Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Budgetforslag fællesmøde mellem Magistraten og HMU 2 3 Godkendelse af revisionsberetninger 2016 vedr. selvejende institutioner 3 4 Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet 6 5 Orientering om Bæredygtighedsplan Godkendelse af 2. behandling af indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest 16 7 Godkendelse af takst for grundvandsbeskyttelse for VSK i Eventuelt 24 9 Godkendelse af referat 25 Lukket 10 Godkendelse af magelæg af areal v/tornhøj, Aalborg Øst 11 Godkendelse af ændring af bestyrelsesstruktur for Aalborg Vandkoncern og Aalborg Energikoncern

3 Tid Mandag 18. september 2017, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Thomas Kastrup-Larsen, Niels Thomas Krarup, Mai-Britt Iversen, Mads Duedahl Johansen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Hans Henrik Henriksen, Tina French Nielsen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden kl Side 1 af 125

5 Punkt 2. Budgetforslag fællesmøde mellem Magistraten og HMU Ifølge den vedtagne Plan- og budgetprocedure for skal Magistraten og HMU mødes om budgetforslagets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. kl Side 12 af 125

6 Punkt 3. Godkendelse af revisionsberetninger 2016 vedr. selvejende institutioner Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender følgende revisionsberetninger for regnskabsåret 2016 omhandlende selvejende institutioner, hvori Price Waterhouse Coopers samt BDO Kommunernes Revision ikke har anført bemærkninger, som byrådet skal besvare. kl Side 13 af 325

7 Sagsbeskrivelse Beretningerne omhandler: - Limfjordsbroen - Kunsten - Nordjyllands Historiske Museum - Huset - Det Grønlandske Hus - Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S - Business Region North Denmark. Beretningerne er tidligere udsendt til byrådets medlemmer. kl Side 24 af 325

8 Bilag: Magistraten Revisionsprotokollat Limfjordsbroen. Revisionsprotokollat Kunsten. Revisionsprotokollat Nordjylland Historiske Museum. Revisionsprotokollat Huset. Revisionsprotokollat det Grønlandske Hus. Revisionsberetning CHV. Revisionsberetning BRN. kl Side 35 af 325

9 Punkt 4. Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af integrationen på skoleområdet og herunder, at rapporten viser, at der i Aalborg Kommune er stort fokus på at understøtte integrationen af børn og deres familier gennem den daglige pædagogiske praksis, samt er der i implementeringsarbejdet forsat skal arbejdes for en styrkelse indenfor områderne forældresamarbejde, dansk som andetsprog som en dimension i alle fag samt kompetenceudvikling af medarbejdere både i basisundervisningen samt den almene undervisning i skolens fag, at der arbejdes med tilpasninger af bosætningspolitikken som den bæredygtige og langsigtede løsning i forhold til bedre integration og fordeling af tosprogede elever og deres familier i hele Aalborg Kommune, og at en eventuel model for bedre integration og fordeling gennem ændrede skolevalg baseres på rådgivning og frit skolevalg frem for pålæg og begrænsning af frit skolevalg, da dette vil fungere bedre med princippet i den nuværende praksis om distriktets børn på distriktets skoler. kl Side 16 af 725

10 Sagsbeskrivelse Resume Hermed fremlægges en analyse af tosprogsområdet for skolevæsnet i Aalborg Kommune som følge af byrådets beslutning 9. januar 2017 om at gennemføre et servicetjek af integrationen på skole- og dagtilbudsområdet. Formålet med servicetjekket er at tilvejebringe en status på integrationsindsatsen med særligt fokus på folkeskolerne. I servicetjekket tages udgangspunkt i lovgivningens definition af tosprogede børn. I lovgivningen står der: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016). Baggrund Den 9. januar 2017 havde byrådet en drøftelse, der førte til en beslutning om at gennemføre et servicetjek af integrationen på skole- og dagtilbudsområdet. I beslutningen blev der lagt vægt på, at de lokale daginstitutioner og skoler skal ses som en del af de lokalsamfund, de befinder sig i. Det handler således både om, at en god integrationsindsats begynder ved forældrene, og at emnet vurderes i en helhed i forhold til de øvrige indsatser på området. Skoleudvalget godkendte et kommissorium for arbejdet med undersøgelsen på skoleområdet i mødet den 7. marts Den 21. marts 2017 blev Skoleudvalget orienteret om arbejdet og i mødet den 16. maj 2017 behandlede Skoleudvalget det fremlagte Servicetjek af integrationen på skoleområdet i Aalborg Kommune. Udvalget videresendte undersøgelsen til byrådet med indstilling om godkendelse. I mødet den 19. juni 2017 behandlede byrådet sagen og besluttede at tilbagesende sagen til fornyet behandling i Skoleudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til supplerende oplysninger i sagen, som var blevet fremsendt sent i forløbet. De supplerende oplysninger var dels et notat om modersmålet som ressource i undervisningen af tosprogede elever og dels et notat om mulige indsatser i skolevæsnet for at styrke integrationen af tosprogede elever og deres familier. På baggrund af ovenstående sagsforløb har Skoleforvaltningen besluttet at lave en ny gennemskrivning af undersøgelsen med henblik på at udforme en samlet rapport med indledning, resumé, beskrivelse af igangværende indsatser og forslag til nye indsatser som supplement til det tidligere afrapporterede indhold. En disposition for rapporten blev godkendt af Skoleudvalget i mødet den 15. august Den fremlagte rapport er opdelt i følgende fire dele: Del 1 Baggrund Del 2 Analyse, vurderinger og anbefalinger Del 3 Status på integrationsindsatsen Del 4 Konklusion og anbefalinger. I Del 1 redegøres først for de vurderinger og anbefalinger, der kom ud af analysen på tosprogsområdet fra 2016 og derefter for, hvordan den nuværende praksis på tosprogsområdet er indrettet. Del 2 indledes med selve analysen, som består af to dele: 1. En statistisk analyse af sammenhængen mellem andelen af tosprogede elever på folkeskolerne og elevernes læring, trivsel og uddannelsesmuligheder. 2. Forskningsbaseret viden om hvad der er væsentligt, når målet er at styrke tosprogede elevers læring, trivsel og udvikling og deres integration i det danske samfund. Gennem analysen afdækkes viden om udfordringer på området samt viden om, hvad der kendetegner en praksis på tosprogsområdet, som understøtter tosprogede elevers læring og trivsel bedst muligt. På den baggrund afsluttes del 2 med Skoleforvaltningens vurdering af udfordringer samt anbefalinger til skolernes praksis på tosprogsområdet. kl Side 27 af 725

11 I del 3 foretager Skoleforvaltningen en vurdering af, om Aalborg Kommune med den nuværende praksis på tosprogsområdet lever op til anbefalingerne fra del 2. Derudover beskrives også hvilke indsatser Skoleforvaltningen og skolerne har iværksat for at imødegå de afdækkede udfordringer. Del 3 afsluttes med en gennemgang af modeller for fordeling af tosprogede elever mellem folkeskolerne som Aarhus og Københavns kommuner har gjort sig erfaringer med gennem de seneste 5-10 år. I rapportens del 4 Konklusion og anbefalinger sammenfattes rapportens formål og konklusioner samt Skoleforvaltningens anbefalinger til det videre arbejde på tosprogsområdet. Praksis på tosprogsområdet i skolevæsenet Den nuværende praksis på tosprogsområdet i skolevæsnet er baseret på et princip om, at distriktets børn går på distriktets skole, og således også de tosprogede elever. Denne praksis, der blev vedtaget af byrådet 13. februar 2017, er et opgør med den hidtidige praksis, hvor modtageklasser, basishold og tokulturelle klasser er blevet etableret efter behov på ca. 10 udvalgte skoler. Hidtil er nyankomne tosprogede elever med behov for basisundervisning blevet henvist til et modtagelsestilbud, hvilket for nogen har været et tilbud på en anden skole end den lokale distriktsskole. Først efter endt basisundervisning har de tosprogede elever haft frit skolevalg og har dermed haft mulighed for at vælge et undervisningstilbud på den lokale distriktsskole. Alle folkeskoler i Aalborg Kommune skal i dag være i stand til at etablere og tilbyde basisundervisning i dansk som andetsprog til elever på skolen, som måtte have behov herfor. Tosprogede elever er således fra starten omfattet af reglerne om frit skolevalg på lige vilkår med alle andre elever. For yderligere information om gældende praksis henvises rapporten i bilag 1, side 8. I det følgende redegøres for rapportens konklusioner, jf. bilag 1, side 48. Konklusioner fra rapporten Den statistiske analyse viser, at elevernes gennemsnitlige faglige resultater og uddannelsesparathed er lavere på de skoler, der har de største andele af tosprogede elever. Også de tosprogede elevers gennemsnitlige faglige resultater er lavere på hovedparten af disse skoler. Men der er samtidig nogle enkelte skoler, hvor de tosprogede elever opnår højere karaktergennemsnit end alle elever på skolen. Disse resultater ligner resultaterne fra mange internationale undersøgelser af området, som viser at tosprogede elevers udvikling af andetsproget og deres faglige niveau i skolen generelt set er ringere end etsprogede elevers. Analysen giver ikke belæg for at konkludere, at høje andele af tosprogede elever på en skole er årsagen til, at elevernes faglige resultater og uddannelsesparathed ligger lavere end gennemsnittet for skolerne i Aalborg Kommune. Der må således være andre faktorer, der er medvirkende til, og måske endda mere afgørende, for elevernes faglige resultater og grad af uddannelsesparathed. Noget af forskellen kan forklares med den gennemsnitligt lavere socioøkonomiske status på de skoler, der har høje andele af tosprogede elever. Andre faktorer kan være praksis og kompetencer på skolen, modersmålsundervisning, etnisk herkomst, traumatisering, alder ved ankomst til Danmark mv. Analysen viser desuden, at skoler, der har over 30% tosprogede elever, generelt oplever lavere søgning til skolen blandt de familier, der bor i skoledistriktet, end øvrige skoler oplever. Analysens resultater tyder således på, at opbakningen til skolen blandt borgerne i lokalområdet til en vis grad afhænger af andelen af tosprogede elever på skolen. Når andelen af tosprogede elever når op over 30%, ser den lokale opbakning således ud til at falde. Andre forklaringer på den lavere søgning kan f.eks. være elever, der er henvist til andre skoletilbud (f.eks. special- eller modtageklasse) eller elever, der geografisk set bor tættere på en anden skole end distriktsskolen. Så længe andelen af tosprogede elever er under 30% ser den lokale opbakning til skolen generelt ud til at være god. Med afsæt i en gennemgang af forskning og undersøgelser inden for sprogtilegnelse og modtagelsestilbud sammenfattes følgende forskningsbaserede anbefalinger til praksis på tosprogsområdet i skolevæsnet: kl Side 38 af 725

