MIFID II og truslen mod den danske banksektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIFID II og truslen mod den danske banksektor"

Transkript

1 MIFID II g truslen md den danske banksektr Resume Et speciale der tager sit udgangspunkt i MIFID II reglernes indførelse i 2017 g de deraf frventede afledte effekter, på den danske banksektrs indtjening på investeringsmrådet. Speciale i HDFR Ålbrg Universitet Af Michael Gimm Sørensen Vejleder: Christian Farø Afleveret

2 Indhldsfrtegnelse Summary Indledning Prblemfrmulering Metde Afgrænsning Kildekritik MIFID II Investrbeskyttelse Nye regler fr frmidlingsprvisin Hvem gavner de nye regler? Investeringsfreninger Hvad er en investeringsfrening Aktiv vs. Passiv frvaltning Hvem er interessenterne Bestyrelsen Ejerne Rådgiver Frmidlingsaftaler Omkstninger Hvilke mkstninger er der i en investeringsfrening? Omkstningsprcent ÅOP Emissin Indløsning Administratinshnrar/Management fee Deptgebyr Frmidlingsprvisin Regneeksempel Sammenligning af 3 investeringsfreninger Danske Invest Spar Invest Syd Invest Sammenligning af administratinsmkstninger Sammenligning af frmidlingsprvisin Afkast Opsummering Bankernes indtjening Sektren i tal Ringkjøbing Landbbank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Spar Nrd Bank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Arbejdernes Landsbank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Opsummering Knceptudvikling eller afvikling... 53

3 5.1. Erfaringer fra Hlland Investeringsrådgivning før MIFID II Investeringsrådgivning efter MIFID II Omkstningsreduktin Ringkjøbing Landbbank Spar Nrd Arbejdernes Landsbank Anbefaling Knklusin Litteraturliste Bilag

4 Summary In the pst financial crisis years, the EU has been busy finding new measures t restrict r prevent the recurrence f the accidents sme banks have caused in the years up t. We have seen this in the frm f a wide range f regulatins and legislative changes in areas that affect the financial sectr. May , a new EU directive knwn as MIFID II (Directive n markets in financial instruments) was adpted, as frm January 2017, t be implemented in natinal law. It replaces the riginal MIFID rules frm There are numerus changes in MIFID II, where my analysis will specifically cncentrate n the part n the new rules cncerning the ban n inducement. Banks are recvering frm the financial crisis and very few, if any, have liquidity prblems. By cntrast, many banks have huge depsit surplus frm which they struggle t earn interest, caused by histrically lw interest rates. Thus, the sectr needs t make mney in ther areas, such as cmmissins n mrtgages and asset management. Especially asset management cntributes and the ban against inducement will hurt the banks. But the questin is hw big an impact it will have n bth banks and mutual funds. Side 1

5 1. Indledning I årene efter finanskrisen har EU haft travlt med at finde på nye tiltag, fr at begrænse eller frhindre en gentagelse af de ulykker ngle banker har frårsaget i årene p til. Det har vi set i frm af en lang række reguleringer g lvændringer på mråder der påvirker den finansielle sektr. 15. maj 2014 blev der vedtaget et nyt EU direktiv kaldet MIFID II (Directive n markets in financial instruments), sm fra januar 2017, skal implementeres i den natinale lvgivning. Den afløser de prindelige MIFID I regler fra Der er en lang række ændringer g pstramninger i MIFID II, hvr jeg i denne rapprt specifikt vil kncentrere mig m den del der vedrører de nye regler fr frmidlingsprvisin. Bankerne er ved at kmme sig venpå finanskrisen g det er efterhånden de færreste der har likviditetsprblemer, da den er tilgængelig i verfld. Derimd har mange banker kæmpe indlånsverskud, sm de har svært ved at få frrentet eller direkte får et tab på, pga. det histrisk lave renteniveau. Der er en tendens til, at de kreditværdige kunder ikke ønsker kredit, men derimd nedbringer gæld g de kunder der ønsker kredit, ikke er kreditværdige. Dermed er sektren nødt til at tjene penge på andre mråder, hvilket vi bl.a. har set på realkreditmrådet g de stigende bidragssatser, men især på kapitalfrvaltningsmrådet, hvr bankerne kan tjene meget stre beløb på bl.a. frmidling af investeringsfreninger. Sidstnævnte er vigtig fr banksektren g det er min pfattelse, at kapitalfrvaltningsdelen, hvr frmidlingsprvisinen indgår, bidrager væsentligt til verskuddet hs mange af bankerne. 1 Side 2

6 Men hvr meget betyder frmidlingsprvisinen g hvad vil et frbud have af betydning fr bankerne samt investeringsfreningerne Prblemfrmulering Hvilke knsekvenser vil indførelsen af MIFID II, herunder et frbud md frmidlingsprvisin, få på banksektrens indtjening på investeringsfreninger g hvad kan den gøre fr at kmpensere? 1.2. Metde Jeg vil redegøre fr MIFID II g de umiddelbare knsekvenser fr bankerne/frmidlingsprvisinen, når MIFID II indføres i 2017, med udgangspunkt i der kmmer et frbud. Herunder gså vurdere hvilke afsmittende knsekvenser det vil have fr investeringsfreningerne. Jeg vil redegøre fr, hvrdan en investeringsfrening er bygget p, herunder mkstningsstruktur g ejerskab, samt illustrere pengestrømmene. Med udgangspunkt i Danske Invest, Spar Invest g Syd Invest, vil jeg analysere udvalgte sammenlignelige afdelinger, fr at få et bedre indblik i, hvrdan mkstningsstrukturen er sat sammen. Det skal være netp de 3, frdi jeg vil analysere m der er frskel på t Bank ejede investeringsfreninger af frskellig størrelse, (Danske Invest 10 gange større end Syd Invest) g igen en frskel herfra til Spar Invest, der ikke er en del af en bank. Jeg vil udvælge 4 afdelinger der er sammenlignelige, henhldsvis 2 aktieafdelinger (Danmark g Eurpa) g 2 bligatinsafdelinger (Udenlandske/Højrente g Danske mellemlange), fr at tegne et så retvisende billede af mkstningerne sm muligt. Jeg vil analysere udviklingen i mkstningerne i årene g sammenhlde dem med størrelsen af investeringsfreningerne, fr at se m der er en sammenhæng mellem mkstningsniveau g freningens størrelse, samt afkastet. Herunder fr at kunne vurdere hvrdan de er stillet i et marked med str knkurrence, efter MIFID 2 er indført. Side 3

