Børnehuset Troldehøj. Virksomhedsplan 2010 og Børneforvaltningen. Egelundsvej Albertslund. albertslund@albertslund.

Transkript

1 Virksomhedsplan 2010 og 2011 Børneforvaltningen. Børnehuset Troldehøj Egelundsvej Albertslund. albertslund@albertslund.dk T F

2 SIDE 2

3 Indhold Indledning... Hvem er vi?... Hvorfor er vi her?... Indsatsområder... 1.Indsatsområder i Børnehuset Troldehøj 2.Børnefællesskaber og inkluderende praksis... 3.Observationer og Praksisfortællinger... 4.Perasonaleudvikling "Den svære Samtale"... Opfølgning Opfølgning på 2008 og Opfølgning på læreplanerne... 3.Strukturændringen... 4.Dokumentation og Evaluering... 5.Fokus på relationer... 6.Anerkendende Kommunikation.... SIDE 3

4 [klik og skriv billedtekst eller klik og slet] [klik og skriv billedtekst eller klik og slet] [klik og skriv billedtekst eller klik og slet]

5 Direktør Jette Runchel Børne og undervisningsforvaltningen Daginstitutionschef Ulla Schmidt Nielsen Områdeleder Susanne Pough Hansen Børnehuset Troldehøj Helle Rømer SIDE 5

6 Formål og visioner/målsætninger. Det pædagogiske arbejde i Troldehøj. Troldehøjs personale arbejder med udgangspunkt i et fælles værdigrundlag. Værdierne er skabt ud fra et anerkendende menneskesyn, da vi mener anerkendelse er grundlaget for barnets udvikling. Barnet skal ses, som det menneske det er og på den måde opbygge sit selvværd. Højt selvværd er ikke en færdighed, men et resultat af accepten fra barnets primære omsorgspersoner. Vi ønsker at skabe et trygt og stimulerende miljø, hvor institutionens mål følges op af planlægning og fantasi, så vi kan leve op til vores motto: Det må gerne være sjovt at gå i Troldehøj. Vi lægger vægt på kommunikation og relationer, da vi mener det er her den største del af barnets læring foregår. Barnet lærer gennem legen via egne oplevelser og undersøgelser. De voksnes rolle og opgave er at understøtte, inspirere og udfordre denne proces. Personalet må gennem dialog, handling og som rollemodel udfordre barnet til undren og refleksion af egne oplevelser, følelser og forståelse. Vi er meget ude, både på vores legeplads og på ture i små eller større grupper i naturen omkring os. Her kan børnene udvikle sig motorisk og børnene kan gennem leg, afprøve sine erfaringer og øve sine sociale kompetencer. Institutionens mål for det pædagogiske arbejde er skabt med udgangspunkt i læreplanens seks områder, hvilket er beskrevet i vores selvstændige folder Troldehøjs Værdigrundlag og Mål for læreplaner. Gennem året har vi fælles traditioner. For børn kan tilbagevendende oplevelser skabe tryghed, og fællesskabet på tværs af huset kan styrke relationerne børnene imellem, de voksne imellem og mellem barn og voksen. De små børn lærer ved, at være sammen med de store. Alle børn lærer på forskellige måder, så vores udgangspunkt er, at skabe en praksis, der så vidt det er muligt, tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Vi lægger vægt på et åbent forældresamarbejde, for derigennem at skabe rammer, hvor de voksne der er omkring barnet får størst mulig kendskab til barnet og på den måde støtter barnet i dets udvikling. Ligeledes lægger vi vægt på kommunikationen i personalegruppen, da et trygt institutionsmiljø også hænger sammen med voksne, der trives og udvikler sig sammen. For vi skal huske at vi er børnenes rollemodeller. SIDE 6

7 I Indsatsområder i Børnehuset Troldehøj. I forlængelse af vores indsatsområde fra 2009/2008 der var Relationer voksen/barn og barn/barn vil vi fortsat have barn/barn som indsatsområde, men vil 2010/2011 benævne indsatsområdet som Børnefællesskaber (læs opfølgning på 2008/2009). Børnefællesskaber for at gøre indsatsområdet bredere så den inkluderende praksis bliver indeholdt, og for at bruge det sprog der tales når børnenes relationer omtales blandt fagfolk. Som lærings- og praksisdokument vil vi arbejde med observationer og praksisfortællinger. Ved evalueringer vil vi arbejde med børneinterview og praksisfortællinger. 1. Børnefællesskaber og inkluderende praksis. 2. Observationer og praksisfortællinger. 3. Den svære forældresamtale. Derudover er vi klar over vores fælles indsatsområder i Område Vest: (beskrives i fællesdelen) 4. Implementering i medarbejdergruppen af Udviklingsstrategien for 0-6 års området. 5. Ledelse og Trivsel 6. MED Medarbejderindflydelse. BUF har et indsatsområde der hedder Sundhed. Vi er vidende om, at det i høj grad er relevant, men vil i denne periode forholde os afventende, med en bevidsthed om, at vi i Troldehøj får en sund kost, har en udarbejdet sukkerpolitik og en hverdag hvor krop og bevægelse har en stor plads i vores udeliv. Miljøarbejdet kan følges i vores Miljøhåndbog og er indeholdt i vores årshjul. SIDE 7