12 1. Da et veludviklet andetsprog ikke kommer af sig selv, er det vigtigt, at en målrettet sprogpædagogisk indsats igangsættes så hurtigt som muligt. 2. Da nyankomne tosprogede elever kommer med vidt forskellige forudsætninger, udgangspunkter og ressourcer, er det vigtigt, at basisundervisningen er baseret på et princip om undervisningsdifferentiering. 3. Da elevernes udbytte optimeres, når det faglige indhold er udgangspunkt for sprogindlæringen, er det vigtigt, at basisundervisningen har et fagligt eller tematisk afsæt. 4. Da sent ankomne unge tosprogede elever har kort tid til at indhente almeneleverne både sprogligt og fagligt, har de brug for et særligt tilrettelagt modtagelsestilbud. 5. Da det øger nyankomne elevers udbytte af modtagelsestilbuddet, er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem lærere i modtagelsestilbuddet og lærere i almenklassen. 6. Da det er vigtigt, at også tosprogede elever får mulighed for at bidrage med og bygge ovenpå deres hidtidige læring og erfaringer, er det væsentligt, at de professionelle evner at opbygge inkluderende fællesskaber, der bygger på anerkendelse og respekt. 7. Da modersmålet spiller en betydningsfuld rolle i barnets tilegnelse af dansk som andetsprog, er det vigtigt, at forældrene ved, hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling bedst muligt. 8. Da forældrene spiller en afgørende rolle i barnets sprogudvikling, er det er vigtigt at forstå forældrene som en sproglig ressource, der kan understøtte, udfordre og bibringe eleven sproglige nuancer. 9. Da flere års deltagelse i modersmålsbaseret undervisning (2 år og derover) bidrager positivt til elevernes læring både inden for andetsproget og inden for grundskolens øvrige fag er det vigtigt, at modersmålet inddrages som ressource i undervisningen. 10. Da et veludviklet skolefagligt sprog har stor betydning for tosprogede elevers muligheder for at klare sig på lige fod med deres etsprogede jævnaldrende, er det vigtigt, at fokus på tosprogede elevers sproglige udvikling fastholdes gennem hele skoleforløbet. 11. Da der er en risiko for at tosprogede elever stagnerer i deres læring og udvikling efter endt basisundervisning, er det vigtigt, at der også i almentilbuddet fortløbende er fokus på sproglig og faglig udvikling som to sideløbende processer 12. Da kvalitet i undervisningen af tosprogede elever kræver viden om andetsprogstilegnelse mv., er det vigtigt, at lærerne både i basisundervisningen og almentilbuddet har formelle kompetencer på området. Skoleforvaltningens vurderinger på baggrund af analysen På baggrund af ovenstående konklusioner og anbefalinger er det Skoleforvaltningens overordnede vurdering at både skolerne og Læring og Pædagogik arbejder målrettet med at videreføre og forbedre en praksis, der kan leve op til de anbefalinger, analysen har afdækket. Der igangsættes eksempelvis en særlig pædagogisk indsats i form af basisundervisning for nyankomne tosprogede elever i den nuværende praksis, og skolerne har adgang til vejledning i at tilrettelægge basisundervisningen ud fra den tilgængelige viden om, hvordan der skabes effektiv basisundervisning af høj kvalitet. Med den nuværende praksis er der forbedrede muligheder for at skabe en tidlig og tæt sammenhæng mellem basisundervisningen og elevernes almene klasser, da basisundervisningen foregår på alle relevante skoler. Endelig er der et vedholdende fokus på sproglig udvikling som en fortløbende proces gennem den supplerende undervisning i dsa efter afsluttet basisundervisning. Alle tosprogede elever fra EU-lande, EØS-lande, Færøerne eller Grønland får i dag et tilbud om kommunalt betalt modersmålsundervisning forudsat at forældrene ønsker det, og at der er min. 12 elever, der har behov herfor. Hovedparten af de tosprogede elever i Aalborg Kommune har alene mulighed for at få flere års deltagelse i modersmålsbaseret undervisning gennem basisundervisningen og den efterfølgende supplerende undervisning i dsa. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at der er behov for særlig opmærksomhed på at udvikle følgende aspekter af praksis i den igangværende implementeringsproces for at leve op til anbefalingerne: Alle skoler forbedrer deres indsats med at integrere dsa som en dimension i undervisningen med henblik på at tosprogede elevers sproglige såvel som faglige udvikling stimuleres i alle fag. kl Side 49 af 725

