Kvalitetsrapport 2012 Dagtilbudsområdet

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2012 Dagtilbudsområdet 1

2 F O R M Å L Kvalitetsrapporten baserer sig på oplysninger fra 2011 Denne kvalitetsrapport henvender sig til alle med interesse for dagtilbudsområdet. I kvalitetsrapporten oplyser Kalundborg Kommune ensartede data indenfor emnerne: Faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Kvalitetsrapporten bygger på opgørelser fra 2011 og er den første kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i Kalundborg Kommune. Rapporten er en status rapport, og næste kvalitetsrapport vil afdække og følge op på mål og udvikling. 2

3 B A G G R U N D Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL blev det besluttet, at alle kommuner fra 2012 skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. De ensartede kvalitetsrapporter skal bruges i et tæt og forpligtende samarbejde om kvalitetsudvikling og effektiv opgaveløsning på dagtilbudsområdet på tværs af kommunegrænserne. I rapporterne skal der lægges særlig vægt på følgende: En sammenlignelig del med ensartede data En lokal del med det særlige for den enkelte kommune Faglige kvalitetsoplysninger ud fra kommunens dokumentationsredskaber 3

4 I N D H O L D I R A P P O R T E N Kalundborg Kommunes Kvalitetsrapport 2012 består af: Faglige resultater Evaluering af mål og rammer for de pædagogiske læreplaner Sprogindsats Overgang til skole og fritidstilbud og antal skoleudsættelser Resurser Kapacitet og dagtilbudstyper Kort beskrivelse af dagtilbudsstruktur Personaleresurser og åbningstid Periode for tilskud til pasning af egne børn Særlige indsatser og specialtilbud Fuldtidstakst for indeværende år, forældrebetalingsandelen Medarbejdere Det pædagogiske personales uddannelsesniveau mv. Sygefravær Ledelse Ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger Lokale indsatser Resultaterne af kommunens nuværende og fremtidige mål og indsatsområder 4

5 F A G L I G E R E S U L T A T E R I dette afsnit sættes der fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen 1. Kalundborg Kommunes Børn og Unge politik på dagtilbudsområdet Kalundborg Kommunes dagtilbud lægger vægt på kvalitet og mangfoldighed. Dagtilbuddet udgør et fællesskab, hvor der er plads til rummelighed og hvor børn møder kvalificerede og engagerede voksne. I Kalundborg Kommune er de lokale læreplaner omdrejningspunktet for dagtilbuddenes virke. Læreplanerne er med til at skabe et fælles fagligt indhold i dagtilbuddet og sikre udfordringer for alle børn. De pædagogiske læreplaner 2 Fagcenter Småbørn og Undervisning evaluerede i 2011 samtlige kommunale, selvejende og private dagtilbuds efterlevelse af lovgivning og rammer for den pædagogiske læreplan. Beskrivelse af evalueringsværktøj Evalueringen baserede sig på dialogmøde med teamlederen og en medarbejder. Områdelederne deltog i det omfang det var muligt. 1 Dagtilbudsloven 1 og 7. 2 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 Opsamling på evalueringen af dagtilbuddenes arbejde med mål, metoder og evaluering i henhold til de pædagogiske læreplaner Dagtilbuddene i Kalundborg Kommune er mangfoldige og arbejder på at leve op til mål og rammer for den pædagogiske læreplane samt at sikre en løbende udvikling af den pædagogiske praksis. Dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner er meget forskellige og er alle offentligt tilgængelige på BørneIntra, hvor hvert dagtilbud profilerer det pædagogiske arbejde. Alle dagtilbud opstiller konkrete metoder til opnåelsen af de beskrevne mål i læreplanerne. I et fåtal af dagtilbuddene kan disse konkretiseres og præciseres yderligere, så der i endnu højere grad skelnes mellem mål og metoder. Flertallet af dagtilbuddene kan med fordel arbejde mere med dokumentation og evaluering i forhold til mål for de 6 læreplanstemaer. I halvdelen af dagtilbuddene er metoder og aktiviteter beskrevet særskilt i forhold til børn med særlige behov og med afsæt i dialogmøderne påbegyndes dette arbejde i alle dagtilbud. En tredjedel af dagtilbuddene arbejder systematisk med læreplanen i deres pædagogiske praksis. De resterende dagtilbud arbejder på at blive mere systematiske i deres arbejde med den pædagogiske læreplan og have den som rettesnor for den pædagogiske praksis. 6

