Bilag 4. Sammenfattende høringssvar og bemærkninger fra administrationen (høringssvarene er vedlagt i bilag)

Transkript

1 Bilag 4 Sammenfattende høringssvar og bemærkninger fra administrationen (høringssvarene er vedlagt i bilag) Nr. Afsender Indhold administrationens oversættelse. De fulde høringssvar er vedlagt som bilag 1 Peder Grønlund 1.1) Forringelse af vandløbsvedligeholdelsen i forhold til de nuværende regulativer. Kommunernes svar Fællesregulativet beskriver de overordnede administrative bestemmelser, og vedligeholdelsen af de enkelte vandløb vil fremgå i de specifikke regulativer. Med fællesregulativet kan kommunerne nu fremadrettet lave en koordineret driftsplan for hele Værebro Å-systemet der vil optimere vandløbsvedligeholdelsen. Ved at se på hele vandløbssystemet, frem for kun at fokuserer på de enkelte vandløb, kan kommunerne koordinere vedligeholdelsen/grødeskæringen på tværs af administrative grænser. 1.2) Anlægsprojekter i Egedal Kommune øger vandtilførslen. Derfor er fællesregulativet den forkerte vej at gå. Udledninger af overfladevand fra anlægsprojekter reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven, og der laves en hydraulisk vurdering af de berørte vandløb med eventuelle krav om forsinkelse ved en udledningstilladelse. Fællesregulativet kan ikke regulere udledninger fra anlægsprojekter/byudvikling. Fællesregulativet kan derimod på sigt danne grundlag for en fremtidig sammentænkning af hele vandkredsløbet, hvor alle fagområder (vandløb, spildevand, klimatilpasning mm.) indgår i én samlet handleplan for hele vandløbssystemet. 1.3) Fællesregulativ er hverken til gavn for naturen eller vandafledningen. Det er et synspunkt som kommunerne ikke er enige i. Fællesregulativet er til gavn for alle i kraft af det fælleskommunale samarbejde. I forhold til grødeskæring kan der på baggrund af fællesregulativet udarbejdes en

2 1.4) Under al kritik at høringen kun er udlagt på kommunernes hjemmeside. Ikke alle har tid til at sidde ved computeren for at holde øje med høringsfrister. grødeskæringsplan for hele vandløbssystemet, som koordinerer og optimerer grødeskæringen på tværs af administrative grænser. Det er en del af kommunernes digitaliseringsstrategi at offentlige planer kun offentliggøres på kommunernes hjemmesider. Kommunerne er ikke i besiddelse af en samlet oversigt over alle interessenter til fællesregulativet. Personlig henvendelse til kendte interessenter, vil stille andre interessenter dårligere. Til dette skal siges at kendte interessenter, allerede inden den offentlige høring, var inviteret til en forhøring af fællesregulativet. 2 Allan Grønlund 2.1) Reduktion af vandløbsvedligeholdelsen Se pkt ) Med Tværvejen og Frederikssundsmotorvejens yderligere tilløb af vej afvanding, var det en betingelse, at regulativet blev bibeholdt for disse vandløb og ikke forringe afløbsforhold, i det grødeskæring og oprensning skal bibeholdelse efter nuværende regulativer. 2.3) Jævnlig oprensning af sandaflejring, ved udløbet fra Vejlemose skal bibeholdes og forbedres. Se pkt. 1.2 Fællesregulativet specificerer ikke indsatser på de enkelte vandløb, dette beskrives i de specifikke regulativer. Se eventuelt pkt ) Skalapæle mangler og skal genetableres Dette reguleres i forbindelse med de specifikke regulativer. Se eventuelt pkt Gefion på vegne af Vandløbslavet for Roskilde Kommune. Vi bemærker at Gefion 2.5) Det er desuden en betingelse, at bibeholde bestående regulativ planer for Værebro å 3.1) I forhold til Roskilde Kommune er Vandløbslavet for Roskilde kommune stillet i udsigt, at der ved regulativrevision skal ske en reel inddragelse af vandløbslavet. Det er derfor ærgerligt og ikke efter aftale, at vandløbslavet først inddrages, når der for oplandet for Værebro Å er lavet et udkast til fællesregulativ. Vandløbslavet ville Kommunerne har bedt om en uddybning/forklaring på høringspunktet, men har ikke modtaget et svar. Det er derfor ikke muligt for kommunerne at besvare dette punkt. Vandløbslavet er blevet inddraget på lige fod med de øvrige organisationer og deltog i det afholdte følgegruppemøde. Desuden fik de tilsendt materialet fra forhøring og har haft mulighed for at kommentere.

3 har genindsendt deres svar fra forhøringen (dateret d. 2. oktober 2016) og har derfor ikke kommenteret på det aktuelle forslag. gerne være kommet med indspil til udformningen af et nyt udkast inden det var skrevet, så man havde haft en diskussion af regulativets udformning. 3.2) Regulativet er for omfattende. Gefion har genindsendt svar fra forhøringen dateret d. 2. oktober 2016., og har ikke kommenteret på det aktuelle forslag. Fællesregulativet blev efter forhøringen reduceret fra 64 til 28 sider. 3.3) Mangler mulighed for ekstraordinær vedligeholdelse herunder grødeskæring. Grundlæggende er der fastlagt et bestemt antal grødeskæringer for de enkelte vandløb, som er defineret i de specifikke regulativer. Hvis man ønsker at få en permanent ekstra grødeskæring, skal der rejses en vandløbssag samt gives en 3 dispensation jf. højesterets dommen fra Gammelå. En lodsejer kan til en hver tid rejse en vandløbssag. Kommunerne har mulighed for at iværksætte en ekstraordinær grødeskæring, hvis der er opstået en force majeure lignede situation. Kommunerne vurderer i hvert enkelt tilfælde om en ekstraordinær grødeskæring kan afhjælpe det opståede problem. 3.4) Fællesregulativet indeholder forbud og påbud. Visse dele af fællesregulativets indledninger og enkeltbestemmelser er formuleret så det for lodsejere kan opfattes som egentlige påbud. Eksempelvis: Bestemmelsen om hegning Bevaring af skyggegivende beplantning Fællesregulativet indeholder ikke forbud og påbud som ikke allerede er beskrevet i lovgivningen. Kommunerne har valgt at fremhæve nogle væsentlige krav i fællesregulativet, så alle får den samme forventning til eventuelle tvivlsspørgsmål I bekendtgørelsen for regulativer for offentlige vandløb (nr. 919 af 27/06/2016) skal regulativer indeholde bestemmelser om hegning og kreaturvanding jf. 3 stk Kommunen kan jf. 34 i vandløbsloven påbyde bredejerne at bevare skyggegivende vegetation, men det vil altid foretages

4 3.4.3 Bestemmelsen om at dræn ikke må placeres dybere end 20 cm over regulativmæssig bund, er udformet som et forbud. efter en konkret vurdering Kravet om 20 cm blev fjernet efter forhøringen. 3.5) Forbud mod at sætte skøn under regel. Flere af Fællesregulativets bestemmelser, vedrører ekstraordinær vedligeholdelse, dræning, grødeoptagning, kontrolmåling mv. Disse bestemmelser, har uanset deres generelle karakter, betydning for både vandløbenes vandføringsevne, målopfyldelse eller kontrol. Ved at ensrette de generelle bestemmelser for hele vandløbssystemet, kan det antages, at kommunen anvender reglerne så firkantet, at den individuelle vurdering af de enkelte vandløb i praksis er bortfaldet = ulovligt Eksempelvis når forbuddet mod dræning under en vis dybde gøres til en generel regel, så foretages der ikke en individuel skøn om behovet for den nødvendige drændybde, som alt andet lige er forskellig fra vandløb til vandløb dermed sættes skøn under regel, hvilket er ulovligt. 3.6) Manglende målrettet fokus. Forslaget til fællesregulativet generaliserer forhold som i stede burde målrettes de enkelte vandløbsforhold. Vandløbene i fællesregulativet har vidt forskellige miljømål og afvandingsmæssige interesser, hvilket forslaget til fællesregulativet ikke forholder sig til. Eksempelvis ensretter fællesregulativet grødeskæringsterminer, skæring af urtevegetation på brinkerne og beplantning på vandløb med vidt forskellige miljømål. Forslaget til fællesregulativet medfører derfor en unødig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder via gennerelle formuleringer i forhold til tidens krav om målrettede løsninger i forhold til miljømålet. Kommunerne har med fællesregulativet forsøgt at ensrette og simplificere arbejdet/forventningerne med vandløbsregulativer. Fællesregulativet indeholder, kommunerne bekendt, ikke nogen ulovlige bestemmelser der sætter skøn under regel Se pkt Fællesregulativet sætter nogle overordnede rammer, mens de specifikke regulativer sætter bestemmelser i henhold til de enkelte vandløbs specifikke krav, herunder miljømål og afvanding. Fællesregulativet forhindrer ikke målrettede løsninger i det enkelte vandløb. Se eventuelt pkt. 1.2: Fællesregulativet kan derimod på sigt danne grundlag for en fremtidig sammentænkning af hele vandkredsløbet, hvor alle fagområder (vandløb, spildevand, klimatilpasning mm.) indgår i én samlet handleplan for hele vandløbssystemet.

5 3.7) Grødeskæringstermin med slut 15. November er alt for sen. Grødeskæring efterår bør afsluttes 15. oktober eller langt tidligere. Hvis der er behov for en senere grødeskæring kan den foretages i forbindelse med ekstraordinær grødeskæring med begrundelse i høj vandstande, kraftig grødevækst eller for at sikre miljøet i vandløbet. Slutterminen rykkes til 1. november. Den foreslåede udvidede grødeskæringsperiode ville give kommunerne mulighed for at planlægge og koordinere grødeskæringen i de enkelte vandløb i Værebro Å-Systemet på en mere hensigtsmæssig måde, der sikrer sammenhæng i grødeskæringen og den bedst mulige afstrømning. Grødeskæringen i vandløbssystemet ville kunne udføres med oplandets afstrømning for øje, sådan at der skæres og åbnes op de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter i systemet. En sluttermin d. 15. oktober levner ikke plads til en god og forbedret planlægning. 3.8) Vegetation på brinkerne slås som udgangspunkt ikke - Hvorfor fratage sig den mulighed? Strider mod vandløbslovens 1, 27 og 55. Manglende beskrivelse af konsekvenser i forhold til jordbrugsinteresser i redegørelsen, jævnfør bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Misforstået ensidig varetagelse af miljøinteresser. Manglende målrettethed i fællesregulativet. Manglende fremtidssikring i forhold til klimaforandringer 3.9) Opmålinger af vandløbene er lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstandsændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Kontrolopmålinger skal derfor i udgangspunktet ske minimum hvert 5 år Kommunerne bemærker at Gefion har genindsendt svar fra forhøringen, dateret d. 2. oktober 2016 og at bestemmelsen er efter forhøringen ændret til: Afsnit 4.2: Vegetation på brinkerne skæres som udgangspunkt ikke, men urter med stive stængler og problemarter kan efter vandløbsmyndighedens vurdering slås Lodsejere kan henvende sig til kommunerne, hvis de mener der er indikationer på uoverensstemmelser med vandløbets skikkelse. Kommunerne kan herefter vurdere om der er behov for yderligere opmåling/kontrol af vandløbets skikkelse. Kommunerne fastholder at lave stikprøver på udvalgte strækninger mindst hver 6. år og en fuld opmåling af vandløbet med maksimalt 10 års interval. (Vedr. kontrolopmåling kan der godt gives en 3-dispensation til oprensning af vandløb efter 10 år (eller mere) jf.:

6 3.10) Kontrolopmåling af skikkelse og/eller vandføringsevne. Fællesregulativet beskrivelse af kontrol foretaget på tre trin er problematisk i forhold til vandløbslovens bestemmelser. I trin 2 forslås en beregning af tværsnitsarealet, hvis det så overskrides skal der efterfølgende foretages en vandspejlsberegning. Umiddelbart virker det som dobbelt arbejde, at der først skal foretages en beregning af tværsnittet for herefter at foretage en vandspejlsberegning. Ved afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet ved den såkaldte Åmose Å-sag blev det fastslået, at beregninger af tværsnitsarealer ikke opfylder vandløbslovens bestemmelser om beskrivelse af vandløbets vandføringsevne beskrevet ved en skikkelse eller vandføring målt i f.eks. m3/sek. Holbæk kommunes anvendelse af tværsnitsarealer blev dermed underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Det virker således underligt, at man for Fællesregulativet i Egedal Kommune vil anvende en beregningsmetode, som ikke opfylder vandløbslovens bestemmelser, og er underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunerne er vidende om Natur- og miljøklagenævnets afgørelse vedr. tværsnitsareal problematikken i Å-mose Å sagen. Der findes forskellige typer af regulativer. Regulativet i Åmose Å- sagen (som Gefion henviser til) er baseret på et andet skikkelsesprincip kaldet realkote, end de principper der bruges i Værebro oplandet. Regulativerne er derfor ikke direkte sammenlignelige. I langt de fleste tilfælde kan der ved beregning af tværsnitsareal vurderes, om regulativets bestemmelser er overholdt eller ej. Behovet for en vandspejlsberegning er kun aktuel, såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne og klager. En vandspejlsberegning er langt mere ressourcekrævende, end en beregning af tværsnitsareal. Derfor fastholder kommunerne, at der er en væsentlig tidsbesparelse ved først at beregne et tværsnitsareal (trin 2) og kun lave en vandspejlsberegning (trin 3), hvis lodsejer og vandløbsmyndigheden forsat er uenige. 3.11) Oplægning af grøde. Teksten i fællesregulativet er ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning jævnfør vandløbslovens 27 stk. 3 og Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse. Det præciseres i fællesregulativet, at det kun er grøden over kronekanten, som skal bortskaffes. 3.12) Bortskaffelse af grøde. Det anføres, at bredejer skal bortskaffe materialet inden 15. november, hvilket kan være en meget kort frist, da grødeskæringen jævnfør grødeskæringsterminen i Fællesregulativet kan foretages helt frem til den 15. november. Fristen for bortskaffelse af grøde ændres til senest d. 1. december.

7 4 Værebro Ålaug (Der er fremsendt to enslydende høringssvar. Kommunen forholder sig til den ukommenterede) 3.13) Beplantning. Hvis bredejere påbydes at bevare den skyggegivende beplantning, så overtager kommunen også den fulde vedligeholdelse af beplantningen jævnfør bemærkningerne til vandløbsloven. 4.1) Juridiske forhold. Afsnit to i afsnit 4.1 anbefales helt slettet da formuleringen er i strid med vandløbslovens 16, der fastlægger, at regulering af et vandløb udelukkende vedrører ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg Hvis bredejere påbydes at bevare den skyggegivende beplantningen jf. vandløbslovens 34 indgår beplantningen herefter som et led i vandløbsvedligeholdelsen. Udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse af beplantningen afholdes herefter af vandløbsmyndigheden, på lige fod med beplantning som vandløbsmyndigheden selv har etableret for at begrænse grødevækst. Følgende fjernes fra afsnit 4.1: og bredden af strømrenden Ændring af strømrendebredden sker på baggrund af en konkret vurdering, ud fra afvandingsmæssige og miljømæssige vurderinger. En eventuel ændring skal vedtages i tillægs/regulativrevision. Antallet af faste grødeskæringer kan kun ændres ved en regulering jf. højesterets dom 20. januar ) Oprensningsmetoder. Formuleringen: Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker er i strid med vandløbslovens 27, idet overhængende brinker kan medføre at de enkelte regulativers bestemmelser om, at vandføringsevnen ikke må reduceres, kan nødvendiggøre at overhængende brinker må reduceres eller fjernes. Det er korrekt at formuleringen i udkastet ikke var fyldestgørende. Teksten rettes til: Der må ikke graves i fast bund og overhængende brinker uden en konkret vurdering af vandløbsmyndigheden. Dette er indført i regulativets bestemmelser. Forslag til ændring af tekst: Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker, med mindre dette medføre en reduktion af vandføringsevnen eller skikkelsen som fastlag i det enkelte regulativ. 4.3) Grødeskæringsterminer. Grødeskæringsperioden foreslås at være 1. maj 15. oktober. Der gives følgende begrundelse: Se pkt. 3.7

8 - September og oktober er såtid for vinter- og efterafgrøder - Tidlig forekomst af vinter samt våde efterår helt ville kunne forhindre grødeskæringen. - Mere nedbør i sensommeren (30 % mere i august) og mindre nedbør i efterårsmånederne oktober og november 4.4) Tolerance for grødeskæring. Tolerancens negative angivelse bør udgås, da strømrendebredden er et mindstekrav, der ikke bør underskrides. Negative angivelser for tolerancer vil også være i strid med de gældende regulativ-strømrendebredder, der er angivet som intervaller, fordi der kan opstå usikkerhed om hvad strømrendebredden faktisk er fastlagt til. 4.5) Kontrolopmåling. Stikprøveopmåling bør gennemføres med maksimalt 2 års intervaller og kontrolopmåling med maksimalt 4 års intervaller 4.6) Øvrig kontrol tilsyn. Den visuelle bedømmelse sikre ganske enkelt ikke tilstrækkeligt objektivitet og Trin 1 bør sammenskrives med Trin ) Øvrig kontrol Pejling og beregning af tværsnitsareal. Formuleringen: Over en længere sammenhængende strækning er alt for ukonkret og diffus, idet selv en kort strækning med forhøjet bundkote og/eller reduceret tværsnitsareal vil kunne medføre betydelig stuvning. Hvis strømrendebredden skal sikres som et mindstekrav, er man nødsaget til at øge bredden ved grødeskæring, hvilket vil stride mod den regulativmæssigt fastsatte strømrendebredde. Strømrendebredden kan variere med en snæver margin, da det praktisk er umuligt at skære helt nøjagtigt, når der arbejdes med vanddækkede planter. Kommunerne fastholder de 6 og 10 år. I de specifikke regulativer kan der fastsættes kortere intervaller på baggrund af kendskab til problemstrækninger. Se eventuelt pkt. 3.9 Kommunerne fastholder trin 1. Ved uenighed imellem lodsejer og Vandløbsmyndighed fortsættes til trin 2. Kommunerne følger som udgangspunkt Guidelines til opmåling af vandløb. Dvs. at der opmåles tværprofiler for hver ca. 100 meter vandløb i forbindelse med en kontrolopmåling. For vandløb med geometrisk skikkelsesregulativ kan afstanden øges til 125 meter mellem de enkelte tværprofiler på stejle strækninger. 4.8) Formulering: For geometrisk skikkelse: Når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den regulativmæssige bund Forslag til ændring ved tilføjelse af tekst: Vandløbsbundens beliggenhed regnes som gennemsnit af de nedstiksmålinger, som de lavest liggende målinger, der er udført De vandløb hvor den regulativmæssige bund er blevet hævet med 10 cm af Frederiksborg Amt (fremgår af regulativet) vil i forbindelse med revision af de specifikke regulativer blive tilbagereguleret.

