OMRÅDEFORNYELSE I THORSMINDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMRÅDEFORNYELSE I THORSMINDE"

Transkript

1 Holstebro Kommune OMRÅDEFORNYELSE I THORSMINDE Ansøgning om reservation af støtte Januar 2009 Områdekarakteristik: Nedslidte områder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling

2 Områdefornyelse i Thorsminde Side i INDLEDNING... 1 Områdefornyelse i Thorsminde... 1 Formålet med områdefornyelsen... 2 Hidtidige initiativer... 2 THORSMINDE - EN BY PÅ VESTKYSTEN... 4 Thorsmindes beliggenhed... 4 Historien - i korte træk... 4 Befolkning og boliger i Thorsminde... 5 Erhvervsudvikling... 5 Offentlig service... 6 Udfordringer og muligheder... 6 THORSMINDE BY OG HAVN... 9 By mod nord og syd... 9 Havn mod vest og øst... 9 Fra statshavn til kommunal selvstyrehavn Bymiljø i Thorsminde OMRÅDEFORNYELSE I THORSMINDE Området der skal fornys Områdefornyelse med afsæt i stedets særlige karakter Områdefornyelsens 4 indsatsområder PROCES FOR OMRÅDEFORNYELSE Mål med områdefornyelsen Organisering af områdefornyelsen Proces for områdefornyelsen Budget for områdefornyelsen BILAG Nøgletal for Thorsminde Vurderingsskema vedr. Thorsmindes problemer Denne ansøgning er udarbejdet af Holstebro Kommune, Thorsminde Borgerforening og LAG Holstebro I ansøgningen indgår der flere steder uddrag fra udviklingsprojektet Det gode liv på Vestkysten, marts 2006.

3 Områdefornyelse i Thorsminde Side 1 INDLEDNING Områdefornyelse i Thorsminde Udviklingen i Thorsminde går den gale vej. Befolkningstallet falder markant, mens andelen af ældre stiger. Behovet for service bliver således ikke mindre, men grundlaget reduceres. Det er i høj grad de unge, der svigter området. Fiskeriet har ligeledes set en negativ udvikling, men klare sig i kraft af en internet baseret fiskeriauktion. Turisterhvervet fungerer overvejende i sommerhalvåret, hvorfor der som helhed er tale om en meget begrænset erhvervsmæssig udvikling i området. Men mulighederne er til stede - også selvom Thorsminde ligger som et lokalsamfund isoleret fra resten af Holstebro Kommune midt på en tynd landtange mellem Vesterhavet og Nissum Fjord. Blot skal der ske noget nu - før forfaldet sætter ind og før befolkningstallet når et niveau, der fjerner grundlaget for en hensigtsmæssig service og for anstændige levevilkår i området. Holstebro Kommune ønsker derfor at støtte en udvikling i Thorsminde, der sikrer en revitalisering af lokalsamfundet og tager hånd om en fysisk og social områdefornyelse.

4 Områdefornyelse i Thorsminde Side 2 Formålet med områdefornyelsen Formålet med områdefornyelsen i Thorsminde er i første række at forbedre levevilkårene i lokalsamfundet og som minimum fastholde eksisterende beboere i området. Skal Thorsminde fortsat fungere som et bo- og arbejdssted, er det nødvendigt at hæve byens kvalitet, dels i forhold til de fysiske omgivelser som bebyggelse, trafik og lignende, dels i forhold til de sociale og kulturelle aktiviteter som service, skole og fritidstilbud. Samtidig er det meget væsentligt, at der sker en konkret realisering af områdefornyelsens initiativer og planer med mærkbare og synlige resultater, der kan øge den lokale stolthed og fremme det lokale engagement i fremtidige initiativer i lokalsamfundet. Med andre ord ønskes der en stærkt resultatorienteret, fysisk og social områdefornyelse i Thorsminde. Hidtidige initiativer Der er igennem de senere år gjort en række forsøg på at udvikle og forbedre forholdene i Thorsminde. I 2006 blev der, som et led i projektet Det gode liv på Vestkysten, gennemført et analyse- og udviklingsarbejde, der havde til formål at fremme bosætningen i de 4 vestkystbyer Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Thorsminde. Projektet afdækkede kvaliteterne i byerne og kom med bud på, hvordan disse styrker kunne udnyttes til at sikre fremtidens gode liv i vestkystbyerne. I

5 Områdefornyelse i Thorsminde Side 3 Thorsminde præsenterede projektet således en række konkrete bud på, hvordan kvaliteterne kunne fastholdes og udbygges til gavn for byens fortsatte udvikling. Dette arbejde blev siden fulgt op af en udviklingsplan for Thorsminde i Denne plan var en del af en række udviklingsplaner, som udsprang af LAG Holstebros udviklingsstrategi Kurven skal knækkes livskvalitet og bosætning. Strategien satte fokus på 15 udviklingsplaner for hele eller dele af landsbyer og sogne i den nye Holstebro Kommune. I Thorsminde fokuserede udviklingsplanen på konkrete projekter, der bl.a. skulle sikre en ændring af havnens status fra en statshavn til en kommunal selvstyrehavn samt styrke og forbedre byens udseende, vedligeholdelse og skabe bedre trafikforhold. Hensigten var i høj grad at øge indsatsen inden for turisterhvervets muligheder som en modvægt mod den stagnerende udvikling i fiskeriet. Som opfølgning på ovenstående initiativer ansøgte Holstebro Kommune, Thorsminde Borgerforening og LAG Holstebro i 2009 om regional medfinansiering til flere af de konkrete forslag, der er fremkommet i det tidligere arbejde. Dette skete som et led i det regionale initiativ Fremtidens landsby. Der er med andre ord gjort et grundigt forarbejde for sikre en positiv udvikling i Thorsminde. Nu drejer det sig om at realisere de mange gode idéer og tanker - heriblandt en forskønnelse af Thorsminde. Det er på denne baggrund Holstebro Kommune ansøger om reservation af støtte til områdefornyelse i Thorsminde inden for områdetypen Nedslidte områder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling. Karakteristiske boligmiljøer i Thorsminde

6 Områdefornyelse i Thorsminde Side 4 THORSMINDE - EN BY PÅ VESTKYSTEN Thorsmindes beliggenhed Som byen omkring den historiske sluse har Thorsminde en naturlig og karakteristisk beliggenhed midt på den smalle tange - Bøvling Klit, der adskiller Nissum Fjord fra Vesterhavet. De nærmeste større byer er Ringkøbing mod syd, Lemvig mod nord og kommunecenteret Holstebro mod øst. Placeringen betyder, at Thorsminde præges af den smukke, men også barske natur som kendetegner Vestkysten. Vandet og vindens stærke kræfter sætter sine tydelige spor og er med til at give byen et barskt og nøgent udtryk. Bedst kendt er Thorsminde for slusen med tilhørende havne, der tilsammen udgør byens hjerte og samlingssted for de lokale og turisterne. På slusens havside findes den lokale fiskeindustri, fiskeauktion og skibsværft, mens fjord- og lystfiskerne overvejende holder til sammen med en række turistfunktioner på fjordsiden. Historien - i korte træk Thorsminde by opstod i forbindelse med byggeriet af den første sluse i 1880 erne, hvor mange arbejdere og deres familier rejste til Klitten. Børnene skulle naturligvis gå i skole, hvorfor den første skole blev etableret nord for det, der i dag er Thorsminde. Byen havde dengang karakter af et klondikeagtigt nybyggersamfund. I 1930erne byggede man den nye sluse og anlagde Vesthavnen. Havnen blev etableret for at sikre grundlaget for et driftigt kystfiskeri og udviklingen af det moderne Thorsminde. I mange år har havnen, som er den sidste og eneste statshavn i Danmark, udgjort et meget væsentligt grundlag for udviklingen i Thorsminde. Sådan er det ikke mere. I dag har turismen overtaget en væsentlig del af de erhvervsmæssige aktiviteter, men gør det med udgangspunkt i byens historiske forudsætninger - havet, havnen, slusen og fiskeriet.

7 Områdefornyelse i Thorsminde Side 5 Befolkning og boliger i Thorsminde Der bor i dag lidt over 400 personer i Thorsminde. I 2000 var tallet 541, hvilket vidner om en markant nedgang i befolkningstallet, som desværre ser ud til at fortsætte i de nærmeste år, med mindre der gribes ind. En nettofraflytning på omkring 25 % i løbet af 10 år er en både stor og hård udfordring for en mindre by på vestkysten. Samlet set forventes befolkningstallet dog at stagnere frem mod 2021, hvilket bl.a. er baseret på et mindre boligbyggeri i perioden. Udbygningsmulighederne i Thorsminde er begrænsede, dels af hav og fjord, dels af de store naturområder, der støder op til byen mod syd og nord. De fysiske begrænsninger betyder, at restrummeligheden til nye boliger i Thorsminde er ca. 75. Hertil kommer evt. omdannelser og fortætninger, som også er forholdsvis begrænsede. Det vurderes, at omkring 25 % af husene i Thorsminde ikke ejes af fastboende, men i stedet benyttes af turister som ferie- og fritidshuse. Det betyder, at livet i byen i stigende grad kan opleves som sæsonbetonet. Erhvervsudvikling Fiskeriet har spillet en meget vigtig rolle for Thorsminde, men har desværre været i tilbagegang i flere år. Først for nylig har man oplevet en positiv udvikling i erhvervet i kraft af deltagelse i et større projekt, hvor fiskeauktionen bl.a. er blevet internetbaseret. Dette har medført, at mængden af fisk, der losses i Thorsminde, er forøget fra 700 tons til lidt over tons på de første 9 måneder, forsøget har kørt. Udviklingen har stor betydning for byen, idet fiskeriet både er byens hovederhverv og et væsentligt grundlag for turismen. Turismen er Thorsmindes andet hovederhverv. Placeringen i det smukke klitlandskab direkte ud til Vesterhavet tiltrækker således et stort antal turister. Strandingsmuseum St. George, som årligt besøges af ca gæster, er den største attraktion. Her får de besøgende mulighed for at stifte bekendtskab og få viden om den lokale, den danske og den øvrige verdens maritime historie. Ligeledes fortæller museet om Danmarks mest dramatiske stranding juleaftens nat 1811, hvor de to engelske krigsskibe standede på den jyske vestkyst ved Thorsminde i en orkan, og mellem 1300 og 1400 mand omkom. Museet ligger helt unikt i forhold til de begivenheder og historier, som museet arbejder med. Museet har med sit arbejdsområde og placering stort potentiale til yderligere vækst. Turismen er på denne måde med til at opretholde en række

8 Områdefornyelse i Thorsminde Side 6 værdifulde besøgs- og servicefunktioner i lokalområdet og sikre beskæftigelse - primært i sommerperioden. Der findes ingen detaljerede tal for den samlede erhvervsudvikling i Thorsminde. Der findes en række mindre erhvervsdrivende i byen inden for serviceerhverv - eksempelvis findes der bank, frisør, revisor og advokat. I byen er der i dag 3 dagligvarebutikker og 2 udvalgsvarebutikker. Desuden er der et skibsværft, der i dag fungerer som en bedding samt et maskinværksted. På grund af beliggenheden og de begrænsede fysiske rammer er der ikke noget stort potentiale for at udvikle en reel industrivirksomhed i Thorsminde. Det er karakteristisk, at havnen og campingpladsen optager en stor del af de arealer i byen, der ikke er bebygget med parcelhuse. Campingpladsen er godt besøgt med omkring overnatninger på en sæson og en stor del af turisterne er lystfiskere fra regionen. Offentlig service I overensstemmelse med Thorsmindes status som lokalcenter i kommuneplanens bymønster, er der i byen en række basale servicefunktioner: Kirken som blev indrettet i en gammel redningsstation i 1939, et ældrecenter, en skole med tilhørende daginstitution og en idrætshal med cafeteria, sportsklub og selskabslokaler. Thorsminde skole har 22 elever fordelt på 2 klasser og har fælles ledelse med Staby Skole. Skolen har 2 lærere og 1 børnehaveklasseleder ansat. Skolen har børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Herefter fortsætter undervisningen på Staby Skole, der ligger 17 km mod syd. Det er karakteristisk for byens udfordringer, at Thorsminde i Kommuneplan for Holstebro Kommune er udpeget som lokalcenter, mens Staby med 220 indbyggere og en status som landsby har en skole fra 0. til 7. klasse med over 100 elever. Ved Thorsminde Skole findes der en meget aktiv naturskole, som tilbyder forskellige programmer til institutioner og foreninger. Udfordringer og muligheder Thorsminde har en udfordring i sin beliggenhed. Byens udvikling er begrænset af placeringen på den smalle landtange med vand og beskyttede områder til alle sider. Byen langt fra de større byer i området og langt fra større infrastrukturelle forbindelser. Disse begrænsninger påvirker den generelle udvikling i byen. Folk flytter væk på grund af det begrænsede arbejdsmarked og den begrænsede offentlige service.

9 Områdefornyelse i Thorsminde Side 7 Beliggenheden er samtidig byens største styrke. Et autentisk fiskermiljø med fantastisk natur til alle sider og på grund af beliggenheden er byen socialt overskuelig og sammentømret. Samtidig betyder dens størrelse, at den blot behøver at få en lille del i den øvrige turisme langs vestkysten for at kunne fastholde en bæredygtig udvikling for byens beboere. Der kan således være et potentiale i at fokusere på byens afsides beliggenhed, begrænsede muligheder for fysisk udvikling og socialt overskuelig størrelse som udgangspunkt for en områdefornyelse, der er fysisk, socialt og kulturelt baseret. Fisk & Fritid i Gammel Havn

10 Områdefornyelse i Thorsminde Side 8 Thorsminde delt af slusen mellem den nordlige og sydlige bydel.

11 Områdefornyelse i Thorsminde Side 9 THORSMINDE BY OG HAVN Thorsmindes udsatte beliggenhed illustreres bedst ved de fysiske foranstaltninger, der skal sikre byen mod stormflod og lignende. Mod vest er byen således beskyttet af først de naturlige klitter og dernæst af et højt dige, som en forstærkning af klitterne. Mod øst ligger Nissum Fjord og byens lavtliggende våde arealer, som udgør vigtige raste- og yngleområder for ænder og vadefugle. Hele Nissum Fjord området er omfattet af Natura2000 og bestemmelserne for Ramsarområder, Habitatsområder og EU-fuglebeskyttelsesområder. By mod nord og syd Thorsminde er delt af slusen og der er ca. 50 % flere huse i den nordlige bydel end i den sydlige del. De nye boligområder, der er under planlægning, ligger alle i den nordlige bydel. Den nordlige bydel er delt i et ældre område langs Vesterhavsgade og et nyere parcelhuskvarter øst herfor. Længere mod nordøst ligger campingpladsen og syd for denne en tidligere sportsplads, som er planlagt til nyt boligbyggeri. Boligkvarteret syd for slusen er stort set udbygget med parcelhuse og rummer kun enkelte ubebyggede grunde. Havn mod vest og øst Havnen er opdelt i Vesthavnen, der er udgangspunkt for det erhvervsmæssige havfiskeri og Gammel Havn, der benyttes af fjordfiskerne. Vesthavnen er den moderne havn med de store bygninger. Under de store storme er vandstanden ofte 1,5 m over kajerne, hvilket der skal tages højde for ved nybyggeri her. Gammel Havn øst for slusen er opdelt i mindre afsnit og er basis for fjordfiskerne, som er bierhvervsfiskere. På grund af det lave vand i fjorden kræver sejlads specielt fladbundede både.

12 Områdefornyelse i Thorsminde Side 10 Fra statshavn til kommunal selvstyrehavn Thorsminde Havn er som nævnt den eneste tilbageværende statshavn i Danmark. Havnen, der administreres af Kystdirektoratet, varetager mange forskelligartede opgaver, dels den daglige drift af havnen som vedligehold af kajanlæg m.m., dels slusedrift inklusiv overvågning af vandstandsforhold mv. Som det fremgår af nedenstående kort omfatter statshavnens areal en meget stor del af arealerne i Thorsminde. Det betyder, at en visse dele af en evt. områdefornyelse forudsætter en accept fra staten. Set i et udviklingsmæssigt perspektiv, er det derfor et ønske på sigt at ændre havnens status fra statshavn til kommunal selvstyrehavn, såfremt en økonomisk forsvarlig aftale kan opnås. Der er nedsat en projektgruppe, der undersøger mulighederne, som der forventes klarhed over i første halvdel af Omfanget af statshavnens arealer i Thorsminde Bymiljø i Thorsminde Thorsmindes største og væsentligste kvalitet er den omgivende natur og byens autentiske miljø, som er tæt forbundet med fiskeriet og de naturgivne forhold. Overalt i byen er naturen nærværende. Uplejede arealer med græs og marehalm er lige så fremtrædende som den faste belægning og haverne er enkle med græs og få robuste planter. Større træer findes ikke, kun lave vindblæste fyrretræer, som er slidt ned og formet af vinden. Mellem husene ser man hele tiden de omgivende klitter og fjorden. I Thorsminde lever man med naturen på godt og ondt.

13 Områdefornyelse i Thorsminde Side 11 Den oprindelige byggeskik er også formet efter den barske natur og de praktiske funktioner bygningerne skal opfylde. Der er ikke store tagudhæng og overflødig udsmykning. Til gengæld er husene præcise i formen og smukke i deres funktionelle enkelhed. Mange huse er opført efter de forhåndenværende søms princip og bærer ikke præg af en overordnet styring. Når man ser bort fra kirken og enkelte andre bygninger, er det ikke de enkelte huse i sig selv, der er bevaringsværdige. Men det er de mange bygninger, der tilsammen danner en helhed, som er præget af den rå natur og fiskerierhvervet. Det er dette kulturmiljø, der er så specielt for Thorsminde og som tiltrækker besøgende, der søger ægte oplevelser. Det er samtidig dette miljø, som er under voldsomt pres på grund af et vigende befolkningstal og et erhvervsliv i vanskeligheder. Naturen fylder meget i Thorsminde

14 Områdefornyelse i Thorsminde Side 12 OMRÅDEFORNYELSE I THORSMINDE Området der skal fornys Områdefornyelsen omfatter hele Thorsminde. Byen har en begrænset størrelse og en meget klar afgrænsning. Det giver ikke mening, at tale om fornyelse uden at se på byen som helhed. Dog vil fokus i forbindelse med fornyelsen særligt ligge på de offentlige rum, hvor hovedaktiviteterne for byens liv og turismen har et naturligt fælles interesseområde. Områdefornyelse med afsæt i stedets særlige karakter Forudsætningen for en sammenhængende byudvikling, der tager bestik af de lokale udfordringer, styrkepositioner og udviklingsmuligheder, er et blik for det stedsspecifikke. Ved at lade byfornyelsen tage afsæt i det stedsspecifikke forankres indsatsen i forhold til stedets historie og menneske i lokalsamfundet. Det handler om en fornyelse, der er følsom overfor stedets autenticitet. I Thorsminde handler det stedsspecifikke om forhold, som på den ene eller anden måde knytter sig til vandet - havet, havnen, slusen og fjorden. Vandet er forudsætningen for både fiskeri og turisme - de to erhverv, som bærer lokalsamfundet. En væsentlig forudsætning for at kunne skabe en sammenhængende udvikling i Thorsminde er således at sikre en områdefornyelse, der forholder sig aktivt til fiskeriet og turismen. Områdefornyelsens 4 indsatsområder Indsatsområderne er: 1. Områdefornyelse - herunder forskønnelse og opgradering af hele Thorsminde. 2. Trafiksanering af Vesterhavsgade / Slusen / Klitvejen, herunder miljøprioriteret gennemfart 3. Områdefornyelse i Gammel Havn og det sydlige byområde 4. Områdefornyelse nord for kanalen inkl. skole og børnehavearealet

15 Områdefornyelse i Thorsminde Side De 4 indsatsområder i Thorsminde I det følgende beskrives indsatsområderne i korte træk. 1. Områdefornyelse i Thorsminde Der er behov for en helhedsorienteret indsats, som ses i sammenhæng med den øvrige udvikling i byen, herunder tiltag på erhvervs- og turistområdet samt det sociale område. Trods fine kvaliteter i bebyggelsens oprindelighed og enkelhed samt den direkte kontakt til naturen, fremstår Thorsminde flere steder som en nedslidt by med arkitektoniske og planlægningsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt, at områdefornyelsen sikrer et løft til hele byen baseret på et forpligtende samarbejde med omfattende og engageret brugerdeltagelse. Det er behov for nye tiltag, som vedrører hele byen. Det kan fx omfatte forbedring af miljøet omkring de lokale butikker, større trafiksikkerhed med nye stier, højne kvaliteten af de kulturelle tilbud med nye mødesteder og sikre en bedre integration af tilflyttere.

16 Områdefornyelse i Thorsminde Side 14 Selvom udgangspunktet for områdefornyelsen er hele byen, er det et ønske, at der gennemføres en særlig indsats inden for områderne langs Vesterhavsgade, ved Gammel Havn og langs kanalen. Områderne er vist på luftfotoet på side Trafiksanering af Vesterhavsgade mv. Vesterhavsgade er hovedgaden i Thorsminde. Nord for byen ændrer den navn til Thorsmindevej og syd for er navnet Klitvej. Fra Vesterhavsgade fordeler man sig ad mindre gadeforløb til byens forskellige kvarterer. I modsætning til navnet skifter hovedgaden ikke karakter, når man kører gennem Thorsminde. Der mangler med andre ord foranstaltninger - især sydfra, der fortæller, at man kører ind i en by, hvilket medfører for høje hastigheder og for ringe trafiksikkerhed. Samtidig går det ud over bymiljøet i Thorsminde, idet der er tale om byens centrale strøg og arealer. Med en form for byporte, indsnævring af kørearealer, etablering af fortov og cykelsti samt ved anvendelse af karakteristisk byinventar som fx lav belysning, pullerter og lignende, vil det være muligt at øge kvaliteten af hovedgaden væsentligt. Desuden vil en forbedring af de tilstødende pladser og torve, herunder en forskønnelse af trafikarealet på slusen være en stor gevinst for den centrale by. Slusen er omdrejningspunktet i Thorsminde. Det er anlægget der binder nord- og sydbyen sammen, men samtidig er slusen en barriere i bevægelsen på tværs for de bløde trafikanter. Ved at ændre belægning og rækværk vil slusen kunne fremstå som et smukt og positivt arkitektonisk element i bybilledet.

17 Områdefornyelse i Thorsminde Side Områdefornyelse i Gammel Havn mv. Gammel Havn er Thorsmindes attraktive område, som oser af miljø og nostalgi. Det er stedet, der bliver vist frem og stedet, hvor man som besøgende søger hen for at opleve byens oprindelige sjæl og aktivitet. Men kvaliteterne skyldes i første række broerne og kajarealerne med de karakteristiske træbygninger. Der er ganske vist opført nye ferielejligheder i området, men baglandet til Gammel Havn udnyttes ikke optimalt. Der mangler sammenhæng i områdets bebyggelse og de opholdsarealer og pladser, som ikke er en del af havnearealerne, mangler kvalitet. Desuden er adgangen til området for de bløde trafikanter mangelfuld.

18 Områdefornyelse i Thorsminde Side 16 En fælles linje i områdets bebyggelse, herunder forskønnelse af flere misrøgtede og uheldige bygninger samt en forbedring af opholdsarealerne med nye belægninger og tilpasset byinventar kan øge kvaliteterne i baglandet til Gammel Havn væsentligt. Endelig vil nye aktiviteter i området kunne være et positivt tilskud til turismen i Thorsminde. 4. Områdefornyelse nord for kanalen ved skole og børnehave Thorsminde rummer, trods begrænsede udbygningsmuligheder, flere ledige arealer, der kan rumme aktiviteter til glæde for kulturen, turismen og fritidslivet i byen. Et af de mest velplacerede er den tidligere børnehave Udsigtens areal ved skolen. Børnehaven er revet ned, hvorfor arealet vil kunne anvendes til nye formål. Med placeringen nord for kanalen rummer arealet mulighed for nye tilbud til turister og lokalbefolkning. Her er det fx muligt at skabe overnatningsfaciliteter med en attraktiv beliggenhed. Med de gode udenomsarealer og nærheden til landevejen tilbyder arealet ideelle forhold for supplerende faciliteter og aktiviteter (fx maritime) til naturskolen, et vandrerhjem eller lignende. Den maritime beliggenhed betyder desuden, at der kan udvikles aktiviteter, som kan understøtte lystfiskerturismen. Men der er også mange andre muligheder. Kig mod arealet til områdefornyelse ved Udsigten

19 Områdefornyelse i Thorsminde Side 17 PROCES FOR OMRÅDEFORNYELSE Mål med områdefornyelsen Hvis en områdefornyelse skal give nogen mening i et lokalsamfund som Thorsminde, må den bygge på en omfattende lokal inddragelse. En fysisk omdannelse, som ikke tager højde for de mennesker, der anvender stederne i hverdagen, har begrænsede chancer for succes. Et centralt aspekt i omdannelsen er netop øjnene, der ser de lokale beboere, der bruger byen på daglig basis og som derfor bedst vil kunne udpege problemer og mulige løsninger. Målet med områdefornyelsen er at kvalificere Thorsminde som en boligby, der nyder godt af fiskeriet og turismen. Indsatsområderne, der skal realisere dette, er en generel forskønnelse og opgradering af hele Thorsminde, en trafiksanering af byens hovedstrøg, en forbedring af baglandet til Gammel Havn og etablering af nye fællesaktiviteter på en af byens bedst beliggende grunde. Desuden er det et mål, at få gennemført en brugerdrevet omdannelse med fokus på byens potentialer inden for fiskeri og turisme samt at få gennemført en proces, der forandrer de lokale beboeres syn på og anvendelse af deres omgivelser.

20 Områdefornyelse i Thorsminde Side 18 Organisering af områdefornyelsen I forbindelse med områdefornyelsen vil der i Holstebro Kommune blive etableret en tværsektoriel styregruppe, der vil blive bemandet med centrale embedsmænd fra flere forvaltninger. Styregruppen har til formål at kvalitetssikre processen frem mod en politisk behandling. Under styregruppen vil der blive oprettet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Holstebro Kommune, Thorsminde Borgerforening, Thorsminde Havn, LAG, Holstebro og eksterne konsulenter. Herudover er det et ønske, at der etableres strategiske partnerskaber med virksomheder og institutioner, der skal medvirke til en realisering af områdefornyelsens forskellige forslag. Arbejdsgruppen vil varetage fremdriften i den samlede proces. Organisationsdiagram Proces for områdefornyelsen Med henblik på at sikre en brugerdrevet områdefornyelse tilrettelægges processen således, at der i den indledende idéfase arrangeres en bred borgerinddragelse med aktiviteter, der inddrager alle interesserede borgere og virksomheder mv. i Thorsminde. I efterfølgende faser, hvor det drejer sig om at kvalificere og realisere forslagene inden for de valgte indsatsområder målrettes inddragelsen som nævnt til en form for partnerskabsmodeller. Processen er i princippet illustreret på næste side.

21 Områdefornyelse i Thorsminde Side 19 Princip for områdefornyelsesproces Budget for områdefornyelsen Der ansøges om reservation af en samlet byfornyelsesudgift på 1,8 mio. kr. Indenrigs- og Socialministeriet søges om en 1/3 af beløbet svarende til kr., mens kommunen selv finansierer 2/3, svarende til kr. Parallelt med ansøgningen søges om samfinansiering med supplerende EUmidler under Landdistriktsprogrammet gennem LAG Holstebro på kr. Aktiviteter Stat Komm. I alt Planlægning og borgerinddragelse: 1. Programfasen Gennemførelsesfasen Fornyelsestiltag udvalgte steder i byen (torve og pladser) Trafiksanering / forskønnelse af Vesterhavsgade Områdeforbedring ved Gammel Havn (bebyggelse og pladser) Områdefornyelse nord for kanalen (nye funktioner og tiltag) I alt

22 Områdefornyelse i Thorsminde Side 20 BILAG 1. Nøgletal for Thorsminde Nedenstående nøgletal er desværre ufuldstændige, men kan give et billede af den aktuelle situation i Thorsminde. Yderligere nøgletal eftersendes om øsnkeligt. Definition Sociale nøgletal Antal beboere i byområdet 415 Andelen af voksne beboere (18+), som er under 60 år 195 Udviklingen i dette de sidste 5 år Andelen af årige beboere, som modtager førtidspension, kontanthjælp mv. eller understøttelse Udviklingen i dette de sidste 5 år, pct. Andelen af beboere som er indvandrere og efterkommere, pct. Udviklingen i dette de sidste 5 år, pct. 45 førtidspension / kontant (foreligger ikke pt.) (foreligger ikke pt.) (foreligger ikke pt.) Erhvervsaktivitet Antal arbejdspladser i området Udviklingen i dette de sidste 5 år, pct. Andel af arbejdspladser, som er i serviceerhverv mv. (foreligger ikke pt.) (foreligger ikke pt.) (foreligger ikke pt.) Fysiske forhold Byområdets samlede grundareal, m 2 (foreligger ikke pt.) Antal m 2 boligareal m 2 Antal boliger 241 Andel boliger opført før 1950, pct. 25 % Andel boliger med installationsmangler, pct. (foreligger ikke pt.) Andel etageboliger, pct. 2 % Andel almene boliger, pct. (2 %) Andel ejerboliger, pct. (98 %) Andel boliger <60 m 2, pct. 4 % Antal m 2 erhvervsareal m 2 Erhvervsareal anvendt af serviceerhverv eller offentlige formål, pct. Erhvervsareal i rene erhvervsejendomme, pct. 25 % (foreligger ikke pt.)

23 Områdefornyelse i Thorsminde Side Vurderingsskema vedr. Thorsmindes problemer

Byfornyelsesprogram. Områdefornyelse i Thorsminde Fremtidens landsby med afsæt i fi skeri og turisme. Udkast HOLSTEBRO KOMMUNE

Byfornyelsesprogram. Områdefornyelse i Thorsminde Fremtidens landsby med afsæt i fi skeri og turisme. Udkast HOLSTEBRO KOMMUNE Byfornyelsesprogram Områdefornyelse i Thorsminde Fremtidens landsby med afsæt i fi skeri og turisme Udkast 19-01-2011 HOLSTEBRO KOMMUNE Forord Udviklingen i Thorsminde går den gale vej. Befolkningstallet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

T H O R S M I N D E. U d v i k l i n g s p l a n f o r. Thorsminde - et spændende sted at bo og besøge T H O R S M I N D E

T H O R S M I N D E. U d v i k l i n g s p l a n f o r. Thorsminde - et spændende sted at bo og besøge T H O R S M I N D E THORMINDE BORGERFORENING LAG HOLTEBRO HOLTEBRO KOMMUNE NIRA KONULENTERNE A/ U d v i k l i n g s p l a n f o r T H O R M I N D E 2 0 0 9 Thorsminde - et spændende sted at bo og besøge T H O R M I N D E

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

ET OPLÆG TIL RINGKØBING FERIEBY

ET OPLÆG TIL RINGKØBING FERIEBY RANONIA ET OPLÆG TIL RINGKØBING FERIEBY 1 Ringkøbing eller Ranonia er det ældst kendte sted(navn) i Danmark, idet en græsk opdagelsesrejsende omtaler stedet allerede år 325 f.kr. Ringkøbing distancerer

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord.

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord. INTRO I århundreder var den jyske vestkyst frygtet af søfolk: Havet var barsk i stormvejr, uberegnelige strømforhold kunne let føre et skib på katastrofekurs, og brændingen kunne slå et skib til vrag på

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE

DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE FAKTA: Beliggenhed: 6960 Hvide Sande Samlet budget: Kr. 3.405.000 Der ansøges om kr. 700.000 ved Underværker Organisation: Holmsland Klit Turistforening Kontakt: Katrine

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende

Resultatkontrakt. Vedrørende Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Thorsminde med afsæt i fiskeri og turisme 17. juni 2010-26. september 2013 Journalnummer: 1-33-76-23-12-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strategi for landdistrikter og byer. Lemvig Kommune

Strategi for landdistrikter og byer. Lemvig Kommune Strategi for landdistrikter og byer Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

Evalueringens hovedresultater. Thorkild Ærø, SBi

Evalueringens hovedresultater. Thorkild Ærø, SBi Evalueringens hovedresultater Thorkild Ærø, SBi Menu Evalueringens setup og grundlag Ny lov i 2004 Aktiviteter - investeringer Konklusioner og perspektiver - Det fortsatte behov for byfornyelse - Målopfyldelse

Læs mere

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Møde med PTU Rødvigs Udvikling

Møde med PTU Rødvigs Udvikling Møde med PTU 10.1.2017 Rødvigs Udvikling Rødvig Borgerforening gennemførte i efteråret 2016 en afstemning blandt borgerne i Rødvig om forslagene i den Udviklingsplan for Rødvig som Kommunen ved PTU godkendte

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,

Læs mere

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019. VÆGGEN Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019. VÆGGEN er en del af den gensidige orientering mellem kommune og lokalråd om, hvilken udvikling

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Almen Boligforum 5. oktober 2017

Almen Boligforum 5. oktober 2017 Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Områdefornyelse i mindre byer. i samarbejde med de lokale aktionsgrupper

Områdefornyelse i mindre byer. i samarbejde med de lokale aktionsgrupper Områdefornyelse i mindre byer i samarbejde med de lokale aktionsgrupper 19-03-2009 2 Byfornyelsesloven gælder for alle byer store som små - og der er 4 beslutningstyper. Områdefornyelse Bygningsfornyelse

Læs mere

Byfornyelse i mindre byer

Byfornyelse i mindre byer - 1 Byfornyelse i mindre byer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog op til sommerferien regler om en styrket byfornyelsesindsats i kommuner udenfor vækstområderne. Både for

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Tal og fakta for Skovsgaard området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Byggeri Siden 2001 er

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version

! # $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Landdistriktspolitik Randers Kommune Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Strategisk planlægning i landdistrikterne INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op

Læs mere

LAG Struer beretning 2011

LAG Struer beretning 2011 LAG Struer beretning 2011 a. Overordnet redegørelse for aktionsgruppens og bestyrelsens virke i det foregående år med hensyn til udviklingsstrategien, inddragelse af det lokale liv/offentlige myndigheder

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere