Anmeldelse af ændringer og detaljering af miljøgodkendelse. Biogasanlæg på adressen Odensevej nr. 156, 5400 Bogense

Transkript

1 PlanAction Aps Klamsagervej 32 DK-8230 Åbyhøj Tel.: Bionaturgas Nordfyn A/S. Anmeldelse af ændringer og detaljering af miljøgodkendelse Biogasanlæg på adressen Odensevej nr. 156, 5400 Bogense

2

3 Indhold A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD... 5 A.1 ANSØGER 5 A.2 VIRKSOMHEDENS NAVN 5 A.3 EJEREN 5 A.4 KONTAKTPERSON 6 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART... 6 B.1 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 6 B.2 KONTROL MED RISIKOEN FOR STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER 6 C. OPLYSNING OM ETABLERING... 7 C.1 ETABLERING AF TANKE, BYGNINGER MM 7 C.2 FORVENTET START OG AFSLUTNING AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 9 D. VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED D.1 OVERSIGTSPLAN 10 D.2 LOKALISERINGSOVERVEJELSER FOR BIOGAS- OG SEPARATIONSANLÆGGET 10 D.3 VIRKSOMHEDENS DAGLIGE DRIFTSTID 10 D.4 TIL- OG FRAKØRSELSFORHOLD 10 E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDEN E.1 TEGNINGER 11 F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION F.1 PRODUKTIONSKAPACITET 11 F.2 PROCESFORLØB 13 F.3 ENERGIANLÆG 14 F.4 DRIFTSFORSTYRRELSER DER KAN RESULTERE I VÆSENTLIG ØGET FORURENING 15 F.5 START OG NEDLUKNING AF ANLÆG 15 G. OPLYSNINGER OM BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK G.1 BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI 15 H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER. 15 H.1 LUFTFORURENING 15 H.2 SPILDEVAND 19 H.3 STØJ 19 H.4 AFFALD 20 H.5 JORD OG GRUNDVAND 20 H.6 ANDET 20 I. EGENKONTROL I.1 DRIFTSFORHOLD 20 J. OPLYSNINGER OM DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD K. IKKE TEKNISK RESUME Side 3 af 20

4 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele Procesforløb biogas Procesforløb gasrensningsanlæg OML beregning Side 4 af 20

5 Indledning Denne anmeldelse af ændringer og detaljeringer af biogasprojektet på Odensevej nr. 156, 5400 Bogense er foranlediget af, at den meddelte miljøgodkendelse af 24. september 2013 er udformet som en rammegodkendelse, der detaljeres på grundlag af det projekt der konkret etableres, baseret på resultatet af en licitation. Siden meddelelsen af miljøgodkendelse er der gennemført licitation på biogasanlægget, med det resultat at Xergi er valgt til at etablere biogasanlægget. Xergi har som del af udbudsmaterialet haft den meddelte miljøgodkendelse, således at tilbuddet er i overensstemmelse med de i godkendelsen meddelte rammevilkår samt den for området udarbejdede lokalplan. Imidlertid lokaliseres anlæggets enkelte dele anderledes end det skitserede layout i den oprindelige ansøgning om miljøgodkendelse, hvorfor der er behov for at opdatere OML-beregninger. Endvidere er der på nuværende tidspunkt konkret viden om forbrugsstoffer, energiforbrug ol. På selve anlægget ændres procesopvarmningen fra et kraftvarmeanlæg baseret på biogas renset for svovl til et kedelanlæg baseret på bionaturgas, dvs. biogas renset for svovl og CO2 altså naturgas kvalitet. Det betyder samtidig, at der etableres et mere omfattende gasrensningsanlæg. Endelig har Bionaturgas Danmark A/S overtaget projektet i samarbejde med Nordfyns Biogas Amba. som søgte den oprindelige miljøgodkendelse. Bionaturgas Danmark og Nordfyns Biogas danner sammen et nyt aktieselskab med navnet Bionaturgas Nordfyn A/S som hermed samtidig anmeldes som ny ejer af biogasanlægget. I det følgende gennemgås de enkelte ændringer i forhold til den oprindelige ansøgning om miljøgodkendelse. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold A.1 Ansøger Anmeldelsen om ændringer til miljøgodkendelsen er fremsendt af Navn: Adresse: Bionaturgas Nordfyn A/S (selskab under dannelse) c/o Bionaturgas Danmark A/S v. Carl-Christian Juul Jensen Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ Telefon: A.2 Virksomhedens navn Virksomheden er siden den oprindelige ansøgning overtaget af Bionaturgas Nordfyn A/S som er dannet af den oprindelige ansøger Nordfyns Biogas Amba. og Bionaturgas Danmark, der er et datterselskab i Naturgas Fyn Holding A/S. Virksomhedens navn er herefter: Navn: Bionaturgas Nordfyn A/S Adresse: Odensevej Bogense CVR nr A.3 Ejeren Navn: Adresse: Bionaturgas Nordfyn A/S c/o Bionaturgas Danmark A/S v. Carl-Christian Juul Jensen Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ Side 5 af 20

