kropskontakt stimuleres. Det er denne såkaldte kængurumetode, som Idéklinikken og Barselsafsnittet ønsker at imitere med deres nyudviklede

Transkript

1 Fodpedalholder giver sekretærer bedre arbejds forhold Sikkerhedsleder og fysioterapeut Henriette Dalby Madsen har sammen med Idéklinikken opfundet en ergonomisk løsning til de fodpedaler, som sekretærer bruger til at styre afspilningen af diktater, når de transskriberer. Smart løsning til tjek af ventrikelindhold På intensiv og lignende afdeling er er der ofte brug for at måle ind holdet i patienters ventrikelsonder, inden der gives sondemad. En metode der er både problematisk og uhygiejnisk. Det amerikanske firma Corpak Medsystems har udviklet et lukket posesystem. Ny bæresele til for tidligt fødte børn på markedet Barselsafsnittet og Neonatalafdelingen har i sam arbejde med Idéklinikken på Aalborg Universitets hospital og Mama s LIFE udviklet en bæresele til for tidligt fødte børn. Bæreselen er nem at bruge og kan bære børn helt ned til 2,5 kilogram. Det vigtigste er dog, at bæreselen imødekommer mor og barns særlige behov for kropskontakt. I flere hundrede år er kængurumetoden blevet brugt til for tidligt fødte børn. Metoden går i al sin enkel hed ud på, at moren bærer sit nøgne barn mellem brysterne, så både mor og barns behov for kropskontakt stimuleres. Det er denne såkaldte kængurumetode, som Idéklinikken og Barselsafsnittet ønsker at imitere med deres nyudviklede bæresele. Fordelene ved at bruge en bæresele til sit for tidligt fødte barn er mange. For eksempel stimulerer det morens mælkeproduktion sam tidig med, at det binder mor og barn tættere på hinanden følelsesmæssigt. Samarbejde med virksomhed Idéklinikken arbejder sammen med nordjysk virksomhed om at gøre medarbejders idé om et sammenklappeligt rullebord og dropstativ til virkelighed. Hvad sker der med idéerne? Når Idéklinikken modtager en idé, står tværfaglige teams parat til at hjælpe den på vej. I de næste nyhedsbreve møder du de forskellige teams. Læs om serviceinnovations team et. Redaktion Kommunikationsenheden, Forskningens Hus Kommunikationskonsulenter: Dorte Heide Pedersen Peter Friis Jeppesen Rikke Toft Innovationsenheden, Idéklinikken Innovationskonsulenter: Bente Koch Pedersen, Jesper Jønsson, Valérie Daussin Laurent Kontaktmail: Kommunikation@forskningenshus.dk 1 Nyhedsbrev. juni. 2013

2 Bæreselen et godt redskab Bæreselen er desuden et godt redskab til at gøre forældrene aktive og bringe dem tæt på deres barn i bearbejdelsen af at få et for tidligt født barn. Problemet er bare, at der i øjeblikket ikke findes en bæresele, der er fleksibel nok til at kunne bære for tidligt fødte børn. Ingen løsning på markedet Det, at der ikke findes nogen bæresele til for tidligt fødte børn, betyder også, at personalet på hospitalerne må tage nogle upraktiske metoder i brug, når mor og barn skal have kropskontakt og dette problem spottede de på barselsafsnittet: - I dag folder vi et babylagen diagonalt og binder det om moren og barnet med to sikkerhedsnåle. Derefter tager vi en patientskjorte, som vi binder under barnet. Løs ningen er meget besværlig og tids krævende, og det resulterer i, at personalet ikke altid har tid til at tilbyde det til moren, siger Else Mølholm, der er sygeplejerske på barselsafsnittet og tilføjer: - Vores ønske var derfor en simpel og nem bæresele til helt små børn, som moren selv kan tage på uden problemer. Og det vil ikke kun være os, der savner sådan en model, men nærmere alle landets hospitaler, siger hun. Gennemskuelig og enkel Det største krav til bæreselen var, at den skulle være gennemskuelig og enkel at bruge. Det skal være muligt for en mor at tage selen på uden hjælp fra