HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED"

Transkript

1 HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED Civilingeniør, ph.d. Annette Pia Mortensen Civilingeniør Charlotte Riis Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Civilingeniør Henrik Jannerup Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord & Grundvand Storstrøms Amt ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006

2

3 RESUME På en lokalitet i Hellested, forurenet med chlorerede opløsningsmidler, er der udført hydrogeologisk karakterisering og modellering af kalkmagasinet. Karakteriseringen har taget udgangspunkt i eksisterende og nye kalkboringer udført på lokaliteten. Kalkens hydrogeologiske egenskaber er undersøgt ved en kombination af vandspejlspejlinger, borehulslogs til bestemmelse af indstrømningsfordeling samt prøvepumpningsforsøg til bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne. Endvidere er kalkens transportegenskaber undersøgt ved udførelse af tracerforsøg samt udtagning af niveauspecifikke vandprøver. Resultaterne af karakteriseringen er anvendt til opstilling og kalibrering af en lokal grundvandsmodel for området. Modellen danner grundlag for design af et nyt afværgesystem på lokaliteten baseret på stimuleret reduktiv dechlorering. INDLEDNING OG FORMÅL Der er påvist betydelig forurening med chlorerede opløsningsmidler (primært TCE) på lokaliteten Hellestedvej 22, Hellested. Lokaliteten er karakteriseret ved 9-10 meter moræneler med sandlinser underlejret af bryozokalk indeholdende flinthorisonter. Kilden til TCE forureningen er beliggende i moræneleren, men forureningen har spredt sig til det underliggende kalkmagasin og videre til en nedstrøms beliggende vandforsyningsboring. I 1997 er der etableret afværgepumpning på lokaliteten for at forhindre forureningens videre spredning i kalken. Med det formål at erstatte den eksisterende afværgepumpning med en afværgemetode baseret på stimuleret reduktiv dechlorering, er der udført hydrogeologisk karakterisering og modellering af kalkmagasinet på lokaliteten. Afværgemetoden udnytter, at specifikke dechlorerende bakterier kan nedbryde TCE under stærkt reducerede forhold, hvilket skabes i kalkmagasinet ved tilsætning af et substrat. For at sikre optimal effekt af den stimulerede reduktive dechlorering, er implementeringen af afværgemetoden designet ved hjælp af en grundvandsmodel opstillet for lokaliteten. I nærværende indlæg beskrives den hydrogeologiske karakterisering af kalken og opstilling og kalibrering af grundvandsmodellen. AKTIVITETER Karakteriseringen af kalken har taget udgangspunkt i eksisterende og nyetablerede kalkboringer på lokaliteten, se figur 1. Den nuværende afværgepumpning foregår fra en nedstrømsliggende boring, , som er 31 m dyb med 20 m filtersætning i kalken. Herfra oppumpes 4,5 m 3 vand/time, som efter rensning reinfiltreres i to opstrøms kalkboringer ( og ). I forbindelse med nærværende projekt er der etableret 7 nye kalkboringer på lokaliteten (K1 til K7) til belysning af forureningens omfang samt de hydrogeologiske forhold i kalken. De nye boringer er alle udført som åbne kalkboringer. Boring K2 er udført som kerneboring, hvilket muliggjorde udtagning af en kalkkerne til laboratorieforsøg. De øvrige boringer er udført ved DTH (down the hole) metoden. K2 og K7 er begge ført 7 meter ned i kalken, mens de resterende boringer er ført 5 meter ned i kalken.