7 Jeg vil lave en analyse af frmidlingsprvisin der udbetales til bankerne g tage udgangspunkt i regnskaber fr årene , fr at finde ud af, hvr meget den udgør af årsregnskabet. De 3 banker jeg vil inddrage, er Arbejdernes Landsbank (AL), Ringkjøbing Landbbank (RL) g Spar Nrd Bank. Bankerne er valgt ud fra deres størrelse g frskellighed, samt det at de ikke selv ejer en investeringsfrening, sm fx Danske Invest/Danske Bank. Jeg vil med udvalgte nøgletal (ROE, ROA g Indtjening pr. mkstningskrne) vise, hvrdan de 3 banker påvirkes negativt af den manglende indtægt samt annalysere, hvrdan de vil være stillet uden frmidlingsprvisinen. Afslutningsvis vil jeg vurdere, hvad bankerne kan gøre fr at tjene pengene på anden vis Afgrænsning Jeg vil ikke gå i dybden med knsekvenserne fr kunderne, ved indførelsen af MIFID II, da min primære tilgang er bankernes påvirkning. I MIFID II vil jeg kun behandle frbuddet md frmidlingsprvisinen, da jeg anser det mråde sm værende det dyreste fr bankerne. Der bliver ikke tale m en kmplet nøgletalsanalyse, da jeg på frhånd kan udlede at en manglende frmidlingsprvisin, vil frringe nøgletallene, samt det ikke er alle nøgletal der bliver påvirket. Derimd vil jeg vise hvr meget de frringes, fr at kunne give mit bud på, m det får knsekvenser fr bankerne. Jeg vil gså kmmentere på udvalgte tal i regnskaberne men ikke gå i dybden med hvrfr de har udviklet sig sm de har, medmindre det er relevant fr min prblemstilling. Jeg kmmer ikke mkring skattereglerne, da de er mfattende g ikke af afgørende karakter fr løsning af min prblemstilling. Side 4

8 1.4. Kildekritik Til min analyse har jeg bl.a. anvendt tal fra Finanstilsynet, da jeg antager deres tal er de mest fficielle, samt de er upartiske. De skriver i deres analyser at deres statistikker dækker de investeringsfreninger, specialfreninger g hedgefreninger der er under dansk psyn. De tilføjer at det er størstedelen, men ikke alle freninger der pererer i Danmark 2. Investeringsfndsbranchen (IFB) anfægter Finanstilsynets tal g skriver i en artikel 3 at Finanstilsynet kun har mkring 1/3 af de samlede freninger med. Til sammenligning heraf skal nævnes, at IFB skriver, at medlemmernes samlede frmue i investeringsfreningsbeviser i 2013 andrager mia. kr. Finanstilsynet plyser tallet 691 mia. kr. I en mail til Henrik F. Hansen fra IFB der har udarbejdet nget af det materiale jeg har brugt, fik jeg følgende svar til frskellen: Det skyldes, at freninger der har været af typen "prfessinelle" freninger g fåmandsfreninger ikke har indrapprteret frmue til Finanstilsynet, da disse freningstyper ikke er under tilsyn. Derfr indgår de ikke i Finanstilsynets markedsrapprt. Mailen er bekræftet telefnisk af Srdjan Zak Zakula, Fuldmægtig, cand.plit. Kntret fr Bankanalyse under Finanstilsynet. Da tallene i analysen primært skal bruges til at tegne et billede af mkstningsstrukturen, kan tallene fra Finanstilsynet sagtens anvendes, men hldes alligevel p md tallene fra IFB. Da mrådet mkring frmidlingsprvisin er et frhldsvist følsmt mråde, er der heller ingen banker der direkte i deres regnskaber skriver, hvr meget de mdtager g slet ikke hvr meget de mdtager fra hvem. De har derfr pgivet tallene sm en del af en eller flere andre pster, under gebyrer g prvisinsindtægter. De typiske begreber er, Frmuepleje, Værdipapirhandel g depter. De fremkmne tal er derfr beregnet med en række pstillede frudsætninger Side 5

9 2. MIFID II 4 Den 15. Maj 2014 blev direktivet Eurpa-Parlamentets g Rådets direktiv 2014/65/EU m markeder fr finansielle instrumenter (MIFID II), vedtaget med henblik på integratin i de eurpæiske landes natinale lvgivning. MIFID II er et mfattende regelsæt, der bl.a. behandler investrbeskyttelse, regulerer mfanget af handlen med finansielle instrumenter, baner vejen fr friere knkurrence g harmniserer en række regler i EU. Tidsplanen 5 fr MIFID II g MIFIR ser således ud: Figur 1: Illustratin lavet af Bech Bruun Investrbeskyttelse MIFID II er lige sm en lang række andre regler g regulativer pstået sm en følgevirkning af finanskrisen. Indtil nu har det været tilstrækkeligt med MIFID I, sm rettesnr fr rådgivere g frmidlere af investeringsprdukter, men finanskrisen viste, at mange kunder tabte penge på investeringer, bl.a. frdi de ikke frstd de prdukter de købte, gdt nk Side 6

10 Det har derfr været de eurpæiske plitikeres ønske, at rde båd på en lang række huller i den eksisterende lvgivning, inden fr investeringsmrådet. Dette er gjrt med baggrund i de eksisterende MIFID regler fra 2004 g sammen med MIFIR skal MIFID II sikre bedre frhld fr investrer. Herunder gennemsigtighed på mkstninger, synliggørelse af rådgivernes ikke-uafhængighed/uafhængighed, samt frbud md frmidlingsprvisin på visse mråder. Sidstnævnte frbud har vi allerede set tilsvarende i Hlland g England, hvilket jeg vender tilbage til senere. I Danmark er der med Finanstilsynet i spidsen, nedsat en arbejdsgruppe, der har til pgave at udarbejde en rapprt med anbefalinger mkring integratin i den danske lvgivning. Rapprten skulle have været klar i 2014, men seneste udmelding hedder smmeren Udver Finanstilsynet er der inddraget interessegrupper fra begge sider i arbejdsgruppen. Således både TÆNK g Dansk Aktinærfrening der varetager primært frbrugernes interesser, samt Finansrådet g Investeringsfndsbranchen (IFB), der varetager bankernes interesser. Derfr har vi gså set en lang række frskellige udtalelser i pressen, med fr g imd et frbud, sm jeg uddyber senere. Det vi kender fra MIFID II mkring mfanget er derfr i skrivende stund, ikke endeligt g det er p til arbejdsgruppen g efterfølgende plitikerne, at kmme frem til en løsning, der er til gavn fr alle. Da MIFID II primært er lavet fr at sikre frbrugerne, mere end at tilgdese bankerne, er det min frventning, at de ændringer der er lagt p til, vil indtræffe i et strt mfang Nye regler fr frmidlingsprvisin Sm nævnt i 2.1. er lvgivningen i Danmark ikke på plads endnu, men det vi indtil videre ved m den del der mhandler frmidlingsprvisin, er illustreret i Figur 2 nedenfr: Side 7

11 Figur 2: Illustratin fra Bech Bruun 7 På Figur 2 ses, at specielt mrådet mkring Prteføljepleje g uafhængig investeringsrådgivning siger, at der skal være et frbud md præmiering, dvs. md pkrævning af en årlig frmidlingsprvisin fra kunden. Både Prteføljeplejen g den uafhængige investeringsrådgivning kan være frmuende kunder, men gså kunder der har mindre beløb, de ønsker at placere i bankens investeringsprdukter. I min tid sm investeringsrådgiver (IR) i Nrdea ( ), var kunderne segmenteret efter frmue. Kunder under 2 mi. kr. hørte typisk under Retail, hvr den enkelte bankrådgiver havde ansvaret fr rådgivningen. Kunder mellem 2 g 10 mi. kr. hørte til Affluent segmentet/private Banking, mens de med frmuer ver 10 mi. kr. typisk hørte til HNW (High Net Wrth)/Frmuefrvaltningen. Business.dk har i 2010 skrevet en artikel 8 der understøtter venstående, m end de plyste satser m kundernes pris, nk ikke er helt præcise. I andre banker vil der være en lignende pdeling, men sikkert med andre grænser. Fælles fr dem alle er, at det typisk er på Affluent g Retail, at marginalen på investeringsprdukterne er højest. Min plevelse fra min tid sm rådgiver var, at der var en større knkurrence m de helt stre kunder g de derfr fte fik tilbagebetalt den pkrævede frmidlingsprvisin. Det har jeg aldrig set fr en Retail eller Affluent kunde Side 8

12 Den begrænsede investeringsrådgivning, fx bankens puljer, er sm udgangspunkt undtaget fr frbuddet, men sm det fremgår, er den gså i søgelyset. TÆNK der er en del af den førnævnte arbejdsgruppe mtalt i 2.1. har frnyligt udtrykt bekymring fr, at bankerne bruger deres pfindsmhed g flytter rundt på, hvrfra der pkræves prvisin. Derfr ønsker de et ttalt frbud md pkrævningen Hvem gavner de nye regler? MIFID II er kmmet til verden fr at stille frbrugerne bedre på en lang række mråder. Afskaffelsen af frmidlingsprvisinen, vil umiddelbart give en str besparelse til de danske frbrugere. Faktisk ver 3 mia. årligt, sm er det tal bl.a. TÆNK 9 nævner sm det nuværende beløb. Men sm med alle regler er der både en række tiltænkte effekter g en række sideeffekter. TÆNK har givet deres bud på hvrdan de nye regler bør skrues sammen, mens andre interesserganisatiner på bankernes side mener nget andet. Herunder både IFB, Finansrådet g Finansfrbundet, der alle peger på de negative følgevirkninger der kan kmme ved et ttalt frbud md frmidlingsprvisinen. Argumenterne er, at det især er alle andre end de velhavende kunder, der bliver ramt af et ttal frbud, da indtjeningen herefter ikke er str nk på Retail kunderne til, at bankerne kan/vil bruge ressurcer på rådgivningen. Retail kunderne risikerer derfr at blive verladt til selvbetjening, sm bl.a. gså Prfessr Jesper Rangvid udtaler (Rangvid Rapprten, samt bestyrelsesmedlem i Skagen Fndene). Lars B Bertram, direktør fr Bank Invest udtaler, at i Hlland g Strbritannien (g snart Sverige) hvr frmidlingsprvisinen allerede er frbudt, har det haft den knsekvens, at mindre frmuende kunder ikke længere får den rådgivning de kunne få før, hvilket i værste fald kan påføre dem utilsigtede tab. 10 Der er altså gde argumenter fra begge sider af lejren, men det er vigtigt at huske hvem der repræsenterer hvem. 9 finanswatch.dk 10 finanswatch.dk Side 9

13 Vælger bankerne at fravælge den persnlige rådgivning til dele af kundesegmenterne, så åbner det p fr nye spillere i markedet. Jesper Rangvid henviser til, at bankerne med en nline løsning kan styre kunderne ver i bestemte fnde. Min påstand er, at hvis bankerne ikke længere tilbyder andet end en nline løsning uden rådgivning, hvad afhlder så kunderne fra at søge md andre udbydere af selvsamme løsning? Måske endda udbydere der kan gøre det billigere g/eller har en mere brugervenlig platfrm. Det kunne fx være DeGir eller Nrdnet, men sagtens en helt tredje spiller. Det eneste det kræver er et trværdigt brand, en brugervenlig nlineplatfrm, kmbineret med en række velfrmulerede spørgsmål, til at afdække kundernes risikappetit, investeringshrisnt m.m. Et nline selskab sm fx DeGir eller Nrdnet, har heller ikke i nærheden af de mkstninger en bank har. Derfr kan de sagtens have en gd frretning, der fungerer uden frmidlingsprvisin. 3. Investeringsfreninger I Danmark bliver hvedparten af investeringsfreningerne slgt igennem bankerne, der fungerer sm distributinskanal. Hvis en investeringsfrening ikke har en distributinskanal, er det svært at verleve. Fr at få en distributinskanal (bank), betaler de en frmidlingsprvisin. Det ses her af Figur 3 11, at de største investeringsfreninger, typisk gså har samme navn sm de største banker. Frmidlingsprvisinen har ikke altid Figur 3: Statistik fra IFB der viser investeringsfreningernes størrelser ultim Side 10

14 eksisteret i Danmark g Finanstilsynet nævner bl.a. i deres Omkstningsundersøgelse , at prvisinen først blev indført mkring 1998, sm et værn md udenlandske aktører, der tilbød bankerne prvisin, fr at frmidle deres prdukter. På grund af venstående mdel er det svært fr andre aktører at få succes sm investeringsfrening på det danske marked, medmindre de indgår aftaler med bankerne m, at sælge deres prdukter. Dette uanset de måtte have et lavere mkstningsniveau eller give et højere afkast Hvad er en investeringsfrening I Danmark kalder vi det en investeringsfrening g i USA fr Mutual Funds. Begrebet går langt tilbage g histrikere mener de første eksempler dateres helt tilbage til Men først mkring 1980 erne begyndte der fr alvr at pstå en industri på mrådet. Tanken har fra starten været, at samle en masse værdier sammen, fr bedre at sprede risiken g pnå strdriftsfrdele g dermed lavere mkstninger. Sidstnævnte har været en del anfægtet i medierne g er i frbindelse med MIFID II gså en del af debatten, samt mtalt i Finanstilsynets førnævnte Omkstningsundersøgelse I en investeringsfrening, går investrerne sammen m at investere i et bestemt markedsmråde, land eller sektr. De penge der skydes ind giver investrerne en andel af freningen. Prteføljefrvalteren (ved aktive fnde), frsøger herefter at skabe det bedst mulige afkast, inden fr de rammer der er sat p i freningen. Der findes mange frskellige investeringsfreninger g mange frskellige investeringsfreningsselskaber. Af de større kan nævnes Danske Invest, Jyske Invest, Nrdea Invest g Syd Invest. De er alle sammen direkte eller indirekte frbundet til mderkncernen Side 11

15 Andre mere uafhængige investeringsfreninger, er Spar Invest, Maj Invest, Skagen Fndene etc. De laver primært distributinsaftaler med de banker der ikke har deres egen investeringsfrening. I Nrdea indgik vi, udver den åbenlyse samarbejdsaftale med Nrdea Invest, en række aftaler med udenlandske fnde, der varetg mråder sm vi ikke selv kunne eller ville varetage. De kaldes White Label. Det er investeringsfreninger der hedder Nrdea Invest, men i realiteten varetages af andre eksterne frvaltere. Derudver blev der gså lavet aftaler med stre udenlandske aktører, sm blev slgt i Nrdeas Guided Fnd Universe (GFU). Fx Gldman Sachs, Legg Masn g Schrder. Typisk eksklusiv aftaler, hvr Nrdea var eneste nrdiske frhandler. White Label prdukterne er fremstillet af en tredjepart, fx i Indien, Kina, USA eller Tyskland, indehldende en sammensætning sm kan sælges af bankerne. Bank A kalder prduktet A Invest Kina, B kalder det B Invest Kinesiske aktier g C kalder det C Invest Fjernøsten. Samme prdukt, men frskellig indpakning. GFU derimd, udbydes typisk kun af de stre banker, da det kræver en str vlumen. GFU ere har den ulempe at de skattemæssigt er sværere at håndtere end de danske g de vil typisk være dyrere, bl.a. frdi de handles via udenlandske børser. Der er en lang række regler sm investeringsfreningerne skal efterkmme mkring investrbeskyttelse g plysningspligt g alle freningerne betaler et gebyr til Finanstilsynet, der til gengæld hlder psyn med dem. Hver investeringsfrening skal hlde årlig generalfrsamling g aflægge årsregnskab, hvr det bl.a. fremgår hvr str vlumen de enkelte afdelinger har, hvilke mkstninger der har været til hvad g hvilket afkast de har leveret. Købes en andel i en investeringsfrening, kan investr få en meget str spredning på sin investering, blt ved køb af 1 eller få andele, uanset han køber fr 100 kr. eller 1 mi. Det er her den stre frdel ligger, da alle kan være med. En investeringsfreningen har typisk et sted mellem 30 g 100 placeringer i samme afdeling. Hvis investr selv skal sammensætte en tilsvarende prtefølje med enkelt Side 12

16 aktier g bligatiner ud fra principperne mkring den efficiente rand 14, vil det betyde mange handler. Desuden har det betydning hvr str frmuen er. Min påstand er, at det bliver svært at sammensætte en prtefølje alene med enkelt aktier g enkelt bligatiner, hvis man kun har 1 mi. til investering. Hertil bliver handelsmkstningerne fr stre, da der sm regel pkræves minimumskurtage på handlerne. Investeringsfreningerne har med andre rd en str værdi, når det kmmer til spredning af risiken, specielt fr mindre investrer Aktiv vs. Passiv frvaltning Den grundlæggende tanke hs investeringsfreningsselskaberne er, at afdelingerne er aktivt frvaltede. At være aktiv frvaltet betyder, at en prteføljefrvalter har ansvaret fr at udvælge en række aktier eller bligatiner (eller begge dele) inden fr en bestemt afdeling. Frvalteren skal udvælge dem, han trr, vil slå markedet g dermed samlet gøre det bedre end det benchmark, afdelingen måles p imd. Den passivt frvaltede afdeling, kan være i frm af Exchange Traded Funds (ETF), der ftest er fnde sm knytter sig til et indeks eller Benchmark. Her kan investr investere i udviklingen på et bestemt indeks i både p g nedadgående retning, med eller uden gearing g meget andet. ETF erne er ikke nterede i Danmark men handles via udenlandske børser. Alligevel er de tilgængelige fr s danskere, da de bl.a. frhandles via Lndn g Frankfurt børsen. Mrningstar har fr nyligt udgivet en artikel 15, hvr de har undersøgt markedet fr ETF. Knklusinen var klar. Markedet er i hastig vækst g fr bl.a. Ishares/BlackRck 16, der er verdens største kapitalfrvalter 17 g sidder på mkring 50% af markedet fr ETF i Eurpa, er både likviditeten/spreads (frskellen mellem køb g salg) i papirerne, bedre end sammenlignelige danske investeringsfreninger. I de danske banker tilbydes i bedste fald certifikater eller indexfnde, der minder m ETF, men mkstningsniveauet kan stadig ikke matche ETF. 14 Michael Christensen & Frank Pedersen s Side 13

17 Der har været en del debatter m aktive versus passive strategier i medierne, hvr især bankernes branchefreninger hælder til de aktive Hvem er interessenterne Der er mange parter der har interesser i investeringsfreningerne. I de større uafhængige afdelinger, (bl.a. Bank Invest g Spar Invest), sm bankerne mdtager prvisin fra, vil bankerne typisk søge indflydelse i bestyrelserne. I de der har samme navn sm en bank, ser man sjældent repræsentanter fra samme bank. Alle investrerne (medlemmerne/ejerne) kan gøre deres stemme gældende på den årlige generalfrsamling Bestyrelsen En investeringsfrening har en bestyrelse g en direktin, der skal være med til at sikre freningens medlemmer (investrerne), de bedst mulige vilkår, både hvad angår afkast g mkstninger. De skal ligeledes sikre sig, at alle Finanstilsynets regler verhldes g lever p til de lvmæssige krav. I afdelinger sm Spar Invest g Bank Invest tæller bestyrelserne bl.a. Lars Møller/Spar Nrd, Jhn Fisker/Ringkjøbing Landbbank, Karen Frøsig/Sydbank, samt en række andre persner, med tilknytning til de danske banker g sparekasser. De resterende medlemmer af bestyrelserne, er primært flk med tilknytning til den finansielle sektr - advkater g øknmker m.fl. Sm fx Spar Invest der har Trben Jensen med (tidligere Natinalbankdirektør) g Uffe Ellemann Jensen i Bank Invest. Medlemmerne til bestyrelserne vælges på den årlige generalfrsamling. Bestyrelserne er gså et af de mråder der bliver påvirket af MIFID II Ejerne Ejerne af investeringsfreningerne er alle investrerne/medlemmerne. Det er både privatpersner, erhvervsvirksmheder g institutinelle investrer. Figur 4: Illustratin fra artiklen "Markedsanalyse 2013" Side 14

18 Analysen Markedsudvikling 2013, udgivet af Finanstilsynet 30. september , viser at medlemmernes frmuer er steget ganske pænt ver de senere år. Udviklingen er illustreret i Figur 4. Den stigende tendens betyder helt sikkert flere indtægter hs de banker der frmidler investeringsfreningerne. Både i frm af øget frmidlingsprvisin, men gså de andre afledte effekter heraf, sm fx kurtage, tegningsprvisin m.m. Ved at se på AL, RL g Spar Nrds udvikling på investeringsmrådet, peger tendensen i samme retning, sm det fremgår af Figur Figuren viser ngle høje vækstrater fr bankernes indtjening, brtset fra Både IFB g Finanstilsynet 20 viser lignende udvikling i medlemmernes frmuer, der både tæller nye indskud g afkast Rådgiver 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% Alle investeringsfreninger bruger en rådgivningsbank eller en rådgiver, sm varetager alt analysearbejde i relatin til investeringsfreningens afdelinger. Fr Danske Invests vedkmmende er det Danske Capital, Syd Invest bruger Sydbank g Spar Invest gør det selv. RL Spar Nrd AL Frmue jf. IFB Frmue jf. Finanstilsynet vækst 10/11 vækst 11/12 vækst 12/13 vækst 13/14 Figur 5: Bankernes indtjeningsvækst på investeringsprdukter vs. frmueudviklingen i investeringsfreningerne. Ud ver rådgivningsbanken er der typisk en Market Maker, der varetager alle handlerne på børsen. I de stre investeringsfreninger, er det egen bank der agerer Market Maker, mens det fx i Spar Invest er Jyske Bank Frmidlingsaftaler Sm beskrevet i afsnit 3, så er investeringsfreningerne nødt til at have en Figur 5 er baseret på tal fra Bilag 7, med baggrund i bankernes årsregnskaber. 20 Finanstilsynet har i skrivende stund ikke pgivet tal fr Derfr mangler den grønne søjle hs dem. Side 15

19 Figur 6: Oversigt ver Arbejdernes Landsbanks prvisiner aftaler er der ingen frmidlings eller tegningsprvisin. distributinskanal, fr at verleve g her er størrelsen helt afgørende fr succes. Omvendt er det gså vigtigt fr bankerne at tegne aftaler med de investeringsfreninger de ønsker at tilbyde deres kunder. Uden I figur 6 fremgår de investeringsfreninger, AL har en frmidlingsaftale med 21. Alle andre investeringsfreninger, mdtager de ikke prvisin fra Omkstninger I det fregående har jeg frtalt lidt mkring de frskellige mkstninger g strukturer der kendetegner de danske investeringsfreninger. Omkstningerne betales udelukkende af investrerne, men hvem tilfalder de? Fr at synliggøre dette har jeg fr Syd Invest, Spar Invest g Danske Invest udarbejdet 3 diagrammer. Diagrammerne fremgår af Bilag 1,2 g 3 g viser en psplitning af en bestemt afdelings administratinsmkstninger. Her har jeg valgt at fkusere på den afdeling der investerer i Danske Aktier, fr dem alle tre. Jeg sammenligner mkstningerne i afsnit Hvilke mkstninger er der i en investeringsfrening? Der er en række mkstninger i en investeringsfrening, sm typisk går under en samlet betegnelse, der kaldes fr administratinsmkstninger. Når psten psplittes, fremkmmer en række mkstninger, der betales til frskellige interessenter, jf. før mtalte Bilag 1-3. Administratinsmkstningen pgives sm den årlige mkstning/årlige administratinsmkstninger i % pr. afdeling. Omkstningen er ikke at frveksle med ÅOP, sm jeg vender tilbage til. 21 Side 16

20 Spar Invest skriver i deres vedtægter 22 at den årlige administratinsmkstning ikke må verstige 2%. Satsen dækker mkstninger til bestyrelse, administratin, edb, revisin, tilsyn (Finanstilsynet), Markedsføring, rådgivning g deptselskab m.m. Det samme gør sig gældende fr Syd Invest g Danske Invest g er efter min vurdering generel praksis. I Finanstilsynets udgivelse Markedsudvikling vises en samlet pgørelse fr størstedelen af investeringsfreningerne i Danmark. Heraf fremgår, at de årlige administratinsmkstninger, fr 2013 udgjrde 6,9 mia., jf. samt at de har været støt stigende fra 2009, jf. Figur 7. I det følgende vil jeg gennemgå de underliggende Figur 7: Uddrag fra Finanstilsynets Markedsudvikling 2013 mkstninger Omkstningsprcent Omkstningsprcenten er den samlede mkstning fr en afdeling, pr. år. Den bliver beregnet på baggrund af samlede administratinsmkstninger, sat i frhld til medlemmernes frmue, i den enkelte afdeling. Her tages der ikke højde fr køb g salg undervejs, men udelukkende hvad det kster fr investr, at eje afdelingen 1 år ÅOP ÅOP blev mderne fr ngle år tilbage, hvr alle frmer fr lån skulle indehlde en ÅOP, så de kunne sammenlignes. På samme vis er investeringsfreningerne gså pålagt at plyse deres ÅOP, så de er sammenlignelige. ÅOP 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 3,65 2,62 2,28 2,11 2,01 1,94 1,89 Figur 8: Udregninger med IFB s beregner Side 17

21 De frudsætninger der stilles fr ÅOP beregningen er, at investr behlder en investeringsfrening i 7 år. I Figur 8, har jeg taget udgangspunkt i Spar Invest Aktier Danmark g brugt en ÅOP beregner fra IFB. 24 Beregningen viser frskellen på ÅOP fr investr, m han behlder freningen i 1 eller p til 7 år. Hvrfr man lige har valgt 7 år til beregningen g m det er det mest rigtige, må være p til den enkelte investr at vurdere Emissin Hver gang investr køber en investeringsfrening, betaler han tegningsmkstninger til frmidleren g handelsmkstninger/kurtage. Handelsmkstningerne går til at dække de mkstninger der afhldes på børsen, samt en evt. prfit til den handlende bank g evt. Market Maker 25. Kun de investeringsfreninger der ikke har samme navn sm en bank, bruger en Market Maker. De stre banker stiller selv priserne. Tegningsprvisinen, er en sats der betales af investeringsfreningen til den bank, der frmidler salget. Satsen er en engangsmkstning g betales kun når et papir købes - men hver gang papiret købes Indløsning Når papiret sælges betales der indløsningsmkstninger, sm består af handelsmkstninger/kurtage. På samme måde sm ved emissin, afhænger kurtagestørrelsen af, hvem der skal sælge papiret g m der er en Market Maker, der skal have en andel Administratinshnrar/Management fee Alle investeringsfreninger bruger rådgivere, der kan udfærdige strategier fr deres freninger, sammensætte de rigtige prdukter, undersøge markedet etc. Det typiske billede er, at investeringsfreninger sm ikke har samme navn sm en bank, selv har flk til det. Freninger sm Danske Invest g Syd Invest, bruger egen bank henhldsvis Danske Capital g Sydbank, hvilket gså er tilfældet fr de andre stre banker Jyske Bank agerer fx Market Maker fr Spar Invest. Hvis en anden bank køber/sælger Spar Invest beviser, afregnes der både handelsmkstninger til Jyske Bank g frmidlingsbanken. Side 18

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det: Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital https://markets. Ansvarlig lånekapital Anbefaling: DANBNK Var 12-09 Ansvarlig lånekapital med udløb i 2012 g call-mulighed d. 12-11 2009 FK: 0295675 ISIN: XS0157629691 Min. Piece: 1.000 EUR DANBNK Var

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Erhvervsfondsudvalgets rapport om fremtidens regulering af erhvervsdrivende

Erhvervsfondsudvalgets rapport om fremtidens regulering af erhvervsdrivende Januar 2013 Nyhedsbrev Crprate/M&A Erhvervsfndsudvalgets rapprt m fremtidens regulering af erhvervsdrivende fnde Erhvervsfndsudvalget ( Udvalget ) afleverede den 18. december 2012 sin rapprt m fremtidens

Læs mere

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne? Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?

Læs mere

Forslag fra Keld Boeck, Fjordvej 15 om gennemgang af servitutter

Forslag fra Keld Boeck, Fjordvej 15 om gennemgang af servitutter Dagsrdenens punkt 7.2 Ved Strandgaarden: Frslag fra Keld Beck, Fjrdvej 15 m servitutter Frslag fra Keld Beck, Fjrdvej 15 m gennemgang af servitutter Bestyrelsens reaktin på frslaget er det af bestyrelsen

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference

Læs mere

DiEM25 Democracy in Europe Movement 2025

DiEM25 Democracy in Europe Movement 2025 ROLLEKORT: Demnstratinsteamet Vi frbereder demnstratinerne i 1. g 2. sessin. De andre teams deltager naturligvis i demnstratinerne. I tredje sessin skriver vi en t minutter lang tale m DiEM25s visin fr

Læs mere

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa 1 SDHplus Slbaseret Fjernvarme i Eurpa WP2 - SDH gør det muligt at pnå energieffektive bygninger Opgave 2.2 Udvikling af tilpassede g/eller nye mdeller D2.4 Rapprt m tilpassede g/eller nye mulige mdeller

Læs mere

LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk

LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk Tlf.: 99 89 1400 saeby@bd.dk www.bd.dk BDO Statsautriseret Sæbygårdvej 25 DK-9300 Sæby CVR-nr. 20 22 26 70 revisinsaktieselskab LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT 2014 la t g gdkendt på e eralfrsamling, CVR-NR.

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg Mødet blev afhldt Rådhus. Fra Bligfreningen AAB: Direktør Christian Høgsbr, gruppeleder Henrik Schultz g kundechef Pia Skv. Fra Frederiksberg Kmmune: Leder af Byggeri g Arkitektur Luise Rsendahl Henriksen,

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Frmandens beretning fr året 2014 Side 1 af 9 Min beretning vil i år have følgende verskrifter: Indledning Årets resultat Grønne mråder Retssager Nrdfrbrænding Sag md andelshaver Vedligehldelsesprjekter

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti 18. nvember 2015 Aftale mellem Regeringen (Venstre) g Dansk Flkeparti, Liberal Alliance g Det Knservative Flkeparti Aftale m et kntanthjælpssystem hvr det kan betale sig at arbejde Jbrefrm fase I Fr mange

Læs mere

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat vedr. Brandskolen - RESC Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

H1 regnskab uden de store overraskelser

H1 regnskab uden de store overraskelser 11-212 12-212 1-213 2-213 3-213 4-213 5-213 6-213 7-213 8-213 9-213 1-213 5.11.213 Marks and Spencer PLC - Køb H1 regnskab uden de stre verraskelser Marks and Spencer PLC km med regnskab fr første halvår

Læs mere

Beskæftigelsesgrader september 2007

Beskæftigelsesgrader september 2007 Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr

Læs mere

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet

Læs mere

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet

Læs mere

Flere registreres i RKI

Flere registreres i RKI 20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.

Læs mere

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

Pligt til at lovliggøre ulovligt byggeri

Pligt til at lovliggøre ulovligt byggeri 1 Palle Fleb-Hansen Ansvaret er dit? Kapitel 4 Pligt til at lvliggøre ulvligt byggeri Sidst revideret den 14.jan.2012 Kapitel 4 Lvliggørelsespligten er uafhængig af, m ejeren har haft ansvar fr byggevertrædelsen.

Læs mere

Vedtægter for Sager der Samler

Vedtægter for Sager der Samler Vedtægter fr Sager der Samler 1 Navn Freningens navn er Sager der Samler g har hjemsted i Aarhus. 2 Frmål Freningen arbejder fr et samfund, hvr vi løser fælles udfrdringer i fællesskab. Freningens frmål

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

Vedligeholdelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen

Vedligeholdelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen TOTAL SA - KØB Vedligehldelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen Dette selskab er valgt på baggrund af Jyske Quant. Jyske Quant er en mdel, sm giver selskaber karakter på baggrund en en lang række faktrer.

Læs mere

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg Betingelser fr handel med værdipapirer i Sparekassen Faabrg Gældende fra 1. nvember 2007. Intrduktin Handel med værdipapirer er et vigtigt frretningsmråde fr Sparekassen Faabrg, hvrfr vi ønsker at give

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG

FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG Servicedirektivet giver frbrugerne større valgmuligheder, mere valuta fr pengene g lettere adgang til serviceydelser i hele EU HVORFOR

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater Vejledning til kmmuner m refusin af kmmunale udgifter ved køb af refusinsgdkendte frestillinger af børneteater g psøgende teater Hjemmelsgrundlag g refusinens størrelse Kmmuner kan få refunderet 50 prcent

Læs mere

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM.

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM. Peter, devl ser! ige tjfag, hvr jeg kavl BfDf OWlItLT til dig, er evltjfelig kowlwlet! Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Patrick Guerin 17.03.2010 Kære Peteri Du undrer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

ALM. BRAND A/S DAGSORDEN OG DE FULDSTÆNDIGE FORSLAG DAGSORDEN

ALM. BRAND A/S DAGSORDEN OG DE FULDSTÆNDIGE FORSLAG DAGSORDEN ALM. BRAND A/S DAGSORDEN OG DE FULDSTÆNDIGE FORSLAG DAGSORDEN På den rdinære generalfrsamling fredag den 29. april 2016 kl. 11.00 på Tivli Htel & Cngress Center, Arni Magnussns Gade 2, 1577 København V,

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Ae Børnehjælp. Århus. CEWTfRHOUSE(PERS I. Årsregnskab for 2007. (38. regnskabsår) CVR nr. 11 72 44 93. PrieewaterliouseCoopers

Ae Børnehjælp. Århus. CEWTfRHOUSE(PERS I. Årsregnskab for 2007. (38. regnskabsår) CVR nr. 11 72 44 93. PrieewaterliouseCoopers CEWTfRHUSE(PERS I Ae Børnehjælp Århus PrieewaterliuseCpers Statsautriseret Revísinsaktieselskab Nbelparken Jens Clir. Skus Vej L 8000 Arlius C Telefn 89 32 00 00 Telefàx 89 32 00 L CVR nr. 11 72 44 93

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA Retningslinjer g henstillinger Retningslinjer fr peridiske plysninger, sm kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA 23/06/15 ESMA/2015/609 1 Indhldsfrtegnelse 1 Anvendelsesmråde... 3 2 Definitiner...

Læs mere

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...

Læs mere

Midtvejsevaluering. af forsøget med at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordningerne i Randers Kommune. Februar

Midtvejsevaluering. af forsøget med at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordningerne i Randers Kommune. Februar Februar 2014 Midtvejsevaluering af frsøget med at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdningerne i Randers Kmmune 1. Indledning Fra plitisk side har der været et ønske m at undersøge, hvrvidt den nuværende

Læs mere

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller:

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller: Vindmøller: Når vi kigger 4-8 år frem, skal Llland så have flere eller færre vindmøller, stre sm små? Se faktaark m vindmøller på bagsiden! Vindmøller: Med udgangen af marts 2016, er der i Llland Kmmune

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte 8888 5038 cvr.: 29189684 Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: 2015-007700-1 Mads.SandagerHansen@middelfart.dk

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i grundejerforeningen Ved Rævebakken. Generalforsamlingen afholdes i Greve Borgerhus den 26/11 kl. 19.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i grundejerforeningen Ved Rævebakken. Generalforsamlingen afholdes i Greve Borgerhus den 26/11 kl. 19. Indkaldelse til ekstrardinær generalfrsamling i grundejerfreningen Ved Rævebakken. Generalfrsamlingen afhldes i Greve Brgerhus den 26/11 kl. 19. I henhld til freningens vedtægter 7 skal indkaldelsen ske

Læs mere

Eksempler på beregning af forskellige tilskudsmodeller

Eksempler på beregning af forskellige tilskudsmodeller Lederhåndbg Bilag 10.8.1 Eksempler på beregning af frskellige tilskudsmdeller Mdel A: "Den nye" Lønsum (KL: "det maksimale løntilskud") De fleste kmmuner har fastsat en tilskudsmdel svarende til den af

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011 Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Forrentning af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)

Forrentning af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC) Frrentning af netvirksmhedernes fremadrettede investeringer (WACC) Energifrum 26. maj 2016 WACCekspertgruppen WACC-ekspertgruppens pgave g frmål Udarbejde en indstilling til fastsættelse af frrentningen

Læs mere

DIGITAL KAMPAGNEEKSEKVERING

DIGITAL KAMPAGNEEKSEKVERING DIGITAL KAMPAGNEEKSEKVERING Dette udbud er målrettet web- g reklamebureauer i Strkøbenhavn. Opgaven, der beskrives i nærværende udbud, gælder eksekvering af digitale elementer til en destinatinskampagne,

Læs mere

BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen

BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen MÅL FOR ELEVERNES ARBEJDE Fælles fkusmråder mht. udviklingen af elevernes faglige kmpetencer herunder særligt den skriftlige! Overrdnet

Læs mere

PEGIDA Patriotiske europæere mod islamiseringen af vestlige lande

PEGIDA Patriotiske europæere mod islamiseringen af vestlige lande ROLLEKORT: Demnstratinsteamet Vi frbereder demnstratinerne i 1. g 2. sessin. De andre teams deltager naturligvis i demnstratinerne. I tredje sessin skriver vi en t minutter lang tale m Pegidas visin fr

Læs mere

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite HG Fdbld Vi kan rumme både bredde g elite Seminar fr HG Fdbld d. 29/2-2008 g 1/3-2008 Søren F. Jørgensen Side 1 Indhld Del 1...3 Om baggrund g frmål...3 Om rapprtens indhld...3 Om arbejdsfrmen...3 HG på

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty uipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasd fghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzx cvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsoplysninger Alt det inf du behøver... Frretningsbetingelser & persndataplitik Virksmhedsplysninger Den-design A/S (datterselskab af HFP) CVR NR.: 17023292 Adresse: Hestehaven 16, 8721 Daugaard, DK Mail: Michela@den-design.dk

Læs mere

Generalforsamling den 23. april 2014

Generalforsamling den 23. april 2014 Generalfrsamling den 23. april 2014 Referat 1. Indledning med andagt v/ Martin Lykkegaard 2. Valg af dirigent - Kristian Søndergaard blev valgt 3. Bestyrelsens beretning g visiner - Året der gik i Elim.

Læs mere

Hvad en klimaaftale i København skal indeholde

Hvad en klimaaftale i København skal indeholde Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), 7-18. december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker

Læs mere

Frederiksberg Kommune Klar opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udbud og indkøb

Frederiksberg Kommune Klar opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udbud og indkøb Frederiksberg Kmmune Klar pgave- g ansvarsfrdeling i frbindelse med udbud g indkøb Casen krt Frederiksberg Kmmune har ca. 97.000 indbyggere g indkøber g udbyder fr små 1,5 milliarder krner årligt. Frederiksberg

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015 Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Nvember 2015 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014 Evaluering af inklusinsindsatsen 2014 Indledning LTK har i flere år arbejdet med at sikre den bedst mulige inklusinsindsats med fkus på læring g trivsel. Det betyder at inklusinsindsatsen retter sig md,

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold.

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold. Vres klub - Hammel GF Fdbld - På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fdbld Hammel GF Fdbld undersøger sit DNA Udarbejdet af: AFSNIT: 1. Overrdnet m undersøgelsen 2. Sammenfatning 3. Diagrammer;

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere