Telegrafisten»Sam«, OZ7GL dækkede forbindelsen Århus-London 332 Kildemateriale til ovenstående artikel stammer bl.a. fra Rigsarkivet, Frihedsmuseet, Radioamatørernes EDR s museum og arkiver på Theklavej samt samtaler med nulevende danske modstandsfolk, som var direkte tilknyttet S.O.E. OZ MAJ 1985

11 Udvidet teknisk prøve for radioamatører November Tegn primcipdiagram (kredsløbsdiagram med de vigtigste elektroniske komponenter vist) af en Colpitts oscillator hvor frekvensen kan varieres (VFO). Tegn principdiagram af en krystalstyret oscillator. Angiv med en kurve hvorledes impedansen af et krystal varierer med frekvensen. 2. Tegn et blokdiagram af en FM-moduleret VHFsender hvori der indgår frekvensmultiplikatortrin. Tegn principdiagram af et frekvensmultiplikatortrin og forklar virkemåden af et sådant trin. 3. Tegn principdiagram af et amplitudemoduleret senderudgangstrin. Angiv kort - gerne i stikordsform -hvilke forholdsregler man kan tage for at forhindre, at der opstår parasitsvingninger i trinet. Forklar kort hvorledes man kan undersøge, om der optræder parasitsvingninger. 4. En svingningskreds bestående af en spole med selvinduktionen 10 phy i parallel med en kondensator ønskes afstemt til 10 MHz. Beregn kondensatorens kapacitet. Tabene i kredsen ækvivaleres med en parallelmodstand på 20 kq. Beregn kredsens Q ved 10 MHz. Kredsen tilsluttes nu indgangen af et forstærkertrin, hvis indgangsimpedans regnes rent ohmsk og lig med 5 kq. Beregn 3 db båndbredden for den således belastede svingningskreds. 5. Skitser med en kurve hvorledes strømmen gennem en zenerdiode afhænger af spændingen over dioden omkring den såkaldte zenerspænding. Fig. Zenerdioder anvendes ofte til stabilisering af jævnspændingsforsyninger, f.eks. som skitseret på hosstående figur. Forklar kort virkemåden af dette arrangement. R I Beregn en anvendelig værdi for formodstanden R, når der fra den viste opstilling skal kunne afgives en stabiliseret spænding på 6 volt og en strøm på 100 ma til en ydre belastning FtB. 6. En kapacitiv spændingsdeler bestående af to tabsfrie kondensatorer C7 = 200 pf og C2 = 100 pf forbundet i serie påtrykkes en vekselspænding E på 1 volt og med frekvensen 1 MHz. Beregn strømmen gennem spændingsdeleren. Beregn spændingen V1 over C1 og spændingen Vo over C. 2 2 Idet C1 fortsat er 200 pf, vælges C2 nu således, at spændingen V2 er dæmpet 20 db i forhold til indgangsspændingen E. Beregn den hertil svarende kapacitet af C2. 7. En FM-sender moduleres med en 1000 Hz sinusformet tone. Angiv hvorledes sidefrekvenserne i det modulerede signals frekvensspektrum er beliggende i forhold til bærebølgen. Med 1000 Hz tonen moduleres senderen til et frekvenssving på 15 khz. Beregn det hertil svarende modulationsindex. Til kontrol af modulationsprocessen benyttes undertiden den såkaldte Bessel-nul metode. Forklar kort hvilket særligt fænomen ved FM modulation denne metode baserer sig på. 8. Illustrer med en tegning hvordan en 3 element yagiantenne i princippet er opbygget og beregn fødeelementets (halvbølgedipolens) længde, idet antennen tænkes afstemt til 145 MHz og der regnes med en forkortningsfaktor på 0,95. Antennen tænkes anbragt vandret i frit rum. Skitser antennens udstrålingsdiagram i vandret plan og angiv omtrentligt hvor stor forstærkning, der med denne antenne kan opnås i forhold til en dipol. Antennen tænkes indrettet således, at dens fødeimpedans ved signalfrekvensen er rent ohmsk og lig 75 ohm. Antennen tilsluttes en fødeledning med karakteristisk impedans 50 ohm. Beregn standbølgeforholdet på fødeledningen. 9. En flerbånds kortbølgeamatørsender giver anledning til overstyring af indgangstrinet i naboens radiomodtager. Angiv hvorledes man ved foranstaltninger hos naboen kan bekæmpe forstyrrelsen uden at gribe ind i selve radiofonimodtageren, når modtageren er OZ MAJ