andre. For at ramme så bred en målgruppe som muligt, laves bæreselen i tre forskellige stør relser, og så er den sygehusvenlig, idet den kan tåle kogevask. Sikkerhed er alfa omega, når det drejer sig om helt små spædbørn, så selen er udviklet sådan, at barnets hoved konstant støttes, idet barnet sidder helt tæt ind til moren med hovedet mellem hendes bryster. Når barnet er placeret i slyngen, binder moren et hoftebælte stramt omkring barnets ryg og binder en dobbeltknude på sin ryg. Hoftebæltet skal være med til at sikre, at barnet sidder korrekt og sikkert. Samarbejde med Mama s LIFE Børnebutikken Mama s LIFE i Pandrup, som har specialiseret sig i bæreseler og slynger til børn, har rettighederne til at få bæreselen til for tidligt fødte børn i produktion. - Vi valgte at samarbejde med Idé klinikken om bæreselen, da vi fik en del henvendelser fra hospitaler i Danmark, som alle efterspurgte bæreseler til for tidligt fødte børn. Her måtte vi henvise dem til de mere generelle modeller, der ofte er for store til de helt små børn. Der findes simpelthen ikke nogen bæresele specielt designet til for tidligt fødte børn, siger Anne-Louise Bertelsen, der er indehaver af virksomheden Mama s LIFE. Samarbejdet med Idéklinikken har resulteret i, at bæreselen til for tidligt fødte børn lige nu afprøves på Barsels afsnittet og Neonatal afdeling en på Aalborg Universitets hospital. 2 Nyhedsbrev. juni. 2013

3 Sikkerhedsleder og fysioterapeut Henriette Dalby Madsen har sammen med Idéklinikken opfundet en ergonomisk løsning til fodpedalen, som sekretærer bruger til at styre afspilningen af diktater, når de transskriberer. Fodpedalholder giver sekretærer bedre arbejds forhold Mange sekretærer transskriberer størstedelen af en arbejdsdag og har indtil nu været låst fast i deres arbejdsstilling, hvor de har måttet sidde ned, da fodpedalen hurtigt bliver anstrengende at bruge stående. Der er i dag et øget fokus på at komme de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger til livs. Denne tendens har Henriette Dalby Madsen spottet og har med udgangspunkt i fodpedalen til transskription fundet muligheder for forbedring: Jeg var i kontakt med nogle af vores sekretærer, da de døjer meget med gener fra ryg, nakke og skuldre. Jeg vil rigtig gerne have, at de bruger deres hæve-/sænkeborde noget mere, men deres arbejdsopgave er i høj grad at transskribere, og de er derfor afhængig af at kunne bruge fodpedalen, og den kan kun bruges siddende. Så kom jeg til at tænke på, at man måtte kunne lave en stor udgave af pedalen, som kunne benyttes stående, siger Henriette Dalby Madsen. Vigtigt at variere arbejdsstilling Flere undersøgelser viser, at en stående arbejdsstilling aktiverer flere muskelgrupper, hvorfor varierende arbejdspositioner er at foretrække. For at imødekomme dette behov har Idéklinikken udarbejdet en ergonomisk løsning til transskription. Om fordelene ved denne løsning, siger Henriette Dalby Madsen: Den store fordel og hensigt med fodpedalen er, at sekretærer eller andre brugere kan komme op og stå i deres arbejde. Den type af fodpedal som de benytter nu, kan kun benyttes siddende, så mange af dem er bænket til stolen dagen lang. Det er rigtig vigtigt at kunne variere sin arbejdsstilling, og det har rigtig mange fordele at bruge sit hæve-/sænkebord. Løsningen består af en holder, der passer til den eksisterende fodpedal. Man står på den med begge fødder, og lydklippet afspilles ved at bruge hælen i stedet for forfoden, hvilket er mere ergonomisk korrekt. Softwaren i fodpedalen indstilles til automatisk at spole et antal sekunder tilbage, når den slippes. Dette gør, at sekretærerne nu kun kan nøjes med at bruge en knap på fodpedalen i stedet for tre. På markedet i 2013 I projektets første fase tog projektleder Kasper Kannik fra Idé kli nik ken 3 Nyhedsbrev. juni. 2013

4 kontakt til den ledende læge sekretær, der bekræftede problemstillingen med den eksisterende fodpedal. Idé klinikken undersøgte derefter, hvilke løsninger der var tilgængelige på markedet og lavede en brugerundersøgelse med sekretærer fra Region Nordjylland. Her dis ku terede de problemerne med eksisterende løsninger, og Idéklinikken fik afklaret de krav, som sekretærerne havde til fodpedalen. Som næste led i projektet blev der udarbejdet en prototype, som blev afprøvet sammen med brugerne og idéhaver, hvorefter deres feedback blev taget til efterretning og ind arbejdet i den efterfølgende prototype. Kasper Kannik fortæller om det følgende forløb: Sideløbende med udviklingen fandt Idéklinikken frem til en virksomhed, der gerne ville stå for at producere, markedsføre og sælge løsningen nationalt som internationalt. Virksomheden hedder MIRSK og er markedsleder indenfor diktering og transskription blandt andet til hospitalerne i Region Nordjylland. Kasper Kannik og kollegaen Valerie Daussin fra Idéklinikken mødtes med MIRSKs direktør Kevin Yunai for at præsentere opfindelsen. Vi gik i gang med at demonstrere prototypen og var knapt nok kommet i gang, før Kevin afbrød os. Han var allerede overbevist, siger en smilende Kasper Kannik. Kevin Yunai kunne straks se potentialet i idéen og var klar til at investere i den. Fodpedalholderen kan nu bestilles gennem MIRSK. Ny, smart løsning til at tjekke ventrikelindhold På intensiv og lignende afdelinger er der ofte brug for at måle ind holdet i patienters ventrikelsonder, inden der gives sondemad. Metoden er både problematisk og uhygiejnisk, da det kræver flere 50 ml. sprøjter, som tømmes i en tom beholder. Efterfølgende skal maveindholdet tilbage i ventriklen igen, da patienten ellers mister vigtige næringsstoffer. Det amerikanske firma Corpak Medsystems har udviklet et lukket posesystem til at suge mave indholdet op. Posen kobles direkte til sonden, og opfindelsen erstatter helt den nuværende brug af sprøjter. Det sparer tid, er let at udføre og er mere hygiejnisk for både patient og personale. Posen har sam tidig en ventil til over flødig luft fra ven triklen, og respiratorpatienter med meget luft i maven bliver derfor lettere at ventilere, når maven ikke er så spændt. Læs mere om systemet Se instruktionsvideo Bestilling Produktet kan bestilles i ILS online bestillings system: Varenr.: Nyhedsbrev. juni. 2013

5 Virksomhed og medarbejdere samarbejder om pladsbesparende rulleborde og dropstativer Idéklinikken arbejder sammen med nordjysk virksomhed om at gøre medarbejders idé om et sammenklappeligt rullebord og dropstativ til virkelighed. Idéen stammer fra en medarbejder på Aalborg Universitetshospital, som i sin afdeling hver dag må leve med plads mangel i depot- og andre rum, fordi rulleborde og drop sta tiver fylder u rime ligt meget under op bevaring. Kon se kvensen er, at depotvarer op bevares spredt rundt i afdelingen, og at fx bad- og toiletrum må ryddes, før de kan bruges. Medarbejderen gik derfor til Idékli nik ken, som hurtigt så potentiale i idéen: Problemstillingen opleves i rigtig mange afdelinger for ikke at sige stort set alle, så vi henvendte de os til den nordjyske virksomhed Dansk Bolig stål A/S, som viste interesse for et samarbejde om at udvikle en løs ning. Det fortæller Bente Koch, der er idéspejder og kommercialiserings med arbejder hos Idéklinikken. Hun mener, at historien er et godt eksempel på en idé, som måske ikke har den store in no vationshøjde, men som alligevel kan udvikles til et produkt, der op fylder et konkret behov. Medarbejderinddragelse sikrer den bedste løsning Idéklinikken afholdt derfor i april en workshop, der skulle give Dansk Bolig stål input til udviklingen af de sammen klappelige rulleborde og dropstativer. Vi ønskede med workshoppen at folde problemstillingen ud og give Dansk Boligstål et klart billede af, hvilke problemer afdelingerne møder til hverdag i forbindelse rul le bordene og dropstativerne, siger Bente Koch. Til at deltage i workshoppen havde Idéklinikken inviteret medarbejdere og de særlige idéguider, som kunne bi drage med nyttige input og idéer, ønsker og krav. Blandt andet kunne de fortælle, at problemet med dropstativerne er, at fødderne fylder for meget og bliver til en slags fang arme, som udfordrer både patient- og medarbejdersikkerheden. Ved at inddrage medarbejderne på denne måde kan vi give virk somhederne adgang til helt konkret viden om problem stillingen direkte fra de personer, som har med den at gøre i hverdagen. Dermed kan vi sikre, at den løsning, vi i sidste ende når frem til, også lever op til de behov og krav, som er i klinikken, for tæller Bente Koch. Prototype på vej Når Dansk Boligstål har vurderet og overvejet de input, som workshoppen affødte, vil næste skridt være, at virksomheden besøger en afdeling for at se, hvordan rulle bordene og dropstativerne funge rer i praksis. Derefter begynder arbejdet med at udvikle en proto type, som skal præsenteres for udvalgte medarbejdere. Når denne er godkendt, skal den afprøves, og hvis den virker i praksis, så er der en færdig løsning. Herefter vil det være op til Dansk Boligstål at få solgt produkterne til de danske hospitaler. 5 Nyhedsbrev. juni. 2013

6 Hvad sker der med idéerne? Når Idéklinikken modtager en idé, står tværfaglige teams parat til at hjælpe den på vej. I de næste nyhedsbreve møder du de forskellige teams. Læs her om serviceinnovations teamet, der udvikler løsninger til problemstillinger vedrørende patientforløb og arbejds gange. Serviceinnovation differentierer sig fra produktinnovation ved at tage udgangspunkt i en problemstilling i stedet for en idé. Vores arbejdsopgaver består i at designe interne processer, arbejdsgange og patientforløb, og dermed har vi også et mere immaterielt fokus end pro duktinnovation. Hvem kan kontakte jer? Alle har mulighed for at kontakte os. Det vil sige alle lige fra medarbejdere og ledere på regionens sygehuse og specialsektor til patienter, pårørende og øvrige borgere. Hos Idéklinikken arbejder vi med åben innovation, som vil sige, at privatpersoner også er velkomne til at kontakte os. Et eksempel på en oplagt samarbejdspartner inden for serviceinnovation kunne være patientforeningerne, som kan guide patienter med for slag til ændringer videre til Idé kli nik ken. Hvad forventer I af idéhaver? Vi ser gerne, at idéhaver hjælper til med at lave forundersøgelsen. Det kan ofte klares ved at spørge, om kollegaerne oplever samme problem. På den måde drager vi også nytte af idéhavers faglige netværk, hvilket er guld værd i service innova tionsprojekter. Overordnet forventer vi også engagement at idéhaver er villig til og har mulig heden for at deltage aktivt i pro jektet. Sådan arbejder vi: Når vi modtager en problemstilling, vender vi den først med alle teams på et ugentligt projektmøde, hvorefter vi kontakter idéhaver og får problem stillingen uddybet. Forundersøgelse Der næst går vi i gang med en for under søgelse, der blandt andet skal afgøre problemets omfang, og hvad Idéklinikken kan bidrage med. Dette gøres gennem en række indledende interviews med idé haver og dennes kollegaer samt andre afdelinger på hospitalet eller andre sygehuse for at blive klogere på, om det er et generelt problem. Når forundersøgelsen er godkendt, indledes projekt beskriv elses fasen, der er en af de i alt fem faser, som et servicedesignprojekt typisk inddeles i... Projektets fem faser: Indsigt Projektbeskrivelsesfasen I projektbeskrivelsesfasen fast sætter vi de overordnede linjer i forhold til projektets grundlag og formål. Indsigtsfasen handler om at undersøge problemstillingen grundigt, og gennem interviews, observationer og workshops får vi en forståelse af de processer og forløb, der findes i forbindelse med problem stillingen. Resultatet af fasen er nogle kritiske punkter, hvor der er mulighed for forbedringer. Projektbeskrivelse Løsningsudvikling Simulering Pilotprojekt & implementering Løsningsudviklingsfasen går ud på at finde løsninger på de kritiske punkter. Vi samler løsningsfor slagene i forskellige koncepter, som afprøves ved hjælp af fx feedbacksessioner med udvalgte afdelinger eller patienter. Herefter justerer vi koncepterne i forhold til de input, vi har fået. Vi afholder sessioner med feedback af flere omgange indtil, vi når et tilfredsstillende resultat. Simuleringsforløb afholdes, hvor det endelige koncept testes af brugerne i en realistisk kontekst. Imple menteringsfasen Vi ser gerne, at det er den invol ve rede afdeling, der varetager imple menterings fasen, men yder natur ligvis støtte, hvis der for eksempel er brug for hjælp til informations møder, hvis der skal produceres grafisk materiale eller lignende. 6 Nyhedsbrev. juni. 2013

7 Hvad kan de forvente af os? De kan forvente professionel og kompetent hjælp til at løse de problemstillinger, de har. Alt, hvad der bliver meldt ind, bliver behandlet seriøst. Der er selvfølgelig en risiko for, at vi ikke kan hjælpe idéhaver, men i sådanne tilfælde vil vi altid forsøge at guide dem videre til andre, som kunne være behjælpelige for eksempel hvis det drejer sig om indkøb af udstyr eller andre afdelinger, som vi ved har erfaringer med en lignende problemstilling. Derudover kan idéhaver forvente en struktureret proces, samt aktiv inddragelse af sig selv og andre relevante aktører. Brugerinddragelse er en af kernerne i serviceinnovation, og vi ønsker så vidt muligt, at idéhaver og andre aktører deltager aktivt gennem hele projektet. Den aktive deltagelse, hvor idéhaver har været med i processen fra start, er med til at skabe bedre løsninger samt ejerskab, som gør en eventuel implementering nem mere. Teamet: Jesper Jønsson er uddannet civil ingeniør med speciale i industriel design fra Aalborg Universitet, men har de sidste par år hovedsageligt fokuseret på serviceinnovation. Han står blandt andet for kvali t a tive brugerundersøgelser, idégenere ring, koncept- og løsningsforslag samt implementering. Lotte Christiansen er ansat som ph.d.-studerende i Idéklinikken og på Aalborg Universitet. Hun er ud dannet civilingeniør med speciale i industriel design og forsker i service innovation. Lotte har erfaring med tværfaglige service innovations projekter og har en god metodisk og praktisk viden. Bente Koch Pedersen Bente Koch Pedersen er oprindeligt uddannet sygeplejerske fra Aalborg Sygehus. Derudover har hun i en lang årrække arbejdet i forskellige internationale medicinalvirksomheder, hvor hun har arbejdet med markedsføring af lægemidler og devices til en lang række specialer og afdelinger inden for sygehusvæsnet. Bente arbejder med udruldning af Idéklinikken til Region Nordjylland og Specialsektoren. Kære læser af dette nyhedsbrev Kender du nogen, som også kunne have glæde af at læse nyhedsbrevet, er du meget velkommen til at videresende det, eller de kan tilmelde sig på linket her: Sdr. Skovvej Aalborg. Tlf ideklinikken.dk. ideklinikken@ideklinikken.dk 7 Nyhedsbrev. juni. 2013