6 Telefon: A.4 Kontaktperson Ud over ejeren kan virksomhedens rådgiver kontaktes: PlanAction Klamsagervej Åbyhøj Tlf.: Kontaktpersoner: Lars Baadstorp, tlf.: /Ole Bang, tlf.: B. Oplysninger om virksomhedens art B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende procesopvarmning. I forhold til den oprindelige godkendelse er der væsentlige ændringer på følgende punkter: Ny ejer konstellation Lettere ændret biomassesammensætning Procesvarmen tilvejebringes via et bionaturgasfyret kedelanlæg. Det tidligere ansøgte kraftvarmeanlæg til procesopvarmning udgår. Separationsanlæg for afgasset biomasse etableres ikke. Da gassen ikke leveres til fjernvarme i Søndersø som ansøgt, men til injektion på naturgasnettet etableres et mere omfattende gasrensningsanlæg end oprindeligt planlagt. Rensningsanlægget har til formål at rense gassen for sit indhold af svol og CO2. Det oprindeligt ansøgte gasrensningsanlæg var alene beregnet til at fjerne gassens svovlindhold. Lokalisering af afkast til luften, og samling af begge afkast i en skorsten Der søges om godkendelse af ændringerne i henhold til Miljøstyrelsens standardvilkår for J 205-virksomheder: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag. Formålet med projektet er modereret som følge af den ændrede anvendelse af biogassen. Formålet er, at: Producere renset bionaturgas, der tilføres naturgasnettet og afsættes til naturgaskunder på Fyn. Ca. 8 % af naturgasomsætningen på Fyn vil kunne erstattet med bionaturgas. Reducere klimabelastningen fra landbruget og fra gasforsyningen på Fyn. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringer fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Der er valgt leverandør af anlægget, og denne anmeldelse er baseret på konkrete data for det anlæg som etableres. B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogasanlægget vurderes fortsat ikke at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre mængder end det i bekendtgørelsen anførte. Biogassen klassificeres som yderst brandfarlig jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Biogasanlæg er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag af biogas overstiger 10 tons, hvilket svarer til mellem og m 3 biogas afhængig af metanandelen. Side 6 af 20

7 Tabel 1 Oplagret biogas på biogasanlægget (jf. Xergi) Rådnetanke m³ Gaslager m³ Rør m³ Gasrenser m³ Totalt volumen m³ Gas densitet 1,22 kg/m³ Lagret gasmængde: kg Det samlede oplag af biogas udgøres af toppen af rådnetanke, gaslageret, interne gasledninger og gasrensningsanlæg (BUP). I toppen af hver af de 3 reaktortanke er oplagret ca. 700 m 3 biogas. Anlægget er udrustet med et gaslager på ca m 3 monteret på efterlagertanken. Der til kommer kapaciteten af gas indeholdt i interne rørforbindelser og gasrenser, der vurderes ikke at overstige m 3. Samlet opbevares således maks m 3 biogas på anlægget. Der kan således oplagres mindre end 10 tons biogas. C. Oplysning om etablering C.1 Etablering af tanke, bygninger mm Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Nedenstående beskrivelse der relaterer sig til layoutet i figur 1. P1 M5 M3 M9 M7 M8 M6 M1 G3 G2 T1 L2 M4 M2 G1 L1 R2 R1 R1 L2 Figur 1 Layout (Xergi, maj 2014) Biogasanlægget med tilhørende procesvarmeanlæg består af ((XX) referer til figur 1): Modtagelse af biomasse: Modtagehal for flydende biomasse (M1) Fortank for frisk gylle (M2): 1 stk. standard gylletanke á ca m 3. Side 7 af 20

8 Modtagehal for industriel biomasse (M3) Fortank for industriel biomasse (M4): 1 stk. standard gylletank á ca. 400 m 3 Tankene etableres som standard betontanke med overdækning (enten betonoverdækning eller overdækning udført i PVC eller lignende). Tankene etableres med en elementhøjde på 4 m og nedgraves delvist. I modtagehal for industribiomasse etableres en tank, hvor biomasse tilføres ved direkte tipning i tanken (indendørs aftipning). Faste biomasser ensilage og dybstrøelse ol. landbrugsbiomasser tilføres Læssegrav til modtagelse af fast biomasse (M5): Indendørs læssegrav på op til ca. 850 m 3 (etableres i læssehal) Plansilo for modtagelse af ensilage mm. (M6): Standard plansilo på ca m 2 Forbehandling af biomasse Faste biomasser neddeles (M7) og til føres blandetank (M8) Industribiomasse hygiejniseres (M9) i en 20 m 3 ståltank i modtagehal for industribiomasse. Rådnetanke Primære rådnetanke (R1): 2 rådnetanke med et samlet volumen på m 3 Sekundær rådnetank (R2): 1 rådnetanke med et volumen på m 3 Alle rådnetanke etableres som silotanke i stål. Tankenes opføres med en maksimal højde på 23,4 m. Efter afgasning lagres den afgassede gødning i efterlagertank (L1). Tanken etableres som standard beton gylletank med en elementhøjde på 4 m. Tanken forsynes med en overdækning udført som en dobbelt membran indeholdende gaslager (2.700 m 3 biogas). Tanken nedgraves delvist. Gashåndtering Gas opsamles midlertidigt i dobbeltmembran monteret på efterlagertank (G1). Fra lageret føres gassen til gasrensningsanlæg (G2) I gasrensningsanlægget frasepareres først biogassens indhold af H2S i et biologisk svovlfilter og siden CO2 i en trykvandsvasker. Affaldsgasserne fra denne proces har et mindre restindhold af metan, som fjernes i lugtfilter. Trykvandsvaskeren består af følgende hovedkomponenter: absorptions- og desorptionskolonne, kompressorer og blæsere, kølere og en gastørrer. Figur 2 Procesdiagram for CO2-vasker Side 8 af 20

9 Under tryk vaskes biogassen i absorptionskolonnen med vand hvor CO2 absorberes i vandet. Den rensede biogas forlader absorptionskolonnen for at blive tørret og har herefter naturgaskvalitet. Vandet renses i en i to-trins proces under tryk. I strippertårnet (andet trin) gennemblæses vandet med luft og der frigøres en stor del af CO2 og evt. restindhold af svovlbrinte. Efter afkøling genanvendes vandet i absorptionskolonnen. Overskudsvarmen kan anvendes til opvarmning af biogasprocessen. Brugt vand fra processen ledes til efterlagertanken. Ventilationsluft fra denne proces forventes at indeholde de i tabel 2 anførte emissioner og udledes gennem lugtrenseanlægget. De i tabel 2 anførte værdier er angivet for en tilførsel af en biogas på1.650 Nm³/h. svarende til middelgasproduktionen med et svovlindhold i den biogas der tilledes gasrensningsanlægget på 275 ppm. Som bilag 3 er indsat et Flowdiagram udarbejdet af leverandøren af gasrensninsanlægget Malmberg. Bilaget er baseret på et gasflow på Nm 3 /h. Tabel 2 Forventede emissioner fra gasrensning inden lugtfilter Komponent (15 o C, 0 bar(g)) Nm³/h Kg/h Vol. % Malberg oplyst. vedr. afkastluft N , ,1% 67,1 % O2 969, ,8% 17,8 % CH4 10,9 8 0,2% 2000 ppm CO2 719, ,2% 13,2 % H2O 92,6 74 1,7% 1,7 % H2S 0,4 1 0,0% 75 ppm Total 5.449, % Efter rensning og tryksætning føres gassen til Naturgas Fyns modtageanlæg (G3), hvor gassen kvalitetssikres og odoriseres inden den tilledes Naturgas Fyns M/R-station ved Særslev via en ny ca. 3 km gasledning, der etableres af Naturgas Fyn. Bygninger Læsse/lossehal: Ca. 360 m 2 hal til læsning og losning af gylletransporterne Faststof og industrihal: Ca m 2 hal til losning af landbrugs- og industribiomasser (790 m 2 ) samt efterbehandling af disse (390 m 2 ), værksted mm. Teknikbygning: Ca. 130 m 2 bygning til kedelanlæg, tavler, vekslere mm. (T1) Mandskabsfaciliteter: Ca. 160 m 2 bygning til omklædning, bad, kontor, mødelokaler mm (P1). Lugtfilter (biofilter): 2 stk. á 450 m 2 (L2). C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Efter myndighedernes godkendelse af etableringen forventes anlægget påbegyndt etableret i løbet af 3. kvartal Der forventes en byggeperiode på knapt 12 måneder, hvorefter anlægget idriftsættes og indkøres over det følgende halve år, således at anlægget forventes i kommerciel drift primo Side 9 af 20

10 D. Virksomhedens beliggenhed D.1 Oversigtsplan 450 m 370 m 240 m 670 m Figur 3 Afkast beliggenhed i forhold til nærmest boende I øvrigt ingen ændringer. D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogas- og separationsanlægget Ingen ændringer D.3 Virksomhedens daglige driftstid Ingen ændringer D.4 Til- og frakørselsforhold Biomassesammensætningen er yderligere detaljeret siden den oprindelige ansøgning, idet der nu foreligger bindende aftaler med de landmænd der skal levere gødning til anlægget. Endvidere er en del af biomassen hidrørende fra energiafgrøder erstattet af andre bomasser, herunder organisk affald fra dagligvarehandel, idet N.C. Miljø i Ørbæk har indgået samarbejde med Bionaturgas Danmark om at levere biomasse, der vil være baseret på fritureolie og madaffald, kasserede fødevarer og alkoholprodukter fra industri, restauranter og storkøkkener. Biomasse tilførslen ændrer ikke væsentligt på transportforholdene. Den industrielle biomasse vil typisk blive leveret løbende i større køretøjer end de energiafgrøder, der fortrænges. Hvorved kampagnekørsel med mindre køretøjer begrænses tilsvarende. I 2010 blev den tilladte totalvægt for lastvogne øget som følge af den daværende regerings trafikaftale. Totalvægten for køretøjer blev øget til 54 t med et maks. akseltryk på 11,5 tons. Inden for den ramme har trailerleverandørerne udviklet på udstyret således at den gængse trailer størrelse i dag er på tons, mod tidligere 32 tons. Teoretisk nedbringer det antallet af transporter med %, men i praksis nok lidt mindre. Side 10 af 20

11 Tabel 3 Tilførte biomasser Transportomfang tons input pr. år tons/læs læs/år læs/dag Flydende , ,5 Fast , ,4 Energiafgrøder , ,7 Anden biomasse , ,8 I alt transporter ind , ,4 Afgasset gylle ud ,4 E. Tegninger over virksomheden E.1 Tegninger Anlæggets layout med angivelse af: Placering af afkast fra kedelanlæg samt luftafkast fra biofilter Placering af produktionsanlæg og udendørs aktiviteter (ensilering) Interne transportveje Placering af oplag af råvarer og hjælpestoffer Fremgår af bilag 1. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion F.1 Produktionskapacitet Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t frisk biomasse pr år. I ht. miljøgodkendelsen kan der årligt behandles t, men døgn og sæsonvariationer nødvendiggør en vis overkapacitet i anlægget. Fordelingen af tilført biomasse på enkelte typer kan variere inden for denne ramme. Det forventes, at den tilførte biomasse vil have følgende sammensætning: Tabel 4 Biomasse tilførsel Gylle og anden husdyrgødning Energiafgrøder Anden biomasse Affaldskategori EU 1069/2009 Kat 2 uden krav om hygiejnisering Uden for biproduktforordningen Uden for biproduktforordningen eller kat 3 affald Forventet mængde Ca t/år Ca t/år Ca t/år Maksimalt oplag før afgasning Modtaget biomasse Opbevaringsform Ca t Lukket tank Ca t Plansilo Ca. 400 t Lukket tank Den nøjagtige biomassesammensætning vil variere i anlæggets levetid. Gødningsmassens sammensætning og tørstofindhold vil kunne variere afhængig af de tilsluttede leverandørers dyrehold og vandforbrug (rengøring, hygiejne og vandspild i stalden etc.). Tabel 5 Biomasse fraførsel (spredes i ht. Husdyrgøningsbekendtgørelsen) Afgasset biomasse eller fraktioner heraf Forventet årlig mængde Forventet maksimalt oplag Opbevaringsform Afgasset biomasse Ca t/år Ca t Lukket tank Side 11 af 20

12 Forbrugsstoffer Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer i forbindelse med opbevaring, forbehandling og fremstilling af biogassen. Biomassen tilsættes således ikke miljøfremmede stoffer, der vil kunne gøre den uegnet til gødningsformål. Til drift og vedligeholdelse af procesudstyr samt rensning af gassen anvendes følgende hjælpestoffer: NPK gødning: Til brug i biologisk gasrensning. Der anvendes ca. 100 kg pr. år. Dette opbevares i 25 kg sække/tanke indendørs (værksted/lager). Salt (NaCl) Til blødgøring af kedelvand. Opbevares i 25 kg sække indendørs (værksted/lager). THT ((CH 2) 4S) er et odoriseringsmiddel (CAS nummer ), som tilsættes den rensede gas for at denne skal kunne lugtes jf. Gasreglementets afsnit C12. THT tilsættes i meget små koncentrationer op til ca. 10 mg/nm 3 og opbevares på anlægget i modtagestation for bionaturgas i 10 kg stålflaske. Svovl-/saltsyre: Til brug for rensning af varmevekslere anvendes svovlsyre (CAS nummer ) eller evt. saltsyre (CAS-nummer: ). Der kan oplagres op til 3 m3 indendørs i palletanke. Syre opbevares i palletanke på tæt underlag og under tag i kedelbygning. Selve syreopblandingstanken placeres på sikkerhedskar i procesbygningen umiddelbart inden for hvor vekslerunits placeres. Jernclorid (CAS-nummer: ) kan tilsættes biomassen for at begrænse svovlindholdet i den producerede gas. Dette forventes alene at ville skulle ske ved udetid på svovlrensningsanlægget, hvorfor der ikke påregnes anvendt jernklorid i større mængder. (Evt. oplag af jernklorid sker over sikkerhedskar). Fyringsolie: Til brug for opstart af biogasanlægget opstilles i indkøringsfasen et godkendt olietankanlæg og oliefyr. Når der produceres tilstrækkelig gas til, at egenopvarmning kan opretholdes på bionaturgas, fjernes tankanlægget. Dieselolie Til drift af anlæggets køretøjer. Opbevares i overjordisk tank på op til 6 m3. Tanken etableres i ht. Bek nr af 21/12/2011 (Olietankbekendtgørelsen). Tanken vil være overjordisk og sikret mod påkørsel ved pullerter ol. Smøreolier mv. I værksted/lager forventes olie mv. til gear, trykluftsystem og andet at blive opbevaret. Oliemængde er forventelig liter. Palletanke opstilles i spildbakke med en rummelighed svarende til indholdet i største opbevaringstank. Ud over biomasse og de ovenfor nævnte stoffer anvender anlægget vand til rengøring og gasrensning samt el til processen. Vandforbruget vil være forventes at blive på ca. 5-7 m 3 pr. arbejdsdag (ca m 3 pr. år), og det årlige elforbrug er estimeret til ca.4,5 GWh. Vand tilføres fra Guldbjerg-Nr. Sandager Vandværk og el fra Energi Fyn Net. Brændstoftank Der etableres en dieselfyldestation for transportudstyr tilknyttet anlægget. Der etableres en tank i ht. BEK nr af 21/12/2011 (Olietankbekendtgørelsen). Afløb fra fyldepladsen ledes gennem sandfilter og l olieudskiller og opsamles i separat samletank som tømmes af en registreret transportør der fører indholdet til rensning i overensstemmelse med Nordfyns Kommunes anvisninger. Oliespild opsuges og bortskaffes til genbrug. Tømning af udskilleren og sandfanget udføres af en registreret transportør til tømning af udskilleranlæg i ht. Nordfyns Kommunes regler til indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere og kommunens retningslinjer for erhvervsaffald. Udskilleren vil kunne udføres med flydelukke. Side 12 af 20

13 Egenopvarmning Kedelanlægget til procesopvarmning på biogasanlægget vil have en maksimal indfyret effekt på ca. 2,5 MW og nytteeffekt på ca. 2,25 MW. Årligt forventes anvendt ca MWh gas til egenopvarmning. Kedlen er udstyret med en kombibrænder til bio- hhv. naturgas. Biogasoptionen anvendes kun i den situation hvor den del af gasrensningsanlægget, der fjerner CO2, har udetid, og gassen dermed ikke opfylder kvalitetskravene til bionaturgas, og derfor må afledes på anden vis (afbrænding/affakling). 0,7-1 mio. m 3 af den opgraderede bionaturgas føres tilbage til anlæggets procesvarmeanlæg. Leverandør er Naturgas Fyn I/S. Afkast fra kedelanlægget etableres i samme skorsten som afkast fra lugtfilter. Gasproduktion Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 8,5 mio. m 3 CH4 svarende til ca. 15 mio. m 3 biogas. Hele gasmængden renses for CO2 og H2S og tilføres naturgasnettes modtagestation. Der er tale om en større gasproduktion end estimeret i den oprindelige ansøgning, som var baseret på den biomasse der var tilmeldt anlægget på daværende tidspunkt. Heri var der t svinegylle, t kvæggylle og t dybstrøelse. Siden er sammensætningen ændret med fokus på at hæve den organiske tørstofprocent. Der tilføres nu anlægget t svinegylle, t kvæggylle og t dybstrøelse. Samtidig er tørstofprocenten hævet fra 8,4 til 10,9. Gasproduktionen er baseret på leverandørens og Bionaturgas Danmarks gasproduktionstal. Dette sammen med højere tørstofindhold, den lidt større mængde og konkret viden om den industrielle biomasse giver tilsammen knapt 50% øget gasproduktion. Gasrenseanlægget (Malmberg COMPCT GR 28) har følgende hoveddata: Biogas kapacitet: til Nm 3 /h Tilgængelighed: 98% El forbrug: 0,21-0,23 kw/nm 3 Vandforbrug: 2-3 m 3 /døgn (Afhængig af H2S indhold i den rå biogas) Gastryk i renset gas: 3,5-5,2 bar(g) Metantab i processen <1% Mulig varmegenvinding: 198kW (53 C to 43 C) Spildevand fra gasrenseanlægget tilføres biogasanlæggets lagertank for afgasset gylle. Den producerede biogas kan oplagres i en kort periode i trykløst gaslager integreret i efterlagertanken. Der etableres en lagerkapacitet på i alt m 3 biogas svarende til ca. 2 timers gennemsnitlig produktion af biogas. F.2 Procesforløb Procesforløbet er tilpasset den ændrede anvendelse af biogassen og øvrige tilpasninger jf. C1 oven for. Efterfølgende figur skitserer flowet gennem anlægget. Heraf fremgår tillige temperatur i tanke og garanterede opholdstider. Side 13 af 20

14 Figur 4 Procesforløb Biogas renses for svovl i et biologisk filter inden gassen ledes til CO2-vaskeren. I filteret dyrkes svovlbakterier på fyldlegemer i 2 tanke af syrefaststål. Vaskevæsken består af kondensat fra afkøling af gassen, som tilsættes små mængder NPK-gødning (Årligt forbrug kg). Bakterierne udskiller frit svovl, som sammen med vaskevæsken tilføres biogasanlæggets lagertank, og således føres tilbage til markbruget. Det betyder, at den biogas der anvendes til procesopvarmning direkte i kedlen i nødsituationer hvor CO2-vaskeren ikke er tilgængelig (< 2% af tiden) også vil være renset for svovl (maks 300 ppm). Af bilag 2 fremgår flowdiagram for processen Gaseksport Hovedparten af gassen eksporteres til Naturgas Fyn der injicerer den i naturgasnettet i M/R-stationen ved Særslev. Den producerede bionaturgas vil udgøre ca. 8 % af det samlede gasforbrug på Fyn. Fakkel Kan gassen af tekniske årsager ikke eksporteres eller udnyttes på anlægget til varmeproduktion, er der på biogasanlægget etableret en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion minus egen kedeldrift. Faklens kapacitet bliver hermed: Maksimal produktion: ca m 3 /time biogas med 65% CH4 egen kedeldrift ca. 200 m 3 /time biogas med 65% CH4 Maksimalt til fakkel: ca m 3 /time biogas med 65% CH4 Faklen træder automatisk i funktion hvis trykket i gassystemet bliver for højt, eller ved max fyldning i gaslageret. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. F.3 Energianlæg På virksomheden etableres gasfyret kedelanlæg til forsyning af anlægget med procesvarme. Kedlen på biogasanlægget er dimensioneret til at kunne dække anlæggets procesvarmebehov, og er udstyret med en kombinationsbrænder, som kan anvende naturgas eller biogas. Der anvendes alene biogas i kedlen, når den rensede gas ikke har en kvalitet, der tilfredsstiller kravene til dansk naturgas, dvs. når gasrensningsanlægget ikke fungerer efter hensigten. Producenten af gasrensningsanlægget garanterer normal drift og tilgængelighed på 98%. Side 14 af 20

15 Kedelanlægget er forsynet med bio-/naturgas brænder med følgende specifikationer: Indfyret effekt (for hhv. natur og biogas brænder): ca. 2,50 MW, fordelt på - Termisk effekt (for hhv. natur og gas brænder): ca. 2,25 MW - Tab ca. 0,25 MW Brænderen kan ikke anvende olie og der etableres ikke olielager. Der er nedenfor beregnet emission og skorstenshøjde på grundlag af en kedel med ca. 2,5 MW indfyret effekt. F.4 Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening Ingen ændringer F.5 Start og nedlukning af anlæg Ingen ændringer G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik G.1 Bedst tilgængelige teknologi Ingen ændringer. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger H.1 Luftforurening Der er to emissionspunkter på biogasanlægget: afkast fra lugtfilter og afkast fra kedelanlæg. De to afkast etableres i samme skorsten og får dermed samme højde (se fig.5). Figur 5 Princip for afkast til luften Ved beregning af den nødvendige skorstenshøjde, tages udgangspunkt i den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor. Fra biofilteret er den dimensionerende parameter lugt og fra kedelanlægget er den dimensionerende parameter NOx. Side 15 af 20

16 Lugtfilter Rensning af ventilationsluft foretages i et biologisk filter, hvor luftens indhold af forureningskomponenter nedbrydes af mikroorganismer. I det biologisk filter sidder mikroorganismerne på et fast materiale, som aktuelt er letklinker. Det biologiske filter opbygges som et to-trins filter. Begge trin opdeles i to celler således, at der kan skiftes filtermateriale i en celle ad gangen uden større nedgang i renseeffektiviteten. Biofiltret dimensioneres således, at der er tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere al ventilationsluft fra biogasanlægget. Biofilteret opbygges, så der sikres en ensartet luftfordeling. Temperatur, ph og fugtighed kontrolleres og justeres for at sikre optimal rensegrad af filtret på alle tidspunkter. Filteret overdækkes og tilsluttes afkast med tilstrækkelig højde. For et velfungerende biofilter kan påregnes en % reduktion af lugtemissionen. I beregningen af skorstenshøjden er anvendt 85% som er leverandørens garantiværdi. Kedelanlæg Emission fra det biogasfyrede kedelanlæg er reguleret af Luftvejledningen. Kravene heri er af ældre dato og moderne kedler og brændere er mere effektive, hvorfor der er anvendt de i følgende tabel 6 emissionsgrænseværdi for kedlen, der anvender biogas/naturgas som brændsel. Svovlemissionen er baseret på et indhold af H2S i biogassen efter svovlrenser på 300 ppm. Tabel 6 Anvendte emissionsgrænseværdier for biogas/naturgasfyret gaskedelanlæg. Emission Emissionsgrænse 1) Enhed B-værdi 2) Enhed Bemærkning Lugt 3) skel - LE/Nm 3 10 LE/Nm 3 nabo 5 LE/Nm 4 CO 4) nabo 50 mg/nm 3 1 mg/nm 3 10% O2 og 0 C NOx 4) nabo 65 mg/nm 3 0,125 mg/nm 3 10% O2 og 0 C SOx 5) nabo 26 mg/nm 3 0,25 mg/nm 3 10% O2 og 0 C Noter: 1. Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2, 2001: Luftvejledningen 2. Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2, B-værdivejledningen, 2002/supl Miljøstyrelsens vejledning Nr. 4, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, Notat om grænseværdier for NOx og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) (Ref.lab 1999) 5. Max. 300 ppm H 2S efter svovlrensningsanlæg Emissioner til luften Lugtkoncentrationerne fra de enkelte lugtemitterende kilder er dels vurderet på baggrund af Dansk Landbrugs Rådgivnings vurderinger af den forventede lugtkoncentration fra relevante kilder udarbejdet til bioenergianlægget Måbjerg Bioenergi i Holstebro, dels på baggrund af anlægsleverandørens oplysninger om anlægsdesignet. For at estimere indgangsemissionen til lugtfilter er lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviteten, f.eks. aflæsning og omrøring. For at tage højde for den maksimale lugtbelastning fra anlægget, er der regnet med maksimal belastning fra alle kilder. Denne situation vil i praksis aldrig optræde. Luftmængderne er baseret på det konkrete design af anlægget, og fremgår af tabel 7. Side 16 af 20

17 Tabel 7 Lugtkoncentrationer til biofilter (Bionaturgas Nordfyn) Enhed Kildetype Kontinuert Diskontinuert Anvendt Bygningsrumfang Luftskifte Lugtkonc. rumfang 2,5 X LE/m 3 m 3 m 3 /h Læsse-/lossehal rumventilation 1 2, Faststofhal rumventilation 1 2, Industrihal rumventilation 1 2, Værksted/lager rumventilation Malmberg afkast Fortank ventilation 1 stk Blandetank ventilation 2 stk Industrifortank ventilation 2 stk I alt Den mængde svovl i form af H2S, der tilledes Malmberg (CO2-vaskeren) gasrensningsanlægget, udskilles næsten 100% med afgassen, som derfor tilledes lugtfilteret. Dette er der taget højde for i belastningen af filteret, og indgår i OML-beregningen, som det fremgår af tabel 7. Hovedparten af biogassens svovlindhold bortrenses i biologisk filter før Malmberg anlægget. Det biologiske filter garanterer et maks. H2S indhold efter rensning på 300 ppm, men niveauet vil typisk være betydeligt lavere ppm. I Malmbergs beregning i bilag 3 er det forudsat at der tilledes 275 ppm med biogassen efter den biologiske svovlrensning. Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for det samlede anlæg vil være, når gasrensningsanlægget er i drift og når der til biofiltret ledes maksimal luftstrøm. I denne situation vil procesvarmeanlægget brænde (bio)naturgas som ikke har en lugtemissionsparameter. Hvis gasrensningsanlægget er ude af drift (Malmberg garanterer 98% tilgængelighed) vil procesenergianlægget afbrænde biogas med et svovlindhold der ikke overstiger 300 ppm. OML-beregningen for lugt tager derfor udgangspunkt i lugtemissionen når anlægget er i normal fuld drift. Tabel 8 Forudsætninger for OML-beregninger Naturgaskedel: Anlægsafhængige forudsætninger: Røggasmængde: Indfyret effekt kw fugtig m 3 (n,t)/h Luftoverskud 2,5 % O 2 tør m 3 (n,t)/h Emissioner: Kildestyrke Spredningsfaktor Data til OML CO 55,3 mg/sek 55 m 3 /sek 102,99 mg/m 3 SOx 19,1 mg/sek 76 m 3 /sek NO x 47,9 mg/sek 383 m 3 /sek 89,21 mg/m 3 Heraf NO 2 24,0 mg/sek 192 m 3 /sek 44,70 mg/m 3 Lugt - LE/sek - m 3 /sek - µg/sek Biofilter: m 3 (n,f)/h Lugt (biofilter) LE/sek m 3 /sek µg/sek Rensningsgrad 85% Lugtenheder pr. m LE/m 3 e. filter Hvis de vejledende grænseværdier for det maksimale bidrag til koncentrationen i omgivelserne (Bværdi) kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre. Side 17 af 20

18 I OML-beregningen er der endvidere taget højde for områdets topografiske beskaffenhed. Ligeledes er retningsbestemte data for høje bygninger på biogasanlæggets egen grund indlagt jf. nedenstående tabel 9. Tabel 9 Generelle OML-data Parameter Enhed Værdi OML-model Version /5.03 Ruhedsparameter [m] 0,1 Kote for virksomhed [m over DNN] 21 Generel bygningshøjde [m] 16 Retningsafhængige bygningskorrektioner Kilde 1&2 (Fælles skorsten, koordinater (0,0)) Retning Afstand Bygningshøjde [ o ] [m] [m] Receptorhøjde [m] 1,5 Receptorafstande [m] Terrænvariationer [m] <3 o Ækvivalente kilder - Nej Nedadrettede afkast - Nej Vandrette afkast - Nej Ventilationshætte afkast - Nej Lugtemission: Den maksimale lugtemission beregnes på baggrund af de maksimale vurderede lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne lægges sammen hvorefter den maksimale lugtemission fra biofiltret beregnes under forudsætning af 85% lugtreduktion: Σ(max. lugtkoncentration (LE/m 3 ) max. luftmængde (m 3 /s)) 0,04 = Max. lugtemission (LE/s) Dette giver følgende beregnede emission, beregnet jf. vejledning nr. 2/2001 "Luftvejledningen" (eks.): Side 18 af 20

19 LE/s = 0,77 MLE/s µg/sek Resultatet angives således i mega lugtenheder pr. sekund med en midlingstid på 1 minut (fremkommet ved at gange med kvadratroden af 60) som inddateres i OML-modellen som mikrogram/sek, hvorved beregningsresultatet fremkommer som LE/m 3 (µg/sek). OML - beregningsresultat Som bilag 4 er resultatudskriften fra OML- beregningen. Resultaterne er beregnede koncentrationer af lugt, NOx og CO. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse. Lugtgrænsen er forventet at blive fastsat, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) anden udgave af "Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde" forventes det, at miljøgodkendelsen fastsætter følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Område Immissionsgrænse for lugt LE/m 3 Skel mod nabovirksomheder 10 Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 10 Samlet bebyggelse 5 Der er udført beregning af det forventede bidrag af lugtemission fra biogasanlægget. Beregningen er udført efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af programmet OML-multikildemodellen, version /5.03 til beregning af lugtspredning. Med en afkasthøjde fra lugtfilteret på 50 m over terræn, og med en maksimal udledning på ca LE/sek fra filteret er lugtbelastningen ved den mest kritiske nabo (beliggende på Lundsgårdsvej ca. 240 m fra afkastet i sydlig retning) beregnet til <10 lugtenheder og mindre end 5 lugtenheder i nærmeste landsby (Guldbjerg) Ø for anlægget. De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget, vil sikre at lugtkoncentrationen beregnet ved 1 minuts midlingstid, ikke overskrider de anførte grænseværdier. For emissioner til luft ud over lugt vil maksimal belastningssituation optræde, når procesenergianlægget er i drift. Der er ud over lugt regnet på bidraget fra NOx og CO til omgivelserne. De beregnede koncentrationer af NOx og CO viser, at med den beregnede skorsten på 50 meter vil procesenergianlægget med de gældende krav til bidrag i omgivelserne af NOx og CO kunne overholdes med god margin under de beskrevne forudsætninger. H.2 Spildevand H.3 Støj Ingen ændringer Anlægsfasen Ingen ændringer Driftsfasen Ingen ændringer Side 19 af 20

20 H.4 Affald Ingen ændringer H.5 Jord og grundvand H.6 Andet Ingen ændringer Ingen ændringer I. Egenkontrol I.1 Driftsforhold Ingen ændringer. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Ingen ændringer. K. Ikke teknisk resume Bionaturgas Nordfyn et selskab etableret af Bionaturgas Danmark og Nordfyns biogas Amba. - planlægger at etablere et biogasanlæg på den lokalplanlagte grund ved Odensevej syd for Bogense, og ønsker, med nærværende anmeldelse af ændringer og specificeringer til miljøgodkendelsen af 24. september 2013, godkendelse af disse. Der er følgende væsentlige ændringer er nærmere beskrevet i anmeldelsen: Ny ejer konstellation Energianlæg ændres fra kraftvarmeanlæg baseret på biogas til kedelanlæg baseret på naturgas Biomassesammensætning Gasrensningsanlæg Lokalisering af afkast til luften Der etableres ikke separationsanlæg Anlægget skal årligt behandle ca t gylle og dybstrøelse, t energiafgrøder (f.eks. majsensilage) fra omkringliggende landbrug samt t organiske industriprodukter. Den producerede gas eksporteres fra anlægget som bionaturgasgas, og leveres til Naturgas Fyns M/R-station ved Særslev via en ny ca. 3 km gasledning, der etableres af Naturgas Fyn. En mindre mængde gas anvendes direkte på anlægget til produktion af procesvarme. Gassen renses for svovl og CO2 inden den eksporteres. Svovl der er renset ud af biomassen tilbageføres til den afgassede biomasse og genanvendes hermed som gødning. Der er i anmeldelsen redegjort for det lidt mere komplicerede gasrensningsanlæg, end det der var beskrevet i den oprindelige miljøredegørelse. Anlægget er et såkaldt trykvandsanlæg, hvor CO2 opløses i vand, og atter frigøres fra dette, således at vandet kan recirkuleres og CO2 afledes. Anlæggets fysiske udformning er ved udarbejdelsen af denne anmeldelse af ændringer baseret på det konkrete projekt, idet der siden modtagelsen af miljøgodkendelsen er valgt entreprenør til projektet. Det konkrete projekt ændrer, bortset fra placering af skorsten, kun i mindre omfang på det tidligere ansøgte projekt. Skorstenen er i projektet blevet et fælles afkast for lugtfilter og procesenergianlæg. Skorstenen kan med en højde på 50 m sikre at alle immissionskrav kan overholdes. Side 20 af 20

21 Bilag 1 Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele

22

23 Bilag 2 Procesforløb

24 Flow Diagram Bionaturgas Nordfyn

25 Bilag 3 Procesforløb gasrensningsanlæg

26 tø MAI tørffsq GR 20 With 65%CH4 Stripper Air V 7265 Nm^h CH, 2000 ppm GOo 13,2% N 2 67,1 % Stripper air after RTO Stof Nm&h fcgn vol% N2 437S , ,4 CH4 0,1 0,10 0,0 C , NOTE! The calculated mass balance is one of Uie equilibriums that can occur, depending on incoming volumes. concentrations and parameter settings in the piant ,8 % H,0 1,7% h2s 75 ppm Stripper air H H2S 0, ,0 Total ,0 RTO. K! / Product gas V = 1233 Nm J.'h CHi = S7,0 % CO,= 2,0 % NJ+0 2S 1,0 % HjSs 5 ppm 7k Y J Raw gas Composition of dry raw gas V = 2200 Nm-;h CH 4= 55.0 % co 2 = 44.5 % N % H 2SS 250 ppm Saturated with water H20 96 kgrti i } Condensate r HjO BO Kg/h i r Condensate H20 16 kg/h Incoming Air V = 6254 Nrn 3 m CH 4-2 ppm COo- 0,04 % N^ 73,0 % o s ~ 20,7 % H 2O - 1,2 % H 30 Water addition 34 kgyh

27 Bilag 4 OML beregning

28 Udskrevet: 2014/08/20 kl. 11:13 Dato: 2014/08/20 OML-Multi PC-version /5.03 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til PlanAction, Møllegade 32, 8000 Århus C Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 3 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m.

29 Udskrevet: 2014/08/20 kl. 11:13 Dato: 2014/08/20 OML-Multi PC-version /5.03 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

30 Udskrevet: 2014/08/20 kl. 11:13 Dato: 2014/08/20 OML-Multi PC-version /5.03 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt NOx CO Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Lugtfilt Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshjøde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

31 Udskrevet: 2014/08/20 kl. 11:13 Dato: 2014/08/20 OML-Multi PC-version /5.03 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

32 Udskrevet: 2014/08/20 kl. 11:13 Dato: 2014/08/20 OML-Multi PC-version /5.03 Side 5 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 226 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

33 Udskrevet: 2014/08/20 kl. 11:13 Dato: 2014/08/20 OML-Multi PC-version /5.03 Side 6 Danmarks Miljøundersøgelser Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 6.54 i afstand 200 m og retning 260 grader i måned 8.

34 Udskrevet: 2014/08/20 kl. 11:13 Dato: 2014/08/20 OML-Multi PC-version /5.03 Side 7 Danmarks Miljøundersøgelser NOx Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.78 i afstand 240 m og retning 340 grader i måned 5.

35 Udskrevet: 2014/08/20 kl. 11:13 Dato: 2014/08/20 OML-Multi PC-version /5.03 Side 8 Danmarks Miljøundersøgelser CO Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.90 i afstand 240 m og retning 340 grader i måned 5.