12 a) en mellembølgemodtager b) en FM modtager Angiv kort hvilke forholdsregler man kan træffe ved indretningen af amatørstationens sendeantenneinstallation for at nedsætte risikoen for overstyring af naboens radiofonimodtager. 1. Se fig 1, der er sakset fra Vejen til Sendetilladelsen (VTS), 6. udgave, side 68. I praksis er denne frekvens, hidrørende fra samspillet mellem holderkapaciteten og selve krystallet. Fig. 4 Se fig. 4, fra VTS side 105. Oscillatoren vil ofte være krystalstyret på en ret lav frekvens, f.eks. 12 MHz, som efter 12 ganges multiplikation vil være oppe på 144 MHz. FM-svinget vil også være 12 gange større på 144 MHz end på 12 MHz. Modulatoren, der arbejder på 12 MHz, behøver derfor kun at kunne give 1/12 af det ønskede frekvenssving på 144 MHz. Fig. 1 Fig. 5 opstilling ikke særlig velegnet, da den stiller krav til isoleret opspænding af drejekondensatoren. Der er mange muligheder for diagram til en krystaloscillator; fig. 2 er fra VTS side 71 for at kunne sammenligne med oscillatoren i fig 1. Oscillatoren svinger på en frekvens, hvor krystallets impedans er induktiv. Den ønskede krystalimpedanskurve er vist fig. 3. Selve krystallet virker som en seriesvingningskreds med særdeles stor godhed, og parallelt over denne svingningskreds findes holder- og monteringskapaciteten. Krystallet har derfor to resonanspunkter: en serieresonans, hidrørende fra selve krystallet, og en parallelresonans på en lidt højere Et frekvensmultiplikatortrin består i al sin enkelhed af en afstemt forstærker, hvor udgangen er afstemt til den ønskede harmoniske af indgangssignalets frekvens, fig. 5. Et sådant trin skal arbejde ulineært, d.v.s. klasse B eller C, så indgangssignalet forvrænges og udgangssidens filtervirkning udsøger den ønskede harmoniske frekvens. I praksis går man sjældent højere end til den 3. harmoniske (en tripler), da nyttevirkningen og filtreringen ellers bliver for dårlig. Fig Se fig. 6. Amplitudemodulationen indføres ved at modulere forsyningsspændingen til trinet, så denne bevæger sig mellem den dobbelte forsyningsspæn OZ MAJ 1985

13 ding og nul ved 100 % modulation. I modulationsspidserne skal dette PA-trin da levere 4 gange mere effekt end ved ingen modulation, og derfor skal driveren til PA-trinet være i stand til at udstyre PA-trinet til denne effekt. Det kræver enten en ret hård styring eller at drivertrinet også moduleres. Parasitsvingninger, d.v.s. selvsving langt fra den tiltænkte arbejdsfrekvens, kan modvirkes ved at ødelægge mulighederne for forstærkning ved frekvenser lavere end arbejdsfrekvensen, da faren for selvsving er størst ved lavere frekvenser, idet transistorens forstærkning stiger ved faldende frekvens. Kollektordroslen skal derfor ikke være større end højst nødvendigt, og HF-afkoblingen skal være effektiv. Modstande på ca. 10 ohm og kondensatorer på ca. 20 pf forbundet direkte fra basis til emitter har også en beroligende virkning. Alle former for sving og uønskede frekvenser i udgangssignalet findes bedst ved hjælp af en spektrumanalysator, men da de færreste amatører hat adgang til et sådant instrument, kan man i stedet for bruge sit fjernsyn, FM-BCL spille, HFmodtager og mellembølgeradio, der jo tilsammen dækker et ret stort frekvensområde. Senderen tastes, og man undersøger, om der er forstyrrelser på nogle af de frekvenser, de nævnte modtagere dækker. Parasitsvingninger kan ofte ikke erkendes ved at lytte til det ønskede udsendte signal, der kan lyde rent og pænt, selv om PA-trinet svinger vildt! hvor