4 Figur 1. Placering af boringer på lokaliteten. Kalkens hydrogeologiske egenskaber er undersøgt ved en kombination af vandspejlspejlinger, borehulslogs samt prøvepumpningsforsøg. Endvidere er kalkens transportegenskaber undersøgt ved udførelse af tracerforsøg samt udtagning af niveauspecifikke vandprøver. De enkelte aktiviteter beskrives kort i de følgende afsnit. Vandspejlspejling Boringerne på lokaliteten er pejlet med det formål at bestemme potentialet i det primære kalkmagasin. Pejlingerne er udført både uden og med den eksisterende afværgepumpning i drift. Dermed er såvel det naturlige potentiale for lokaliteten bestemt samt et potentiale med recirkulering af ekstra 4,5 m 3 vand/time igennem kalkmagasinet. Borehulslog Der er udført forskellige borehulslogs i flere af boringerne på lokaliteten med det hovedformål at bestemme indstrømningszoner i kalken. De udførte logs inkluderer televiewerlog, naturlig gammalog, induktionslog, temperaturlog, ledningsevnelog, kaliberlog samt enten flowlog eller varmepulslog. Kalkens egenskaber er bedømt visuelt ved televiewerloggen, idet geologi og lagfølger er vurderet ud fra de udførte gamma- og induktionslogs. De resterende logs er anvendt til at vurdere indstrømningsfordelingen i kalken. Eftersom de nye boringer generelt er lavtydende, er det kun i den dybe afværgeboring, , at der er udført en decideret flowlog til bestemmelse af indstrømningsfordelingen. I de resterende boringer er indstrømningszoner vurderet ved hjælp af varmepulslogs. Prøvepumpning Der er udført en kort prøvepumpning i boring K7. Vandspejlsændringen er registeret med loggere i pumpeboringen samt i de omkringliggende boringer (K1, K3, K5 og K6). Prøvepumpningen er udført ved en relativ lav pumperate (840 l/time) pga. boringens lave ydelse. Pumpningen er udført over 3 timer, og retablering af vandspejlet er efterfølgende moniteret. Tracerforsøg Der er udført tracerforsøg på lokaliteten til bestemmelse af transportegenskaber af kalken. Tracerforsøget er udført med det fluorescerende farvestof uranine som tracer. Fordelen ved denne tracer er, at den dels er konservativ og dels kan måles kontinuert i felten med et såkaldt

5 fluorometer i lave koncentrationer (detektionsgrænse på 0,02 ppb). Tracerforsøget er udført samtidig med, at afværgepumpningen foregår, hvilket sikrer konstante og kendte strømningsforhold i kalken. Traceren er tilført som en puls i boring K7 i en koncentration på 500 ppb fordelt i 100 liter vand. Koncentrationen af traceren er moniteret i afværgeboringen ( ) ved hjælp af et fluorometer, over en periode på 60 dage. Afværgeboringen er placeret 34 meter nedstrøms for boring K7. Niveauspecifikke vandprøver Der er udført et omfattende analyseprogram på lokaliteten til kortlægning af redoxforhold samt forureningens fordeling i kalken. Vandprøverne er udtaget som niveauspecifikke prøver ved to forskellige metoder. Dels er der anvendt et oppustelig packersystem i boringerne til udtagning af prøver i 1 meter intervaller, og dels er der udtaget vandprøver under borehulslogs ved separationspumpning. Analyseresultaterne af de udtagne vandprøver er ikke beskrevet i detaljer i nærværende præsentation. RESULTATER Vandspejlspejling Pejling af boringer på lokaliteten viser potentialet både uden (svarende til det naturlige potentiale) og med afværgepumpning, se figur 2. Strømningsretningen er for begge situationer mod nord-vest. Den naturlige gradient på lokaliteten er ca. 0,0125 m/m, hvilket øges til ca. 0,058 m/m, når afværgepumpningen er tændt. Figur 2. Potentiale i kalken uden (øverst) og med afværgepumpning (nederst).

6 Borehulslog De udførte borehulslogs viser, at kalken træffes i 9,5 til 11,5 m u.t. Ud fra televiewerloggen vurderes bryozokalken at være relativ tæt uden synlige sprækker og med op til 10 cm tykke flinthorisonter. I de korte boringer er indstrømningsfordelingen udelukkende vurderet ud fra de udførte varmepulslogs, idet boringerne som nævnt var for lavtydende til udførelse af deciderede flowlogs. De udførte varmepulslogs viser alle, at hovedparten af indstrømningen finder sted i den øverste meter af kalken. I den dybe afværgeboring viser den udførte flowlog, at indstrømningen i procent finder sted i følgende 5 horisonter: 12% strømmer ind 0 m under kalkoverfladen, 40% strømmer ind 0,6 m under kalkoverfladen, 8% strømmer ind 3,9 m under kalkoverfladen, 8% strømmer ind 8,1 m under kalkoverfladen og 22% strømmer ind 11,7 m under kalkoverfladen. Hovedparten af indstrømningen finder således sted i den øverste meter af kalken, men der ses ligeledes betydelig indstrømning i den nederste del af boringen i m under kalkoverfladen. Prøvepumpning Sænknings- og retableringsdata fra prøvepumpningen i K7 er vist i figur 3 i semi-logaritmisk afbildning. Efter 10 minutters pumpning ses en nær-lineær sænkning i såvel pumpe- og observationsboringer. Boringerne K1, K3 og K6 viser meget ens sænkning på trods af, at deres indbyrdes afstand til K7 er forskellig. I boring K5 ses mindre sænkning end observeret i de andre boringer. Dette tyder på en dominerende strømningsretning mod nord-vest, formodentlig styret af sprækker i kalken. Dermed giver boringer placeret langs denne strømningsretning (K1, K3, K6) samme sænkning, hvorimod boringer placeret på tværs af den dominerende strømningsretning (boring K5), viser mindre sænkning. Desværre er der ikke andre boringer placeret på tværs af den dominerende strømningsretning til at bekræfte denne tendens. De målte sænknings- og retableringsdata er tolket ved hjælp af en standard Theis løsning. Denne løsning forudsætter, at kalken kan beskrives som et ækvivalent porøst medie, hvilket betyder, at der ikke tages direkte hensyn til sprækkerne i kalken. Eftersom de tolkede hydrauliske værdier anvendes som input til grundvandsmodellen, som ligeledes forudsætter, at strømningen sker i et ækvivalent porøst medie, er Theis løsningsmetode fundet tilstrækkelig. De tolkede hydrauliske ledningsevner er mellem 1, til 2, m/s K7 K1 K3 K6 K5 Pumpeboring 12,5 m fra K7 10,9 m fra K7 8,4 m fra K7 12,5 m fra K Tid [min] Figur 3. Sænknings- og retableringsdata for prøvepumpning i K7.

7 Tracertest Gennembrudskurven for den fluorescerende farvetracer uranine målt i afværgeboringen er vist i figur 4 (venstre). Den første tracer kan måles i afværgeboringen efter ca. 100 timer. Herefter stiger tracerkoncentrationen hurtigt, og der registreres to peaks efterfulgt af en lang hale med aftagende værdier. Ved afslutning af forsøget, efter 60 dage, måles der således stadig en betydelig koncentration af uranine i vandet fra afværgeboringen. Kurven har som nævnt to peaks svarende til henholdsvis 1,8% og 2,2% af inputkoncentrationen. De to peaks kan skyldes forskellige processer som fx naturlig variation i sprækkesystemet, variation i opblanding og dermed kildestyrke fra injektionsboringen K7 eller forskellige ydre påvirkninger som fx ændring i pumpeydelsen. Den lange hale på gennembrudskurven ses typisk i sprækkede medier og tilskrives normalt diffusion ind og ud af matrix. I nærværende tracerforsøg vurderes fortyndingen af tracer i boring K7 dog også at have betydning for den målte tracerhale. Den akkumulerede gennembrudskurve i figur 4 (højre) viser, at 58% af traceren er genfundet i afværgeboringen 60 dage efter injektionen. Var forsøget fortsat, ville haledannelsen have fortsat og bidraget til en betydeligt større akkumuleret mængde tracer. Koncentration [ppb] Koncentration [%] Akkumuleret masse [%] Tid [timer] Tid [timer] Figur 4. Gennembrudskurve for uranine målt ved afværgeboring angivet som absolut og relativ koncentration (venstre) samt relativ akkumuleret masse (højre). Niveauspecifikke vandprøver Niveauspecifikke vandprøver blev udtaget i samtlige boringer for at kortlægge redoxforhold og forurening med chlorerede opløsningsmidler. I den dybe afværgeboring blev vandprøver udtaget i forbindelse med udførelse af borehulslog og analyseret for chlorerede opløsningsmidler og farvetraceren uranine (loggen blev udført umiddelbart efter afslutning af tracerforsøget). Vandprøverne viste overraskende høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i det dybeste niveau af boringen, hvilket antyder, at afværgeboringen trækker forureningen ned i kalken. Denne teori blev bekræftet ved analyse af uranine i vandprøverne, idet der ligeledes her blev målt overraskende høje koncentrationer i den dybe del af boringen. Vandprøver fra øvrige boringer blev udtaget dels ved udførelse af borehulslogs eller ved anvendelse af et oppusteligt packersystem. Analyseresultater fra vandprøver udtaget ved de to metoder viste imidlertid ikke samme tendens, idet forskellige forureningsniveauer blev fundet i boringer beliggende meget tæt på hinanden. De udførte analyser var desværre ikke tilstrækkelige til at beskrive denne uoverensstemmelse nærmere, og dermed vurdere hvilken prøvetagningsmetode, der giver det bedste resultat.

8 GRUNDVANDSMODEL Der er opstillet en simpel grundvandsmodel for lokaliteten, som er kalibreret ved anvendelse af resultaterne fra karakteriseringen af kalken. Modellen er opstillet i Visual Modflow 4.0, som anvender MT3D ved transportsimulering. Modellen er opstillet for et område på 500 x 1000 m, som vist i figur 5. Der er anvendt en simpel tolags geologisk model bestående af henholdsvis moræneler og 30 m kalk. Kalken er inddelt i 4 indstrømningszoner baseret på resultaterne fra de udførte borehulslogs. De øverste 15 meter består af en 4 meter zone med høj hydraulisk ledningsevne, underlejret af en 6 meter zone med mellem hydraulisk ledningsevne og en 5 meter zone med højere hydraulisk ledningsevne. Herunder er der 15 meter kalk med lav hydraulisk ledningsevne. Strømningsmodellen er kalibreret ved at ændre på de hydrauliske ledningsevner for de geologiske lag. Kalibreringen er udført på baggrund af de målte potentialer, henholdsvis med og uden afværgepumpning, samt resultaterne fra prøvepumpningen. Sidstnævnte er endvidere anvendt til at kalibrere den transiente strømningsmodel. Transportmodellen er kalibreret ved ændring af porøsitet og dispersion for de geologiske lag og er udført ved anvendelse af resultaterne fra tracerforsøget. Figur 5. Modelområde (500 m x 1000 m) Strømningsmodel Ved anvendelse af den kalibrerede strømningsmodel er potentialet simuleret henholdsvis med og uden afværgepumpning. De simulerede potentialer stemmer fint overens med de målte pejledata fra boringerne (ikke præsenteret i nærværende notat). Endvidere er resultaterne fra prøvepumpningsforsøget simuleret med den kalibrerede grundvandsmodel og sammenlignet med de målte responskurver. Eksempel på simulerede og målte vandspejlsændringer ses i figur 6, idet samme overensstemmelse ses for samtlige observationsboringer. På baggrund heraf vurderes modellen at beskrive strømningen i kalken tilfredsstillende.

9 1.0 K7 1.0 K6 Data 0.8 K7 Model 0.8 K6 Model Vandspejlsændring [m] Vandspejlsændring [m] Tid [h] Tid [h] Figur 6. Eksempel på målt og beregnet vandspejlsændring ved prøvepumpning i K7. 10 Transportmodel Den anvendte transportmodel forudsætter, at transporten i kalken foregår i et ækvivalent porøst medie, og modellen tager således ikke direkte hensyn til sprækkerne i kalken. Transporten beskrives derfor udelukkende ved de to parametre porøsitet og dispersion. I figur 7 er forskellige eksempler på anvendelse af parametrene porøsitet og dispersion til simulering af tracerforsøget vist. Heraf ses, at en lav porøsitet (hvilket forventes i den opsprækkede kalk) simulerer det hurtige tracergennembrud, men til gengæld er peaket for kraftigt. Ved at øge porøsiteten, mindskes peakets størrelse, men gennembrudstiden bliver langsommere. Ved at inkludere dispersion sker gennembruddet hurtigere, og der forekommer en længere hale. Resultaterne fra tracerforsøget vurderes derfor bedst at kunne beskrives ved anvendelse af en relativ høj porøsitet på 0,2 kombineret med en dispersion på 3 m. Disse parametre er således ikke nødvendigvis fysisk korrekte, men kan anvendes under forudsætning af, at transporten foregår i et ækvivalent porøst medie. En alternativ metode til simulering af tracerforsøget er at anvende en transportmodel, som tager hensyn til sprækkerne i kalken. Mest simpelt kan anvendes en dobbelt-porøs beskrivelse, som inkluderer udveksling af stof mellem sprækker og matrix. Alternativt kan en diskret sprækkemodel anvendes, hvor sprækkerne inkorporeres direkte i modellen. Formålet med den opstillede grundvandsmodel beskrevet her er at anvende den til at designe implementeringen af stimuleret reduktiv dechlorerering. Derfor vurderes ovennævnte løsning, baseret på en antagelse om, at strømning og transport foregår i et ækvivalent porøst medie, at være tilstrækkelig.

10 Koncentration [mg/l] Tracer n=0.13 D=0 n=0.15 D=0 n=0.2 D=3 n=0.25 D= Tid [timer] Figur 7. Simulering af tracer forsøg for varierende porøsitet n [-] og dispersion D [m]. Design af stimuleret reduktiv dechlorering Den kalibrerede grundvandsmodel er anvendt til at designe et nyt afværgesystem på lokaliteten baseret på stimuleret reduktiv dechlorering. Afværgemetoden udnytter, at specifikke dechlorerende bakterier kan nedbryde TCE til uchlorerede og ufarlige stoffer (ethen/ethan). Processen kan udelukkende finde sted under stærkt reducerede forhold, hvilket sikres ved at ændre grundvandskemien for det område, der ønskes behandlet. Dette foregår ved tilsætning af et substrat, der kan fungere som elektrondonor og derved generere stærkt reducerede forhold. Fordelingen af substratet i det magasin, der ønskes behandlet, er derfor essentielt for succesfuld nedbrydning af TCE-forureningen. Med modellen er forskellige designs for injektion af substrat simuleret. Væsentlige parametre som er testet er 1) antallet af boringer, 2) injektions- og ekstraktionsrate, 3) substrat koncentration og 4) injektionstid. Eksempel på to forskellige scenarier er vist i figur 8. Figur 8. Eksempel på fordeling af substrat for forskellige boringskonfigurationer

11 DISKUSSION OG KONKLUSION Karakteriseringen af kalken er udført i forskellige typer boringer. De nye boringer på lokaliteten er udført dels som kerneboring og dels som DTH boringer. Fordelen ved en kerneboring er, at borehullet bliver jævnt, og at der kan udtages en kalkkerne til karakterisering og laboratorieforsøg. Fra DTH boringer kan der ikke udtages sedimentprøver fra kalken og borehullet bliver mere ujævnt, men fordelen ved denne type boringer er, at de generelt giver mere vand end kerneboringer. De nye boringer blev alle udført som åbne kalkboringer uden filtersætning. Dette medfører mindre usikkerhed ved udførelse af borehulslogs og udtagning af niveauspecifikke vandprøver, idet filteret ikke forstyrrer de naturlige indstrømningszoner i kalken. Imidlertid forudsætter anvendelsen af åbne kalkboringer, at kalken ikke falder sammen i borehullet. Karakterisering af strømningsforhold i kalkmagasinet er udført ved en kombination af pejledata, borehulslogs og prøvepumpning, hvilket alle vurderes at bidrage væsentligt til forståelsen af strømning i kalken. På nærværende lokalitet kunne potentialet bestemmes for to forskellige situationer, hvilket gav to datasæt til kalibrering af grundvandsmodellen. Anvendelsen af borehulslogs på lokaliteten blev besværliggjort af, at de korte boringer ikke var tilstrækkelig ydende til udførsel af en decideret flowlog. Dette begrænsede fordelen ved at anvende borehulslogs i de korte boringer. Prøvepumpningen bidrog væsentligt til forståelsen af strømningsforholdene i kalken. Det udførte prøvepumpningsforsøg var relativt kort, og generelt ville et længere forsøg være mere optimalt for at beskrive dynamikken af det sprækkede system. På trods af forsøgets længde kunne data anvendes til dels at tolke den hydrauliske ledningsevne af kalken og dels til en mere detaljeret kalibrering af den transiente strømningsmodel. Karakterisering af transportegenskaber i kalkmagasinet er udført ved tracerforsøg og udtagning af niveauspecifikke vandprøver. Tracerforsøget med uranine var væsentligt for kalibrering af transportmodulet i den opstillede grundvandsmodel. I nærværende undersøgelse bidrog udførelsen af tracerforsøget ligeledes til at forklare fordelingen af TCE-forurening i magasinet. Den største ulempe ved udførelse af et tracerforsøg er den lange tid, som forsøget ofte kræver. Arbejdsbelastningen kan imidlertid mindskes ved at anvende et farvestof som tracer, som kan måles automatisk i felten. Fordelingen af forurening i kalken blev vurderet ved udtagning af niveauspecifikke vandprøver ved henholdsvis borehulslog og packersystem. Analyse af vandprøver udtaget ved de to metoder viste imidlertid uoverensstemmelse, som ikke kunne forklares på baggrund af måledata. En nærmere undersøgelse af de to prøvetagningsmetoder vurderes derfor at være væsentlig for forståelsen af strømning og transport i sprækket kalk. Den udførte karakterisering af kalken blev anvendt til opsætning og kalibrering af en grundvandsmodel for området. Modellen forudsætter, at strømning og transport foregår i et ækvivalent porøst medie, og der tages således ikke direkte hensyn til sprækkerne i kalken. Den kalibrerede model var i stand til at beskrive de observerede strømnings- og transportegenskaber i kalken tilfredsstillende. Modellen vurderes derfor, at være anvendelig til design at et nyt afværgesystem på lokaliteten baseret på stimuleret reduktiv dechlorering.

12

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Jacob Birk Jensen og Ellen Eldrup, NIRAS A/S Per Møldrup, Aalborg Universitet Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Forurening af vores kalkmagasiner - ATV

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Jesper Damgaard, civilingeniør, afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1 COWIs opgaver

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER

VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER Seniorforsker Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

THW / OKJ gravsdepotet

THW / OKJ gravsdepotet Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund

Læs mere

Hydraulisk konduktivitet

Hydraulisk konduktivitet Hydraulisk konduktivitet Definition af hydraulisk konduktivitet Den hydrauliske konduktivitet (K), også kaldet den hydrauliske ledningsevne, er ikke kun knyttet til det porøse medium, men også den strømmende

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering

Læs mere

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus Udvikling og afprøvning af FluxSampler Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 1 Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus 05.03.2013 Flux Sampleren er et udviklingsarbejde

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER

AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER Henriette Kerrn-Jespersen, Civilingeniør, Region Hovedstaden Steffen Damgaard Nielsen, Biolog, Grontmij Carl Bro A/S Jesper Albinus, Hydrogeolog,

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix 9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev

Læs mere

BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS

BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet Hans Jørgen Henriksen GEUS Præciseringsnotat (tabel 1) og BNBO vejledningen er upræcise HOFOR/Flemming Damgaard Christensen: The secret to successful solute-transport

Læs mere

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen tbch@orbicon.dk Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL

Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL Notat Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL AKTOR innovation ApS Engsvinget 34 2400 København NV Telefon 57807060 mobil 40212824 E-mail aktor@aktor.dk Belysning af grundvandssænkning

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Tilladelse til reinfiltration ved Hannemanns Allé ifm. tilslutning af ledning til pumpestation

Tilladelse til reinfiltration ved Hannemanns Allé ifm. tilslutning af ledning til pumpestation KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse RAMBØLL DANMARK A/S Hannemanns Allé 53 2300 København S Tilladelse til reinfiltration ved Hannemanns Allé ifm. tilslutning af ledning til

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere