Politisk nyhedsbrev. Nr. 1/ 2015

Transkript

1 Politisk nyhedsbrev Nr. 1/ 2015 Dato: 5. februar Høringssvar på faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Danske Fysioterapeuter er glade for, at Sundhedsstyrelsen har valgt at prioritere at lave faglige anbefalinger på området. Dog ser Danske Fysioterapeuter gerne, at de endelige anbefalinger får øget fokus på, hvordan eksempelvis fysioterapeuter kan bidrage til at screene ældre i risiko for uplanlagt vægttab. Læs høringssvaret. Kontaktperson: Anders Lorentzen all@fysio.dk 2. Høring vedr. national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Danske Fysioterapeuter byder den nye retningslinje velkommen, fordi den er brugbar, gennemarbejdet og praksisnær, samt medfører en mere evidensbaseret tilgang. Der er dog områder, hvor Danske Fysioterapeuter gerne ser, at retningslinjen bliver mere foldet ud eksempelvis vedr. bækkenbundstræning. Læs høringen. 3. Høring over ændringer til bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet Danske Fysioterapeuter har afgivet høringssvar sammen med Dansk Kiropraktor Forening, Danske Fodterapeuter, Dansk Tandplejerforening og Tandlægeforeningen. Foreningerne er enige om at fremhæve flere forvaltningsmæssige uklarheder. Læs høringssvaret. 1/2

2 4. Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service m.v. Socialministeren fremlagde forslag til nye bestemmelser i serviceloven på voksenområdet bl.a. ny bestemmelse om vedligeholdende træning. Det endte med, at ministeren trak forslaget tilbage, hvilket foreningen er meget tilfreds med. Læs alligevel vores høringssvar 5. Brev til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg vedr. genoptræningsplaner til psykiatriske patienter Brevet er en opfølgning på ministerens svar på udvalgsspørgsmål nr. 203 vedr. psykiatriske patienters ret til genoptræning som følge af ændring af træningsvejledningen. Selvom ordlyden er ændret i vejledningen, mener ministeren ikke, at det ændrer på psykiatriske patienters ret til genoptræningsplaner. Danske Fysioterapeuter er uenige heri. Læs brevet. 6. Henvendelse til minister for sundhed og forebyggelse, Nick Hækkerup, vedr. svar om genoptræningsplaner til psykiatriske patienter Henvendelsen er en opfølgning på ministerens svar på Danske Fysioterapeuters spørgsmål vedr. psykiatriske patienters ret til genoptræning som følge af ændring af træningsvejledningen, jf. brevet ovenfor. Læs henvendelsen. 7. Udvalgte presseklip 2/2

3 Til: Socialstyrelsen Kontor for ældre og demens Att.: Mads Biering la Cour Høring vedr. faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis til ældre med uplanlagt vægttab, og vil gerne kvittere for de gode, praksisrelaterede anbefalinger. Især er vi glade for det tydelige fokus på helhedsorienterede og koordinerede indsatser, som rummer kombinationen af ernæring og træning. Dato: 13. januar Tlf. direkte: For så vidt angår uddybende faglige bemærkninger, henviser Danske Fysioterapeuter til høringssvaret fra Dansk Selskab for Fysioterapi. Desuden har vi følgende kommentarer til høringsudkastet: Målgruppen for de faglige anbefalinger er fagpersoner, der skal kunne opspore og handle i forhold til borgere med uplanlagt vægttab. Fordi vægttab og funktionstab hyppigt forekommer samtidig, er anbefalingerne højst relevante for fysioterapeuter i den kommunale sundheds- og ældresektor. Dog savner vi en konkretisering af, hvordan ikke-ernæringsfaglige personer kan bidrage til opsporing og screening af borgere, som i tillæg til træning vil have gavn af en ernæringsindsats. Netop fordi anbefalingerne i øvrigt er praksisrelaterede og konkrete, vurderer vi, at en beskrivelse af, hvilke observationer eksempelvis fysioterapeuterne bør gøre, jf. algoritmen i bilag 4, vil kunne bidrage positivt til den systematiske og tidlige opsporing. Mange praktiserende fysioterapeuter behandler ældre med funktionstab i risiko for uplanlagt vægttab, blandt andet under ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Denne gruppe fysioterapeuter vil også have gavn af ovenstående konkrete observationspunkter. Desuden bør det overvejes at tilføje en beskrivelse af god praksis for opsporing målrettet andre sundhedspersoner i praksissektoren i tillæg til beskrivelse målrettet de praktiserende læger. Slutteligt vil vi gerne kommentere på selve ernæringsindsatsen. Der står, at den bør tilrettelægges med kompetencer sammensat på tværs af faglighed samt omfatte vurdering af tygge-synke venlig kost.

4 Det tilslutter vi os naturligvis, eftersom diverse funktioner, som knytter sig til spisning er af afgørende betydning for den samlede ernæring. Af samme årsag kunne vi ønske os, at udgangsstilling for spisning f.eks. siddestilling, nævnes. Det er et af de områder, hvor fysioterapeuter kan bidrage afgørende, og som er en forudsætning for tygge- og synkefunktionen og ikke mindst for forebyggelse af fejlsynkning. Med venlig hilsen Karen Langvad Faglig chef 2/2

5 Til: Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Høring vedr. national kliniske retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose (MS). Vi vil gerne kvittere for et solidt produkt de gode, praksisrelaterede anbefalinger. Retningslinjerne bidrager med relevant og opdateret viden om centrale fysioterapeutiske indsatser over for patienter med MS, herunder motions- og styrketræning. Dato: 15. januar Tlf. direkte: For så vidt angår uddybende faglige bemærkninger, henviser Danske Fysioterapeuter til høringssvaret fra Dansk Selskab for Fysioterapi. Desuden har vi følgende kommentarer til høringsudkastet: I udvælgelsen af de fokuserede spørgsmål, som den nationale kliniske retningslinje beskriver, ærgrer vi os over, at bækkenbundstræning ikke er prioriteret. Vi ved fra den kliniske praksis, at inkontinens er et væsentlig problem for især kvinder med MS, med negative konsekvenser for deres livskvalitet til følge. Bækkenbundstræning og rådgivning om kontinenshjælpemidler kan give patienterne øget kontrol over inkontinensproblemet især i den tidlige fase af MS. Måleredskaber går igen under flere af de fokuserede spørgsmål til brug for udredning, opstilling af mål samt vurdering af effekt af indsatsen. Det fremgår, at der ikke findes en gold standard. Derfor undrer det os, at AMPS-testen alligevel fremhæves. Der er flere barriere forbundet med at pege på AMPStesten. Det er monofagligt redskab, som forudsætter omfattende undervisning og kalibrering af hver enkelt fagperson. Vi er enige i afsnittet Opdatering og videre forskning (bilag 4), hvor der peges på behovet for konsensus og systematik i hvilke måleredskaber, der bruges. Tillige ønsker vi fremhævet forskningsarbejde målrettet validering af flere tværfaglige måleredskaber til personer med MS. Slutteligt vil vi gerne kommentere på afsnittet Implementering (bilag 2). Det er tankevækkende, at ud af de personer med MS, som i 2012 blev

6 udskrevet fra en neurologisk afdeling, fik kun 96 en genoptræningsplan! Som begrundelse står, at det kan skyldes, at patienter med MS har adgang til vederlagsfri fysioterapi. Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at en patients ret til, ved et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, at modtage genoptræning efter udskrivning fra sygehus ikke kan erstattes af rettet til vederlagsfri fysioterapi. Derfor bør antallet af genoptræningsplaner for personer med MS, udskrevet fra en neurologisk afdeling på sygehus, monitoreres nøje for at sikre, at patientens ret til vurdering af funktionstab og efterfølgende genoptræning ikke tilsidesættes. I samme afsnit opfordres kommunerne til at benytte muligheden for dialog med praktiserende fysioterapeuter om konkrete patientforløb med henblik på at sikre optimal og koordinerede indsatser. Danske Fysioterapeuter arbejder målrettet med dokumentation og udvikling af kvaliteten i det fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren. Et af de områder, som gentagne gang har påkaldt sig opmærksomhed, er sammenhæng i forløbet for de komplekse og mest behandlingskrævende patienter, eksempelvis personer med MS i et fremskredent stadie. Danske Fysioterapeuter har udviklet en model for systematisk dialog med formålet, at de involverede parter kommune, læge, fysioterapeut og patient sammen drøfter og finder frem til det tilbud, som sikrer patienten det rette behandlingstilbud. Dialogen tager udgangspunkt i, at udvalgte patienter er mere behandlingskrævende end tilbud i praksissektoren alene giver mulighed for, hvorfor det er relevant i fællesskab at drøfte, hvilket tilbud patienten fremadrettet skal tilbydes. De grundlæggende principper om, at en sundhedsfaglig vurdering ligger til grund for indsatsen samt patientens frie valg, ændres ikke under modellen for systematisk dialog. Vi så derfor gerne, at behovet for systematisk dialog på tværs af de involverede parter var fremhævet yderligere i implementeringsafsnittet. Det, mener vi, vil bidrage til en bedre kvalitet i den samlede behandlingsforløb over for personer med MS samme med de gode anbefalinger, som den nationale kliniske retningslinje kommer med. Med venlig hilsen Karen Langvad Faglig chef 2/2

7 Ministeriet for sundhed og forebyggelse 21. januar 2015 Att.: Jens Bjerg Johansen Vedr.: Høring over ændringer til bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet Ministeriet har den 17. december 2014 sendt udkast til ændringsbekendtgørelse vedrørende ovenstående i høring. Nedenstående høringssvar afgives i den sammenhæng samlet af: - Dansk Kiropraktor Forening - Danske Fysioterapeuter - Danske Fodterapeuter - Dansk Tandplejerforening - Tandlægeforeningen som er enige om, at fremhæve følgende: Bekendtgørelsens 8, stk. 1 henviser til, at afgørelsen offentliggøres dagen efter afgørelsen er sendt til sundhedspersonen. Dette vil i en række tilfælde medføre, at offentliggørelsen sker før sundhedspersonen har fået kundskab om afgørelsen. Dette findes at være et alvorligt brud med partsrettighederne i forvaltningsafgørelser, idet sundhedspersonen ikke får anledning til at indrette sig efter afgørelsens indhold før omverden bliver bekendt med den. I bekendtgørelsens 9, stk. 5 og 6 stipuleres det, at navnet på sundhedspersonen fortsat offentliggøres efter evt. pension og frivillig fraskrivelse. Det står meget uklart for vore foreninger, hvilket beskyttelsesværdigt retssikkerhedshensyn, der søges opfyldt ved denne bestemmelse. Således som det er oplyst for os, er hensynet til patientsikkerhed og gennemsigtighed begrundelsen for offentliggørelse af navnet på sundhedspersonen, idet man ønsker at patienterne vælger behandler på det bedst oplyste grundlag. Når en sundhedsperson er pensioneret eller inaktiv som sundhedsperson af andre årsager, forstår vi ikke, hvorfor det fastholdes, at navnet skal fremgå af afgørelsen. Der findes ikke i disse situationer at være noget patientbeskyttelseshensyn at varetage. Tværtimod findes der at være et pønalt element, som efter vores opfattelse ikke hører hjemme i sundhedslovgivningen og især i denne bekendtgørelses formål. Samlet set findes der således at være flere forvaltningsmæssige uklarheder i forhold til myndigheders iagttagelse af forholdsmæssighed og proportionalitet i forbindelse med, at borgere (sundhedspersoner) pålægges sanktioner, henset til at beskyttelseshensynet i patientsikkerheden skal varetages på den mindst indgribende måde for borgerens retstilling. Ovennævnte foreninger ser derfor frem til at høre fra ministeriet, således at de stillede spørgsmål kan blive besvaret tilfredsstillende. Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

8 Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Holmens Kanal København K. Att.: Tina Hansen, Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service m.v. Danske Fysioterapeuter har med interesse læst forslaget til nye bestemmelser for voksne med funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer, ligesom foreningen deltog i den tekniske gennemgang af lovforslaget mandag den 5. januar i år. Vi har forstået, at der forud for høringsfasen har været inddraget interessenter i arbejdet bl.a. KL og brugerorganisationer. Det er altid en god ide, men det undrer os meget, at hverken Danske Fysioterapeuter eller Ergoterapeutforeningen er blevet kontaktet om arbejdet med træningsbestemmelserne eller bestemmelserne om tildeling af hjælpemidler. Det forekommer endnu mere kritisabelt, at der tilsyneladende ikke har været kontakt mellem Socialministeriet og Sundhedsministeriet om udformningen af nye regler om træningsområdet, ligesom de velkendte udfordringer vedrørende afgrænsningscirkulæret heller ikke er søgt løst. Som det må være Socialministeriet bekendt, er der også bestemmelser i sundhedsloven om træning, ligesom der er en omfangsrig vejledning, der supplerer reglerne i lov og bekendtgørelse. Der er ligeledes relevant sundhedsfaglig viden bl.a. udvikling af kliniske retningslinjer, som bør inddrages i arbejdet. Vi forstår ikke baggrunden for den udeladte koordinering og manglende inddragelse af den sundhedsfaglige viden, og vi beder Socialministeriet redegøre for tankerne bag. Dato: 19. januar 2015 Kontaktperson: Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Tlf. direkte: Vi kan forstå, at lovforslaget har til formål at tydeliggøre formålet med den hjælp, der ydes og at sikre en positiv udvikling for den enkelte borger, ligesom der ønskes en sammenhængende indsats. Vi anerkender naturligvis disse mål, da langt de fleste mennesker ønsker at kunne klare sig selv. Danske Fysioterapeuter har dog vanskeligt ved at se, hvorledes mennesker for hvem disse mål ikke er realistiske skal rummes i lovgivningen. Derfor bliver udviklingsperspektivet hult og uden de kvalitative aspekter om det gode liv, som det kunne have. I den forbindelse finder vi det bemærkelsesværdigt, at borgernes ønsker for eget liv end ikke nævnes. Vi har også forstået, at lovforslaget ønsker at indføre en målgruppetilgang, hvor målgruppen knytter sig til udvalgte ydelser. Vi har forstået, at forslaget ønsker at forenkle lovgivningen og øge den helhedsorienterede tilgang til bor-

9 gerne i visitationen af de enkelte ydelser og endelig at øge kommunernes mulighed for styring. Desværre står det os ikke helt klart, hvad formålet er med indførelse af målgrupper: Er det for at ændre retstilstanden for enkelte borgere? Er det for at lette sagsbehandlingen i kommunerne? Eller sagt på en anden måde: Hvad er det, den gældende lovgivning ikke kan, som dette lovforslag løser? Vi vil derfor gerne opfordre til, at lovens formål bliver tydeligt. Konkret rejser lovforslaget i hvert fald følgende spørgsmål for Danske Fysioterapeuter, idet vi i dette høringssvar vil fokusere på bestemmelserne om træning- og hjælpemidler. Målgruppeinddeling 79 Danske Fysioterapeuter noterer sig, at forebyggelse, tidlig indsats ved funktionstab og rehabilitering har fået en mere fremtrædende placering i lovgivningen. Dette er naturligvis glædeligt, på trods af at der ikke reelt synes at være tale om en ændring af retstilstanden, idet bestemmelserne fortsat har karakter af kan -bestemmelser og ikke skal -bestemmelser for kommunerne. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, nr. 1), at indsatserne skal forebygge forværring. Mange borgere med funktionsnedsættelse f.eks. mennesker med progredierende sygdomme har ikke udsigt til at opleve forbedring eller udvikling. Vi ser derfor gerne, at det af 79 stk. 1 fremgår direkte, at formålet med indsatsen på linje med at styrke egne muligheder m.v. også kan være at undgå forværring, ligesom vi gerne ser pligt til at opstille mål for indsatsen i samarbejde med borgeren. Vi læser 79, stk. 2 således, at indplaceringen i målgruppen afgør, hvilken type hjælp, der er mulig jfr. formuleringen Den indsats, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde, afhænger af, hvilken målgruppe ansøgeren tilhører. Det er efter vores opfattelse særdeles problematisk, at målgruppeplaceringen afgør typen af hjælp. Det må være en vurdering, der ikke af målgruppeafhængig, særligt da der tilsyneladende ikke kan klages over placeringen i en give målgruppe. Vi noterer os, at genoptræning friholdes fra tilbudsviften, men at vedligeholdende træning omfattes. Det er særdeles problematisk: Træning og dermed vurderingen af muligheden for at opnå gevinster ved træning bør være det første en kommune griber til, når en borger opnår funktionsnedsættelse. Jo før der sættes ind jo bedre, for jo kortere og mere effektive forløb kan der tilbydes borgerne, hvilket også omkostningsmæssigt vil være bedst for samfundet. 2/5

10 Det er dybt relevant for udvalgte borgere at få vedligeholdende træning, og her skal målgruppeindplacering og/eller bureaukrati ikke stå i vejen. Og her et det tydeligt, at det er problematisk, hvis muligheden for at påklage målgruppeindplaceringen ikke eksisterer. Risikoen er, at nogle borgere kommer i klemme. Dem, hvis problemer er for komplekse til at blive håndteret i et generelt forebyggende tilbud, men funktionstabet er ikke varigt eller betydeligt. Det kunne fx være borgere med sindslidelser, som efter genoptræning har brug for støtte og hjælp til at vedligeholde indsatsen, men under bestemte omstændighederne og vejledt af bestemte sundhedsfaglige kompetencer. Kapitel 17 udredning, handleplan, tilbudsviften Vi læser forslaget således, at vedligeholdende træning alene kan gives til mennesker i målgruppe 3. Er det korrekt? Vi læser tillige, at ydelser til mennesker i målgruppe 3 er betinget af en forudgående udredning samt en handleplan. Er det korrekt? Vi noterer os også, at der i bemærkningerne står, at udredning og handleplan skal stå mål med indsatsen. Der forekommer ikke desto mindre unødigt bureaukratiserende at betinge det, vi kender i dag som vedligeholdende træning, af udredninger og handleplaner. Vi er en anelse uforstående over for substitutions-tanken bag forslaget om tilbudsviften, og det står os ikke klart, hvorledes det praktisk tænkes, at træningsbestemmelserne skal indgå i substitution, og med hvilke andre bestemmelser? Lidt polemisk sagt: Skal bilbevillingen kunne substitueres af en omgang træning, så borgeren kan gå ned til bussen? Krav om sundhedsfaglig viden Vi er stærkt forundrede over, at der tilsyneladende ikke er krav om at inddrage sundhedsfaglig viden og perspektiver i udredning og handleplaner. Den vægt, der lægges på helhedsorienteret tilgang og målgruppeinddelingen gør det vanskeligt at se, hvordan lovforslaget sikrer, at specifik sundhedsfaglig viden bliver inddraget. Træningsområdet er præget af et vidensboost, der udmønter sig i et voksende antal kliniske retningslinjer, ligesom der fra Sundhedsstyrelsen og i samarbejdet mellem regioner og kommuner udfærdiges stadigt flere forløbsprogrammer, der har til formål at forbedre behandlingen og behandlingsforløbene for borgerne. Som eksempel kan nævnes den kliniske retningslinje om behandlingen af borgere med ALS, Amyotrofisk Lateral Sclerose. Dette er en diagnose, hvor den faglige anbefaling er tre ugentlige træningssessioner i sygdommens fase 1 og 2. Hvordan sikres det, at der ved afgørelser i tilbudsviften tages ud- 3/5

11 gangspunkt i den faglige anbefaling, såfremt det ikke fremgår, at der er pligt til at inddrage sundhedsfaglig viden? Som et andet eksempel kan vi nævne bestemmelsen i om palliation, hvor der i forslaget tilsyneladende ikke er sket nogen form for inddragelse af den seneste vejledning fra Sundhedsstyrelsen om palliation. Heraf fremgår, at kommunerne har opgaver relateret til den basale palliative indsats, som rækker væsentlig ud over plejevederlag og støtte til sygeplejeartikler. Et palliative behov hos borgerne omfatter fysiske symptomer, psykiske og sociale problemer samt eksistentielle/åndelige spørgsmål. Derfor stiller vi os undrende overfor, hvorfor man ikke i revisionen har fundet anledning til at folde bestemmelserne om palliation ud, så det er i overensstemmelse med de sundhedsfaglige anbefalinger? Samtidig ved vi, at netop bevillingspraksis `på varierer i høj grad fra kommune til kommune, hvorfor det er beklageligt sundhedsfagligt såvel som retssikkerhedsmæssigt at de palliative ydelser er så mangelfuldt beskrevet. Såfremt Socialministeriet havde inddraget Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen, kunne denne situation være undgået. Eksemplet understreger, at der er et absolut behov for at inddrage sundhedsfaglige perspektiver i de konkrete sager og i udfærdigelsen af lovgivningen. Hjælpemidler Danske Fysioterapeuter finder det overordnet positivt, at der i 100 hjemles mulighed for at yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode. Vi er dog ikke enige i, at det skal være en kan bestemmelse for kommunerne: Muligheden for lån af midlertidige hjælpemidler må for alle borgere være uafhængig af, hvor man bor. Samtidig er afgrænsningen i forhold til afgrænsningscirkulæret vedr. behandlingsredskaber, hvor udgiften og ansvaret ligger i regionerne, uklar. Hjælpemiddelområdet er ikke længere et obligatorisk aftaleområde mellem sygehus og kommune i sundhedsaftalerne, hvilket gør det vigtigt med en endnu mere præcis formulering af, hvad loven rummer i forhold til midlertidige hjælpemidler. Forenklet sagsgang Af 96 stk. 2 fremgår, at visse mindre hjælpemidler kan være et bestemt produkt eller en fast ydelse, og i bemærkningerne til 96 er nævnt forskellige hjælpemidler, der vil kunne standardiseres. Det er imidlertid vanskeligt at se, at man kan vælge ét hjælpemiddel, som vil kunne afhjælpe funktionsnedsættelsen for samtlige borgere med behov for dette hjælpemiddel. Bestemmelsen rejser mange problemstillinger: Hvordan skal alle borgere have mulighed for at selv at finde rundt i det store hjælpemiddeludbud? Og hvordan sikres borgeren relevant rådgivning, vejledning og instruktion, så pågældende kan købe et hjælpemiddel, der kompenserer i tilstrækkelig grad? Forestiller 4/5

12 man sig, at kommunens terapeuter udarbejder kravsspecifikation til borgeren, som vælger produkt og efterfølgende kontakter terapeuten for at få godkendt valget inden køb? Og hvad med de borgere, som ikke selv kan gå ud og handle. Det er vanskeligt at se, hvordan denne bestemmelse kan blive en fordel for borgeren, der risikerer at få bevilliget et hjælpemiddel, der ikke afhjælper vedkommendes funktionsnedsættelse, men den kan også blive til ulempe for kommunerne, som mister fordelen af genbrugseffekt på de pågældende hjælpemidler og kan få problemer i forbindelse med reparationer af hjælpemidler, som de ikke har kendskab til. Samtidig kan bevilling af et uegnet hjælpemiddel betyde, at man går glip af evt. rehabiliteringspotentiale eller forebyggelse af forværring af sygdom mm En del af vore spørgsmål kan sandsynligvis besvares, såfremt lovforslaget ledsages af grundige eksempler på konsekvenserne af forslaget. Desværre blev det ved den tekniske gennemgang oplyst, at eksempler først vil fremkomme, når der skal skrives vejledning på den anden side af lovens vedtagelse. Danske Fysioterapeuter finder, at denne fremgangsmåde er særdeles betænkelig: Det må være muligt at eksemplificere konsekvenserne af lovforslaget, inden det skal vedtages. Grundlæggende set må vi opfordre til, at bestemmelserne om træning- og hjælpemidler udskydes af lovforslaget, således at Sundhedsministeriet og faglige miljøer kan inddrages i arbejdet. Vi står naturligvis til rådighed for yderligere. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand 5/5

13 Folketinget, Christiansborg. Att.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 1240 København K. Uklarhed om ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter på genoptræningsområdet Kære udvalgsmedlemmer Jeg fremsender hermed kopi af et brev, som Danske Fysioterapeuters har sendt til minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup. Brevet er en opfølgning på besvarelsen af udvalgsspørgsmål nr. 203 vedr. psykisk syges ret til genoptræning som følge af ændringen af træningsvejledningen. Dato: 14. januar Tlf. direkte: Af ministerens svar fremgår det, at den nye træningsvejledning ikke ændrer noget for så vidt angår psykisk syges ret til genoptræning. Men da ordlyden er en helt anden end den tidligere, mener vi, at der er tale om en meget fornuftig ændring af retstilstanden. Vi har derfor bedt ministeren forklare, hvordan konklusionen kan være, at der ikke er sket en ændring for psykisk syge, når ordlyden af vejledningen helt klart viser, at der er sket en ændring i form af ligestilling mellem psykisk syge og somatisk syge. Hvis ministeren fastholder, at den nye vejledning ikke betyder en ligestilling mellem psykisk syge og somatiske syge, så betyder det, at psykisk syge fremover fortsat kun kan modtage genoptræning i de tilfælde, hvor de har en somatisk funktionsnedsættelse og altså ikke en funktionsnedsættelse, der er relateret til den psykiske sygdom. Det vil ikke være i overensstemmelse med det politiske ønske om at ligestille behandlingen af psykisk sygdom med behandlingen af somatiske sygdomme. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand

14 Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup Holbergsgade København K Genoptræningsplaner til psykiatriske patienter Kære Nick Hækkerup. Jeg skriver til dig som opfølgning på dit svar på min henvendelse vedrørende genoptræningsplaner til psykisk syge. Af dit svar fremgår, at den nye træningsvejledning ikke ændrer noget, for så vidt angår psykiatriske patienters ret genoptræning. Du skriver at: Dato: 9. januar jpc@fysio.dk Tlf. direkte: Som hidtil skal alle, der efter udskrivning har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, have tilbudt en genoptræningsplan jf. 84 i sundhedsloven. Det gælder såvel somatiske patienter som psykiatriske patienter med et genoptræningsbehov. Jeg vil meget gerne have uddybet, hvorledes du når frem til denne konklusion, da der efter Danske Fysioterapeuters opfattelse er væsentlig forskel på formuleringen i henholdsvis den gamle og den nye vejledning. Vi mener, at denne forskel betyder, at psykiatriske patienter fremover ligestilles med somatiske patienter, således at de hvor der er et lægefagligt begrundet behov kan modtage genoptræning målrettet funktionsnedsættelser, der relaterer sig til den psykiatriske sygdom, ikke kun ved et somatisk genoptræningsbehov. -0-

15 Nedenfor er formulering i den gamle hhv. den ny vejledning sammenholdt. Formulering fra Vejledning om træning i kommuner og regioner, 2009 Afsnit 3.1 Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssig, kognitivt, emotionelt og socialt.... Gentræningsindsatsen kan omfatte såvel somatiske patienter som psykiatriske patienter med et somatisk genoptræningsbehov." Formulering fra Vejledning i genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, 2014 Afsnit 2.1 hhv. 3.2 Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssig, kognitivt, emotionelt og socialt.... "Sundhedslovens bestemmelser om genoptræning efter udskrivning fra sygehus omfatter alle patienter uanset set diagnose og alder, der på udskrivningstidspunktet har et lægefaglig begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle sygehusindlæggelse. Dette gælder altså også for patienter, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling." Af den tidligere vejledning fremgik det eksplicit, at psykiatriske patienter alene var berettiget til genoptræning i de tilfælde, hvor det forelå et somatisk genoptræningsbehov - altså som følge af sygdomme tilhørerende kroppen i modsætning til psykiatriske sygdomme. Af den nye vejledning fremgår det modsat, at retten til genoptræning omfatter alle patienter - også patienter der udskrives fra en psykiatrisk afdeling - uanset set diagnose og alder, der på udskrivningstidspunktet har et lægefaglig begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle sygehusindlæggelse. Kan du på baggrund af ovenstående bekræfte, at psykiatriske patienter ved et lægefagligt begrundet behov efter den nye vejledning også har ret til genoptræning målrettet funktionsnedsættelser, der relaterer sig til den psykiske sygdom? 2/3

16 Hvis dette efter din opfattelse ikke er tilfældet, vil jeg gerne have uddybet, hvorledes du i så fald når frem til den konklusion ud fra formuleringerne i den nye vejledning. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Formand Danske Fysioterapeuter 3/3

17 Ventetiden på genoptræning er faldet i flere kommuner Jyllands-Posten Sektion 1 Side 9 (Indland) 23. januar ord Id: e4c95e60 RONJA MELANDER Der er stadig plads til forbedring, selvom ventetiden på genoptræning er faldet. Halvdelen af de danske kommuner kan nu tilbyde genoptræning inden for en uge. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ældre Sagen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer blandt 88 af landets kommuner. Det er fremgang i forhold til sidste år, hvor kun hver tredje kommune kunne levere så kort ventetid. Men der er stadig regionale forskelle. For mens 71 pct. af kommunerne i Region Sjælland tilbyder en uges ventetid eller mindre, lever kun 23 pct. af kommunerne i Region Hovedstaden op til dette. Derfor er der stadig plads til forbedring, mener formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.»Vi synes ikke, at bopælen skal afgøre, hvor længe man som patient skal vente på den nødvendige genoptræning. Uanset hvor man bor, bør man ikke vente mere end en uge,«siger Thorkild Olesen. Også Danske Fysioterapeuter mener, at de resterende kommuner skal stramme op. Man mister nemlig op mod 20 pct. af sin muskelkraft, hvis man ikke bevæger sig i en uge.»der er sundhedsfagligt ingen tvivl om, at det er bedst for patienterne at begynde på genoptræningen hurtigst muligt. Derfor er det afgørende, at alle kommuner får styr på ventetiden. Når halvdelen af kommunerne kan finde ud af det, så viser det jo tydeligt, at det ikke er en umulig opgave for resten,«siger formanden, Tina Lambrecht. Ingen af kommunerne har oplyst, at deres ventetid er længere end tre uger. --

18 Kortere ventetid på genoptræning Jydske Vestkysten Sektion 3 (Sonderborg) Side januar ord Id: e4c515ac Brian Errebo-Jensen, formand for Danske Fysioterapeuter i Region Syddanmark, Vestkraftgade 1, Esbjerg skriver bl.a. EN FORSKEL Det har afgørende betydning for de borgere, der har brug for genoptræning, hvor længe de må vente. Derfor blev jeg rigtig glad, da Sønderborg Kommune meldte ud, at ventetiden fremover kun må være op til fem hverdage og ikke som hidtil op til ti. Det kan måske lyde som en relativt lille forskel, men det er det ikke. Muskelstyrken falder med op til fire procent om dagen, hvis man er fysisk inaktiv, og konditionen falder op mod 20 procent i løbet af de første tre uger: Jo længere ventetid, jo længere og sværere bliver genoptræningen. Det gælder især for ældre borgere, der har sværere ved at genvinde den muskelmasse, de mister ved at vente. Ventetid er skidt for den enkelte borger, der får et hårdere forløb og større risiko for ikke at genvinde så meget af sin førlighed, som det havde været muligt med en hurtigere indsats. Det er også skidt for kommunekassen, når ventetiden bliver for lang. Længere genoptræningsforløb betyder større udgifter til hjemmehjælp og en større risiko for at borgere ender på passiv forsørgelse. Rent sundhedsfagligt er der ingen tvivl om, at ventetiden er afgørende og ikke bør overstige en uge undtagen i helt særlige tilfælde. Alligevel oplever vi desværre, at mange kommuner har en væsentligt længere ventetid til genoptræning. Jeg håber, de kommuner, der ikke har gjort som Sønderborg, alvorligt vil overveje om de ikke skylder deres borgere at tage samme skridt. --

19 Kvaliteten er afgørende Midtjyllands Avis Sektion 1 Side januar ord Id: e4c8d1c6 SANNE JENSEN Regionsformand for Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland DEBAT Favrskov Kommune har i Midtjyllands Avis givet udtryk for, at de ønsker udgifterne til vederlagsfri fysioterapi bragt ned på landsgennemsnittet. Hos Danske Fysioterapeuter er vi helt enige i, at det er vigtigt med fokus på økonomien, men det helt afgørende er, at borgeren får den sundhedsfaglige behandling, de har brug for. Vederlagsfri gives til borgere med bestemte diagnoser og funktionsnedsættelser som for eksempel leddegigt, sclerose, halvsidig lammelse efter for eksempel en blodprop i hjernen. Ordningen giver dem ret til at modtage fysioterapi, der skal vedligeholde deres funktionsniveau. Disse borgere får en henvisning fra deres praktiserende læge og modtager den fysioterapi, som fysioterapeutens sundhedsfaglige vurdering finder den rette. Det kan være holdtræning eller individuel behandling. Det vigtigste er, at det passer til borgerens funktionsniveau og det mål, der er lagt for behandlingen. Det kan være fristende at ønske sig holdtræning til alle vederlagsfri patienter og derved spare på udgiften til fysioterapi, men ikke alle kan indgå på hold. Derfor er det vigtigt at holde sig til, hvad der giver størst udbytte for patienten. Målet må være størst mulig selvhjulpenhed og derved livskvalitet i hverdagen. Både for borgerens skyld, men også for kommunen. For jo mere selvhjulpen borgeren kan blive, jo mindre hjemmehjælp har de brug for i længden.