8 1. Børnefællesskaber og inkluderende praksis. Børn lever, lærer og udvikler sig i forskellige former for sociale fællesskaber. Institutionen er et stort fællesskab, hvor barnet er blandt jævnaldrende. I dette fællesskab er der mange andre fællesskaber f. eks omkring leg, spisegrupper, aktiviteter osv. og nogle fællesskaber vælger barnet og andre er det pædagogen der vælger ud fra forskellige overvejelser. Disse overvejelser har stor betydning for barnets læring. Det er i fællesskabet læring sker. Børnene er ressourcer for hinandens læring og udvikling. Det er i fællesskabet børnene lærer de sociale spille regler. I institutionen har pædagogerne ansvar for at fællesskaberne fungerer, så børnene føler de hører til, føler sig respekteret og føler sig som en værdifuld del af gruppen. Vi skal være opmærksomme på de børn der har vanskeligheder eller slet ikke er med i fællesskabet. Pædagogen har ansvaret for at arbejde med rummelighed i fællesskabet. En rummelighed der er inkluderende for børn med sociale vanskeligheder. I institutionen knytter børnene indbyrdes venskaber, som de voksne skal understøtte. Vi skal lære børnene social ansvarlighed, og dette ansvar skal deles med forældrene. Forældrene er med til at styrke fællesskaberne i institutionen, gennem deres indstilling til andre børn og til eventuelle problemer. De kan udenfor institutionens åbningstid støtte de sociale fællesskaber, dels via snakken i hjemmene og ved at bakke op om legeaftaler. Vi er opmærksomme på at vores fællesskaber er blandt børn mellem 0 og 6 år, og hvordan vi observerer og hvad vi sætter ind omkring, har naturligvis meget forskellige udgangspunkter om barnet er mellem 0-2, 2-4 eller 4-6år.. Mål: Vi skal gennem observationer af legeforløb, sætte fokus på børnenes rolle i gruppen. Vi skal observere de fællesskaber vi opfatter som sunde. Hvilken rolle har de hver især? Hvem er med og hvem er ikke med? Hvordan inviterer de andre? Vi skal observere de børn der ikke er med i et fællesskab. Hvordan kontakter de andre børn? Dokumentation: Praksisfortællinger på personalemøder Mål: Med udgangspunkt i vores observationer, skal vi planlægge aktiviteter der understøtter sunde fællesskaber. Mål: Vi skal være på sidelinjen af lege så vi kan guide, og hjælpe med at børnene ser hinandens ressourcer Dokumentation: Aktivitetsplaner, hvor gruppedannelser sker med en bevidsthed om fællesskabet og den inkluderende praksis. Dokumentation: Praksisfortællinger Mål: I 4-6 års gruppen skal børnene hjælpe de nye børn med at blive inddraget i et fællesskab. Dokumentation: Venskabsordning. To børn får ansvar for et nyt barn. Inviterer til leg de første dage. Hjælpe i dagligdagssituationer. Evt. være med til at vise rundt. SIDE 8

9 Mål: I 0-4 års grupperne retter vi børnenes opmærksomhed på følelser I 4-6 års gruppen skal give børnene færdigheder, så de lære empati og impulskontrol og problemløsning. Dokumentation: Hvordan ser vi ud når vi er glad, ked, vred osv.? Vi arbejder med Trin for Trin i 4-6 års gruppen. Mål: Vi skal inddrage forældregruppen i at understøtte venskaber. Dokumentation: Bringes op i forældresamtaler. Samt indfører et afsnit i forældrefolderen. Evaluering: Vi ønsker at interview børnene efteråret 2010 og igen i efteråret Spørgsmålene vil rette sig mod læring i fællesskabet og mod venskaber. 2. Observationer og praksisfortællinger. Vi vil benytte observationer og praksisfortællinger, som læringsdokument i vores indsatsområde Børnefællesskaber og inkluderende praksis. For at kunne handle ud fra den praksis vi er i. Er det vi ser forskelligt afhængig af vores egne relationer til det enkelte barn? Mål: Vi prioriterer bestemte perioder, hvor vi observerer børnenes fællesskaber. Dokumentation: Perioderne er indført i vores Årshjul. Mål: Der udarbejdes praksisfortællinger ud fra observationerne. Dokumentation: Praksisfortællinger er fast punkt på personalemøder samt stuemøder i observationsperioderne. Mål: Analysen i praksisfortællingerne skal retter sig mod at finde barnets ressourcer. Dokumentation:. Kompetanceanalyser. SIDE 9