13 Udvikle indsatsen for et godt forældresamarbejde på alle skoler herunder medarbejdernes viden og kompetencer inden for forældresamarbejde. Opkvalificere medarbejderne gennem kompetenceudvikling, så der er den nødvendige viden til stede som grundlag for kvalificerede undervisningstilbud i både modtagelsestilbuddene, i supplerende dsa-undervisning og den øvrige almene undervisning. Den nuværende praksis skal virke i mindst to år før det er muligt at lave en første vurdering af kvaliteten i tilbuddet i forhold til den tidligere praksis med modtagerklasser på udvalgte skoler. På baggrund af erfaringerne fra Aarhus og Københavns Kommuner med en fordelingsmodel for udvalgte grupper af tosprogede elever er det Skoleforvaltningens vurdering: At en bedre fordeling af tosprogede elever kan bidrage positivt til de tosprogede elevers faglige resultater, At en fordelingsmodel kan bidrage til en mere jævn fordeling af tosprogede elever mellem skolerne. Det er dog ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang indsatsen vil kunne udjævne de nuværende forskelle i andelen af tosprogede elever på skolerne, At det er muligt at indføre metoder til bedre fordeling af tosprogede elever mellem skolerne på en måde, så både forældre til de pågældende tosprogede elever samt forældrene til øvrige elever accepterer indsatsen og anerkender værdien heraf, At en bedre fordeling af tosprogede elever kan bidrage til, at flere etnisk danske elever og forældre bliver inddraget i indsatsen for bedre integration af tosprogede elever og deres familier i det danske samfund, At en fordelingsmodel vil medføre øgede udgifter til sprogscreening, rådgivning og vejledning af forældre, pædagogiske indsatser (fx integrationsvejledere), skolebefordring og administration, At en fordeling af udvalgte grupper af tosprogede elever mellem skolerne umiddelbart vil være i strid med princippet om Distriktets børn på distriktets skole. Dette princip ligger til grund for den nuværende praksis på tosprogsområdet. Anbefalinger fra rapporten På baggrund af ovenstående konklusioner anbefaler Skoleforvaltningen: At den igangværende implementering af ny praksis på tosprogsområdet fortsættes, At implementeringsarbejdet styrkes indenfor forældresamarbejde, dsa som en dimension i alle fag samt kompetenceudvikling af medarbejdere både i basisundervisningen og i den almene undervisning i skolens fag. At der sikres ro til implementeringsarbejdet de næste to-tre år, At Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i fællesskab iværksætter et flerårigt program, der har til formål at udvikle et fælles fagligt fundament for arbejdet med tosprogede børns sprogudvikling samt at udvikle indsatserne på området i begge forvaltninger på baggrund heraf. Hvis byrådet ønsker at indføre nye indsatser for bedre integration og fordeling af tosprogede elever mellem skolerne, anbefaler Skoleforvaltningen: At der arbejdes med tilpasninger af bosætningspolitikken som den bæredygtige og langsigtede løsning i forhold til bedre integration og fordeling af tosprogede elever og deres familier i hele Aalborg Kommune, At en eventuel model for bedre integration og fordeling gennem ændrede skolevalg baseres på rådgivning og frit skolevalg frem for pålæg og begrænsning af frit skolevalg. Argumentet for den sidste anbefaling er, at rådgivning og frit skolevalg vil fungere bedre med princippet om distriktets børn på distriktets skoler, end pålæg og begrænsning af retten til frit skolevalg. Lovgivningsmæssigt grundlag Folkeskolelovens bestemmelser om tosprogede elever herunder især 5, stk. 7. Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog. Økonomiske konsekvenser Indførelse af en fordelingsmodel, som skitseret, vil medføre årlige udgifter på mellem 5 og 12 mio. kr. afhængigt af, hvordan modellen indrettes. Den dyreste løsning indebærer, at de omfattede elever har krav på gratis befordring til og fra skole. kl Side 510 af af 725

14 Personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: Servicetjek af integrationen på skoleområdet, september kl Side 611 af af 725

15 Bilag: Magistraten Bilag 1 Servicetjek af integrationen på skoleområdet i Aalborg Kommune 2017.pdf kl Side 712 af af 725

16 Punkt 5. Orientering om Bæredygtighedsplan Miljø og Energiudvalget fremsender til byrådets orientering Bæredygtighedsplan Daniel Nyboe Andersen var fraværende. kl Side 13 af af 325

17 Sagsbeskrivelse Bæredygtighedsstrategi , der blev vedtaget i byrådet den 14. november 2016 (punkt 4), angiver de visioner og strategier, som byrådet vil arbejde med for at fremme en natur- og miljømæssig bæredygtig omstilling til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og miljøet. Bæredygtighedsplan (bilag 1) omsætter Bæredygtighedsstrategiens visioner og strategier til mål og handlinger for en bæredygtig omstilling i Aalborg Kommune. Bæredygtighedsplanen placerer ansvaret for implementeringen i forhold til Bæredygtighedsstrategiens 88 strategiske fokusområder mellem kommunens forvaltninger og beskriver, hvordan de strategiske fokusområder implementeres, måles og afrapporteres. De enkelte fagforvaltninger i Aalborg Kommune har via deres fagudvalg vedtaget egne handlingsplaner inden for strategiens fokusområder, som alle er indarbejdet i Bæredygtighedsplan Forvaltningerne har valgt de fokusområder, som forvaltningerne har vurderet relevante at handle på og således også fastlagt eget ambitionsniveau. Som opfølgning på Bæredygtighedsplanen vil der blive udarbejdet en årlig samlet status for planens implementering til byrådets orientering. På baggrund af status har forvaltningerne mulighed for justeringer af handlinger og mål. Første status vil blive udarbejdet for 2017 og blive forelagt byrådet til orientering i foråret 2018 i forbindelse med årsregnskabet. Herefter følger årlige statusopgørelser for 2018 og 2019, inden der skal vedtages en ny Bæredygtighedsstrategi i Dette årshjul for Bæredygtighedsplanen sikrer, at evt. justeringer af forvaltningernes handlingsplaner kobles på den årlige budgetlægning, så forvaltningernes ambitioner, indsats og økonomi for en bæredygtig omstilling tænkes sammen og tilpasses den økonomiske rammer og muligheder. kl Side 214 af af 325

18 Bilag: Magistraten Bæredygtighedsplan kl Side 315 af af 325

19 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest vedtages endeligt, at høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, at byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, og at delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Drastrup-området, ophæves. Jan Nymark Thaysen og Lars Peter Frisk kan ikke anbefale, at indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1432, Aalborg Sydvest godkendes, idet de ønsker, at beregningerne af sårbare nærzone skal ske efter gennemsnitsbetragtninger og ikke efter maksimalbetragtninger, hvilket er i konflikt med proportionalitetsprincippet som beskrevet i Naturstyrelsens vejledning om indsatsplanlægning, dateret 21. april Daniel Nyboe Andersen var fraværende. kl Side 16 af af 625

20 Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte den 8. maj 2017 (punkt 2) forslag til indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest (1. behandling). Planforslaget omfatter indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i område med særlige drikkevandsinteresser nr (OSD 1432), Aalborg Sydvest, herunder 9 almene vandværker, der indvinder fra 14 kildepladser, jf. kortbilag. Vandværkerne i området har tilsammen tilladelse til at indvinde ca. 4,7 mio. m 3 grundvand årligt, hvilket svarer til ca. 30 % af indvindingen fra almene vandværker i Aalborg Kommune. Vandværkerne forsyner bl.a. Aalborg Midtby og Aalborg Sydvest-området med drikkevand. Det generelle formål med indsatsplanlægning er at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. I indsatsplanerne beskrives de aktiviteter, der er vurderet nødvendige for at beskytte grundvandet. Aktiviteterne er fordelt mellem vandværkerne og kommunen og rækker fra gennemførelse af indsatsplanens målsætninger for nitrat og pesticider gennem dyrkningsrestriktioner, anvendelse af planens retningslinjer i den kommunale sagsbehandling og til gennemførelse af informationskampagner i byerne omkring risikoen for forurening af grundvandsressourcen, jf. forslag til indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest. Grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. Staten udpeger bl.a., hvilke områder, der er sårbare over for nitrat samt inden for hvilke områder, der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet (indsatsområder). Aalborg Kommune har suppleret statens kortlægning med beregning af nye indvindingsoplande samt vurdering af nitratsårbarhed i områder, der ikke i forvejen er kortlagt. Aalborg Kommunes fastlæggelse af områder, der skal beskyttes mod forurening, udspringer af princippet om, at stor beskyttelse tæt ved boringerne giver en hurtigere effekt og påvirker færrest mulige lodsejere, frem for en mere moderat indsats over et større område. Planforslaget bygger på Aalborg Kommunes målsætning om at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i planforslaget fastlagt målsætninger for nitrat og miljøfremmede stoffer. Deklarationer og eksisterende skov Siden midten af 1980 erne er der i samarbejde med staten arbejdet med grundvandsbeskyttelse og skovrejsning i Drastrup-området, hvor der er tinglyst dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af grundvandet, jf. bilag 8. Denne grundvandsbeskyttelse har haft indflydelse på det aktuelle beskyttelsesbehov ved Aalborg, Drastrup, Frejlev Vandværk, Kildeplads Syd og Svenstrup Vandværk, Atletikvej. I 2001 er der vedtaget en delindsatsplan for at sikre nærområdet omkring kildepladsen Aalborg Vand, Drastrup. I forbindelse med vedtagelsen af forslag til indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest ophæves delindsatsplanen, mens beskyttelsen videreføres. Beskyttelseszoner Der er i planforslaget fastlagt beskyttelseszoner for de vandværker, hvor der skal gennemføres en langsigtet grundvandsbeskyttelse af grundvandet mod nedsivning af nitrat og miljøfremmede stoffer. Behovet for beskyttelse er ved hvert enkelt vandværk fastlagt ud fra en konkret vurdering af sårbarhed, vandkvalitet samt arealanvendelsen m.m. Ved de fleste vandværker har der vist sig et behov for at beskytte både over for nitrat og miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Her gennemføres grundvandsbeskyttelsen ved tinglysning af dyrkningsrestriktioner, som jf. indsatsplanens målsætninger betyder, at det skal sikres, at den gennemsnitlige udvaskning af nitrat fra rodzonen på matrikelniveau ikke overstiger 25 mg/liter samt ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer. Samlet set udgør beskyttelseszonerne, hvor der skal beskyttes over for nitrat og miljøfremmede stoffer, 271 hektar og berører ca. 27 lodsejere med jord i omdrift. Ved Svenstrup Vandværk, Atletikvej har der vist sig behov for alene at gennemføre beskyttelse over for miljøfremmede stoffer inden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). Det betyder, at der skal kl Side 217 af af 625

21 tinglyses dyrkningsrestriktioner, som, jf. indsatsplanens målsætninger, betyder, at der ikke må anvendes og håndteres miljøfremmede stoffer. BNBO udgør 15 hektar og berører 2 lodsejere med jord i omdrift. Det er vandværkerne, der skal forhandle aftaler om dyrkningsrestriktioner med de berørte lodsejere. Vandværkerne arbejder for at opnå frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner med lodsejerne. Hvis ikke der kan opnås en frivillig aftale, gennemfører Aalborg Kommune påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. På fem kildepladser er vandværkernes indsatser rettet mod byområdet, der ligger i kildepladszonen, jf. bilag 2. Ved disse vandværker skal der ikke gennemføres langsigtet grundvandsbeskyttelse via dyrkningsrestriktioner på landbrugsjord, hvilket er årsagen til, at der ikke er fastlagt en beskyttelseszone for disse vandværker. Vandværkerne er i Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan kategoriseret som tæt by eller spredt by vandværk. Offentlighedsfasen Forslag til indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest har været i offentlig høring fra den 15. maj 2017 til 7. august Forslaget er blevet fremsendt til eksterne myndigheder, Grundvandsrådet samt alle lodsejere med arealer inden for indvindingsoplandet. I høringsperioden blev der afholdt et offentligt møde på Frejlev Skole den 20. juni 2017, hvor borgerne blev orienteret om indsatsplanen og dens betydning. Der er foretaget enkelte tekniske rettelser i indsatsplanen. Der er bl.a. blevet vedtaget en ny vandforsyningslov og to af områdets distributionsværker er lukket. Samtidig er linjeføringen for den planlagte vej ved Frejlev Vandværk ændret således, at vejen ikke længere udgør en risiko for forurening af Frejlev Vandværks boring. Afsnittet samt indsatsen er derfor slettet i det opdaterede udkast til indsatsplanen, jf. bilag 1. Høringssvar I offentlighedsfasen er der indkommet høringssvar fra landbrugsorganisationer (1 stk.), private lodsejere (2 stk.) og offentlige myndigheder (1 stk.). Høringssvarene fra de private lodsejere sætter bl.a. spørgsmålstegn ved behovet for indsatsen med udgangspunkt i deres egen ejendom. Landbrugsorganisationen stiller bl.a. spørgsmål ved kommunens grundlag for at indføre restriktioner over for sprøjtemidler, idet det er deres vurdering, at grundvandet er sikret via statens godkendelsesordning. Samtidig sætter landbrugsorganisationen spørgsmålstegn ved beregningsmetoden for sårbar nærzone. Miljøstyrelsen har bemærkninger til kortet i indsatsplanen. De indkomne høringssvar har ikke medført forslag til ændringer i planen. Det er Aalborg Kommunes opgave at vedtage indsatsplaner, som varetager konkrete behov for beskyttelse som supplement til statens godkendelsesordning for pesticider og generelle tiltag i forhold til nitrat. Indsatsplanerne skal sikre, at vandværkerne også i fremtiden kan indvinde rent grundvand. Det er forvaltningens opfattelse, at indsatserne er i overensstemmelse med en konkret vurdering af behovet for beskyttelse samt lovgivningen på området. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivninger og vejledninger. De indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde i bilag 4. I bilag 3 er alle høringssvarene refereret, og Aalborg Kommunes bemærkninger til samt svar på de enkelte indsigelser fremgår. Grundvandsrådet Grundvandsrådet er i møde den 17. august 2017 blevet orienteret om de væsentligste indkomne høringssvar. Referatet fra grundvandrådsmødet er vedlagt som bilag 5. Pålæg af dyrkningsrestriktioner Byrådet vedtog i møde den 10. oktober 2011 (punkt 3) at udvise vilje til pålæg af dyrkningsrestriktioner inden for de områder, hvor der pr. denne dato forelå en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det fremgik ligeledes af indstillingen, at Miljø- og Energiforvaltningen fremover i indstillinger, til godkendelse af nye indsatsplaner, vil indstille, at byrådet ligeledes udtrykker vilje til pålæg i det aktuelle område. kl Side 318 af af 625

22 I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og/eller pesticider. Pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a svarer til en ekspropriation. Fortjenesten, der er indvundet ved modtagelse af en erstatning i anledning af ekspropriation, er skattefri efter 11, 1. punkt i Ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens 11, 2. punkt, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Det er således ikke et krav, at der er foretaget en formel ekspropriation af den pågældende ejendom. Det følger af meddelelse fra SKAT, at betingelserne for at ekspropriere ejendommen skal være opfyldt på aftaletidspunktet. SKAT oplyser, at der skal foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. Ekspropriationshjemmelen er til stede, når der er vedtaget en indsatsplan for området, mens viljen til ekspropriation kræver en byrådsbeslutning. Miljøvurdering Der er i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer udarbejdet en miljøvurdering af planforslaget. Miljøvurderingen viser, at planforslaget har flere positive indvirkninger på miljøet, og at der samtidig ikke er identificeret væsentlige negative konsekvenser for miljøet, jf. bilag 6. Økonomi Nogle af de kommunale indsatser i planforslaget vil give en øget udgift i kommunen. Aalborg Kommune har vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser vedtagelsen af indsatsplanen vil få for Aalborg Kommune, jf. bilag 7. Der er nogle kommunale indsatser, som vil medføre en øget udgift til sagsbehandling eller anlæg, hvor det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at vurdere udgiften. Af forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Aalborg Sydvest fremgår det, at der skal føres tilsyn med boringer beliggende inden for indvindingsopland og følges op, hvis ikke boringerne lever op til gældende lovkrav. Ved vedtagelsen af Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydvest vil det betyde en øget sagsbehandlingsudgift i Miljø- og Energiforvaltningen på omkring kr. Udgiften fremgår som budgetønske under yderligere ønsker til udvidelser af Drift. Med baggrund af de hidtidige erfaringer vurderes det, at By- og Landskabsforvaltningens udgifter til pålæg af rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvor der ikke kan opnås frivillige aftaler, vil udgøre mellem kr. Udgiften vil afhænge af, hvor mange sager, der ikke kan gennemføres som frivillige aftaler. Udgifter i forbindelse med de tilhørende åstedsforretninger afholdes af Miljø- og Energiforvaltningen, hvor omkostningen anslås til ligge mellem kr. Det videre forløb Når indsatsplanen er vedtaget, vil alle berørte lodsejere og andre berørte parter få et brev med information om vedtagelse samt indholdet af planen. Når en indsatsplan er vedtaget, kan den ikke påklages til højere administrativ myndighed. Digital indsatsplan En PDF-version af indsatsplanen er vedlagt som bilag. I PDF-versionen er det ikke muligt at klikke på links, og det er dermed heller ikke muligt at se alle bilag. Den digitale version af indsatsplanen med alle bilag kan ses via følgende web-adresse - Samlet vurdering I de indkomne høringssvar fra lodsejere, landbrugsorganisation og Miljøstyrelsen er der stillet en række spørgsmål, som er besvaret i bilag 3. Høringssvarene har ikke medført forslag til ændringer i planen. I kl Side 419 af af 625

23 planen fastlægges de aktiviteter, der er vurderet nødvendige for at beskytte grundvandet. Ansvaret for aktiviteterne er fordelt mellem vandværkerne og kommunen og rækker fra gennemførelse af indsatsplanens målsætninger for nitrat og pesticider gennem dyrkningsrestriktioner, anvendelse af planens retningslinjer i den kommunale sagsbehandling og til gennemførelse af informationskampagner i byerne omkring risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Gennemførelsen af indsatsplanen skal være med til at sikre, at der både nu og på lang sigt kan leveres rent drikkevand til borgerne i Aalborg Kommune. På baggrund heraf anbefaler forvaltningen at planen vedtages, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner, og at delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Drastrup-området, ophæves. kl Side 520 af af 625

24 Bilag: Magistraten Bilag 1 - Udkast til indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest Bilag 2 - Oversigtskort til 2. behandling af indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest Bilag 3 - Indkomne høringssvar med Miljø- og Energiforvaltningens forslag til besvarelse (Indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest) Bilag 4 - Indkomne høringssvar i deres fulde længde Bilag 5 - Referat af grundvandsrådsmøde den 17. august 2017 Bilag 6 - Miljøvurdering af indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest Bilag 7 - Økonomiske konsekvenser for Aalborg Kommune Bilag 8 - Deklarationer og skov kl Side 621 af af 625

25 Punkt 7. Godkendelse af takst for grundvandsbeskyttelse for VSK i Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender takst for 2018 for grundvandsbeskyttelse for Vandsamarbejdet på Sejlflodkanten (VSK). Lars Peter Frisk deltog ikke i sagens behandling. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. kl Side 122 af af 225

26 Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune gennemføres en række af vandværkernes indsatser i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse via vandsamarbejder. I Sejlflod-området er de almene vandværker organiseret sammen i VSK, der skal udføre opgaver i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435, Aalborg Sydøst, der blev vedtaget i 2015 og indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1452, Kongerslev, der forventes vedtaget i I Vandforsyningsplan , som byrådet vedtog i mødet den 7. oktober 2013 (punkt 5), er der opstillet følgende miljømål: Miljømål - Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener kommunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder om grundvandsbeskyttelse. MÅL: VSK skal gennemføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med de kommende indsatsplaner - VSK gennemfører grundvandsbeskyttelsen i oplandet til de kildepladser, der drives af VSK eller af et af medlemmerne af VSK. Bidrag, som VSK opkræver til grundvandsbeskyttelse (årlig afgift og/eller kr./m 3 ), skal godkendes af byrådet I overensstemmelse med forslag fra VSK foreslås følgende fastsættelse af taksten for 2018, ekskl. moms: Takst for 2018: 0,25 kr. pr. m 3 Ledningsbidrag (Grundvandsbeskyttelse) pr. forbruger for 2018: 25,00 kr. Med taksten for 2018 forventes et årligt indtægtsbudget på ca kr. til grundvandsbeskyttelse. Dette beløb er steget lidt i forhold til sidste år, idet Øster Enge Vandværk har tilsluttet sig samarbejde om grundvandsbeskyttelse i VSK og derfor også betaler bidrag hertil. VSK har i foråret 2017 søgt om kommunal lånegaranti til at optage lån i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Aalborg Byråd har i møde den 19. juni 2017 (punkt 17) godkendt ansøgningen med det forbehold, at Forsyningssekretariatet giver et forhåndstilsagn om, at indtægtsrammen kan øges i forhold til alle udgifter til grundvandsbeskyttelse. I forbindelse med ansøgning om kommunal lånegaranti har VSK udarbejdet et budget for grundvandsbeskyttelse. Den foreslåede takst for 2018 er i overensstemmelse med det udarbejdede budget. Såfremt VSK får den ønskede tilkendegivelse fra Forsyningssekretariatet, vil der blive stillet forslag om, at taksten for grundvandsbeskyttelse med baggrund i budgettet øges fra kl Side 23 af af 225

27 Punkt 8. Eventuelt kl Side 124 af af 125

28 Punkt 9. Godkendelse af referat kl Side 125 af af 125