Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Migration og asyl Et åbent og sikkert Europa Indvandring til Europa er ikke nogen ny foreteelse. For at benytte mulighederne og møde udfordringerne ved denne internationale mobilitet udvikler EU en fælles tilgang til indvandring. Samtidig har EU skabt et fælles europæisk asylsystem for at beskytte mennesker, som søger tilflugt i Europa på grund af forfølgelse i deres hjemland eller risiko for alvorlig overlast. Arbejdet på disse politikområder indebærer også tættere dialog og samarbejde med lande uden for EU.

2 INDHOLD Hvorfor vi behøver en fælles indvandringspolitik Indvandring: mere mulighed end udfordring 3 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Hvad EU gør En fælles EU metode til styring af indvandringen 4 Udsigter 8 Derfor behøver vi en fælles tilgang til asyl EU som et område med beskyttelse 9 Hvad EU gør Det fælles europæiske asylsystem (CEAS) 10 Udsigter 12 Læs mere 12 Indblik i EU-politik: Migration og asyl Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: ccvision.de 12 s ,7 cm ISBN doi: /66297 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 M i g r a t i o n o g a s y l 3 Hvorfor vi behøver en fælles indvandringspolitik Indvandring: mere mulighed end udfordring Indvandring til Europa i en eller anden form er en kendsgerning og vil fortsat være det. Folk flytter til EU af forskellige grunde. Nogle kommer for at studere eller forske, andre for at arbejde og andre igen for at slutte sig til deres familier, der allerede bor i EU. Samtidig har et stigende antal globale kriser både natur- og menneskeskabte fået mange mennesker til at forlade deres hjemland. Af de omkring 507 millioner mennesker, der bor i EU, er ca. 20 millioner statsborgere i et land uden for EU. Hvad ville der ske, hvis indvandringen til EU gik i stå i de næste 20 år? EU ville miste 33 millioner mennesker i den arbejdsdygtige alder ( 11 %). Forsørgerbyrden (antallet af folk over 65 år i forhold til antallet i den arbejdsdygtige alder) ville stige fra 28 % til 44 %. Andelen af unge (20-30-årige) i EU s arbejdsstyrke ville falde med 25 %, og andelen af årige ville stige med 29 %. BEFOLKNING I EU-28 I 2013 Ikke-EU-borgere 20 millioner (4 %) EU-borgere 487 millioner (96 %) Kilde:»Is what we hear about migration really true? Questioning eight stereotypes«; Migration Policy Centre. Kilde: Eurostat. Indvandring er ikke kun en fordel for dem, der flytter til EU, men også for modtagerlandet. Indvandrere kan fylde huller overalt i arbejdsstyrken fra kvalificerede specialister, der allerede er mangel på i EU, til folk, der påtager sig opgaver, som EU borgere måske ikke længere har lyst til at udføre. På baggrund af de nuværende og fremtidige demografiske udfordringer bliver det stadig mere afgørende at styrke EU s arbejdsstyrke. Derudover kommer indvandrerne med nye idéer og metoder, som kan betyde mere kreativitet og innovation. For oprindelseslande er de økonomiske fordele ved migration veldokumenterede. Migration bidrager bl.a. til at nedbringe fattigdom gennem pengeoverførsler og investeringer i hjemlandet. Finansiel, menneskelig og social kapital fra udvandrere kan også direkte bidrage til at opfylde sociale udviklingsmål, herunder millenniummålene for sundhed og uddannelse. Andre fordele ved indvandringen er mere sociale og kulturelle. Udvekslinger kan være berigende og kan være med til at skabe mere tolerante miljøer. Vi kan dog kun få fordel af indvandringen, hvis indvandrerne bliver integreret i modtagerlandet. Dette er selvfølgelig en gensidig proces. Indvandrerne skal respektere modtagerlandets regler og værdier, og landet skal give dem mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet. Der er bl.a. tale om at lære sproget, studere eller arbejde og i øvrigt have samme rettigheder som EU borgere. En af ulemperne ved indvandring er, at den ikke altid sker lovligt. Nogle indrejser måske lovligt med et visum til kortvarigt ophold og bliver længere. Andre kommer måske til et EU land og bliver uden tilladelse, måske endda mod deres vilje. Netværk for menneskehandel og smuglere kan let udnytte folk uden papirer. Det sorte arbejdsmarked tiltrækker også ulovlige indvandrere. Ulovlig indvandring i alle afskygninger skal bekæmpes for at beskytte de mest udsatte og bibeholde folks tillid til indvandringspolitikken. I et EU med 28 lande, hvor de fleste indre grænser er forsvundet, og hvor folk har fri bevægelighed, kan et enkelt land ikke alene stå for indvandringen. Det er afgørende, at EU landene arbejder sammen for at styre indvandringen bedre. Samtidig er det meget vigtigt at benytte EU migrationens udadvendte aspekt og mobilitetspolitikken fuldt ud og styrke samarbejdet med vores naboer og strategiske partnere.

4 4 I n d b l i k i E U p o l i t i k Hvad EU gør En fælles EU metode til styring af indvandringen EU landene har hovedansvaret for at fastlægge procedurerne for indvandreres adgang til deres område og bestemme, hvor mange indvandrere til arbejdsmarkedet de ønsker at tage imod. For at komplementere og harmonisere de nationale indvandringspolitikker skaber EU en fælles juridisk ramme. Den omfatter bl.a. betingelser for indrejse og ophold for visse kategorier af indvandrere, f.eks. studerende, forskere og arbejdstagere, så indrejseprocedurerne kan forenkles, og de kan få ensartede rettigheder i hele EU. For eksempel har borgere fra lande uden for EU, som har boet i et EU land i mindst fem år, ret til status som fastboende udlænding, som er fælles for hele EU, og som giver en række økonomiske og sociale rettigheder på linje med EU borgerne. Der gælder fælles regler for udenlandske studerende, der vil rejse til EU. Monalyn Gracia/Corbis EU s indvandringsportal giver både mulige indvandrere og folk, som allerede bor i Europa, praktiske oplysninger om at flytte til EU. Det Europæiske Migrationsnetværk giver aktuelle og pålidelige oplysninger om indvandring og asyl til beslutningstagere og borgere. Indvandring med henblik på at studere eller forske For at sætte fokus på EU som et ekspertisecenter for almen og erhvervsorienteret uddannelse har EU harmoniseret adgangsbetingelserne for statsborgere fra lande uden for EU, som ønsker at: følge en videregående uddannelse (studerende) følge en anerkendt uddannelse til og med gymnasieniveau (elever) deltage i et ubetalt praktikantophold (praktikanter) deltage i programmer for frivillige på nationalt eller EU plan (volontører). For at kunne rejse ind i EU skal indvandrere, der falder ind under en af de nævnte kategorier, opfylde visse betingelser, f.eks. skal de have et gyldigt rejsedokument og sygeforsikring. Mindreårige skal desuden have forældrenes tilladelse. De kan også blive bedt om at bevise, at de kan klare sig økonomisk, så længe de opholder sig i modtagerlandet, eller at de har et tilstrækkeligt kendskab til landets sprog. Det er EU landenes opgave at udstede opholdstilladelse til disse indvandrere og at give dem bestemte rettigheder, f.eks. studerendes ret til at arbejde, så de kan dække en del af deres udgifter til studiet. Forskning er i høj grad med til at øge væksten og konkurrenceevnen. Hvis EU skal styrke sin position som et internationalt centrum for forskning, skal det tiltrække flere forskere fra hele verden. Derfor er der skabt en hurtig procedure for optagelse af forskere, som er blevet indbudt til at arbejde i et EU land af en anerkendt forskningsorganisation. De modtager en opholdstilladelse, som automatisk giver dem ret til at arbejde som forsker. Derudover har de en række andre rettigheder på linje med statsborgerne, f.eks. retten til social sikring og til at udføre forskning i et andet EU land samt retten til familiesammenføring (dvs. at forskerens nærmeste familie må slutte sig til ham/ hende i modtagerlandet og få en opholdstilladelse af samme varighed).

5 M i g r a t i o n o g a s y l 5 Indvandring med henblik på at arbejde EU anerkender, at arbejdskraftindvandring kan gøre en stor forskel med at styrke den økonomiske udvikling og afhjælpe manglende arbejdskraft og kvalifikationer og de demografiske udfordringer, EU står over for. Derfor er der igangsat initiativer, der gør det lettere for visse kategorier af indvandrere at komme ind i EU. Hvis EU s konkurrenceevne skal styrkes yderligere, er det nødvendigt at tiltrække højt kvalificerede indvandrere. Det blå EU kort giver disse indvandrere en særlig opholds- og arbejdstilladelse, så de får lettere adgang til arbejdsmarkedet og en række socioøkonomiske rettigheder, f.eks. ret til familiesammenføring og hen ad vejen ret til at bevæge sig frit i EU. Med en harmoniseret hurtig procedure og fælles kriterier for udstedelse af det blå EU kort kan EU landene reagere fleksibelt på efterspørgslen på deres arbejdsmarkeder. Desuden vil EU s fælles tilladelse for indvandrere, der bor og arbejder i EU, betyde en stor forenkling af de administrative procedurer for både indvandrerne og deres fremtidige arbejdsgivere gennem en enkelt ansøgningsprocedure for opholds- og arbejdstilladelser. Arbejdstagere fra lande uden for EU får også en række rettigheder svarende til EU borgernes med hensyn til arbejdsforhold, anerkendelse af kvalifikationer (uddannelsesmæssige og faglige) samt adgang til erhvervsuddannelser og social sikring. EU s regler om sæsonarbejdere sikrer, at arbejdsgivere midlertidigt og ansvarligt kan bruge udenlandsk arbejdskraft, når der ikke er arbejdstagere fra EU til rådighed. Disse regler vil hjælpe til med at undgå økonomisk og social udnyttelse og give incitament og garantier for, at midlertidige ophold ikke bliver permanente. Monalyn Gracia/Corbis EU s blå kort gør det lettere for europæiske virksomheder at ansætte højt kvalificerede mennesker udefra. Familiens enhed er vigtig for integrationen. EU har verdens største indre marked og har derfor en interesse i, at vigtige ansatte i multinationale selskaber midlertidigt flytter til EU og løser opgaver i flere medlemslande. Det er muligt på grund af direktivet om virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere, som også sikrer, at sådanne arbejdstagere ikke er med til at fordreje de lokale arbejdsmarkeder. Indvandring med henblik på familiesammenføring Familiesammenføringer er en af de væsentligste grunde til, at folk flytter til EU. Det er meget vigtigt at bevare familielivet for de indvandrere, der allerede bor i EU, når de skal integreres i modtagerlandet. EU har fælles betingelser for familiesammenføring og lignende rettigheder for familiemedlemmer. Borgere fra lande uden for EU, som allerede bor lovligt i EU, kan med forbehold for særlige betingelser fra modtagerlandets side (f.eks. krav om passende boligforhold og tilstrækkelige midler) blive sammenført med deres ægtefælle, umyndige børn og ægtefællens børn. EU landene kan også udvide listen over familiemedlemmer, der kan sammenføres, med en papirløs ægtefælle, samt voksne børn og ældre slægtninge, der forsørges. Når familiemedlemmerne rejser ind i EU, får de en opholdstilladelse og ret til uddannelse, beskæftigelses- og jobtræning på lige fod med andre ikke EU statsborgere. Paul Burns/Corbis

6 6 I n d b l i k i E U p o l i t i k Ingen indvandring uden integration EU websiden om integration hjælper med at skabe et europæisk fællesskab af beslutningstagere og fagfolk inden for integration ved at tilbyde god praksis, nyheder, links, arrangementer og give andre tilbud, der handler om god integration af ikke EU borgere, der bor lovligt i EU. Kun ved fuld aktiv deltagelse i samfundet kan indvandrere i EU blive integreret i modtagerlandet. Derfor skal de have rettigheder, der ligner EU borgernes, og mulighed for at lære modtagerlandets sprog, studere, arbejde og generelt få en følelse af, at de hører til i modtagerlandet. Ved at deltage aktivt i deres nye samfund kan indvandrerne også bidrage til dets økonomiske og sociale udvikling og til EU s kulturelle mangfoldighed. Samtidig har indvandrerne et ansvar de skal overholde og respektere modtagerlandets regler og værdier. Initiativer i forbindelse med indvandring er overvejende EU landenes ansvar. EU fremmer samarbejdet mellem dem, så indvandrerne i hele EU har sammenlignelige rettigheder og muligheder. For eksempel giver EU s fælles grundprincipper for integration af indvandrere EU landene en ramme, de kan samarbejde og udvikle deres integrationspolitik inden for. Den europæiske dagsorden for integration af statsborgere fra lande uden for EU fokuserer især på indvandrernes økonomiske, sociale, kulturelle og politiske deltagelse i modtagerlandet med særlig vægt på de initiativer, der tages lokalt, og oprindelseslandenes rolle i forbindelse med deres statsborgeres integration. Et EU net af nationale kontaktpunkter om integration hjælper landene med at udveksle bedste praksis og søge efter løsninger på deres integrationsudfordringer. Samtidig fungerer Det Europæiske Integrationsforum som en platform for dialog mellem repræsentanter for civilsamfundet, lokale og regionale myndigheder og EU s institutioner. Der er skabt en»værktøjskasse«med integrationsinitiativer, som skal støtte myndighederne og andre interessenter i EU landene. Håndtering af ulovlig indvandring Nogle prøver at komme ulovligt ind i EU ad lande-, luft- eller søvejen ved at bruge falske rejsedokumenter. De er ofte nødt til at gøre brug af kriminelle organisationer, og undertiden er de fortsat afhængige af disse forbrydere, når de kommer til EU. De fleste illegale immigranter er dog kommet lovligt ind i EU med et korttidsvisum, men er blevet længere end tilladt. Hvis den europæiske indvandringspolitik skal være holdbar og troværdig, skal EU landene sammen tage fat på problemet med ulovlig indvandring. Et aspekt af udfordringen er at gå efter menneskehandelen og smuglernettene. EU forbyder menneskehandel og giver bistand og beskyttelse til dem, som er blevet ofre for det (læs mere i brochuren»grænser og sikkerhed«). EU landene har nu mulighed for at udstede opholdstilladelser til ofre for menneskehandel, som samarbejder med myndighederne om at få opløst de kriminelle net. EU har også gjort det strafbart at lave immigrantsmugling, dvs. at man bevidst hjælper til med ulovlig indrejse, transit eller ophold i et EU land. I et vist omfang harmoniserer EU straffen for denne forbrydelse. EU s lovgivning er ikke rettet mod immigranterne, men mod dem, der gør det muligt for dem at rejse ulovligt ind i EU, og lovgivningen gør det muligt for medlemslandene at tillade handlinger, der udføres af humanitære grunde. Et andet aspekt ved problemet er det sorte arbejdsmarked, som ikke kun tiltrækker illegale indvandrere, men også er med til at udnytte dem. Derfor har EU skærpet sanktionerne over for arbejdsgivere, som ansætter uregistrerede indvandrere, og det har styrket foranstaltningerne, der beskytter disse arbejdstagere, især hvis de bliver udnyttet af samvittighedsløse arbejdsgivere. Antal tilbageholdte TILBAGEHOLDTE ILLEGALE INDVANDRERE I EU Kilde: Eurostat År At sende illegale indvandrere tilbage til deres hjemland er et vigtigt element i en holdbar og troværdig indvandringspolitik. De standarder og procedurer for tilbagesendelse af ikke EU borgere med ulovligt ophold, der gælder på EU plan, er baseret på fuld respekt for deres grundlæggende rettigheder (i overensstemmelse med EU s charter om grundlæggende rettigheder) og skal især tilskynde disse immigranter til at vende frivilligt tilbage og sørge for bistand til hjemrejsen, om nødvendigt. EU arbejder på at harmonisere EU landenes bestræbelser på at hjemsende ulovlige indvandrere humant og værdigt og lette disse indvandreres

7 M i g r a t i o n o g a s y l 7 genintegration i hjemlandet. Samtidig er der behov for mere effektive metoder til tilbagesendelse af dem, der ikke frivilligt overholder deres forpligtelse til at vende hjem. Dette indebærer et operationelt samarbejde mellem EU landene, bl.a. fælles flyvninger ved tilbagesendelse og forhandlinger om aftaler med hjemlandene ved tilbagetagelse af statsborgere (om fastsættelse af regler og procedurer for hjemlandenes tilbagetagelse af deres statsborgere). ILLEGALE INDVANDRERE TILBAGESENDT FRA EU De fire målsætninger gennemføres ved brug af forskellige politiske instrumenter (regionale og bilaterale politikdialoger og handlingsplaner), juridiske instrumenter (lettere adgang til at få visum og aftaler om tilbagetagelse), operationel støtte og kapacitetsopbygning (også gennem EU s agenturer som Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor). Der findes også en bred vifte af program- og projektstøttemuligheder for ikke EU landenes myndigheder og andre interessenter, f.eks. civilsamfundet, migrantsammenslutninger og internationale organisationer. Antal tilbagesendte Kilde: Eurostat År Politiske dialoger giver EU mulighed for at udveksle erfaringer og bedste praksis med partnerlandene og kortlægge konkrete samarbejdsperspektiver. De vigtigste bilaterale samarbejdsrammer er mobilitetspartnerskaberne og de fælles dagsordener om migration og mobilitet. Indtil videre er der indgået mobilitetspartnerskaber med Moldova (2008), Kap Verde (2008), Georgien (2009), Armenien (2011), Marokko (2013), Aserbajdsjan (2013) og Tunesien (2014). Dialog og samarbejde med lande uden for EU Nøglen til mange udfordringer i forbindelse med immigration ligger i forbindelserne med landene uden for EU. Det kræver øget samarbejde og en tættere sammenhæng mellem EU s interne og eksterne politikker. EU s samlede strategi for migration og mobilitet (GAMM) giver en overordnet ramme for den eksterne migrationspolitik. Den fastlægger, hvordan EU s politiske dialog og samarbejde med lande uden for EU foregår. Det sker ud fra klart definerede kriterier i EU s generelle politikramme, herunder udviklingssamarbejdet. GAMM er et afbalanceret og omfattende udgangspunkt for samarbejde, der har fire hovedmålsætninger: at organisere lovlig indvandring bedre og fremme styret mobilitet EU midler som hjælp til styring af indvandringen For at støtte EU landenes arbejde med at administrere indvandringen effektivt stiller EU finansiering til rådighed, især til integration af indvandrere fra uden for EU og tilbagesendelse af illegale indvandrere. I perioden vil EU bidrage med 3,137 milliarder euro gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) til de EU landes initiativer, der fremmer effektiv forvaltning af migrationsstrømmene samt gennemførelse, styrkelse og udvikling af en fælles EU tilgang til indvandring. Fonden støtter initiativer på både nationalt og EU plan, f.eks. Hjælp med oversættelser er en af de tjenester, der tilbydes af det polske kontor,»salvation«i Warszawa, som medfinansieres af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere. at forebygge og bekæmpe ulovlig indvandring og udryddelse af menneskehandel at optimere udviklingsaspektet af migration og mobilitet at fremme beskyttelsen på internationalt plan og styrke den eksterne dimension ved asyl. GAMM indeholder et klart migrantperspektiv. Der skal altid tages hensyn til migranters menneskerettigheder, især de udsatte gruppers. European Union

8 8 I n d b l i k i E U p o l i t i k oplysningstiltag og -kampagner i lande uden for EU om lovlige migrationskanaler, sprog- og borgerskabskurser for indvandrere, informationsudveksling og samarbejde mellem EU lande og interkulturelle kurser for civilsamfundet. Fonden arbejder især på at bidrage til at nå følgende fire mål: at støtte lovlig indvandring til EU landene i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og fremme effektiv integration af ikke EU borgere at øge retfærdige og effektive tilbagetagelsesstrategier, som er med til at bekæmpe illegal indvandring at sikre, at de EU lande, der påvirkes mest af migrations- og asylstrømme, kan regne med solidaritet fra de andre EU landes side at styrke og udvikle det fælles europæiske asylsystem ved at sikre, at EU s lovgivning på området anvendes effektivt og ensartet (du finder flere oplysninger om dette emne i kapitlet om asyl nedenfor). I perioden har EU tildelt næsten 4 milliarder euro til forvaltning af EU s ydre grænser og gennemførelse af fælles asyl- og indvandringspolitikker gennem det det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (SOLID). Det generelle rammeprogram bestod af fire instrumenter: Fonden for de Ydre Grænser (EBF), Den Europæiske Tilbagesendelsesfond (RF), Den Europæiske Flygtningefond (ERF) og Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere (EIF). Sidstnævnte fond har stillet 825 millioner euro til rådighed for EU landenes initiativer, der letter integration af indvandrere i deres samfund. Den Europæiske Tilbagesendelsesfond bevilgede 676 millioner euro til EU landenes frivillige og tvungne tilbagesendelsesaktiviteter, herunder til deres fælles tilbagesendelsesoperationer. Fonden har også bidraget til aktiviteter, der forbedrer kvaliteten af de informationer, der gives til illegale indvandrere om hjælp til frivillig tilbagevenden og om risiciene ved ulovlig indvandring. EU har især støttet landenes samarbejde med hjemlandene, så de hjemsendte lettere kan genintegreres i det samfund, de kommer fra. ASYL-, MIGRATIONS- OG INTEGRATIONSFONDEN I alt (euro) Østrig Belgien Bulgarien Cypern Tjekkiet Tyskland Danmark Estland Spanien Finland Frankrig Grækenland Kroatien Ungarn Irland Italien Litauen Luxembourg Letland Malta Holland Polen Portugal Rumænien Sverige Slovenien Slovakiet Storbritannien Bemærkning: Danmark deltager ikke i AMIF. Kilde: Europa-Kommissionen. Udsigter EU vil arbejde videre med at finde fælles løsninger på udfordringerne ved indvandringen. Det er til fordel for både de europæiske samfund og for de mennesker, som flytter til Europa for at skabe et bedre liv. EU s håndtering af migrationen må ikke være ensidig. I stedet skal den være afbalanceret, omfattende og bygge på respekt for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Indvandringen er til fordel for EU på sigt, især når der tages hensyn til udsigterne for befolkningsudviklingen og EU s aldrende befolkning. EU skal være et tiltrækkende mål for migration. Det skal have opfyldt sit behov for kvalificeret arbejdskraft og tiltrække talenter, også ved at gøre noget ved det blå EU korts begrænsninger. Forskere, studerende, skoleelever og praktikanter får det også lettere på grund af mere effektive og gennemsigtige betingelser for indrejse, ophold og mobilitet mellem EU landene. EU vil også arbejde videre på at udvikle og styrke den regionale og bilaterale dialog og samarbejdet med partnerlandene for at sikre deres samarbejde om migrationsstyring, illegale indvandreres hjemrejse og tilbagetagelse og om at tackle årsagerne til tvungen migration.

9 M i g r a t i o n o g a s y l 9 Derfor behøver vi en fælles tilgang til asyl EU som et område med beskyttelse Asyl er en slags international beskyttelse af folk, som er på flugt fra hjemlandet på grund af krig eller berettiget frygt for forfølgelse. Der gives også beskyttelse til mennesker, som er i reel fare for at lide alvorlig overlast, hvis de bliver sendt tilbage til hjemlandet. I 2013 søgte næsten mennesker på verdensplan asyl ifølge FN s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR). Flertallet af verdens flygtninge søger tilflugt i et udviklingsland, og de fleste, der flygter fra hjemlandet, søger til et naboland. Som helhed modtog EU dog omkring 43,5 % af alle asylansøgninger på verdensplan. EU s pligt til at beskytte de nødlidende er knæsat i chartret om grundlæggende rettigheder og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der er også tale om internationale forpligtelser som følge af Genève konventionen om flygtninges rettigheder fra Antallet af asylansøgere, der kommer til EU hvert år, er ikke ligeligt fordelt blandt EU landene. I 2013 blev 90 % af ansøgningerne f.eks. behandlet i blot 10 lande, hvor Frankrig og Tyskland stod øverst på listen. Relativt set modtog Malta og Sverige det højeste antal ansøgninger i forhold til deres befolkningstal. EU beskytter mennesker på flugt fra forfølgelse og krig. At nogle EU lande modtager flere asylansøgere end andre, kan bl.a. forklares ved deres beliggenhed, velstand, sociale sikringssystem, eller hvorvidt de har en åben asylpolitik. Derfor skal EU handle solidarisk og deles ansvaret for at beskytte flygtningene. istockphoto/brian Jackson ASYLANSØGNINGER I EU Kilde: Eurostat.

10 10 I n d b l i k i E U p o l i t i k Hvad EU gør Det fælles europæiske asylsystem (CEAS) Siden 1999 har EU arbejdet på at skabe det fælles europæiske asylsystem (CEAS). Der blev i 2013 vedtaget en ny generation love, som skal harmonisere visse aspekter af de nationale asylprocesser og sikre, at de er sikre, retfærdige, effektive og umulige at misbruge. Det centrale i det fælles system er harmonisering af beskyttelses- og modtagelsesstandarderne i EU. Sådan garanteres asylansøgerne de samme muligheder for international beskyttelse i alle EU landene. Samtidig understøttes det fælles system af EU landenes effektive, praktiske samarbejde og solidaritet med hinanden og med asylansøgernes hjem- og transitlande. European Union Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) støtter EU landenes praktiske samarbejde ved at hjælpe til med at definere bedste praksis, lette informationsudvekslingen og organisere kurser på EU plan. EASO giver også teknisk og driftsmæssig støtte til EU lande, der er under særligt pres, f.eks. på grund af et stort antal asylansøgninger. Flygtning på opholdscenter i Rom, der støttes af Den Europæiske Flygtningefond. Ansvar for asylanmodninger (Dublinsystemet) For at undgå at overføre asylansøgere mellem EU lande, hvor ingen af dem ønsker at tage ansvar, eller for at forebygge såkaldt»asylshopping«(hvor en asylansøger indsender ansøgning til flere EU lande) skal hvert enkelt EU land kunne fastslå, om og hvornår det er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. De fælles EU regler giver mulighed for hurtigt at udpege, hvilket land, der har eneansvaret for at undersøge en asylansøgning. Disse regler er baseret på kriterier som, hvor asylansøgeren har sine familiemedlemmer, hvor han/hun opholder sig, eller hvilket land der har givet ham/hende et visum, eller hvor han/hun rejste ind i EU. Som hjælp til processen har EU landene adgang til en database, Eurodac, som gør det muligt at sammenligne fingeraftryk, så det kan konstateres, om en asylansøger tidligere har indsendt ansøgning om asyl i et andet EU land. Modtagelsesforhold for asylansøgere Asylansøgere, der venter på at få deres ansøgning afgjort, skal have visse livsnødvendigheder, som sikrer dem en anstændig levestandard. Med hensigtsmæssige og sammenlignelige modtagelsesforhold i hele EU har asylansøgere heller intet incitament til at flytte mellem EU landene for at få bedre betingelser. Ifølge EU s fælles mindstestandarder for modtagelse af asylansøgere, skal EU landene give ansøgerne støtte, bl.a. i form af indkvartering, tøj, mad og lommepenge. De skal også sikre, at ansøgerne får lægelig og psykologisk behandling og for børns vedkommende have adgang til undervisning. Asylansøgere har også ret til, at familien forbliver en enhed, til erhvervsuddannelse og på bestemte betingelser til adgang til arbejdsmarkedet.

11 M i g r a t i o n o g a s y l 11 Procedurer for tildeling af flygtningestatus EU landene har haft meget forskellig praksis for at tildele og tilbagekalde flygtningestatus på grund af deres særlige forfatningsmæssige og administrative traditioner. Der skal imidlertid garanteres fælles sikkerhedsforanstaltninger for mennesker, der er på flugt fra forfølgelse, og som søger international beskyttelse asylansøgere skal have adgang til retfærdige og effektive asylprocedurer. Derfor har EU fastlagt regler for at ansøge om asyl, bl.a. hvordan man ansøger, hvordan ansøgningen undersøges, hvilken hjælp asylansøgeren får, hvordan et afslag skal appelleres, hvad der kan gøres, hvis ansøgeren forsvinder, eller hvordan man håndterer gentagne ansøgninger. Det skaber et sammenhængende system, der sikrer, at afgørelser om asylspørgsmål er effektive og retfærdige, og at alle EU lande undersøger ansøgninger ud fra en fælles standard af høj kvalitet. Ret til flygtningestatus Før man kan få asyl, skal man anerkendes som flygtning. Det er derfor afgørende, at EU landene har en fælles opfattelse af begrebet»flygtning«. Derfor har EU harmoniseret kriterierne for, hvem der kan få denne status: En statsborger fra et ikke EU land eller en statsløs, der befinder sig uden for sit hjemland, og som ikke er i stand til eller ikke ønsker at vende tilbage pga. en velbegrundet frygt for at blive forfulgt som følge af personens race, religion, nationalitet, politiske holdning, eller fordi han/hun tilhører en bestemt social gruppe. Hvis en person ikke betragtes som flygtning, men alligevel ikke kan vende tilbage til sit hjemland på grund af en reel risiko for at lide fysisk overlast (dødsstraf eller henrettelse, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller alvorlig personlig fare mod vedkommendes liv som følge af vilkårlig vold), har han/hun ret til sekundær beskyttelse. Folk med international beskyttelse har krav på visse mindsterettigheder, f.eks. retten til ikke at blive sendt tilbage til det land, hvor de risikerer at blive forfulgt, opholdstilladelse og tilladelse til at rejse i og uden for opholdslandet. Disse mennesker skal også have adgang til beskæftigelse, sociale ydelser, lægebehandling, uddannelse og programmer, der kan lette deres integration i opholdslandet. Imidlertid kan folk med sekundær beskyttelse få mindre gunstige vilkår i henhold til de nationale regler, f.eks. når der er tale om sociale ydelser. Familiecenter for tjetjenske flygtninge i Lublin (Polen), som medfinansieres af Den Europæiske Flygtningefond. Dialog og samarbejde med lande uden for EU Som led i den samlede strategi for migration og mobilitet (GAMM) søger EU at forbedre den internationale beskyttelse og hjælpe ikke EU landene med at styrke deres asylsystemer. Formålet er at give bedre adgang til beskyttelse til dem, der har behov for det så tæt på deres oprindelsesregion som muligt. Derfor gennemfører EU i samarbejde med UNHCR regionale beskyttelsesprogrammer, der skal øge de involverede regioners beskyttelseskapacitet og forbedre flygtningebeskyttelsen ved hjælp af varige løsninger (tilbagesendelse, lokal integration eller genbosættelse i et ikke EU land). EU midler som hjælp til styring af flygtningestrømmen Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF ) vil være med til at støtte og forbedre EU landenes indsats for at gennemføre CEAS fuldt ud og efter hensigten. EU landene forventes at tildele 20 % af de midler, de har til rådighed under AMIF instrumentet, til at opnå denne målsætning. At sørge for passende modtagelsesvilkår for fordrevne samt ansøgere og modtagere af international beskyttelse er en af de vigtige aktiviteter, der skal støttes. I de seneste seks år ( ) indgik denne støtte i Den Europæiske Flygtningefond, som tildelte omkring 678 millioner euro til initiativer på nationalt og europæisk plan, især i de EU lande, der modtog store antal asylansøgere, og hvor modtagelseskapaciteten og asylsystemerne var under særligt pres. Den har også støttet EU landenes overførselsaktiviteter, dvs. flytning af mennesker med international beskyttet status mellem to EU lande eller overførsel fra et land uden for EU til et EU land. Det kaldes genbosættelse. European Union

12 12 I n d b l i k i E U p o l i t i k Udsigter NA DA-C I de seneste år har EU arbejdet på at forbedre det fælles europæiske asylsystem (CEAS). For nylig er lovgivningen opdateret for at harmonisere EU landenes asylpraksis yderligere, så de bliver hurtigere, mere retfærdige og mere effektive. Det er ikke kun i EU landenes interesse, men vil også give asylansøgerne lige muligheder for beskyttelse i hele EU. Nu skal EU sikre sig, at landene anvender det fælles europæiske asylsystem fuldt ud og konsekvent. Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO) rolle skal også udvides, især hvad angår samarbejdet med lande uden for EU. EU øger sin indsats yderligere for at støtte ikke EU landene i flygtninge- og asylspørgsmål, bl.a. gennem de regionale beskyttelsesprogrammer. Læs mere Hjemmeside for Europa Kommissionens Generaldirektorat for Indre Anliggender: affairs EU s indvandringsportal: Det Europæiske Migrationsnetværk: affairs/what we do/networks/european_migration_network/index_en.htm Europæisk webside om integration: Det Europæiske Asylstøttekontor: FN s højkommissær for flygtninge: bin/texis/vtx/home Spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /66297

Et fælles europæisk asylsystem

Et fælles europæisk asylsystem Et fælles europæisk asylsystem Indre anliggender Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10

Læs mere

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand Det indre marked»et bedre fungerende indre marked er afgørende for europæisk vækst.«michel Barnier, kommissær for

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER MARTS 2010 30.3.2010 Den Europæiske Unions Tidende C 83/1 T E U KONSOLIDEREDE UDGAVER AF T E U F TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE

Læs mere

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDBLIK I EU-POLITIK Klima En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDHOLD Hvorfor vi behøver en europæisk politik for klimaindsats...

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DA 2014 nr. 15 Særberetning Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER VÆKST GRØN STABILITET OG SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Sociale hensyn ved indkøb En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Denne publikation støttes under EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet (2007-2013)

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 4 Ansvarlig arbejdskraftsindvandring 7 Fleksible familiesammenføringsregler 12 Håndfast

Læs mere

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010 Vejledning til repatrieringsloven Juni 2010 Nye regler pr. 1. januar 2010 Indhold 1. Baggrund....................................................................... 4 2. Formålet med repatrieringsloven..................................................

Læs mere

De første år i Danmark / love og regler

De første år i Danmark / love og regler De første år i Danmark / love og regler Kolofon De første år i Danmark - love og regler Udgivet af Dansk Flygtningehjælp Redaktionen er afsluttet april 2009 Tekst: Bente Bondebjerg og Vagn Klim Larsen

Læs mere

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014 Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014 Indhold Forord 1 Indledning 2 Nye aktiviteter 6 Den gode indsats fortsætter 14 Organisering og aktører 24 Implementering og opfølgning 29 Forord

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN

Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EUROPA EFTER UDVIDELSEN Ingen har fred længere, end hans nabo vil EU s nye naboer mod øst LARS P. POULSEN-HANSEN I forbindelse med udvidelsen af EU pr. 1.

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB

ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI Invitation til det fælles demokratiske medborgerskab I Danmark

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.5.2003 KOM (2003) 284 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om modernisering af selskabsretten og forbedret

Læs mere

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd De Forenede Nationer KONVENTION om rettigheder for personer med handicap Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F, 4. sal 1260 København K tlf.: 33 11 10

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Mulighedernes samfund

Mulighedernes samfund Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag November 2007 VK Regeringen III 2 Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag VK Regeringen III November 2007 2 Indhold Side 1. Mulighedernes samfund... 5 2. Fortsat

Læs mere

Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter

Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter Liste over prioriterede grænsehindringer fra arbejdsmarkedets parter Kommissorium Danmarks minister for nordisk samarbejde, Carsten Hansen, tog i oktober 2014 initiativ til nedsættelsen af en uformel rådgivningsgruppe

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Maj 2001 Det danske Kontaktpunkt

OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Maj 2001 Det danske Kontaktpunkt oecd.fm Page 1 Friday, April 27, 2001 1:10 PM OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Maj 2001 Det danske Kontaktpunkt 1 oecd.fm Page 2 Friday, April 27, 2001 1:10 PM 2 oecd.fm Page 3 Friday,

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

UDENLANDSK MEDARBEJDER?

UDENLANDSK MEDARBEJDER? MODTAGELSE OG FASTHOLDELSE AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT UDENLANDSK MEDARBEJDER? Hvis du har eller overvejer at ansætte udlændinge i din virksomhed, er denne håndbog en genvej til et godt samarbejde. Modtagelse

Læs mere

Tal og fakta. på udlændingeområdet 2013

Tal og fakta. på udlændingeområdet 2013 Tal og fakta på udlændingeområdet 2013 Forår 2014 Tal og fakta på udlændingeområdet Udgiver: Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Ø Tlf.: 35 36 66 00 Fax: 35 36 19 16 E-post: Ansvarlig for udgivelsen:

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere