NYDNINGEN SLANGERUP PRIVATE SKOV- OG NATURBØRNEHAVE LÆREPLAN LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 1

Transkript

1 NYDNINGEN SLANGERUP PRIVATE SKOV- OG NATURBØRNEHAVE LÆREPLAN LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 1

2 Nydningens pædagogiske læreplan Pædagogiske læreplaner er indført for at understøtte dagtilbudslovens formålsbestemmelse, samt at øge fokus på dagtilbuddets kvalitetsudvikling, dokumentation og læring. Pædagogiske læreplaner skal sikre, at alle dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde. Man ønsker generelt at sikre, at der bliver fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, så barnet rustes til at begå sig videre i livet. De seks hovedemner i de pædagogiske læreplaner: Børnenes alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 2

3 VÆRDIGRUNDLAG Grundlæggende værdier er tid, nærvær og leg. Både i forhold til børn, forældre og personale. Naturen er inspirationskilde til vores pædagogik. Vi værdsætter albuerum, højt til loftet, ro og plads til udfoldelse. I naturen finder vi plads til fordybelse, koncentration, samarbejde, læring og udfoldelse. Leg, nærvær og tid er de vigtigste elementer i vores dagligdag, og det er disse elementer vi ønsker, skal være det bærende i Nydningen. Tid til at være sammen er en meget efterspurgt størrelse i dagens Danmark. Vi ønsker at være at supplement til børnenes hjem. Selvom det altid vil være forældrenes børn, er der mange børn, der i dag opholder sig længere og længere tid af deres vågne timer i institutioner. Netop derfor er vi af den overbevisning, at der i dag lægges et langt større ansvar på det pædagogiske personale. Personalet er sammen med børnene mange timer hver dag, og har derfor en stor indflydelse på deres opdragelse, læring og udvikling. Dette betyder, at det er af allerstørste vigtighed, at vi skaber et rum, hvor børnene kan føle sig trygge, og hvor der er tid til dem, når de har brug for det. At barnet er født socialt og kompetent vil være vores udgangspunkt. Med afsæt i dette mener vi, at en af personalets fornemmeste opgave er at hjælpe barnet til at kunne danne konstruktive relationer og indgå i forskellige fællesskaber på en positiv og udviklende måde. Det kan netop ske gennem en hverdag præget af Nydningens vigtigste værdier tid, leg og nærvær. Vi vil være et udviklingstilbud frem for et pasningstilbud.. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 3

4 Den alsidige personlige udvikling En dagligdag i skoven rummer utallige muligheder for udfordringer for den alsidige personlige udvikling. At udvikle sig personligt er en livslang proces. Nydningen skal vi være med til at bygge barnets fundament til at udvikle sig hensigtsmæssigt resten af livet. Det kræver, at barnet både lærer om sig selv og hvordan det kan påvirke sin verden. Dette sker i samspillet med andre børn og voksne i de mange situationer, gøremål, leg og aktiviteter i dagligdagen. Eksempelvis: Når sulten nager, når benene er trætte, når en træstub ligner et spøgelse, når isen smelter, når du lærer at mestre et redskab, når erfaringer deles, når maden tilberedes over bål, når du synger en sang, du kender, eller lærer en ny, når du kender forskel på 5 fugle. når du bliver hentet af far og mor og ikke kan finde ord for dagens oplevelser, før du ser fotos af hvor dejlig dagen har været. Hver eneste dag er alt dette og meget mere et skub til den alsidige personlige udvikling, hvor vores værdier tid, nærvær og leg er drivkraften. Rent praktisk: Når barnet starter i børnehaven skal det sin egen lille kuffert med, så vi gennem visuel dokumentation kan arbejde med barnets fortællinger om sig selv. I den vil vi løbende lægge billeder, tegninger fra dagligdagen ind, ligesom barnet kan have billeder med af sig selv og sin familie og hverdag derhjemme. Den visuelle dokumentation skaber også tryghed når barnet kan tage sin kuffert frem, sidde med den selv eller vise andre hvem det er, ligesom den kan bidrage til gode snakke med forældrene, så der skabes sammenhæng mellem livet i børnehaven og hjemmet. Mødet med den voksne i børnehaven er også en central del af udviklingen af alsidig personlighed. Vi prioriterer, at de voksne er nærværende. Med nærvær mener vi, at de har øje for de særlige steder, som børnene befinder sig, så det pædagogiske personale får et blik for, hvad barnet kan lige nu og hvad det har brug for at udvikle. Vi arbejder her ud fra Lev Vygotskys ideer om zonen for nærmeste udvikling. Mål: Fortsat at udfordre børnenes nysgerrighed og gennem samværet i og om naturen lære børnene, hvor alsidig den nære og den store verden kan opleves. Her ser vi det ske: Børne kreativiteten blomstre: Det er en november dag med støvregn i luften. Det har regnet i flere dage, og der er mange pytter med vand og nogle steder pløre på legepladsen. Ovre ved vores platform leger Christian og Frederik, der begge to er 4 år. Platformen er ikke helt færdig etableret, så der ligger nogle rafter og lidt brædder som senere skal etableres som kanter. På afstand kan jeg se drengene har taget alle brædder og rafter ned på jorden, hvor de flytter LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 4

5 rundt på dem. Jeg bliver nysgerrig på hvad de laver, og tænker også om de brædder nu kan holde til at ligge på jorden. Jeg har Conrad på 3 år der lige er startet i Nydningen i hånden. Da vi kommer tættere på hører jeg Christian udbryde Ja, sådan skal den være. Drengene står og beundre brædderne der ligger på jorden, og jeg kan se de er lagt helt bestemt op. Hvad laver I? spørger jeg. Vi har lavet et H, siger Christian stolt, mens han fortsætter som Hanna! Jeg går helt tæt på, og kan nu se at med lidt god vilje, er det faktisk et H. Hanna har leget et stykke væk, men har hørt sit navn, og kommer nu stor smilende over til gruppen. Nu laver jeg et F, siger Frederik og går i gang med at flytte brædder. I mens flytter Christian rundt på sine H-brædder, og jeg spørger ham om vi ikke skal lave et C. Jo, den er Christian med på og med fælles hjælp, får vi lavet et C. Det er jo C som Christian og som Conrad siger jeg, mens jeg ser på de to drenge, der ser på hinanden. Og hov, pludselig går det op for dem at de har noget til fælles! Det er forår og Anette og Karen er gået på kælkebakken med ni af de yngste børn. I dag er der ikke sne, så i stedet for at kælke kan de rulle. Børnene triller og ruller ned af bakken, de fleste lidt skævt, så de når kun et par meter ned. Ludvig har gået i børnehaven i knapt tre måneder, og da der var sne var hun med ovre og kælke. Nu er det hans tur til at trille. Han kommer til at ligge helt lige og så får han fart på, - han kan slet ikke stoppe. Anette, Karen og de andre børn ser efter ham, - og de voksne er klar til at løbe ned. Da Ludvig stopper og rejser sig op er han tydeligvis meget rundtosset. Oppe på toppen af bakken råber alle de andre til ham at du gjorde det! og du er modig, Ludvig Ludvig står lidt. Så stor smiler han; Ja jeg gjorde det fremstammer han. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 5

6 De sociale kompetencer Det handler for os i høj grad om at skabe rammer, hvor alle kan være en god ven og have gode venner. Det er vigtigt at få oplevelser af at være tæt sammen, men også i høj grad at være sammen om noget. I et hvert børnefællesskab vil der indimellem være venner, der kommer til at gøre nogle dumme ting, men der er ingen, der er dumme i Nydningen. I vores verden er der en væsentlig forskel: Hvis man gør noget dumt skal man have hjælp til at lære at gøre gode ting. Det handler om selvværd og selvtillid. Når man gør en anden glad, kan man mærke det kildre i maven, og man bliver selv glad. De større børn lærer naturligt at føle ansvar for, at mindre børn følger de fælles regler. I skoven har børnene stor bevægelsesfrihed og god opmærksomhed for hinanden. De er omsorgsfulde og hjælper hinanden med at huske aftaler og opsøge nye udfordringer. Vores dag er baseret på, at børn og voksne hjælper, lytter og er ansvarlige over for hinanden. Hjælpsomheden er i centrum, både i børne- og voksenperspektiv. Når barnet hver dag opholder sig og leger i naturen sammen med sine venner, giver det god mulighed for social udvikling. At fortælle om oplevelser foran en hel gruppe, at synge sammen, at bede om hjælp og hjælpe sine kammerater, er alt sammen med til at udvikle barnets sociale kompetencer. At kunne begå sig socialt i større og mindre grupper, er en vigtig social kompetence. For at være i stand til dette kræver det, at man kan udsætte egne behov. Det er derfor bl.a. vigtigt, at barnet lærer de samspilsregler, der eksisterer og opstår i en gruppe. Her spiller legen en afgørende faktor. Igennem f.eks. regellege lærer barnet at vente på tur og agere på de præmisser, der findes i legen. Gennem rollelege kan barnet bl.a. få styrket sine evner til at forhandle og indgå kompromiser. En social kompetence vil også være at kunne klare sig selv alderssvarende, f.eks. renlighed, tage tøj af og på, bære sin rygsæk og sprogligt at udtrykke sine behov. Mødet med den voksne i børnehaven: Det er den voksnes opgave at guide barnet til at kunne løse konflikter, at hjælpe- og udvise omsorg for andre. Vi er alle rollemodeller for hinanden, og vi forventer, at de voksne møder både børn, forældre og hinanden respektfuldt og nærværende. Mål: At udvikle sociale kompetencer over for hinanden gennem sprog og handling, udvise respekt for dyr og planters liv, være opmærksomme på naturens bæredygtighed. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 6

7 Her ser vi det ske: - Vi er på vej hjem til Nydningen efter en lang tur i skoven. Bagerst går Johan på 3 år der lige er startet i børnehaven, - han går langsomt og studerer skovbunden. Et lille stykke foran ham går Silaz på snart 4 år. Silaz ser sig tilbage, stopper op, for så at gå hen til Johan, mens han rækker ham hånden: Kom, nu skal jeg hjælpe dig, du er min ven - Sander, Silaz og Christian har leget med at kaste bark på trillebøren så den giver en høj lyd. Nu er den væltet, og alle drenge kæmper med at rejse den op! De skubber og løfter, og pludselig står den der igen. Silaz slår armene ud til siden og ser på sine venner: " Vi gjorde det, venner!" udbryder han, samme har de løst en opgave, som ingen af dem ville kunne klare alene. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 7

8 Den sproglige udvikling For at kunne begå os blandt andre har vi brug for at kunne kommunikere. Ud over det talte sprog bruger vi bl.a. også kropssprog, billedsprog, tegnesprog, skriftsprog. Sproget åbner en ny verden. Vi taler pænt til hinanden, og det er med talesproget, at vi lærer at sige Nej og stop, når vi føler, at andre overskrider vores grænser. Rim og remser er ikke bare ord, der lyder sjove sammen. De er også med til at udvikle børnenes evner til at lære og huske, samt takt og rytme i kroppen. Hvis du er god til at rime, har du også lettere ved at lære at skrive og læse. Netop de store fysiske rammer hjælper de børn, der har brug for gode betingelser for at udvikle deres sprog bedst muligt. Forskningen peger på, at netop det lave støjniveau i naturbørnehaver styrker børns sproglige udvikling. De kan både bedre høre, hvad de selv siger og hvad andre siger, idet de ofte har mulighed for at færdes i mindre grupper, ligesom støjniveauet er markant lavere, selv når alle børn og voksne er sammen. Mødet med den voksne: Barnet har krav på at blive set og lyttet til. Det skal kunne stille spørgsmål til livet, og det er den voksnes opgave at hjælpe barnet frem til et svar. Børnene bliver støttet i at kategorisere, benævne, tælle og systematisere, fantasere, se billeder, lave billeder og høre fortællinger, selv fortælle eller fortsætte en fortælling. Som forældre vil vi ofte opleve, at vores børn pludselig kender ord og begreber fra naturen, som vi ikke selv kender. Det fortæller os, at i et læringsmiljø drevet af nysgerrighed og motiverende voksne, kan der læres både nye ord og færdigheder. Walk and talk er for længst opfundet i skov- og naturbørnehaver - at bevæge sig mens du tænker og taler, er sund indlæring. Når benene bliver trætte, fortæller vi en historie. Når musvitten fløjter sit første forårs fløjt, og vi bare må fløjte med. Når turen bliver lang, når solen skinner, når årstiden er over os, synger vi en sang og rimer lidt fjollet. Når opmærksomheden skal skærpes, genfortælles oplevelser / historier, ved samling i skoven eller hjemme genfortælles dagens oplevelser. Ventetider udfyldes med: gæt et bogstav, find en farve, rim et rim, kan du fløjte? Måske endda på et andet sprog. Kropssproget signalerer meget, og i Nydningen er vibevidste om at vi bruger vores kropssprog aktivt. Vi har tydelige tegn for Stop,vent-et-øjeblik, vi taler om at vi tager-enstile-hånd i vejret, vi bruger vores ventemuskel. Når der skal være ro fx før frokost eller ved samling, kan de voksne markere det med at tage en hånd i vejret, så ved alle børn at nu skal de være stille. Alle børn sprog-screenes inden 3,4 år, og som 5 årige. Mål: I lyset af sprogets store betydning for børns trivsel og udvikling, vil vi lave en fokuseret indsats for at sikre alle børn de bedste muligheder for at udvikle et LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 8

9 alderssvarende sprog. Dette gælder naturligvis også børn med særlige sproglige udfordringer. Her vil vi indgå i et tæt samarbejde med relevante fagpersoner. Vi vil også have et fokus på at sikre et ordforråd, der beskriver oplevelser med natur og naturfænomener, så børnene får mulighed for at beskrive og gribe deres omgivelser. Her ser vi det ske: Johan er lige kommet tilbage efter en uges ferie. Ham og Simon går hånd i hånd ude på legepladsen. Joakim kommer hen til mig og siger, at Johan og Simon ikke vil snakke med ham. Jeg ser på ham og siger og du vil gerne snakke med dem? Joakim nikker, og vi gå sammen hen til de to drenge. Jeg ber dem om at stå stille, sætter mig ned på hug, og siger at Joakim gerne vil sige noget til dem. Jeg ser på Joakim. Jeg vil gerne gå og snakke med Jer, siger han. Det må du ikke, kommer det promte fra Johan. Jeg ser forskrækket på de tre drenge, og siger; Hov, Johan se lige Joakim, hvordan ser han ud? Joakim gør sit ansigtsudtryk endnu tydeligere. Johan siger Ik så glad. Jeg venter et kort øjeblik, og da der ikke kommer yderligere reaktion fra drengene, siger jeg; Simon og Johan kunne I gøre det her på en anden måde, så Joakim blev glad? De ku gi ham en krammer! kommer det fra Frederik, der har stået ved siden af og hørt det hele. Johan tilføjer; Vi kunne snakke med ham, og Simon siger; Vi kunne spørge om han vil være med? Joakim lyser op. De tre drenge tager hinanden i hånden og går på række videre ud på legepladsen. Sproglige finurligheder: - Det er morgen og der sidder børn ved morgenbordet og spiser. Noah kommer ind af døren, hopper op til bordet, hvor Kristine(voksen) også sidder. Kristine spørger Noah: Er du sulten? Har du lyst til havregryn? Noah: Puh, nej tak, jeg spiste en hel flok derhjemme! - Christian sidder i garderoben og ser lidt betuttet ud. Jeg vil ikke have min hue på! siger han. Det skal du ellers falder ørene af!! kommer det fra Silaz LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 9

10 Krop og bevægelse og sundhed Forskningen viser, at skov- og naturbørnehaver på unik vis styrker børns motoriske udvikling, såvel som deres sundhedstilstand både på kort og på længere sigt. De får gode erfaringer med at bruge deres krop på mange forskellige måder. De store fysiske rammer og alsidigheden i det fysiske rum betyder, at hverdagens lege og gøremål nærmest konstant vil byde på motoriske udfordringer og stimulation. Vi vil naturligvis også arbejde med den motoriske udvikling gennem strukturerede aktiviteter, hvor det vil være centralt at drage nytte af de gode fysiske rammer. Når vores ture i skoven planlægges, gøres der overvejelser om afstand, transport, vejret og børnegruppens sammensætning. Vi har en forventning om, at alle børn har tøj til al slags vejr, og vi kan derfor godt vælge en tur til et vådt, mudret eller et snedækket område. Andre gange overrasker vejret, og vi får en ikke planlagt oplevelse med nye motoriske udfordringer. Bevægelse, krop og sprog hænger også tæt sammen. Det er vores krop, der siger meget om, hvad vi mener og føler. Så at kunne mærke sin krop, handler også om at kunne mærke og skelne sine følelser. Når vi er ude hele dagen, bevæger os og leger i skoven, klatrer i træer, så kræver det udholdenhed hos børnene og motivation fra de voksne. Stolthed over at have overvundet træthed mærkes i glæde ved mange pauser, ros og anerkendelse af barnets anstrengelser. Naturen giver mulighed for voldsomme lege og stille puslerier, mulighed for sammenligninger af, hvordan dyr og mennesker er skabt, og hvilke behov vi hver især har for mad, drikke, hvile, samvær og bosted. Forudsætningen for en sund naturoplevelse for barnet er ganske enkel: En god nats søvn, sund og spisevenlig madpakke, drikkedunk med vand, og påklædning som holder en varm og tør og er bevægelsesvenligt. Engagerede voksne, som begejstres af naturen, er en selvfølge. Med hensyn til sundhed viser forskningen, at børn er markant mindre syge i skovbørnehaver end almindelige børnehaver. Smitterisikoen nedsættes betragteligt gennem en hverdag udenfor. Hverdagen i bevægelse i naturen giver også på sigt børnene gode vaner, der nedsætter risikoen for livsstilssygdomme, f.eks. fedme. Et særligt vigtigt aspekt i denne tid er også, at naturen er et stressreducerende rum, idet naturen øger børnenes mulighed for at lave lange, uafbrudte og koncentrerede lege. Studier viser også, at en hverdag i skoven kan nedsætte angst og stress, hvilket børn bl.a. kan opleve periodevis, hvis der er store belastninger i hjemmelivet, f.eks. sygdom eller skilsmisse. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 10

11 Mål: Børnene skal gennem leg og motorisk udfordring i naturen udvikle sig alderssvarende. Alle skovbørn skal lære at klare sig selv med påklædning, renlighed, bære og pakke rygsæk. Bevægelse er sundt og giver godt humør, sund appetit og god søvn. Her ser vi det ske: Vi er på vandretur i skoven til det store Heksemuttertræ. Det er et stort væltet bøgetræ der ligger i skovbunden, - perfekt udfordring på mange niveauer. Vi har været der før, og flere af børnene har deres yndlings gren de prøver at komme op på. Ida Marie har længe bevæget sig på de nederste grene, pludselig ser jeg hende kravle længere op. Jeg kravler hen til hende, og spørger om hun har styr på det. Hendes lille krop ryster lidt ved anstrengelserne, men hun er stædig og hun vil. jeg kan godt selv men du skal holde mig om lidt siger hun, så jeg kravler efter hende. Da vi er kommet helt op, og sidder sammen og betragter de andre, siger hun med et stort smil: Jeg viste ikke at jeg ku men det ku jeg! Da vi skal ned igen kravler vi forsigtigt, og næsten nede vurderer jeg at Ida Marie kan klare en lille udfordring mere, så jeg foreslår at vi springer ned. Hun ser på mig med store øjne, og proklamerer straks at det tør hun ikke. Jeg siger at jeg nu springer jeg ned, og så kan jeg tage imod hende. Hun nikker tager min hånd og springer. Da hun lander på jorden, kigger hun op på mig og det største smil breder sig på hendes læber. Jeg smiler tilbage og siger Du gjorde det -Ida Marie du er mega sej, jeg holdte kun i din hånd! Ida Marie smiler endnu mere, nikker og løber hen til en af de andre voksne som hun straks må dele oplevelsen med. Hendes krop har vist hende, at hun kunne mere end hun selv troede. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 11

12 Naturen og naturfænomener Det er et selvstændigt punkt i loven om læreplaner, men i Nydningen er arbejdet med natur og naturfænomener en del af næsten alle aktiviteter i hverdagen. Naturen er for os vores daglige rum. Det er skoven, legepladsen, vind og vejr, dyr og planter, naturens materialer, følelser, oplevelser, erfaringer, læring, glæde ved det enkle og ved det mangfoldige tilbud, som naturen rummer. Naturen udvikler motorikken, stimulerer sanserne, skærper koncentrationen, mindsker stress og larm, giver færre sygedage, giver lys, luft og plads, styrker fantasien, udvikler miljøforståelse, giver hensynstagen, færre konflikter, nærvær og tilvalg. Hver uge planlægges udflugter, som tilgodeser børnenes udfoldelser i naturen. Alt vejr er dejligt vejr og årstidernes skiften opleves og markeres. Der arbejdes i mindre og større grupper om et tema, en fælles leg, et bål, madlavning. Skovbørnene lærer at kende lugten af regn, lugten af skovbund, skovens lyde, liv og død, uhygge og hygge, is på vandpytter, fødekæden, årstidernes skiften. Skovbørn oplever: Motoriske udfordringer, at klatre i træer, hoppe i vandpytter, spise af naturen, høre fuglefløjt, bygge huler, trille ned af bakker, smøre sig ind i mudder, kælke, løbe på skøjter, gå baglæns. At naturen opstår og forgår. Skovbørn lærer, At bruge redskaber, navne og benævnelser for dyr, planter og træer, at passe på naturen, tænde bål med en voksen, selv at klæde sig på, - og hjælpe sin kammerat med det, holde øje med hinanden og kender hvor langt, man må gå i skoven. Hvad et uglegylp indeholder og hvordan dyrespor ser ud, at orientere sig i og lytte til naturen. Skovbørn mærker, Sult efter en sund madpakke, nysgerrighed, naturens kræfter, insekter der kilder i hånden, samlerglæde, nye udfordringer, spise ude i al slags vejr, kikke i himlen og fantasere, vinden der blæser, solen der varmer, den voksnes begejstring ved at arbejde i naturen. Mål: At vi opfylder alle læreplansmål i naturen. Børnene lærer, hvilke dyr og planter, som kan tilberedes og spises, og de får lyst og mod på at færdes i naturen nu og fremover i deres liv. Her ser vi det ske: Nogle børn har fundet en død fugl. De har allerede konstateret at det er en solsort og det er en han for næbet er orangeagtigt, som de siger. Margrethe, Melanie og Aya gør sig sammen nogle overvejelser over hvorfor den er død. Måske har ræven fanget den, måske er den fløjet ind i ruden eller måske var den bare gammel. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 12

13 Det med at dø når man er gammel ved Margretha noget om. For kort tid siden mistede hun sin farfar. Hun fortæller de andre om, at når man er gammel, kan man dø, men man har haft et godt liv. Pigerne får fat i Anette, de vil gerne holde en begravelse for Hr. Solsort, som fuglen nu hedder. De får brug for de gode tusser der kan tegne på sten, og sammen med Anette finder de en sten af passende størrelse. Anette skriver; Hvil i fred Hr. Solsort, og pigerne dekorerer stenen. Flere børn har været forbi, for at se hvad der er sket, og de ar alle inviteret til begravelsen. Pigerne plukker blomster til gravstedet, mens de taler om seancen. De bliver enige om at det er Margrethe der skal være præsten, for hun har jo været til en begravelse, og ved hvad man skal gøre og sige. Da alt er klar kalder de de andre børn sammen og et lille optog på cirka ti børn bevæger sig mod den udvalgte gravplads under hyldebuskene. Nogle børn har skovle med, andre har blomster. Men fælles for alle er et meget højtideligt og sørgeligt blik i ansigtet. Da de kommer til graven, lægger Margrethe fuglen, der nu er rullet i en fin tegning, ned i graven. Hun dækker hullet til, mens hun fortæller om at Hr Solsort havde haft et godt liv med mange regnorme. Da jorden er lagt på, foreslår Anette at de kunne synge en lille sang. Nå jo, svarer Margrethe og en af de andre foreslår Jeg ved en lærkerede, det er da noget med fugle. Efter sangen opløses flokken. Alle siver til hver deres leg, og Margrethe har gennem en lille solsort, på fineste vis delt sine egne erfaringer om liv og død med sine venner. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 13

14 Kulturelle udtryksformer og værdier At barnet får forståelse af vores kultur, og de værdier, der ligger heri, er en del af historien i Nydningen. Hele vores tilværelse er fyldt af den danske kultur, og til en vis grad heldigvis krydret med kulturer fra andre lande. På den måde oplever barnet, at det tilhører og er en del af en større sammenhæng. At få forståelse for andres kulturer gør, at barnet også oplever en respekt for forskelligheder. Kulturen og mangfoldigheden er bred: fra Slangerup til Hvide Sande, fra New York til New Delhi. Vi inspirerer børnene til kunstneriske og kulturelle oplevelser, hvor de skal stifte bekendtskab med forskellige materialer. Både dem de kender fra naturen, og de menneskeskabte. Derved bliver barnet i stand til at skabe sin egen udtryksform og danne sit eget billede. Samtidigt vil barnet også få kendskab til de moderne medier. I Nydningen benytter vi IPads og fotografering til den daglige dokumentation. Dette udmøntes bl.a. ved, at vi følger årets og årstidens rytme, og afholder Nydningens fester og traditioner. I Nydningen holder vi Fastelavn, Påske, og Jul. Til børnenes fødselsdag hejser de selv flaget i flagstangen, mens alle vennerne synger fødselsdagssang. Vi holder meget af samarbejdet med børnenes familier, og alle inddrages i barnets hverdag i børnehaven. Som bedsteforælder til et barn i Nydningen, er du altid velkommen til at komme og fortælle om gamle dage. Hvert år i maj holder vi Bedsteforældredag, hvor alle bedsteforældre inviteres. Vi vil gerne besøge plejehjemmet og inviterer de gamle på besøg hos os. For vi mener, at for at kunne forme sin fremtid, skal man også kende sin fortid. Mål: At vi har børn der gennem deres børnehave liv, udvikler kendskab til den verden vi lever i, og lagrer et indre kodeks om etik. Her ser vi det ske: Der er brev i postkassen Det er Huskatten der råber op til morgensamling. Så efter morgensamling må vi alle ud og se. Ganske rigtigt, der hænger et sammenrullet kort der er noget brændt i kanten. Det er fra Nynne Nisse råber et par af de ældste børn. De har ret, det er Nynne Nisse der på mystisk vis er nødlandet i skoven, og nu har brug for at der er nogen der finder hende. Heldigvis har vi en hel børnehave der melder sig, og sammen følger vi sporet af røde stof stykker hun har tabt undervejs. Efter en vandringstur øjner vi noget rødt på den store Snorkesten. Der er stor undren, da vi kommer hen til stenen og ser at der sidder to Nisser med deres kufferter. Det viser sig at det er Nynnes bror Hans, der er kommet med i år. Nu vil de to Nisser gerne hjem og besøge alle Nydninge børn, for at drille og hygge frem til juleaften. Julen er skudt i gang. LÆREPLAN 2016/2017 NYDNINGEN 14