10 Personaleudvikling 3. Den svære forældresamtale Barnets udvikling bygger på et sundt samarbejde mellem forældre og institution. Det kan være svært at høre om eventuelle vanskeligheder hos sit barn, og det kan også være vanskeligt at fortælle om disse vanskeligheder. Vi er klar over, at det er pædagogen som fagperson, der er ansvarlig for samtalens indhold og udvikling. Derfor ønsker vi fortsat at udvikle vores kompetencer på dette område. Vi ønsker at afholde en pædagogisk dag i foråret samt et aftenmøde efteråret 2010 og forår 2011, med konsulent Jette Knudsen. Derudover søger vi faglig supervision i enkelsager af kommunens konsultative team. Mål: At pædagogen kan føle sig faglig kompetent i at holde en forældresamtale med en gensidig respekt for hinanden og barnets udvikling. Dokumentation: Samtaler der sætter positive spor i barnets udvikling. Mål: At få dialog om gensidige forventninger mellem forældre og pædagoger. Dokumentation: Debat i bestyrelsen. Samt indføre et afsnit i forældrefolderen. SIDE 10

11 Opfølgning 2008 og 2009 Børnehuset Troldehøj er i 2009 blevet renoveret pga. en svampeskade. I den forbindelse blev vi genhuset i en periode fra januar til maj i Birkelunden. De store børn var rimelig upåvirket af situationen, men de små skulle have ekstra omsorg og personlig opmærksomhed. Denne periode vendte lidt rundt på planer og ikke alle blev gennemført som planlagt. For at sikre at vi arbejder med udgangspunkt i Læreplanens seks kompetenceområder vælger jeg igen i år at skrive en lille opsummering på hvordan vi har arbejdet inden for læreplanen i den forløbne periode. De personlige kompetencer og De Sociale kompetencer: Det er vores stadige opmærksomhed, hvordan vi i vores planlægning synliggøre den enkelte aldersgruppes behov. Da vi har arbejdet med fokus på disse kompetencer, bliver det uddybet nedenfor. De Sproglige kompetencer Stimulering af barnets sproglige kompetencer er efterhånden en integreret del af pædagogens relationer med børnene i dagligdagen, omkring frokost, når børnene bliver puslet, i garderoben på ture og i andre planlagte aktiviteter. Stuerne arbejder på hver sin måde med historiefortællinger og højtlæsning. Vi synger og har fælles morgensang en gang ugentligt. Konflikterne løses ved hjælp af sprog: 4-6 års gruppen bruger materialet Trin for Trin, hvor børnenes sproglige/sociale kompetencer udvikles. De små hjælpes sprogligt til at sige til og fra i legen. (i tråd med at sproget udvikles) Vi arbejder nu med TRAS, et materiale der følger barnet når de skifter stue, og i vores forældresamtaler. Udarbejdelserne af TRAS bruger meget af vores tid, da der endnu ikke er udarbejdet rutiner omkring arbejdet. Krop og bevægelse Børnene er hver dag på legepladsen i minimum en time. Afhængig af alder og årstid. De store er som regel minimum to timer. Vi er på ture væk fra huset minimum en gang ugentligt, hvor vi går, cykler, løber. Mange af vores ture forgår i naturen. Vi er i Toftekærhallen en gang ugentligt, hvor krop og bevægelse bliver kombineret med udviklingen af de sociale kompetencer gennem forskellige regellege. I institutionen står tegnerekvisitter, perler o.lign fremme, så børnene kan udfordres finmotorisk når de har lyst. Vi er opmærksomme på at de på en naturlig måde udfordres finmotorisk i dagligdagen. F.eks. selv smøre sin mad og de små øver sig i at spise selv, hælder mælk i sit glas. Tager sit tøj på. Udfordringer i takt med alder. De kulturelle udtryksformer I 2008 blev kunstforløbet gennemført som planlagt, hvor børnene arbejdede i grupper på tværs af institutionen og hvor forløbet blev afsluttet med en fernisering, hvor forældrene var inviteret. I 2009 faldt det midt i flytteperiode og vi besluttede at ændre disse planer en anelse. Der blev arbejdet i ca. en måned med billedfremstilling og disse ting kunne ses på institutionens vægge, og der var ingen fernisering. Projektet blev hovedsagligt koncentreret om de største børn. Alle børn var i teateret efteråret 2008 og Vi har fejret årets traditioner. Naturen og naturfænomener. Aktiviteter i naturen er en stor del af Troldehøjs hverdag, da disse aktiviteter styrker flere af læreplanens områder. Vi har fulgt årstidens skift ved tre årlige besøg på Tinghusbakkegård, og Tur til Hareskoven forår og efterår. Mange af de ugentlige tur dage går til de nærliggende områder i Vestskoven. Vi har både 2008 og 2009 haft et pædagogisk miljøprojekt i september/oktober, hvor affaldsproblematikken, eksperimenter med vind, spar på vores ressourcer og fra jord til bord er temaer. Men igen er det jo meget forskellige niveauer aktiviteter forgår på afhængig af børnenes alder. SIDE 11

12 1. Strukturændring Vores mål var at lave en struktur hvor det lille barn kan blive i længere tid, for at få en roligere og længere relation til pædagogen, de helt små nåede ofte kun at være 1 år til 1½ i vuggestuen, hvilket medførte meget uro og gråd. I Storgruppen (4-6 år) gav det os mulighed for at give de store børn større udfordringer. I foråret 2008 er vores mål at danne 2 grupper med børn mellem 0 og ca. 4 år samt 1 gruppe med børn mellem ca. 4 og 6 år. Der skal foregå et tæt samarbejde stuerne imellem, så barnet udfordres af større børn, og samtidig får et større grundlag og mulighed for at danne venskaber med børn på egen alder. Børnene kommer dermed til at gå først i en gruppe i ca. 3 år og flyttes derefter i storegruppen og går der ca. 2 år. Der blev i 2008 brugt et stort beløb af rammebeløbet, til at indrette stuerne til denne ændring. Det har været vanskeligt at opstille mål for den enkelte aldersgruppe i vores aktiviteter, og ind imellem får vi taget munden for fuld. Skal alle deltage i alle aktiviteter? Da vi samtidig har haft børnenes relationer som indsatsområde,(se næste indsatsområde) Har vi sat fokus på 2-3 års gruppen. (Toddler) For at styrke pædagogernes faglighed omkring de 0-3 års børn, har personaleudviklingen været rettet denne aldersgruppe bl.a. på konferencedage og på vores pædagogiske dag i foråret Vi er blevet særlige opmærksomme på Toddleres legekultur og ønsker at indføre et afsnit i vores læreplaner. En ting vi ikke på forhånd havde med i vores overvejelser, er at de børn vi har med et særligt behov samles på samme stue. Det vil sige at vi i en periode havde tre støttepædagoger på samme stue. Det gør at vi arbejder på organiseringen på denne stue i Mål: At skabe tryghed og tilgodese det enkelte barns behov og udvikling bedst muligt, gennem mere stabile relationer til pædagogerne. Opfølgning: To stuer har fundet stabiliteten. Den stue der før var vuggestue, stue har fået en større ro ved at børnene blev på stuen. Den stue der blev omdannet fra 3-6 års gruppe til 0-4 års gruppe, har følt en stor udskiftning, da deres børn skulle rykke tidligere, og mange nye børn startede. Personalet har også haft svært ved at vende sig til den nye aldersgruppe. Generelt ser vi nu roen og en stabilitet i grupperne. Forældregruppen har haft en bekymring omkring børnenes udvikling mellem 3 og 4 år, kunne der ske nok for disse børn? Vi har selv set en af vanskelighederne omkring dette, da samarbejdet stuerne imellem har haft en vanskelig start, da de helt små kræver mange ressourcer. Nye vaner skulle tillæres, omkring at have de helt små og større samlet på en stue. Vi har nu planer for fælles aktiviteter for de forskellige grupper. Men ønsker også at bevare plads til en vis spontanitet, så vi husker at mærke hvad der rører sig her og nu. 2Mål: Vi udarbejder et fælles materiale hvor barnets udvikling følges fra den ene gruppe til den anden samt i samarbejdet med forældrene. Opfølgning: Vi har til hver barn en mappe, med vigtige referater fra møder omkring barnet samt barnets TRAS der blev indført som et meget brugbart materiale i dette sammenhæng. SIDE 12

13 2. Udvikling af dokumentation og evaluering. Baggrunden for dette indsatsområde i 2008 og 2009 var at vi ikke i Troldehøj havde en fælles metode at evaluere og dokumentere vores arbejdet på, det har betydet at vi har famlet os lidt frem i metodevalg og det har gjort udbyttet uklart. Vi har dokumenteret i form af billeder på alle stuerne, men hvilken mængde og eventuelle andre former vi dokumenterer på, er forskellige stuerne imellem. Mål: Mål for 2008/2009: At have udarbejdet en metode vi fælles evaluerer efter. At have fundet en dokumentations form der arbejdes efter på alle tre stuer. Dokumentation: Opfølgning: Evaluering foregår efter en i Troldehøj Evaluering udviklet form Vi har foregår et skema efter en hver i Troldehøj medarbejder udviklet udfylder efter hver projekt. Evalueringerne gemmes og form. erfaringerne bruges i det kommende års planlægning. udgangen af 2009 har vi synliggjort vores mål Med for dokumentation til husets interessenter og der en ensartet Dokumentationen dokumentationsform i Troldehøj er på gennem alle tre stuer. billeder på hjemmesiden, en billedmappe til hver barn, Billeder der ophænges eller puttes i små mapper der ligger så børnene kan læse dem. Stuens bog med dagens aktiviteter. 3. Fokus på Relationer. Da vores opmærksomhed allerede i 2007 blev rettet mod børns læring gennem gode relationer både til de voksne der omgiver barnet og til de børnefællesskaber børnene er i institutionen, gjorde vi dette til vores indsatsområde i 2008 /09. Vi har gennem temaer på personalemøder har fokus på os selv og den praksis vi arbejder i. Vi har været gennem en renovering af Troldehøj og dermed en midlertidig flytning, der har flyttet vores opmærksomhed, og ikke har nået barn/barn relationen. Derfor vil vi se frem til at fortsætte dette indsatsområde. Mål: At Skabe gode venskaber børnene imellem, samt at alle børn har tætte og lærende relationer til mindst en voksen. Dokumentation: Alle børn udtrykker, at de har mindst en god ven. Alle børn har nære relationer til mindst en voksen. Opfølgning. I 2008 og 2008 har vi arbejdet med relationerne barn /voksen. Vi har på stuemøder i 2008 og på en pædagogisk dag i 2009 arbejdet med relationer gennem skemaer Rød/gul/grøn. Vi har sat fokus på specielt det lille barns relationer til de voksne der omgiver dem og hvordan barnets læring sker gennem relationerne. Vi har ser filmen kan man spise huller og debatteret med udgangspunkt i denne film. To medarbejder har været på konference om 0-3 års børn læring gennem relationer. Relationer barn/barn arbejder vi videre med, gennem børnefællesskaber og inkluderende praksis. I den kommende periode. SIDE 13

14 4.: Anerkendende kommunikation og samarbejde Personaleudvikling i den svære samtale I foråret 2008 afholdte vi en pædagogisk dag hvor vi arbejdede med den svære samtale gennem oplæg fra Jette Knudsen samt små rollespil. Distrikt Vest har søgt PCA om udvikling midler. Projektet er beskrevet fælles. Mål: At pædagogen kan føle sig faglig rustet i at holde en forældresamtale med en gensidig respekt for hinanden og barnets udvikling. Dokumentation: Samtaler der sætter positive spor i barnets udvikling. Opfølgning: Vi føler selv at vores kompetencer i vid udstrækning udvikles, men samtidig kan vi mærke at de forventninger der stilles til os, gør at vi stadig ønsker at udvikle os i dette. Derfor fortsætter vi med dette indsatsområde i Troldehøj. Mål: I 0-4 års grupperne retter vi børnenes opmærksomhed på følelser I 4-6 års gruppen skal give børnene færdigheder, så de lære empati og impulskontrol og problemløsning. Mål: Vi skal inddrage forældregruppen i at understøtte venskaber. Dokumentation: Bringes op i forældresamtaler. Samt indfører et afsnit i forældrefolderen. SIDE 14

15 SIDE 15

16 SIDE 16

17 SIDE 17

18 SIDE 18

19 SIDE 19

20 SIDE 20

21 Børnehuset Troldehøj Egelundsvej Albertslund T M troldehoj@albertslund.dk