klinikken Lægesekretærer Radiografer Overlæger og læger Social- og sundhedsassistenter Sygeplejersker Antal idéer

Transkript

1 Idé Nyt fra klinikken Tal på idéerne Nr. 21 Idéklinikken har eksisteret i snart fem år, og har efterhånden opbygget en solid erfaring og rutine med at vurdere, kvalificere og udvikle ideér. Den 1. januar 2012 gik Idéklinikken fra at være projekt til at være en innovationsenhed for hele Region Nordjylland. Derfor er det interessant at kigge på aktivitetsniveauet i løbet af Hvilke idéer modtager Idéklinikken, hvor kommer de fra og hvad sker der med dem? Sygeplejersker får flest idéer Sygeplejersker er suverænt den faggruppe, der indberetter flest idéer. Antal idéer Lægesekretærer Radiografer Overlæger og læger Social- og sundhedsassistenter Sygeplejersker Idéklinikken modtog og behandlede 108 indberetninger i Idéerne kommer ofte fra kirurgiske afdelinger Antal idéer Sådan fordelte idéerne sig: 79 idéer til produkter 10 idéer til arbejdgange 7 opfindelser udsprang af forskningsprojekter Onkologisk afd./radiologisk afd. Kardiologisk afd. Medicinske afd. Anæstesi afd. Kirurgiske afd. 0 Redaktion: Kommunikationskonsulent Dorte Heide Pedersen, kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, idéspejder og kommercialiseringsmedarbejder Bente Koch Pedersen, servicedesigner Jesper Jønsson & kommercialiseringsmedarbejder Valérie Daussin Laurent. Kommunikation@forskningenshus.dk Layout: Kommunikationsenheden, Forskningens Hus DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Nyt fra Idéklinikken Side 1

2 Hvad sker der med idéerne? Når Idéklinikken modtager en idé, står tværfaglige teams parat til at hjælpe den på vej. I de næste nyhedsbreve kan du møde de forskellige teams. Læs her om produktinnovations teamet, der behandler ideer til konkrete produkter og opfindelser. Hvem kontakter jer? Det er primært medarbejdere fra regionens sygehuse, både læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Både klinikere, forskere og øvrige medarbejdere kan kontakte os, og alle skal føle sig velkomne til at komme og snakke med os om deres idé. At vi lukker en idé skyldes sjældent, at den ikke er god, men oftest, at produktet allerede findes, eller at det ikke dækker et stort nok behov. Hvad sker der, når en idé kommer ind? Vi har udviklet en proces, som vi arbejder efter for at kvalificere idéerne. Først hjælper vi idéhaver med at definere projektet. Vi kigger på den kliniske nytteværdi som f.eks. kan være bedre behandling eller arbejdsmiljø. Herefter vurderer vi, om det er et nyt, patenterbart, økonomisk gennemførligt produkt, om det har markedspotentiale og om det er teknisk gennemførligt kan det laves, så det løser det kliniske problem? I den kvalificerende proces hjælper vi med at specificere kravene til idéen Hvilke funktioner skal den have, hvor godt skal den kunne udføre disse funktioner, og hvad må den koste? Herefter kigger vi på, hvilken type projekt, det er. Det er nogle gange svært at skelne, om et projekt retter sig mod produkt- eller serviceinnovation, da en idé kan udvikle sig i begge retninger. For at sikre at vi kigger på alle aspekter, er teamarbejdet utrolig vigtigt for os, og vi knytter altid mindst to medarbejdere med forskellige baggrunde til en idé. Til sidst afvejer vi de forskellige krav og laver på baggrund af afvejningen en anbefaling. Det kan f.eks. være, at idéen har stor PR-værdi, men knap så stor værdi på er andet område, og så afvejer vi, om PR-værdien er så høj, at vi alligevel går videre med idéen. Hvis idéen er kvalificeret til at gå videre med, sætter vi gang i et udviklingsforløb. Her hjælper vi blandt andet med at søge beskyttelse og søge fondsmidler til udvikling af prototyper, og med at tage kontakt til virksomheder, som kan aftage idéen i sidste ende. Om teamet Valérie Daussin Laurent er uddannet jurist og arbejder med kommercialisering. Hun har stor erfaring med vurdering af opfindelser og teknologioverførsel. Kasper Kannik er uddannet ingeniør i sundhedsteknologi og står blandt andet for sparring med opfinder, produktudvikling, kommercialisering og prototypefremstilling. Valerie og Kasper med en prototype på en albuefiksationssele. En idé opfundet af læge Jens Grønlund til at fiksere albue og overarm, når knogler skal sættes på plads efter et underarmsbrud. Nyt fra Idéklinikken Side 2

3 Hvad forventer I af opfinder? Der er forskellige typer af idéhavere og forskellige behov til, hvad vi skal bidrage med. Nogle idéer er langt i udviklingen, når vi modtager dem, mens andre måske kun er en problemstilling. Vi kan hjælpe i alle trin, men det vil altid indebære, at idéhaverne engagerer sig og tager ejerskab til problemstillingen og ideen. Mange projekter strækker sig over 2-3 år, og det er vigtigt, at vi kan regne med dem hele vejen, hvis vi skal kunne gennemføre projektet. Først og fremmest fordi, at det er deres idé, og de kender problemstillingen bedre end os. De har stor erfaring og et stort netværk at trække på. Når en ide er moden til at blive præsenteret for en potentiel partner, bliver idéhaverne også involveret, for de er bedre til at præsentere idéen og overbevise potentielle partnere ud fra et fagligt aspekt. Derfor skal opfinder være indstillet på at bruge tid på at mødes med virksomheder og give input til kommercielle præsentationer. De skal også hjælpe med at specificere kravene til brugervenlighed, funktionalitet og performance, så idéen kan tages videre til at få lavet en prototype. Det er en stor hjælp for os, hvis idéhaverne på forhånd har lavet en Google-søgning på, om en løsning allerede eksisterer. Når folk er aktive i informationssøgningen og bruger tid på det, giver det os en god pejling af, at de er engagerede og motiverede. Også når vi afprøver en løsning, er det vigtigt, at idéhaverne deltager, og at der er opbakning fra deres ledelse. Det er meget vigtigt, at man som idéhaver først får afklaret mulighederne for beskyttelse gennem Idéklinikken, før man fortæller om andet end problemstillingen. Vi oplever i nogle tilfælde, at idéhaver har præsenteret sin idé f.eks. i en artikel, til en konference eller har henvendt sig til virksomheder eller universitetet for at få sin idé udviklet gennem et studieprojekt. Det begrænser muligheden for at beskytte ideén, hvis man i præsentationen afslører sit løsningsforslag. Hvis en produktidé har mistet sin nyhed, risikerer man, at den bliver afvist, fordi virksomheden har mistet sin konkurrencefordel. Hvis man afslører selve løsningen på nogen måde, f.eks. ved at fortælle om den til en konference, publicere en artikel om det, diskutere det med en virksomhed eller en studerende, er nyhedsværdien tabt. Hvad kan opfinder forvente af jer? Vi yder professionel støtte og hjælper med at vurdere deres løsnings kommercielle bæredygtighed. Idéhaverne får hjælp til at få styr på processen fra ide til marked. Som enkeltperson, uanset om man er læge, sygeplejerske eller tilhører en anden faggruppe, er det oftest ikke en proces, som man er bekendt med. Selvom man som idéhaver er med i processen, er man ikke ansvarlig for, at den kan gennemføres. Det er vores ansvar. Vi har gode forbindelser til andre forskningsmiljøer i Europa og lokale, nationale og internationale virksomheder, og det er langt nemmere at skabe kontakter, når man henvender sig som en stor institution som Aalborg Universitetshospital end som privatperson. En anden stor fordel er også vores mange tværfaglige kompetencer f.eks. muligheden for at drøfte sin problemstilling med en jurist og en ingeniør. Derfor lukkes en idé Ikke alle idéer og problemstillinger, der indleveres til Idéklinikken, går videre som projekt eller bliver til virkelighed. Nogle må af forskellige årsager lukkes. I 2012 drejede det sig om 71 af 108 idéer. Som nedenstående figur viser, er den hyppigste årsag, at der allerede findes en kommerciel løsning eller et patent, som løser problemstillingen. 46 % 3 % 6 % 8 % 8 % 13 % 16 % En løsning findes allerede Ligner for meget et eksisterende produkt Uden for Idéklinikkens område (henvist til rette vedkommende) Ikke kommerciel bæredygtig Idéhaver havde ikke mulighed for at deltage i projeket. Idéen løste ikke problemstillingen Andet Nyt fra Idéklinikken Side 3

4 Idéer der bliver til virkelighed Bæresele til for tidligt fødte børn Der var 60 aktive projekter pr. 31/ Er let for moren selv at iføre sig. Opfundet af sygeplejerske Else Mølholm. Ergonomisk urinkolbe Opfindelse af en ny lukkemekaniske gør, at urinkolben nemt kan lukkes helt tæt. Man undgår derved spild og lugtgener. Opfundet af sygeplejerske Christine Walter. Iltsut Fodpedal En sut med iltslange. Gør det nemmere at få spædbørn til at acceptere iltbehandling, f.eks. efter narkose. Opfundet af sygeplejerske Signe Bjørn. Løsningen giver sekretærer flere muligheder for at variere deres arbejdsstilling, når de transkriberer. Opfundet af fysioterapeut Henriette Dalby Madsen. 7 idéer blev videreudviklet med virksomheder i 2012 Oplukker til infusionsposer Letter arbejdsgangen og mindsker belastning af personalets håndled og fingre. Opfundet af montør Per Denker. Nyt fra Idéklinikken Side 4

5 Eir skaber muligheder for Nordjylland Eir er navnet på den nordjyske forskningspark, der er en af brikkerne til at gøre Nordjylland til den førende region inden for testlaboratorier, hvor virksomheder kan afprøve og udvikle nye, sundhedsteknologiske idéer og produkter. Af Rikke Toft, studentermedhjælper i kommunikationsenheden, Forskningens Hus. Forskningsparken Empowering Industry & Research i daglig tale Eir har til formål at tiltrække nye, videnstunge virksomheder til Nordjylland. Samtidig samler den også de nordjyske kompetencer inden for sundhedsteknologi på tværs af regionens universitetshospital og sygehuse, universitet, de nordjyske kommuner og det regionale erhvervsliv. Projektet blev etableret i 2011, og bag initiativet står Aalborg Universitet, Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital. Eir er målrettet et bredt felt af virksomheder inden for sundhedsteknologi, biomedicin og farmaci. Mange nordjyske medicinvirksomheder er partnere i forskningsparken, men det spås, at Nordjylland på dette felt har så meget at byde på, at det også vil have interesse for virksomheder i resten af Danmark og verden. Denne store interesse for forskningsparken skyldes, at virksomhederne med Eir har endnu en mulighed for klinisk afprøvning af deres produkter og mulighed for følgeforskning. I Nordjylland er der via Aalborg Universitetshospital adgang til unikke sygesikringsregistre med data, der går langt tilbage i tiden. Derudover bidrager Aalborg Universitet med vigtig viden inden for sundhedsteknologi og sundhedsvidenskab. Samarbejde med Forskningens Hus Fra regionen leverer Forskningens Hus et væsentligt bidrag, idet de har tilknyttet Trombosecenteret til projektet, og næste skridt er at få de nye forskningscentre inden for kræft og billeddiagnostik tilkoblet. Idéklinikken er også knyttet til projektet med fokus på forretningsudvikling. Deres rolle er at tilføre kompetencer og ressourcer til at udbygge det testlaboratorium, der på sigt skal teste alt fra sundhedssandaler til medicinpræparater. - Vi vil gerne opnå en kobling mellem det kliniske og det forretningsmæssige. Det er noget Eir-projektet deler med for eksempel Idéklinikken, siger Søren Grøndahl Buch, der til daglig er forretningsudvikler og projektleder i Idéklinikken. Idéklinikken har blandt andet bidraget med et projekt om flytning af kritisk syge patienter, hvor de har fundet relevante problemstillinger inden for området, og i samarbejde med virksomheder udvikler løsninger til. Til gavn for patienterne Søren Grøndahl Buch mener, at forskningsparken som udgangspunkt er til gavn for patienterne, men at den i sidste ende også er med til at give den nordjyske økonomi et skub i den rigtige retning: - Eir er først og fremmest til gavn for patienterne. Derudover er det til gavn for både regionen, forskning i regionen og medarbejderne, men også for det lokale erhvervsliv. Netop fordi vi prøver at styrke sammenkoblingen mellem forskning og erhvervsliv ved at finde fælles løsninger, der hjælper patienterne. Det betyder, at patienterne vil opleve en kvalitetsforbedring, udtaler Søren Grøndahl Buch. Forskningsparkens betydning Eir er et projekt støttet af blandt andre Region Nordjylland og Vækstforum Nordjylland. Regionens ledelse er gået aktivt ind i projektet for at understrege vigtigheden af, hvad det kan betyde for Region Nordjylland: - Ved udgangen af projektet forventer jeg, at man kan se, at det har været til gavn for både lokale og globale virksomheder, men også til gavn for den forskning, vi driver, og at det har hjulpet forskningen tættere på markedet, siger Søren Grøndahl Buch. Regionsdirektør Per Christensen er formand for styregruppen, der blandt andet også tæller forskningschef på Aalborg Universitetshospital Lars Hvilsted Rasmussen og dekan Egon Toft fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet. Nyt fra Idéklinikken Side 5

6 Ny medarbejder i Idéklinikken Anette Bjerg er pr. 15. februar ansat som grafisk designer. Anette Bjerg er uddannet grafisk designer fra reklamebureauet Asbjørn Kommunikation i Aalborg, og har i de sidste tyve år beskæftiget sig med markedsføring og grafisk kommunikation hos flere reklamebureauer og blandt andet Sol & Strand Feriehusudlejning og JKE Design. Hos Idéklinikken skal Anette Bjerg sammen med de øvrige teams planlægge markedsføringen af Idéklinikken internt i organisationen såvel som eksternt overfor borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere, hvor hun er ansvarlig for udarbejdelse og gennemførelse af den grafiske og digitale kommunikation. Anette Bjerg skal varetage følgende opgaver: Styrke kommunikationen med Idéklinikkens interessenter Markedsføring af Idéklinikken, internt og eksternt, nationalt og internationalt Opbygning, design og vedligeholdelse af hjemmeside Udvikling og drift af kommunikation på øvrige sociale medier Udarbejdelse af markedsførings- og præsentationsmaterialer, både digitalt og i trykt udgave Varetagelse af kontakt til diverse projektrelaterede kommunikationsafdelinger Arrangere konferencer, events og andre aktiviteter. Nyt fra Idéklinikken Side 6