Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER Børnenes kompetencer Børnenes trivsel Børnenes sundhed Børnenes sprog Overgang fra dagtilbud til skole 6 2 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Fokus i den kommende læreplansperiode Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner 12 3 KVALITETSOPLYSNINGER Lege- og læringsmiljø Øvrige kvalitetsoplysninger 17 4 UDVIKLINGS- OG HANDLEPLANER En del af fællesskabet Overgange i hverdagen i vuggestuen Projekt Hec-care Pædagogisk arbejde 22 2

3 1 RESULTATER 1.1 Børnenes kompetencer Dialogvurderinger Antal dialogvurderinger, Eventyrhaven Antal dialogvurderinger mdr., begynder i dagpleje/vuggestue Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod skole Total Kilde: Rambøll Dialog Resultater for de 6 læreplanstemaer, for børn på vej mod børnehave Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 2,5 2,6 2,9 3,0 2,9 2,9 3,0 3,0 3,2 3,2 3,2 3, Kilde: Rambøll Dialog Resultater for de 6 læreplanstemaer, for børn på vej mod skole Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 1,3 1,3 1,7 1,7 2,0 2,0 3,6 3,5 3,1 3,3 3,8 3,

4 Kilde: Rambøll Dialog 1.2 Børnenes trivsel Samlet resultat for trivsel Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Kilde: Rambøll Dialog ,9 3,8 4,0 3,9 3,9 4,0 3,9 3,9 4, Børnenes sundhed Samlet resultat for sundhed Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,0 3,8 3,6 3,7 4,0 4,0 Kilde: Rambøll Dialog Børnenes sprog Antal sprogvurderinger Antal sprogvurderinger, Eventyrhaven Antal sprogvurderinger årige årige Total Kilde: Rambøll Sprog 4

5 1.4.2 Fordeling på indsatsgrupper Normfordeling Norm 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% % Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 3-årige, institutionsniveau Daginstitutionen, Drenge Piger Daginstitutionen, Drenge Piger Daginstitutionen, Drenge Piger % 25% 50% 75% % Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 5-årige, institutionsniveau 5

6 Daginstitutionen, Drenge Piger Daginstitutionen, Drenge Piger Daginstitutionen, Drenge Piger 0% 25% 50% 75% % Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog 1.5 Overgang fra dagtilbud til skole Overgangsvurderinger Antal overgangsvurderinger, Eventyrhaven Antal overgangsvurderinger Eventyrhaven Kilde: Rambøll Overgang Gennemsnitlig score for robusthed samt de fire underordnede temaer Robusthed, samlet - Selvværd - Energi og lyst til at deltage - Sociale kompetencer - Kognitive kompetencer 3,7 3,7 3,7 3,9 3,6 3,8 3,6 3,4 3,8 3,

7 Kilde: Rambøll Overgang Gennemsnitlig score for forandringsparathed samt de tre underordnede temaer Forandringsparathed, samlet - Nysgerrighed - Kommunikativ og forhandlingsmæssig - Følelsesmæssig modenhed 3,5 3,5 3,3 3,3 3,6 3,6 3,6 3, Kilde: Rambøll Overgang 7

8 2 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2.1 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Dette afsnit omhandler dagtilbuddets arbejde med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det siger Dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner: 8 Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der værksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet, at den er offentligt tilgængelig og at den evalueres mindst hvert andet år. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og inden for de seks temaer angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Kommunen anvender SMTTE-modellen til evaluering af læreplanerne, og dagtilbuddet har beskrevet sammenhæng (S), mål (M), tiltag (T), tegn (T) og evaluering (E) i forhold til hvert af de seks læreplanstemaer. 8

9 2.2 Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddet har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til %. Procentangivelsen vises i grafen som "Prioritering i perioden". Dernæst har dagtilbuddet besvaret spørgsmål "Uanset den tidligere prioritering på hvilke læreplanstemaer vurderer du, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode?". Procentangivelsen for dette svar vises i grafen som "Værdi for børnene" Dagtilbuddets prioritering og vurdering Dagtilbuddets prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 0-2-årige Prioritering i perioden 17% 17% 17% 17% 17% 17% Værdi for børnene 17% 17% 17% 17% 17% 17% 0% 25% 50% 75% % Alsidig personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Dagtilbuddets prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 3-6-årige Prioritering i perioden 17% 17% 17% 17% 17% 17% Værdi for børnene 17% 17% 17% 17% 17% 17% 0% 25% 50% 75% % Alsidig personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, Fokus i den kommende læreplansperiode Dagtilbuddet er blevet bedt om at vurdere, indenfor hvilke læreplanstemaer dagtilbuddet vil lægge fokus i den kommende læreplansperiode. Nedenstående graf viser dagtilbuddet angivelser Dagtilbuddets fokus 9

10 Dagtilbuddets fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 0-2-årige Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddets fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 3-6-årige Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddet har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke værktøjer dagtilbuddet anvender til dokumentation af arbejdet med læreplanerne i forhold til hele børnegruppen. Dernæst har dagtilbuddet i forbindelse med evalueringen af de pædagogiske læreplaner angivet i hvor høj grad, værktøjerne benyttes Anvendte værktøjer 10

11 Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 0-2-årige Læringshistorier % Foto % Iagttagelser/observationer % Andet % 0% 25% 50% 75% % Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 3-6-årige Læringshistorier % Foto % Andet % 0% 25% 50% 75% % Anvendelse af værktøjerne Anvendelse af værktøjerne, 0-2-årige Anvendelse af værktøjerne, 3-6-årige 0% 25% 50% 75% % Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddet har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke metoder de anvender til evaluering af arbejdet med læreplanerne i forhold til hele børnegruppen. Dernæst har de i evalueringen af læreplanerne angivet, i hvor høj grad metoderne anvendes. De følgende figurer viser, hvilke pædagogiske metoder dagtilbuddet har anvendt til evaluering af arbejdet med læreplanerne. 11

12 2.5.1 Anvendte metoder Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 0-2-årige TRAS % SMTTE % Andet % 0% 25% 50% 75% % Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 3-6-årige SMTTE % Læringshistorier % 0% 25% 50% 75% % Anvendelse af metoderne Anvendelse af metoderne, 0-2-årige Anvendelse af metoderne, 3-6-årige 0% 25% 50% 75% % Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dette afsnit viser institutionernes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaerne er nået og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2-årige 12

13 0% 25% 50% 75% % Resultater for alsidig personlig udvikling, 3-6-årige 0% 25% 50% 75% % Mål for børnenes sociale kompetencer Resultater for sociale kompetencer, 0-2-årige 0% 25% 50% 75% % Resultater for sociale kompetencer, 3-6-årige 0% 25% 50% 75% % 13

14 2.6.3 Mål for børnenes sproglige udvikling Resultater for sproglig udvikling, 0-2-årige 0% 25% 50% 75% % Resultater for sproglig udvikling, 3-6-årige 0% 25% 50% 75% % Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse Resultater for krop og bevægelse, 0-2-årige 0% 25% 50% 75% % Resultater for krop og bevægelse, 3-6-årige 0% 25% 50% 75% % 14

15 2.6.5 Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener Resultater for natur og naturfænomener, 0-2-årige 0% 25% 50% 75% % Resultater for natur og naturfænomener, 3-6-årige 0% 25% 50% 75% % Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2-årige 0% 25% 50% 75% % Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6-årige 0% 25% 50% 75% % 15

16 Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner,

17 3 KVALITETSOPLYSNINGER 3.1 Lege- og læringsmiljø Samlet resultat fordelt på temaer Resultater for Eventyrhaven Arbejdet med de pædagogiske læreplaner 3,7 3,8 1 5 Fysisk indretning og anvendelse 3,3 3,7 1 5 Omsorg og trivsel 3,7 4,6 1 5 Udvikling af inkluderende lege- og læringsmiljøer 3,7 4, Dagtilbudsleder Medarbejdere Kilde: Lege- og læringsmiljøvurdering, Øvrige kvalitetsoplysninger Kapacitet Antal indmeldte børn og antal pladser opgjort som fuldtidsbørn Antal børn Antal pladser 0-2 år 3-6 år 0-2 år 3-6 år Eventyrhaven 22,7 140,4 17,0 158,0 Kilde: Kommunens egen indberetning Pædagogisk personale Antal pædagoger og andet pædagogisk personale opgjort som fuldtidsstillinger Kortere Total Pædagoguddannelse pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Uden pædagogisk uddannelse Eventyrhaven 31,9 20,3 0,0 11,6 Kilde: Kommunens egen indberetning 17

18 3.2.3 Sygefravær Antal sygefraværsdage Fraværsdagsværk Arbejdsdagsværk Eventyrhaven 869,0 657,0 Note: Fraværsdagsværk = fravær ved sygdom inklusiv helligdage + weekender Arbejdsdagsværk = fravær ved sygdom eksklusiv helligdage + weekender Kilde: Kommunens egen indberetning Børn med særlige behov Antal børn med støtte i almene dagtilbud og børn i specialgrupper fordelt efter institutionstype Børn med støtte i alment dagtilbud Børn i specialgruppe Eventyrhaven 0,0 17,0 Kilde: Kommunens egen indberetning 18

19 4 UDVIKLINGS- OG HANDLEPLANER 4.1 En del af fællesskabet Status: Aktiv Ansvarlig: Anne Zeebroek Opfølgning: 1. december 2016 Sammenhæng/status Tilføjet af institutionslederen: Vi finder det yderst relevant at arbejde med inklusion da inklusion er en forudsætning for trivsel, udvikling og læring. Mål Tilføjet af institutionslederen: Det enkelte barn oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af fællesskaber. Tiltag Inklusion er en del af SMITTEN og af K1 skemaer. Disse skemaer danner baggrund for planlægning af aktiviteterne i hverdagen, samt for refleksionen i det daglige pædagogiske arbejde. Når vi arbejder på den systematiske måde, sikrer vi, at inklusion er tænkt ind i hverdagen, - også for det enkelte barn. Tegn Børn, der har forståelse for samspillet i fællesskabet. Børn, der har højt selvværd. Børn, der omtaler sig selv som en ven og som en, der har venner. Børn, der trives, udvikler sig og er i en positiv læringsproces. Evaluering Vi har punktet på til stuemøder en gang i kvartalet. Vi reflekterer løbende og justerer i tiltaget når det vurderes at give mening. Herudover evaluerer vi på udviklingen når de pædagogiske læreplaner evalueres i slutningen af

20 4.2 Overgange i hverdagen i vuggestuen Status: Aktiv Ansvarlig: Anne Zeebroek Opfølgning: 1. december 2016 Sammenhæng/status Tilføjet af institutionslederen: Flere børn kan vise utryghed når vi ændrer noget i hverdagens struktur eller skifter fra noget til noget andet. Vi oplever ofte, at barnet spørger "Hvem henter mig?" Mål Tilføjet af institutionslederen: Den daglige struktur skal gøre overgange i hverdagen lettere for det enkelte barn. Tiltag Vi vil visualisere de basale behov: - Hvem passer på mig? Hvad skal jeg lave? Hvem skal jeg lege med? Hvornår skal jeg sove/spise? Tegn At barnet viser tryghed i hverdagen, - er glad og vil deltage. At barnet vil deltage i dagens rytme. At barnet selv opsøger leg/aktivitet. At barnet er nysgerrig/opsøgende. Evaluering Punktet er på dagsorden ved stuemøder en gang i kvartalet. Vi reflekterer løbende over hvilken effekt tiltaget har og vi justerer indholdet. Herudover evalueres det sammen med de pædagogiske læreplaner sidst på året. 20

21 4.3 Projekt Hec-care Status: Aktiv Ansvarlig: Karin Nydam Jensen Opfølgning: 1. december 2016 Sammenhæng/status Tilføjet af institutionslederen: Specialafdelingen har deltaget i projektet Hec-care. Projektet har givet os en bred, faglig og opdateret viden om børn med CP og hjerneskader generelt. Samt om hjernens neuroplasticitet, og hvordan vi kan arbejde med det. Krop og hjerne (embodiment) hænger sammen, og for at der kan ske læring, skal begge dele aktiveres. Barnet skal være en aktiv medspiller i både aktivitet og udspænding. Mål Tilføjet af institutionslederen: Den pædagogiske- og terapeutiske praksis afspejler vores viden og erfaring fra Heccare projektet. Tiltag Inge (fysioterateut) videreformidler viden om projektet til nye medarbejdere samt baggrunden for dette. På forsøgsbasis afprøves ny måde at arbejde med fokuspunkter på: der arbejdes intensivt med et overordnet fokuspunkt ad gangen i ca. to måneder. Der udarbejdes et forældrebrev vedrørende ændringerne i forhold til fokuspunkter. Forældrene inddrages, som altid, ved planlægning af fokuspunkter. Børnene skal være aktive i aktiviteten (selv hjælpe til). Eksperimentarium i form af videooptagelse afprøves internt i huset på fagmøde. Tegn Intensiv indsats udvikler/vedligeholder børnenes færdigheder. Fokus på om børnene mister færdigheder når der arbejdes mindre med andre fokuspunkter. Barnet trives - viser glæde, samarbejdsvillig, motiveret. Evaluering Vi evaluerer og justerer løbende på teammøder og fagmøder. Den endelige evaluering foregår sidst på året, når de pædagogiske læreplaner evalueres. 21

22 4.4 Pædagogisk arbejde Status: Aktiv Ansvarlig: Anne Zeebroek Opfølgning: 1. december 2016 Sammenhæng/status Tilføjet af institutionslederen: I institutionen findes forskellige børn med vidt forskellige muligheder for læring. Derfor tilrettelægger vi det pædagogiske arbejde, så alle børn har mulighed for at udvikle sig, trives og lære. Vi ændrer og tilrettelægger læringsmiljøerne, så børnene trives og udvikler sig. Mål Tilføjet af institutionslederen: Alle børn skal blive så dygtige, de kan, - det er et fælles ansvar forældre og institution imellem. Tiltag Vi tilrettelægger hverdagens aktiviteter ved hjælp af SMITTER, - med udgangspunkt i læreplanstemaerne Vi skriver jævnligt hverdagsobservationer, på børn i udsatte positioner, i barnets mappe eller i noter i H&H. Vi udfærdiger SMITTER med fokuspunkter på alle børn i udsatte positioner. Vi er hele tiden opmærksomme på at rette læringsmiljøerne til efter børnenes behov. Vi reflekterer og evaluerer på alle SMITTER, K1 og K2 skemaer (på stuemøder), evt. munder det ud i at udfærdige nyt skema. Vi inddrager forældrene ved fælles fokuspunkter. Vi har løbende dialog med forældrene Tegn Alle børn trives, - viser glæde (også børn i udsatte positioner). Alle børn er aktive og deltagende i hverdagens aktiviteter. Alle børn udvikler sig i forhold til nærmeste udviklingszone. Alle forældre viser interesse og engagement. Evaluering Vi evaluerer og justerer løbende på stuemøder, - en gang i kvartalet. Slutevaluering foregår sidst på året sammen med evaluering af de pædagogiske læreplaner. 22