Xc og XL er henholdsvis kondensatorens og spolens reaktans ved resonans og Rp er parallel modstanden. Nu er XL = 2tt f L - det er nok sikrest at anvende formlen med XL, da L er angiver i opgaven og ikke udregnet! Da er XL = * = 628 ohm. Q et bliver da: Når svingningskredsen er tilsluttet et forstærkertrin, har vi situationen i fig 8. Den ohmske modstand over svingningskredsen er parallelforbindelsen af kredstabene på 20 kohm og indgangsmodstanden på 5 kohm: Fig. 7 Det nye Q kan nu beregnes: 4. Svingningskredsen ses i fig. 7. For kondensatoren C, spolen L og resonansfrekvensen f gælder formlen: og kredsens 3 db båndbredde A f kan fås af formlen der giver som med de opgivne værdier giver: Parallelkredsens Q er givet ved: OZ MAJ

14 5. Se fig. 9, der er fra VTS, side 49. Zenereffekten findes i diodens spærreretning. Op til en vis spænding spærrer dioden, og strømmen er lille; men stiger spændingen over zenerspændingen, stiger strømmen voldsomt, og spændingen stiger ikke mere. I praksis er knækket på kurven ikke så skarpt som her skitseret, og der er selvfølgelig også grænser for den strøm, dioden kan tåle. Ideen med at anvende en zenerdiode som spændingsstabiliserende element ligger netop i, at zenerspændingen ikke er særlig afhængig af strømmen i dioden. Er strømmen i belastningen RBi fig. 10 normalt 100 ma, vil en ændring af forbruget til f.eks. 90 ma bevirke, at zenerdioden trækker de tiloversblevne 10 ma, så spændingen over Rb stadig er 6 V. Stiger forbruget til f.eks. 110 ma, gør det modsatte sig.gældende. En rimelig strøm i zenerdioden er ca. 25 ma, så den samlede strøm, der løber gennem formodstanden R er da = 125 ma. Da spændingen over R skal være 12-6 = 6 V, kan R findes af Ohms lov: og strømmen bliver da (Ohms lov): Nu kendes strømmen gennem kondensatorerne, og Ohms lov kan da anvendes til at finde spændingsfaldet over dem: Da 20 db dæmpning svarer til en spændingsdæmpning på 10 gange, skal vi altså konstruere en kapacitiv spændingsdeler med delingsforholdet 1:10. Den almindelige spændingsdelerformel for modstande kan ikke umiddelbart anvendes, da der ligger den mindste spænding over den største kondensator, altså det omvendte i forhold til modstande. Med betegnelserne fra fig. 11 er formlen for en kapacitiv spændingsdeler: Fig At der netop er valgt 25 ma beror på, at der derved afsættes 6 0,025 = 0,150 W eller 150 mw i zenerdioden ved normal drift. Forsvinder belastningen, stiger strømmen i zenerdioden til ca. 6/48 = 130 ma, og effekten bliver 6 0,130 = 0,8 W eller 800 mw - der bør anvendes en 1 W diode. heraf kan C2da beregnes, idet V2 = 0,1 1 V: c2= = = F = 1800 pf. Fig Se fig 11. Set fra spændingskildens synspunkt ser de to serieforbundne kondensatorer ud som en kondensator med kapaciteten En eventuel kontrol kan udføres ved at beregne strømmen gennem spændingsdeleren og derefter finde spændingerne over de to kondensatorer, som i opgavens første del. Fig Se fig. 12, der er fra VTS side 103. Sidefrekvenserne ligger med en frekvensmæssig afstand svarende til modulationssignalets frekvens, fm. Teoretisk er der uendelig mange sidefrekvenser, men amplituden aftager hurtigt for sidefrekvenser af høj orden. Modulationsindexet m kan findes af formlen: 336 OZ MAJ 1985

15 Fig. 14 De enkelte sidebåndspars amplituder kan udregnes, når man kender modulationsindexet, ved hjælp af Bessel-funktionerne, se VTS side 103. Ved bestemte modulationsindex er centerfrekvensamplituden nul, og det kan detekteres i en meget selektiv modtager. Modtageren skal være så selektiv, at man kun lytter på centerfrekvensen og ikke samtidig på nabosidebåndene, d.v.s. det er nødvendigt med en båndbredde på mindre end ca. 500 Hz. Uden modulation lytter man på centerfrekvensen, og modulationen skrues forsigtigt op. Centerfrekvensens amplitude vil aftage, blive minimal og stige igen. I minimum er modulationsindexet 2,41, og frekvenssvinget kan beregnes, når man kender det modulerende signals frekvens. Det skal dog understreges, at metoden kun kan anvendes ved sinusformet modulation - men er forvrængningen lav, er metoden meget nøjagtig. I vandret plan bliver udstrålingsdiagrammet som vist i fig. 14, der er fra VTS, side 119. En tommelfingerregel siger, at når man fordobler antallet af elementer i en yagiantenne, stiger forstærkningen med ca. 3 db. Startes der derfor med en dipol - der har 0 db forstærkning i forhold til en dipol - fås 3 db forstærkning ved tilføjelse af en reflektor, idet elemenantallet er fordoblet fra en til to. Yderligere 3 db fås da ved tilføjelse af to direktorer, så det samlede elementantal nu er 4, og forstærkningen da er oppe på 6 db. En tre-element yagi vil derfor have en forstærkning mellem 3 og 6 db over en dipol - 4 db er nok realistisk. Den nævnte tommelfingerregel gælder i øvrigt kun op til ca. 20 elementer ialt, idet gevinsten ved tilføjelse af flere elementer er forsvindende - det er da bedre at sammenkoble flere antenner. Standbølgeforholdet på en transmissionslinje er kun bestemt af to ting: kablets karakteristiske impedans og belastningsimpedansen. I vores tilfælde bliver standbølgeforholdet: En tre-elements yagi ses i fig. 13, der er fra VTS, side 119. Den består af en reflektor, ca. 5 % længere end dipolen, en dipol og en direktor, der er ca. 3 % kortere end dipolen. Dipolen er en halvbølgedipol, og dens længde afhænger derfor af bølgelængden. På 145 MHz er bølgelængden (c er lysets hastighed) en halv bølgelængde er derfor og med en forkortningsfaktor på 0,95 bliver det endelige resultat 9. Når den forstyrrede modtager overstyres, er der ikke meget, der kan gøres hos senderamatøren for at forhindre dette - det er jo det lovligt udsendte KBsignal, der er årsagen, ikke oversvingninger eller lignende dårligdom. Bliver en mellembølgeradio forstyrret, kan man forsyne modtagerens antenneindgang med et lavpasfilter, der lader mellembølgesignalerne passere (op til ca. 2 MHz) og holder kortbølgesignalerne ude. Om der er ret mange mellembølgemodtagere med udvendig antenne i drift mere ved jeg ikke, men det er sikkert ikke mange. De få, der stadig lytter på mellembølge, anvender sikkert ferritantenne, og så er det jo straks sværere at foretage sig noget uden at gøre indgreb i radioen. Er det en FM-modtager, der bliver forstyrret, skal KB-signalerne også frafiltreres modtagerindgangen, før de kan nå at lave ravage i modtagerens HF-trin. Da FM-båndet ligger over KB-båndene, nemlig omkring 100 MHz, skal der til denne modtager anvendes et højpasfilter, der lader signaler over ca. 80 MHz passere, men som stopper kortbølgesignalerne. OZ MAJ

16 På sendersiden kan man forsøge at flytte senderantennen så langt væk fra det forstyrrede apparats antenne som muligt: Det gælder om at begrænse kortbølgesenderens og dennes antennes feltstyrke så meget som muligt hos det forstyrrede apparat. Er der tale om en groundplane antenne er et godt jordplan af betydning, ligesom en god jordforbindelse af hele stationen kan hjælpe. Anvendes diolantenne i forbindelse med coaxkabel, skal der anvendes balun, idet kablets skærmende virkning ellers sættes over styr. Kommentar: Særdeles reelle opgaver, hvor de fleste af svarene kan findes i Vejen til Sendetilladelsen, så man har ikke mange chancer uden den. Nyt er spørgsmål 5, hvor der i øvrigt kan gives en del svar på opgavens sidste del, der alle kan være lige rigtige. Som