Turguide til Carlsberggrunden i Valby

Transkript

1 Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdelingen for Kunsthistorie Vintereksamen 2010 Følgerapport Turguide til Carlsberggrunden i Valby Vejleder: Malene Woltmann Studerende: Kirsten Rysse Mahr, ÅU CPR-nr.: December 2009 Omfang: tegn (inkl. mellemrum) på 6 sider

2 Indholdsfortegnelse Forord s. 1 Indledning s. 1 Mål og målgruppe s. 3 Afgrænsning s. 3 Pædagogiske overvejelser s. 4 Byens identitet og rum s. 5 Afrunding s. 6 Obligatorisk pensum s. 7 Individuelt pensum s. 11

3 Forord Formidlingsproduktet til denne opgave om en Turguide til Carlsberggrunden i Valby består af invitation/information til deltagerne i en guidet tur på området samt information og praktisk vejledning til guiden. Formidlingsproduktet er udformet som et arbejdsredskab til en guide. Det er skrevet, som jeg selv ville gøre på nuværende tidspunkt, men kan også bruges af andre, som sætter sig ind i forholdene på Carlsbergs område i Valby. Indledning I disse år ændres dele af Carlsbergs område i Valby fra en lukket og travl nu forladt arbejdsplads til en ny bydel i Københavns kommune. I 2008 flyttede bryggeriet hovedproduktionen af øl til Fredericia, men beholdt Husbryggeriet Jacobsen samt administrative, forskningsmæssige og besøgsmæssige aktiviteter i Valby. Dele af området blev åbnet for offentligheden i Grunden ejes af Carlsberg A/S, som i efteråret bl.a. i samarbejde med Københavns kommune - udskrev en international arkitektkonkurrence om en overordnet byrumsplan for et område på 33 ha. Det var de dele af området som blev ledigt, når ølproduktionen var flyttet. Ifølge udbudsmaterialet, skrevet på dansk og engelsk, fremgår det, at Carlsberg A/S s vision er 1 en tæt, levende, menneskelig og pulserende bydel i nye og historiske rammer. Identitet, byliv, struktur, bæredygtighed og realisering er de bærende elementer i konkurrencen. 2 Statistisk ser det ud til, at verdens urbane befolkning vil fordobles på 38 år. i 1900 boede 10 % af verdens befolkning i byer. i 2007 boede 50 % af verdens befolkning i byer. Fremskrivning viser, at i 2050 forventes 75 % af verdens befolkning at bo i byer. Tallene viser hen mod en tendens til at jordens befolkning foretrækker at bo og leve deres hverdagsliv i urbane områder. Dette stemmer med Carlsbergs visioner om, at fremtiden på området, som Carlsberg kalder Vores By, bliver en tæt, levende og 1 Vores by Carlsberg åben international idekonkurrence, s. 2 og 12 + Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, s. 7 2 Opslag på Louisianas udstilling, Fremtidens arkitektur er grøn,

4 menneskelig bydel med forskellige boligtyper, erhverv og kulturelle aktiviteter samt et åbent område, som trafikalt er bundet sammen med naboområderne (Vesterbro, Valby og Frederiksberg) og resten af København. Såvel i udbudsmaterialet fra 2006 og i dommerbetænkningen fra lægges der stor vægt på, at områdets identitet bevares og udvikles, samt at struktur og byens rum understøtter visionen om en tryg, tæt og levende bydel. Udover arkitektkonkurrencen inddrog Carlsberg A/S det omgivende lokalsamfund i udviklingen af idéer. Der var meget stor interesse for konkurrencen, alle indsendte forslag (over 200) 4 og opsamlede idéer blev offentligt udstillet, før dommerkomiteen vurderede de indsendte anonyme forslag. Udstillingen blev et tilløbsstykke det var ganske overvældende at blive præsenteret for de mange spændende og visionære forslag og ideer. Entasis, et danske arkitektfirma vandt 1. præmien med forslaget Vores rum. I det nye bykvarter er der eksempelvis planer om 9 højhuse, som vil ændrer området markant og måske også igen fremhæve Valby Bakke som et højdepunkt i byen. I 1846, da brygger JP Jacobsen ( ) købte grunden var Valby Bakke med sine 31 m et højdepunkt udenfor København. Herfra kunne man se byens tårne og spir mod øst og Kalvebod Strand mod syd. 5 Primo 2009 blev lokalplanforslaget vedtaget i Borgerrepræsentationen. En efterfølgende supplerende høringsrunde ændrede lidt på højhusenes placering, men ikke på bestemmelserne om, at højhusene skal have en kvadratisk grundplan og bygges i højder fra 50 til 120m. Intentionerne er at højhusene på afstand skal opleves som slanke tårne 6. I samarbejde med Københavns kommune og fredningsmyndighederne er bygninger og haveanlæg gennemgået og klassificeret med henblik på fredning og forskellige grader af bevaringsværdighed. Fredet er eksempelvis de 2 villaer med haver, elefantporten, Kleins bryghus fra 1901 (Ny Carlsberg) og Gl. Carlsbergs bygninger fra 1800 tallet. Jeg hørte 1. gang om Vores by projektet på et politisk møde afholdt på Carlsbergs område i foråret Siden har jeg været levende optaget af den forvandling, der sker i 3 Vores by Carlsberg åben international idekonkurrence, s. 2, 7, 19, 25 og 32 + Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, s.2, 6 og s Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, s. 3 5 Steen Estvad Pedersen, Bryggerens akademi, s Se lokalplan Lokalplan Carlsberg II blev vedtaget i Borgerrepræsentationen primo 2009, og efterfølgende justeret af hensyn til højhusenes placering. 2

5 området, som jeg har besøgt mange gange. Det er et velholdt og spændende område med mange smukke bygninger og kunstneriske udsmykninger i forskellige stilarter fra 1850erne til i dag vel også et af Carlsbergs kendemærker. Bryggeriets grundlæggere JP Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen ( ) var begge ivrige kunstsamlere og mæcener. Det er interessen for det nye bykvarter på Carlsberg, jeg gerne vil sprede til andre. Kort efter, at jeg i efteråret 2009 fik ideen til at udarbejde en turguide (se formidlingsproduktet), var jeg selv på en guidet tur i området arrangeret af Valby Kunstforening. Denne tur stimulerede mit engagement yderligere. Mål og målgruppe Som omtalt i indledningen er mit mål at formidle viden om ideen med den nye bydel, og vække interessen for den fremtidige nye bydel på Carlsbergs område. Carlsberg A/S har intentioner om, at Carlsbergbyen skal udvikles/bygges i dialog med det omgivende samfund. Eksempelvis gøres der et stort arbejde for at udbrede informationer og viden via internettet, møder og de nyetablerede TV-udsendelser. (se guidens anbefalinger i formidlingsproduktet) Min målgruppe er unge og voksne, som har interesse for byudvikling/hvad der sker i området. Det kan være lokale kulturelle foreninger, grundejerforeninger, et arrangement på en arbejdsplads eller private grupper. På turen kan de få et indtryk af stedets varierende arkitektur, planer for den fremtidige bydel, og hvad der lige nu sker på området. Dele af Carlsbergs rigt facetterede historie flettes ind undervejs. Afgrænsning Turen foregår i det fri på områder, som er offentligt tilgængeligt. Carlsberggrunden giver stof til mange guidede ture. Jeg har fravalgt de områder, som Carlsberg fortsat bruger til Carlsbergaktiviteter, som eksempelvis villaerne, Husbryggeriet Jacobsen og besøgscenteret. Ligeledes har jeg fravalgt de store kælderarealer, alt om bæredygtighed, trafikforhold internt og til de omgivende bydele og realisering af planerne, som også er 3

6 bærende elementer i udbudsmateriale og dommerbetænkning 7. De forskellige fremtidige boligtyper omtales meget generelt. Udover et kortvarigt kig i den offentlige tilgængelige del af Akademiets have har jeg fravalgt alt om havekultur og fremtidens grønne områder på Carlsberg. Pædagogiske overvejelser En forholdsvis kort spadseretur med en engageret og vidende guide i Carlsbergs område kan bidrage til at stimulere interessen for Carlsbergs historie samt nuværende og fremtidige aktiviteter i den nye bydel. Der er rige kilder at øse af, så guiden må begrænse sig og være lydhør overfor deltagernes spørgsmål. I Stikord til guiden s. 5 i Formidlingsproduktet er der mange eventuelt punkter, så guiden på forhånd har planlagt flere muligheder. På den valgte rute fra Vester Fælledvej til Elefantporten er der både industribygninger og kunstværker fra forskellige epoker. Samtidig opleves såvel åbne pladser, gader med huse på begge sider og grønne områder. Industribygningerne fra 1800 tallet - Gl. Carlsberg er ikke offentligt tilgængeligt 8, men kan ses fra Stjerneporten (punkt 4 s.5 i Formidlingsproduktet) Ved velkomsten spørger guiden ind til deltagernes forudsætninger og forventninger, som kan være meget forskellige. Nogle har en faglig viden, som andre af deltagerne kan få glæde af. Eksempelvis arkitekter og tidligere bryggeriarbejdere. Nogle kender området godt, og nogle er her for 1. gang. Nogle kommer måske, fordi de gerne vil bo i området, og nogle kender måske dele af området fra en arbejdsplads, som nu befinder sig på Carlsberggrunden. Selvom det er en forholdsvis lille gruppe, således at alle kan høre hvad guiden fortæller, kan forudsætninger og forventninger være vidt forskellige. Guiden kan øge deltagernes udbytte af turen ved at fortælle engageret i almindeligt hverdagssprog og gerne med små historier/anekdoter, som giver deltagerne medoplevelser 9. Det huskes bedre, og engagerer deltagerne. En times massiv faglig 7 Eksempelvis beskrevet i Vores by Carlsberg åben international idekonkurrence, s. 2, 33-35, 43, Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, s.7, 11, 19, 21 og Besøgscenter, Husbryggeriet Jacobsen og hestestaldene ligger i de fredede bryggeribygninger fra 1800 tallet på Gl.Carlsberg. 9 Leif Becker Jensen: Ud af elfenbenstårnet, s. 41 og 46. 4

7 information er ganske overvældende, også selv om der samtidig er noget for øjet. Guiden skal huske, at deltagernes spørgsmål/kommentarer er vigtige. Derfor er det godt med mange eventuelt punkter på guidens stikordsliste. Dette er også med til at engagerer deltagerne. Med hverdagssprog mener jeg det, som Becker Jensen kalder formidlingssprog. 10 Formidlingssprog er karakteriseret ved en fortællende stil, som er dynamisk, konkret, specifik og billedrig modsat videnskabssprog karakteriseret ved systematik, abstraktion, generelt og billedfattigt. Bydelens identitet og rum Som nævnt i indledningen lægger Carlsberg A/S stor vægt på at områdets identitet bevares, samt at visionen om en tryg, tæt og levende bydel understøttes af byens struktur og rum. Identitet ses som et overordnet og sammenfattende begreb for bydelens karakter og atmosfære. Identitet er et dynamisk begreb, som vil ændrer sig med udviklingen af den nye bydel. Fra bryggeriets æra er der en særlig ånd på stedet, som Carlsberg gerne ser bevaret eller smeltet sammen med de nye tiltag. Den arkitektoniske identitet vil til en vis grad blive bevaret, da mange af bygningerne er fredet/bevaringsværdige. Nogle af bygningerne vil i fremtiden skulle anvendes til andre formål, men de udvendige facader og udsmykninger vil blive inkorporeret i bybilledet. Dommerkomiteen er inde på at for eksempel højhusene kan understøtte og fremhæve højdedraget omkring Valby Bakke. Så måske vil højhusene bidrage til at skabe en ny identitet. De bliver måske i fremtiden en slags ikoner for området/ København. 11 Vinderprojektet, vores rum, er som hovedidé baseret på byens rum og de eksisterende historiske fredede/bevaringsværdige bygninger. Prioriteringen er byrum først og bygninger sekundært. 12 I de fremlagte planer er der mange forskelligartede pladser og byrum, hvor de gamle eksisterende haver med mange sjældne træer og buske bevares som rekreative områder. 10 Ibid s Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, s Entasis: Carlsberg vores by vores rum, s

8 Raahauge skriver om de transitære rum i Århus midtby. Sådanne byrum kan også blive aktuelle i Carlsbergbyen til at understøtte det som Richter-Friis van Deurs beskriver som et boligområdes samlende funktion. 13 Afrunding Det er spændende og overvældende at dykke ned i Carlsbergs historie og forvandlingen af området, som foregår i disse år. Det er en proces, som kan anskues fra mange forskellige synsvinkler også indenfor kunsthistorie. Måske er det på den lange bane ikke så stor en skade, at byggeaktiviteterne forsinkes af den nuværende økonomiske krise. Der er så meget at fortælle om Carlsbergs historie de gamle industribygninger, den kunstneriske udsmykning i hele området, Carlsbergs A/S`s visioner og de konkrete forslag for den nye bydel, så en guidet tur kan kun blive en appetitvækker. Hvordan området vil udvikle sig til en tæt, levende, aktiv 24-timers bydel det vil fremtiden vise. 13 Råhauge: Den nygamle by s og Richter Friis van Deurs: Dårlig plads mellem husene, s

9 Obligatorisk Pensum Faglitteratur Abel, Chris: Architecture and Identity: Responses to Cultural and Technological Change, Architectural Press, Oxford, Boston, 2000, s s [ 19 ns ] Baudrillard, Jean: The Beaubourg Effect: Implosion and Deterrence, i: J. Baudrillard: Simulacra and Simulation, University of Michigan Press, Michigan, 2004 [1982], s [ 13 ns ] Benedikt, Michael: Reality and Authenticity in the Experience Economy, i: Architectural Record, Vol. 189, Nr. 11, Nov. 2001, s [ 3 ns ] Fernández-Galiano, Luis: Spectacle and its Discontents; or, The Elusive Joys of Architainment, i: William Saunders (red.): Commodification and Spectacle in Architecture, A Harvard Design Magazine Reader, University of Minnesota Press, Minnesota, 2005, s.1-7 [ 7 ns ] Foster, Hal: Image Building, i: Anthony Vidler, Anthony (red.): Architecture between Spectacle and Use, Clark Studies in the Visual Arts, Yale University Press, New Haven, London, 2008, s [ 12 ns ] Herwig, Oliver: Disney World: The Power of Perfection, i: O. Herwig: Dream Worlds: Architecture and Entertainment, Prestel, München, Berlin, London, New York, 2006, s [ 20 ns ] Isenstadt, Sandy: Recurring Surfaces: Architecture in the Experience Economy, Perspecta, nr. 32, 2001, s [ 15 ns ] Jameson, Fredric: Globalization and Architecture, i: Sang Lee, Ruth Baumeister (red.): The Domestic and the Foreign In Architecture, 010 Publishers, Rotterdam, 2007, s s [ 15 ns ] Jencks, Charles: The Iconic Building, Rizzoli, New York, 2005, s [ 34 ns ] 7

10 Klingmann, Anna: Brandscapes: Architecture in the Experience Economy, MIT Press, Cambridge, Massachusetts, London, 2007, s s [ 32 ns ] Koolhaas, Rem: The Generic City, i: R. Koolhaas, OMA: S, M, L, XL, The Monacelli Press, New York, 1998, s [ 20 ns ] Koolhaas, Rem, OMA: Junk-Space, i: R. Koolhaas, OMA: Content, Taschen, Køln, London, Los Angeles, Madrid, Paris, Tokyo, 2004, s [ 17 ns ] Leach, Neil: The Architecture of the Catwalk i: N. Leach: The Anaesthetics of Architecture, The MIT Press, Cambridge, Massachusetts, London, 1999, s [ 16 ns ] Löfgren, Orvar: First we take Manhattan, then we take Berlin..., i Gitte Marling, Martin Zerlang (red.): Fun City, Arkitektens Forlag, København, 2007, s [ 23 ns ] Mathews, Gordon: Cultural Identity in the Age of Globalization, i: Sang Lee, Ruth Baumeister (red.): The Domestic and the Foreign In Architecture, 010 Publishers, Rotterdam, 2007 s [ 8 ns ] Metz, Tracy: Tourist in my own City: The Historic City Centre as Theme Park and Promenade, i: T. Metz: Fun! Leisure and Landscape, Nai Publishers, 2002, s [ 18 ns ] Norberg-Schulz, Christian: The new Monumentality, i: C. Norberg-Schulz: Principles of Modern Architecture, Andreas Papadakis Publisher, London, 2000, s [ 18 ns] Ockman, Joan, Salomon, Fransto: Point of Departure, i: J. Ockman, F. Salomon: Architourism: Authentic. Escapist. Exotic. Spectacular, Prestel, München, Berlin, London, New York, 2005, s.8-11 [ 4 ns ] Pine, B.J., J.H. Gilmore: The Experience Economy, Harvard Business School Press, Boston, 1999, s s [ 32 ns ] Schwarzer, Mitchell: Architecture and Mass-Tourism, i: Joan Ockman, Fransto Salomon: Architourism: Authentic. Escapist. Exotic. Spectacular, Prestel, München, Berlin, London, New York, 2005, s [ 22 ns ] 8

11 Steiner, Dietmar. Architecture as Spectacle. i: Lotus International, nr. 70, 1991, s [ 8 ns ] Stephens, Susan: The Bilbao Effect, i: Architectural Record, vol. 187, nr. 5, 1999, s [ 6 ns ] Venturi, Robert: Complexity and Contradiction in Architecture, The Museum of Modern Art, New York, 1983 [1966], s [ 4 ns ] Venturi, Robert, D. Scott Brown, S. Izenour: Learning from Las Vegas: the Forgotten Symbolism of Architectural Form, The MIT Press, Cambridge, Massachusetts, London, 1988 [1977], s.3-18 [ 16 ns ] Zerlang, Martin: Funscapes, i: Gitte Marling, Martin Zerlang (red.): Fun City, Arkitektens Forlag, København, 2007, s [ 19 ns ] I alt 401 normalsider Litteratur om formidling Auyoung, Poyin: Museum Space: Privatizing Culture/Imaging Desire, i: Øjeblikket, Vol. 8, nr. 1, 1998, s [ 22 ns ] Becker Jensen, Leif: Ud af elfenbenstårnet om fortælleteknik for fagfolk, der gerne vil skrive en god historie, Teknisk Forlag, København, 1994, s [ 27 ns ] Brøgger, Andreas: Kunstkritikkens betydning og ansvar, i: Kunst og Kontekst, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København, 1996, s [ 6 ns ] Gade, Rune: Hvad er udstillingsanalyse?, i: E. Brodin, J. Lassenius (red.): Udstillinger mellem fokus og flimmer en antologi om udstillingsmediet, Multivers, København, 2006, s [ 19 ns ] Hoff, Kristine: Museologi i cyberspace, i: Passepartout, nr. 17, 2001, s [ 18 ns ] 9

12 Hooper-Greenhill: Communication in Theory and Practice, i: E. Hooper- Greenhill (red.): The Educational Role of the Museum, Routledge, London, New York, 1994, s [ 15 ns ] Ifversen, Karsten R.: Anmelderi, i: Kunst og Kontekst, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København, 1996, s [ 7 ns ] Jørgensen, John Chr.: Kultur i Avisen, Gyldendal, København, 1991, s s [ 27 ns ] Krog, Inger: Om arkitekturudstillinger. Fra de historiske til de installatoriske, i: E. Brodin, J. Lassenius (red.): Udstillinger mellem fokus og flimmer en antologi om udstillingsmediet, Multivers, København, 2006, s [ 16 ns ] Rienecker, Lotte, Peter Stray Jørgensen, Morten Gan: Skriv en artikel, Forlaget Samfundslitteratur, København, 2008, s [ 15 ns ] Uldall, Anne Grethe: Strategier for udstillingstekster, i: Passepartout, nr. 18, 2001, s [ 16 ns ] I alt 188 normalsider Pensum i alt 589 normalsider 10

13 Individuelt Pensum Akademisk Arkitektforening (red.): Carlsberg Vores by Dommerbetænkning, Carlsberg A/S Ejendomme, København, maj 2007 s og s [ 13 ns ] Carlsberg A/S Ejendomme (red.): Vores by Carlsberg åben international idèkonkurence, Akademisk arkitektforening og Carlsberg A/S Ejendomme, København, 2006 s og s [ 11 ns ] Entasis tegnestue: Carlsberg vore by vore rum, København 2007 i: Kjeld Kjeldsen (red.): Fremtidens arkitektur er grøn, Louisiana, 2009 s.40 [ ½ ns ] Jørgensen, Mette Lund: Valby Bakke, Forlaget Rhodos A/S, 2009 s s s s [ 81 ns ] Keiding, Martin, Per Henrik Skov og Marianne Amundsen (red.): Arkitekturen på Carlsberg, Arkitektens forlag, København, 2008 s s s [ 39 ns ] Petersen, Steen Estvad: Bryggerens akademi, Carlsbergfonden, København 2001 s [ 5½ ns ] Raahauge, Kirsten Marie: Den nygamle by, i: Bech-Danielsen, Claus og Christoffer Harlang (red.): Ark+ - arkitektur mellem globalisering og hverdagsliv, Kunstakademiets Arkitektskole i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, København 2006 s [ 11 ns ] Richter-Friis van Deurs, Camilla: Dårlig plads mellem husene, i: Bjørn, Niels (red): Arkitektur der forandrer, Gads forlag, København, 2008 s [11 ns ] I alt 162 normalsider Har desuden hentet informationer december 2009 på følgende hjemmesider: med mange relevante links og Lokalplan Carlsberg II vedtaget primo 2009 justeret i forhold til højhusenes placering i foråret