TENURTEN ØKOLOGISK BØRNEHAVE FOR KBH. KOMMUNE

Transkript

1

2 EN OPGAVE I TO DELE : Programeringsopgave - miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune. Arkitektopgave - pilotprojekt om økologisk børnehave og vuggestue Projektgruppe: Kbh. Kommune + Arkitekt + Ingeniør Økologiske Konsulenter i en del af processen Bredt forum af tværfaglige kompetancer Programmering i procesorienteret workshopagtigt forløb

3 TENURTEN KOLOGISK BØRNEHAVE FOR KBH. KOMMUNE UDVIKLINGSPROJEKTET: Økologisk byggeprogram for daginstitutioner i Kbh. Kommune KORTLÆGNING - OVERBLIK OVER HERSKENDE MILJØFORHOLD FOR DEN KONKRETE SAG -En afdækning af de miljøpåvirkninger og de deraf følgende miljøeffekter opførelsen, driften (og nedrivning) af en børnehave vil medføre Sammenfattende miljøvurdering Miljøpåvirkningstyper Energiforbrug Materialer Primære livscyklusfaser Fremstilling Udførelse Drift Fremstilling Udførelse Drift Nedbrydning Kortfattet beskrivelse af væsentlige påvirkninger. Der forbruges store energimængder til råstofudvikling, forarbejdning og fremstilling af byggevarer. Totalt set vil dog langt det største energiforbrug ligge i drift og vedligehold. Energiproduktionen sker ved afbrændelse af fossile brændsler kul, naturgas og olie. Nybyggeri og ombygninger forbruger knappe råstofressourcer. Vandforbrug Drift Totalt set vil langt det største vandforbrug foregå i driftsfasen. Byrum og landskab Drift Daginstitutionerne vil udgøre en del af bybilledet og er en vigtig del af byens æstetiske udstråling, da det er et hus der opleves af mange mennesker dagligt. Kortfattet beskrivelse af væsentlige effekter Forbrug af fossile brændsler, der er ++ begrænsede ressourcer (olien forventes at slippe op inden år 2050). Udvindingen af fossile brændsler er tilmed forbundet med store skader på naturen. Ved forbrændingen af fossile brændsler frigives store mængder CO 2, der medvirker til at øge drivhuseffekten, der må forventes at medføre uoverskuelige klimatiske ændringer på jordkloden. Forbrug af el er årsag til hovedparten af emissionen af SO 2 i Danmark. Vedrørende emissioner som følge af energiforbrug, se i øvrigt emissioner til luft. Forbrug af visse materialer, f.eks. nogle ++ metaller medfører materialeknaphed. Således antages nogle materialer, bl.a. en del metaller, allerede at slippe op inden for 1. halvdel af det 21. århundrede. Materialer indeholdende miljø- og sundhedskadelige stoffer kan både medføre effekter på arbejdsmiljø og indeklima (sundhedseffekter) samt forurene luft, jord og vand ved bortskaffelse (effekter på det ydre miljø). Vand er en knap ressource i København ++ og omgivende kommuner. Et øget vandforbrug medfører en yderligere sænkning af grundvandsstanden i store dele af Sjælland og det bliver stadig sværere at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet. Glaspartier - vinduer og solfangere/ solceller - kan forårsage uheldige + refleksioner i forhold til omgivelserne. Som daginstitution vil det være af betydning af bygningen opleves som en venlig og imødekommende bygning i gadebilledet eller parken. Væsentlighed

4 TENURTEN KOLOGISK BØRNEHAVE FOR KBH. KOMMUNE Prioriteringsskema: Livscyklusfaser Miljøpåvirkninger Fremstilling Udførelse Drift Bortskaffelse Energiforbrug 3. Materialer 4. Vandforbrug 5. UDVIKLINGSPROJEKTET: Økologisk byggeprogram for daginstitutioner i Kbh. Kommune MILJØPRIORITERING - hvad vil vi gøre - med udgangspunkt i miljøpolitik og - vurdering prioriterer bygherren indsatsen overfor de vigtigste miljøpåvirkninger Byrum og landskab (herunder æstetik) Emission til luft 6. Emission til jord 6. Emission til vand 6. Affald 6. Støj og vibrationer (eksternt) 6. Indeklima Arbejdsmiljø 6. Helheder/ Bløde miljøparametre: Miljøforståelse 2. Beskæftigelse 6. Livskvalitet Indgår i alle valg Et ik Indgår i alle valg Økonomi Indgår generelt (Totaløkonomi)

5 TENURTEN 5.1. Indeklima, herunder intern støj Totaløko. vurderinger KOLOGISK BØRNEHAVE FOR KBH. KOMMUNE UDVIKLINGSPROJEKTET: Økologisk byggeprogram for daginstitutioner i Kbh. Kommune Virkemidler til opnåelse af et godt indeklima Afsnittet er opdelt i 5 virkemiddelområder: 1. Ventilation 2. Temperaturforhold 3. Luftkvalitet 4. Lydforhold 5. Lys Vær opmærksom på at de enkelte områder lapper over hinanden og at virkemidler skal vælges således at bygningen kommer til at fungere som en samvirkende organisme. De oplistede virkemidler anvendes i kombination med hinanden, og bør integreres i projekteringen helt fra de tidligste forslagsfaser. Supplerende bemærkninger og evt. illustrationer Etablering Drift og vedligehold Nedrivning og bortskaffelse I ALT I miljøprogrammet opstilles miljømål og virkemidler. 1.0 Ventilation, generelt En tilstrækkelig og regulerbar ventilation er en vigtig parameter i et godt indeklima. VIRKEMIDLER - hvordan gør vi - forslag til arkitektoniske og tekniske tiltag, der skal medvirke til at opnå miljømål i program. Udgangspunktet i den økologiske daginstitution er naturlig/ hybrid ventilation. Når der planlægges med naturlig ventilation er det vigtigt for optimal funktion at dette medtænkes i bygningens design. (Bygningssnit, placering af friskluftindtag m.h.t. vind og forurening, etc.) Det skal bemærkes, at det også kan være fordelagtigt at kombinere mekanisk og naturlig ventilation, og at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet (hybrid ventilation). OBS! I Byggeprogram for daginstitutioner, generel del findes i afsnit meget detaljerede og specifikke krav til ventilering af de enkelte rum. Disse krav kan sandsynligvis ikke opfyldes 100% med naturlig/ hybrid ventilation. Det et vigtigt i hver enkelt sag, at de eksakte krav til ventileringen af institutionen afklares med bygherren på et tidligt tidspunkt i projekteringsforløbet. I intentionen om naturlig/ hybrid ventilation ligger der en divergens i forhold til Byggeprogram for daginstitutioner, generel del afsnit 4.5, hvori stilles krav om mekanisk ventilationsanlæg. Argumentation for naturlig ventilation fremfor mekanisk ventilation er: 1. Udformning af byggeriet med henblik på anvendelse af naturlig ventilation bevirker en besparelse i energi- og materialeforbruget ved anlæg, samt energibesparelser og besparelser til vedligehold i driften. Samtidig kan naturlig ventilation bidrage til et godt indeklima, idet funktionsproblem er med m ekaniske ventilationsanlæg, samt spredning af støv og forurening gennem ventilationskanaler, der måske ikke bliver tilstrækkeligt vedligeholdte, undgås. Naturlig ventilation kan dimensioneres, således at brugeren i højere grad end ved mekanisk ventilation er i stand til at regulere friskluftmængden selv, hvilket normalt giver stor tilfredshed blandt brugerne. 2. Ved at udføre den naturlige ventilation med

6 ILOTPROJEKTET: Rantzaus Gade Brorsons Kirken Legeplads på eksisterende vej Kommende Bydelspark på det gamle baneterræn

7 Byggegrunden: - kirke - sti - beskyttelsesrum - vej kanstanjer

8 MILJØPROGRAMMET FØLGES: Hovedprioriteter: Indeklima - Materialer uden farlig forarbejdning og skadelig afgasning - Materialer der kan ånde, optage og afgive fugt Miljøforståelse - At være med og have ansvar - Aktivitet frem for passivitet - Energi - Forbruget af fossile brændstoffer som kul, olie og gas skal minimeres. Lokal tilpasning Nabohensyn - utrolig tæt på kirken, med den tunge bymasse til den ene side og den fremtidige park til den anden

9 Nabohensyn - utrolig tæt på kirken, med den tunge bymasse til den ene side og den fremtidige park til den anden huset trykket ned i jorden græstag - huset som en del af parken

10 Inspiration i ubrændt ler Indeklima - Materialer uden farlig forarbejdning og skadelig afgasning - Materialer der kan ånde, optage og afgive fugt brug af træ - ubrændt ler - hørisolering - zoneindeling - skæve rum - lyddæmpning - stoflighed.

11 Masseovn Miljøforståelse - At være med og have ansvar - Aktivitet frem for passivitet - Leg med vand enkel og synlig teknik - Naturlig ventilation - solvarme - masseovn

12 Energi - zonedeling, god dagslysudnyttelse og naturlig ventilation samvirker med materialernes egenskaber og minimerer energiforbrug Zoneinddeling Sydsol

13 RUMLIGE ELEMENTER Termitboer - Tunge garderobehuse af ubrændt ler Klimazonen - Forvarmning af ventilationsluft - Ekstra klimaskærm - groft ude/inde legerum Åbenhed og store høje rum mod byparken i sydvest Lukkethed og små lave rum mod kirke og byen i nordøst

14 TIDLIG PLANSKITSE - huler og hylder

15 PLAN SOM UDFØRT - Stoflighed og indeklima Den økonomiske virkelighed har rettet nogle vægge ud.

16 Ventilation Grupperum Klimazone

17 Ankom TENURTEN ØKOLOGISK BØRNEHAVE FOR KBH. KOMMUNE Ventilationsskorsten Garderoberum Klimazone

18 Genbrugsparket

19

20 Masseovn, med ovnindsats. Akustikfelter udført i hulsten med bagvedliggende hørbatts.

21

22 Sydvestvendt facade. Bemærk gode muligheder for ventilering af

23

24 Børneinstitutionen på Indre Nørrebro, miljømæssige tiltag: Indeklima: CO2-følere i rum til styring af ventilation. Hybrid ventilation - naturligt afkast gennem skorstene og mekanisk, hvis nødvendigt. Luftindtag gennem drivhuszone og under vinduer med konvektoropvarmning. Ingen dampspærre, men dampbremse. Energi: Merisolering (250 mm i vægge). Lavenergiruder. Passiv sol. Solfanger til brugsvand. Masseovn med varmebænk. Klimazoning (drivhus zone med energiglas). Dagslysudnyttelse via høj facade mod sydvest Kølerum til grøntsager. Uopvarmet soverum. Miljøforståelse (brugerdeltagelse): Styring af ventilation, varme og lys. El-, vand- og varmeforbrug registreres på synligt display. Øvrige pædagogiske virkemidler for at fremme miljøforståelse: Brændehugning, udekøkken, regnvandsopsamling til vandløb på legeplads, gammeldags vandpumpe og visuel kontakt imellem ude og inde. Materialer: Hørisolering i tag og vægge. Ubrændte lersten i garderober. Mos på taget. Genbrugsparket (bøg). Genbrugstegl anvendt til gulv i drivhuszone. Naturmaling. Trækonstuktioner og træbeklædning, træbeton på lofter.

25 SLUT