Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012 Behandles på Børne- og Uddannelsesudvalget den 10. december 2012

2 Formål...3 Dagtilbud i Struer Kommune...4 Tema 1 Ledelse...5 Tema 2 - Ressourcer...6 Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder og Processer Rammer for tilsyn i dagtilbuddene Rammer for kommunal frokostordning Tema 5 Brugerresultater Evaluering af forsøgsordning vedr. gæstedagpleje i Mariehønen Tema 6 Medarbejder resultater Sygefravær Arbejdspladsvurdering (APV) Tema 7 - Faglige resultater De pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Overgang til skole og fritidstilbud Præsentation af de 12 daginstitutioner i Struer Kommune Thyholm Børnehus Humlegården Fuglereden Krudtuglen Børnehaven Skovhuset Bulderby Foldgaardsparkens Børnehave Bangsbo Børnehave og Dagpleje Baunegården Børnehave Mariehønen Lindegården StruerSkolens Børnehave Tema 8 øvrige nøgletal /78

3 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, administrationen, borgere og Byrådet og er et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør et element i det kommunale pædagogiske tilsyn. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Byrådet og borgerne. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet i Struer Kommune. Kvalitetsrapporten udkommer første gang i 2012 og herefter hver andet år indenfor 1. kvartal. Regeringen og KL anbefalede i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunale kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Overskrifterne i Struer Kommunes kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet svarer til denne model og er bygget op med tema 1-4 som indsatser og tema 5-8 som resultater. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner og dermed mulighed for sparring med andre kommuner. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. 3/78

4 Dagtilbud i Struer Kommune Arbejdet med børn og unge i Struer Kommune sker under rammerne af de vedtagne værdier og politikker for området. Der er indholdsmæssigt stor overensstemmelse mellem de generelle Børne- og Ungeværdier, Dagtilbudspolitikken, Skolepolitikken og Ungdomspolitikken. Ambitionen er at de børn og familier vi tager imod i vuggestuen/dagplejen kan forvente sammenhæng i den service de møder i Struer Kommune helt frem til de går ud af skolen i 9. eller 10. klasse. Vi har fokus på overgange, sammenhængskraft og rettidig indsats. Dagtilbuddets indsatsområder Børne og Uddannelsesudvalgets indsatsområde for 2011/12 er inklusion med særligt fokus på udsatte børn også kaldet inklusionprojektet SUS. Ved målrettet at fokusere på inklusion, vil flere børn med særlige behov kunne rummes i daginstitutionerne og opleve sig som en del af fællesskabet der. Ved at skabe fokus på rammerne og strukturen vi giver de børn, der enten har specifikke vanskeligheder eller har helt særlige evner og interesser, i højere grad få tilgodeset deres særlige behov. Ved i højere grad at gøre brug af andre fagpersoner (f. eks. støttepædagog, pædagogiske konsulent, psykolog, socialrådgiver) på et tidligt tidspunkt, vil der hurtigere kunne sættes ind med en målrettet indsats for at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling. 4/78

5 Tema 1 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 1. oktober 2012 Ledelsens uddannelsesniveau 1 Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende 3 25 % uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende 6 50 % uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 3 25 % 1 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 5/78

6 Tema 2 - Ressourcer Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 2 helårsbørn 3 4 Dækningsgrad 5 Antal pladser (Regnskabstal 2011) 1/ / (Budgettal 2011) 0-2 årige 454,37 70,54 72,22 491, årige 661,06 97,75 98,95 685,42 Kilde: Ressourcetildeling 2011 Kilde: KMD Institution per 1. januar 2012 Dagtilbudstyper 6 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal Integr. inst. Kommunale dagtilbud Private institutioner Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 3 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 4 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 5 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. pr. 1. januar 201X 6 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 6/78

7 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Struer Kommune er opdelt i 8 skole- og pasningsdistrikter. Der er 12 daginstitutioner med hver sin leder og souschef. 8 af institutionerne har tilknyttet dagplejen, hvor der også er ansat en afdelingsleder. Pr. 31. oktober 2012 lukkede StruerSkolens Børnehave. 1. januar 2013 er der besluttet en ny ledelsesstruktur. Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 7 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje ,83 Kommunale børnehaver Kommunale integrerede ,60 daginstitu- tioner Privat dagpleje Private institutioner ,79 Privat pas- 0 0 ning/fritvalg- ordning Puljeordninger Pasning af egne børn Kilde: Økonomi og Løn data per 12. nov Samlede udgift til søskendetilskud: kr. Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: Struer Kommune giver ikke tilskud til pasning af egne børn 7 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 7/78

8 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 8 opgjort i fuldtidspladser 9 pr. pædagogisk medarbejder Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 11 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. (2011) 10 Børnehave 6, Integrerede daginstitutioner 5, Kommunal dagpleje 3, Kilde: Økonomi og Løn: børnetal per nov personaletal per aug Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året ,41 Kilde: PPR, BoF og chefkonsulent for dagtilbudsormådet 8 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 9 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 10 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 11 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 8/78

9 Fuldtidstakst 12 for indeværende Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 13 opgjort i pro- år cent af beregningsgrundlaget 14 Dagpleje % 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost Kilde: takster godkendt af byrådet den 1. jnauar % % % 12 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 13 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. 14 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap /78

10 Tema 3 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 89,5 64% 4 3% Personale uden en pædagogisk 47,4 34% uddannelse 15 Personale med relevant 18 13% diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 41 29% Kilde: uddannelsesniveau: oversigt per 31. okt og løndata fra Økonomi og Løn per aug Elever tæller som ikke uddannet personale. 10/78

11 Tema 4 Metoder og Processer Rammer for tilsyn i dagtilbuddene Byrådets tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaverne udføres i tilbuddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i tilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at byrådet har ansvaret for og pligten til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynet skal sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse, dagtilbuddet leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Der arbejdes p.t. på et mere formaliseret tilsyn for både kommunale og private dagtilbud i Struer Kommune. Rammer for kommunal frokostordning Den 4. juni 2010 blev loven om fleksible frokostordninger i daginstitutioner m.v. vedtaget i Folketinget. Alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid i daginstitutionen. I loven skelnes der mellem kommunale frokostordninger, forældrearrangerede frokostordninger og forældrearrangerede madordninger. Frokostordning (kommunal) Struer Kommune tilbyder et dagligt ernæringsrigtigt frokostmåltid, inklusiv drikkevarer til kommunens daginstitutionsbørn. Frokostordningen holdes udenfor dagtilbudsydelsen og finansieres 100 % af forældrene både i vuggestuerne og i børnehaverne. Forældrenes betaling fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for et sundt frokostmåltid for daginstitutioner og vil være ens uanset om barnet går i vuggestue eller børnehave. Prisniveauet for frokostordningen må maks. være 25 kr. pr. dag. Daginstitutioner med et godkendt produktionskøkken kan selv vælge at lave maden, ligesom institutionerne er velkommen til selv at lave aftale med en mad leverandør. Forældrebestyrelserne spørges hver andet år (lige år) om frokostordningen (kommunal) ønskes etableret og/eller fastholdt. I de aldersintegrerede daginstitutioner kan forældrebestyrelserne beslutte, om fravalg af frokostordningen skal differentieres på aldersgrupper for henholdsvis 0-2 årige og 3-5 årige. I daginstitutioner med flere enheder/afdelinger, er det et simpelt flertal blandt forældrene i den pågældende enhed/afdeling, der beslutter, hvorvidt enheden/afdelingen skal fravælge frokostord- 11/78

12 ningen. En daginstitution med flere enheder er kendetegnet ved at være fysisk adskilte i det daglige, fx ved at være placeret på forskellige matrikler. Hvis forældrene/forældrebestyrelsen fravælger frokostordningen (kommunal), har de mulighed for at etablere en forældrearrangeret frokostordning i stedet for. Kommunen skal yde økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud samt søskendetilskud til forældrenes betaling for det sunde frokostmåltid, når dette er en del af den kommunale frokostordning. Forældrearrangeret frokostordning Forældrebestyrelsen kan beslutte, at de vil tilbyde en forældrearrangeret frokostordning. Den forældrearrangerede frokostordning skal finansieres 100 % af forældrene. Prisniveauet for den forældrearrangerede frokostordningen må maks. være 25 kr. pr. dag. Daginstitutioner med et godkendt produktionskøkken kan selv vælge at lave maden eller lave aftale med en mad leverandør. Hvis forældrebestyrelserne beslutter at tilbyde en forældrearrangeret frokostordning spørges de hver andet år (lige år), om den skal fortsætte eller om den skal stoppe. I de aldersintegrerede daginstitutioner kan forældrebestyrelserne beslutte, at den forældrearrangeret frokostordning skal differentieres på aldersgrupper, så der f.eks. kun tilbydes en forældrearrangeret frokostordning for de 0-2 årige. Modtager barnet frokost som en del af en forældrearrangeret frokostordning, skal kommunen ligeledes yde økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud hertil. Kommunen skal dog ikke yde søskendetilskud til de forældrearrangerede frokostordninger. Forældrearrangeret madordning Forældrebestyrelsen kan til en hver tid beslutte, om de ønsker at etablere en forældrearrangeret madordning. Den forældrearrangerede madordning skal finansieres 100 % af forældrene. Den forældrearrangerede madordning kan tilbydes uafhængig af valg eller fravalg af frokostordning. Der ydes hverken søskendetilskud eller nogen form for friplads til de forældrearrangerede madordninger. I 2011 og 2012 har Bangsbo, Baunegården, Bulderby, Skovhuset, Foldgårdsparkens Børnehave, Humlegården, StruerSkolens Børnehave og Lindegården fravalgt den kommunale frokostordning. 12/78

13 Tema 5 Brugerresultater Evaluering af forsøgsordning vedr. gæstedagpleje i Mariehønen I perioden januar 2011 til juni 2012 har daginstitutionen Mariehønen kørt en forsøgsordning, hvor forældre har kunnet vælge mellem følgende gæstedagpleje tilbud: En fast gæstedagplejer og tilbud om en anden gæstedagplejer hvis den faste gæstedagplejer er forhindret. En fast gæstedagplejer og tilbud om en gæsteplads i vuggestuen hvis den faste gæstedagplejer er forhindret og hvis der er plads i vuggestuen. En gæsteplads i vuggestuen og tilbud om en gæstedagplejer hvis vuggestuen er fyldt op. Forældrene kan vælge selv at passe barnet og derved få en reduktion i/af forældrebetalingen. I juni 2012 gennemførtes en planlagt evaluering af forsøgsordningen baseret på: en elektronisk survey der blev udsendt til alle forældre (24 forældre) tilknyttet dagplejen i perioden 30. marts 15. april et fokusgruppeinterview af Mariehønens personalegrupper foretaget den 10. maj Fokusgruppen bestod af en pædagog i vuggestuen, en dagplejer (også TR), en pædagog i børnehaven (også TR), afdelingslederen af dagplejen og vuggestuen samt daginstitutionslederen. Både personale og ledere udtrykte i evalueringen enstemmigt ønske om at forsøgsordningen gøres permanent. Især dagplejerne og lederen af dagplejen og vuggestuen oplever forsøgsordningens valgmuligheder som uundværlige for at kunne håndtere sygdom, ferie oa. i dagplejen. I forsøgsperioden er dagplejerens sygefravær desuden faldet. 53% af forældrene svarede i spørgeskemaundersøgelsen, at de oplever valgmuligheden som en serviceforbedring og 79% af forældrene oplever at få det samme gæstedagplejetilbud fra gang til gang. Med baggrund i evalueringen af forsøgsordningen besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget den 25. juni 2012 at gøre forsøgsordningen permanent og at udbrede tilbuddet til alle daginstitutioner i Struer Kommune. 13/78

14 Tema 6 Medarbejder resultater Sygefravær Sygefravær Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 16 Sygefravær i procent 17 Det pædagogiske personale 11,4 5,1% Nedenfor ses en oversigt over daginstitutionernes sygefraværsprocent for kalenderåret Der er stor variation fra institution til institution. Dog skal det bemærkes at institutionerne er relative små, hvilket betyder at en enkelt persons langtidssygemelding kan påvirke sygefraværsprocenten betragtelig. Sygefraværsprocent ,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 14,9% 3,3% 0,9% 13,8% 4,6% 4,8% 2,7% 5,9% 7,1% 1,9% 2,4% 2,0% 5,1% Bangsbo Bulderby Baunegården Foldgårdsparken Fuglereden Humlegården Krudtuglen Lindegården Mariehønen Skovhuset Struerskolen Thyholm Børnehus Gns. Dagtilbud Kilde: Økonomi & Løn, Fælleskommunale løndata fra KMD, Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 17 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 14/78

15 Arbejdspladsvurdering (APV) I Struer Kommune har Hovedudvalget vedtaget, at der skal gennemføres psykisk APV hvert andet år i lige år. Således blev den seneste arbejdspladsvurdering af det psykiske arbejdsmiljø gennemført i Målingen var et elektronisk spørgeskema med godt 40 spørgesmål, som alle ansatte skulle udfylde. Målingen handlede om, hvordan medarbejderen oplevede deres arbejdsplads. I det følgende ses en oversigt over dagtilbudsinstitutionernes svar på udvalgte spørgsmål. Længde på ansættelse i nuværende funktion 58% af medarbejderne i Struer Kommunes dagtilbud har været ansat i den nuværende funktion i kommunen i over 6 år. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bangsbo 33% 21% 0% 29% 17% Baunegården Længde på ansættelse i nuværende funktion i kommunen (%) 50% 50% Bulderby 76% 8% 16% 0% Foldgårdsparken 25% 23% 35% 48% 38% 32% 48% 40% 54% 43% 13% 32% 4% 17% 32% 5% 20% 38% 35% 10% 15% 17% 24% 10% 15% 36% 42% 14% 24% 25% 27% 24% 21% 24% 30% 23% 9% 4% 8% 18% Fuglereden Humlegården Kilde: Struer Kommunes psykiske APV 2010 Krudtuglen Lindegården Mariehønen Skovhuset StruerSkolen Thyholm børnehus Gns. dagtilbud år 6-10 år 2-5 år 0-2 år 15/78

16 Tilfredshed med arbejdet alt i alt 87% af medarbejderne i Struer Kommunes daginstitutioner oplevede alt i alt at være tilfredse med deres arbejde ( i meget høj grad og i høj grad ). Oplevelsen af tilfredshed varierede fra 96% (Bulderby) til 70% (StruerSkolen). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bangsbo Er du alt i alt tilfreds med dit arbejde? (%) 0% 0% 13% 8% 4% 5% 0% 13% 8% 3% 0% 0% 0% 4% 0% 0% 0% 2% 0% 9% 8% 14% 21% 14% 15% 12% 30% 46% 42% Baunegården 75% 17% Bulderby 64% 38% 55% 42% 55% 46% 32% Foldgårdsparken 50% Fuglereden 46% 32% 42% 28% 33% 50% Humlegården Krudtuglen Lindegården Mariehønen Skovhuset 52% 30% 42% 50% 33% 40% 42% 37% StruerSkolen Thyholm børnehus Gns. dagtilbud slet ikke mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad Tilfredsheden med kvaliteten af arbejdet 80% af medarbejderne i Struer Kommunes dagtilbud er tilfredse ( i meget høj grad eller i høj grad ) med kvaliteten af det arbejde de udfører. Tilfredsheden varierer fra 90% i den mest tilfredse daginstitution (Mariehønen) til 50% i den mindst tilfredse daginstitution (StruerSkolen) til. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bangsbo 13% 63% 25% Baunegården Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde du udfører? (%) 0% 0% 4% 12% 14% 3% 0% 4% 8% 0% 25% 25% 7% 0% 0% 0% 1% 19% 19% 19% 33% 31% 50% 58% 8% Bulderby 48% 40% Foldgårdsparken 63% 73% 13% 14% Fuglereden Humlegården 54% 35% Krudtuglen 59% 3% Lindegården 29% 61% 43% 46% Mariehønen 40% 58% 54% 29% 38% 10% 23% 26% Skovhuset StruerSkolen Thyholm børnehus Gns. dagtilbud slet ikke mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad 16/78

17 Samarbejde med leder 87% af medarbejderne i Struer Kommunes daginstitutioner oplevede at have et godt samarbejde med deres leder ( i meget høj grad og i høj grad ). Oplevelsen af det gode samarbejde med lederen varierede fra 100% (Skovhuset) til 73% (Krudtuglen). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bangsbo 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har du godt samarbejde med din leder? (%) 0% 4% 0% 8% 0% 0% 0% 4% 17% 13% 18% 12% 7% 0% 0% 2% 13% 10% 12% 12% 28% 13% 29% 63% 50% 67% Baunegården Bangsbo Har du godt samarbejde med dine kollegaer? (%) 0% 4% 8% 17% 8% 0% 25% 14% 4% 0% 8% 10% 0% 0% 0% 21% 14% 10% 0% 0% 0% 27% 15% 50% 38% 33% Baunegården Bulderby 28% Foldgårdsparken 67% 68% 38% 64% 65% 66% 46% 43% 43% 17% 24% 38% 23% 23% 24% 33% 43% 48% Bulderby Foldgårdsparken 50% 32% 46% 38% 50% 42% Fuglereden Humlegården Fuglereden Humlegården Krudtuglen 59% 14% Krudtuglen Lindegården 33% Lindegården 50% 42% 43% 57% 40% 31% 44% Mariehønen Mariehønen Skovhuset 43% StruerSkolen Skovhuset StruerSkolen 50% 58% 43% Thyholm børnehus 50% 30% Gns. dagtilbud 58% 55% 20% 15% 29% Thyholm børnehus Gns. dagtilbud slet ikke mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad Samarbejde med kollegaer 85% af medarbejderne i Struer Kommunes daginstitutioner oplevede at have et godt samarbejde med deres kollegaer ( i meget høj grad og i høj grad ). Oplevelsen af det gode samarbejde med kollegaerne varierede fra 92% (Bulderby) til 50% (StruerSkolen). slet ikke mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad 17/78

18 Slider arbejdet på dig psykisk og fysisk 24% af medarbejderne i Struer Kommunes daginstitutioner oplevede at deres arbejde slider på dem psykisk og fysisk ( i meget høj grad og i høj grad ). Oplevelsen af psykisk og fysisk slid varierede fra 46% (Lindegården) til 8% (Baunegården). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bangsbo 21% 54% Slider arbejdet på dig psykisk og fysisk? (%) 17% 8% 0% 12% 7% 0% 21% 14% 10% 10% 0% 7% 25% 20% 27% 23% 23% 28% 24% 26% 25% 36% 40% 33% 40% 50% 45% 50% 34% 43% 42% 50% 50% 29% 30% 39% 13% 28% 13% 13% 0% 8% 4% 13% 0% Baunegården Bulderby Foldgårdsparken Fuglereden 18% 9% Humlegården 15% 0% Krudtuglen 24% 7% 17% 4% 24% 10% 27% 18% 7% 0% 10% 0% 6% slet ikke Lindegården Mariehønen Skovhuset StruerSkolen Thyholm børnehus Gns. dagtilbud mindre grad nogen grad høj grad I meget høj grad 18/78

19 Tema 7 - Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud 18 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. 18 Dagtilbudsloven 8, 9 og /78

20 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 19 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? Nej Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Institutionerne har brugt det materiale som er udarbejdet af Ministeriet for materiale Familie og Forbrugeranliggender anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Sprogvurderingen gives alene til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Vurderes og foretages af den enkelte daginstitution. Udføres af en pædagog i institutionen Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 19 Dagtilbudsloven 11 20/78

21 Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 2009 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3- årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er Generel indsats ,75 blevet anbefalet: Fokuseret indsats 9 5,63 Anbefalet indsats af sprogvurderede 3- årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Kilde: daginstitutionernes egne indberetninger Særlig indsats 2 1,25 Generel indsats 0 0 Fokuseret indsats 0 0 Særlig fokuseret 0 0 indsats 15 timer ugentlig 0 0 Idet sprogvurdering ikke længere er obligatorisk for alle børn, foretages der ikke længere en central registrering. Sidste opdateret optælling er fra Overgang til skole og fritidstilbud 20 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Organisering af og arbejdet med børns overgange foregår lokalt og individuelt fra distrikt til distrikt. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i august 2011 og august 2012, hvor børnene bliver seks år. Skoleudsættelser Drenge Piger 7 13 I alt Kilde: KMD Institution 20 Dagtilbudsloven 7 stk /78

22 Præsentation af de 12 daginstitutioner i Struer Kommune I det følgende vil der være et afsnit for hver enkelt af Struer Kommunes daginstitutioner. Hver enkelt af daginstitutionernes afsnit indeholder: faktuelle oplysninger beskrivelse af institutionens evalueringsværktøj Institutionens status og udviklingsplaner i forhold til arbejde med de 6 læreplanstemaer. Næste kvalitetsrapport vil også indehold evaluering af læreplanerne. Institutionens indsats i forhold til børn med særlige behov Institutionens arbejde med indsatsområdet, inklusion. 22/78

23 Thyholm Børnehus Børnehave, vuggestue (per ) og dagpleje Rughavevej Struer Leder: Vita Nørbjerg Madsen Åbningstider: mandag - torsdag: , fredag: Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 81 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstillinger (pr. 1. oktober 2012): 12 Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: oktober 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi arbejder med de 6 temaer i læreplaner ved at udarbejde: Relationscirklen, hvor der er fokus på det enkelte barn og dets relationer til et barn - flere børn - en voksen - flere voksne. Formålet med relationscirklen er at analysere på barnets relationer. Børnebeskrivelse, hvor der er fokus på det enkelte barn i forhold til de 6 læreplaner. Formålet med børnebeskrivelser er at sikre viden om det enkelte barns udvikling og formåen. Børnebeskrivelsen anvendes ved alle planlagte forældresamtaler og ved overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO/skole. Børnebeskrivelsen ved overgang fra institution til institution underskrives af forældrene. Pædagogiske læreplaner i praksis, her er der fokus på planlagte aktiviteter og temaer og vi anvender et skema med Mål, Indsats, Tegn og Evaluering og oftest bliver der tilknyttet fotos. Skemaet bruger vi til at analysere på, hvordan gik det, hvad kunne vi have gjort bedre, lærte børnene det som var formålet. Disse skemaer publiceres ofte til forældrene. 23/78

24 De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Udvikling Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn Vi tager udgangspunkt i barnets stærke sider og ser dets ressourcer Vi planlægger aktiviteter, som støtter op om det enkelte barn Vi udvikler og støtter op om barnets selvværd Målet er, at børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er i stand til at stifte venskaber Ved at: udvise omsorg, tryghed og interesse for det enkelte barn tillære barnet nye opgaver i trygge omgivelser ud fra barnets formåen arbejde med aktiviteter, som fremmer udviklingen Sociale kompetencer Udvikling Vi giver barnet ansvarlighed Vi støtter op om børns venskaber Vi anerkender det enkelte barn Vi udvikler børnenes evne til at drage omsorg for og respektere andre Vi lærer børnene at anerkende andres formåen Målet er at udvikle børnenes sociale omgang med hinanden og omverdenen Ved at: stille krav til børnene, som svarer til deres udvikling anerkende med ord og handling børnene ud fra deres formåen støtte og anvise børn i leg og opførsel opfordre og hjælpe børnene til at tilsidesætte egne behov Sproglig udvikling Udvikling Vi lærer børnene at tale og lytte Vi opfordrer og støtter op om at anvende sproget i alle situationer Vi læser, synger, siger rim og remser Vi voksne er rollemodeller i udførelse af god kommunikation og kommunikationsformer Målet er at børnene får et alderssvarende sprog og er i stand til at kommunikere med andre. Vi vil lære børnene forskellige former for kommunikation. Ved at: tale med det enkelte barn og spørge ind til det understøtte sproget ved at vise mimik og kropssprog inddrage børnene i skriftlige beskeder og udarbejdelse af fortællinger 24/78

25 Krop og bevægelse Udvikling Vi sørger for at børnene får sund og varieret mad Vi stimulerer børnenes sanser Vi giver mulighed for motorisk og kropslig udfordring Vi øger børnenes bevidsthed om hygiejne Vi snakker med børnene om sundhed, mad og bevægelse Målet er, at udvikle børnenes kropsbevidsthed Ved at: lave temaer om mad, sanser, krop og bevægelse bruge vores Muskelrum, legeplads og Multisal lære at vaske hænder og hvornår og hvad er rent og beskidt passende tøj til vejrforholdene Naturen og naturfænomener Udvikling Vi lærer børnene at få øje på ting i naturen og fordybe sig Vi opfordrer og giver plads til at undre sig over naturfænomener Vi lærer børnene at behandle dyr og natur med respekt Vi giver børnene mulighed for at børnene kan lave eksperimenter (med respekt) Vi lærer børnene at holde naturen ren Målet er at lære børnene at begå sig i naturen og tage ansvar for egne færden Ved at: pirre til børnenes nysgerrighed for ting i naturen ved at undres, undersøge, fortælle, lytte og fordybe sig og vise interesse for deres opdagelse gribe fasanen i flugten, når der pludselig opstår ting i naturen som vejrforholde og andre naturfænomer bruge mikroskop og opslagsbøger, så det giver rig mulighed for at undersøge, undres, eksperimentere og blive klogere Kulturelle udtryksformer og værdier Udvikling Vi giver børnene kendskab til husets traditioner Vi udvider børnenes kendskab til forskellige omgivelser og andre kulturer Vi giver børnene mulighed for at udfolde sig med forskellige redskaber og materialer Målet er at udvikle børns forståelse for forskellige kulturer og værdier Ved at: fejre de danske højtider og traditioner og forklare hvorfor min. én gang om året se teater eller anden kulturel oplevelse gøre børnene bekendt med de lokale forhold og muligheder som biblioteket, skolen, Multisalen og fortælle og læse om andre kulturer 25/78

26 Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 21 særlige behov fandt vi frem til en fælles definition som: For at vi sammen kunne få et billede af, hvad der tænkes når vi siger: Børn med Børn med kortere eller længerevarende behov Børn som ikke er alderssvarende udviklet Børn som på grund af svage fysiske, psykiske eller sociale ressourcer har svært ved at begå sig i hverdagen Børn med specifikke vanskeligheder Børn hvor der er manglende samarbejde mellem forældre og institution Udvikling Vi støtter op om og udvikler barnet i målrettede pædagogiske tiltag og ved at inddrage forældrene og benytte deres ressourcer. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Se afsnit om inklusion Udvikling 21 Dagtilbudsloven 1 26/78

27 Arbejdet med indsatsområdet - inklusion Vi har drøftet: hvad er inklusion og hvad forstår vi ved det? Vi fandt frem til at perspektivet bør både være, hvad børn skal lære for at blive inkluderet, og hvad de andre børn og voksne skal lære for at kunne inkludere. Vi arbejder med at se og lære børnegruppen ved hjælp af pædagogiske redskaber eksempelvis, børnebeskrivelsen og relationscirklen for at analysere på: Barn til barn/børn relationer Barn til voksen relation og voksen til barn relation Konteksten Børn med specifikke vanskeligheder Ud fra skemaet laver vi handleplaner på hvad vi gør for at inkludere og hvordan: Tager udgangspunkt i barnet og dets ressourcer Tager udgangspunkt i børnegruppens ressourcer Tager udgangspunkt i sig selv og bruge egne ressourcer Tager udgangspunkt i konteksten Tager udgangspunkt i familiens ressourcer Vi planlægger efter formålet og udnytter ressourcepædagogen til, at vi kan lave pædagogiske tiltag med det enkelte barn i centrum. Det er oftest den primære pædagog som kender barnet og familien bedst, så det pædagogiske arbejde foregår i et tæt samarbejde. I specifikke sager har vi et tæt samarbejde med PPR, hvor der laves handleplaner for et enkelt barn, hvor det optimale er individuel træning og læring. Dog er vi blevet meget opmærksomme på, at disse opgaver ofte kan løses i mindre grupper endda med gevinst for det aktuelle barn. Alle i institutionen er ansvarlig for at udøve den anerkendende og inkluderende pædagogik. 27/78

28 Humlegården Dagpleje og børnehave Chr. Gadesvej Struer T: Leder: Else Marie Skaarup Åbningstider: mandag - torsdag: , fredag: Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 51 i børnehave og 31 i dagplejen Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstillinger (pr. 1. oktober 2012): 5,6 i børnehave og 9 dagplejere, heraf 1 på barsel Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: september/oktober 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har et fast punkt på dagsorden til stuemøder og personalemøder som hedder evaluering. Her evaluerer vi de tiltag vi har haft gang i siden sidst. Vi evaluerer observationer fra stemningssituationer oplevet under læreplansaktiviteter og spontant opståede lege. Vi vurderer på sansernes betydning for det oplevede og de potentielle lærings- og udviklingsmuligheder der skabes for barnet. Vi er i øjeblikket ved at udarbejde vores eget SMTTES skema, hvor det sidste S står for stemninger. Vi kan således ikke beskrive værktøjet som værende anvendt. Lærerplanerne er under revidering, da vi ønsker at få stemningers betydning indlejret i dem. Vi er meget bevidste om relationsbetydningen både barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. Vi har derfor anvendt relationshjulet og vil udvikle på det. 28/78

29 De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Status Vi arbejder med at: vente på tur skiftes til at udføre dagligdags gøremål så som borddækning, oprydning og smøre mad til hinanden. at række fingeren op hvis man vil sige noget til dagens samling. at de andre børn lytter til den, der har ordet. taler om fortid, nutid og fremtid. (den intentionelle bue, Merleau Ponty) taler om de børn, der ikke længere går i børnehaven fordi de er flyttet. når et barn har det svært, snakker vi om det i børnegruppen. Vi snakker om hvad vi kan gøre for at hjælpe. Vi snakker med børnene om at holde af, holde om og passe på hinanden. Hvordan det føles indeni når man er ked af det, glad, vred eller sur. Vi har udarbejdet billeder af børnenes fysiske udtryk og de stemninger der er i blandt os, dem taler vi med børnene om. Udvikling Vi vil fortsat arbejde med at børnene føler medansvar for det at være en del af fællesskabet. Vi vil have fokus på den stemning der er blandt børnene og blandt voksne, fordi vi tror på at det har en meget central betydning for børnenes generelle udvikling Vi vil gennem særlig fokus og opmærksomhed træne færdigheder med sigte på en tryg skolestart, hvor vi evaluerer med sfo personale og 0. klasselærer. Sociale kompetencer Status For at alle skal have venner og føle sig som en del af fællesskabet, arbejder vi med relationer. Dette gør vi bla. ved: fælles projekter og fælles oplevelser. Vi har levet som cowboys og indianere med fælles mad og rollelege. Vi har lavet et stort spil som alle børn har lavet brikker til og været med til at spille. Vi har haft Halloweenfest hvor alle børn har bidraget til festen med pynt og et græskarhoved. Vi har haft mange fælles oplevelser i Eventyr-skoven med at finde ting, slæbe brænde og hjælpe trolde i nød. Vi har også fået nye venner. Vi mødes med beboerne på plejehjemmet Rosengården om forskellige aktiviteter. Børnene har hver dag mulighed for at udvikle relationer til sfo børnene gennem leg og nærvær når de er sammen både ude og inde. Vi fastholder "førstehjælp i omsorg" Udvikling Børnene oplever at man godt kan have relationer til gamle mennesker hvor de før var lidt bange for dem. Vi taler meget om de fælles oplevelser. Vi taler også om planlægningen af nye projekter. Vi tager billeder og udstiller vores ting rundt i huset. Fremover vil vi arbejde mere med relationsskemaer. Vi vil have fokus på barnets stemthed det der sker inde i barnet. At barnets positive følelser, lyst og glæde får lov til at motivere barnet til handling og dermed udvikling. Disse stemningssituationer observeres og evaluereres af personalet 29/78

30 Sproglig udvikling Status vi spiller spil, rim og remser, læser/samtaler vi sætter ord på det vi fortager os i det daglige arbejde vi klapper stavelser vi laver mundøvelser vi skriver navne, øver bogstaver og tal vi støtter børnene i at kommunikere klart og tydeligt, og i at tyde det nonvervale sprog. vi støtter børnene i at bruge sproget som redskab til at løse problemer og til at agere i fællesskabet Udvikling Vi vil fortsat fylde ord og begreber ind i børnenes verden. Krop og bevægelse Status Vi snakker om kroppen og om hvordan den fungerer. Hvad sker der med den mad vi spiser? Hvad bruger vi hjertet til? Har jeg det varmt eller fryser jeg? Vi har fokus på den sunde kost, hvad er godt og skidt for min krop? Vi bruger hallen hvor vi bla. triller med bolde, hopper, løber, balancerer, får rørt hele kroppen og får pulsen op. Vi går i skoven i det ujævne og bakkede terræn, går på trapper både til stranden og i børnehaven. Cykler, klatrer i træer, kravler op/ned, snurrer rundt, gynger. Vores legeplads og området omkring Humlegården og Jeppes Led giver rigelige muligheder for at få brugt hele kroppen. Udvikling Vi vil have fokus på, hvordan vi fysisk kan indrette os i det nye byggeri Fokusuger med krop og bevægelse som tema. I den nye madordning skal børnene inddrages så vidt muligt i fremstillingen af den sunde kost, hvilket vil give mere snak om hvad der er godt og skidt for at kroppen kan fungere. Naturen og naturfænomener Status I forhold hertil har vi bl.a fokuseret på at følge årstidernes gang at kigge på himlen, mærker på blæst, ser på bølger mærker de skiftende temperaturer at lære om planternes navne, kigger på hvor de vokser at undre os, stiller spørgsmål og søger svar hos hinanden, i bøger og på ipad Udvikling Vi vil fortsat have fokus på disse områder og tale med børnene om stemninger og stemthed når vi oplever naturen 30/78

31 Kulturelle udtryksformer og værdier Status Vi taler om danske traditioner og højtider. Holder bl.a. nytårskur, høstfest og går i kirke i forbindelse med jul. Vi deltager i diverse kulturelle arrangementer som er målrettet børnehavealderen. Musik/teater/cirkus/kulturuger. Vi har emner/fokus omkring større begivenheder så som Børnekulturugen. Vi samarbejder med plejehjemmet, oplever forskelligheden mellem barndom og alderdom og taler om døden. Vi arbejder med forskellige materialer og har løbende mindre kunstudstillinger i huset. Alle har adgang til ipad og PC og inspirerer og hjælper hinanden i det virtuelle univers. Børnene udforsker/spiller sammen med sfo børnene på ipad og PC. Udvikling Vi er åbne for nye kulturelle tiltag og nye traditioner. Vi holder os ajour med hvad der rør sig på ipad og PC. Vi opretholder værkstedet og tænker nye muligheder for værksteder (bl.a. kreative og multimedie) både inde og ude i det nye byggeri. De voksne taler om hvilken betydning stemninger har for børnene når vi oplever noget sammen. Vi sætter børnenes følelser og sanser i centrum for vores evaluering. At vi øver os på at forstå og se barnets rettethed og intention i legen da de dermed er skabere af social og kulturel børnefællesskab. 31/78

32 Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 22 Status Vi arbejder bevidst og målrettet på at skabe en kultur hvor alle føler sig værdsat og hvor alle har en funktion i fællesskabet. Det gør vi bl.a ved: at møde barnet hvor det er og anerkende det som den person det er et tæt forældresamarbejde og evt. relevante fagpersoner at have stor fokus på den anerkendende tilgang til barnet og familien sørge for at alle børn får de samme tilbud, uden dog at skulle nå samme mål Udvikling Vi vil som voksne bruge os selv som det værktøj, der viser at det er rart at være sammen i et fællesskab og at vi har meget brug for hinanden. Vi vil være bevidste om, at de stemninger der omgiver os og vi bevæger os i, er altafgørnede for hvordan det enkelte barn udvikles og trives. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Udvikling Vi viser i vort samvær med børnene, at alle er og kan noget særligt. dvs vi fokuserer på hvad barnet er særlig god til ligesåvel som vi også taler med børnene om eventuelle vanskeligheder hos andre børn Vi vil have fokus rettet på læringsmiljø vi tilbyder børnene, således at vi vender blikkende indad til refleksion og ændring i praksis Arbejdet med indsatsområdet - inklusion I Humlegården arbejder vi udfra, at alle børn, uanset evner, baggrund og forudsætninger, skal have en oplevelse af, at de kan bidrage til- og tilhøre det faglige og sociale fællesskab. Vi er meget opmærksomme på ikke at arbejde i en fejlfinder kultur hvor man marginaliserer børnene, men i stedet for tænker på, at nogle børn befinder sig i udsatte positione, som kan være af kortere eller længere varighed og for nogens vedkommende permanente. 22 Dagtilbudsloven 1 32/78

33 Fuglereden Børnehave, vuggestue (per ) og dagpleje Bremdal Torv Struer T: Åbningstider: mandag - torsdag: , fredag: Leder: Bibi Salskov Olesen Antal børn (pr. 1.oktober 2012): 113 Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere i fuldtidsstilliner (pr. 1. oktober 2012): 15,6 Måned og årstal for seneste evaluering af de 6 lærerplanstemaer: Oktober 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har arbejdet med de seks læreplanstemaer hen over året. I år har vi haft ekstra fokus på inklusion og relationsdannelse. Vi har arbejdet aktivt med relationscirklen og herigennem evalueret på relationsdannelse mellem barn/voksen og barn/barn. Vi har desuden brugt SMTTE skemaet for at sikre systematisk evaluering på de opsatte mål for hvert tema og til kontinuerligt at have fokus på læring. 33/78

34 De 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Vi har arbejdet med barnet alsidig personlig udvikling, gennem det at være lydhøre og medlevende voksne, som på en gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involvere sig i barnets engagementer i omverdenen. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Barnet skal opleve sig som en værdifuld deltager og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab, derfor har vi skabt rum hvor barnets selvværd er blevet styrket. Gennem en sjov, underlig, udfordrende og spændende hverdag, har barnet lært at kende og udfordre egne grænser og sige til og fra. Udvikling Vi vil kontinuerligt være opmærksomme på at barnet skal have en positiv start på dagen og føle sig velkommen og vellidt. Vi vil anerkende barnet og give plads til at det kan blive lyttet til, lærer at lytte til andre og føle sig som en del af fællesskabet Ud fra en individuel pædagogik, vil vi sætte barnets behov i centrum, lytte, acceptere og respektere dets følelser og udsagn. Vi vil være opmærksomme på at barnet har mulighed for at udtrykke sig individuelt og indgå i et fællesskab. Vi vil vægte en aktiv hverdag, hvor der er plads til spontanitet, sjov, udfordringer og børnenes egne initiativer. Sociale kompetencer I arbejdet med barnets sociale kompetencer har vi haft særligt fokus på glæden ved at være en del af det sociale samspil samt at være bidrager til fællesskabet. Vi har støttet barnet i at danne, bevare, udvikle og afslutte venskaber med den overbevisning at der skal være mulighed for at være nysgerrig og udforskende i legerelationerne. Vi har arbejdet med inklusion, anerkendelse og respekt som hovedtemaer hvor af såvel børn som voksne skal opleve at føle sig værdifuld i fællesskabet. Udvikling Vi vil have ekstra fokus på at støtte barnet i sociale sammenhænge. Vi optaget af at skabe rammer, små grupper som gør at alle kan deltage. De voksne vil have øget fokus på hvilket i læringsrum befinder sig og være støttende i legen, altid med udgangspunkt i barnets behov. 34/78