7 Beskrivelse af dialogmøder Forud for dialogmødet havde teamlederne modtaget et tilsynsskema med en række spørgsmål indenfor forskellige overordnede temaer, som dannede grundlag for en drøftelse af dagtilbuddenes udviklingsmuligheder for det pædagogiske arbejde. For hvert dagtilbud udarbejdedes en tilsynsrapport omhandlende: Læringsmiljø Kvalificerede og engagerede voksne Den sproglige udvikling Børn i vanskeligheder, tidlig indsats Forældrene som medspillere Sikkerhed og hygiejne Opsamling på dialogmøder Efter afholdelsen af dialogmøder i alle kommunens dagtilbud mødtes tilsynskonsulenten, fagcenterchef for Småbørn og Undervisning samt hver områdeleder til trepartssamtaler omkring udviklingsmuligheder i de enkelte områdeinstitutioner. Læringsmiljø Personalet i dagtilbuddene drøfter børnenes trivsel, udvikling og læring på planlagte tidspunkter (personalemøde, stuemøder mv). De fleste dagtilbud gennemgår det enkelte barns trivsel med jævne mellemrum og har også fokus på de børn, der ikke gør særligt opmærksomme på sig selv. Alle dagtilbud oplyser, at sammensætningen af børnegrupper i forhold til forskellige aktiviteter sker med udgangspunkt i såvel barnets aktuelle udviklingstrin som barnets alder. Der er stor forskel på dagtilbuddenes indretning ude og inde. De fleste 7

8 dagtilbud oplyser, at der er gode muligheder for fysisk udfoldelse udenfor, og at der er mulighed for ro og fordybelse såvel ude som inde. Kvalificerede og engagerede voksne Alle dagtilbud har tilbudt uddannelsesforløb og/eller kurser til enkelte eller flere medarbejdere i Antallet af uddannelsesforløb og kurser varierer meget. Nogle dagtilbud har tilbudt uddannelse og kurser til samtlige medarbejdere. Den sproglige udvikling Alle dagtilbud har uddannet en eller flere sprogvejledere eller er i gang med det. De fleste dagtilbud har indført sprogkufferter, som de arbejder med i hverdagen. Antallet af tosprogede børn i dagtilbuddene varierer en del. Nogle dagtilbud har ikke tosprogede børn. Børn i vanskeligheder og tidlig indsats Over halvdelen af dagtilbuddene vurderer, at det antal børn de har beskrevet handleplaner for i 2011, fordi de i en periode eller permanent har haft brug for en særlig indsats, er uændret i forhold til forrige år og en fjerdel af dagtilbuddene vurderer, at antallet er steget i forhold til forrige år. De øvrige dagtilbud har oplevet et lidt faldende antal børn med behov for handleplaner. Dagtilbuddene oplyser generelt, at de lægger vægt på at inddrage forældrene så tidligt som muligt i forløbet i forhold til børn i vanskeligheder. I langt de fleste dagtilbud fungerer det tværfaglige samarbejde godt. 8

9 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 I dette afsnit beskrives Kalundborg Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. I Kalundborg Kommune gives alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering. Resultaterne af sprogvurderingerne er beskrevet samt antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Social og Integrations Ministeriets Sprogvurdering for 3- årige. Fra centralt hold organiseres sprogvurderingerne. Alle forældre får brev med tilbud om sprogvurdering af deres barn. Institution og forældre leverer oplysninger om hvordan barnet agerer sprogligt i børnehaven og i hjemmet. Det samlede resultat fra sprogvurderingerne sendes til forældre og dagtilbud med supplerede oplysninger til forældrene om viden og metoder til sproglig stimulation og udvikling. To sprogkonsulenter udfører sprogvurderingerne. Sprogkonsulenterne har deltaget i et seksdags-kursus vedrørende Servicestyrelsens Sprogpakke. Sprog vurderingerne kan enten foregå i institutionen eller i barnets hjem. Der bliver også foretaget en sprogvurdering af børn, der ikke går i dagtilbud. I Kalundborg kommune er det som noget 3 Dagtilbudsloven 11 9

10 særligt besluttet, at 2-sprogede børn som ikke er indskrevet i dagtilbud, og som vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, tilbydes sprogstimulering i form af en plads 30 timer ugentlig i et dagtilbud. Beskrivelse af sprogunderstøttende indsats? Generel indsats: barnet følger børnehavens almindelige sprogaktiviteter ud fra læreplaner om sprog. Fokuseret indsats: der udarbejdes handleplan for det enkelte barn i samarbejde med pædagogisk konsulent, primærpædagog, sprogvejleder og forældrene. Sprogvejlederen tilrettelægger denne indsats i børnegrupper som supplement til den generelle indsats. Tale/høremedarbejder tilbyder faglig sparring. Dagtilbuddet følger op på TRAS når barnet har deltaget i sproggruppe med fokuseret indsats i 3 måneder. Særlig indsats: børnehaven og pædagogisk konsulent indstiller barnet til tale- høremedarbejder, som vurderer og udreder barnet med henblik på hvilken indsats der er behov for. Forældre kan ifølge lovgivning også selv kontakte Tale/høremedarbejder. Tale/høremedarbejderen orienterer pædagogisk teamleder og sammen koordineres forældrekontakten. Børn med behov for en særlig indsats indgår i børnehavens børnegrupper for børn med behov for fokuseret indsats. Det er pædagogisk teamleder som indkalder til møder. Tale/høremedarbejder kan bidrage med konsultativ bistand til både forældre og børnehave jf. Handleguiden 10

11 Sprogvurderinger 4 Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: ,2 % 33 7,3 % Særlig indsats Generel indsats Fokuseret indsats 30 6,6 % Heraf anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt. Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig, heraf overgået til 30 timer ugentligt pr. 1/ ,2 % 1 0,2 % 1 0,2 % 3 0,7 % 4 Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Antal tilbudte sprogvurderinger: 452. Antal fuldførte sprogvurderinger: 385. Antal afviste sprogvurderinger:

12 Overgang mellem dagtilbud, til skole og til fritidstilbud 5 I dette afsnit beskrives, hvordan Kalundborg Kommune organiserer og arbejder med børns overgange. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange I Kalundborg Kommune arbejdes der for at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Dette søges bl.a. opnået ved konceptet den røde tråd. Den røde tråd sikrer, at der er opmærksomhed omkring barnet, når det skal skifte fra et dagtilbud til et andet dag- eller skoletilbud. Skiftet skal være så trygt, sammenhængende og naturligt som muligt, så både børn og forældre oplever skiftet som en naturlig fortsættelse af det forrige tilbud. Hvad er med til at skabe en rød tråd? Den røde tråd handler om, at barnet, personalet og forældrene ved, hvad der sker i de enkelte tilbud omkring skiftet så overgangen opleves naturlig for barnet og bygger videre på barnets allerede gjorte erfaringer. Konkret handler det om besøgsordninger, fælles informationsmøder og overleveringer. Barnets kuffert Hvert barn får ved start i dagpleje/dagtilbud en kuffert, som følger med barnet videre i børnehave samt til skole/sfo. I kufferten samles ting, der har betydning for barnet både fra dagtilbud/skole/sfo og fra hjem. Barnets kuffert har til hensigt at fortælle den gode historie om det enkelte barn. Det er det overleverende dagtilbuds ansvar at viderebringe kufferten til barnets nye dagtilbud /skole/sfo. 5 Dagtilbudsloven 7 stk

13 Overleveringssamtale og samtaleark Der er udviklet et samtaleark til overleveringssamtalen mellem det afgivende tilbud/forældrene ved overgangen til et nyt tilbud. Samtalearket afdækker barnets udvikling på en række områder på baggrund af det afgivende tilbuds oplevelser. Samtalearket bruges i forbindelse med overleveringen mellem dagpleje, vuggestue, børnehave og skole/sfo. Det skal her understreges, at der selvfølgelig ikke gives oplysninger om det enkelte barn uden skriftligt samtykke fra barnets forældre. Overgange til specialtilbud Specialtilbuddene tager kontakt til det visiterede barn og forældre og der afholdes forældresamtale. Forældre og barn kommer på besøg. Specialtilbuddet tager kontakt til det afgivende dagtilbud/skole. Skoleudsættelser Nedenstående tabel er en opgørelse over antal skoleudsættelser i Skoleudsættelser 6 Antal i alt Procent Drenge 17 2,8 % af antal 6-årige drenge Piger 10 1,6 % af antal 6-årige piger I alt 27 4,4 % af antal 6-årige 6 Antal børn i den undervisningspligtige alder i 2011 i alt:

14 RAPPORT R E S U R S E R Dette afsnit omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Oplysningerne er baseret på gennemsnitstal fra 2011, og afdækker tilsammen alle børn i private, selvejende og kommunale dagtilbud. Kapacitet Antal ind- Dækningsgrad 10 Antal pladser skrevne 7 hel- (Regnskabstal) (Budgettal) årsbørn 8 9 (Regnskabstal) , årige i dagpleje ,0 323 til 0-2 årige i daginstitution småbørns/vuggestuetakst , årige daginstitution til børnehavetakst 7 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 8 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 9 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 10 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 14

15 RAPPORT Dagtilbudstyper 11 Antal dagplejere Antal Antal vuggestuer børnehaver Antal integrerede dagtilbud Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private dagtilbud Puljeordninger Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 15

16 RAPPORT Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 12 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private dagtilbud Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Pasning af egne børn Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 16

17 RAPPORT Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur i 2011 Kommunen har organiseret sine kommunale dagtilbud i 6 områdedagtilbud. Udbuddet af pladser indeholder dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede dagtilbud. For at styrke den røde tråd i barnets liv og for at få en bedre udnyttelse af kapaciteten imellem dagplejen og vuggestuerne, blev dagplejen udlagt til områdeinstitutioner i Der er indgået driftsoverenskomst med 5 selvejende dagtilbud. Der er 2 landsbyordninger med tilknyttede dagtilbud til børn under den skolepligtige alder, som drives under folkeskoleloven. Endvidere er der etableret 4 privatdagtilbud. Samlede udgift til søskendetilskud: kr Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: 1 år 17

18 RAPPORT Personaleresurser 14 Antal helårsbørn Gennemsnitlig fuld Gennemsnitligt og åbningstid 13 opgjort i fuldtids- åbningstid pr. antal lukkedage pladser 15 pr. pæ- uge 17 pr. år. dagogisk medarbejder 16 Vuggestue 4, Børnehave 8, Integrerede dag- 0-2 år: 4, dagtilbud 3-6 år: 8,4 Kommunal dagpleje Særlige indsatser og specialtilbud 18 Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Tal baseret på Antal indskrevne helårsbørn: Antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 15 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 16 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 17 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 18 Opgjort pr. 31/

19 RAPPORT Fuldtidstakst 19 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 20 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 21 Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede dagdagtilbud uden frokost 0-2 årige i integrerede dagdagtilbud med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede dagdagtilbud uden frokost 3-5 årige i integrerede dagdagtilbud med frokost % % % af frokosttaksten % % % af frokosttaksten % % % af frokosttaksten % % % af frokosttaksten 19 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 20 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 21 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

20 RAPPORT M E D R A R B E J D E R E Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. 22 Antal Det pædagogiske personales uddannelsesniveau fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 23 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse % 12 5 % % 15 7 % 1,4 0,6 % 22 Oplysningerne er baseret på gennemsnitstal fra Elever tæller som ikke uddannet personale. 20

21 RAPPORT Sygefravær Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger Sygefravær i procent Det pædagogiske 13,9 5,5 % personale 24 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 25 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 21

22 RAPPORT L E D E L S E Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 2011 Ledelsens uddannelsesniveau 26 Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse % 3 7 % % 26 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 22

23 RAPPORT L O K A L E I N D S A T S E R Kalundborg Kommunes partnerskabsaftaler for de fem områdeinstitutioner danner grundlag for de lokale mål og indsatser i Områdernes mål og indsatser Sproglige og sociale kompetencer: I 2011 måles børnehavebørns sproglige og sociale kompetencer, som gjort i Målingerne tager afsæt i den undersøgelse, der er foretaget via KL-projektet God kvalitet og høj faglighed. For begge indsatsområder er der et ønske om at forbedre resultatet fra der benyttes kvantitativ metode og der måles på det samlede kommunale dagtilbudsområde i Kalundborg. Den røde tråd: I 2011 måles der på antallet af gange forældre har givet tilladelse til at et dagtilbud må overlevere oplysninger til det modtagende dagtilbud. For målingen i 2011 forventes der en forbedring af resultatet i forhold til BørneIntra: Faglig enhed småbørn indkøber børneintra og implementeringen påbegyndes. Evaluering af pædagogiske læreplaner: Dagtilbuddenes arbejde med mål, metode og evaluering af læreplaner undersøges via fælles skabelon i oktober Handleguide: Ansatte i hele småbørnsområdet får kendskab til handleguiden og arbejdet påbegyndes. Mildspecialisering: implementering og udvikling af mildpædagogers arbejde. Sagsnr Dok.nr