9 indenfor bredden svarende til regulativmæssig bundbredde. For de enkelte regulativer, hvor der allerede ved tidligere revision er tilføjet +10 cm til bundkoten, som en bufferzone før oprensning (bl.a. Værebro Å og Damvad Å), skal 10 cm i alle afsnit ændres til 0 cm, idet der ellers vil være tale om de facto hævning af vandløbenes bundkoter med 10 cm. 5 Danske Vandløb. Af Værebro Å s gældende regulativ (afsnit 2.3.2) fremgår: Den teoretiske bundkote er generelt hævet 10 cm i forhold til tidligere bundkote, hvilket svarer til tidligere praksis, hvor oprensning ikke blev iværksat før der var aflejringer på op til 10 cm over den angivne bundkote. Ovennævnte formulering i regulativet sammenholdt med formuleringen i afsnit i fællesregulativforslaget medfører at der forsøges foretaget en regulering af bundkoten med +10 cm. Dette er endvidere tydeliggjort af afsnit (For teoretisk skikkelse): Der laves en vandspejls beregning på et profil, som svarer til regulativ-dimensionerne, hvor bunden er hævet med 10 cm 5.1) Et tidligere udkast til fællesregulativet har været i forhøring frem til 3. oktober I denne forbindelse indgav Danske Vandløb, sammen med Agrovi, i alt 15 bemærkninger, som vi, i given anledning, vedlægger her (se pdf fil Bilag_høringssvar forhøring_danske Vandløb og Agrovi ). Efterfølgende er der blevet udarbejdet en hvidbog, som indgår i høringsmaterialet på Egedal kommunes hjemmeside. Til vores beklagelse indeholder hvidbogen ikke størstedelen af vore bemærkninger; og der, hvor vi er nævnt, er gengivelsen af vore bemærkninger så misledende eller misvisende, at vi føler os fejlciteret Kommunerne beklager, at ikke alle svar blev medtaget fra forhøringen. Alle høringssvar er medtaget og besvaret i denne omgang, inklusiv Danske Vandløbs kommentar fra forhøringen.

10 5.2) Kritisabelt at vandløbenes bundkote hæves med 10 cm i hele å- systemet 5.3) Grødeskæring ingen reduktion af strømrendens bredde. Den i afs fastskrevne tolerance på -10 % (eller -10 cm ved strømrender under 1 meter) på de angivne strømrender er efter vores mening lige med en tilsvarende forringet vandføring, hvilket vi vurderer, vil kræve gennemførelse af et reguleringsprojekt for at være i overensstemmelse med Vandløbsloven 5.4) Foreslår at der hvert år udarbejdes et kort, der indeholder en masterplan, som synliggør, hvornår de enkelte vandløbsstrækninger skal vedligeholdes 5.5) Tilsyn med og vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger præciseres. Forskrifterne i afs. 4.7 kan med fordel præciseres. Vi mener, at brønde skal kontrolleres hvert år. Desuden mener vi, at tømning af brøndenes sandfang bør iværksættes, når sandfanget er fyldt til 10 cm under bundkoten af brøndens afløbsrør 5.6) Efter afs. 6.1 foreslår vi følgende supplement: 6.2 Drænforhold ved åbnede strækninger I tilfældet af, at der åbnes en rørlagt strækning, skal vandløbsprofilen sikre, at de oprindelige dræntilslutninger har en afstand til ny bundkote på min. 20 cm, målt fra drænrørenes bundkote. 5.7) Vi foreslår, at afsnittet slettes (afsnit 2 i 4.1). Bestemmelsen vedrører forhold, der reguleres i de specifikke regulativer. Se pkt. 4.8 Se pkt. 4.4 Kommunerne synes det er en rigtig god ide med en masterplan (grødeskæringsplan), som kan koordinere vedligeholdelsen på hele vandløbsstrækninger. Dette imødekommes delvist. Som udgangspunkt tilses synlige og tilgængelige brønde en gang årligt og kan oprenses efter behov. Tildækkede brønde kan være svære at finde. Dette vil være en uhensigtsmæssig bestemmelse, hvis det eksisterende drænrørs bundkote liggere lavere en 20 cm fra regulativmæssig bund. Jf. pkt og er kravet om minimumsafstand på 20 cm til regulativmæssig bund, ved anlæg af nye drænrør, blevet fjernet, da det blev anset som et påbud. At sætte et lignende krav om minimum 20 cm fra eksisterende drønrør til vandløbsbund, anses derfor at være et uønsket påbud. Bunden må ikke ligge lavere end den regulativmæssige og behandles i øvrigt i forbindelse med en reguleringssag. Se pkt. 4.1

11 5.8) Vi ønsker, at regulativmæssig strømrende ikke skal underskrides, dvs. strømrenden skæres med + 10 cm eller + 10 % (over 1 m) 5.9) Foreslår at slette Uden for strømrenden slås vegetationen ikke fra bestemmelserne i afsnit ) Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for terminer for grødeskæring betydning uklar, afsnittet er overflødig. 5.11) Pejling og beregning. Bestemmelsen her fastskriver en generel tolerance på 10 cm aflejringer. Der skal formuleres undtagelser for de strækninger, hvor de specifikke regulativer ikke accepterer 10 cm aflejringer, før der igangsættes oprensning. 5.12) Forslag til tilføjelse til afsnit 4.3 Ved trin 2 og trin 3 skal det sikres, at alle evt. berørte drænudløb har et minimumsafstand på 20 cm til bundkoten - Uden denne bestemmelse bliver eksisterende drænsystemer truet i deres funktion og levetid. 5.13) Forslag til tilføjelse afsnit 4.3 Undtagen er strækninger i vandløb, hvor de specifikke regulativer ikke accepterer 10 cm aflejringer, før der igangsættes oprensning. - som følger af pkt ) Forslag til tilføjelse afsnit 4.3 I specifikke regulativer, hvor der er en bestemmelse om at oprensning iværksættes, hvis der er aflejringer på bundkoten, indføres der en generel sænkning af bundkoten på 10 cm Se pkt. 4.4 Vegetationen uden for strømrenden er vigtig for flora og fauna og slås derfor som hovedregel ikke. Fastholdes idet der er nogle regulativer der ikke har en grødeskæring periode. Se pkt. 4.7 Se pkt. 5.6 Se pkt. 4.7 Se pkt ) Vandløbsmyndigheden skal sikre, at nedenstående undtagelser Punktet blev fjernet efter forhøringen og er altså ikke en del af det

12 er dækkende (fsva. 0-tolerance-regulativer). aktuelle regulativ. 5.16) Foreslår tilføjelser (i kursiv) til bestemmelser i afsnit Ved tilsyn besigtiges kun synlige og tilgængelige brønde. Tilsyn udføres en gang om året Vandløbsmyndigheden vurderer behovet for vedligeholdelse. Sandfang i brønde skal tømmes, hvis der ved tilsyn konstateres aflejringer, der når højere end 10 cm under den laveste bundkote for tilløb/afløb i brønden. Vedligeholdelse af rørlagte strækninger igangsættes, hvis der ikke er gennemløb, eller rørene ikke er funktionsdygtige Oprenset materiale fra brønde, skal bredejer eller bruger af de tilstødende jorder modtage og bortskaffe i henhold til afsnit Myndigheden laver særaftale med bredejer i de tilfælde, hvor mængden af materiale er usædvanlig stor Se pkt En sådan bestemmelse kræver at alle brønde er anlagt med sandfang. Vandløbsmyndigheden kontrollerer sandfang og sikrer tømning ved behov jf. pkt i fællesregulativet Der er tilføjet et punkt til afsnit 4.7: I tilfælde af usædvanlige store mængder materiale, kan vandløbsmyndigheden indgå særaftale med bredejer. En eventuel særaftale vil fremgå i de specifikke regulativer 5.17) Forslag til ekstra afsnit 6.2 DRÆNFORHOLD VED ÅBNEDE STRÆKNINGER I tilfældet af, at der åbnes en rørlagt strækning, skal vandløbsprofilen sikre, at de oprindelige dræntilslutninger har en afstand til ny bundkote i den åbne strækning på min. 20 cm, målt fra drænrørets bundkote Spørgsmål magen til pkt. 5.6