OKTOBER 2010 FAKTA OM FORSVARET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKTOBER 2010 FAKTA OM FORSVARET"

Transkript

1 OKTOBER 2010 FAKTA OM FORSVARET

2 Indhold Forsvarets mission og formål Forsvarets tre værn Forsvarets materielgenstande - Hæren Forsvarets materielgenstande - Søværnet Forsvarets materielgenstande - Flyvevåbnet Forsvarets personelramme 2011 Niveau 1 myndigheder Forsvarskommandoen Værnsfælles myndigheder i forsvaret Værnepligten Enheder i hæren Hærens struktur Hærens uddannelsesstruktur Kort over hærens tjenestesteder og skoler Søværnets struktur Kort over søværnets tjenestesteder og skoler Flyvevåbnets struktur Kort over flyvevåbnets tjenestesteder og skoler Hvad er NATO? Internationale operationer Forsvarsforliget Grønland og Færøerne Nyttige kontakter i Forsvaret 2 FAKTA OM FORSVARET

3 Forsvarets mission og formål Sådan har forsvaret formuleret sin overordnede mission: Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark. Missionen følger loven om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Her er forsvarets formål formuleret som: 1) at forebygge konflikter og krig 2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og 3) at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Forsvarsloven beskriver også forsvarets opgaver. Forsvaret skal samarbejde med soldater fra NATO-landene og andre allierede om at forebygge konflikter og forhindre, at kriser udvikler sig alvorligt. Hvis fjendtlige militære styrker krænker dansk område, skal forsvaret opdage og afvise dem. Forsvaret skal være med til at øge tilliden og fremme stabiliteten i lande uden for NATO gennem forsvarsmæssigt samarbejde. Med til forsvarets opgaver hører også at forebygge konflikter, bevare freden, skabe fred og hjælpe nødlidende. Det er forsvarets ansvar, at hæren, søværnet og flyvevåbnet råder over udholdende, mobile og fleksible styrker, der kan løse de ovenstående opgaver. Hjemmeværnet bidrager også til opgavernes løsning. Den øverste ansvarlige for forsvaret er forsvarsministeren, der bestemmer sammensætningen af hæren, søværnet og flyvevåbnet i overensstemmelse med, hvad folketinget har bestemt i forsvarsforliget. Under sig har forsvarsministeren forsvarschefen, der har kommandoen over hæren, søværnet og flyvevåbnet. Ud over Forsvarskommandoen er der syv andre niveau 1 myndigheder, der er direkte under Forsvarsministeriet (se side 25). FAKTA OM FORSVARET 3

4 Forsvarets TRE VÆRN Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando 4 FAKTA OM FORSVARET

5 Hæren har fokus på internationale missioner, og hovedparten af forsvarets udsendte er fra hæren. Til gengæld er det ikke længere hærens primære opgave at forsvare Danmark mod en invaderende fjende, da ingen lande i nærheden truer Danmark. Det betyder, at hærens soldater skal kunne udsendes over hele verden, hvilket stiller store krav til, at udrustningen er moderne, og uddannelsen er i top. Politiet og redningsberedskabet kan få støtte fra hæren, hvis en alvorlig ulykke eller katastrofe rammer Danmark. Søværnet har i de senere år gennemført en modernisering. Flåden har fået større og mere moderne skibe, der kan operere overalt på verdenshavene. Enhederne bliver jævnligt sat ind i kampen mod pirater og i andre internationale operationer. Søværnet løser også en lang række nationale opgaver. Det gælder redningstjeneste, overvågning og beskyttelse af havmiljøet, assistance til skibstrafikken i danske farvande og støtte til politi- og toldvæsen. Søværnets enheder støtter Grønlands og Færøernes Kommando med udøvelse af suverænitetshåndhævelse, søredning, fiskeriinspektion og søopmåling. Flyvevåbnets fly, helikoptere og radarer kan både bruges nationalt og internationalt. På internationale missioner kan flyvevåbnet både løse kamp-, transport- og overvågningsopgaver. Herhjemme er redningshelikopterne dagligt i luften i forbindelse med søredning og patienttransporter. Flyvevåbnet laver desuden havmiljøovervågning og fiskeriinspektion fra luften og giver assistance til politiet med helikoptere. Flyvevåbnet støtter også Grønlands og Færøernes Kommando med overvågningsfly. Flyvevåbnet overvåger det danske luftrum døgnet rundt og kan sende jagerfly i luften for at hjælpe civile fly eller imødegå terrorhandlinger. FAKTA OM FORSVARET 5

6 Forsvarets materielgenstande Hæren Middeltung kampvogn LEOPARD 2A5 Antal: km/t Bevæbning: 120 mm kanon Skudvidde: 3,5 km Vægt: 54 tons Besætning: 4 Aktionsradius: 520 km Infanterikampkøretøj CV9035 (IKK) Antal: 45 Vægt: 32 tons Bevæbning: Bushmaster III 35 mm maskinkanon, 7,62 mm maskingevær Pansret mandskabsvogn M113 Antal: A1: 170, G3: km/t Bevæbning: 12,7 mm maskingevær Vægt: 9,2 tons Besætning: Aktionsradius: 520 km 6 FAKTA OM FORSVARET

7 Forsvarets materielgenstande Hæren Pansret mandskabsvogn PIRANHA III C Antal: km/t Bevæbning: 12,7 mm maskingevær Vægt: 16,5 tons Besætning: Aktionsradius: 800 km Mowag Eagle IV Antal: km/t Vægt: 7,2 tons Aktionsradius: 700 km High Mobility Multipurpose Wheeled vehicle (HMMWV) Antal: 22 Vægt: ca. 5 tons 100 km/t Besætning: Bevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær Aktionsradius: 600 km FAKTA OM FORSVARET 7

8 Forsvarets materielgenstande Hæren Mercedes-Benz G270/G280CDI Antal G270CDI: ca. 500 Antal G280CDI: ca. 200 Derudover er der ca stk. af den ældre GD 240/290 Vægt køreklar: 2375 Kilo Antal siddepladser: Op til 8 personer afhængig af opbygning Aktionsradius: ca. 400 km Udover basismodellen findes køretøjet blandt andet i en beskyttet udgave og en eskorteudgave. Selvkørende haubits M109 Antal: km/t Bevæbning: 155 mm Skudvidde: 18/24 km afhængigt af ammunitionstype Besætning: 7 Aktionsradius: 350 km Pansret broslagningsvogn LEOPARD 1 Biber Antal: 10 Spændvidde: 20 m 65 km/t Vægt: 45,3 tons Besætning: 2 Aktionsradius: 520 km 8 FAKTA OM FORSVARET

9 Forsvarets materielgenstande Hæren Pansret bjærningsvogn WISENT 1 Antal: km/t Bevæbning: 12,7 mm maskingevær (OHW) Vægt: 52 tons Besætning: 3 Pansret Minerydnings Køretøj PNMIRK Antal: 2 Vægt: 54 tons 65 km/t Besætning: 3 Rydningsfart: 2-5 km/t Rydningsbredde: 3,5 m Bevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær Mekanisk Mine Rekognoscerings Rulle MMIRR Antal: 2 Vægt: 17.5 tons 60 km/t Besætning: 2 Rydningsfart: 5-15 km/t Rydningsbredde: 3,5 m Bevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær FAKTA OM FORSVARET 9

10 Forsvarets materielgenstande Hæren Minerydningsplejl Hydrema 910MCV Antal: km/t Besætning: 1 Rydningsfart: 0-3 km Rydningsbredde: 3,5 m Pansret lastvogn, terræn, MAN SX45, 8x8 Antal: km/h Opbygning: Kroghejs Pansring: Førerhus permanent pansret Vægt: 22,2 tons Besætning: 2 Aktionsradius: 400 km Lastvogn, terræn, MAN HX77, 8x8 Antal: ca km/h Opbygning: Containerlad eller kroghejs Pansring: Mulighed for eftermontering Vægt: 16-18,4 tons Besætning: 2 Aktionsradius: 400 km 10 FAKTA OM FORSVARET

11 Forsvarets materielgenstande Hæren Tung mortér Antal: 20 Kaliber: 120 mm Let mortér Antal: ca. 90 Kaliber: 60 mm Dysekanon M/85 Antal: 774 Kaliber: 84 mm Vægt: 11 kilo Mål: m Inklusiv natsigte og afstandsmåler FAKTA OM FORSVARET 11

12 Forsvarets materielgenstande SØVÆRNET Støtteskibe af ABSALON-klassen Antal: 2 Længde: 137,6 m Bredde: 19,5 m Dybgang: 6,3 m Deplacement: tons 23 knob (ca. 43 km/t) Aktionsradius: sømil (ca km) Besætning: 100 personer. Samlet kapacitet cirka 300 personer Helikopter: 2 Indsatsfartøj: 2 Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, Sea Sparrow luftmålsmissiler, 127 mm maskinkanon M/02, 35 mm maskinkanon M/04, MU 90 antiubådstorpedo, 12,7 mm maskingevær L16 ABSALON, L17 ESBERN SNARE Inspektionsskib af THETIS-klassen Antal: 4 Længde: 112,5 m Bredde: 14,1 m Dybgang: 6 m Deplacement: tons 21,5 knob (ca. 40 km/t) Aktionsradius: sømil (ca km) Besætning: 60 personer Bevæbning: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær, Stinger, dybdebomber F357 THETIS, F358 TRITON, F359 VÆDDEREN, F360 HVIDBJØRNEN- LYNX-helikopter stationeret ombord 12 FAKTA OM FORSVARET

13 Forsvarets materielgenstande SØVÆRNET Inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen Antal: 2 Længde: 61 m Bredde: 14,6 m Dybgang: 5 m Deplacement: tons 17 knob (31 km/t) Aktionsradius: sømil Besætning: 18 mand SAR fartøj: 1 Bevæbning: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær P570 KNUD RASMUSSEN, P571 EJNAR MIKKELSEN Standardfartøj af DIANA-klassen Antal: 6 Længde: 43 m Bredde: 8,2 m Dybgang: 2 m Deplacement: 186 tons 18 knob (ca. 33 km/t) Aktionsradius: > sømil Besætning: 9 mand Bevæbning: 12,7 mm maskingevær P520 DIANA, P521 FREJA, P522 HAVFRUEN, P523 NAJADEN, P524 NYMFEN, P525 ROTA FAKTA OM FORSVARET 13

14 Forsvarets materielgenstande SØVÆRNET Inspektionskutter af AGDLEK-klassen Antal: 1 Længde: 31,4 m Bredde: 7,7 m Dybgang: 3,6 m Deplacement: 330 tons 12 knob (ca. 22 km/t) Aktionsradius: sømil (ca km) Besætning: 14 mand Bevæbning: 12,7 mm maskingevær Y388 TULUGAQ Patruljefartøjer af FLYVEFISKEN-klassen Antal: 2 Længde: 54 m Bredde: 9 m Dybgang: 3,8 m Deplacement: 450 tons 30 knob (ca. 56 km/t) Aktionsradius: sømil (ca km) Besætning: personer afhængig af rolle Bevæbning: Afhængig af rollen Minerydningsrolle: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær. Fjernstyret dronefartøj til minesøgning samt fjernstyret undervandsdrone til mineuskadeliggørelse P552 HAVKATTEN (udfases 2011), P563 SØLØVEN (dykkerskib) 14 FAKTA OM FORSVARET

15 Forsvarets materielgenstande SØVÆRNET Standardfartøj MK I HOLM-klassen Antal: 6 Længde: 28,9 m Bredde: 6,4 m Dybgang: 1,8 m Deplacement: 98 tons Besætning: 3 personer (kapacitet til 9) 12 knob (ca. 22 km/t) Aktionsradius: sømil (cirka km) A541 BIRKHOLM, A542 FYRHOLM, A543 ERTHOLM, A544 ALHOLM, MSD5 HIRSHOLM, MSD6 SALTHOLM Minerydningsdrone Antal: 2 Længde: 18 m Bredde: 4,75 m Dybgang: 1,3 m Deplacement: 30 tons 12 knob (ca. 22 km/t) Besætning: Ingen MRD 3-4 FAKTA OM FORSVARET 15

16 Forsvarets materielgenstande SØVÆRNET Minerydningsfartøjer (MSF 1-4) Antal: 4 Længde: 26,5 m Bredde: 7 m Dybgang: 2,2 m Deplacement: 125 tons 12 knob (ca. 22 km/t) Besætning: Ingen Kongeskibet DANNEBROG Antal: 1 Længde: 79 m Bredde: 10,4 m Dybgang: 3,7 m Deplacement: tons Besætning: 55 mand 14 knob (ca. 27 km/t) Aktionsradius: sømil (ca km) Miljøskib af SUPPLY-klassen Antal: 2 Længde: 55,6 m Bredde: 12,3 m Dybgang: 3,9 m Deplacement: tons 12 knob (ca. 22 km/t) Aktionsradius: sømil (6.500 km) Besætning: 16 mand A560 GUNNAR THORSON, A561 GUNNAR SEIDENFARDEN 16 FAKTA OM FORSVARET

17 Forsvarets materielgenstande SØVÆRNET Miljøskib SEA-TRUCK-klassen Antal: 2 Længde: 29,7 m Bredde: 8,2 m Dybgang: 2,3 m Deplacement: 247 tons 10 knob (ca. 20 km/t) Aktionsradius: sømil (1.852 km) Besætning: 9 mand A562 MARIE MILJØ, A563 METTE MILJØ Transportfartøj af SLEIPNER-klassen Antal: 1 Længde: 36,5 m Bredde: 7,6 m Dybgang: 2,7 m 10 knob (ca. 20 km/t) Besætning: 7-9 mand A559 SLEIPNER Sejlskib af SVANEN-klassen Antal: 2 Længde: 18,8 m Bredde: 4,4 m Dybgang: 2,4 m Deplacement: 32 tons 12 knob (ca. 22 km/t) Besætning: kadetter Y101 SVANEN, Y102 THYRA FAKTA OM FORSVARET 17

18 Forsvarets materielgenstande SØVÆRNET Indsatsfartøj Storebro 90E Antal: 4 (+2) Længde: 11,9 m Bredde: 2,9 m Dybgang: 0,7 m Deplacement: 8,2 tons 37 knob (ca. 69 km/t) Aktionsradius: under 100 sømil (185 km) Besætning: 3-4 mand LCP 1-4 samt SAR 1 2 (SAR 1 og 2 indgår i flåden sammen med inspektionsfartøjerne af KNUD RASMUSSEN-klassen) Helikopter LYNX (MK90B) Antal: 8 Længde, total: 15,24 m Højde: 3,67 m Rotordiameter: 12,80 m 120 knob (ca. 222 km/t) Topfart: 167 knob (ca. 309 km/t) Rækkevidde: max. 384 sømil (711 km) Besætning: 2-3 mand Bevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær 18 FAKTA OM FORSVARET

19 Forsvarets materielgenstande SØVÆRNET Miljøfartøjer af MILJØ-101-klassen MILJØ MILJØ 103 Antal: 2 1 Længde: 16,4 m 16,38 Bredde: 4,3 m 4,6 m Dybgang: 1,9 m 0,65 m Deplacement: 16 tons 30 tons 15 knob (ca. 28 km/t) over 20 knob (ca. 37 km/t) Besætning: 3 3 (+ plads til fem) Y340 MILJØ 101, Y341 MILJØ 102, Y342 MILJØ 103 Kommende enheder - Søværnet Fregatter af IVAR HUITFELDT-klassen Antal: 3 Længde: 138,7 m Bredde: 19,8 m Dybgang: 4,56/6,45 m Deplacement: 5.462/6.645 tons Besætning: 101 personer, maksimalt 165 personer 28 knob (52 km/t) Aktionsradius: ca sømil ( km) Helikopter: 1 Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, ESSM luftmålsmissiler, Lockheed Martin multimissillauncher, 76 mm maskinkanon, 35 mm maskinkanon, MU 90 antiubådstorpedo, 12,7 mm tungt maskingevær F361 IVAR HUITFELDT, F362 PETER WILLEMOES, F363 NIELS JUEL (fregatterne indføres i ) FAKTA OM FORSVARET 19

20 Forsvarets materielgenstande FLYVEVÅBNET Alsidigt jagerfly F16 Fighting Falcon Antal: 30 Besætning: 1 eller km/t Længde: 14,32 m Spændvidde: 9,14 m Højde: 5,01 m Aktionsradius: km Bevæbning: 20 mm maskinkanon, bomber, raketter og missiler Mellemtungt transportfly C-130J-30 Hercules Antal: km/t Besætning: 3-4 mand Længde: 34,36 m Højde: 11,7 m Rotordiameter: 4,04 m Aktionsradius: km Let transport- og inspektionsfly Challenger CL-604 Antal: km/t Besætning: 2-3 mand Længde: 20,9 m Højde: 6,3 m Spændvidde: 19,6 m Aktionsradius: km 20 FAKTA OM FORSVARET

21 Forsvarets materielgenstande FLYVEVÅBNET Rednings- og transporthelikopter EH-101 Merlin Antal: 14 Besætning: 4-5 mand (maksimalt 30 passagerer) Topfart: 309 km/t, gennemsnitsfart: 278 km/t Længde: 19,53 m Højde: 5,3 m Rotordiameter: 18,6 m Aktionsradius: 531 km Let observationshelikopter AS550 C2 Fennec Antal: 8 Besætning: 2 mand Topfart: 287 km/t, gennemsnitsfart: 186 km/t Længde: 10,93 m Højde: 3,34 m Rotordiameter: 10,69 m Aktionsradius: 250 km Skole- og forbindelsesfly T-17 Saab Supporter Antal: 27 Besætning: 1-2 mand 287 km/t, gennemsnitsfart: 186 km/t Længde: 7 m Højde: 2,6 m Spændvidde: 8,8 meter Aktionsradius: 703 km FAKTA OM FORSVARET 21

22 Forsvarets materielgenstande FLYVEVÅBNET Stationær langtrækkende 3D radar Selex RAT-31 DL Antal: 1 Rækkevidde mod fly: 470 km x 30 km Antennestørrelse: 81 m2 Betjening: 8 mand Samlet vægt: 30 tons Monteret i et 22 meter højt radartårn i Skagen Stationær langtrækkende 3D radar Marconi S-723 Antal: 1 Rækkevidde mod fly: 400 km x 30 km Antennestørrelse: 100 m2 Betjening: 8 mand Samlet vægt: 30 tons Monteret i et 20 meter højt radartårn på Bornholm 22 FAKTA OM FORSVARET

23 Forsvarets materielgenstande FLYVEVÅBNET Taktisk mobil langtrækkende 3D radar Lockheed Martin TPS-77 Antal: 2 Rækkevidde mod fly: 470 km x 30 km Antennestørrelse: 32 m2 Betjening: 6 mand Samlet vægt: 22 tons Kan flyttes med to C-130J fly, når den er blevet skilt ad Kortrækkende mobil varslingsradar RAC-3D Antal: 6 Rækkevidde: 100 km Antenne: Type 3D Planar Phased Array Betjening: 2 mand Vægt: kg Kan flyttes med lastvogn og transportfly FAKTA OM FORSVARET 23

24 Forsvarets PERSONELRAMME 2011 Personelkategori/værn g Hæren Søværnet Flyvevåbnet Værnsfælles I alt Officerer Befalingsmænd Konstabler Værnepligtige Civile I alt Personeludviklingen i Forsvaret gggg År Antal Note: Værnepligtige er talt med i statistikken som hele årsværk 4 24 FAKTA OM FORSVARET

25 NIVEAU 1 MYNDIGHEDER Forsvarets niveau 1 myndigheder er de myndigheder, der er lige under Forsvarsministeriet. Det drejer sig om Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps, Farvandsvæsenet, Forsvarsministeriets Interne Revision og Militærnægteradministrationen. Birkerød Beredskabsstyrelsen Slagelse Militærnægteradministrationen Forsvarets Interne Revision Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarets Auditørkorps Hjemmeværnskommandoen Kastellet Christianshavn Farvandsvæsenet Holmen Forsvarskommandoen FAKTA OM FORSVARET 25

26 FORSVARSKOMMANDOEN Forsvarskommandoen er en styrelse under Forsvarsministeriet. Det er en overordnet myndighed for af forsvarets medarbejdere. Forsvarskommandoen har ansvaret for den overordnede koordination og styring af forsvaret. Chefen for Forsvarskommandoen er forsvarschefen. Forsvarschefen og hermed Forsvarskommandoen råder over en stab forsvarsstaben til at styre virksomheden forsvaret. I praksis sker det i tæt samarbejde med de tre værns operative kommandoer og en række funktionelle tjenester, der har ansvaret for blandt andet personale, materiel og bygninger m.m. Forsvarets øverste ledelse består af forsvarschefen og chefen for forsvarsstaben. Sidstnævnte er overfor forsvarschefen ansvarlig for, at kravene til forsvarets virksomhed indfries, og at forsvaret anvender sine ressourcer bedst muligt. Forsvarsstaben Forsvarsstaben er opdelt i fire fagstabe, som støtter forsvarschefen og chefen for forsvarsstaben. Der er ca. 300 medarbejdere i forsvarsstaben fordelt på 60 pct. militære og 40 pct. civile stillinger FAKTA OM FORSVARET

27

28 VÆRNSFÆLLES MYNDIGHEDER I FORSVARET Forsvaret har seks funktionelle tjenester - Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Forsvarets Regnskabstjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste. De funktionelle tjenester yder service til hele forsvaret og er dermed værnsfælles. Det samme gælder Forsvarsakademiet, Forsvarets Mediecenter og Forsvarets Rekruttering. I Grønlands Kommando, Færøernes Kommando og Forsvarets Fælles Redningscentral samarbejder flyvevåbnet og søværnet. Århus Joint Rescue Coordination Centre (Forsvarets fælles redningscentral) Hjørring Forsvarets Regnskabstjeneste Forsvarets Bygnings- og Etabliissmentstjeneste GRØNLAND Skalstrup Forsvarets Sundhedstjeneste FÆRØERNE Grønnedal Grønlands Kommando Mørkedal Færøernes Kommando Jonstrup (Ballerup) Forsvarets Rekruttering Ballerup Forsvarets Materieltjeneste Forsvarets Personeltjeneste Avedøre Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste Svanemøllens Kaserne Forsvarsakademiet Holmen Forsvarets Mediecenter 8 28 FAKTA OM FORSVARET

29 VÆRNEPLIGTEN Formålet med værnepligten er, at samfundet har en reservestyrke, der kan indsættes, hvis redningsberedskab og politiet har en meget mandskabskrævende opgave f.eks. en naturkatastrofe. De værnepligtige trænes i håndtering af våben, men bliver ligeledes øvet i brand- og redningstjeneste og førstehjælp. Efter værnepligten kan de værnepligtige forlade forsvaret eller opnå ansættelse, hvis der er mulighed for det. Det kan eventuelt være i form af videreuddannelse inden for forsvaret. De værnepligtige udgør dermed et vigtigt rekrutteringsgrundlag for forsvaret. For de fleste værnepligtige udgør værnepligten fire måneders basisuddannelse. For værnepligtige, der fortsætter i forsvaret, målrettes den sidste måned mod den efterfølgende reaktionsstyrkeuddannelse. Tilsvarende målrettes den sidste måned af værnepligtsuddannelsen for værnepligtige, der ikke fortsætter i forsvaret, mod løsning af opgaver relateret til samfundets samlede kriseog katastrofeberedskab. Det er også forsvarets opgave at støtte kongehuset. Den løses blandt andet af værnepligtige. Det sker i Den Kongelige Livgarde, i Gardehusarregimentets Hesteskadron og på kongeskibet Dannebrog, hvor man er indkaldt henholdsvis otte måneder, tolv måneder og ni måneder. Alle unge mænd indkaldes til Forsvarets Dag, som tidligere hed session. Alle unge kvinder inviteres til Forsvarets Dag og har muligheden for frivilligt at melde sig til en af forsvarets basisuddannelser. På Forsvarets Dag gennemgår de unge en sundheds- og en intelligenstest. Desuden kan de få information fra rådgivere og se TV-indslag om forsvarets og redningsberedskabets uddannelser. Forsvarets Dag gennemføres i Høvelte, Slagelse, Fredericia, Herning, Aalborg og Rønne. Der gennemføres en midlertidig reduktion i værnepligtsindtaget i perioden ved en tilpasning til det aktuelle behov i forsvaret. Denne midlertidige tilpasning betyder, at der årligt indkaldes følgende antal værnepligtige i forsvaret: Hæren: ca værnepligtige. Søværnet: ca. 400 værnepligtige. Flyvevåbnet: ca. 300 værnepligtige. FAKTA OM FORSVARET 29

30 ENHEDER I HÆREN Division: ca Brigade: ca Kampgruppe: ca Bataljon (fire kompagnier eller eskadroner): ca. 700 Artilleriafdeling (fire batterier): ca. 660 Kompagni (tre delinger og en stab): ca. 130 Batteri (tre delinger og en stab): ca. 110 Eskadron* (tre delinger og en stab): ca. 65 Deling (tre grupper): ca. 35 Gruppe: ca. 10 * I kampvogns- og spejderenheder kaldes underafdelinger for eskadroner Størrelsen af den enkelte enhed kan ikke angives helt præcist, da den kan variere afhængig af hvilken opgave, mandat eller udrustning enheden har. Når danske styrker er med i internationale operationer, øvelser eller decideret krig bliver underafdelinger sat sammen i bataljoner og brigader. Regiment I Danmark er hæren også opdelt i regimenter. F.eks. Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet. Regimenterne er i dag garnisonsstøtteelementer, der står for pressekontakt, vagt og sikkerhedstjenste, velfærdstjeneste samt en række andre opgaver FAKTA OM FORSVARET

31 HÆRENS STRUKTUR Hæren bliver ledet af Hærens Operative Kommando på Flyvestation Karup. Hærens operative enheder består af: Danske Divisionskommando i Haderslev 1. og 2. Brigade i hhv. Haderslev og Slagelse, begge med kamptropper fra Den Kongelige Livgarde i Høvelte Gardehusarregimentet i Slagelse og på Bornholm Jydske Dragonregiment i Holstebro Danske Artilleriregiment, Hærens Center for Ildstøtte, ISTAR og CIMIC i Varde Ingeniørregimentet, Hærens Center for Ingeniørstøtte og CBRN i Skive Trænregimentet, Hærens Center for Logistik og MP i Aalborg Telegrafregimentet, Hærens Center for Føringsstøtte og EW i Fredericia Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) i Vordingborg Jægerkorpset i Aalborg Hertil er en række støttende myndigheder bl.a. Hærens Officersskole i København Hærens Kampskole i Oksbøl Hærens Sergentskole i Sønderborg Hæren består samlet af ca soldater, hertil kommer ca værnepligtige om året. FAKTA OM FORSVARET 31

32 HÆRENS UDDANNELSESSTRUKTUR I grove træk kan man sige, at hæren har soldater på tre forskellige uddannelsesniveauer værnepligtige, soldater med reaktionsstyrkeuddannelse og professionelle soldater. Værnepligtige får hærens basisuddannelse. Her får de en grundlæggende militær uddannelse, som giver dem evnen til at operere i hold af ca. 10 mand i et kampmiljø. Desuden får de nogle færdigheder, der kan bruges til at støtte redningsberedskabet og indgå i totalforsvaret. Ved slutningen af hærens basisuddannelse får de værnepligtige tilbudt at fortsætte på hærens reaktionsstyrkeuddannelse, der uddanner soldater til internationale operationer. I otte måneder forbereder soldaterne sig på det arbejde, de skal udføre i eksempelvis Afghanistan eller Libanon, hvorefter de udsendes i seks måneder. Når soldaterne har været udsendt, har de to muligheder. De kan fortsætte som professionelle soldater i hærens operative enheder, eller de kan forlade forsvaret. De professionelle soldater kan med kort varsel udsendes i internationale operationer. Normalt udsendes professionelle soldater til internationale operationer én gang hvert tredje år FAKTA OM FORSVARET

33 KORT OVER HÆRENS TJENESTESTEDER OG SKOLER Rønne Gardehusarregimentet (opklaringsbataljon) Aalborg Trænregimentet Hærens Center for Logistik og MP Jægerkorpset Holstebro Jydske Dragonregiment Skive Ingeniørregimentet Hærens Center for Ingeniørstøtte og CBRN Karup Hærens Operative Kommando Høvelte Den Kongelige Livgarde Oksbøl Hærens Kampskole Varde Danske Artilleriregiment Hærens Center for Ildstøtte, ISTAR og CIMIC Haderslev Danske Divisions Kommando 1. brigade (stab) Fredericia Telegrafregimentet Hærens Center for Føringsstøtte og EW Sønderborg Hærens Sergentskole Slagelse Gardehusarregimentet 2. Brigade (stab) Frederiksberg Hærens Officersskole Vordingborg Det Danske Internationale Logistik Center FAKTA OM FORSVARET 33

34 SØVÆRNETS STRUKTUR Søværnet består af Søværnets Operative Kommando med to underlagte, maritime overvågningscentre, Søværnets Taktiske Stab, to eskadrer, Søværnets Frømandskorps med Søværnets Militærpoliti og minører samt to logistiske støttecentre. Desuden har søværnet en række skoler, hvor personellet bliver uddannet. Søværnets Helikoptertjeneste er under overflytning til flyvevåbnet. De to største enheder i søværnet er 1. Eskadre og 2. Eskadre, der er baseret på flådestationerne i Frederikshavn og Korsør. 1. Eskadre har fokus på søværnets nationale opgaver i danske, færøske og grønlandske farvande. 2. Eskadre er internationalt orienteret og har fokus på egentlige kampopgaver. De skibe og besætninger, som søværnet kan udsende på internationale missioner, kommer primært fra 2. Eskadre, men også skibe fra 1. Eskadre kan udsendes. Ud over skibe og besætninger kan søværnet også udsende kapaciteter fra øvrige operative enheder, herunder Søværnets Taktiske Stab, frømænd eller minører fra Søværnets Frømandskorps, militærpoliti eller værkstedsteams fra de operative logistiske støttecentre eller en helikoptergruppe. 1. Eskadre 605 mand 4 inspektionsskibe (THETIS-kl.) 6 standardfartøjer (patruljefartøjer af DIANA-kl.) 2 sejlskibe (SVANEN og THYRA) 2 skolebåde (HOLM-kl.) 2 miljøskibe (GUNNAR THORSON-kl) 2 miljøskibe (SEATRUCK-kl.) 3 mindre miljøfartøjer (101-kl.) 2 søopmålingsfartøjer (HOLM-kl.) 2 inspektionsfartøjer (KNUD RASMUSSEN-kl.) 1 inspektionskutter (AGDLEK-kl.) Kongeskibet DANNEBROG 2. Eskadre 520 mand 2 støtteskibe (ABSALON-kl.) 3 fregatter (IVER HUITFELDT-kl.) er under indfasning. Den første leveres i december Modulær Minerydningskapacitet 4 34 FAKTA OM FORSVARET

35 KORT OVER SØVÆRNETS TJENESTESTEDER OG SKOLER Hvims Søværnets Havarikursus Frederikshavn 1. Eskadre Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Frederikshavn Søværnets Taktikkursus Søværnets Sergent- og Grundskole Maritimt Overvågningscenter Nord Bornholm Maritimt Overvågningscenter Syd Karup Søværnets Helikoptertjeneste Århus Søværnets Operative Kommando Sjællands Odde Søværnets Våbenkursus Kongsøre Søværnets Frømandskorps Flådestation Korsør 2. Eskadre Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Korsør Søværnets Taktiske Stab København Søværnets Officersskole Søværnets Specialskole Søværnets Teknikkursus Søværnets Dykkerkursus FAKTA OM FORSVARET 35

36 FLYVEVÅBNETS STRUKTUR Flyvevåbnets ledelse sidder i Flyvertaktisk Kommando i Karup. Flyvevåbnet består af fem wings, tre flyvestationer, en række skoler, radarhoved Skagen og Bornholm samt Expeditionary Air Staff. De fem wings løser både internationale og nationale opgaver. Fighter Wing Skrydstrup 700 mand 30 F-16 Fighting Falcon jagerfly Air Transport Wing Aalborg 417 mand 4 Hercules C130J-30 mellemtungt taktisk transportfly 3 Challenger CL-604 inspektionsfly Expeditionary Air Staff 19 mand Helicopter Wing Karup 623 mand 8 AS550 C2 Fennec lette observationshelikoptere 8 EH 101 Merlin redningshelikoptere 6 EH 101 Merlin taktiske troppetransporthelikoptere 8 Lynx skibsbaserede helikoptere Air Control Wing 373 mand Mobile Air Control Centre 2 Lockheed Martin TPS-77 taktisk mobil langtrækkende radar 1 stationær langtrækkende Selex RAT-31 DL radar 1 stationær langtrækkende Marconi S-723 radar 6 Radar RAC-3D mobile kortrækkende varslingsradar Combat Support Wing 341 mand Combat Communications Military Working Dogs Medical Support Aerial Port Service 36 FAKTA OM FORSVARET

37 KORT OVER FLYVEVÅBNETS TJENESTESTEDER OG SKOLER Radarhoved Skagen Radarhoved Bornholm Flyvestation Aalborg Transport Wing Aalborg Flyvestation Karup Flyvertaktisk Kommando Helikopter Wing Karup Combat Support Wing Air Control Wing Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Expeditionary Air Staff Jonstrup Flyvevåbnets Officersskole Air Base Skrydstrup Fighter Wing Skrydstrup Radarhoved FAKTA OM FORSVARET 37

38 HVAD ER NATO? NATO er en alliance af 28 uafhængige stater. Alliancen blev grundlagt i 1949, da 11 lande heriblandt Danmark underskrev Den Nordatlantiske Traktat. Medlemmerne i NATO har en fælles interesse i at opretholde fred og forsvare deres frihed gennem politisk solidaritet og et passende forsvar med henblik på at afskrække og om nødvendigt slå alle former for aggression imod dem tilbage. NATO s vigtigste formål er således at beskytte frihed og sikkerhed for alle sine medlemmer med politiske såvel som militære midler i overensstemmelse med principperne i FN- Pagten. Alliancen bygger på fælles værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper, og alliancen har siden sin oprettelse arbejdet for etablering af en retfærdig og varig fredelig orden i Europa. NATO har i de senere år udviklet sig til at kunne operere globalt. Det er operationen i Afghanistan ISAF et bevis på. Her leder NATO en multinational styrke, der kommer fra over 40 NATO-lande og partnerskabsnationer, der samarbejder med NATO. Det stiller store krav til uddannelse og materiel. Operationen i Kosovo, KFOR, er NATO s næststørste i øjeblikket. Hovedparten af de danske styrker i internationale operationer er udsendt i operationer under NATO ledelse. NATO består i øjeblikket af USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Tyrkiet, Polen, Danmark, Norge, Holland, Belgien, Island, Luxembourg, Portugal, Grækenland, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Estland, Litauen, Kroatien og Albanien. 38 FAKTA OM FORSVARET

39 NATO Response Force I 2002 besluttede NATO at oprette udrykningsstyrken NATO Response Force (NRF) på mand. Styrken har to formål. Første formål er, at den skal kunne rykke ud over hele verden med kort varsel. Opgaverne strækker sig fra katastrofehjælp til at være den første styrke, der bliver sat ind i et fjendtligt område. NRF s andet formål er at være en motor i moderniseringen af NATO s styrker. Enheder, der deltager i NRF, skal være udrustet med materiel, der er let at transportere langt væk, og soldaterne skal desuden være klar til kampoperationer. Hver sjette måned bliver hele styrken skiftet ud. Det betyder, at mange af NATO s enheder kommer igennem det krævende uddannelsesprogram, der er adgangsbillet til NRF. Her er en oversigt over de styrker, som Danmark har stillet til rådighed for NATO Response Force siden 2008 og hvilke styrker, der skal deltage i den nærmeste fremtid. NRF 10 (1. halvår 2008) En panserbataljon, en korvet, syv stabsofficerer til det øverste luftmilitære hovedkvarter i NRF og et civilt transportskib. NRF 11 (2. halvår 2008) Et civilt transportskib, et minerydningsfartøj (Flyvefisken-klassen) og seks F-16 fly. NRF 12 (1. halvår 2009) Et civilt transportskib og seks F-16 fly. NRF 13 (2. halvår 2009) Et civilt transportskib, en del af det maritime specialstyrkebidrag, et kommandoskib (Thetis-klassen) og et logistisk støtteelement til chefen for NATO s stående minerydningsstyrke. NRF 14 (1. halvår 2010) Danmark er i spidsen for opstillingen af det landmilitære hovedkvarter, hvor Danske Division er kernen i hovedkvarteret. Hæren stiller med 840 mand, søværnet med 28 mand og flyvevåbnet med 51 mand til hovedkvarteret. Et civilt transportskib. NRF 15 (2. halvår 2010) Kommandoskib (Absalon-klassen) og to skibe af Flyvefiskenklassen. NRF 16 (1. halvår 2011) Fire F-16 fly. NRF 17 (2. halvår 2011) Fire F-16 fly. FAKTA OM FORSVARET 39

40 HVAD ER NATO? Fælles transportinitiativer En forudsætning for, at NATO kan operere globalt, er at soldater og materiel kan blive transporteret i skibe og fly. Transport over lange afstande strategisk sø- og lufttransport er en dyr og krævende opgave, og derfor løser NATO-landene opgaven i fællesskab. I rammen af Movement Coordination Centre Europe har Danmark indchartret roll-on roll-off transportskibe samt tre transportfly. En del NATO-lande har benyttet disse transportkapaciteter inklusiv Danmark og Tyskland. 40 FAKTA OM FORSVARET

41 FAKTA OM FORSVARET 41

42 INTERNATIONALE OPERATIONER Statistik over udsendt personel / NATO-operationer Kosovo 153 Afghanistan 750 Irak 7 Afrikas Horn (Esbern Snare) 142 NATO i alt 1052 Koalitioner USA 6 Irak 15 Korea (UNMAC) 2 Afghanistan 1 Koalitioner i alt 23 FN-operationer Libanon 147 Kosovo 1 Afghanistan 1 Mellemøsten 10 Irak 2 Liberia 4 Sudan 11 Vestsahara 2 Congo 1 FN i alt 178 I alt FAKTA OM FORSVARET

43 FAKTA OM FORSVARET 43

44 FORSVARSFORLIGET Forsvarsforliget er de midler, Folketinget afsætter til forsvaret. Her er en oversigt over de penge, som forsvaret får i årene Tallene er angivet i millioner kroner: Jf, forsvarsforlig af 24. juni Forsvarsforliget indeholder en række justeringer og nye tiltag: Etablering af den nye enhed Computer Network Operations Etablering af en ny enhed til militær kapacitetsopbygning Uddannelsesmateriel til de udsendte styrker Ekstraordinær opfyldning af forsvarets lagre af ammunition og reservedele Sikring af tidssvarende og moderne etablissementer, uddannelsesfaciliteter og indkvarteringsforhold Ekstraordinære udgifter til sikring af udsendt personel Enheder til stabilisering, genopbygning og kapacitetsprojekter i konfliktområder Justeringer Reduktion af antallet af kampvogne Udfasning af søværnets FLYVEFISKEN-klassen Overførsel af den skibsbaserede helikopterkapacitet til flyvevåbnet Hel eller delvis udlicitering af havmiljø- og isbrydningsopgaverne Reduktion af antallet af F-16 kampfly Grønlands og Færøernes Kommando sammenlægges i en nordatlantisk kommando Afhændelse af bygninger Nyanskaffelser Hæren Ildstøttesystemer Pansrede mandskabsvogne og øvrige pansrede køretøjer Radio- og kommunikationsmateriel Ingeniørmateriel Soldatens udrustning, herunder personligt beskyttelsesmateriel Søværnet Mindre fartøjer og skibe, herunder slæbebåde, målslæbefartøjer og dykkerfartøj Våbensystemer og ammunitionsmateriel Flyvevåbnet Skibsbaserede helikoptere Supplerende materiel til EH-101 Radarer og kontrolsystemer Kommunikations- og identifikationssystemer I alt nyanskaffelser for ca. 3 milliarder kroner. 44 FAKTA OM FORSVARET

45

46 GRØNLAND OG FÆRØERNE Grønland Grønlands Kommando i Grønnedal er ansvarlig for al militær aktivitet i og omkring Grønland. Opgaverne er bl.a. suverænitetshåndhævdelse, eftersøgnings- og redningsoperationer og fiskeriinspektion. Til løsning af disse opgaver disponerer Grønlands Kommando over 1 inspektionsskib med helikopter og 2 inspektionsfartøjer, 1 inspektionskutter, lejlighedsvis et Challenger CL-604 inspektionsfly samt slædepatruljen SIRIUS i Nordøstgrønland. Forsvaret har cirka 200 mand udstationeret i Grønland, inkl. skibs- og flybesætninger. Færøerne Færøernes Kommando i Mørkedal er ansvarlig for alle forsvarsrelaterede opgaver på Færøerne. Opgaverne er overvågning og suverænitetshåndhævdelse, eftersøgnings- og redningsopgaver, fiskeriinspektion samt minørtjeneste. Til løsning af disse opgaver disponerer Færøernes Kommando over 1 inspektionsskib med LYNX-helikopter om bord og lejlighedsvis over et Challenger CL-604 inspektionsfly. Forsvarets personel på Færøerne udgør i alt 18 personer. Hertil kommer skibs- og flybesætninger på i alt ca. 70 mand. 46 FAKTA OM FORSVARET

Den Kolde Krigs anlæg

Den Kolde Krigs anlæg Den Kolde Krigs anlæg Af Peer Henrik Hansen, Thomas Tram Pedersen og Morten Stenak Kulturstyrelsen 2013 0 Baggrund... 2 1. Indledning... 4 2. Den Kolde Krigs anlæg i litteraturen... 5 3. Omstilling til

Læs mere

Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?

Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Henrik Jedig Jørgensen Henrik Ø. Breitenbauch Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Oktober 2008 Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008 Abstract Denne

Læs mere

1. Eskadres. Hvem, Hvad, Hvor?

1. Eskadres. Hvem, Hvad, Hvor? 1. Eskadres Hvem, Hvad, Hvor? AUG 2009 Forord Dette informationshæfte er søsat som et resultat af Arbejdsklimamålingen fra 2006 og 2008, der viste et behov for mere intern kommunikation i eskadren. Formålet

Læs mere

Danmark, Grønland & Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011 2020

Danmark, Grønland & Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011 2020 Danmark, Grønland & Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011 2020 Foto: Per Arnesen Danmark, Grønland & Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011 2020 Kongeriet Danmarks Strategi

Læs mere

Oversigt over statslige arbejdspladser i Danmark

Oversigt over statslige arbejdspladser i Danmark Oversigt over statslige arbejdspladser i Danmark Navn Tilsyn Arbejdstilsynet (arbejdstilsynet.dk) Ressort Ministerium Beskæftigelsesministeriet Ansvarsområder/ opgaver Myndighed på arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Udgives af Telegrafens Venner 2. årgang Nr. 1 januar 2014

Udgives af Telegrafens Venner 2. årgang Nr. 1 januar 2014 Udgives af Telegrafens Venner 2. årgang Nr. 1 januar 2014 arbejde læse om dit Tag bladet med hjem, så familien kan Færdig Blad 1 2014.indd 1 12/13/2013 10:15:32 AM UDGIVES AF TELEGRAFENS VENNER Adr.: Øster

Læs mere

Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM. En beretning om Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste 1951 2007

Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM. En beretning om Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste 1951 2007 Finn Westergaard Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM En beretning om Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste 1951 2007 Flyvevåbnets Historiske Samling Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM Copyright: Flyvevåbnets

Læs mere

NATOnytnyt NATO. Kampen mod nye sikkerhedstrusler. Interview med Ted Whiteside. Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys DECEMBER - FEBRUAR

NATOnytnyt NATO. Kampen mod nye sikkerhedstrusler. Interview med Ted Whiteside. Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys DECEMBER - FEBRUAR VINTER 2001/2002 NATO NATOnytnyt Kampen mod nye sikkerhedstrusler DECEMBER - FEBRUAR Interview med Ted Whiteside side 22-23 Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys side 31-33 NATO nyt indhold Udgives under

Læs mere

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Evalueringsgruppen Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Indholdsfortegnelse Resumé...4 1 Indledning...6 2 Evalueringen...8 2.1 Evalueringens målsætning...8 2.2 Evalueringsgruppen...8

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR

RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR DEL II INDHOLDSFORTEGNELSE Bilagssamling...ii KAPITEL 8 INDLEDNING...1 Grundlag... 1 Udviklingen siden arbejdsgrupperapport

Læs mere

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil

Læs mere

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DA 2014 nr. 15 Særberetning Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Akkrediteringsrapport NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET

Akkrediteringsrapport NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET Akkrediteringsrapport 2014 NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET Den militære diplomuddannelse, Forsvarsakademiet Side 2 Den militære diplomuddannelse Forsvarsakademiet 14/017062

Læs mere

Efter den kolde krig: To lange krige. Amerikanske forsvarsvisioner ifølge Quadrennial Defense review 2006.

Efter den kolde krig: To lange krige. Amerikanske forsvarsvisioner ifølge Quadrennial Defense review 2006. Efter den kolde krig: To lange krige. Amerikanske forsvarsvisioner ifølge Quadrennial Defense review 2006. af Bertel Heurlin, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Working Paper Fakultet

Læs mere

BESTEMMELSER FOR DEN MILITÆRE SIKKERHEDSTJENESTE

BESTEMMELSER FOR DEN MILITÆRE SIKKERHEDSTJENESTE BESTEMMELSER FOR DEN MILITÆRE SIKKERHEDSTJENESTE Version 2.43.01 Januar 2015 (Version 2.43.01, april 2015) Blank FKOBST 358-1 Blank 2015-01 INTRODUKTION TIL DEN MILITÆRE SIKKERHEDSTJENESTE Nærværende

Læs mere

DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER

DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER DIIS 2013:03 DIIS REPORT DIIS REPORT DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER Anders Henriksen og Jens Ringsmose DIIS REPORT 2013:03 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Læs mere

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst LARS P. POULSEN-HANSEN I forbindelse med udvidelsen af EU pr. 1.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Før Forsvarets Dag 09.1

Før Forsvarets Dag 09.1 Før Forsvarets Dag 09.1 2 Indholdsfortegnelse 3 Hvorfor Forsvarets Dag? 4 Helbredsspørgeskema 4 Hvornår og hvor skal jeg møde? 5 Hvad sker der på Forsvarets Dag? 6 Kan jeg komme tidligere til Forsvarets

Læs mere

Den politiske kriger. Arbejdshæfte til Militær etik og ledelse i praksis

Den politiske kriger. Arbejdshæfte til Militær etik og ledelse i praksis Den politiske kriger Arbejdshæfte til Militær etik og ledelse i praksis Den politiske kriger FORSVARSAKADEMIET 2010 Katrine Nørgaard Den politiske kriger Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 1 Indledning Regeringen fremlægger hermed den årlige rapport

Læs mere

AFRAPPORTERING VEDR. EN EVT. VARIG AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING

AFRAPPORTERING VEDR. EN EVT. VARIG AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING AFRAPPORTERING VEDR. EN EVT. VARIG AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012 Side 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger...3

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020 1 Titel: Udgivet: Foto: Layout: Copyright: Oplag: Tryk: ISBN: Hver ulykke er én for meget

Læs mere

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Migration og asyl Et åbent og sikkert Europa Indvandring til Europa er ikke nogen ny foreteelse. For at benytte mulighederne og møde udfordringerne ved denne internationale mobilitet

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere