MIFID II og truslen mod den danske banksektor

Transkript

1 MIFID II g truslen md den danske banksektr Resume Et speciale der tager sit udgangspunkt i MIFID II reglernes indførelse i 2017 g de deraf frventede afledte effekter, på den danske banksektrs indtjening på investeringsmrådet. Speciale i HDFR Ålbrg Universitet Af Michael Gimm Sørensen Vejleder: Christian Farø Afleveret

2 Indhldsfrtegnelse Summary Indledning Prblemfrmulering Metde Afgrænsning Kildekritik MIFID II Investrbeskyttelse Nye regler fr frmidlingsprvisin Hvem gavner de nye regler? Investeringsfreninger Hvad er en investeringsfrening Aktiv vs. Passiv frvaltning Hvem er interessenterne Bestyrelsen Ejerne Rådgiver Frmidlingsaftaler Omkstninger Hvilke mkstninger er der i en investeringsfrening? Omkstningsprcent ÅOP Emissin Indløsning Administratinshnrar/Management fee Deptgebyr Frmidlingsprvisin Regneeksempel Sammenligning af 3 investeringsfreninger Danske Invest Spar Invest Syd Invest Sammenligning af administratinsmkstninger Sammenligning af frmidlingsprvisin Afkast Opsummering Bankernes indtjening Sektren i tal Ringkjøbing Landbbank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Spar Nrd Bank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Arbejdernes Landsbank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Opsummering Knceptudvikling eller afvikling... 53

3 5.1. Erfaringer fra Hlland Investeringsrådgivning før MIFID II Investeringsrådgivning efter MIFID II Omkstningsreduktin Ringkjøbing Landbbank Spar Nrd Arbejdernes Landsbank Anbefaling Knklusin Litteraturliste Bilag

4 Summary In the pst financial crisis years, the EU has been busy finding new measures t restrict r prevent the recurrence f the accidents sme banks have caused in the years up t. We have seen this in the frm f a wide range f regulatins and legislative changes in areas that affect the financial sectr. May , a new EU directive knwn as MIFID II (Directive n markets in financial instruments) was adpted, as frm January 2017, t be implemented in natinal law. It replaces the riginal MIFID rules frm There are numerus changes in MIFID II, where my analysis will specifically cncentrate n the part n the new rules cncerning the ban n inducement. Banks are recvering frm the financial crisis and very few, if any, have liquidity prblems. By cntrast, many banks have huge depsit surplus frm which they struggle t earn interest, caused by histrically lw interest rates. Thus, the sectr needs t make mney in ther areas, such as cmmissins n mrtgages and asset management. Especially asset management cntributes and the ban against inducement will hurt the banks. But the questin is hw big an impact it will have n bth banks and mutual funds. Side 1

5 1. Indledning I årene efter finanskrisen har EU haft travlt med at finde på nye tiltag, fr at begrænse eller frhindre en gentagelse af de ulykker ngle banker har frårsaget i årene p til. Det har vi set i frm af en lang række reguleringer g lvændringer på mråder der påvirker den finansielle sektr. 15. maj 2014 blev der vedtaget et nyt EU direktiv kaldet MIFID II (Directive n markets in financial instruments), sm fra januar 2017, skal implementeres i den natinale lvgivning. Den afløser de prindelige MIFID I regler fra Der er en lang række ændringer g pstramninger i MIFID II, hvr jeg i denne rapprt specifikt vil kncentrere mig m den del der vedrører de nye regler fr frmidlingsprvisin. Bankerne er ved at kmme sig venpå finanskrisen g det er efterhånden de færreste der har likviditetsprblemer, da den er tilgængelig i verfld. Derimd har mange banker kæmpe indlånsverskud, sm de har svært ved at få frrentet eller direkte får et tab på, pga. det histrisk lave renteniveau. Der er en tendens til, at de kreditværdige kunder ikke ønsker kredit, men derimd nedbringer gæld g de kunder der ønsker kredit, ikke er kreditværdige. Dermed er sektren nødt til at tjene penge på andre mråder, hvilket vi bl.a. har set på realkreditmrådet g de stigende bidragssatser, men især på kapitalfrvaltningsmrådet, hvr bankerne kan tjene meget stre beløb på bl.a. frmidling af investeringsfreninger. Sidstnævnte er vigtig fr banksektren g det er min pfattelse, at kapitalfrvaltningsdelen, hvr frmidlingsprvisinen indgår, bidrager væsentligt til verskuddet hs mange af bankerne. 1 Side 2

6 Men hvr meget betyder frmidlingsprvisinen g hvad vil et frbud have af betydning fr bankerne samt investeringsfreningerne Prblemfrmulering Hvilke knsekvenser vil indførelsen af MIFID II, herunder et frbud md frmidlingsprvisin, få på banksektrens indtjening på investeringsfreninger g hvad kan den gøre fr at kmpensere? 1.2. Metde Jeg vil redegøre fr MIFID II g de umiddelbare knsekvenser fr bankerne/frmidlingsprvisinen, når MIFID II indføres i 2017, med udgangspunkt i der kmmer et frbud. Herunder gså vurdere hvilke afsmittende knsekvenser det vil have fr investeringsfreningerne. Jeg vil redegøre fr, hvrdan en investeringsfrening er bygget p, herunder mkstningsstruktur g ejerskab, samt illustrere pengestrømmene. Med udgangspunkt i Danske Invest, Spar Invest g Syd Invest, vil jeg analysere udvalgte sammenlignelige afdelinger, fr at få et bedre indblik i, hvrdan mkstningsstrukturen er sat sammen. Det skal være netp de 3, frdi jeg vil analysere m der er frskel på t Bank ejede investeringsfreninger af frskellig størrelse, (Danske Invest 10 gange større end Syd Invest) g igen en frskel herfra til Spar Invest, der ikke er en del af en bank. Jeg vil udvælge 4 afdelinger der er sammenlignelige, henhldsvis 2 aktieafdelinger (Danmark g Eurpa) g 2 bligatinsafdelinger (Udenlandske/Højrente g Danske mellemlange), fr at tegne et så retvisende billede af mkstningerne sm muligt. Jeg vil analysere udviklingen i mkstningerne i årene g sammenhlde dem med størrelsen af investeringsfreningerne, fr at se m der er en sammenhæng mellem mkstningsniveau g freningens størrelse, samt afkastet. Herunder fr at kunne vurdere hvrdan de er stillet i et marked med str knkurrence, efter MIFID 2 er indført. Side 3

7 Jeg vil lave en analyse af frmidlingsprvisin der udbetales til bankerne g tage udgangspunkt i regnskaber fr årene , fr at finde ud af, hvr meget den udgør af årsregnskabet. De 3 banker jeg vil inddrage, er Arbejdernes Landsbank (AL), Ringkjøbing Landbbank (RL) g Spar Nrd Bank. Bankerne er valgt ud fra deres størrelse g frskellighed, samt det at de ikke selv ejer en investeringsfrening, sm fx Danske Invest/Danske Bank. Jeg vil med udvalgte nøgletal (ROE, ROA g Indtjening pr. mkstningskrne) vise, hvrdan de 3 banker påvirkes negativt af den manglende indtægt samt annalysere, hvrdan de vil være stillet uden frmidlingsprvisinen. Afslutningsvis vil jeg vurdere, hvad bankerne kan gøre fr at tjene pengene på anden vis Afgrænsning Jeg vil ikke gå i dybden med knsekvenserne fr kunderne, ved indførelsen af MIFID II, da min primære tilgang er bankernes påvirkning. I MIFID II vil jeg kun behandle frbuddet md frmidlingsprvisinen, da jeg anser det mråde sm værende det dyreste fr bankerne. Der bliver ikke tale m en kmplet nøgletalsanalyse, da jeg på frhånd kan udlede at en manglende frmidlingsprvisin, vil frringe nøgletallene, samt det ikke er alle nøgletal der bliver påvirket. Derimd vil jeg vise hvr meget de frringes, fr at kunne give mit bud på, m det får knsekvenser fr bankerne. Jeg vil gså kmmentere på udvalgte tal i regnskaberne men ikke gå i dybden med hvrfr de har udviklet sig sm de har, medmindre det er relevant fr min prblemstilling. Jeg kmmer ikke mkring skattereglerne, da de er mfattende g ikke af afgørende karakter fr løsning af min prblemstilling. Side 4

8 1.4. Kildekritik Til min analyse har jeg bl.a. anvendt tal fra Finanstilsynet, da jeg antager deres tal er de mest fficielle, samt de er upartiske. De skriver i deres analyser at deres statistikker dækker de investeringsfreninger, specialfreninger g hedgefreninger der er under dansk psyn. De tilføjer at det er størstedelen, men ikke alle freninger der pererer i Danmark 2. Investeringsfndsbranchen (IFB) anfægter Finanstilsynets tal g skriver i en artikel 3 at Finanstilsynet kun har mkring 1/3 af de samlede freninger med. Til sammenligning heraf skal nævnes, at IFB skriver, at medlemmernes samlede frmue i investeringsfreningsbeviser i 2013 andrager mia. kr. Finanstilsynet plyser tallet 691 mia. kr. I en mail til Henrik F. Hansen fra IFB der har udarbejdet nget af det materiale jeg har brugt, fik jeg følgende svar til frskellen: Det skyldes, at freninger der har været af typen "prfessinelle" freninger g fåmandsfreninger ikke har indrapprteret frmue til Finanstilsynet, da disse freningstyper ikke er under tilsyn. Derfr indgår de ikke i Finanstilsynets markedsrapprt. Mailen er bekræftet telefnisk af Srdjan Zak Zakula, Fuldmægtig, cand.plit. Kntret fr Bankanalyse under Finanstilsynet. Da tallene i analysen primært skal bruges til at tegne et billede af mkstningsstrukturen, kan tallene fra Finanstilsynet sagtens anvendes, men hldes alligevel p md tallene fra IFB. Da mrådet mkring frmidlingsprvisin er et frhldsvist følsmt mråde, er der heller ingen banker der direkte i deres regnskaber skriver, hvr meget de mdtager g slet ikke hvr meget de mdtager fra hvem. De har derfr pgivet tallene sm en del af en eller flere andre pster, under gebyrer g prvisinsindtægter. De typiske begreber er, Frmuepleje, Værdipapirhandel g depter. De fremkmne tal er derfr beregnet med en række pstillede frudsætninger Side 5

9 2. MIFID II 4 Den 15. Maj 2014 blev direktivet Eurpa-Parlamentets g Rådets direktiv 2014/65/EU m markeder fr finansielle instrumenter (MIFID II), vedtaget med henblik på integratin i de eurpæiske landes natinale lvgivning. MIFID II er et mfattende regelsæt, der bl.a. behandler investrbeskyttelse, regulerer mfanget af handlen med finansielle instrumenter, baner vejen fr friere knkurrence g harmniserer en række regler i EU. Tidsplanen 5 fr MIFID II g MIFIR ser således ud: Figur 1: Illustratin lavet af Bech Bruun Investrbeskyttelse MIFID II er lige sm en lang række andre regler g regulativer pstået sm en følgevirkning af finanskrisen. Indtil nu har det været tilstrækkeligt med MIFID I, sm rettesnr fr rådgivere g frmidlere af investeringsprdukter, men finanskrisen viste, at mange kunder tabte penge på investeringer, bl.a. frdi de ikke frstd de prdukter de købte, gdt nk Side 6

10 Det har derfr været de eurpæiske plitikeres ønske, at rde båd på en lang række huller i den eksisterende lvgivning, inden fr investeringsmrådet. Dette er gjrt med baggrund i de eksisterende MIFID regler fra 2004 g sammen med MIFIR skal MIFID II sikre bedre frhld fr investrer. Herunder gennemsigtighed på mkstninger, synliggørelse af rådgivernes ikke-uafhængighed/uafhængighed, samt frbud md frmidlingsprvisin på visse mråder. Sidstnævnte frbud har vi allerede set tilsvarende i Hlland g England, hvilket jeg vender tilbage til senere. I Danmark er der med Finanstilsynet i spidsen, nedsat en arbejdsgruppe, der har til pgave at udarbejde en rapprt med anbefalinger mkring integratin i den danske lvgivning. Rapprten skulle have været klar i 2014, men seneste udmelding hedder smmeren Udver Finanstilsynet er der inddraget interessegrupper fra begge sider i arbejdsgruppen. Således både TÆNK g Dansk Aktinærfrening der varetager primært frbrugernes interesser, samt Finansrådet g Investeringsfndsbranchen (IFB), der varetager bankernes interesser. Derfr har vi gså set en lang række frskellige udtalelser i pressen, med fr g imd et frbud, sm jeg uddyber senere. Det vi kender fra MIFID II mkring mfanget er derfr i skrivende stund, ikke endeligt g det er p til arbejdsgruppen g efterfølgende plitikerne, at kmme frem til en løsning, der er til gavn fr alle. Da MIFID II primært er lavet fr at sikre frbrugerne, mere end at tilgdese bankerne, er det min frventning, at de ændringer der er lagt p til, vil indtræffe i et strt mfang Nye regler fr frmidlingsprvisin Sm nævnt i 2.1. er lvgivningen i Danmark ikke på plads endnu, men det vi indtil videre ved m den del der mhandler frmidlingsprvisin, er illustreret i Figur 2 nedenfr: Side 7

11 Figur 2: Illustratin fra Bech Bruun 7 På Figur 2 ses, at specielt mrådet mkring Prteføljepleje g uafhængig investeringsrådgivning siger, at der skal være et frbud md præmiering, dvs. md pkrævning af en årlig frmidlingsprvisin fra kunden. Både Prteføljeplejen g den uafhængige investeringsrådgivning kan være frmuende kunder, men gså kunder der har mindre beløb, de ønsker at placere i bankens investeringsprdukter. I min tid sm investeringsrådgiver (IR) i Nrdea ( ), var kunderne segmenteret efter frmue. Kunder under 2 mi. kr. hørte typisk under Retail, hvr den enkelte bankrådgiver havde ansvaret fr rådgivningen. Kunder mellem 2 g 10 mi. kr. hørte til Affluent segmentet/private Banking, mens de med frmuer ver 10 mi. kr. typisk hørte til HNW (High Net Wrth)/Frmuefrvaltningen. Business.dk har i 2010 skrevet en artikel 8 der understøtter venstående, m end de plyste satser m kundernes pris, nk ikke er helt præcise. I andre banker vil der være en lignende pdeling, men sikkert med andre grænser. Fælles fr dem alle er, at det typisk er på Affluent g Retail, at marginalen på investeringsprdukterne er højest. Min plevelse fra min tid sm rådgiver var, at der var en større knkurrence m de helt stre kunder g de derfr fte fik tilbagebetalt den pkrævede frmidlingsprvisin. Det har jeg aldrig set fr en Retail eller Affluent kunde Side 8

12 Den begrænsede investeringsrådgivning, fx bankens puljer, er sm udgangspunkt undtaget fr frbuddet, men sm det fremgår, er den gså i søgelyset. TÆNK der er en del af den førnævnte arbejdsgruppe mtalt i 2.1. har frnyligt udtrykt bekymring fr, at bankerne bruger deres pfindsmhed g flytter rundt på, hvrfra der pkræves prvisin. Derfr ønsker de et ttalt frbud md pkrævningen Hvem gavner de nye regler? MIFID II er kmmet til verden fr at stille frbrugerne bedre på en lang række mråder. Afskaffelsen af frmidlingsprvisinen, vil umiddelbart give en str besparelse til de danske frbrugere. Faktisk ver 3 mia. årligt, sm er det tal bl.a. TÆNK 9 nævner sm det nuværende beløb. Men sm med alle regler er der både en række tiltænkte effekter g en række sideeffekter. TÆNK har givet deres bud på hvrdan de nye regler bør skrues sammen, mens andre interesserganisatiner på bankernes side mener nget andet. Herunder både IFB, Finansrådet g Finansfrbundet, der alle peger på de negative følgevirkninger der kan kmme ved et ttalt frbud md frmidlingsprvisinen. Argumenterne er, at det især er alle andre end de velhavende kunder, der bliver ramt af et ttal frbud, da indtjeningen herefter ikke er str nk på Retail kunderne til, at bankerne kan/vil bruge ressurcer på rådgivningen. Retail kunderne risikerer derfr at blive verladt til selvbetjening, sm bl.a. gså Prfessr Jesper Rangvid udtaler (Rangvid Rapprten, samt bestyrelsesmedlem i Skagen Fndene). Lars B Bertram, direktør fr Bank Invest udtaler, at i Hlland g Strbritannien (g snart Sverige) hvr frmidlingsprvisinen allerede er frbudt, har det haft den knsekvens, at mindre frmuende kunder ikke længere får den rådgivning de kunne få før, hvilket i værste fald kan påføre dem utilsigtede tab. 10 Der er altså gde argumenter fra begge sider af lejren, men det er vigtigt at huske hvem der repræsenterer hvem. 9 finanswatch.dk 10 finanswatch.dk Side 9

13 Vælger bankerne at fravælge den persnlige rådgivning til dele af kundesegmenterne, så åbner det p fr nye spillere i markedet. Jesper Rangvid henviser til, at bankerne med en nline løsning kan styre kunderne ver i bestemte fnde. Min påstand er, at hvis bankerne ikke længere tilbyder andet end en nline løsning uden rådgivning, hvad afhlder så kunderne fra at søge md andre udbydere af selvsamme løsning? Måske endda udbydere der kan gøre det billigere g/eller har en mere brugervenlig platfrm. Det kunne fx være DeGir eller Nrdnet, men sagtens en helt tredje spiller. Det eneste det kræver er et trværdigt brand, en brugervenlig nlineplatfrm, kmbineret med en række velfrmulerede spørgsmål, til at afdække kundernes risikappetit, investeringshrisnt m.m. Et nline selskab sm fx DeGir eller Nrdnet, har heller ikke i nærheden af de mkstninger en bank har. Derfr kan de sagtens have en gd frretning, der fungerer uden frmidlingsprvisin. 3. Investeringsfreninger I Danmark bliver hvedparten af investeringsfreningerne slgt igennem bankerne, der fungerer sm distributinskanal. Hvis en investeringsfrening ikke har en distributinskanal, er det svært at verleve. Fr at få en distributinskanal (bank), betaler de en frmidlingsprvisin. Det ses her af Figur 3 11, at de største investeringsfreninger, typisk gså har samme navn sm de største banker. Frmidlingsprvisinen har ikke altid Figur 3: Statistik fra IFB der viser investeringsfreningernes størrelser ultim Side 10

14 eksisteret i Danmark g Finanstilsynet nævner bl.a. i deres Omkstningsundersøgelse , at prvisinen først blev indført mkring 1998, sm et værn md udenlandske aktører, der tilbød bankerne prvisin, fr at frmidle deres prdukter. På grund af venstående mdel er det svært fr andre aktører at få succes sm investeringsfrening på det danske marked, medmindre de indgår aftaler med bankerne m, at sælge deres prdukter. Dette uanset de måtte have et lavere mkstningsniveau eller give et højere afkast Hvad er en investeringsfrening I Danmark kalder vi det en investeringsfrening g i USA fr Mutual Funds. Begrebet går langt tilbage g histrikere mener de første eksempler dateres helt tilbage til Men først mkring 1980 erne begyndte der fr alvr at pstå en industri på mrådet. Tanken har fra starten været, at samle en masse værdier sammen, fr bedre at sprede risiken g pnå strdriftsfrdele g dermed lavere mkstninger. Sidstnævnte har været en del anfægtet i medierne g er i frbindelse med MIFID II gså en del af debatten, samt mtalt i Finanstilsynets førnævnte Omkstningsundersøgelse I en investeringsfrening, går investrerne sammen m at investere i et bestemt markedsmråde, land eller sektr. De penge der skydes ind giver investrerne en andel af freningen. Prteføljefrvalteren (ved aktive fnde), frsøger herefter at skabe det bedst mulige afkast, inden fr de rammer der er sat p i freningen. Der findes mange frskellige investeringsfreninger g mange frskellige investeringsfreningsselskaber. Af de større kan nævnes Danske Invest, Jyske Invest, Nrdea Invest g Syd Invest. De er alle sammen direkte eller indirekte frbundet til mderkncernen Side 11

15 Andre mere uafhængige investeringsfreninger, er Spar Invest, Maj Invest, Skagen Fndene etc. De laver primært distributinsaftaler med de banker der ikke har deres egen investeringsfrening. I Nrdea indgik vi, udver den åbenlyse samarbejdsaftale med Nrdea Invest, en række aftaler med udenlandske fnde, der varetg mråder sm vi ikke selv kunne eller ville varetage. De kaldes White Label. Det er investeringsfreninger der hedder Nrdea Invest, men i realiteten varetages af andre eksterne frvaltere. Derudver blev der gså lavet aftaler med stre udenlandske aktører, sm blev slgt i Nrdeas Guided Fnd Universe (GFU). Fx Gldman Sachs, Legg Masn g Schrder. Typisk eksklusiv aftaler, hvr Nrdea var eneste nrdiske frhandler. White Label prdukterne er fremstillet af en tredjepart, fx i Indien, Kina, USA eller Tyskland, indehldende en sammensætning sm kan sælges af bankerne. Bank A kalder prduktet A Invest Kina, B kalder det B Invest Kinesiske aktier g C kalder det C Invest Fjernøsten. Samme prdukt, men frskellig indpakning. GFU derimd, udbydes typisk kun af de stre banker, da det kræver en str vlumen. GFU ere har den ulempe at de skattemæssigt er sværere at håndtere end de danske g de vil typisk være dyrere, bl.a. frdi de handles via udenlandske børser. Der er en lang række regler sm investeringsfreningerne skal efterkmme mkring investrbeskyttelse g plysningspligt g alle freningerne betaler et gebyr til Finanstilsynet, der til gengæld hlder psyn med dem. Hver investeringsfrening skal hlde årlig generalfrsamling g aflægge årsregnskab, hvr det bl.a. fremgår hvr str vlumen de enkelte afdelinger har, hvilke mkstninger der har været til hvad g hvilket afkast de har leveret. Købes en andel i en investeringsfrening, kan investr få en meget str spredning på sin investering, blt ved køb af 1 eller få andele, uanset han køber fr 100 kr. eller 1 mi. Det er her den stre frdel ligger, da alle kan være med. En investeringsfreningen har typisk et sted mellem 30 g 100 placeringer i samme afdeling. Hvis investr selv skal sammensætte en tilsvarende prtefølje med enkelt Side 12

16 aktier g bligatiner ud fra principperne mkring den efficiente rand 14, vil det betyde mange handler. Desuden har det betydning hvr str frmuen er. Min påstand er, at det bliver svært at sammensætte en prtefølje alene med enkelt aktier g enkelt bligatiner, hvis man kun har 1 mi. til investering. Hertil bliver handelsmkstningerne fr stre, da der sm regel pkræves minimumskurtage på handlerne. Investeringsfreningerne har med andre rd en str værdi, når det kmmer til spredning af risiken, specielt fr mindre investrer Aktiv vs. Passiv frvaltning Den grundlæggende tanke hs investeringsfreningsselskaberne er, at afdelingerne er aktivt frvaltede. At være aktiv frvaltet betyder, at en prteføljefrvalter har ansvaret fr at udvælge en række aktier eller bligatiner (eller begge dele) inden fr en bestemt afdeling. Frvalteren skal udvælge dem, han trr, vil slå markedet g dermed samlet gøre det bedre end det benchmark, afdelingen måles p imd. Den passivt frvaltede afdeling, kan være i frm af Exchange Traded Funds (ETF), der ftest er fnde sm knytter sig til et indeks eller Benchmark. Her kan investr investere i udviklingen på et bestemt indeks i både p g nedadgående retning, med eller uden gearing g meget andet. ETF erne er ikke nterede i Danmark men handles via udenlandske børser. Alligevel er de tilgængelige fr s danskere, da de bl.a. frhandles via Lndn g Frankfurt børsen. Mrningstar har fr nyligt udgivet en artikel 15, hvr de har undersøgt markedet fr ETF. Knklusinen var klar. Markedet er i hastig vækst g fr bl.a. Ishares/BlackRck 16, der er verdens største kapitalfrvalter 17 g sidder på mkring 50% af markedet fr ETF i Eurpa, er både likviditeten/spreads (frskellen mellem køb g salg) i papirerne, bedre end sammenlignelige danske investeringsfreninger. I de danske banker tilbydes i bedste fald certifikater eller indexfnde, der minder m ETF, men mkstningsniveauet kan stadig ikke matche ETF. 14 Michael Christensen & Frank Pedersen s Side 13

17 Der har været en del debatter m aktive versus passive strategier i medierne, hvr især bankernes branchefreninger hælder til de aktive Hvem er interessenterne Der er mange parter der har interesser i investeringsfreningerne. I de større uafhængige afdelinger, (bl.a. Bank Invest g Spar Invest), sm bankerne mdtager prvisin fra, vil bankerne typisk søge indflydelse i bestyrelserne. I de der har samme navn sm en bank, ser man sjældent repræsentanter fra samme bank. Alle investrerne (medlemmerne/ejerne) kan gøre deres stemme gældende på den årlige generalfrsamling Bestyrelsen En investeringsfrening har en bestyrelse g en direktin, der skal være med til at sikre freningens medlemmer (investrerne), de bedst mulige vilkår, både hvad angår afkast g mkstninger. De skal ligeledes sikre sig, at alle Finanstilsynets regler verhldes g lever p til de lvmæssige krav. I afdelinger sm Spar Invest g Bank Invest tæller bestyrelserne bl.a. Lars Møller/Spar Nrd, Jhn Fisker/Ringkjøbing Landbbank, Karen Frøsig/Sydbank, samt en række andre persner, med tilknytning til de danske banker g sparekasser. De resterende medlemmer af bestyrelserne, er primært flk med tilknytning til den finansielle sektr - advkater g øknmker m.fl. Sm fx Spar Invest der har Trben Jensen med (tidligere Natinalbankdirektør) g Uffe Ellemann Jensen i Bank Invest. Medlemmerne til bestyrelserne vælges på den årlige generalfrsamling. Bestyrelserne er gså et af de mråder der bliver påvirket af MIFID II Ejerne Ejerne af investeringsfreningerne er alle investrerne/medlemmerne. Det er både privatpersner, erhvervsvirksmheder g institutinelle investrer. Figur 4: Illustratin fra artiklen "Markedsanalyse 2013" Side 14

18 Analysen Markedsudvikling 2013, udgivet af Finanstilsynet 30. september , viser at medlemmernes frmuer er steget ganske pænt ver de senere år. Udviklingen er illustreret i Figur 4. Den stigende tendens betyder helt sikkert flere indtægter hs de banker der frmidler investeringsfreningerne. Både i frm af øget frmidlingsprvisin, men gså de andre afledte effekter heraf, sm fx kurtage, tegningsprvisin m.m. Ved at se på AL, RL g Spar Nrds udvikling på investeringsmrådet, peger tendensen i samme retning, sm det fremgår af Figur Figuren viser ngle høje vækstrater fr bankernes indtjening, brtset fra Både IFB g Finanstilsynet 20 viser lignende udvikling i medlemmernes frmuer, der både tæller nye indskud g afkast Rådgiver 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% Alle investeringsfreninger bruger en rådgivningsbank eller en rådgiver, sm varetager alt analysearbejde i relatin til investeringsfreningens afdelinger. Fr Danske Invests vedkmmende er det Danske Capital, Syd Invest bruger Sydbank g Spar Invest gør det selv. RL Spar Nrd AL Frmue jf. IFB Frmue jf. Finanstilsynet vækst 10/11 vækst 11/12 vækst 12/13 vækst 13/14 Figur 5: Bankernes indtjeningsvækst på investeringsprdukter vs. frmueudviklingen i investeringsfreningerne. Ud ver rådgivningsbanken er der typisk en Market Maker, der varetager alle handlerne på børsen. I de stre investeringsfreninger, er det egen bank der agerer Market Maker, mens det fx i Spar Invest er Jyske Bank Frmidlingsaftaler Sm beskrevet i afsnit 3, så er investeringsfreningerne nødt til at have en Figur 5 er baseret på tal fra Bilag 7, med baggrund i bankernes årsregnskaber. 20 Finanstilsynet har i skrivende stund ikke pgivet tal fr Derfr mangler den grønne søjle hs dem. Side 15

19 Figur 6: Oversigt ver Arbejdernes Landsbanks prvisiner aftaler er der ingen frmidlings eller tegningsprvisin. distributinskanal, fr at verleve g her er størrelsen helt afgørende fr succes. Omvendt er det gså vigtigt fr bankerne at tegne aftaler med de investeringsfreninger de ønsker at tilbyde deres kunder. Uden I figur 6 fremgår de investeringsfreninger, AL har en frmidlingsaftale med 21. Alle andre investeringsfreninger, mdtager de ikke prvisin fra Omkstninger I det fregående har jeg frtalt lidt mkring de frskellige mkstninger g strukturer der kendetegner de danske investeringsfreninger. Omkstningerne betales udelukkende af investrerne, men hvem tilfalder de? Fr at synliggøre dette har jeg fr Syd Invest, Spar Invest g Danske Invest udarbejdet 3 diagrammer. Diagrammerne fremgår af Bilag 1,2 g 3 g viser en psplitning af en bestemt afdelings administratinsmkstninger. Her har jeg valgt at fkusere på den afdeling der investerer i Danske Aktier, fr dem alle tre. Jeg sammenligner mkstningerne i afsnit Hvilke mkstninger er der i en investeringsfrening? Der er en række mkstninger i en investeringsfrening, sm typisk går under en samlet betegnelse, der kaldes fr administratinsmkstninger. Når psten psplittes, fremkmmer en række mkstninger, der betales til frskellige interessenter, jf. før mtalte Bilag 1-3. Administratinsmkstningen pgives sm den årlige mkstning/årlige administratinsmkstninger i % pr. afdeling. Omkstningen er ikke at frveksle med ÅOP, sm jeg vender tilbage til Side 16

20 Spar Invest skriver i deres vedtægter 22 at den årlige administratinsmkstning ikke må verstige 2%. Satsen dækker mkstninger til bestyrelse, administratin, edb, revisin, tilsyn (Finanstilsynet), Markedsføring, rådgivning g deptselskab m.m. Det samme gør sig gældende fr Syd Invest g Danske Invest g er efter min vurdering generel praksis. I Finanstilsynets udgivelse Markedsudvikling vises en samlet pgørelse fr størstedelen af investeringsfreningerne i Danmark. Heraf fremgår, at de årlige administratinsmkstninger, fr 2013 udgjrde 6,9 mia., jf. samt at de har været støt stigende fra 2009, jf. Figur 7. I det følgende vil jeg gennemgå de underliggende Figur 7: Uddrag fra Finanstilsynets Markedsudvikling 2013 mkstninger Omkstningsprcent Omkstningsprcenten er den samlede mkstning fr en afdeling, pr. år. Den bliver beregnet på baggrund af samlede administratinsmkstninger, sat i frhld til medlemmernes frmue, i den enkelte afdeling. Her tages der ikke højde fr køb g salg undervejs, men udelukkende hvad det kster fr investr, at eje afdelingen 1 år ÅOP ÅOP blev mderne fr ngle år tilbage, hvr alle frmer fr lån skulle indehlde en ÅOP, så de kunne sammenlignes. På samme vis er investeringsfreningerne gså pålagt at plyse deres ÅOP, så de er sammenlignelige. ÅOP 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 3,65 2,62 2,28 2,11 2,01 1,94 1,89 Figur 8: Udregninger med IFB s beregner Side 17

21 De frudsætninger der stilles fr ÅOP beregningen er, at investr behlder en investeringsfrening i 7 år. I Figur 8, har jeg taget udgangspunkt i Spar Invest Aktier Danmark g brugt en ÅOP beregner fra IFB. 24 Beregningen viser frskellen på ÅOP fr investr, m han behlder freningen i 1 eller p til 7 år. Hvrfr man lige har valgt 7 år til beregningen g m det er det mest rigtige, må være p til den enkelte investr at vurdere Emissin Hver gang investr køber en investeringsfrening, betaler han tegningsmkstninger til frmidleren g handelsmkstninger/kurtage. Handelsmkstningerne går til at dække de mkstninger der afhldes på børsen, samt en evt. prfit til den handlende bank g evt. Market Maker 25. Kun de investeringsfreninger der ikke har samme navn sm en bank, bruger en Market Maker. De stre banker stiller selv priserne. Tegningsprvisinen, er en sats der betales af investeringsfreningen til den bank, der frmidler salget. Satsen er en engangsmkstning g betales kun når et papir købes - men hver gang papiret købes Indløsning Når papiret sælges betales der indløsningsmkstninger, sm består af handelsmkstninger/kurtage. På samme måde sm ved emissin, afhænger kurtagestørrelsen af, hvem der skal sælge papiret g m der er en Market Maker, der skal have en andel Administratinshnrar/Management fee Alle investeringsfreninger bruger rådgivere, der kan udfærdige strategier fr deres freninger, sammensætte de rigtige prdukter, undersøge markedet etc. Det typiske billede er, at investeringsfreninger sm ikke har samme navn sm en bank, selv har flk til det. Freninger sm Danske Invest g Syd Invest, bruger egen bank henhldsvis Danske Capital g Sydbank, hvilket gså er tilfældet fr de andre stre banker Jyske Bank agerer fx Market Maker fr Spar Invest. Hvis en anden bank køber/sælger Spar Invest beviser, afregnes der både handelsmkstninger til Jyske Bank g frmidlingsbanken. Side 18