Solvarme i Østrig Hvad kan Danmark lære?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solvarme i Østrig Hvad kan Danmark lære?"

Transkript

1 Solvarme i Østrig Hvad kan Danmark lære? To studieture til Østrig i 2000 og 2003 for at få belyst forskellene i anvendelse af solenergi i Østrig og Danmark med besøg, besigtigelser, interviews og vurderinger: Hvad vi kan lære af europamesteren indenfor solenergi. Tekst & analyser: Preben Maegaard Koordinering & billeder: Jane Kruse Interviews: Hans Pedersen Projektet er blevet støttet af Energistyrelsen, ENS J.nr.: 51181/ , og udført af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardvej 16, 7760 Hurup Thy, Danmark Tlf , fax Web:

2 1.0 Indledning Undersøgelsen blev gennemført i perioden med det formål at undersøge udviklingen af solvarmebranchen i Østrig for herigennem at hente inspiration til nye tiltag, som kan styrke den danske udvikling. I Danmark var salget af solvarmeanlæg i slutningen af 1990 erne faldende, hvorimod der i Østrig kunne konstateres en næsten eksponentiel vækst. Således blev der i Østrig i 1998 installeret m 2 termiske solfangere til forsyning af varmt vand og rumopvarmning mod ca m 2 i Danmark. I Østrig er der i årene op til 2002 installeret ca. 10 gange flere solfangere end i Danmark. På trods af, at Østrig har lavere oliepriser, installeredes der således i ,5m 2 solvarme pr i Østrig, mens der installeredes 2,6m 2 i Danmark. Det kan ikke forklares med forskelle i solindfald eller andre fysisk bestemte forhold, hvilket man ofte fremfører for at forklare nationale forskelle i udbygning med vedvarende energi. Således viser målinger fra perioden 1951 til 1980, at solindstrålingen i Østrig og Danmark ligger på næsten samme niveau og kun med mindre forskydninger i forhold til årstiderne. Heller ikke den samlede offentlige støtte til forskning og udvikling af vedvarende energi forklarer den markante forskel i udbygningen med solvarme i de to lande. Det er ellers en udbredt opfattelse i regerings- og forskerkredse, at man gennem forstærket indsats til forskning og udvikling kan fremme en bestemt sektor; men med en indsats på 50 millioner over en årrække til disse formål, har Østrig anvendt mindre end Danmark på forskning og udvikling. Østrig har ca. 8 millioner indbyggere i forhold til Danmarks godt 5 millioner. De østrigske anlæg var på det tidspunkt, da undersøgelsen blev sat i gang, heller ikke bedre eller billigere end de danske solvarmeanlæg, specielt når man tager den samlede udgift til energiforbrug til el og varme i betragtning. Østrigske solvarmeanlæg kostede mellem og kroner pr. m 2, medens priserne i Danmark ligger mellem og kroner. Den lavere anlægspris i Østrig kan delvis forklares med at anlæggene har lidt flere kvadratmetre pr. husstand end i Danmark. Tilskuddene til solvarme lå i Østrig med store afvigelser fra delstat til delstat på 15 til 20% af anlægsprisen, hvorimod det statslige tilskud til solvarme i Danmark dengang lå på omkring 25%. Hvad der imidlertid er specielt vigtigt for hvad solvarme betyder for den samlede husstandsøkonomi, er prisen på fyringsolie. Da fyringsolie i Østrig ikke er afgiftsbelagt, og dermed koster ca. det halve af prisen i Danmark, bliver den direkte tilbagebetalingstid for et solvarmeanlæg væsentligt længere i Østrig end i Danmark. I Israel har det siden 1980 været en selvfølgelighed at installere et solfangeranlæg, når man bygger en bolig eller en forretningsvirksomhed. Israel har næsten 60 m 2 solvarme pr indbyggere. Østrig og Grækenland er førende i Europa med omkring 20 m 2, medens Danmark ligesom de fleste andre europæiske lande har nogle få kvadratmetre solfangere pr. tusind indbyggere. (pm) Ydby den 1. september 2004 Preben Maegaard Jane Kruse 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Undersøgelsens praktiske gennemførelse Kontaktpersoner, organisationer i Østrig og den praktiske afvikling Inspiration fra syd Solvarme i Østrig: Markedsudvikling, betydningen for beskæftigelse og eksport. Solvarme internationalt Fem eksempler på prisbelønnede solenergibyggerier i Østrig, hvor man kombinerer og integrerer de forskellige former for vedvarende energi. EUROSOLAR s nationale jury begrunder ved hver enkelt prismodtager tildelingen af solprisen Femten eksempler på bygninger i Østrig, hvor solvarme er benyttet på en teknisk interessant og æstetisk vellykket måde Besøgssteder på studieturen november Besøg hos GREENoneTEC i Klagenfurt i delstaten Kärnten Besøg hos AEE i Gleisdorf, Arbeitsgemeinschaft für Erneuerbare Energie Rapporter fra besøgsstederne i Wien på Studietur 2 i Besøg hos familien Morocutti i Wien Sportsanlæg med tagintegreret solfanger Kommune forpligter sig til vedvarende energi Solvarme i Gründerhaus i Maria Treu Gasse Prøvestationen for solvarme Svømmebad med solvarme Solvarme, når elefanterne skal bades Solenergi på kirker i Østrig Fire udsagn efter studietur til Østrig november 2000 om spørgsmålet: HVORFOR GÅR SALGET AF SOLFANGERE STRYGENDE I ØSTRIG, MENS DET ER STAGNERET I DANMARK? Hans Pedersen interviewer Per Elklit, direktør for Djurs Solvarme Hans Pedersen interviewer Henrik Lilja, energi- og miljøpolitisk medarbejder i Håndværksrådet Hans Pedersen interviewer Emanuel Banjo Brender, formand for Solfangerfabrikantforeningen i Danmark. Direktør for BATEC solvarme Hans Pedersen interviewer Jesper Larsen, energivejleder, NIVE Energi- og Miljøkontor Møde med Dr. Hans Kronberger Diskussion af årsagerne til forskellene i brug af solenergi mellem Østrig og Danmark Referenceliste Bilag A: Program for studieturen Bilag B: Program for studieturen Bilag C: priseksempler på solvarmeanlæg i Østrig Bilag D: Program for et EUROSOLAR Austria Stammtisch Bilag E: Arangementer af EUROSOLAR Austria Undersøgelsens praktiske gennemførelse. Det har været en vigtig hensigt med projektet, at de primære, danske aktører indenfor solenergi gennem to studieture til Østrig skulle få lejlighed til at møde at stifte bekendtskab med de markedsmæssige forhold og energifaglige miljøer, som kunne belyse og forklare forskellen i anvendelsen af solenergi i de to lande. Studieturene blev afholdt november 2000 med møde i Wien og besøg på anlæg, virksomheder, myndigheder, organisationer og institutter i delstaterne 3

4 Steiermark og Kärnten. 13 deltagere. Program og deltagerfortegnelse findes i bilaget. 29. maj 1. juni 2003 med møder og besøg i Wien hos organisationer, samt virksomheder, en zoologisk have, svømmebad, enfamiliehuse og byejendomme med interessante eksempler på udformning og anvendelse af solenergianlæg. Der var 5 deltagere. I de indledende afsnit omtales studieturenes baggrund og gennemførelse, de østrigske samarbejdspartnere og uddelingen af solpriser. Dernæst præsenteres en række interessante, prisbelønnede, vedvarende energiprojekter, hvori ikke blot indgår solvarme men også solceller, planteolie, fremtidens transportløsninger og tilsvarende. Der er en tydelig tendens i Østrig til øget integration af de forskellige energiformer hos såvel arkitekter, bygherrer samt erhvervslivet. Der er eksempler på vedvarende energi i erhvervsbyggeri, som det er sjældent at finde i Danmark. For at vise bredden af anvendelse af solvarme i Østrig og ikke mindst æstetisk meget vellykkede løsninger, følger endnu en billedserie fra Austria Solar. De illustrerede bygninger har ikke nødvendigvis været besigtiget på studieturene. De efterfølgende afsnit er delt op således, at først sker der en kortere eller længere beskrivelse af hvert af besøgsstederne på 2000 studieturen. Derefter følger en tilsvarende gennemgang af besøgsstederne på 2003 studieturen. Rapporten bringer både billeder, der er taget under studieturene, andet billedmateriale, tabeller samt andet beskrivende materiale, herunder grafisk beskrivelse af markedsudviklingen for solvarme set fra et østrigsk perspektiv. Endelig følger til sidst et afsnit med diskussioner med forsøg på at finde forklaringer på forskellen i udbygningen af solvarme i Østrig og Danmark. Der er dels et afsnit, der tager udgangspunkt i nationale og globale aspekters indflydelse på situationen i det enkelte land, dels er der fire interviews med danske solvarmeveteraner, der deltog i studieturen. De bringer med baggrund i, hvad de har set og hørt i Østrig, personlige vurderinger omkring situationen for solvarme i Danmark, og hvad man kunne anderledes og bedre for at få mange flere solvarmeanlæg installeret i Danmark. Den danske studiegruppe, der besøgte Wien og delstaterne Steiermark og Kärnten i november Der er repræsentanter fra erhvervsliv, institutter, myndigheder og organisationer. De to herrer til venstre viste os rundt på besøgsstedet. 4

5 1.2 Kontaktpersoner, organisationer i Østrig og den praktiske afvikling Folkecenteret for Vedvarende Energi havde modtaget tilskud fra Energistyrelsen til at gennemføre den pågældende undersøgelse omfattende to studieture til Østrig med delvis deltagerbetaling. Det blev indledt i 2000 med den første studietur til Wien. Anden studietur blev først gennemført i 2003, idet regeringsskiftet i 2001 skabte stor usikkerhed i det vedvarende energimiljø, efter at den nytiltrådte regering havde meddelt, at kendskabet til udnyttelsen af vedvarende energi var tilstrækkeligt og havde nedlagt udviklingsprogrammerne for vedvarende energi. Det var hensigten med projektet at bringe den danske studiegruppe i personlig kontakt med de centrale politiske og organisatoriske personligheder indenfor vedvarende energi i Østrig. Disse personer er alle tilknyttet EUROSOLAR, Den europæiske Forening for vedvarende Energi, og en del af Folkecenterets internationale netværk; de stillede sig velvilligt og generøst til rådighed med praktisk ledsagelse under rejser rundt i Østrig, ligesom de havde hjulpet med at lave aftaler af enhver art. Gerhard Ulz var ankermand på 2000 studieturen og Franz Niessler i Følgende skal nævnes: Ing. Wolfgang Hein, embedsmand i statsministeriet, vicepræsident for EUROSOLAR Dr. Ingrid Wagner, professor, næstformand for bestyrelsen, EUROSOLAR Østrig Ing. Franz Niessler, aktivist, koordinator for Wiener-Stammtisch Gerhard Ulz, forretningsfører, LandesEnergieVerein, LEV, Graz Dr. Hans Kronberger, fhv. MEP, forfatter, politiker Ing. Erwin Feitzinger, EUROSOLAR Østrig Besigtigelsen af de mange solenergianlæg og besøg i øvrigt foregik på studieturen i 2000 i lejede minibusser. I 2003 lå besøgsstederne i Wien. Man færdedes til fods eller med offentlige transportmidler. Ing. Franz Niessler (med hvid skjorte) guider den danske studiegruppe igennem Wien. Ing. Wolfgang Hein er en af veteranerne indenfor vedvarende energi i Østrig. Som ansat i Statsministeriet har han været rådgiver for politiske ledere og repræsenteret Østrig på internationale konferencer om miljø og energi. Han er vicepræsident for EUROSOLAR, den Europæiske Forening for Vedvarende Energi. På World Council for Renewable Energy s konference i Bonn maj 2004 holdt Wolfgang Hein et indlæg om nødvendigheden af et IRENA, et internationalt agentur for vedvarende energi, svarende til at der findes et agentur for atomkraft. 5

6 Besøg på EUROSOLAR s kontor i arsenalet i Wien. Fra højre ses Erwin Feitzinger, som arbejdede på kontoret, Dr. Ingrid Wagner, næstformand for EUROSOLAR i Østrig og Ing. Franz Niessler sammen med Jane Kruse og Preben Maegaard. 1.3 Inspiration fra syd Der er et hav af fantasifulde ideer til fremme af udnyttelsen af solenergien i Østrig. Der er opstået en ædel kappestrid mellem forskellige bydele, der i Solar-ligaen kæmper om at få det største antal kvadratmeter solfangere. Der bliver uddelt solpriser efter en række forskellige kriterier. Vi ser på den en af dem: Overrækkelse af den meget eftertragtede EUROSOLAR solpris (her medieprisen) i Prisen blev givet til initiativtagerne bag Waldviertler Energiestammtisch, som påskønnelse for at have skabt et nyt Stammtisch, hvoraf der nu er 14 i Østrig. Man mødes den første torsdag i hver uge og drøfter forhold omkring vedvarende energi. Solprisen blev indstiftet EUROSOLAR, den Europæiske Forening for Vedvarende Energi i Der uddeles på nationalt plan solpriser indenfor syv kategorier til lokalsamfund, arkitekter, bygherrer, producenter, mediefolk mv., som har gjort en særligt fremragende indsats indenfor vedvarende energi. Prisen overrækkes ved en ceremoni. De syv nationale vindere deltager efterfølgende i en konkurrence med vinderne af de nationale solpriser fra Italien, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Danmark og Spanien om Den Europæiske Solpris, som udpeges på et jurymøde hvert år i september i Bonn. I november/december overrækkes prisen ved en festlig ceremoni i Berlin under stor mediebevågenhed. Som følge af Østrigs solide indsats indenfor vedvarende energi, har alpelandet i årenes løb modtaget en god del af priserne. Nummer tre fra højre i billedet er Ing Wolgang Hein. 6

7 1.4 Solvarme i Østrig: Markedsudvikling, betydningen for beskæftigelse og eksport. Solvarme internationalt. Den kraftige vækst i Østrigs anvendelse og eksport af solvarmeanlæg bliver belyst på de efterfølgende sider med grafik fra Austria Solar og kommenterende tekstafsnit. De markante forskelle i landenes anvendelse og produktion af solvarme, samt prognoser i henhold til EU s Hvidbog for Vedvarende Energi vil man også finde i dette afsnit Den årlige installation af solvarmeanlæg i Østrig 1990 til 2003 The market for solar thermal systems in Austria from 1990 to annually installed collector area in m Total in 2003: 2,12 Mio. m² (not including solar pool panels) Source: Faninger and Austria Solar, 2004 Fra 1990 til 1996 femdobledes det antal kvadratmeter solfangere, der årligt installeredes i Østrig. I de efterfølgende to år gik markedet tilbage. Siden har det været stabilt. Der blev i 2003 fremstillet m 2. Til sammenligning blev der i Danmark indtil regeringsskiftet i 2001 produceret omkring m 2 om året, hvorimod produktionen i Kina i 2003 var på m 2. Dermed fremstiller Kina 13 gange flere solvarmeanlæg end resten af verden tilsammen, hvilket er bemærkelsesværdigt, for Kina har lave indkomster i forhold til de vestlige industrilande. Tilmed er det de ret avancerede solfangere med vakuumrør, der dominerer i Kina. Ud af den østrigske produktion på m 2 blev de m 2 afsat på et stabilt hjemmemarked. Resten blev eksporteret. 6% procent af anlæggene i Østrig blev brugt til at opvarme svømmebad, men med anlæg til rumopvarmning og brugsvandsforsyning, er det her, at det afgørende marked skal findes. 15% af alle enfamiliehuse i Østrig har i dag solvarme, indenfor hoteller og pensioner er det 5%, hvorimod kun 1% etageboligerne har solvarme. Potentialet for solvarme er derfor fortsat stort. Det er også interessant at se på, hvilke solvarmeteknik man foretrækker i Østrig. Ved udgangen af 2003 var der i alt m 2 i drift, hvoraf de 77% var plane standard-solfangere, 22% var af plast, medens kun 1% var vakuumrør. Igen en interessant sammenligning: I Kina foretrækker man vakuumrør, idet 65% af de 13 millioner kvadratmeter solfangere er vakuumrør og kun 25% plane standardsolfangere. 7

8 Energiproduktionen fra Østrigs solfangere var i 2003 tæt ved 1 TWh, hvorved der blev erstattet næsten tons olie og miljøet blev sparet for hele tons CO 2. Naturligvis nyder også beskæftigelsen i Østrig godt af den store solfangersektor. I 1993 var 900 personer beskæftiget med produktion, salg og installation af solvarme. Ti år senere var beskæftigelsen steget til personer; nu tilbyder tre ud af fire østrigske smede- og VVS- firmaer at opstille solvarmeanlæg til deres kunder. Men det markedsmæssige potentiale i Østrig er langt fra udnyttet. I tiåret fra 1990 til 2000 voksede solvarmemarkedet hvert år med i gennemsnit 15%. Tilfører man markedet tilsvarende impulser i de kommende år, vil der i 2010 være 4 millioner kvadratmeter solvarme på de østrigske hustage og facader, som vil give en årlig CO 2 fortrængning på en million tons. Samtidig vil omsætningen i solvarmebranchen i 2010 stige til 320 millioner EUR om året i forhold til en omsætning på 140 millioner EUR i Beskæftigelsen i branchen forventes at ville stige fra ansatte i 2003 til ansatte i Beskæftigelsesudviklingen indenfor solvarmebranchen i Østrig People employed in the solar business in Austria 2500 employees in the solar business employees incl. solar pools incl. exports Source: Faninger und Austria Solar, 2004 Fremstilling af solvarmeanlæg er en ny industriel niche, der beskæftiger et par tusinde personer. Mulighederne for at forøge eksporten og dermed beskæftigelsen indenfor denne unge sektor er særdeles gode, idet storproduktion har gjort de østrigske solvarmeanlæg konkurrencedygtige i lande, hvor man benytter solvarme men ikke nåede at få en hjemmeproduktion. Dersom væksten fortsætter, siger en prognose, der er en fremskrivning af produktionstallene i Østrig, at der vil være beskæftigede i Østrigs position indenfor solvarmeanlæg svarer på mange måder til, hvorledes den danske vindmølleindustri etablerede sig på verdensmarkedet. Det begyndte med et hjemmemarked; i dag eksporteres næsten alle vindmøllerne. Udbygningen med solvarme har i en lang årrække i Østrig været båret af engagement og økologisk forståelse. Det vil fortsat være vigtigt at appellere hertil. Men blandt restgruppen, som ikke har solvarme idag, vil der være en andel, som er ligeglade med, om man anvender solen eller de fossile brændsler som energikilde. Derfor vil det være energipolitikkens opgave i de kommende år at sikre, at der er troværdige, økonomiske rammebetingelser, så husejere, boligselskaber og solvarmebrancen oplever sikkerhed for investeringerne og dermed vil installere solvarmeanlæg. 8

9 Som økonomisk virkemiddel bruger man i Østrig overvejende direkte tilskud. Igennem de sidste ti år er delstaterne Kärnten, Salzburg og Oberösterreich på den måde blevet førende indenfor solvarme. I fremtiden kan det også tænkes, at der i flere og flere delstater kommer kriterier for fremstilling af energi i bygningreglementet i lighed med, hvad man kender i Barcelona, Madrid og 30 andre spanske byer, der har indført en solar ordenance. Det indebærer, at når en bygherre går til byggemyndighederne for at indhente tilladelse til ombygning eller nybyggeri, skal man i byggeprojektet integrere solvarme med en kapacitet, så 80% af bygningens varmtvandsforbrug vil komme fra solvarme. I Østrig er man opmærksom på behovet for tilsvarende ordninger.(pm) til 2003: Udviklingen i fordelingen mellem import og eksport af solvarmeanlæg i Østrig From a local market to international importance exported and imported collector area [m²] Austrian market share in EU EU A 27 % Export Import Source: Faninger und Austria Solar, 2004 Af de femten gamle EU-landes befolkning på ca. 300 millioner lever under 4% i Østrig. Til gengæld har alpelandet en markedsandel på 27% af produktionen af solvarmeanlæg i EU. Søjlerne viser, at Østrig - fra i 1992 at være nettoimportør af solvarmeanlæg - ti år senere har en stor eksport og næsten ingen import. En dominerende solfangerproducent, GREENoneTEC ved Klagenfurt, er leverandør til mange udenlandske udbydere af solvarme. En række tyske firmaer sælger solvarmepanelerne i eget navn, men de køber dem i Østrig. 9

10 1.4.4 Andele af selvbyggede og kommercielt fremstillede solvarmeanlæg i Østrig. Market for solar thermal systems in Austria self-build and commercial installations annually installed area in m commercial self-build Source: Faninger und Austria Solar, 2004 Selvbyggeri af solvarmeanlæg toppede i Østrig i Her var der lige mange selvbyggeranlæg og professionelle anlæg. Selvbyggeriet holdt sig ret stabilt i endnu nogle år, men fra 1996 går det hastigt tilbage. I dag har selvbyggeriet indenfor solvarme en symbolsk rolle; siden 1999 dominerer det professionelle marked fuldstændigt. Det var selvbyggerne, der banede vej for solvarme og demonstrerede, at solvarme var praktisk anvendeligt og økonomisk overkommeligt for den enkelte husholdning. Ved at erstatte fossile brændsler med solen som energikilde, gjorde man samtidig noget for miljøet. Disse ting i forening hjalp markedet i gang og gjorde solvarme almindeligt i Østrig. Solvarmebranchen kan kun være tilfreds med dette forløb, fordi der med selvbyggernes initiativ blev skabt et marked, som man ikke har set magen til i andre lande. Det drejede sig er den østrigske erfaring - primært om at få skabt interesse i befolkningen og de rigtige, politiske rammebetingelser. Om solvarmeselvbyggerne i begyndelsen repræsenterede en større eller mindre del af markedet, var ikke genstand for smålighed og brødnid fra den professionelle branches side. Indsatsen drejede sig om overhovedet at få skabt en solvarmesektor, hvilket kun kan lade sig gøre ved at flytte markedsandele fra den fossile brændselssektor. Det bliver dermed en del af energipolitikkens opgaver at bane vej for en omstilling fra dagligt forbrug af fossile energiressourcer til investering i vedvarende energiteknologi, der holder i tyve år eller mere, og som forsyner husholdningerne med deres behov for varme, varmt vand og elektricitet. Danskerne bryster sig ganske ofte af at være en nation af selvbyggere og gør-detselv-folk. Men danskerne bliver slået med adskillige bådlængder af østrigerne. Traditionen for hvad man kunne kalde avanceret nabohjælp er urgammel i Østrig - og stadig livskraftig. Der er mange eksempler på, at familier har hjulpet hinanden med bygning eller udvidelse af boligen gennem måneder eller år. Siden hen er denne vennetjeneste naturligt blevet betalt tilbage, når der skulle bygges på den anden side af hækken. Dette er en del af forklaringen på, hvorfor solvarme er blevet en langt større del af den østrigske byggekultur end i den danske. Hvis man er vant til selvbyg, er en solfanger en bagatel.(hp) 10

11 1.4.5 Prognose for Østrigs eksport af solvarme på grundlag af EU s Hvidbog for Vedvarende Energi. Austrian Solar Export in EU countries could become a market of billions annually installed collector area in m² Campaign for Take Off: 15 Mio m 2 collector area until 2003 EU-Whitebook: 100 Mio m 2 collector area until 2010 market growth EU-total until 2010 Austrian market share of 25 % per year Austria 2010: 7 Mio m² annually production new employees (compared to 2000) 2,3 Mrd annually turnover 91 % export rate Source: EU Whitebook, Campaign for Take Off, Faninger 2001/2002, AEE INTEC 2002 Der er lavet en anden prognose for Østrigs forventede produktion af solfangere, som er sat i forhold til den planlagte udbygning med solvarme i Europa. I følge EU s Hvidbog for vedvarende energi skal der indtil 2010 i Europa installeres 100 millioner m 2 solfangere. Østrig fabrikerede i 2003 ca. 25% af alle solfangere i Europa; ved indtil 2010 i henhold til denne prognose at fastholde sin markedsandel vil Østrig i 2010 nå op på en årsproduktion på m 2 og nye beskæftigede i solvarmebranchen i forhold til beskæftigelsen i år Det vil resultere i en årsomsætning på 2,3 milliarder EUR, eller ca. det samme som den danske vindmølleindustri omsatte i En årsproduktion på 7 millioner m 2 lyder af meget, men er faktisk kun det halve af, hvad Kina producerede i Det er da også produktionstal af denne størrelsesorden, som må blive den fremtidige virkelighed, dersom solvarme skal erstatte fossile brændsler i et realistisk omfang. 11

12 1.4.6 Installation af solvarme i 2001 i 15 EU-lande samt Schweiz European Solar Markets in 2001 Total installed area in m2 Sweden Netherlands Portugal Switzerland Denmark Italy Spain France UK Finland Belgium Irland Germany 31 % 3, m 2 76 % of total area in 3 countries: D, GR, A The new markets Austria 20 % 2, m 2 Greece 25 % 2, m 2 Source: SUN IN ACTION II, 2003 Tre lande, Tyskland, Grækenland og Østrig, dominerer fuldstændig indenfor solvarme, for her finder vi 76% af alle Europas solvarmeanlæg. Udnyttede alle 15 EU-lande solvarmen ligeså godt som Grækenland og Østrig, ville der i 2003 i Europa have været 80 millioner m 2 solvarme og ikke de 12 millioner m 2, som er den aktuelle situation. At det ikke er teknologiske barrierer, indkomstforhold, priserne på solvarmeanlæg eller antallet af solskinstimer, som er bestemmende for udbygningen med solvarme, kan aflæses på grafen. Grækenland er et lavindkomstland, har et klima, der ligner Italiens, som har adgang til den samme solvarmeteknologi. Men selvom Grækenland har et folketal, der er fem gange mindre end Italiens, har landet alligevel ti gange flere solvarmeanlæg end Italien. Tilsvarende sammenligninger kunne udføres mellem andre europæiske lande. Konklusionen er, at det er politiske og kulturelle aspekter, der er bestemmende for et lands anvendelse af solvarme, og ikke økonomiske, klimatiske, teknologiske eller forskningsmæssige forhold. 12

13 1.4.7 Solvarme pr. tusind indbyggere i 2002 vist som en global sammenligning. Solar Thermal installed worldwide in m2 per inhabitants in m2 / 1000 inhabitants Israel Austria Greece Turkey Germany China Australia Japan Spain Italy Mexico France India Source: Sun in Action II 2003, Koldehoff, 2003 Global oversigt over antal kvadratmeter solfangere pr indbyggere i et antal udvalgte lande i Israel ligger inde med verdensrekorden. Har endog tre gange mere solvarme pr. indbygger end Østrig, der er det førende land i Europa. Lavindkomstlande som Grækenland og Tyrkiet ligger ret pænt på skalaen. Politisk indsats har også anbragt store lande som Tyskland og Kina på verdensranglisten, selv om deres indkomstforhold er vidt forskellige. At lande som Spanien, Mexico og Indien er begunstiget af mange solskinstimer, fører ikke i sig selv til udbygning med solvarme. Oversigten udmærker sig dog især ved de lande, som ikke er med på listen, herunder eksempelvis USA, som med verdens største økonomi og 7% af dens befolkning har 25% af det globale energiforbrug. 13

14 1.4.8 Solvarme i østrigske delstater i sammenligning med en række europæiske lande European Solar Markets 2001 in comparison to the Austrian Market Austrian county m 2 m 2 European country NÖ NL OÖ I Slzbg DK Tirol P Ktn UK Stmk SWE annually installed collector area in m 2 Italy Netherlands Portugal Denmark Sweden Great Britain Source: Sun in Action II, 2003 Denne meget pædagogiske figur fortæller bedre end mange tal, hvor mange kvadratmeter solvarme, der i 2001 blev installeret i seks østrigske delstater i sammenligning med seks europæiske lande. Lad gå, at delstaterne Steiermark og Salzburg installerede det samme som små lande som Sverige og Danmark. Den østrigske indsats bliver udpræget synlig og markant, når man ser, at delstaterne Kärnten og Oberösterreich (med hovedstaden Linz) opstillede ligeså meget solvarme som de store, velstående lande UK og Italien, der hver har over 50 millioner indbyggere. Kortet viser endelig, at Holland og Portugal installerede, hvad der svarer til hhv. Niederösterreich (excl. Wien) og Tirol. Østrigs anvendelse af solfangere til varmt vand er højt i sammenligning med Frankrig, Schweiz, Danmark, England og Finland. Danmarks samlede produktion af solfangere i hele 2001 svarede til, hvad der blev solgt af solfangere i den østrigske delstat Kärnten. Men nu rykker Kina frem. I 2003 producerede Kina m 2 solfangere især til hjemmemarkedet. Det er tretten gange mere end produktionen i resten af verden tilsammen. Kinesiske solfangere kan komme til at udfordre Østrigs industri. Men stadigt billigere solvarmeanlæg vil få det samlede marked til at ekspandere og dermed erstatte de fossile brændsler og elektricitet til opvarmning af vand. (pm). 14

15 1.5 Fem eksempler på prisbelønnede solenergibyggerier i Østrig, hvor man kombinerer og integrerer de forskellige former for vedvarende energi. EUROSOLAR s nationale jury begrunder ved hver enkelt prismodtager tildelingen af solprisen Plusenergi kontorhus midt i det grønne. Institut for Marketing og Trendanalyser i Gutau ønskede et nyt domicil, der var attraktivt for de ansatte og virksomhedens kunder. Kravet fra bygherren til arkitekten lød: Ingen regninger til opvarmning, ingen elregning, ingen løbende udgifter til varmt vand, intet klimaanlæg, højeste forsyningssikkerhed og en årlig indtægt på mindst 500 EUR ved salg af overskuds PV-strøm til nettet. Arkitekt Erwin Kaltenegger løste opgaven ved at levere et plusenergihus med et 22 KW P solcelleanlæg, varmepumpe, effektiv varmestyring og dobbelte glasvægge, der tjener som klimaskærm og buffer sommer og vinter. Huset fik EUROSOLAR s pris for fremragende solarkitektur i Solprismodtager: Fa. Pfeiffer. Supermarkedet Nær & Frisk i Kirchberg er på 650 m 2. Det blev bygget som lavenergihus af naturlige materialer. Som følge af en varmegenvinding på 85% kan man helt undvære konventionel opvarmning. Ved en elektrotanksøjle kan kunderne gratis tanke deres elbiler. Opvarmningen kommer fra solen, fra bagerovnene og kølemaskinerne. Solcelleanlægget er på 27 KW P. Solvarmeanlægget ses på taget. EUROSOLAR tildelte byggeriet en pris i

16 Energiesysteme Schloßgangl : Erhvervsbyggeri på m 2, bestående af kontorer, salg, udstilling og lager blev bygget som passivhus. Energiforbruget blev reduceret med 90% i forhold til konventionelt erhvervsbyggeri. Der bruges udelukkende vedvarende energi i form af træpiller, solceller (15 KW P, 150 m 2 ) og solvarme (16 m 2 ). Der er en nøje styring af energi og ventilation. Der er også på stedet tankstationer for planteolie, PPO, og elbiler til kundernes og firmaets egne biler. Firmaet Schlossgangl Energi med Fremtid, som leverer energianlæg, ønsker med byggeriet at demonstrere for kunderne, at der er sund økonomi i konsekvent med intelligent teknik at minimere energiforbruget og at satse 100% på vedvarende energi. Bygherren blev tildelt EUROSOLAR s solpris i Plusenergihus som tilhører AEE, hvilket står for arbejdsfællesskabet for vedvarende energi. AEE har afdelinger rundt om i Østrig og holder til i bygninger med avanceret solarkitektur. Dette er huset i Villach. Det har solceller og et kraftvarmeværk på planteolie, jordvarmeveksler med køling om sommeren og en lagertank på liter. Huset er energimæssigt autonomt uden tilslutning til offentlige forsyningsanlæg. Via et mikro-elnet forsyner det tillige fem omkringliggende huse med el og varme. EUROSOLAR tildelte byggeriet solprisen i

17 Solpris-modtager: Lokalsamfundet Werfenweng er gået sammen om et alternativt turistkoncept, Ferie uden bil. Når man ankommer til byen stiller man sin bil og får overdraget en SAMO-nøgle, som gælder til gratis kørsel i elbiler, el-scootere, biogasbiler og hestekøretøjer. Desto mere afspændingsfaktoren stiger, jo mere falder miljøbelastningsfaktoren, siger man lokalt. I 2002 udleveredes SAMO-nøgler, som står for blød mobilitet. EUROSOLAR belønnede dette initiativ i Femten eksempler på bygninger i Østrig, hvor solvarme er benyttet på en teknisk interessant og æstetisk vellykket måde. (Kilde: Austria Solar) 1. Der er 180 m 2 solfangere i facaden på denne kontorbygning, der har gulvvarme. Solvarmen leverer kwh om året. 17

18 2. Solarcity børnehaven Pichling med 30 m 2 solfangere til varmt vand og 130 m 2 luftsolfangere, der afleverer varmen til et 90 m 3 stenlager. 3. Hotel med 130 m 2 solfangere i det sydvendte tag. 4. Typisk østrigsk pension, hvor varmtvandsforbruget kommer fra solfangere. 18

19 5. Hotel med 84 m 2 solfangeranlæg på taget 6. Utraditionelt enfamiliehus. Solfangeren i facaden er med vakuumrør 19

20 m 2 enfamiliehus med 18 m 2 solfanger 8. Erhvervsbygning i Jenbach, 138 m 2, kwh varme om året. 9. Tofamiliehus med solfangere i facaden 20

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter Gamle myter Solen skinner ikke ret meget i DK Solvarme er en marginal VE-teknologi Solvarme har kun et lille potentiale Solvarme udvikler sig ikke Solvarme er påklistret og ikke pænt Solvarme passer ikke

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk Invitation Medlemsmøde I SOLENS TEGN Dronninglund, 26. maj 2011 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer og samarbejdspartnere til sommermedlemsmøde den 26. maj 2011 kl. 12.00. Denne gang

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

REJSEARBEJDERE. DK. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg.

REJSEARBEJDERE. DK. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 218 Offentligt REJSEARBEJDERE. DK 6. april 2011. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg. Bemærkninger og spørgsmål

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el Vi vil gerne bidrage til et bedre miljø men hvordan finder vi ud af, hvor vi skal spare? ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el For

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere