Uddrag af første udkast til: Mobiltelefonen fra telefon til massemedie

Transkript

1 Uddrag af første udkast til: Mobiltelefonen fra telefon til massemedie Uddrag tilegnet Mobil workshop TVM 0711, marts 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Mobilen som medie a. hvad er medier, en definition b. de 4 kategorier i. internpersonel kommunikation ii. distributionsmedie iii. produktionsmedie iv. interaktionsmedie c. det 7. massemedie d. den 4 skærm e. de 3P er i. personal ii. portable iii. pedestrian f. flere unikke egenskaber i. altid med os altid tændt ii. instant, umiddelbar tilgængelighed iii. indbygget betalingskanal iv. næsten fuldstændig bruger data og indfange social aktivitet 2. Mobil merværdi 3. Mobilt indhold Peter Østergaard Sørensen, TVM, marts

2 Kap 1. Mobilen som medie. Hvad er medier, hvordan definerer vi et medie? Når vi skal definere mobiltelefonen som et medie må vi gøre os en række antagelser og definitioner. For det første vil jeg antage at det overhovedet giver mening at bruge begrebet medie som definitionsramme for de medieteknologier og kommunikationsformer der hersker i dag. I denne sammenhæng vil jeg betragte medie som udtryk for en given kommunikationskontekst koblet til en given teknologi. Søren Schultz Hansen giver i sit essay: Nye mål og begreber i kommunikationsforskningen et godt bud på, hvorfor det ikke længere giver mening af definere medier ud fra de traditionelle forståelsesrammer. Vi kan ikke længere alene definere et medie ud fra dets teknologi teknologideterminisme. Det giver ikke mening at forstå mobiletelefonen alene med afsæt i telefon, som udtryk for en modtager og afsender af signaler gennem et mobilt netværk. Ligeledes giver det heller ikke mening at definere mobiltelefonen som alene som et medie der faciliterer en interpersonel kommunikation mellem 2 personer (igen med udgangspunkt i telefonen) mediedeterminisme. Nej vi må kigge langt mere holistisk på hele den medierede kommunikation med fokus på brugssituationen, konteksten for brug. For det er kun igennem den konkrete brugssituation, at vi kan begribe mediet og forstå mediebrugen i et konvergeret mediebillede. Dette mediebegreb giver også rigtig god mening for forståelse af andre medier, som fx TV, men er rigtig nødvendig når vi kigger på mobiltelefonen, der inkluderer så mange forskellige medieformer og brugsmåder. 4 kategorier for forståelse Så for at nærme os en forståelse af mobiltelefonen som et medie og den kommunikation der hører til, må vi rette blikket mod, hvordan mobilen rent faktisk bliver brugt og tage afsæt de forskellige kontekster det udtrykker. Vi kan grundlæggende opdele mobiltelefonen som medie i 4 kategorier: I. for interpersonel tovejs kommunikation II. for distribution medieplatform for alskens digitalt indhold og services III. for produktion, et produktionsværktøj, både for amatøren som den professionelle IV. for interaktion, mediet hvorigennem vi interagerer med og forbinder andre medier, offline som online, maskine til maskine mv. De 4 kategorier dækker meget godt de forskellige scenarier vi kan forestille os for et mediebrug via mobiletelefonen. Og det er netop de mange forskellige brugsscenarier og mediesammenhænge for mobiltelefonen der gør den unik som medie og berettiger et særligt fokus. I. Interpersonel kommunikation 2

3 Vi bruger stadig mobiltelefon primært som et interpersonel kommunikationsmiddel, til direkte kommunikation 1:1 eller flere:flere. For en tovejs dialog mellem mennesker. Det er, om man vil, sådan set det bærende element i apparatet telefon. Telefonen og mobiltelefonen har til en start har alene været båret af tale og en synkron (samtidig) tovejs kommunikation. (hvis vi lige ser bort fra telefonsvareren, så muliggjorde en asynkron kommunikation.) Den massive udbredelse af sms flytte en større og større del af den interpersonelle kommunikation fra tale til skrift eller i branchens terminologi: fra voice til data. Og dermed fra synkron til asynkron kommunikation. Man kan diskutere om sms i relation til andre kommunikationsplatforme som fx mail ikke snarere skal opfattes som en næste synkron kommunikationsform. I hvert fald har sms en overtaget, også i professionelle sammenhænge, den mere akutte og instant kommunikationsrolle fra mailen. I dag er ingen i tvivl om, at den sikreste og hurtigst vej til at få kontakt går via sms. MMS har som format for mobilkommunikation aldrig slået så markant igennem som sms. Men mms spiller dog en rolle for en den sammensmeltning der sker mellem de forskellige kategorier af mobilbrug. Nemlig at distribution af medieindhold kobles sammen med den interpersonelle kommunikation, også kaldet viral distribution, at indhold sendes videre fra person til person. Også produktionskategorien kobles sammen med distribution og interpersonel kommunikation, ved at eget produceret/optaget materiale sendes videre. Nok så centralt (i hvert fald blandt børn og unge) står bluetooth som platform for udveksling af indhold på det interpersonelle plan typisk fordi det er gratis i modsætning til mms. Argumentet for at mms ikke har noget en markant udbredelse platform, er typisk at mms er for dyrt eller behæftet med en usikkerhed om hvad det koster at sende data overhovedet. Brug af mail på mobiletelefonen var i starten af den mobile æra primært for nørder (pga besværlige opsætningsprocedure og dyr datatransport), men er nu typisk en integreret del af de mange muligheder for mobilkommunikationen. Mail på mobiltelefonen er dog stadig begrænset til segmentet med smartphones og typisk i arbejds/professionelt regi. I modsætning til mms protokollen har mail ingen øvrige datagrænse for hvor store datamængder der kan sendes. IP telefoni, lad os bare sige Skype, kan på lige fod med desktop anvendes i den interpersonelle kommunikation fra mobiltelefonen af, både som tale og chat (tekstbaseret) og begge dele synkron Brugen af sociale medier sker lige så naturligt fra mobiltelefoner som fra desktop. Alle sociale medier med respekt for sig selv har en light eller ekstension version for mobiltelefoner. Som selvstændig applikation eller en webbaseret løsning. Flere og flere telefoner designes med en direkte og dominerende adgang til og integration med de sociale medier i brugergrænsefladen. Der er ingen tvivl om at mobiltelefonen spiller en central rolle i den daglige tilgang og brug af de sociale medier. Statusopdateringer og live tilkendegivelse aktualiserer en brug af mobilen som mediator for denne online tilstedeværelse. Når vi snakker interpersonel kommunikation gennem de sociale medier som fx Facebook, kan vi diskutere om der ikke også her er tale om en bladningsform mellem interpersonel kommunikation, mobilen som distributionsplatform, produktionsværktøj og interaktionsmedie. I hvert fald er den ikke 1:1, men 1:flere og flere:flere. Erfaringerne siger typisk, at de mobile løsninger der slår stærkest igennem netop har formået at lave et godt samspil mellem de forskellige kategorier fx at koble distribution af medieindhold med interpersonel kommunikation. Eller sagt på en anden måde, at indhold og tjenester der kan deles og 3

4 suppertere den interpersonelle kommunikation har større gennemslagskraft. Den voldsom udbredelse af ringetoner for år tilbage er et godt eksempel på tjenester og indhold der understøtter og er del af den interpersonelle kommunikation. 4

5 II. Distributionsplatform Mobiltelefonens evolution fra telefon til massemedie handler om mobiltelefonens rolle som distributionsplatform og distributionsmedie. En rolle som er drevet frem mere af den teknologiske udvikling på området end af en konkret brugerefterspørgsel og et regulært marked. Barriererne har været mange for distribution af indhold og tjenester: Prissætningen på datatrafik og uigennemskuelige betalingsmodeller, utilstrækkelig kapacitet og hastighed i netværk, rettigheder, dårlige løsninger teknisk som brugergrænseflade på telefonerne. (mere om dette i afsnit teknologi, forretning og marked) Vi ser tidligt i mobiltelefonens historie de første skridt på transformationen til også at være platform for distribution af indhold og services. En distribution der starter med downloads/overførsler fra desktop computer af walpapers og ringetoner for personalisering af telefon samt simpel sms baserede tekstdistribution (typisk nyhedstjenester fra større mediehuse). Med udviklingen af det mobile netværk øges muligheder for OTA (over the air) distribution af richmedia, primært musik (lyd), mindre spil og efterhånden også video som stream eller downloads. Senere for webbaserede løsninger for distribution af indhold og tjenester til mobiltelefonen. I starten kendetegnet ved de såkaldte WAP tjenester, som i den begrebsramme aldrig slå igennem. Større medieudbyder etablerer dedikerede mobilportaler med indhold tilpasset mobil netværkets begrænsede kapacitet/hastighed og den lille (dårlige) skærm. De seneste år er de teknologiske barriere mere eller mindre forsvundet for distribution af indhold. Højhastighedsnetværk, 3G netværk, hvor dækningsgrad og hastighed hele tiden øges, smartphones med parallel adgang til trådløse netværk og nye større (touch) skærme har åbnet for meget indhold og nye tjenester. Distributionen tager nye former og mobilen bliver for alvor et fuldbyrdet medie for adgang til internettets indhold. Iphone og Androids etablering på markedet bliver samtidig startskuddet til et nyt format for distribution af indhold og tjenester, nemlig mobilapplikationer der modsat tidligere simpelt kan domwloades og automatisk installeres. Og ikke mindst åbner der sig her et spilmarked, som først for alvor begynder at slå igennem på mobiltelefonerne gennem dette marked for simple og enkeltstående applikationer. Status her i ved indgangen til 2010 erne er at distributionsstrategierne for indhold og tjenester på mobiltelefonen bevæger sig i 2 retningerne. Den ene er en satsning på enkeltstående applikationer målrettet klare specifikke behov tilpasset mobiltelefonen og brugskontekst (mobil merværdi). Den anden retning er mobiltelefonen som en bred adgang til desktop web på linje med alle mulige andre adgang (computere) og på den måde en mobil adgang til det hele (lidt som Schweizerkniv metaforen) og ikke kun udvalgte, målrettede tjenester. Iphone n illustrerer sådan set begge veje. Dels en adgang til og brugergrænseflade med et hav af enkeltstående applikationer og på den anden siden en skærm og touch screen der gør det muligt at anvende og oplever desktop web på rimelig seværdig vis, og vores digitale liv i øvrigt altså adgang til det hele. Læs mere om mobilen som distributionsplatform under kap. Mobilt indhold. III. Mobilen som produktionsmedie, værktøj 5

6 Mobiltelefonen er i dag et vigtig redskab for den professionelle kommunikatør og som et altid til rådighed værktøj for den glade amatør og almindelige mobilbruger. Når vi siger produktionsværktøj, tænker vi primært på kamera, foto og video delen på mobiltelefonen. Kameraet på high end telefoner har en kvalitet som gør output et anvendelig også i professionelle rammer. Aviser og mediehuse anvender i stigende grad mobiltelefonen som et supplerende værktøj for rapportere i marken. Flere steder er mobiltelefonen ligefrem det primære produktionsmiddel for foto og video, for at tilbyde forbrugerne indhold på flere medieplatforme, fx avisernes satsning på web tv. Taler vi alene om distribution af video på nettet, accepterer selv tv stationerne indhold der er produceret på mobiltelefonen. For mange er mobiltelefonen et uundværlig dokumentationsredskab (ikke kun for mediefolk, men i mange brancher og forskellige faglige sammenhænge). På mediefronten er der de seneste år i samspil med udviklingen af de sociale medier etablere nye publiceringsformater, fx gennem twitter og andet software for hurtig og direkte publicering og såkaldte livestreams, mobile publishing fra begivenheder og større events, der ikke kan dækkes på traditionel broadcast maner. Ifb med G8 topmødet i London og de tilhørende demonstrationer dækkede The Guardian begivenhederne gennem en række reportere der via Audioboo s og tweets reporterede nærmest live og simultant fra forskellige positioner i byen. Dette som et nærmest mosaikagtigt alternativ til en mere enstrenget og single point of view som typisk ville have kendetegnet den traditionelle broadcast dækning. Mange begivenheder ville ikke været blevet dækket og publiceret, hvis det ikke havde været for mobiltelefonen. De første billede og reportager umiddelbart efter eksplosionerne Londons undergrund (London Bombing), i juli 2007 kom fra mobiltelefoner. Uden mobiltelefonen og den konstante strøm af tweets, facebook opdateringer og youtube upladede videooptagelser via mobiltelefoner ville oprørerne i de nordafrikanske lande i starten af 2011 aldrig have noget samme opmærksomhed og mediemæssige dækning som sket. I forbindelse med brugerskabt indhold og citizen journalisme spiller mobiltelefonen ofte en altafgørende rolle for at der leveres indhold. Mobiltelefonen er ved hånden i the moment of inspiration. Vi er i de sociale mediers regime ikke længere kun modtager, men pr automatik også afsender( videresender) umiddelbart når vi modtager indhold. Clay Shirky kalder det for Symmetrical participation. Det gælder i høj grad også for kommunikationen på mobiltelefonen IV Mobiltelefonen som interaktionsmedie Interaktiv tv kom aldrig rigtig ud over rampen. I hvert fald ikke i forhold til de forestillinger der var om de interaktive muligheder, der skulle forløses omkring årtusindeskiftet. Det blev aldrig rigtig realiseret i den sammenhæng, som et nyt medie for oplevelse og interaktion. Men til gengæld blev der udviklet en lang række tv formater, hvor mobiltelefonen, sms, blev bindeleddet og det interaktive element. De seneste års mange underholdningsshows med sms afstemninger og donationer via sms er klare eksempler herpå. Det gælder også på radiosiden. Vi kan sige at sms fungere som en slags returkanal (for brugerinput) for traditionelle broadcast, envejsmedier. Nye formater for at inkludere en live returkanal (for debat og kommentering) tager i disse år fart bla gennem brug af sociale medier som Facebook og Twitter hvor mobiltelefonen er primær platform. 6

7 Social TV kaldes dette samspil mellem tv seening og sociale medier. Og der sker direkte mellem brugerne og ikke centralt gennem programmet eller broadcaster. Senest er denne kobling mellem sociale medier og TVseening blevet udnyttet kommercielt til promovering og annoncøropmærksomhed op og under store events som fx Super Bowl. Mobiltelefonen som bindeled, remotekontrol om du vil, gælder ikke kun ift massemedier som radio og TV, men også som interaktionsdelen, bindeledet i kampagner mellem offline og online medier. Fx gennem brug af barcodes/ mobile tags eller sms koder for adgang / link til eller direkte aktivering af tilknyttet digitalt indhold. Udviklingen fortsætte sandsynligvis de kommende år ud i interaktion gennem billedgenkendelse og augmented reality. Og ikke mindst spår mange en voldsom udvikling i en maskine til maskine interaktion, hvor vi fra mobil telefonen kan interagere med styre mange typer af elektronik, som harddisk recordere, el systemer, alarmer mv. Endelig vil jeg under denne kategori også inkludere brugen af mobiltelefonen som bindeled til myndigheder og virksomheder gennem aktivering af formularer, bestillinger og indberetninger. Hændelser og aktiviteter, som i en digital kontekst før var begrænset til desktop web, men i dag lige såvel kan håndteres af mobiltelefonen. Og visa verce myndigheder og virksomheders reminders til kunder via sms (udtrykker bare tendensen med at mail ikke længere er den primære platform for sikker og hurtig kontakt). I afsnittet om brugeradfærd, vil jeg se nærmere på hvordan den konkret brug og mobiladfærd inden for de forskellige kategorier fordeler sig. Det syvende massemedie Tomi T Ahohon er gået så langt som til at kalde mobiltelefonen for det syvende massemedie (Mobile as 7th of the mass media). Og at den ikke bare er det syvende massemedie, men også det mest overlegne massemedie so far. Traditionelt har vi defineret massemedier ud fra en typisk distributionsramme, nemlig (ofte centralistisk) som et 1:mange medie, startende med printmediets massekulturelle gennembrud muliggjort af Gutenbergs trykpresse. Og siden hen er der kommet nye 1:mange medie med afsæt i de audiovisuelle udtryk (recordings, cinema, broadcast radio og TV). Fra og med internettets ankomst er der tale om en mere nuanceret kommunikation med mulighed for tovejs kommunikation og flere:flere kommunikationsformer. Dialog og interaktivitet er nye ingredienser i massemediebegrebet fra og med internettets massive gennemslag i alle samfundsgrupper. Nogle bruger nu begrebet sociale massemedier som begreb for Facebook. Her er Tomi T Ahonen s 7 massemedier: 1) Print ( med afsæt Gutenbergs trykpresse i det 1500 tallet. århundrede) 2) Recordings /optagelser fra 1900 tallet (startende med audio i dag lyd og billede vi kender fra hardcopy) 7

8 3) cinema, biografen fra 1910 erne (første bud på pay pr view) 4) Radio (broadcast) fra 1920 erne 5) TV broadcast fra 1950 erne 6) Internettet fra 1990 erne 7) Mobilen fra slutningen 1990 erne Bemærk at telefonen og telegrafen ikke betragtes som en massemedie. Det er først gennem mobiltelefonen at kommunikationsmidlet er blevet til et medie, et massemedie. Det interessante ved denne oplistning af massemedier over tid er, at ingen nye medier har erstatter de forrige, men har suppleret og integreret de tidligere udtryk i nye formater, mediesamspil og konvergens. Og det er i denne forståelse og sammenhæng at man i følge Tomi T Ahonen skal se mobiltelefonen og forstå dens helt unikke egenskaber der er de øvrige medier overlegen. Overlegen i den forstand, at mobiltelefonen stort set også kan alt det som de øvrige 6 massemedier kan fra læse tekst og publicere, afspille hardcopy (recordings) se film (dog ikke i biografen) høre radio og se tv og ikke mindst gå på internettet. Den 4. skærm Hvis vi holder os til de elektroniske og visuelle medier bliver mobiletelefonen også refereret til som den 4. skærm. Det skal forstås som den 4. skærm i rækken fra: Biograflærredet, tv over desktop computer til mobiltelefonens skærm. En udvikling ikke bare over tid med også i størrelse gående fra de store widescreens til små håndholdte skærme. Vi vil senere vende til bage til skærmen som issue i forbindelse med udvikling og design af indhold og tjenester til mobiltelefonen. Den lille skræm og indtil nu dårlige opløsning har for mange været en væsentlig barriere for udvikling og brug af mobilt indhold. For producenter og udviklere af mobilt indhold har det indtil for få år siden været nødvendigt meget specifikt at forholde sig til de mange forskellige skærmstørrelser og opløsninger. Den lille skærm er naturligvis stadig gældende, men i og med udbredelsen af de store touch screens er udfordringen i dag en anden. Og design og brugsmæssig er det vil rimeligt at tale om tablets Ipad) som den 5. skærm. De 3 P er: personal portable pedestrian En afgørende dimension for forståelse af mobiltelefonen er en indsigt i de typiske brugsscenarier omkring mobiletelefonen, som giver os et klart billede af mediets særegne karakter og hvordan den adskiller sig fra andre medier som fx desktop computeren. Den kan summeres op til 3P er: personal portable pedestrian. De 3 P er stammer oprindelig fra den japanske forsker ud i mobil mediebrug Mizuko Ito. De 3 P er udgør tilsammen de konstituerende elementer i begrebet mobile merværdi. Mobile merværdi er det vi leder efter i analyserne af eksisterende udbud og i udviklingen af nyt indhold og services. Personal, det personlige, private fundament Ja, der er jo ingen tvivl om, at vi alle betragter mobiltelefonen som et yderst personligt, på nogen måder nærmest privat medie. Det vil sige, at det er vores egne individuelle stykke kommunikationsværktøj. Vi deler det ikke med andre umiddelbart. Vi kan ikke forestille os at være det foruden, og vi har på mange måder tilpasset og personaliseret mobiltelefonen til netop vores behov og identitet. 8

9 For år tilbage kom det personlige islæt meget til udtryk i form af den måde vi nærmest flashed vores mobile identitet gennem valg af ringetoner og wallpapers og andet eksteriør omkring telefonen. Denne mere overfladiske personalisering af telefonen er i dag erstattet af et mere interiøagtigt setup, gennem integration med de sociale medier og valg af tjeneste og applikationer på telefonen. Vi kan sige at der er tale om en mere sofistikeret flashing af den mobile profil i det offentlige rum. Det er der flere grunde til. En af grundene er mediets modenhed og markante udbredelse. Du kan ikke rigtig længere skille dig ud, og vi er som mere modne brugere vokset fra den umiddelbare identifikation gennem ringetoner og wallpapers. Og hvis denne flash en stadig er present, er det primært blandt de helt unge og nye mobilbrugere. Mobiltelefonen har på den baggrund fået en mere diskret approach i det offentlige rum. Den personlige signalværdi kommer nu mere til udtryk i en customiseret form gennem valg af type telefon: Er du musik, gadget nørd, stylish, Iphone eller android type. Det betyder ikke at mediets personlige karakter og bundethed til individet er blevet mindre, af skiftet fra den mere eksteriøragtig approach, til den mere interiøragtige personalisering af telefonens setup til din digitale profil i øvrigt på de sociale medier. Den moderne mobilbruger vil i dag have en telefon der intelligent og automatisk er koblet til egen profil og account på de sociale medier vi færdes i. Mobilen ses som en ekstension til disse medier, hvor vi ønsker at være tilstede uafhængig af medieplatform, tid og lokation. I en mere sociologisk tilgang vil man givet vis også differentiere mere præcist mellem begreberne personlig og privat. Generelt er vi blevet mere personlige i vores færden og gøren i det offentlige digitale univers, som fx Facebook. Men i takt med erfaringer og erkendelser af det offentlige element i det personlige univers, vil jeg gætte på at det personlige måske er blevet mindre privat. Omvendt er der ingen tvivl om, at netop forholdet og grænsedragningen, eller måske mangel på samme, mellem det private og offentlige er generations og aldersbestemt. Når grænserne mellem det private/personlige og offentlige rum forandres i vores digitale tilstedeværelse påvirker det naturligvis også vores betragtninger om det private/personlige element ved mobiletelefonen som måske på trods af sit naturgen for det personlige bliver mere social/delelig over tid. I forhold til alle andre teknologier og medier vi omgiver os med, er der ingen af disse der når mobiltelefonen til sokkeholderne, når det drejer om det personlige element. Mange har i dag flere telefoner, typisk en arbejds og privat telefon. Det ændre dog ikke grundlæggende ved det forhold, at vi både professionelt og privat har et meget personligt ejerskab og tilhørsforhold til såvel den private som arbejdsmobilen. Portable, bærbar Ja selvfølge, vil vi sige, er mobiltelefonen bærbar. Og der er der også ganske mange andre medier der er. Bærbar computere, ipods, mp3 afspillere, og way back var der jo også transistorradioer, Ghettoblaster, ja sågar transportable tv er! I det bærbare ligger, at vi tager den med fra sted til sted, og den i den forstand ikke er bundet til en given kontekst og brugssituation. Typisk mellem hjem og arbejde. Den teknologiske udvikling har naturligt fremmet muligheden for det bærbare. Det forekommer i dag som en selvfølgelighed at langt de fleste værktøjer for kommunikation og medieoplevelse er bærbare. I takt med at metamedier som nettet, desktop som mobil, indeholder adgang til bla radio og konkurrerende indhold for TV, så synes 9

10 behovet for særskilt at anvende TV i bærbart ikke markant. Brugssituationen for TV, hvis ikke gennem nettet, synes at være domineret af ønsket om maksimal kvalitet som det kommer til udtryk gennem efterspørgslen for store fladskærms TV. Pedestrian, undervejs Pedestrian betyder fodgænger, gående og kan i vores sammenhæng bedst oversættes til undervejs. Ketai det japanske ord for mobiltelefonen betyder netop noget du tager med dig. Måske umiddelbart et underbegreb til portable bærbar, men et væsentligt karaktertræk, som netop adskiller mobiltelefonen fra mange af de andre medier og værktøjer der også er bærbare. Det særlige ved det mobile er netop at vi bruger den især og ofte som det eneste medie, mens vi er undervejs, på vej fra det ene til det andet. Det vil sige at brugssituationer og kontekst, vi skal forstå kommunikationen og mediet i, bliver utallige og kræver særskilt opmærksomhed. Undervejs kan være time to kill under transport, af kortere eller længere varighed. Det kan være superkorte sessioner, hvor vi søger informationer knyttet til vores her og nu situation (tid og lokation) og interpersonelkommunikation. Eller at vi i et moment of inspiration tager billeder eller på anden vis dokumenterer kontekst, og bruger mobilen som produktionsværktøj. Så alle grundkategorierne (kommunikation, distribution, produktion og interaktion) kan være i spil undervejs. Medier anvendt i denne kontekst, undervejs i offentlige rum vil ofte være underlagt særlige vilkår for reception, da omgivelserne typisk vil være dominerende (og sommetider meget forstyrende) for oplevelse og deltagelse i den mobilbårne kommunikation. Vi kan sige at mobiltelefonen med den lille skærm og dårlige ekstern lyd typisk vil være en sekundær oplevelseskilde ift omgivelsernes audiovisuelle dominans. Det giver nogle særlige vilkår og udfordringer for de løsninger der udvikles for indhold og services til mobilen, hvis de anvendes undervejs. Vi kan typiske inddele brugsscenarier og behov i 3 kategorier: Præcis og relevant information af høj nytteværdi relateret min tid og lokation Kortere underholdningsformater for time to kill, under transport og ventetid Services og indhold koblet til interpersonel kommunikation der enten som mål/årsag for undervejs eller som social aktivitet for time to kill eller som mobile access til mine sociale medier og netværk always on. Mobiltelefonen har længe, sammen med ipods/mp3 afspillere været det dominerende medie undervejs, og nærmest haft monopol på at være bærer af medieret information og oplevelser i denne bevægelige og foranderlige kontekst. Med udbredelsen af små bærbare computere (tablets, Ipad, e readers mv) kommer der givet vis flere og flere medier, (devices) der vil konkurrere med mobiltelefonen i dette univers. Ipad, tablets og e readers vil tage kampen op med mobiltelefonen som dominerende medie på dette område. Tony T Ahonen taler i denne forbindelse om en konvergens kamp, hvilket medie/platform der bliver den dominerende i en given kontekst (hjemme, på arbejde og i lommen ) Og når det gælder i lommen er T. Ahonen ikke i tvivl om at mobiletelefonen har vundet slaget som det bærende medie over mp3/ipods og også de kommende ebooks og ipads mfl. 10

11 I feltet mellem portable og pedestrian finder vi begreber som onsite og augmented realuty. Onsite forstået som programmer og indhold der relaterer dig til det fysiske rum, hvor du befinder dig. Enten som etablerende din kontekst, logins, Location based services, qr s mv. Augmented realty der direkte forbinder aktuel fysiske omgivelser med et visuelt dataloverlay eller vise versa. Undervejs (pedestrian) eller ved ankomst til lokation (portable) Flere unikke egenskaber i forlængelse af de 3P er De 3 P er karakteriserer de 3 helt centrale grundstrukturer for forståelse af mobiltelefonen som et medie. Der kan tilføjes en række egenskaber som supplerer og uddyber de 3 P er. Som en logisk følge af de 3 P er kommer : vi har den altid med os og den er altid tændt Disse to karakteristika er interessante fordi de netop uddyber erkendelsen af det nye og unikke ved mobiltelefonen er den altid er med os og altid tændt (flere undersøgelser omkring 2008 og 2009 bekræfte at mere end 2/3 af de adspurgte aldrig slukke deres mobil og har den altid inden for rækkevidde også når de sover og det tal er jo nok ikke blevet mindre). Det vil som noget ganske nyt sige, at rigtig mange mennesker uanset tid og sted er online konstant. Og set fra et kommunikations og forretningsmæssigt point of view kan nås 24/7/365. Fantastiske perspektiver for kommunikation og dialog (markedsføring) vil nogen sige. Mens andre ser det son fuldbyrdelsen af Big Brother watching your Georg Orwell skrækscenarier og en åben ladeport for kommercielt intimidering af privatsfæren. Indtil videre er der dog fra flere parter, kommercielle som mediefolk tilsyneladende en fælles erkendelse af skrøbeligheden omkring mediets unikke personlige karakter. At hvis ikke mobiltelefonens kanaler anvendes i respekt for netop den personlige approach og de krav til relevans og nytteværdig det fører med sig sig kan man på længere sigt netop tabe det personlige og unikke element ved mobiltelefonen og dermed den merværdi der gemmer sig. Vi kan se hvad der skete med mail på desktop. At mail fra at være opfattet som et ganske personligt og synkront kommunikationsmiddel (at vi reagere hurtigt og umiddelbart på kontakt, næsten synkront) gik til for mange at være en sekundær og absolut ikke synkron kanal, fordi den bare er blevet oversvømmet med, ikke bare spam, men også ganske meget irrelevant og ikke målrettet til mig kommunikation. Et tredje element, som bør vægtes i forlængelse af Pedestrian undervejs forståelsen, er det vi lidt bredt kan kalde for: umiddelbar, impulsiv tilgængelighed. Det vil sige at mobiltelefonen er ved hånden ( i lommen) og klar til brug umiddelbart ved inspirationsøjeblikket, det tidspunkt hvor jeg lige får lyst eller har brug for at tage et billede, optage en lyd, sige noget, skrive noget og sende det straks (publicere nærmest live.) Moment of inspiration eller Point of creative impulse. Det er især interessant når vi snakker mobiletelefonen som et produktionsredskab og skabende værktøj for medieindhold, brugerskabt, som professionelt. I journalistiske sammenhængen kan det handle om nye måder at dække større begivenheder på samt sikre 11

12 dækning af uforudsete hændelser (altid med sig). Og for udvikling af mere brugerskabt medieindhold ses netop det, at mobiltelefonen kan facilitere og dokumentere det impulsive, moment of inspiration, som en væsentlig forudsætning for en større udbreddelse. Mobiletelefonen er i udgangspunktet det eneste medie der er født med en indbygget betalingskanal. Det betyder at mobiltelefonensom det eneste medie kan håndtere betalinger uden brug af kreditkort og andre betalingssystemer og identifikation, eller netbank mv. Det sker som bekendt automatisk ved afregning gennem abonnement og teleoperatøren. Og der er ikke som ved betaling over desktop web brug for yderligere identifikation. Mobilnr./ simkort er en unik identifikation (so far!). Derfor foregår det ganske let. Og reelt den eneste mulighed for børn og unge under 18 at foretage en digital betaling. Ja nogen vil sige at det at give sit barn en mobilnr er også at give dem et kreditkort!. Det kan gøres og gøres ganske simpelt fx et par sms bestil og bekræft. Det har længe været på banen som det der internationalt kaldes premium sms, eller på dansk overtakserede sms er, som betaling for indhold eller deltagelse i konkurrencer. På grund af den nemme og meget umiddelbare betalingsadgang er der lovgivningsmæssigt lagt en del begrænsninger her på bla for maksimal beløbsstørrelse pr transaktion og over max. beløb i en given periode. Dette reguleres dels lovgivningsmæssigt som gennem branchens eget kodeks. Den typiske betalingsform i dag er stadig via overtakserede sms. Fx også udbredt til køb af bus og togbilletter. Men mere og mere udbredt blive mobiltelefonen som betalingsmiddel direkte til web tjenester. Apples Appstore har introduceret one click betalingsmodellen for køb af applikationer og andet indhold fra Itunes (og lige så Google gennem Android Marked). Så betalingskanaler knyttet til mobiltelefonen er i stærk udvikling. Og maksimalt som direkte betalingsmiddel gennem fx NFC (near field commucation) som aktuelt er implementeret i bla Japan.. (udbygges og inkluderes i afsnit om forretningsmodeller). Mobiltelefonen skiller sig også ud fra de øvrige medier i forhold til den viden, vi kan erhverve om brugerne der tilgår vores indhold og tjenester. Vi har at gøre med næsten fuldstændige brugerdata indfange social aktivitet De brugerdata der kan indfanges er langt mere eksplicitte dækkende for hvem der er i den anden ene. Det takket være den unikke identitet fra mobilnr og simkort, og vores personlige relation til mobiltelefonen at der er en og samme bruger pr telefon. Sammenligner vi med de øvrige store massemedier, internet og TV vil ud fra et kommunikationssynspunkt og markedsføringsperspektiv få langt mere præcise data om vores brugere og dermed også større mulighed for at ramme tilbage med relevant og målrettet indhold og services. forlængelse af dette kan vi tilføje at mulighederne for at indfange den sociale aktivitet forstå den sociale kontekst, også knytter sig til mobiltelefonen. For gennem mobiltelefonen kan vi ikke bare registrere hvad der laves men også med hvem der kommunikeres parallelt. Så mobiltelefonen bliver et vigtigt værktøj for indsigt i kommunikationen den sociale kontekst i netværk. Som sagt tidligere accelerer brugen af sociale medier under TV seening, Social TV. Formodningen er at dette i dag primært sker gennem 12

13 mobiletelefonen i selskab med fladskærms TV et og ikke ved computeren i en integreret brugergrænseflade. (Parallelt vokser web tv seening markant i sær i USA, hvor de flere af de større TV networks alene distribuere fiktions serier i en onlinekontekst sammen med udbredelsen af såkaldt Connected TV (Apple TV og Google TV) for internet baseret TV set på TVskærme (læs store fladskærme) (tjek for mere data på brug af sociale medier gennem mobil vs desktop). 13

14 Kap 2 Mobile merværdi fællesmængden af de 3 P ere Eksempler tjenester der har stor mobil merværdi i hvert fald for mig: Shazam Itog Tilsammen, fællesmængden, giver de 3 P er (personal, portable og pedestrian) essensens i forståelsen af den mobile merværdi. Mobil merværdi er det der kun og bedst kan faciliteres og medieres gennem mobiltelefonen. Mobile merværdi er ikke en facitliste man kan trække ned over alle løsninger. Men mere en betragtningsmåde til analyse og vurdering af eksisterende indhold og services og ikke mindst som ledetråd for design og udvikling af nye løsninger og indhold til mobiltelefonen. Fællesmængden af de 3 P er kan variere og være større eller mindre og og naturligvis variere indenfor de 3 kategorier. Men i udgangspunkt vil der i enhver god mobilløsning være elementer fra hver af de 3 P er. Høj indgangsbarriere Mobiletelefonens karakter som et yderst personligt medie udfordrer samtidig de løsninger og det indhold vi gerne vil distribuere via telefonen. Der er høje forventninger til relevans, væsentlighed og personalisering for tjenester og indhold på mobiltelefonen. Og krav til forståelse af indsigt i brugskontekst, pedestrian og portable,l er også høj. Så hvis vi overhovedet skal gøre os nogen forhåbninger om at løsninger og indhold tages i brug, er det den mobile merværdi ikke bare et nice to have, men et need to have. Mobiltelefonen er er en unik distributionsplatform set i lyset af de seneste års stræben efter en tættere relation til(for) brugerne af medieprodukter som mere kommercielt indhold. På den anden siden kan vi sige at mobiltelefonen er et medie med høj indgangsbarriere for adoption og brug af løsninger og indhold netop af de grunde der skaber en tæt relation mellem bruger og indhold takket være mediets personlige karakter og kontekst bundethed. Det personlige, er jo ikke noget man nødvendigvis sådan lige putter i en løsning. Men her gælder det om at tænke på, hvad understøtter og fungere godt i forhold det personlige tilhørsforhold. Det vil sige indhold der kan personaliseres eller customiseres enten intelligent, automatisk eller manuelt. Det kan være løsninger der indbygger en relation til min givne placering, gør det muligt at integrerer med kalender eller andre profiloplysninger. Pedestrian og Portable siger jo primært at kontekst for brug op oplevelse er utrolig differentieret og svær at forudsige. Med mindre den løsning vi arbejder på netop er udviklet og designet til brug i bestemte kontekst. Kontekst og kontekst Brian Fling gør i sin bog Mobile Design and Development en del ud af at definere begrebet kontekst, når han snakker om Designing for Context: Context is probably the most used, underestimated and 14

15 misunderstood concept in mobile (p 46). Kontekst kan i forhold til forståelse af og udvikling af mobile løsninger betragtes på to måder: Dels som det at skabe kontekst og dels som den kontekst løsning bliver forbrugt og oplevet i. Det vil sige at skabe en kontekst og / eller være del af en kontekst. At skabe kontekst vil kort fortalt sige at øge forståelsen, oplevelsen af a person, a thing, a situaion or even an idea by adding information to it (p 47). Det kan være lige fra at tilføje grundlæggende data og informationer til en given sag, ting, eller at mere komplekst at uddybe og evt flytte oplevelse, eller skabe nye rammer for receptionen, personaliseret og øge identifikationen. Dette kan ske gennem mobiltelefonen at tilføje nye informationer til konkret oplevelse, situation. Det kan være gennem at koble eksisterende mere personlige informationer via mobile telefonen, således at der mediers end tilpasset og personaliseret oplevelse og information. Konteksten hvori indholdet bruges, situationen drejer sig om: 1) De fysiske konkrete omgivelser der omgrænser den aktuelle brugsscenarium. Fx forskellen på om du kører i bil (alene/privat) eller i tog. I bilen er der åben for den private og udelte opmærksomhed, men som kørende er du fokuseret et andet sted. I toget har jeg ikke det private rum og konsumere derfor måske et mere overfladisk medieindhold, selvom, fordi jeg ikke laver andet, kan hav fuld opmærksomhed på mediet/indholdet 2) De konkrete medie ja i vores tilfælde vil det jo være mobiltelefonen, men som jo kan være af forskellig beskaffenhed. ( forhold til cross media løsninger vil dette handler om de forskellige mediers egenskaber (fx print vs mobil Bring bruger eksmplet avis vs mobilen. Avisen er rig på indhold, men giver måske kun lidt værdi til vores aktuelle brugssituation og location. Mobiltelefon er ikke nødvendigvis så rig på indhold som avisen, men kan rent faktisk give os relevante informationer i forhold til den aktuelle situation og på den måde skabe en værdi som er forskellig fra avisen (offline vs online). 3) Vores aktuelle modus for brug og oplevelse har naturligvis stor betydning for vores parathed, forudsætninger eller forventninger til medieoplevelsen, forbruget, mentalt, hvor er vi? Betydninger som kan være understøttende for hinanden i det omfang at den skabte kontekst relaterer sig til konteksten omkring den aktuelle brugssituation fx ved onsite tjenester)location Based Services og augmented reality. Begge betydninger er helt centrale i forhold at begribe den mobile merværdi og de 3 P ere. 15

16 Kap. 3 Mobilt indhold Hvordan skal vi overhovedet snakke om mobilt indhold? For år tilbage gav det mening og det var overskueligt at opgøre de forskellige typer indhold, alene af den grund at det var begrænset hvad telefonerne havde af indhold ud over grundfunktioner i forbindelse med primært tale og datafunktioner (sms) samt enkelte andre grundfunktioner knyttet til ur, hukommelse (storage), lydoptager og senere kamera. I dag er mobiletelefonen stort set formidler af al tænkeligt digitalt indhold og funktioner der knytter sig til information og kommunikation. Ja, det vil i den forståelse svare til at vil indfange indhold og funktioner der knytter sig til computeren læs internettet. Og så alligevel er der stadig en lang række forhold og egenskaber ved mobiltelefonen, som gør at vi meningsfuldt bør forholde os til indhold på telefonen, forsøge at indfange dette og placere det i forhold til de unikke barriere og potentialer mobiltelefonen rummer. Vi kan kigge på det indhold og de services der knytter sig til de grundlæggende funktioner mobiltelefonen besidder, hvad og hvordan vi gennem indhold og services forædler telefonens basis for information og kommunikation. Det er min mission er at skabe en forståelse for mobiltelefonen som et mange facetteret medie og herudfra begribe den mobile merværdi. Hvordan indholdsleverandører og udviklere af indhold og tjeneste til mobiltelefonen skaber det bedste og unikke indhold. Det handler om en forståelse og indsigt i de forskellige måder vi kan begribe det mobile indhold på, styrker vores evne til at forme nyt indhold og forstå mobil telefonen som medie Vi kan lære af et indblik i indhold og services der gennem tiderne har været med til at konstituere mobiletelefonen som mere og andet end en telefon. Hvad er indhold? Helt overordnet må vi definere begrebet indhold. Adskiller indhold sig fra funktioner? Både ja og ney. På mange andre medieplatforme vil vi ikke være i tvivl om hvad vi vil definere som indhold. Indholdet i en avis er en række artikler, primær genre journalistik men også en række mere service, informationsbetonede elementer, som vejrudsiger, tv og radio programoversigter, rubrikannoncer og annoncer i øvrigt. Formet af tekst, foto og grafik. Men avisens øvrige funktioner som indpakningspapir, isoleringsmateriale, beskytte glas og andet skarpt/skrøbeligt, grundsubstans i papmache, slå edderkopper og fluer ihjel, vifte mod varme, værn mod lys ved når der nappes en lille morfar vil vi ikke betragte som indhold, men en række ekstra funktioner ved avisen og primært dens fysiskhed. Det giver sig selv. TV ogs også rimelig simpelt at gå til, i hvert fald i sin oprindelige og simple form. En række programmer (video + broadcast) + evt reklamer og visningsaggregat for film/video fra dvd og båndafspiller. Senere lidt mere kompleks med tekst tv med en række supplerende funktionerne og informationer (programoversigter og info, ur, nyheder, vejrudsigter mv. Med digitaliseringen og computerens, internettets indtog kan vi ikke længere definere indhold alene ud fra det medie/apparat det afvikles i. TV er mere og andet end TV programmer, og TV programmer er ikke længere bundet til TV. (jvf Søren S Hansens medieessay) Med mobiltelefonen bliver dette endnu mere 16

17 klart. Men som sagt ovenfor, så sætte mediets karakteristika og unikke egenskaber sine klare spor i det indhold der kan forbindes med telefonen. Mobiltelefonens indhold er en mere kompleks størrelse, naturligt fordi det som det syvende (superior) massemedie inkludere alle de øvrige massemediers potentiale og indhold. Og fordi det netop i mobiltelefonens tilfælde er svært at skille funktion fra indhold. That s just the point omkring mobil merværdi. Umiddelbart vil det være naturligt at tage udgangspunkt i mobiltelefonen som en distributionsplatform, når vi snakker indhold. Vi gjorde tidligere en hovedopdeling af mobiletelefonens karakteristika og grundfunktioner således: 4. internpersonel kommunikation 5. distributionsmedie 6. produktionsmedie 7. interaktionsmedie Men det unikke mobile indhold, med høj grad af mobil merværdi griber også ind i de andre kategorier. At vi kan dele det, bruge det i relation til interpersonel kommunikation. At vi selv kan supplere og forædle produktet/indholdet altså som produktionsmedie. Og endelig vil mobilen som interaktionsmedie, mellem offline og online universer, også i det gode mobile løsning være en del af løsningen. Det er reelt først inden for de seneste 10 år at vi i Danmark ser et samspil mellem mobilt indhold i en distributionsøjemed og mobiletelefonens øvrige grundfunktioner. Fra mobilportaler til apps For få år siden mødte vi som bruger primært indhold på mobiltelefonen gennem såkaldte mobilportaler, hvor flere typer indhold og tjenester var samlet i en kanal, portal som kendt fra www universet i starten af det 21. århundrede. Tilgængelige gennem det mobile netværk og typisk i en slags walled garden hostet af operatørerne. (forklares hvor, under overgangen fra wap til mobilt internet). Disse lukkede haver havde nogle af operatørernes eget indhold samt associeret indhold fra de største indholdsudbydere, DR, TV2 og de store dagblade. Alle de større medieinstitutioner, typisk tv og aviser, samt teleoperatørerne samlede deres mobile tilbud og indhold i disse mobilportaler. Jeg vil senere vende tilbage med mere udfoldet beskrivelse af dette som bla har sit udspring af den mislykkede introduktion af WAP, det mobile netværk (2G) begrænsede ydeevne, telefonernes beskaffenhed og betalings og abonnementsmodeller (det har også med værdikæde og aktører på markedet at gøre...) Her i 2010 erne står portalerne mindre markant i billedet i forhold til udbredelsen af applikationer (apps), som bærer af indhold og et høj hastigheds mobilnetværk samt udbredelsen af smartphones med såvel mobilnetværk som trådløst netværk. Der er nærmest tale om et paradigmeskift fra tiden med telefoner med små skærme, lav netværkshastighed og alt programindhold på terminal låst og preinstalleret og indhold og tjenester kun tilgængelig på et begrænset mobilt internet til i dag med et eskalerende udbud af applikationer og indhold der frit kan downloades eller tilgås, access til høj hastighedsnetværk og accelererende smartphones udbredelse. I kap. om teknologi ser vi nærmere på forskel mellem såkaldte 17

18 native apps og web baserede applikationer og tendenser i forlængelse HTML5 som standard. (for brugerne er der ikke nødvendigvis den store forskel) Når vi snakker indhold på mobiltelefonen kan vi som sagt ikke gøre det uden en klar markering af historisk kontekst, og i det lys giver det sjældent mening at spå om fremtidens konkrete indhold og tjenester på telefonen. Men ef af pointerne i denne bog er netop, at ligegyldigt hvilke teknologiske, forretningsmæssige og telekommunikationsmæssige rammer, vil den mobile merværdi altid kunne eftersøges og være tilstede i større eller mindre omfang ud afhængig af disse rammebetingelser. I dag kan vi dog sige at mediet er teknologisk modnet i den forstand, er det ikke umiddelbart her at barriererne for at forfølge den mobile merværdi ligger. Barriererne ligger sandsynligvis mere i brugernes mere konservative adoption af nye teknologier og brugsmuligheder eller mere positivt formuleret: forbrugernes krav til nytteværdi og oplevelse specifikt ift mobiltelefonen. Udviklingen af mobilt indhold med mobil merværdi handler således mere om forståelse af kommunikationskontekst, design, brugeradfærd og den gode ide end om teknologi og applikations teknik. Altså alle sammen gode medie og kommunikations dyder. Jeg skal ikke lege smagsdommer og bedømme godt og dårligt mobilt indhold. Men jeg vil tilbyde en række begreber og kategorier som et framework for forståelse af hvad mobilt indhold er. Den historiske kontekst Hvis vi skal sætte ovenstående brede penselstrøg ind i en mere konkret og systematisk historisk kontekst kan vi tage afsæt i en hvad er teknologisk mulig kronologi. Jeg læner mig op af Tomi T Ahonen, som gør det på sin måde gennem med en række C nedslag i mobiltelefonens evolution: 1. Communication ( voice & sms) Consume (media) Charging (money) Commercials (Advertising) Create (cameraphone) Community (social networking) Cool (fashion) (remote) Control 2007 Tomi T Ahonen daterer den første egentlige adgang til f mobilsamtale via et cellulær netværk til 1973 ved NTT, Japanske operatør dem med i Mode. Andre kilder angiver den første samtale mellem 2 mobiletelefoner ( cellularphone )til New York april 1973, hvor Dr Martin Cooper fra Motorola ringer til konkurrenterne hos AT&T. I 1993 var Nokia de første til at lancere telefoner den kunne sende sms beskeder. Og så går det ellers i rask tempo ud over stepperne til en bred mainstream udbredelse af såkaldte apps til smartphones. Uden at skulle gå statistisk i detaljer vil 2010 om seneste være gennembrudsåret for smartphones og download af applikationer til samme. (vi siger 2010 er the year of smartphones p (se mere om sms og mobiltelefonens historie og Martin Cooper Uddybes med konkrete eksempler (fra Ahonen mv ) inden for de forskellige trin, eller reference til historisk gennemgang) 18

19 Udviklingen fra 1979 til i dag giver en god forståelsesramme for hvad der reelt har være muligt set hvad der ud fra en teknologisk synsvinkel kunne lade sig gøre og hvorefter der over en kortere eller længere periode finder en adoption af de givne muligheder sted en bred anvendelse sted. Vi kan således i en historisk kontekst placere os ved innovationens og teknologiens forkant eller ved en senere adoption og bredt gennemslag af løsning/mulighed (hvis det overhovedet materialisere sig i en udbredelse /brug?). Mobiltelefonens historie rummer både eksempler på den rene teknologidrevne innovation, hvor efterspørgsel og gennemslag først realiseres langt senere, og på en mere efterspørgsels/behovs drevet udvikling, med hurtig gennemslag og adoption. Dog sjældent det sidste. WAP og MMS er gode eksempler på rene teknologidrevne koncepter, hvis vi kan kalde dem det, der i deres oprindelige koncept faktisk slet ikke materialisere sig i et forbrug og efterspørgsel. Der er flere grunde til at vi gennem tiderne ikke nødvendigvis har set en naturlig efterspørgsel følge nye innovation og indhold. En af disse har er de normalt dyre og uigennemskuelige omkostninger ved brug, som har stillet urimelig store krav til umiddelbar nytteværdi og oplevelse ved introduktion på markedet. I store træk kan vi sige, at udviklingen af indhold og services primært har været teknologidrevet (af handset maker) hvor udskiftning og penetration af nye modeller er blevet kraftigt subsidieret af teleselskaberne med lave priser på hardware (telefoner) mod dyre drift omkostninger (trafik/data forbrug) (mere om dette i markedet og aktører, forretningsmodeller skiftet med Google og Apples indtog på markedet?) Et væsentligt paradigme for udviklingen af mobilt indhold i perioden stort set frem til nu har været at man for guds skyld absolut ville undgå at lave det samme fejltrin som på desktop/internettet at vænne forbrugerne til gratis indhold. (jeg vil senere diskutere om dette er en korrekt antagelse at det var et fejltrin og om det ikke er absurd at tro at man bare pga en ny device kan ændre adfærd og forventninger...) Det har sammen med de ugennemsigtige og dyre brugsomkostninger sandsynligvis været en central faktor for den på trods af de tekniske potentiale langsomme udvikling og modning af marked for mobilt indhold på mobiletelefonerne. 19

20 Modeller for forståelse af mobilt indhold Umiddelbart vil dette kapitel fokusere på indhold der relaterer sig til mobiltelefonen som distributionsplatform. Men det gode mobile indhold, med høj grad af mobil merværdi griber som sagt ind i de andre kategorier. At vi kan dele det, bruge det i relation til interpersonel kommunikation. At vi selv kan supplere og forædle produktet/indholdet altså som produktionsmedie. Og endelig vil mobilen som interaktionsmedie, mellem offline og online universer, også i det gode mobile løsning være en del af løsningen. Brian Fling arbejder med opdeling inden for det han kalder Application kontext, som skal forstås hen i retning af, hvordan bruges indhold, hvad er funktion og formål. Utility (hjælpe, nytteværktøjer) Location (lokation, geografi) Informative (information productivity (produktivitet) immersive (gennemtrængende, fordybende) Fling sætter denne kategorisering ind i en matrix, der sætter flere karakteristika på opdelingen app. kontekst brugsoplevelse opgave type opgave længde kombineret med utility i et øjeblik /umiddelbar genskabe info meget kort immersive location lokation baseret kontekstuel info hurtig immersive informativ indholds baseret info søgning hurtig location productivity opgave baseret indhold organiserig lang utility immersive fuld skærm/ fordybelse underholdning lang utility, location Her nogle eksempler der illustrerer de forskellige kategorier app. kontekst eksempel eksempel eksempel eksempel utility regnemaskine vejrprogrammer verdensur børstal location sportstrackere (løb, cykle) diverse korttjenester benzinpriser aok.dk informativ nyhedstjenester shezam guides how to productivity kalender to does amazone immersive games google earth augmented reality apps Hvis vi tager afsæt i mobilen som en distributionsplatform, kan vi umiddelbart lave en traditionel opdeling i en række forskellige genrer og formater, som vi kender på tværs af forskellige medieplatforme, som udgangspunkt for en indholdsanalyse. journalistisk indhold marketing, kommercielle produkter mobil kampagner, mobile reklamer træning og uddannelse entertainment underholdning i bred forstand inklusive games information (services/tjenester) 20