sædvanlig skal denne besvarelse ikke opfattes som en autoritativ besvarelse. Jeg er sikker på, at en langt mere kortfattet besvarelse vil blive godtaget - her er også forsøgt taget pædagoiske hensyn! Endelig er det jo heller ikke nødvendigt at regne det hele rigtigt; 2/3 er tilstrækkeligt, og så har man også bevist, at man har et bredt kendskab til radioteknik og har fortjent sin A-licens. OZ1AWJ OZ-spot Med henvisning til OZ1SWL, Eigil s væddemål (OZ nr. 2, side ) hvor OZ7RÆV forekommer som kaldesignal kan man føje følgende kommentar til, nemlig: Rent oversøisk bruges AE som Æ, f.eks. Ætylen = Aetylen og OE som 0, f.eks. Østrig nør det staves på landets egen stavemåde og hvor præfixet jo også er OE. Hvis OZ7RÆV skulle få en oversøisk QSO, f.eks. på CW, ville man jo nok læse ham som OZ7RAEV. Endelig ser man jo oversøiske QSL-kort der forekommer 0. Dette skal dog ikke forstås som bogstavet 0, men er brugt for ikke at forveksle tallet 0 (nul) med bogstavet o. Hvorfor der for at angive tallet nul er sat en streg over det. Men da vi nu er ved 3. bogstavs kombinationer i kaldesignalets suffix så vil der uden tvivl aldrig blive brugt bogstavet Q som første bogstav i suffix et, da de jog så nemt kan forveksles med Q-koden, hvad mener Du f.eks. om kaldesignaler som OZ1QRX, OZ1QRZ, OZ1QSY, eller måske med Q-kodens nødtegn efter præfix. Sådanne call vil jo hurtigt føre til misforståelser. For slet ikke at tale om når vi når til S-rækken der bliver garanteret ikke et kaldesignal der kommer til at hedde OZ1SOS. 73 de OZ5NU, Niels Mortensen Gør din indflydelse gældende - benyt STEMMESEDLEN!! FT 1300 Frekvenstælleren for den kræsne amatør! Model 1 Model 2 Fælles Op til 1GHZ med følsomhed under 5 mv. Op til 1,5 GHZ. Med følsomhed typisk under 5 mv til 1 GHZ, og under 10 mv fra 1 GHZ til 1,5 GHZ. 8 stk. Vz 7 segment display. Kompakte mål 17 x 15 x 8 cm. Indbygget krystaloven. Mulighed for tilslutning af extern timebase. Pris: Model 1: 2500,-, inel. moms. Model 2: 2900,-, Inel. moms. Der er to udgaver af FT 1300, med samme udseende, men med forskellige data. Frekvensstandard s^ r@r maksimal nøjagtighed på din frekvenstæller! EL 245 er styret af Kalundborg langbølgesender Frekvensstabilitet 1x10'11 Hz Både 1 MHz og 10 MHz udgang (TTL) Dimension er 14,5x6x2 cm Forsynings spsending 5 V eller 9-20 V ca. 50 ma Pris 475,- inel. moms. ELEKTRONIK LABORATORIET Nyelandsvej 38, 2000 Kbh. F., Tlf. (01) Se dem hos: DOGPLACE Hillerødvej Gørløse. Tlf. (02) eller hos: COMMANDER RADIO Smallegade København F. Tlf. (01) OZ MAJ 1985

17 NRAU 50 års Jubilæum Af OZ1HJV, Erik Gørlyk, Opnæsgård 69, 2970 Hørsholm Forud for NRAU Om få dage kan NRAU (Nordisk Radio Amatør Union) fejre sit 50 års jubilæum. Selve tanken med at knytte et skandinavisk samarbejde mellem de nordiske kortbølgeklubber var nu af lidt ældre dato, idet man allerede i 1925 tog de første skridt til at få etableret en skadinavisk sammenslutning under navnet Skandinavisk Radio Relay League, idet ED7JS (OZ2Q) James Steffensen indledte et møde i Stockholm med SMZS T. Elmquist og SMZV Alb. Nilsson. Kort efter kom et nyt møde i stand i Roskilde med ED7ZM Bramslev som vært og med ED7JS, Steffensen, ED7BJ, Jørgensen og SMZS, Elmquist som deltager. Møderne endte dengang uden resultat på grund af de herskende forhold i Danmark - vi må jo ikke glemme, at det på det tidspunkt endnu ikke var tilladt at sende. Amatørerne turde ikke indgå en fast officiel aftale og ville derfor foretrække at se tiden lidt an. Der gik nu nogle år og i mellemtiden var danske amatører blevet lovlige licenserede borgere og vi brugte nu alle vore kræfter på at få bygget vort EDR op og havde på den måde nok i os selv. Ind i mellem var det dog én af vore gamle amatører som varmt talte for sagen om et nordisk samarbejde. Det var OZ1D, Ahrent Flensborg, som på nogle af vore generalforsamlinger forelagde planer om en nordisk union og på den måde holdt han gryden i kog. Ellers indskrænkede samarbejdet sig til et par mere eller mindre vellykkede skandinaviske tester. Så bl@v NRAU en realitet I 1935 blev der så i Goteborg endelig afholdt et møde mellem repræsentanter for Nordens kortbølgeamatører og resultatet blev dannelsen af NRAU - Nordisk Radio Amatør Union. Mødet blev ledet af formanden for NRRL. LA1Y, T. Fjeld og den svenske vært var»grand old man«sm6ua apoteker Karlson også kaldet»bedstefar«. Fra Danmark var mødt OZ1D, Flensborg og OZ2E, Eliasen. Efter stiftelsen af NRAU blev LA1Y, Fjeld valgt til president og SM6UA, Karlson til vicepresident. Under udarbejdelsen af en mere nøjagtig plan for unionens formål, blev der efter nogen diskussion enighed om følgende: 1. Ingen ekspedition af QSL til unlis 2. Ulicenseret sending bør modarbejdes 3. Misbrug af telefoni søges begrænset 4. Frekvensfordeling af CW, CW-DX og fone 5. Fælles medlemsblad Repræsentanterne tog nu hjem for at arbejde videre med de mange forslag, og rundt om i de forskellige nordiske lande blev der diskuteret kraf- OZ1D, Ahrent Flensborg i Få år forinden havde han været med til at stifte NRAU. tigt for og imod de forskellige emner. De nationle følelser blev selvfølgelig også trukket frem og i»oz«fik vore medlemmer travlt med at give deres besyv med. Ved EDR s generalforsamling senere på året blev trådene rettet lidt ud og en optagelse i NRAU blev godkendt, men forinden stod det klart, at man i Danmark ikke var interesseret i et fælles blad. I mellemtiden var Finland også blevet medlem og det ville jo ikke gøre sprogforvirringen lettere. Under samme generalforsamling blev spørgsmålet om rejsediæter i forbindelse med NRAU-møder rejst og dette emne var der krudt i. Sådan noget»plejede«man ikke at betale til bestyrelsesmedlemmer, så hvordan de skulle klare udgifter til rejse og ophold til Oslo eller Stockholm står hen i det uvisse. Det må dog bemærkes at samme generalforsamling vedtog at bevilge et årligt budget på kr. 75,- til dækning af foreningens samlede omkostninger til repræsentation! NRAU har 1 års fødselsdag Inden 1935 er gået blev den første NRAU-test afholdt og i juni 1936 kunne NRAU fejre sin 1 års OZ MAJ

18 fødselsdag på unionens årsmøde i Oslo. LA1Y, Fjord var vært og fra Danmark deltog OZ1D, Flensborg. Alle fire skandinaviske nationer havde fået»lov«til at melde sig ind i NRAU og først nu var man klar til at tage rigtig fat. LA1Y blev genvalgt som president og derefter fulgte SM6UA, OZ1D og OH (repræsentant endnu ikke valgt). Næste møde blev afholdt i Danmark i 1937 og her udnævnte man SM6UA, Karlson til æresmedlem. Ellers indskrænkede NRAU s aktivitet sig til at samle de skandinaviske amatører til de berømte nytårstester, som havde mange deltagere indtil krigen satte en stopper for det. Testen i 1937 og 1938 blev vundet af respektiv OZ7T, Steen og OZ2PX, Børge. SM6UA,»bedstefar«Karlson (i midten) var også medstifter af NRAU og gav husly til det første møde i Goteborg. NRAU efter krigen Efter syv års stilstand vågner så NRAU op igen og fortsætter med de årlige nytårstester. Til at begynde med gik det lidt trægt - de forskellige lande havde jo også nok med at komme i gang efter krigen. I Danmark var hovedproblemet de deponerede sendere og spørgsmålet om hvornår P & T ville frigive sendelicensen. I 1948 blev det første møde holdt efter krigen og det foregik i Oslo med OZ8T, Børge Otzen som dansk deltager. Et nyt NRAU-møde blev igen afholdt i Oslo i 1951 og her deltog igen OZ8T, Otzen, som med dygtighed satte sit præg på forhandlingerne og gjorde sit til at NRAU fremover kunne køre på»skinner«. NRAU-tester I de næste 17 år er der ingen mødeaktivitet, men den årlige NRAU-test fortsætter hvert år ved nytårstid med stor tilslutning fra alle skandinaviske lande. Ind i mellem var der lidt diskussion om regler og tidsplacering af testerne, men ellers gik det støt og roligt år efter år og på skift vandt og opbevarede man den fine vandrepokal, som»bedstefar«sm6ua, Karlson i sin tid havde skænket unionen. Efter de mange års pause blev der så indkaldt til NRAU-møde i december Det foregik i Goteborg og som danske deltagere var OZ6PA og OZ2NU. Det var med lidt spænding mødet startede, da alle deltagerne frygtede at noget var tabt på gulvet efter 17 års pause. Så slemt gik det heldigvis ikke og mødet endte som en succes og deltagerne kunne med rolig samvittighed tage hjem. Et nyt møde blev holdt året efter i Sandefjord. Nytårstesterne fortsatte med stor interesse fra de deltagende lande. Én af vore landsmænd OZ1W, Wørmer slog vist alle rekorder, idet han med få undtagelser, havde deltaget i samtlige NRAU-tester. Så var der igen pause til 1977, hvor OZ1 LO, Ottesen og OZ5DX, Pyndt var til NRAU-møde i Stockholm. I 1981 var København vært for et møde og det sidste NRAU-møde fandt sted sidste år i Stockholm. NRAU fortsætter Når vi ser tilbage på de mange år som NRAU har eksisteret, så må det jo indrømmes, at ikke alle de ønsker man i sin tid satte sig, er gået i opfyldelse. Der er vist heller ingen som tænker på at fejre jubilæumsdagene med større festivitas, men alligevel vil vi glæde os over et samarbejde, som har holdt i så mange år, og som startede med nogle få kortbølgeamatørers fremsynethed lige fra James Steffensen og Gunner Bramslev til det pioneerarbejde, som blev udført af Ahrent Flensborg. Grundstammen i NRAU har udadtil været de fælles tester, som har betydet meget for det nordiske samarbejde. Ved siden af det må vi ikke glemme den betydning NRAU har haft som samlingspunkt for samarbejdet mellem de skandinaviske landsforeninger. NRAU ønskes tillykke med de 50 år. N.R.A.U. «arbejdsmøde 1951/52. Fra venstre til højre: OZ8T Børge Otzen, LA7DA Willy Treu og SM5ZP John Jonsson hos LA1DA. 340 OZ MAJ 1985

19 2 meter wawe-meter/harmonisk generator/rf-sniffer. Af OZ1JSZ/OZ-DR 2044, Palle Randløv, Østergården 45?3.t h., 2635 Ishøj. Efter tilladelse fra G-QRP-C, EUROPEAN HF SNIFFER 100pA Her en konstruktion som kan forbindes til output på 2 meter station for at generere 2. harmoniske. R1 er en dummyload og kan være enten 47 ohm, eller 51 ohm kulmodstande på 2 W. RFC er tre 0.7 mm tråd på en ferrit perle og TR er en 2N3866. Set-up og brug: 1. Forbind en 12 V forsyning. 2. Forbind 2 meter stationen til S0239 og send ikke over 1.5 W ind i kredsen. 3. Placer RF-snifferen nær L1 og tast nøgle eller mikrofon. Juster VC1 til max. udlæsning på RFsnifferen. 4. Som det ses, kan RF-snifferen omdannes til et wawe-meter ved brug af de samme komponenter. Kalibrering: Efter at have lavet harmonisk-generatoren og wawe-meteret skal de kalibreres. Check at wawemeteret reagerer på en 144 MHz bærebølge. Hvis pladerne på 50 pf kondensatoren er næsten helt inddrejet, er alt ok, og man skulle være i stand til at finde 2. harmonisk med dreje kondensatoren nær minimum (næsten ingen indgreb i kondensatoren). 10 HARMONIC GENERATOR OZ MAJ

20 * > # Da man ofte blandt radioamatører hører, at man kan bruge en af brændt transistor som diode, vil jeg stille nogle spørgsmål: 1. Hvilke ben på en defekt transistor er det, man kan anvende? 2. Kan en defekt HF-tansistor anvendes som kapacitetsdiode til tripling af et 144 MHz signal til 432 MHz? Fra 432 MHz til 1296 MHz? Til 9-dobling af signal fra 144 MHz til 1296 MHz? 3. Jeg har følgende typer af transistorer, er de anvendelige som tripler, og evt hvilken input effekt: AF , BF , BLX65, BLY88, 2N918, 2N5944, 2N5946, BFR90? 5. Hvilke kapacitetsdioder kan du anbefale til tripling MHz, Hvilke kapacitetsdioder kan du anbefale til tripling MHz, f.eks. 1 W input, 10 W input og kan de købes i Danmark? Jeg har licens der udløber om en måned til 1296 og 2304 MHz, men har kun fået en converter til 1296 MHz til at virke. Jeg kan høre beacons. I en almindelig transistor er der to diodestrækninger: en diodestrækning fra basis til kollektor og en diodestrækning fra basis til emitter, og disse to diodestrækninger»peger«enten begge ind mod basis eller væk fra basis, afhængig af, om det er en NPN eller en PNP transistor. Med et ohmmeter kan man derfor teste, om en transistor er defekt: Vælg et lavt ohmområde, omkring 1 kohm fuldt udslag, og hold ohmmeterets ene ledning på basis. Prøv, om der er forbindelse til kollektor og til emitter. Der må enten være forbindelse til både emitter og kollektor eller til ingen af dem. Hold derefter ohmmterets anden ledning til basis, og nu skal forbindelserne være de»modsatte«af, hvad de var før - hvis du forstår, hvad jeg mener! Prøv til slut forbindelsen mellem kollektor og emitter med åben basis - der må ikke være forbindelse, ligegyldigt hvordan ohmmeterets ledninger forbindes. Skulle f.eks. basis-kollektor dioden være brændt af - og kollektor ikke kortsluttet til emitter - kan man godt bruge den overlevende basis-emitterdiode som diode alene. Man skal blot være opmærksom på, at netop basis-emitterdioen ikke tåler at spærre for ret store spændinger, grænsen ligger sædvanligvis omkring 4 V, så den er ikke egnet som f.eks. ensretter i strømforsyninger; til småsignalformål skulle den dog nok kunne anvendes. Det netop nævnte er i øvrigt et forhold, man skal gøre sig klart, når man konstruerer f.eks. klasse C PA-trin med transistorer: skal PA-transistoren i de negative halvpeioder spærre for store spændinger, virker basis-emitterdioden som en zenerdiode med en zenerspænding på et sted mellem 5 og 10 V, og det har transistoren ikke godt af: enten brænder den straks af, eller også bliver den lagsomt dårligere og dårligere. Du kan godt lave en tripler med en afbrændt transistor, både fra 2 meter til 70 cm og fra 70 cm til 23 cm, men virkningsgraden bliver sikkert lille og opbygningen kritisk, så det er ikke den rigtige vej at gå - selv om jeg må indrømme, at det kunne være fristende med det arsenal af afbrændte transistorer, du har! Smid dem ud. I det hele taget vil jeg ikke anbefale triplerprincippet til at komme på 23 cm med. Det er bedre at anvende en sendekonverter - og da du jo har en modtagerkonverter til 23 cm i funktionsdygtig stand, kan du anvende den som sendekonverter, idet signalgangen ved sending er den modsatte i forhold til modtagning. Det kræver muligvis lidt ekstra omskiftning; men da den største vanskelighed - efter min mening - er at fremstille injektionssignalet, har du overvunden den sag. Det sværeste er nu driver og PA-trin; lån et par årgange af»ukw- Berichte«på biblioteket. Der er masser af inspiration at hente. Jfe A lå&i A # A # # #p #pir p Om kort tid er 23 års virke i Liseleje helt slut!! De kloge siger:»stop nu - og nyd resten af livet«! Men OZ8AZ skal have fjernet 150 tons alskens eletronik, og tilbyder nu ting og sager til afhentningspriser - så benyt sidste lejlighed til et GODT KØB! % # ijl? t y p w w w w w INGENIØR- OG HANDELSFIRMA Skovbo, 3360 Liseleje - Tlf.: (02) OZ MAJ 1985