35 Sproglig udvikling Vi har mulighed for at tilbyde sprogvurdering til de børn der måtte have haft behov. I år har ingen haft behovet, dog har vi to børn der har modtaget undervisning af audiologopæd. Der er udarbejdet handleplan i samarbejde med audiologopæd. Vi har haft en temauge der helt specifikt har haft fokus på sprogstimulering, udtale, sang, rim, remser, historiefortælling m.m. Her har vi oplevet at børnene har rimet, sunget og fortalt om det de har været en del af. Udvikling Vi vil være bevidste om, at børnene tilegner sig det danske sprog, får mulighed for at lære nuancerne og udvide deres begrebsforståelse, herunder tal og bogstaver. Krop og bevægelse Vi vil udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på flere forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Efter temauger har hver enkelt medarbejder lavet en skriftlig evaluering af forløbet og evalueret på udbyttet heraf. Vi har evalueret på det vi iagttager, som fx om børnene er aktive og bruger deres krop, om børnene uopfordret igangsætter lege hvor kroppen bruges aktivt, om de er selvhjulpne, om de cykler, kravler, gynger m.m. Desuden om de udviser glæde herved, om de snakker om sund mad og viser interesse herfor og om de er nysgerrige og spørger til sund kost. Udvikling Vi vil have fokus på at barnet bruger kroppen i alderssvarende aktiviteter i et udfordrende og varierende bevægelsesmiljø, samt at barnet oplever glæde ved bevægelse, opnår kropsbevidsthed og tilegner sig viden om egen krop. Vi vil tilbyde aktiviteter der gør at barnet udvikler balance, motorik og krydsmønstre samt gennem kropslig udfoldelse lærer at indgå i et samarbejde og et fællesskab. Vi ønsker desuden at barnet tilegner sig viden om kost og hygiejne. Naturen og naturfænomener Efter temauger har hver enkelt medarbejder lavet en skriftlig evaluering af forløbet og evalueret på udbyttet heraf. På personalemøder og i bestyrelsen har vi evaluering af dagligdagen, temauger, ture og andre forløb samt børnenes engagement og glæde ved udfoldelse og aktiviteter i naturen. Udvikling Fremover er målet fortsat at barnet får viden, lærdom, erfaring og respekt for natur og miljø, herunder dyr, planter, naturfænomener, herunder årstider, vejr, vulkaner, jordskælv m.m. Vi ønsker at barnet oplever naturen som et rum for motorisk udfoldelse, hvor de kan bruge krop og sanser, som et fantasi rum, med mulighed for æstetiske oplevelser. Vi vil have fokus på at de voksne tilbyder pædagogiske tiltag, som er tilpasset det enkelte barns behov og vækker lyst til oplevelser i og med naturen. 35/78

36 Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har givet barnet mulighed for kendskab til og deltagelse i forskellige kulturer, værdier og traditioner. Vores evaluering er, at oplevelsen af forskellighed og lighed giver styrke i kendskabet til sig selv og andre. Gennem kendskab til forskellige materialer, musik, drama og forskellige medier, herunder IT og bøger har vi udviklet barnets nysgerrighed til at være kreativ skabende. Udvikling Vi vil kontinuerligt have fokus på at læse, synge og dramatisere omkring diverse kulturer og historier. Vi vil formidle og samtale om specifikke kulturer, traditioner, mad m.m. Vi vil stimulere barnets fantasi ved at konkretiserer og præsentere det for forskellige materialer til kreativ udfoldelse. Vi vil have fokus på nyt teknologi, smartboard, computer og spil med henblik på forskellig læring på børnenes niveau. I kommende tema uger vil vi gerne have besøg af folk med anden etnisk baggrund, lytte til fortællinger og lave anderledes mad. Børn med særlige behov Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 23 Vi har formået at skabe opmærksomhed omkring barnets styrkesider, hvad de kan er i fokus og det vil vi gerne se mere af. Vi har en anerkendende tilgang med fokus på ressourcer og udvikling i fællesskabet. Vi har set børn danne venskaber og opbygger relationer som ikke lige umiddelbart ville opstå. Vi har brugt relationscirklen som et redskab til at danne overblik og har evalueret på om alle børn har nære relationer i vores institution. Vi skabt mindre rammer hvor alle bliver hørt, set og anerkendt for deres bidrag. Det har betydet mere opmærksomhed til den enkelte. Udvikling Vi vil give barnet mulighed for at blive støttet i at danne, bevare, udvikle og afslutte venskaber. Det skal anerkendes og respekteres af såvel børn som voksne og opleve at føle sig værdifuld og at høre til. Vi vil fortsat bevidstgøre os det pædagogiske indhold bl.a. via SMTTEmodellen, hvor vi planlægger læringsmål, aktiviteter og tiltag der tager udgangspunkt i barnets ressourcer og udviklingspotentiale. 23 Dagtilbudsloven 1 36/78