BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN

Transkript

1 BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN Kirstine Haidarz Olesen Tel.: kho@wh-pa.dk Sag nr.: september 2017 Rev (emissioner) Indhold 1 Ikke-teknisk resumé... 3 Lokalisering... 3 Bebyggelse Oversigt over bygningselementer Beskrivelse af bygningselementer Produktionskapacitet Oplysninger om biomassesammensætning Oplysninger om forbrug af energi og væsentlige hjælpestoffer Procesforløb Svovlrensning Membrananlæg Aminanlæg: Driftsforstyrrelser, der kan medføre væsentlig øget forurening Biogasanlægget Opgraderingsanlægget Side 1 af 14

2 5 Start og nedlukning Emissioner og afkast Lugtfilter Kedelanlægget Beregningsforudsætninger Diffus lugt og ammoniak Tilknyttede bilag Bygningslayout Fakta ark (vejledende!) OML-udskrift Side 2 af 14

3 1 Ikke-teknisk resumé Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af et biogasanlæg (Glamsbjerg Bioenergi) med tilhørende opgraderingsanlæg og naturgasfyret kedelanlæg til procesopvarmning i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 1, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 2, samt Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 3. Anlæggets adresse er Karlemosevej 22, 5620 Glamsbjerg. Grundejer er Jørgen Stougaard (Fladmosevej 12, 5620 Glamsbjerg), som også er ejer af biogasanlægget. Medejer er Christian Stenskrog (Ellemosevej 1, 5620 Glamsbjerg). Anlægget etableres som et gårdanlæg i tilknytning til den eksisterende landbrugsejendom på Karlemosevej 22. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området. Producere biogas til naturgasnettet. Opnå mindre lugtemission ved udbringning af afgasset gylle. Anlægget skal behandle 98 ton biomasse pr. dag. Dermed er anlægget ikke omfattet af VVMpligt (anlæg > 100 ton/dag). Anlægget er omfattet af bilag 2 pkt. 11b i VVM bekendtgørelsen, og der er derfor udarbejdet en VVM anmeldelse. Lokalisering Anlægget placeres på matrikel 16a, Flemløse By, Flemløse i forbindelse med gårdanlægget på Karlemosevej 22. Anlægsområdet ligger i landzone og udgør ca. 3 ha. Området er ikke omfattet af eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt og der er ikke kommuneplanramme for anlægsområdet. Der er søgt om landzonetilladelse. Biogasanlæg klassificeres som miljøklasse 6-7 jf. Håndbog for miljø og planlægning. Der er ikke behov for rydning af skov i anlægsområdet, ligesom beliggenheden respekterer gældende bygge- og beskyttelseslinjer. Området ligger i OSD-område. Afstanden til nærmeste registrerede 3 natur (sø og mose) er ca. 100 m mod sydvest. Nærmeste naboer, som ikke leverer biomasse til anlægget, er beliggende mere end 300 m fra biogasanlægget, hvilket er den anbefalede afstand ifølge Biogassekretarietets notat fra 2011 Introduktion til biogasanlæg. Bebyggelse Oversigt over bygningselementer Se bilag med anlægslayout, samt vedhæftede vejledende Fakta ark. Det bebyggede areal udgør samlet op til ca m 2. Bebyggelsesprocenten vil være op til ca. 40%. Den maximale bygningshøjde vil være på rådnetanke, som bliver op til 21 m. Planlagt placering af diverse anlægsdele fremgår af vedlagte bygningslayout. Omkring anlægget etableres jordvold med beplantning. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. 1 LBK nr. 966 af 23/06/ BEK nr. 725 af 06/06/ BEK nr af 07/12/2016 Side 3 af 14

4 1.2.2 Beskrivelse af bygningselementer I den følgende beskrivelse af bygningselementer henviser (X) til nummerering af bygningerne i henhold til bilag med anlægslayout og fakta ark. Rådnetanke (1), samt mixtanken (3) etableres som isolerede og beklædte ståltanke. Den sekundære rådnetank (5) opføres i beton, isoleret og med gastæt kuppelformet PVC membranoverdækning, der fungerer som gaslager. Indtagtanken (4) er udført i beton med oplukkeligt betonlåg. Indtagtanken placeres i forbindelse med teknik-/mandskabsbygning (4). Råvarelagertanken (12) udføres som ståltank med beklædning svarende til rådnetanke. Forlagertanken (11) udføres af beton til opbevaring af rågylle. Den forbindes med pumpeledning til mixtanken. Efterlagertankene (6 og 7) udføres ligeledes i beton med enkeltlags gastæt PVC membran. Efterlagertank (6) er en eksisterende gylletank. De to teknikbygninger (2 og 4) er beklædt med profileret stålplade. Teknikbygning (2) er delt i to, hvor den ene del indeholder styringsdelen og den anden del indeholder pumper, varmedistribution til tanke og mekaniske installationer. Teknikbygning (4) har til formål, at optimere betingelserne for indtagtanken, som ligger under denne bygning. Der etableres en port i bygningen, så der kan lukkes af til omgivelserne. Der etableres en plansilo (8) til opbevaring af ensilage. Siloen bliver på m 2 med 4 m høje siloelementer i siderne og asfaltbelægning i bunden. Afløb fra siloen opsamles i opsamlingstanken og udspredes på landbrugsjord. Forlager-, efterlager- og indtagtankene er alle delvist nedgravede. Alle andre bygningsdele opføres med sokkel over terrænniveau. Der indbygges sikring for overfyldning på alle tanke. Der etableres derudover et lugtfilter. Lugtfiltret renser for H 2S og lugtstoffer fra hhv. forlagertank og indtagtank. Den beregnede skorstenshøjde er ca. 15 m. Af energianlæg etableres enten et varmepumpesystem (0,5 MW) (13) baseret på varmen i den afgassede gylle og en oliekedel (<1 MW) eller en udnyttelse af overskudsvarme fra opgradering af gassen. Afgørende for opvarmningsformen er valget af opgraderingsteknologi. Afkast fra kedelanlægget er beregnet til 12 m. Der etableres en gasfakkel på ca. 6-8 meter til afbrænding af overskydende gas, en brovægt til ind- og udvejning af biomasse og en kondensatbrønd, ca. 10 m fra sekundær rådnetank, til opsamling af kondensat fra nedkøling af biogassen. Den forventede placering af diverse anlægsdele fremgår af bilaget med anlægslayout. Der etableres beplantning hele vejen rundt om anlægget, der vil afskærme anlægget fra omgivelserne i alle retninger. Derudover er området et bakkelandskab. Der skal foretages terrænregulering for at skabe et plant underlag til anlægget. Bakkerne omkring anlægget vil også yde en skærmende effekt. Kapacitet og produktion Der er tale om et nyt biogasanlæg med en kapacitet til behandling af omkring ton biomasse årligt, svarende til ca. 98 ton pr. dag og et output af biogas på ca. 4 mio. m 3 CH 4 årligt, svarende til ca. 7 mio. m 3 rå biogas årligt (60% CH 4). Anlægget skal afgasse gylle og gødning (ca ton/år) primært fra ejernes bedrifter, samt landbrugsbiomasser (ca ton/år) og industriel biomasse (glycerin) (ca ton/år). Side 4 af 14

5 Med høj andel af egne biomasser sikres en høj grad af forsyningssikkerhed. Dette afføder en jævn stabil tilførsel af råvarer og en tilsvarende stabil og robust produktion af gas og afgasset biomasse. Mængden af afgasset gylle, der kan returneres til landbruget bliver ca ton pr. år. Proces Biogasanlægget drives termofilt ved ca. 52 C i primærtankene og på ca C i sekundærtanken. Opholdstiden i hver af disse tanke er ca. 30 døgn. Flydende biomasse til- og fraføres anlægget dels via pumpeledning fra svinebedrifterne, hhv. Karlemodevej 3, Karlemosevej 22 og Fladmosevej 12, dels med tankbiler fra Grambogård. Den flydende gødning fra tankbiler indleveres via et lukket system. Fast biomasse, der ikke afgiver lugt kan transporteres i åbne traktortrukne vogne eller lastbiler, mens biomasse, der afgiver lugt, transporteres i lukkede køretøjer. I biogasprocessen hygiejniseres biomassen til omsætning i henhold til Biproduktforordningen (EU Regulativ EF 1069/2009 artikel 32) jf. anlæggets veterinære godkendelse. Den afgassede biomasse bringes retur til landbruget som gødning, hvor den kan udspredes på landbrugsarealer, godkendt til udspredning af husdyrgødning, i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Biogassen opsamles i fleksible lagre over de sekundære reaktorer (gaslager), hvor der kan finde en biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces består i at naturligt forekommende bakterier kan omsætte H 2S til brint og rent svovl. Bakterierne er aerobe og kræver ilt tilført dette vil i givet fald ske ved hjælp af en ilt generator der filtrer ilt fra luften. For at sikre mod, at der udvikles knaldgas, forsynes afgangen fra gaslager med iltmåler. Overstiger iltniveauet 3 % i gassen stoppes tilsætningen af ilt automatisk og der gives alarm til driftspersonalet via SROsystemet. Biogassen tørres og renses for kuldioxid (CO 2), lugtstoffer og evt. restindhold af svovlbrinte (H 2S) i et opgraderingsanlæg, som er placeret i tilknytning til biogasanlægget, hvorefter gassen kan tilføres naturgasnettet. Afgassen fra opgraderingsanlægget (CO 2) udledes til det fri gennem lugtfilter med separat afkast. 2 Produktionskapacitet Biogasanlægget Oplysninger om biomassesammensætning Biogasanlægget skal behandle ca. 98 ton biomasse pr. dag. Fordelingen af tilført biomasse på enkelte typer, kan variere inden for denne ramme. Det forventes, for nuværende, at den tilførte biomasse vil have en vejledende sammensætning på ca ton gylle og fast gødning pr. år, ca ton energiafgrøder, halm, efterafgrøder mm pr. år og ca ton anden biomasse, primært glycerin pr. år. Det forventes, at der produceres ca. 4 mio. bionaturgas m 3 (CH 4) pr. år. Se den vejledende sammensætning i vedhæftede fakta ark Oplysninger om forbrug af energi og væsentlige hjælpestoffer I tabel 2 ses en oversigt over det forventede forbrug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Side 5 af 14

6 Tabel 2 - Tilsætnings- og hjælpestoffer, der kan forventes på biogasanlægget. Hjælpestof Anvendelse Ca. forbrug/år Enhed Opbevaringsform Saltsyre (HCL) Rensning af varmeveksler 1 m 3 Indendørs i palletank Jernsulfat/jernchlorid Nedfældning af svovl 200 ton Afdækket i pulverform (FeSO 4/FeCl) Vand Rengøring og sanitært Mindre mængde - - Brændstof Små køretøjer 200 L Dunke Brændstof Gummihjulslæsser 4000 L Tank Olie Energianlæg L Tank Glycol Varmegenvinding 100 L Dunke Opvarmning Varmepumpe/energianlæg 1700 MWh - El Drift 400 MWh - Små køretøjer dækker over plæneklipper, hækklipper mv. Udover de i tabellen nævnte hjælpestoffer, vil der være et mindre forbrug af rengøringsmidler, smøremidler, olie mv. til rengøring og vedligeholdelse af maskiner. 3 Procesforløb Flow ind og ud Herunder ses det forventede ca. flow af biomasse og gas ind og ud af anlægget. Mængden af tilført biomasse er mere eller mindre konstant hen over året, for at opretholde en stabil proces. Typen af tilført biomasse kan variere, fx omkring høslæt, hvor der tilføres større mængder til ensilage, men til gengæld mindre mængder af de andre biomasser. Biogassen kan i en kort periode oplagres i trykløst gaslager integreret på den sekundære rådnetank. Der forventes en lagerkapacitet på ca m 3 biogas, svarende til ca. 7 ton. Hertil kommer mindre mængder i rådnetanke (2 x 400 m 3 ), mixtanken (ca. 200 m 3 ) og rørledninger (< 50 m 3 ). Samlet oplagres ca m 3 biogas eller 8,4 ton. Behandling af biomasse Flydende biomasse, i form af husdyrgylle, tilføres forlagertanken dels via pumpeledninger og dels med lukkede tankbiler. Tilførsel sker i et lukket system med afsug på fortrængningsluft. Side 6 af 14

7 Fast biomasse, bl.a. dybstrøelse, energiafgrøder og ensilage, tilføres med lastvogn eller traktor, enten til plansiloen eller direkte i indtagtank, som er placeret i teknikbygning. Energiafgrøder kan transporteres i åbne vogne, mens biomasse, der afgiver lugt, transporteres i lukkede køretøjer. Flydende råvare som glycerin transporteres i tankvogn og tilføres direkte til råvarelagertank. Der anvendes godkendte transportører. Internt transportudstyr (f.eks. traktor med frontlæsser, minilæsser el.lign.) kan rengøres på vaskeplads på anlægget, hvorfra vaskevandet ledes tilbage til biogasanlægget. Transportudstyret aflæsser fast biomasse i indtagtank. Biomassen neddeles og opblandes med flydende materiale fra forlagertank, hvorefter det pumpes til mixtanken. I mixtanken blandes biomassen fra indtagtanken med den flydende biomasse og der foregår en yderligere opblanding, neddeling og opvarmning. For at undgå lugtgener er alle tanke overdækkede med gastæt overdækning. Tankene, bortset fra indtagtanken, er forbundet til gassystemet, hvorfor der ikke udledes lugt fra disse tanke. Indtagtanken har betonlåg, som er forsynet med et oplukkeligt dæksel over påslag, hvorigennem aflæsning af faste biomasser foregår. Efter aflæsning lukkes dækslet. Tanken er etableret med en pumpesump, herved sikres en næsten fuldstændig tømning af tanken efter brug. Indtagtanken anvendes i op til 8 x 10 min. dagligt. Lugtstoffer fra indtagtank renses i lugtfilter. Herefter pumpes biomassen videre til én af de to primære rådnetanke. Efter en gennemsnitlig opholdstid på omkring 30 døgn ledes gyllen videre til den sekundære rådnetank, hvor der sker en efterudrådning af biomassen. Efter endnu en holdetid på gennemsnitlig yderligere 30 døgn, pumpes biomassen fra den sekundære rådnetank til lagertanken. Herfra losses den afgassede gylle til lukkede tankvogne og fragtes til de tilknyttede landbrugsbedrifter eller returneres via pumpeledninger til de to svinebedrifter. Den afgassede gylle vil blive udbragt på ejernes egne eller forpagtede arealer, som er godkendt til at modtage husdyrgødning. Kondenseret væske fra biogassen, i forbindelse med at denne nedkøles, opsamles i en kondensatbrønd. Brønden vil være lukket og udført med vandlås. Der vil derfor ikke være emission herfra. Kondensat føres til efterlagertank til udspredning med det afgassede biomasse. Anlæggene vil køre i døgndrift og drives som hovedregel ubemandet. Der er alarmsystemer, der kan alarmere tilkaldevagten eller lukke dele af biogasanlægget ned, til tilkaldevagten ankommer. Behandling af biogas Biogassen behandles i to trin: 1. Svovlrensning 2. Opgradering (fjernelse af CO 2) Svovlrensning Den rå biogas indeholder, ud over metan og kuldioxid, også mindre mængde svovlbrinte (H2S). Svovlen kan renses ud af gassen ved biologiske eller kemiske processer. I den biologiske proces udnytter man, at svovlbakterier, ved at tilsætte en smule ilt, kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl. I den kemiske proces tilsættes fx jernklorid (FeCl) i rådnetanken, som H 2S reagerer med. Side 7 af 14

8 Produktet vil udfældes i gødningen som jernsulfid (FeS). Det dannede svovl i begge processer opblandes med biomassen og tilbageføres til markerne. Et evt. restindhold af H 2S i gassen opfanges i opgraderingsanlægget. Opgradering af gas og procesopvarmning Der er ikke taget endelig stilling til hvorledes gassen opgraderes. Opgraderingsanlægget kan være ét af to principielt forskellige typer: 1) Membrananlæg eller 2) Aminanlæg. Opgraderingsanlægget udlægges for et rågasflow på Nm3/h og med et metanindhold på %. Den resulterende biometan forventes at have et metanindhold på 99 %. Hvis det bliver et opgraderingsanlæg af amintypen, skal der anvendes varme til processen, hvorfor der i etableres en 0,6 MW gaskedel i tilknytning til opgraderingsanlægget. En stor del af den tilførte varme til opgraderingen kan genvindes og anvendes til opvarmning af biogasprocessen Membrananlæg I membrananlægget separeres metan fra andre gasser, primært kuldioxid (CO 2) og svovlbrinte (H 2S) ved hjælp af et filter (membran). Membranen giver anledning til trykfald, hvorfor der skal bruges elektrisk energi til at oparbejde et tryk på gassen, der er tilstrækkeligt til at overvinde membrananlæggets modtryk. Hvis der foretages opgradering vha. et membrananlæg, etableres et varmepumpeanlæg, til genvinding af varmen fra den biomasse, som tages ud af anlægget, hvorved der kan genvindes ca. 50 % af den varmeenergi, som er tilført biomassen. Varmegenvindingen betyder også, at den afgassede biomasse nedkøles til ca grader, hvilket er en fordel ift. at begrænse tab af flygtig ammoniak ved lagring. I denne situation etableres en gasfyret spids- og reservelastkedel på ca. 0,5 MW. Side 8 af 14

9 3.4.2 Aminanlæg: I aminanlægget foregår der en fysisk-kemisk absorption af CO 2 ved anvendelse af skrubber med en aminopløsning. Skrubberanlægget drives på trykket af den tilførte rå biogas, svarende til 0,005 bar(g). Efter afstripning af CO 2 afkøles (tørring) og tryksættes biometanen til 4 4,5 bar(g), inden gassen føres til naturgasselskabets modtagestation. De to tårne er procestårn for hhv. optag af CO 2 i aminvæske og uddrivelse af CO 2 fra aminvæske. Disse vil være ca. 8 m høje og fremstå som skorstene. Flare Der etableres en fakkel på biogasanlægget, der automatisk træder i funktion, hvis trykket i gassystemet bliver for højt. F.eks. ved max fyldning af gaslager eller i tilfælde af udetid på opgraderingsanlægget. Faklens kapacitet dimensioneres svarende til maksimal gasproduktionskapacitet. 4 Driftsforstyrrelser, der kan medføre væsentlig øget forurening Særlige emissioner ved driftsforstyrrelser Overfyldning. Hvis en tank overfyldes vil gylle (rå eller afgasset) kunne løbe i overløb. Skumning. Ved stormgæring vil skummende gylle kunne løbe i overløb, samt løbe i gasrør. Overtryk. Ved opbygning af overtryk (mbar) i tanke kan overdækninger blive ødelagt og metan frigivet til omgivelserne. Eksplosioner. Da gassen opbevares trykløst er der ikke risiko for eksplosion. Foranstaltninger truffet til imødegåelse af driftsforstyrrelser Overfyldning Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau samt sikkerhedsniveaumåling med alarm. Alarm ved højt niveau = makimalt niveau minus indholdet af én tankbil, gives i læssehal samt på styresystemet. De primære reaktortanke forsynes med overløbsrør med vandlås. Evt. udledning gennem overløbsrør ledes til modtagetank for gylle, og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Side 9 af 14

10 Skumning Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære rådnetanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO-anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør, som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank og ved evt. tilsætning af jordbrugskalk. Overtryk Hvis der produceres mere gas, end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. Overtryk udløses ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vakuum). Eksplosioner Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT s vejledning Biogasanlægget Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift (se ovenfor). Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forurening Opgraderingsanlægget Leverandøren af opgraderingsanlægget garanterer en tilgængelighed på minimum 98 %. Af de ca. 175 timer uden drift vil de 40 være planlagt udetid, således at gas i denne periode kan oplagres på anlægget og opgraderes senere. Overskudsgas i den resterende tid vil i første omgang blive anvendt i kedelanlægget til fortsat procesopvarmning mv., mens evt. yderligere overskydende gas vil blive affaklet. Driftsforstyrrelser vil således ikke kunne give anledning til øget forurening. 5 Start og nedlukning Biogasanlægget Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 6-8 uger, idet det vil tage tid at få tilført biomassen og få etableret bakterievækst i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes over en periode på ca. 4 uger, med forventet indkøring på ca. 14 dage, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i en ca. 14 dages opstartsperiode, vil være en mindre produktion af gas i en ikke brændbar kvalitet (brændværdien er for lav), som derfor skal udledes uforbrændt til omgivelserne. Ikke brændbar gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra de allerede idriftsatte tanke, til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i ca. 1 måneds tid. Den totale indkøringstid, fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetankene er fyldte og al gasproduktion anvendes i motorer, forventes at være ca. 2 måneder. Side 10 af 14

11 Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted, med henblik på rensning, vedligeholdelse og evt. inspektion. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. Opgraderingsanlægget Efter idriftsætning vil anlægget være i kontinuerlig drift døgnet rundt, året rundt. Anlægget vil altså ikke skulle nedlukkes i sin helhed. 6 Emissioner og afkast (enkelte revisioner i forbindelse med flytning af anlæg) Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Der anvendes udelukkende uproblematiske landbrugsbiomasser samt vegetabilsk glycerin på anlægget. Det vurderes, på den baggrund, at lugtbilledet omkring anlægget ikke vil adskille sig væsentligt fra en normal landbrugsejendom. Der er foretaget beregning af lugtimmissionskoncentrationer i omgivelserne. Afkast på filteret dimensioneres således, at de vejledende B-værdier for lugt i omgivelserne kan overholdes med god margin. Biomassen håndteres hovedsagelig i tanke, der er lukkede og tilsluttet gassystemet, hvorfor der ved almindelig drift ikke vil være lugtudslip herfra. Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Indtagtanken tilsluttes lugtfilter. Indlevering af flydende biomasser foregår i lukkede rørsystemer ind i forlageret. Fortrængningsluften fra forlageret og rørsystemet ledes til lugtfilter. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Afkast med lugtende emissioner er dimensioneret ud fra en forventning om, at lugtgrænserne fastsættes, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 4, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) 5. Der forventes følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Tabel 1 immissionsgrænseværdier for lugt Område Imissionsgrænse for lugt LE/m 3 Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 10 Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 Der ud over skal afkastet overholde emissionsgrænseværdien for H 2S: 4 Om begrænsning af lugtgener fra virksomheder 5 Anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde Side 11 af 14

12 Tabel 2 Gældende emissionsgrænseværdier for udledning af H 2S 1) Luftvejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (vejledning nr. 2, 2011) 2) Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, B-værdivejledningen, 2002/suppl Anlæggene indkøbes med krav om emissionsgrænseværdierne vil kunne overholdes. OML-beregning Der er udført OML beregning af det forventede bidrag i omgivelserne af lugtemissionen fra biogasanlægget. OML-beregningerne er foretaget ved hjælp af OML-multikilde modellen version 6.2. Øvrige forudsætninger ses af tabel 7 og beregningsudskrift, der kan ses i vedhæftede OML-udskrift. Der vil være to afkast fra anlægget: Kedelanlægget. Dette er mindre end 1 MW og derfor ikke godkendelsespligtigt. Skorstenshøjden fastsættes iht. Bygningsreglementet. Lugtfilteret. Forudsætninger for beregning af højden på afkastet fremgår af nedenstående tabel 3 og 5. På grund af det kuperede terræn i anlæggets nærhed er der regnet med terrænvariation. Terrænhøjder er indlæst direkte fra Kortforsyningen Lugtfilter Der er anvendt følgende forudsætninger for beregningen af lugt fra anlægget. Tabel 3 Beregningsforudsætninger for emissioner fra lugtfilter. Enhed Kildetype Kontinuert Dis-kontinuert Anvendt Bygningsrumfang Luftskifte Lugtkonc. rumfang 2,5 X LE/m 3 m 3 m 3 /h Opgradering afkast Fortank ventilation 1 stk Blandetank ventilation 2 stk I alt Note: Lugtkoncentrationen til lugtfilteret er vurderet ud fra leverandøroplysninger Kedelanlægget Kedelanlægget er <1 MW. Kedelanlægget skal overholde udledningskravene som anført i tabel 4 og udledningen af H 2S fra opgraderingsanlægget skal overholde kravene jf. tabel 5: Tabel 4 Emissionsgrænser og B-værdier for kedelanlæg Side 12 af 14

13 Tabel 5 Gældende emissionsgrænseværdier for udledning af H 2S Noter til tabel 10 1) Luftvejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (vejledning nr. 2, 2011) 2) Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, B-værdivejledningen, 2002/suppl Anlægget indkøbes med krav om emissionsgrænseværdierne vil kunne overholdes Beregningsforudsætninger Tabel 6 OML-inddata til fastsættelse af skorstenshøjde på lugtfilter. Gaskedel: Anlægsafhængige forudsætninger: Røggasmængde: Indfyret effekt 667 kw fugtig 765 m 3 (n,f)/h Luftoverskud 2,5 % O 2 tør 624 m 3 (n,t)/h Emissioner: Kildestyrke Spredningsfaktor Data til OML CO 21,9 mg/sek. 22 m 3 /sek. 103,1 mg/m 3 NO x 18,9 mg/sek. 151 m 3 /sek. 89,0 mg/m 3 Heraf NO 2 9,5 mg/sek. 76 m 3 /sek. 44,7 mg/m 3 Lugt - LE/sek. - m 3 /sek. - µg/sek. Biofilter: m 3 (n,f)/h Lugt (biofilter) LE/sek. 692 m 3 /sek µg/sek. Rensningsgrad 90% Lugtenheder pr. m LE/m 3 e. filter Tabel 7 Generelle forudsætninger for OML beregninger Receptorhøjde: 1,5 m over terræn. Receptornet: Ruhedslængde: Generel bygningshøjde: Retningsafhængig bygningseffekt: Årlig driftstid Der er valgt et cirkulært receptornet. Beregningerne er foretaget i et receptornet på 50, 100, 150, 200, 250, 400, 600, 800, 1000, 1200, 1400, 1800, 2200, 2500 og 3000 m. 0,3 m 12,5 m, som er højden på bygninger tæt på skorstenen. Der er ikke indregnet retningsafhængig bygningseffekt. ca timer Dimensionering og beregnede afkasthøjder (ny beliggenhed) Resultatet af OML-beregningen fremgår af nedenstående tabel 8 OML beregningsudskriftet er vedlagt som bilag (OML-Udskrift). Side 13 af 14

14 Tabel 8 Dimensionering og højde af afkast jf. OML-beregning (Beregningen er indikativ og opdateres når anlægsdelene er dimensioneret) Dimensionering Afkast fra Flow Nm 3 /time Di/Dy mm Højde meter Lugtfilter / Kedelanlæg / Skorstenshøjder er fastlagt ud fra et ønske om dels at begrænse lugtpåvirkningen af den nærliggende bebyggelse og dels at overholde lovgivningsmæssige krav. Det fremgår af beregningen af kravene til immissionskoncentrationsbidrag i omgivelserne særligt hos de nærmestboende er overholdt med god margen. Nærmestboende er beliggende 157 m mod vest hvor lugtkoncentrationen er beregnet til at være 6 LE/m 3. Lugtbidraget 300 m fra anlægget er 2 LE/m 3. Det maksimale immissionskoncentrationsbidrag for NO X er beregnet til 22,3 µg/m 3, mod den tilladte værdi på 125 µg/m 3. Uden for egen grund er NO x koncentrationen < 10 µg /m 3. Immissionskoncentrationsbidraget for H 2S er beregnet til 0,87 µg/m 3, der skal sammenlignes med en tilladt koncentration på 1 µg/m 3. Uden for anlæggets område er H 2S-koncentrationen reduceret til 0,5 µg/m 3. Resultaterne vurderes som konservative, da der er regnet med tilladelige emissioner, og anlæggene forventes at kunne præstere bedre end grænseværdierne Diffus lugt og ammoniak Der kan forekomme udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke og reaktorer. Emission fra disse forventes at være meget lille, da der sjældent er overtryk i lagertankene og ventilerne på reaktorer overvåges via anlæggets overvågningssystem (SRO). Der foretages varmegenvinding på afgasset biomasse. Derved spares energi til opvarmning og risikoen for ammoniakfordampning sænkes. Der etableres gastæt overdækning på forlager, mixtank og sekundærreaktor, som tilsluttes gassystemet. Herved sikres det, at hverken gas, lugt eller ammoniak undslipper. Efterlagertank, hvor den afkølede biomasse (ca. 10 C) opbevares, vil blive overdækket med en almindelig PVC overdækning. Energiafgrøder tilføres plansiloen, hvorfra de tilføres indtagtanken. Tanken er etableret med en pumpesump, som sikrer fuldstændig tømning af tanken efter brug, hvorfor der ikke vil undslippe lugt fra tanken. Indtagtanken vil typisk være i brug 4-8 gange i døgnet. Der forudses ikke lugtgener forbundet med leverance af energiafgrøder og dybstrøelse. Risikoen for spild på anlægget er søgt minimeret ved at begrænse håndteringen af lugtende biomasser. Driftsledelsen vil herudover øve tilsyn med spild på anlægget og sikre at evt. spild fjernes. Alle tanke er forsynet med overfyldningsalarm og automatik, der forhindrer udstrømmende biomasse. Ved reparationer og eftersyn (årligt) kan der forekomme udslip af lugt. I givet fald vil naboer på forhånd blive adviseret om risikoen for ekstraordinær lugtemission. Side 14 af 14