MIFID II og truslen mod den danske banksektor

Transkript

1 MIFID II g truslen md den danske banksektr Resume Et speciale der tager sit udgangspunkt i MIFID II reglernes indførelse i 2017 g de deraf frventede afledte effekter, på den danske banksektrs indtjening på investeringsmrådet. Speciale i HDFR Ålbrg Universitet Af Michael Gimm Sørensen Vejleder: Christian Farø Afleveret

2 Indhldsfrtegnelse Summary Indledning Prblemfrmulering Metde Afgrænsning Kildekritik MIFID II Investrbeskyttelse Nye regler fr frmidlingsprvisin Hvem gavner de nye regler? Investeringsfreninger Hvad er en investeringsfrening Aktiv vs. Passiv frvaltning Hvem er interessenterne Bestyrelsen Ejerne Rådgiver Frmidlingsaftaler Omkstninger Hvilke mkstninger er der i en investeringsfrening? Omkstningsprcent ÅOP Emissin Indløsning Administratinshnrar/Management fee Deptgebyr Frmidlingsprvisin Regneeksempel Sammenligning af 3 investeringsfreninger Danske Invest Spar Invest Syd Invest Sammenligning af administratinsmkstninger Sammenligning af frmidlingsprvisin Afkast Opsummering Bankernes indtjening Sektren i tal Ringkjøbing Landbbank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Spar Nrd Bank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Arbejdernes Landsbank Regnskab Nøgletal før/efter MIFID II Opsummering Knceptudvikling eller afvikling... 53

3 5.1. Erfaringer fra Hlland Investeringsrådgivning før MIFID II Investeringsrådgivning efter MIFID II Omkstningsreduktin Ringkjøbing Landbbank Spar Nrd Arbejdernes Landsbank Anbefaling Knklusin Litteraturliste Bilag

4 Summary In the pst financial crisis years, the EU has been busy finding new measures t restrict r prevent the recurrence f the accidents sme banks have caused in the years up t. We have seen this in the frm f a wide range f regulatins and legislative changes in areas that affect the financial sectr. May , a new EU directive knwn as MIFID II (Directive n markets in financial instruments) was adpted, as frm January 2017, t be implemented in natinal law. It replaces the riginal MIFID rules frm There are numerus changes in MIFID II, where my analysis will specifically cncentrate n the part n the new rules cncerning the ban n inducement. Banks are recvering frm the financial crisis and very few, if any, have liquidity prblems. By cntrast, many banks have huge depsit surplus frm which they struggle t earn interest, caused by histrically lw interest rates. Thus, the sectr needs t make mney in ther areas, such as cmmissins n mrtgages and asset management. Especially asset management cntributes and the ban against inducement will hurt the banks. But the questin is hw big an impact it will have n bth banks and mutual funds. Side 1

5 1. Indledning I årene efter finanskrisen har EU haft travlt med at finde på nye tiltag, fr at begrænse eller frhindre en gentagelse af de ulykker ngle banker har frårsaget i årene p til. Det har vi set i frm af en lang række reguleringer g lvændringer på mråder der påvirker den finansielle sektr. 15. maj 2014 blev der vedtaget et nyt EU direktiv kaldet MIFID II (Directive n markets in financial instruments), sm fra januar 2017, skal implementeres i den natinale lvgivning. Den afløser de prindelige MIFID I regler fra Der er en lang række ændringer g pstramninger i MIFID II, hvr jeg i denne rapprt specifikt vil kncentrere mig m den del der vedrører de nye regler fr frmidlingsprvisin. Bankerne er ved at kmme sig venpå finanskrisen g det er efterhånden de færreste der har likviditetsprblemer, da den er tilgængelig i verfld. Derimd har mange banker kæmpe indlånsverskud, sm de har svært ved at få frrentet eller direkte får et tab på, pga. det histrisk lave renteniveau. Der er en tendens til, at de kreditværdige kunder ikke ønsker kredit, men derimd nedbringer gæld g de kunder der ønsker kredit, ikke er kreditværdige. Dermed er sektren nødt til at tjene penge på andre mråder, hvilket vi bl.a. har set på realkreditmrådet g de stigende bidragssatser, men især på kapitalfrvaltningsmrådet, hvr bankerne kan tjene meget stre beløb på bl.a. frmidling af investeringsfreninger. Sidstnævnte er vigtig fr banksektren g det er min pfattelse, at kapitalfrvaltningsdelen, hvr frmidlingsprvisinen indgår, bidrager væsentligt til verskuddet hs mange af bankerne. 1 Side 2

6 Men hvr meget betyder frmidlingsprvisinen g hvad vil et frbud have af betydning fr bankerne samt investeringsfreningerne Prblemfrmulering Hvilke knsekvenser vil indførelsen af MIFID II, herunder et frbud md frmidlingsprvisin, få på banksektrens indtjening på investeringsfreninger g hvad kan den gøre fr at kmpensere? 1.2. Metde Jeg vil redegøre fr MIFID II g de umiddelbare knsekvenser fr bankerne/frmidlingsprvisinen, når MIFID II indføres i 2017, med udgangspunkt i der kmmer et frbud. Herunder gså vurdere hvilke afsmittende knsekvenser det vil have fr investeringsfreningerne. Jeg vil redegøre fr, hvrdan en investeringsfrening er bygget p, herunder mkstningsstruktur g ejerskab, samt illustrere pengestrømmene. Med udgangspunkt i Danske Invest, Spar Invest g Syd Invest, vil jeg analysere udvalgte sammenlignelige afdelinger, fr at få et bedre indblik i, hvrdan mkstningsstrukturen er sat sammen. Det skal være netp de 3, frdi jeg vil analysere m der er frskel på t Bank ejede investeringsfreninger af frskellig størrelse, (Danske Invest 10 gange større end Syd Invest) g igen en frskel herfra til Spar Invest, der ikke er en del af en bank. Jeg vil udvælge 4 afdelinger der er sammenlignelige, henhldsvis 2 aktieafdelinger (Danmark g Eurpa) g 2 bligatinsafdelinger (Udenlandske/Højrente g Danske mellemlange), fr at tegne et så retvisende billede af mkstningerne sm muligt. Jeg vil analysere udviklingen i mkstningerne i årene g sammenhlde dem med størrelsen af investeringsfreningerne, fr at se m der er en sammenhæng mellem mkstningsniveau g freningens størrelse, samt afkastet. Herunder fr at kunne vurdere hvrdan de er stillet i et marked med str knkurrence, efter MIFID 2 er indført. Side 3

7 Jeg vil lave en analyse af frmidlingsprvisin der udbetales til bankerne g tage udgangspunkt i regnskaber fr årene , fr at finde ud af, hvr meget den udgør af årsregnskabet. De 3 banker jeg vil inddrage, er Arbejdernes Landsbank (AL), Ringkjøbing Landbbank (RL) g Spar Nrd Bank. Bankerne er valgt ud fra deres størrelse g frskellighed, samt det at de ikke selv ejer en investeringsfrening, sm fx Danske Invest/Danske Bank. Jeg vil med udvalgte nøgletal (ROE, ROA g Indtjening pr. mkstningskrne) vise, hvrdan de 3 banker påvirkes negativt af den manglende indtægt samt annalysere, hvrdan de vil være stillet uden frmidlingsprvisinen. Afslutningsvis vil jeg vurdere, hvad bankerne kan gøre fr at tjene pengene på anden vis Afgrænsning Jeg vil ikke gå i dybden med knsekvenserne fr kunderne, ved indførelsen af MIFID II, da min primære tilgang er bankernes påvirkning. I MIFID II vil jeg kun behandle frbuddet md frmidlingsprvisinen, da jeg anser det mråde sm værende det dyreste fr bankerne. Der bliver ikke tale m en kmplet nøgletalsanalyse, da jeg på frhånd kan udlede at en manglende frmidlingsprvisin, vil frringe nøgletallene, samt det ikke er alle nøgletal der bliver påvirket. Derimd vil jeg vise hvr meget de frringes, fr at kunne give mit bud på, m det får knsekvenser fr bankerne. Jeg vil gså kmmentere på udvalgte tal i regnskaberne men ikke gå i dybden med hvrfr de har udviklet sig sm de har, medmindre det er relevant fr min prblemstilling. Jeg kmmer ikke mkring skattereglerne, da de er mfattende g ikke af afgørende karakter fr løsning af min prblemstilling. Side 4

8 1.4. Kildekritik Til min analyse har jeg bl.a. anvendt tal fra Finanstilsynet, da jeg antager deres tal er de mest fficielle, samt de er upartiske. De skriver i deres analyser at deres statistikker dækker de investeringsfreninger, specialfreninger g hedgefreninger der er under dansk psyn. De tilføjer at det er størstedelen, men ikke alle freninger der pererer i Danmark 2. Investeringsfndsbranchen (IFB) anfægter Finanstilsynets tal g skriver i en artikel 3 at Finanstilsynet kun har mkring 1/3 af de samlede freninger med. Til sammenligning heraf skal nævnes, at IFB skriver, at medlemmernes samlede frmue i investeringsfreningsbeviser i 2013 andrager mia. kr. Finanstilsynet plyser tallet 691 mia. kr. I en mail til Henrik F. Hansen fra IFB der har udarbejdet nget af det materiale jeg har brugt, fik jeg følgende svar til frskellen: Det skyldes, at freninger der har været af typen "prfessinelle" freninger g fåmandsfreninger ikke har indrapprteret frmue til Finanstilsynet, da disse freningstyper ikke er under tilsyn. Derfr indgår de ikke i Finanstilsynets markedsrapprt. Mailen er bekræftet telefnisk af Srdjan Zak Zakula, Fuldmægtig, cand.plit. Kntret fr Bankanalyse under Finanstilsynet. Da tallene i analysen primært skal bruges til at tegne et billede af mkstningsstrukturen, kan tallene fra Finanstilsynet sagtens anvendes, men hldes alligevel p md tallene fra IFB. Da mrådet mkring frmidlingsprvisin er et frhldsvist følsmt mråde, er der heller ingen banker der direkte i deres regnskaber skriver, hvr meget de mdtager g slet ikke hvr meget de mdtager fra hvem. De har derfr pgivet tallene sm en del af en eller flere andre pster, under gebyrer g prvisinsindtægter. De typiske begreber er, Frmuepleje, Værdipapirhandel g depter. De fremkmne tal er derfr beregnet med en række pstillede frudsætninger Side 5

9 2. MIFID II 4 Den 15. Maj 2014 blev direktivet Eurpa-Parlamentets g Rådets direktiv 2014/65/EU m markeder fr finansielle instrumenter (MIFID II), vedtaget med henblik på integratin i de eurpæiske landes natinale lvgivning. MIFID II er et mfattende regelsæt, der bl.a. behandler investrbeskyttelse, regulerer mfanget af handlen med finansielle instrumenter, baner vejen fr friere knkurrence g harmniserer en række regler i EU. Tidsplanen 5 fr MIFID II g MIFIR ser således ud: Figur 1: Illustratin lavet af Bech Bruun Investrbeskyttelse MIFID II er lige sm en lang række andre regler g regulativer pstået sm en følgevirkning af finanskrisen. Indtil nu har det været tilstrækkeligt med MIFID I, sm rettesnr fr rådgivere g frmidlere af investeringsprdukter, men finanskrisen viste, at mange kunder tabte penge på investeringer, bl.a. frdi de ikke frstd de prdukter de købte, gdt nk Side 6

10 Det har derfr været de eurpæiske plitikeres ønske, at rde båd på en lang række huller i den eksisterende lvgivning, inden fr investeringsmrådet. Dette er gjrt med baggrund i de eksisterende MIFID regler fra 2004 g sammen med MIFIR skal MIFID II sikre bedre frhld fr investrer. Herunder gennemsigtighed på mkstninger, synliggørelse af rådgivernes ikke-uafhængighed/uafhængighed, samt frbud md frmidlingsprvisin på visse mråder. Sidstnævnte frbud har vi allerede set tilsvarende i Hlland g England, hvilket jeg vender tilbage til senere. I Danmark er der med Finanstilsynet i spidsen, nedsat en arbejdsgruppe, der har til pgave at udarbejde en rapprt med anbefalinger mkring integratin i den danske lvgivning. Rapprten skulle have været klar i 2014, men seneste udmelding hedder smmeren Udver Finanstilsynet er der inddraget interessegrupper fra begge sider i arbejdsgruppen. Således både TÆNK g Dansk Aktinærfrening der varetager primært frbrugernes interesser, samt Finansrådet g Investeringsfndsbranchen (IFB), der varetager bankernes interesser. Derfr har vi gså set en lang række frskellige udtalelser i pressen, med fr g imd et frbud, sm jeg uddyber senere. Det vi kender fra MIFID II mkring mfanget er derfr i skrivende stund, ikke endeligt g det er p til arbejdsgruppen g efterfølgende plitikerne, at kmme frem til en løsning, der er til gavn fr alle. Da MIFID II primært er lavet fr at sikre frbrugerne, mere end at tilgdese bankerne, er det min frventning, at de ændringer der er lagt p til, vil indtræffe i et strt mfang Nye regler fr frmidlingsprvisin Sm nævnt i 2.1. er lvgivningen i Danmark ikke på plads endnu, men det vi indtil videre ved m den del der mhandler frmidlingsprvisin, er illustreret i Figur 2 nedenfr: Side 7

11 Figur 2: Illustratin fra Bech Bruun 7 På Figur 2 ses, at specielt mrådet mkring Prteføljepleje g uafhængig investeringsrådgivning siger, at der skal være et frbud md præmiering, dvs. md pkrævning af en årlig frmidlingsprvisin fra kunden. Både Prteføljeplejen g den uafhængige investeringsrådgivning kan være frmuende kunder, men gså kunder der har mindre beløb, de ønsker at placere i bankens investeringsprdukter. I min tid sm investeringsrådgiver (IR) i Nrdea ( ), var kunderne segmenteret efter frmue. Kunder under 2 mi. kr. hørte typisk under Retail, hvr den enkelte bankrådgiver havde ansvaret fr rådgivningen. Kunder mellem 2 g 10 mi. kr. hørte til Affluent segmentet/private Banking, mens de med frmuer ver 10 mi. kr. typisk hørte til HNW (High Net Wrth)/Frmuefrvaltningen. Business.dk har i 2010 skrevet en artikel 8 der understøtter venstående, m end de plyste satser m kundernes pris, nk ikke er helt præcise. I andre banker vil der være en lignende pdeling, men sikkert med andre grænser. Fælles fr dem alle er, at det typisk er på Affluent g Retail, at marginalen på investeringsprdukterne er højest. Min plevelse fra min tid sm rådgiver var, at der var en større knkurrence m de helt stre kunder g de derfr fte fik tilbagebetalt den pkrævede frmidlingsprvisin. Det har jeg aldrig set fr en Retail eller Affluent kunde Side 8

12 Den begrænsede investeringsrådgivning, fx bankens puljer, er sm udgangspunkt undtaget fr frbuddet, men sm det fremgår, er den gså i søgelyset. TÆNK der er en del af den førnævnte arbejdsgruppe mtalt i 2.1. har frnyligt udtrykt bekymring fr, at bankerne bruger deres pfindsmhed g flytter rundt på, hvrfra der pkræves prvisin. Derfr ønsker de et ttalt frbud md pkrævningen Hvem gavner de nye regler? MIFID II er kmmet til verden fr at stille frbrugerne bedre på en lang række mråder. Afskaffelsen af frmidlingsprvisinen, vil umiddelbart give en str besparelse til de danske frbrugere. Faktisk ver 3 mia. årligt, sm er det tal bl.a. TÆNK 9 nævner sm det nuværende beløb. Men sm med alle regler er der både en række tiltænkte effekter g en række sideeffekter. TÆNK har givet deres bud på hvrdan de nye regler bør skrues sammen, mens andre interesserganisatiner på bankernes side mener nget andet. Herunder både IFB, Finansrådet g Finansfrbundet, der alle peger på de negative følgevirkninger der kan kmme ved et ttalt frbud md frmidlingsprvisinen. Argumenterne er, at det især er alle andre end de velhavende kunder, der bliver ramt af et ttal frbud, da indtjeningen herefter ikke er str nk på Retail kunderne til, at bankerne kan/vil bruge ressurcer på rådgivningen. Retail kunderne risikerer derfr at blive verladt til selvbetjening, sm bl.a. gså Prfessr Jesper Rangvid udtaler (Rangvid Rapprten, samt bestyrelsesmedlem i Skagen Fndene). Lars B Bertram, direktør fr Bank Invest udtaler, at i Hlland g Strbritannien (g snart Sverige) hvr frmidlingsprvisinen allerede er frbudt, har det haft den knsekvens, at mindre frmuende kunder ikke længere får den rådgivning de kunne få før, hvilket i værste fald kan påføre dem utilsigtede tab. 10 Der er altså gde argumenter fra begge sider af lejren, men det er vigtigt at huske hvem der repræsenterer hvem. 9 finanswatch.dk 10 finanswatch.dk Side 9

13 Vælger bankerne at fravælge den persnlige rådgivning til dele af kundesegmenterne, så åbner det p fr nye spillere i markedet. Jesper Rangvid henviser til, at bankerne med en nline løsning kan styre kunderne ver i bestemte fnde. Min påstand er, at hvis bankerne ikke længere tilbyder andet end en nline løsning uden rådgivning, hvad afhlder så kunderne fra at søge md andre udbydere af selvsamme løsning? Måske endda udbydere der kan gøre det billigere g/eller har en mere brugervenlig platfrm. Det kunne fx være DeGir eller Nrdnet, men sagtens en helt tredje spiller. Det eneste det kræver er et trværdigt brand, en brugervenlig nlineplatfrm, kmbineret med en række velfrmulerede spørgsmål, til at afdække kundernes risikappetit, investeringshrisnt m.m. Et nline selskab sm fx DeGir eller Nrdnet, har heller ikke i nærheden af de mkstninger en bank har. Derfr kan de sagtens have en gd frretning, der fungerer uden frmidlingsprvisin. 3. Investeringsfreninger I Danmark bliver hvedparten af investeringsfreningerne slgt igennem bankerne, der fungerer sm distributinskanal. Hvis en investeringsfrening ikke har en distributinskanal, er det svært at verleve. Fr at få en distributinskanal (bank), betaler de en frmidlingsprvisin. Det ses her af Figur 3 11, at de største investeringsfreninger, typisk gså har samme navn sm de største banker. Frmidlingsprvisinen har ikke altid Figur 3: Statistik fra IFB der viser investeringsfreningernes størrelser ultim Side 10

14 eksisteret i Danmark g Finanstilsynet nævner bl.a. i deres Omkstningsundersøgelse , at prvisinen først blev indført mkring 1998, sm et værn md udenlandske aktører, der tilbød bankerne prvisin, fr at frmidle deres prdukter. På grund af venstående mdel er det svært fr andre aktører at få succes sm investeringsfrening på det danske marked, medmindre de indgår aftaler med bankerne m, at sælge deres prdukter. Dette uanset de måtte have et lavere mkstningsniveau eller give et højere afkast Hvad er en investeringsfrening I Danmark kalder vi det en investeringsfrening g i USA fr Mutual Funds. Begrebet går langt tilbage g histrikere mener de første eksempler dateres helt tilbage til Men først mkring 1980 erne begyndte der fr alvr at pstå en industri på mrådet. Tanken har fra starten været, at samle en masse værdier sammen, fr bedre at sprede risiken g pnå strdriftsfrdele g dermed lavere mkstninger. Sidstnævnte har været en del anfægtet i medierne g er i frbindelse med MIFID II gså en del af debatten, samt mtalt i Finanstilsynets førnævnte Omkstningsundersøgelse I en investeringsfrening, går investrerne sammen m at investere i et bestemt markedsmråde, land eller sektr. De penge der skydes ind giver investrerne en andel af freningen. Prteføljefrvalteren (ved aktive fnde), frsøger herefter at skabe det bedst mulige afkast, inden fr de rammer der er sat p i freningen. Der findes mange frskellige investeringsfreninger g mange frskellige investeringsfreningsselskaber. Af de større kan nævnes Danske Invest, Jyske Invest, Nrdea Invest g Syd Invest. De er alle sammen direkte eller indirekte frbundet til mderkncernen Side 11

15 Andre mere uafhængige investeringsfreninger, er Spar Invest, Maj Invest, Skagen Fndene etc. De laver primært distributinsaftaler med de banker der ikke har deres egen investeringsfrening. I Nrdea indgik vi, udver den åbenlyse samarbejdsaftale med Nrdea Invest, en række aftaler med udenlandske fnde, der varetg mråder sm vi ikke selv kunne eller ville varetage. De kaldes White Label. Det er investeringsfreninger der hedder Nrdea Invest, men i realiteten varetages af andre eksterne frvaltere. Derudver blev der gså lavet aftaler med stre udenlandske aktører, sm blev slgt i Nrdeas Guided Fnd Universe (GFU). Fx Gldman Sachs, Legg Masn g Schrder. Typisk eksklusiv aftaler, hvr Nrdea var eneste nrdiske frhandler. White Label prdukterne er fremstillet af en tredjepart, fx i Indien, Kina, USA eller Tyskland, indehldende en sammensætning sm kan sælges af bankerne. Bank A kalder prduktet A Invest Kina, B kalder det B Invest Kinesiske aktier g C kalder det C Invest Fjernøsten. Samme prdukt, men frskellig indpakning. GFU derimd, udbydes typisk kun af de stre banker, da det kræver en str vlumen. GFU ere har den ulempe at de skattemæssigt er sværere at håndtere end de danske g de vil typisk være dyrere, bl.a. frdi de handles via udenlandske børser. Der er en lang række regler sm investeringsfreningerne skal efterkmme mkring investrbeskyttelse g plysningspligt g alle freningerne betaler et gebyr til Finanstilsynet, der til gengæld hlder psyn med dem. Hver investeringsfrening skal hlde årlig generalfrsamling g aflægge årsregnskab, hvr det bl.a. fremgår hvr str vlumen de enkelte afdelinger har, hvilke mkstninger der har været til hvad g hvilket afkast de har leveret. Købes en andel i en investeringsfrening, kan investr få en meget str spredning på sin investering, blt ved køb af 1 eller få andele, uanset han køber fr 100 kr. eller 1 mi. Det er her den stre frdel ligger, da alle kan være med. En investeringsfreningen har typisk et sted mellem 30 g 100 placeringer i samme afdeling. Hvis investr selv skal sammensætte en tilsvarende prtefølje med enkelt Side 12

16 aktier g bligatiner ud fra principperne mkring den efficiente rand 14, vil det betyde mange handler. Desuden har det betydning hvr str frmuen er. Min påstand er, at det bliver svært at sammensætte en prtefølje alene med enkelt aktier g enkelt bligatiner, hvis man kun har 1 mi. til investering. Hertil bliver handelsmkstningerne fr stre, da der sm regel pkræves minimumskurtage på handlerne. Investeringsfreningerne har med andre rd en str værdi, når det kmmer til spredning af risiken, specielt fr mindre investrer Aktiv vs. Passiv frvaltning Den grundlæggende tanke hs investeringsfreningsselskaberne er, at afdelingerne er aktivt frvaltede. At være aktiv frvaltet betyder, at en prteføljefrvalter har ansvaret fr at udvælge en række aktier eller bligatiner (eller begge dele) inden fr en bestemt afdeling. Frvalteren skal udvælge dem, han trr, vil slå markedet g dermed samlet gøre det bedre end det benchmark, afdelingen måles p imd. Den passivt frvaltede afdeling, kan være i frm af Exchange Traded Funds (ETF), der ftest er fnde sm knytter sig til et indeks eller Benchmark. Her kan investr investere i udviklingen på et bestemt indeks i både p g nedadgående retning, med eller uden gearing g meget andet. ETF erne er ikke nterede i Danmark men handles via udenlandske børser. Alligevel er de tilgængelige fr s danskere, da de bl.a. frhandles via Lndn g Frankfurt børsen. Mrningstar har fr nyligt udgivet en artikel 15, hvr de har undersøgt markedet fr ETF. Knklusinen var klar. Markedet er i hastig vækst g fr bl.a. Ishares/BlackRck 16, der er verdens største kapitalfrvalter 17 g sidder på mkring 50% af markedet fr ETF i Eurpa, er både likviditeten/spreads (frskellen mellem køb g salg) i papirerne, bedre end sammenlignelige danske investeringsfreninger. I de danske banker tilbydes i bedste fald certifikater eller indexfnde, der minder m ETF, men mkstningsniveauet kan stadig ikke matche ETF. 14 Michael Christensen & Frank Pedersen s Side 13

17 Der har været en del debatter m aktive versus passive strategier i medierne, hvr især bankernes branchefreninger hælder til de aktive Hvem er interessenterne Der er mange parter der har interesser i investeringsfreningerne. I de større uafhængige afdelinger, (bl.a. Bank Invest g Spar Invest), sm bankerne mdtager prvisin fra, vil bankerne typisk søge indflydelse i bestyrelserne. I de der har samme navn sm en bank, ser man sjældent repræsentanter fra samme bank. Alle investrerne (medlemmerne/ejerne) kan gøre deres stemme gældende på den årlige generalfrsamling Bestyrelsen En investeringsfrening har en bestyrelse g en direktin, der skal være med til at sikre freningens medlemmer (investrerne), de bedst mulige vilkår, både hvad angår afkast g mkstninger. De skal ligeledes sikre sig, at alle Finanstilsynets regler verhldes g lever p til de lvmæssige krav. I afdelinger sm Spar Invest g Bank Invest tæller bestyrelserne bl.a. Lars Møller/Spar Nrd, Jhn Fisker/Ringkjøbing Landbbank, Karen Frøsig/Sydbank, samt en række andre persner, med tilknytning til de danske banker g sparekasser. De resterende medlemmer af bestyrelserne, er primært flk med tilknytning til den finansielle sektr - advkater g øknmker m.fl. Sm fx Spar Invest der har Trben Jensen med (tidligere Natinalbankdirektør) g Uffe Ellemann Jensen i Bank Invest. Medlemmerne til bestyrelserne vælges på den årlige generalfrsamling. Bestyrelserne er gså et af de mråder der bliver påvirket af MIFID II Ejerne Ejerne af investeringsfreningerne er alle investrerne/medlemmerne. Det er både privatpersner, erhvervsvirksmheder g institutinelle investrer. Figur 4: Illustratin fra artiklen "Markedsanalyse 2013" Side 14

18 Analysen Markedsudvikling 2013, udgivet af Finanstilsynet 30. september , viser at medlemmernes frmuer er steget ganske pænt ver de senere år. Udviklingen er illustreret i Figur 4. Den stigende tendens betyder helt sikkert flere indtægter hs de banker der frmidler investeringsfreningerne. Både i frm af øget frmidlingsprvisin, men gså de andre afledte effekter heraf, sm fx kurtage, tegningsprvisin m.m. Ved at se på AL, RL g Spar Nrds udvikling på investeringsmrådet, peger tendensen i samme retning, sm det fremgår af Figur Figuren viser ngle høje vækstrater fr bankernes indtjening, brtset fra Både IFB g Finanstilsynet 20 viser lignende udvikling i medlemmernes frmuer, der både tæller nye indskud g afkast Rådgiver 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% Alle investeringsfreninger bruger en rådgivningsbank eller en rådgiver, sm varetager alt analysearbejde i relatin til investeringsfreningens afdelinger. Fr Danske Invests vedkmmende er det Danske Capital, Syd Invest bruger Sydbank g Spar Invest gør det selv. RL Spar Nrd AL Frmue jf. IFB Frmue jf. Finanstilsynet vækst 10/11 vækst 11/12 vækst 12/13 vækst 13/14 Figur 5: Bankernes indtjeningsvækst på investeringsprdukter vs. frmueudviklingen i investeringsfreningerne. Ud ver rådgivningsbanken er der typisk en Market Maker, der varetager alle handlerne på børsen. I de stre investeringsfreninger, er det egen bank der agerer Market Maker, mens det fx i Spar Invest er Jyske Bank Frmidlingsaftaler Sm beskrevet i afsnit 3, så er investeringsfreningerne nødt til at have en Figur 5 er baseret på tal fra Bilag 7, med baggrund i bankernes årsregnskaber. 20 Finanstilsynet har i skrivende stund ikke pgivet tal fr Derfr mangler den grønne søjle hs dem. Side 15

19 Figur 6: Oversigt ver Arbejdernes Landsbanks prvisiner aftaler er der ingen frmidlings eller tegningsprvisin. distributinskanal, fr at verleve g her er størrelsen helt afgørende fr succes. Omvendt er det gså vigtigt fr bankerne at tegne aftaler med de investeringsfreninger de ønsker at tilbyde deres kunder. Uden I figur 6 fremgår de investeringsfreninger, AL har en frmidlingsaftale med 21. Alle andre investeringsfreninger, mdtager de ikke prvisin fra Omkstninger I det fregående har jeg frtalt lidt mkring de frskellige mkstninger g strukturer der kendetegner de danske investeringsfreninger. Omkstningerne betales udelukkende af investrerne, men hvem tilfalder de? Fr at synliggøre dette har jeg fr Syd Invest, Spar Invest g Danske Invest udarbejdet 3 diagrammer. Diagrammerne fremgår af Bilag 1,2 g 3 g viser en psplitning af en bestemt afdelings administratinsmkstninger. Her har jeg valgt at fkusere på den afdeling der investerer i Danske Aktier, fr dem alle tre. Jeg sammenligner mkstningerne i afsnit Hvilke mkstninger er der i en investeringsfrening? Der er en række mkstninger i en investeringsfrening, sm typisk går under en samlet betegnelse, der kaldes fr administratinsmkstninger. Når psten psplittes, fremkmmer en række mkstninger, der betales til frskellige interessenter, jf. før mtalte Bilag 1-3. Administratinsmkstningen pgives sm den årlige mkstning/årlige administratinsmkstninger i % pr. afdeling. Omkstningen er ikke at frveksle med ÅOP, sm jeg vender tilbage til Side 16

20 Spar Invest skriver i deres vedtægter 22 at den årlige administratinsmkstning ikke må verstige 2%. Satsen dækker mkstninger til bestyrelse, administratin, edb, revisin, tilsyn (Finanstilsynet), Markedsføring, rådgivning g deptselskab m.m. Det samme gør sig gældende fr Syd Invest g Danske Invest g er efter min vurdering generel praksis. I Finanstilsynets udgivelse Markedsudvikling vises en samlet pgørelse fr størstedelen af investeringsfreningerne i Danmark. Heraf fremgår, at de årlige administratinsmkstninger, fr 2013 udgjrde 6,9 mia., jf. samt at de har været støt stigende fra 2009, jf. Figur 7. I det følgende vil jeg gennemgå de underliggende Figur 7: Uddrag fra Finanstilsynets Markedsudvikling 2013 mkstninger Omkstningsprcent Omkstningsprcenten er den samlede mkstning fr en afdeling, pr. år. Den bliver beregnet på baggrund af samlede administratinsmkstninger, sat i frhld til medlemmernes frmue, i den enkelte afdeling. Her tages der ikke højde fr køb g salg undervejs, men udelukkende hvad det kster fr investr, at eje afdelingen 1 år ÅOP ÅOP blev mderne fr ngle år tilbage, hvr alle frmer fr lån skulle indehlde en ÅOP, så de kunne sammenlignes. På samme vis er investeringsfreningerne gså pålagt at plyse deres ÅOP, så de er sammenlignelige. ÅOP 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 3,65 2,62 2,28 2,11 2,01 1,94 1,89 Figur 8: Udregninger med IFB s beregner Side 17

21 De frudsætninger der stilles fr ÅOP beregningen er, at investr behlder en investeringsfrening i 7 år. I Figur 8, har jeg taget udgangspunkt i Spar Invest Aktier Danmark g brugt en ÅOP beregner fra IFB. 24 Beregningen viser frskellen på ÅOP fr investr, m han behlder freningen i 1 eller p til 7 år. Hvrfr man lige har valgt 7 år til beregningen g m det er det mest rigtige, må være p til den enkelte investr at vurdere Emissin Hver gang investr køber en investeringsfrening, betaler han tegningsmkstninger til frmidleren g handelsmkstninger/kurtage. Handelsmkstningerne går til at dække de mkstninger der afhldes på børsen, samt en evt. prfit til den handlende bank g evt. Market Maker 25. Kun de investeringsfreninger der ikke har samme navn sm en bank, bruger en Market Maker. De stre banker stiller selv priserne. Tegningsprvisinen, er en sats der betales af investeringsfreningen til den bank, der frmidler salget. Satsen er en engangsmkstning g betales kun når et papir købes - men hver gang papiret købes Indløsning Når papiret sælges betales der indløsningsmkstninger, sm består af handelsmkstninger/kurtage. På samme måde sm ved emissin, afhænger kurtagestørrelsen af, hvem der skal sælge papiret g m der er en Market Maker, der skal have en andel Administratinshnrar/Management fee Alle investeringsfreninger bruger rådgivere, der kan udfærdige strategier fr deres freninger, sammensætte de rigtige prdukter, undersøge markedet etc. Det typiske billede er, at investeringsfreninger sm ikke har samme navn sm en bank, selv har flk til det. Freninger sm Danske Invest g Syd Invest, bruger egen bank henhldsvis Danske Capital g Sydbank, hvilket gså er tilfældet fr de andre stre banker Jyske Bank agerer fx Market Maker fr Spar Invest. Hvis en anden bank køber/sælger Spar Invest beviser, afregnes der både handelsmkstninger til Jyske Bank g frmidlingsbanken. Side 18

22 Selvm Syd Invest har Sydbank g Nrdea har Nrdea Markets, så vælger bankerne alligevel indimellem, at tilkøbe rådgivning på mråder/reginer/brancher de ikke selv kan eller ønsker at dække. Ofte af ressurcemæssige årsager Deptgebyr Investeringsfreningen har gså en deptbank tilknyttet. Deptbanken sørger fr pbevaring af freningens værdipapirer g kntanter, stille de rigtige priser i markedet g fretager en række kntrller. Deptbanken mdtager typisk et årligt beløb plus et prcentuelt tillæg af den samlede frmue, fr pbevaring af papirerne. Spar Invest bruger Nykredit Bank 26, sm fr sit arbejde mdtager kr. pr. afdeling plus et særskilt vederlag i niveauet 0,005-0,25% af afdelingernes samlede frmue. Syd Invest bruger Sydbank g Danske Invest bruger Danske bank. Omkstningsniveauet fr de 2 sidstnævnte er ngenlunde lig Spar Invest, men det uddybes senere Frmidlingsprvisin Frmidlingsprvisinen eller frmidlingshnrar, er den mest mtalte g udskældte mkstning. Dette frdi den betales af investr (via investeringsfreningen) til den frmidlende bank hvert år uanset, investr mdtager rådgivning eller ej. Vi kan lege lidt med tanken m frudsætningerne fr ÅOP, der siger at investr behlder en investeringsfrening i 7 år. Hvis det er tilfældet, mdtager han vel næppe rådgivning m det samme papir hvert år, medmindre det er frdi det skal sælges/mlægges. Det er ligeledes denne mkstning den førnævnte arbejdsgruppe i afsnit 2.1., bl.a. er i gang med at behandle i relatin til MIFID II. Omkstningen er mgærdet med en masse hemmelighedskræmmeri, da abslut ingen banker har lyst til at plyse de præcise beløb de mdtager på denne knt Side 19

23 Ligeledes er der heller ingen investeringsfreninger der vil plyse hvr meget de sender videre til den enkelte bank. Alligevel er der lavet en række analyser, der skønsmæssigt fører s hen imd det samlede beløb der udbetales til bankerne. Niklaj Hldt Mikkelsen, der er chefanalytiker hs Mrningstar, har i ktber 2013 udgivet en analyse 27, hvr hans bud fremgår. Tallet han kmmer frem til er en anelse ver 3 mia. kr. årligt g er primært baseret på de fnde der henvender sig til de private investrer. Den gennemsnitlige frmidlingsprvisin har han beregnet til 0,58%. Ifølge Finanstilsynets beregninger, jf. Figur 7, er medlemmernes samlede frmue ultim 2013 på 691 mia. kr. Hvis vi antager satsen er 0,58% svarer det til en Instituti nelt 26% Erhverv 10% frmidlingsprvisin på ca. 4 mia. kr. Beregningerne viser alle indberettede tal, hvrfr der både kan indgå tal fra de private investrers frmuer g andre. Bruger vi tallene fra IFB 28, der efter eget udsagn dækker alle freninger på det danske marked ser vi, at medlemmernes frmuer i 2013 var på hele mia. kr. Heraf frdeling jf. Figur 9, med 351 mia. kr. på de private, 134 mia. på erhverv g 43 mia. på udland. I alt 528 mia. kr. hvr hvedparten frmentlig betaler frmidlingsprvisin. Udland 3% Private 25% Fin. Inst. 36% Figur 9: Investeringsfreningernes samlede frmue ultim 2013 Jeg vurderer ikke at de Finansielle g Institutinelle investrer betaler frmidlingsprvisin, grundet deres størrelse. Genbruges satsen fra Mrningstar analysen, svarer det til et samlet beløb på 0,58% af 528 mia. kr. svarende til lidt mere end 3 mia. kr. i Meget tæt på det tal Mrningstar selv km frem til Side 20

24 Regneeksempel Regneeksemplet 29 i Figur 10 viser, hvr meget en investr betaler fr at investere kr. i afdelingen Spar Invest Danske Aktier. Både i en købssituatin, en salgssituatin g i årlig mkstning, fr at behlde afdelingen. Figur 10: Administratinsmkstninger fr Spar Invest Danske Aktier I købssituatinen (emissin), betaler investr engangsmkstninger, i frm af handelsmkstninger/kurtage g Tegningsprvisin til den frmidlende bank. Derudver betaler han et beløb til en evt. Market Maker. Samlet 1,72%. I salgssituatinen betaler investr engangsmkstninger, i frm af handelsmkstninger/kurtage g evt. et beløb til Market Maker. Samlet 0,47%. Fr at eje papiret, betaler investr årligt mkstninger til Frmidlingsprvisin til den frmidlende bank, deptmkstninger til den bank der garanterer likviditet i papiret g administratins/rådgivningsmkstninger, til den bank eller rådgiver, der rådgiver investeringsfreningen, i dette tilfælde, m Danske Aktier. Samlet 1,55% Sammenligning af 3 investeringsfreninger I det efterfølgende vil jeg fretage en analyse af 3 danske investeringsfreninger, hvr jeg inddrager 4 sammenlignelige afdelinger fra dem hver. Størrelsen på mkstningerne i de enkelte afdelinger (aktivt frvaltede), fra billigst til dyrest kan ftest kategriseres sm følgende: Danske bligatiner, Udenlandske bligatiner, Danske Aktier, Udenlandske aktier. Derfr har jeg valgt 1 fra hver kategri, sm min erfaring siger mig, at de fleste investrer med en diversificeret prtefølje, har investeret i. Afdelingerne med de danske bligatiner, er typisk stats g realkreditbligatiner med mellemlang løbetid. De udenlandske bligatiner er typisk statsbligatiner i lande sm Mexic, Indien, Rusland, Tyrkiet, Brasilien sv. 29 Tal fremgår af bilag 6, baseret på Spar Invest fuldstændig prspekt. Side 21

25 De danske aktier er primært de største danske selskaber herhjemme (OMXC20 Cap) g de Eurpæiske aktier tæller typisk stre eurpæiske selskaber. Sammensætningen i de enkelte investeringsfreninger vil ikke være ens. I ngle af afdelingerne vil vi se, at prteføljemanageren har en meget str spredning med mange placeringer i prteføljen g i andre vil vi se få. Generelt kan man sige, at j færre placeringer manageren laver, dest større sandsynlighed er der fr han afviger fra Benchmark (+/-). Frmålet er at finde ud af m de adskiller sig fra hinanden, hvad angår frmueudvikling, mkstningsstruktur, afkast m.m. Analysen skal danne grundlag fr min vurdering af investeringsfreningernes g bankernes muligheder fr indtjening efter 2017 g belyse m der er større eller mindre frskelle i de enkelte freninger, set i frhld til andre alternativer. Analysen mfatter investeringsfreningerne Danske Invest (Danske Bank), Syd Invest (Sydbank) g Spar Invest (Uafhængig), der jf. Figur 3 er henhldsvis den g 7. største investeringsfrening i Danmark, målt på medlemmernes frmue. I 2014 har Syd Invest g Spar Invest byttet plads rent størrelsesmæssigt Danske Invest Danske Invest er en af Danmarks største investeringsfreninger g jf. deres hjemmeside 30, frvalter de mere end 600 mia. kr. frdelt på mere end 425 afdelinger. Afdelingerne tæller udver de traditinelle investeringsfreninger gså en række andre sm tilbydes i Danmark g i udlandet til frskellige typer af kunder. Tallet er derfr ikke det samme sm angivet i Figur 3. På Bilag 2 har jeg illustreret de frskellige strømme af mkstninger der er frbundet med Danske Invest Danmark. Under hver afdeling af Danske Invest viser jeg i det efterfølgende mkstningerne fr den enkelte afdeling. Alle tallene brugt til figurerne, fremgår af Bilag Side 22

26 Fælles fr alle 4 afdelinger er, at såfremt Danske Bank sælger papiret til en kunde, ejer de hele værdikæden g får hele indtjeningen. Hvis en anden bank frmidler papiret til en af deres kunder, skal der være en samarbejdsaftale. Hvis der er en, får den frmidlende bank både tegnings g frmidlingsprvisin, samt en indtjening på kurtage, de selv fastsætter. Hvis der ikke er en samarbejdsaftale, betaler kunden stadig alle mkstninger, men indtjeningen går til Danske Invest g herefter Danske Bank g/eller medlemmerne af freningen. Danske Invest Danmark Afdelingen 31 administreres af Danske Capital g er aktivt frvaltet. De 10 største investeringer pr udgør 55,87% af den samlede prtefølje g de 3 største afdelinger udgør tilsammen 24,1%, (bl.a. Danske Bank 9,%). Der er i alt 33 placeringer i afdelingen. Figur 11 viser at en investr der køber fr kr. betaler, kr. / 1,45% fr at Figur 11: Omkstninger i Danske Invest Danmark gennemføre handlen (Emissin). Yderligere kr. / 1,26% årligt fr at eje papiret g 200 kr. / 0,2% ved salg (Indløsning). Afdelingens udvikling i administratinsmkstninger, set i frhld til medlemmernes Danske Invest Danmark , , , , Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 12: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue frmue, fremgår af Figur 12. Figuren viser at der langt hen af vejen er en sammenhæng mellem udviklingen i frmuen g mkstningsprcenten i de fleste af årene Side 23

27 Således stiger mkstningerne i 2011 hvr frmuen falder g falder igen i 2014, hvr frmuen stiger. Den eneste peride hvr der er en skæv udvikling, er fra 2012 til 2013, hvr både medlemmernes frmue g mkstningerne stiger. Danske Invest Eurpa Afdelingen 32 administreres af Danske Capital g er aktivt frvaltet. De 10 største Figur 13: Omkstninger i Danske Invest Eurpa investeringer pr udgør 28,6% af den samlede prtefølje g de 3 største udgør tilsammen 9,9%. Der er i alt 56 placeringer i prteføljen. Figur 13 viser at en investr med et indskud på kr. betaler kr. / 1,60 % fr at købe papiret g 250 kr. / 0,25 % fr at sælge det igen. Fr at eje papiret kster det investr kr. / 1,43 % årligt. Figur 14 viser, at der fra g har været et fald i mkstningerne hvr medlemmernes frmue er vkset. Derimd har der ingen udvikling været fra I er mkstningerne steget kraftigt, samtidig med at frmuen er steget kraftigt. Danske Invest Eurpa , , ,4 0 1, Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 14: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue 32 Side 24

28 Danske Invest Dannebrg Mellemlange Obligatiner Afdelingen 33 administreres af Danske Capital g er aktivt frvaltet. De 10 største Figur 15: Omkstninger i Danske Invest Dannebrg Mellemlange Obligatiner investeringer pr udgør samlet 44,97% af hele prteføljen. De 3 største udgør 18,3%. Der er i alt 79 placeringer i prteføljen. Figur 15 viser at investr med et indskud på kr. betaler kr. / 1,1% fr at købe papiret g 100 kr. / 0.1% fr at sælge det igen. Den årlige mkstning fr at eje det beløber sig til 561 kr. / 0,56%. Danske Invest Dannebrg Mellemlange Obligatiner , , , ,54 0 0, Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 16: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue Figur 16 viser at udviklingen i mkstningerne har ligget meget stabilt i intervallet 0,54-0,55%, hvilket gdt kan undre lidt når frmuens størrelse varierer en hel del. Således er medlemmernes frmue i 2011 på 15 mia. g i 2014 på knap 10 mia. Alligevel er mkstningen i samme peride den samme. Danske Invest Nye Markeder Obligatiner Afdelingen 34 administreres af Danske Capital g er aktivt frvaltet. De 10 største investeringer i afdelingen udgør pr samlet 14%, hvraf de 3 største Figur 17: Omkstninger i Danske Invest Nye Markeder Obligatiner Side 25

29 udgør 5,7%. Der er i alt 297 placeringer i prteføljen. Figur 17 viser at investr med et indskud på kr. betaler kr. / 1,55% fr at købe papiret, kr. / 1,08% fr at eje det g 550 kr. / 0,55% fr at sælge. Danske Invest Nye Markeder Obligatiner , , , , Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 18: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue Figur 18 viser, at der ingen sammenhæng er mellem størrelsen på medlemmernes frmue g de mkstninger de betaler fr at få den frvaltet. Omkstningerne tager et dyk i 2013, hvr frmuen gså falder en anelse, men ellers er der tale m et parløb i padgående retning Spar Invest Spar Invest er jf. IFB (2014) den 8. Største investeringsfrening i Danmark g frvalter ultim 2014 mkring 40 mia. i Danmark. I 2013 var de den 7. største (Figur 3). Selv siger Spar Invest at de pererer i 15 eurpæiske lande g frvalter i nærheden af 73 mia. kr. Omfanget er ca. 1/10 af Danske Banks. På Bilag 3 har jeg illustreret de mkstninger der er frbundet med køb, salg g ejerskab af afdelingen Spar Invest Danske Aktier. Alle deres andre afdelinger har samme afregningsmetde, men med varierende satser. Deptgebyret er anslået 35, da Spar Invest ikke pgiver gebyret på hver enkelt afdeling, men plyser et interval der hedder kr. plus 0,005 % - 0,25 % af frmuen fr afdelingen. Den samlede mkstning jeg pgiver, stemmer verens med den sats Spar Invest pgiver Side 26

30 Spar Invest afdelingerne handles gennem landets banker g dermed er det ikke alene én bank der får hele frtjenesten. Således er der både faste indtægter til Jyske Bank fr at agere Market Maker g til Nykredit fr at være deptbank. Tegnings g frmidlingsprvisinen tilfalder de banker der frmidler salget, såfremt der frelægger en samarbejdsaftale. Hvis der ikke eksisterer en samarbejdsaftale, trækkes mkstningerne stadig fra kunden g frdeles herefter til de eksisterende samarbejdspartnere. I det efterfølgende vil jeg gennemgå 4 afdelinger, der har samme prfil sm de 4 vi har gennemgået hs Danske Invest. Alle tallene fremgår af Bilag 6. Spar Invest Danske Aktier Afdelingen 36 administreres af ID Spar Invest g den er aktivt frvaltet. Pr Figur 19: Omkstninger i Spar Invest Danske Aktier udgør de 10 største investeringer samlet 48,3% af prteføljen. De 3 største udgør 20,9%, (heraf Danske Bank med 9,63%). Der er samlet 58 placeringer i prteføljen. Figur 19 viser at investr ved køb fr kr. betaler kr. / 1,72% fr at købe papiret g 470 kr. / 0,47% fr at sælge papiret. Derudver betales der årligt kr. / 1,55% fr at behlde papiret. Spar Invest Danske Aktier , , Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 20: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue Figur 20 viser at mkstningerne ligger fladt fra g det gør medlemmernes frmue strt set gså. Dermed er der ingen tydelige tendenser der peger på hverken frdele eller ulemper 36 custmer.mrningstareurpe.cm Side 27

31 med medlemmernes frmue i frhld til mkstningerne. Fra derimd sker der en tredbling af mkstningerne. Spar Invest skriver ikke den direkte årsag, men før 2010 eksisterer der ikke en afdeling i Spar Invest der hedder Danske Aktier. Den er derimd et resultat af et pkøb af Egns Invest Danmark g Egns Invest Nrden, der fusineres g mdannes til Spar Invest Danmark 37. Jeg vurderer at det stre spring fra skyldes pgørelsesmetden i vergangsperiden, nærmere end et lavere mkstningsniveau. Dette frdi de artikler jeg har kunnet støve p m Egns Invest i den peride, entydigt peger på, at de gså udbetalte frmidlingsprvisin til deres samarbejdspartnere. Spar Invest Eurpean Value Afdelingen 38 frvaltes af Spar Invest S.A. g er aktivt frvaltet. Pr udgør Figur 21: Omkstninger i Spar Invest Eurpean Value de 10 største investeringer samlet 22.17% af prteføljen. Heraf udgør de 3 største 11,1%. Der er i alt 51 placeringer i prteføljen. Figur 21 viser at Spar Invest Eurpean Value Aktier investr ved køb fr ,9 1,85 1,8 1,75 1,7 1, kr. betaler kr. / 1,73% fr at købe papiret g 480 kr. / 0.48% fr at sælge det igen. Derudver ver Frmue mi. kr. Omk.prcent kster det årligt Figur 22: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue kr. / 1,74% at eje det. Figur 22 viser at der fr denne afdeling ingen synergieffekter er, mellem frmuens størrelse g mkstningsniveauet custmer.mrningstareurpe.cm Side 28

32 Omkstningerne er svagt stigende ver hele periden g det er medlemmernes frmue gså. Spar Invest Mellemlange Obligatiner Figur 23: Omkstninger i Spar Invest Mellemlange Obligatiner Afdelingen 39 frvaltes af ID Sparinvest g er aktivt frvaltet. Pr udgør de 10 største investeringer 37,26% af afdelingen. De 3 største udgør 19,4%. Der er 147 placeringer i afdelingen. Spar Invest Mellemlange Obligatiner , , , Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 24: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue Figur 23 viser at investr ved køb fr kr. i afdelingen, betaler 900 kr. / 0,9% fr at købe papiret, 150 kr. / 0,15% fr at sælge det g årligt 589 kr. / 0,59% fr at behlde det. Figur 24 viser at mkstningsprcenten er fuldstændig statisk i hele periden , trds medlemmernes frmue er 63% større i 2012 end den er i Retfærdigvis skal det gså nævnes at mkstningerne ikke stiger i 2013 g 2014, selvm medlemmernes frmue falder. Spar Invest Nye Obligatinsmarkeder Figur 25: Omkstninger i Spar Invest Nye Obligatinsmarkeder Afdelingen 40 frvaltes af ID Sparinvest g er en aktiv frvaltet afdeling. Pr udgør de 10 største investeringer 28,5% af afdelingen. De 3 største udgør 12,68%. Der er 104 placeringer i afdelingen. 39 custmer.mrningstareurpe.cm Side 29

33 Figur 25 viser at investr der ønsker at investere fr kr., betaler kr. / 1,58% fr at købe, 580 kr. / 0,58% fr at sælge papiret g årligt kr. / 1,38% fr at eje papiret. Spar Invest Nye Obligatinsmarkeder , , , Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 26: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue Figur 26 viser at mkstningerne i denne afdeling er helt statiske igennem alle 5 år. Frmuen udvikler sig ikke synderligt fra , men fra er der et pænt fald på mkring 25%. Det virker ikke sm m administratinsmkstningerne i denne afdeling tager højde fr frmuens udvikling Syd Invest Syd Invest er jf. Figur 3 fra IFB, den 7. Største investeringsfrening her i Danmark. IFB skriver at Syd Invest ultim 2014 administrerede en frmue på mkring 46 mia. kr. svarende til gdt en tiendedel af Danske Invest. Ca. samme tal sm Syd Invest plyser. I en artikel i Finanswatch 41 fr nyligt, hvr Sydbank udtaler sig m frmidlingsprvisinen i relatin til MIFID II, skrives der at gdt 1/3 del af den frmue der administreres i Syd Invest er fra kunder i andre banker end Sydbank. På Bilag 1 har jeg illustreret mkstningerne i Syd Invest Danmark, der viser afdelingens mkstninger. Syd Invest har lige sm Danske Invest, fået skabt en værdikæde, hvr hvedparten af indtjeningen tilfalder mderselskabet (Sydbank), da Sydbank agerer både deptbank, Market Maker g rådgiver. 40 custmer.mrningstareurpe.cm 41 finanswatch.dk Side 30

34 Sydbank/Syd Invest har tilkøbt sig rådgivning på Emerging Markets mrådet fra selskabet EM Quest Capital LLP, men pgiver ikke hvr str en del af rådgivningshnraret der tilfalder dem. Alle tallene brugt i de efterfølgende figurer, fremgår af Bilag 4. Syd Invest Danmark Afdelingen 42 administreres af Syd Invest g er aktivt frvaltet. Pr udgør Figur 27: Omkstninger i Syd Invest Danmark Aktier de 10 største investeringer 55,9% af prteføljen. De 3 største udgør samlet 26,62% (Danske Bank 9,36%). Der er 43 placeringer i prteføljen. Figur 27 viser, at investr ved køb fr kr. betaler kr. / 1,47% fr at købe g 220 kr. / 0,22% fr at sælge papiret. Fr at eje det, betaler investr årligt kr. / 1,36%. Syd Invest Danmark (aktier) 500 1, , Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 28: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue Figur 28 viser at der ingen direkte sammenhæng er mellem mkstningsprcenten g medlemmernes frmue. Det bliver ikke billigere at drive afdelingen, selvm frmuen øges. Derimd stiger mkstningerne i periden , samtidig med frmuen stiger. Fra hvr frmuen frtsætter med at stige, ligger mkstningerne fladt. Syd Invest Eurpa Figur 29: Omkstninger i Syd Invest Eurpa Aktier 42 Side 31

35 Afdelingen 43 administreres af Syd Invest g er aktivt frvaltet. Pr , udgør de 10 største investeringer 11,27% af den samlede prtefølje. De 3 største udgør 3,57%. Der er 100 placeringer i prteføljen. Syd Invest Eurpa (aktier) , , Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 30: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue Figur 29 viser, at investr med en investering på kr. betaler kr. / 1,65% fr at købe g 250 kr. / 0,25% fr at sælge afdelingen. Fr at eje den betaler han årligt kr. / 1,37%. Figur 30 viser at afdelingens mkstninger følger samme trend sm medlemmernes frmue fra Herefter er der et minimalt fald i mkstningerne g en eksplsiv stigning i medlemmernes frmue. Omkstningsprcenten falder fra 1,44% i 2012 til 1,34% i 2014 (ca. 7%). Medlemmernes frmue stiger i samme peride fra 268 mia. kr. til 772 mia. kr. (188%). En hurtig mregning fra prcent til kr. viser, at administratinsmkstningerne i kr. stiger fra 3,9 mia. i 2012 til 10,3 mia. i 2014 (164%). Der er altså heller ikke her tale m strdriftsfrdele fr investrerne. Syd Invest Dannebrg Obligatiner Afdelingen 44 administreres af Syd Invest g er aktivt frvaltet. Pr udgør Figur 31: Omkstninger i Syd Invest Dannebrg Obligatiner de 10 største investeringer i afdelingen 39%. De 3 største udgør 18,78%. Der er 162 placeringer i prteføljen. Figur 31 viser at investr ved køb fr kr. i afdelingen betaler 500 kr. / 0,50% fr købet g 100 kr. / 0.1% fr salget. Det kster ham 540 kr. / 0,54% årligt fr at eje den Side 32

36 Syd Invest Dannebrg Obligatiner Frmue mi. kr. Omk.prcent 0,55 0,5 0,45 0,4 Figur 32 viser at mkstningerne er fulgt med frmueudviklingen p fra 2010 til 2011 g frtsat med at stige frem til 2012, hvrefter de har ligget fladt. Figur 32: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue I periden er udviklingen både hvad angår medlemmernes frmue g mkstningsprcenten frhldsvis flad. Heller ikke her er der tegn på en øget frmue fører til færre mkstninger. Syd Invest Højrentelande Obligatiner Figur 33: Omkstninger i Syd Invest Højrentelande Obligatiner Afdelingen 45 administreres af Syd Invest g er aktivt frvaltet. Pr udgør de 10 største investeringer i prteføljen 28,26%. De 3 største udgør 11,65%. Der er i alt 112 placeringer i afdelingen. Figur 33 viser at Syd Invest Højrentelande Obligatiner , , , Frmue mi. kr. Omk.prcent Figur 34: Udvikling i Adm. mkstninger g Medlemmernes frmue investr ved køb fr kr. betaler kr. / 1,65% fr at købe, 650 kr. / 0,65% fr at sælge g årligt kr. / 1,25% fr at eje papiret. Figur 34 viser at mkstningerne er støt stigende i hele periden. Fra er der en generel stigning i både medlemmernes frmue g 45 Side 33

37 administratinsmkstningerne. Fra falder medlemmernes frmue g administratinsmkstningerne stiger en anelse Sammenligning af administratinsmkstninger 2 2 1,5 Syd Invest 1,5 Syd Invest 1 Spar Invest 1 Spar Invest ,5 0 Danske Invest ,5 0 Danske Invest Figur 36: Adm. mkst. på danske aktier Figur 35: Adm. mkst. på eurpæiske aktier På Figur 35-38, ses administratinsmkstningerne på de 4 afdelinger fr de 3 investeringsfreninger. Alle tallene fremgår af Bilag ,56 0,54 0,52 0,5 0,48 0,46 0,44 0,42 Syd Invest Spar Invest Danske Invest ,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Syd Invest Spar Invest Danske Invest Figur 38: Adm. mkst. på danske bligatiner Figur 37: Adm. mk. på Højrentelande bl. På aktieafdelingerne, tegner der sig et billede af, at Syd Invest g Danske Invest afdelingerne kster ngenlunde det samme at administrere, mens Spar Invest, ligger et pænt stykke ver. På bligatinssiden er billedet ikke helt det samme. Her er Syd Invest billigst på de danske bligatiner g fra 2012 dyrest på højrentelande bligatinerne. Spar Invest ligger generelt i den høje ende g Danske Invest ligger i midten på de danske bligatiner g i bunden på de udenlandske. Overrdnet set er Spar Invest den investeringsfrening der ud fra de 4 analyserede afdelinger, har den højeste mkstningsprcent. Samtidig kan vi ud fra analysen i afsnit slå fast, at den højere mkstningsprcent ikke generelt er isleret til en Side 34

38 bestemt peride i tiden Derudver spiller udviklingen i medlemmernes frmue heller ikke ngen væsentlig rlle Sammenligning af frmidlingsprvisin Fr at blive lidt klgere på, hvrfr Spar Invest er så meget dyrere at administrere end de andre t, vil jeg se nærmere på de enkelte investeringsfreningers frmidlingsprvisiner. De tre selskaber pgiver kun frmidlingsprvisinen fr indeværende år g jeg vil derfr kun sammenligne den frmidlingsprvisin der er aktuel i Alle tallene fremgår af Bilag ,8 0,6 0,4 0,2 0 Danske Obl. Højrentelande Danske aktier EU aktier Danske Invest Spar Invest Syd Invest Figur 39: Aktuel frmidlingsprvisin danske bligatiner, hvr Syd Invest er billigst. Sm det ses på Figur 39 er det igen meget iøjnefaldende at Spar Invest ligger i tppen på samtlige 4 afdelinger. På danske g eurpæiske aktier, deler de pladsen med Syd Invest. Danske Invest er billigst på samtlige afdelinger undtaget de Frmidlingsprvisinen er derfr med til at trække administratinsmkstningerne med p fr Spar Invest Afkast Nu hvr vi kender mkstningsniveauet på de 4 afdelinger under de 3 investeringsfreninger, vil jeg analysere m der er en sammenhæng mellem mkstningerne g de afkast de har leveret ver en 5 årig peride annualiseret (mregnet til år). Samtidig vil jeg sidestille afdelingerne med et relevant Benchmark, fr at vurdere m afkastet kan retfærdigøre mkstningerne. Hs Danske Invest er det pgjrte afkast vist sm afkast indehldt udbytte, fratrukket løbende administratinsmkstninger. Indtrædelse g udtrædelsesmkstninger er ikke fratrukket afkastet, sm det fremgår af Central Investrinfrmatin Side 35

39 Både Syd Invest 47 g Spar Invest 48 pgør afkastet sm: afkast indehldt udbytte, fratrukket alle mkstninger. På baggrund af venstående, har jeg frudsat at der kun er indregnet mkstninger fr indtrædelse g udtrædelse én gang g derfr tillagt Danske Invest afdelingerne, deres indtrædelses g udtrædelsesmkstninger (emissin g indløsning), så tallene er sammenlignelige. Der bruges 4 Benchmark til afdelingerne, sm alle anvendes på Mrningstars pgørelser. Herunder: Citi Danish GBI 3-5 Yr DKK til de danske mellemlange bligatiner JPM EMBI Glbal hedged EUR TR til de udenlandske bligatiner MSCI Denmark til de danske aktier g MSCI Eurpe Value til de eurpæiske aktier. Yderligere har jeg medtaget en afdeling fra ishares/blackrck, der hedder ishares MSCI Eurpe UCITS ETF 49 g følger venstående eurpæiske indeks, sm vi benchmarker p imd. Det har ikke været muligt at finde afdelinger der matcher de 3 andre. ishares MSCI Eurpes 5 årige afkast er beregnet ud fra afkast fratrukket løbende mkstninger, sm de plyser til 0,33%. 50 De pkræver ikke indtrædelses eller udtrædelsesmkstninger. Handelsmkstningerne 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 5 års ann. afkast april april 2015 Danske Obl. Højrente bl. Danske aktier EU aktier Danske Invest Spar Invest Syd Invest Benchmark Ishares MSCI EU Figur 40: 5 års årligt afkast (mregnet), sammenlignet m. Benchmark dc.mrningstar.cm Side 36

40 afhænger af udsteder, sm kunne være DeGir, der tager 0,02% 51 eller Nrdnet, hvr den højeste pris er 0,10% til 0,15% 52. Jeg har fratrukket den lavest mulige sats, sm er 2 x 0,02%, fra det afkast ishares plyser. I Figur 40 ses, at det alene er de danske aktier, der drager frdel af at være aktivt frvaltede. I de tre andre tilfælde, er samtlige investeringsfreninger dårligere end det Benchmark de måles p imd. På de eurpæiske aktier kan vi se, at det bedste valg, havde været en ETF fra ishare. Den har leveret et årligt afkast på 12,5% md Benchmark på 12,6%. Den der kmmer tættest herpå, er Danske Invest med 12,2%. Sammenhlder vi afkastet med administratinsmkstningerne, kan vi jf. Figur knstatere, at Spar Invest Mellemlange bligatiner giver det højeste afkast, på trds af de har de højeste mkstninger. På Højrentelande bligatiner, er det Syd Invest der har de højeste mkstninger, men de leverer samtidig gså det bedste afkast. På de danske aktier er det Danske Invest der er både billigst g bedst, hvr Spar Invest er dyrest g ligger lige en spids efter. På de eurpæiske aktier er Spar Invest klart dyrest g placerer sig i midten med hensyn til afkast. Syd Invest g Danske Invest kster ngenlunde det samme, men sidstnævnte giver det højeste afkast. Der er helt sikkert frskel på strategien i de enkelte selskaber g kncentratinen af deres placeringer samt de enkelte valg i prteføljerne spiller en str rlle på deres resultater. Det ses gså på antal placeringer g deres størrelse. Her fylder de 10 største investeringer i prteføljerne fr danske aktier mellem 48-56%, eurpæiske 11-29%, danske bligatiner 18-44% g højrentelande bligatiner 12-28% Side 37

41 Opsummering I afsnit 3.4. har jeg sammenlignet de 4 frskellige afdelinger, fra hver 3 frskellige investeringsfreninger g er kmmet frem til, at der ikke er ngen tegn på strdriftsfrdele fr investr. Derimd tyder meget på at strdriftsfrdelene er en meget gd frretning fr investeringsfreningerne g dermed bankerne. Det virker gså til at det er lidt sværere at være investeringsfrening, når man ikke har sin egen bank. Analysen af de tre selskaber viser, at Spar Invest generelt har et højere mkstningsniveau end de t andre, hvilket afspejler sig i både emissin, indløsnings g administratinsmkstninger. Såfremt frmidlingsprvisinen helt brtfalder, vil Spar Invest i højere grad være afhængig af, at slå Benchmark end de t andre. Dette frdi det øknmiske incitament fr bankerne, i at vælge Spar Invest, bliver mindre. Der er ikke nget der entydigt peger på, at mkstningsniveauets størrelse i de frskellige afdelinger spiller ngen umiddelbar rlle, når afkastet sammenlignes indbyrdes. Et argument kunne være at en mere aktiv prtefølje krævede flere ressurcer, men det er ikke tilfældet her. Derimd står det meget klart, at afdelingerne har svært ved at slå Benchmark. Her er det kun 1 ud af 4 (3 ud af 12) afdelinger der klarer det g det er tilmed den, hvr frvalterne har en hjemmebane frdel (danske aktier). Side 38

42 4. Bankernes indtjening Bankerne tjener gdt på frmidling af investeringsprdukter g et fuldstændigt frbud md frmidlingsprvisinen, der er en væsentlig del af den indtjening, vil frringe deres bundlinje i ngen grad. Sm jeg viste i afsnit er frmidlingsprvisinen i 2013 i en størrelsesrden af 3 mia. kr. Penge der frdeles rundt til de enkelte banker. Hvilke banker der tjener hvr meget kan være svært at gennemskue. Hvr meget deres bundlinje, samt andre nøgletal frringes, vil jeg analysere mig frem til i det efterfølgende Sektren i tal Fr at få en indikatin af, hvad de enkelte banker tjener på at frmidle investeringsfreninger, vil jeg se på deres naturlige 53 andel af bankmarkedet målt i arbejdende kapital, sidehldt med deres gebyrindtægter på værdipapirmrådet. Derudver vil jeg frhlde mig til m Private Banking g frmuepleje er en af deres mærkesager eller nget der ikke fkuseres synderligt på. Ser vi på sektren sm helhed, har Finansrådet 54 på deres hjemmeside pgivet tal fr 2013, der viser hvr stre de enkelte banker er, målt på arbejdende kapital. Bankerne er pdelt i grupperne 1-4. De banker jeg analyserer tilhører gruppe 2, der jf. Figur 41, har en samlet andel på ca. 8% (7,57%). Arbejdende kapital 2013 Gruppe 1 Gruppe 2 Resten 26% 8% 66% Figur 41: Andel af den ttale arbejdende kapital 53 Den andel de bør få af den samlede frmidlingsprvisin på 3 mia. (2013) jf. Mrningstar g egen beregning, set ift. deres størrelse, målt i arbejdende kapital Side 39

43 Gruppe 2 bankerne har jeg mregnet til 100%, fr at vise frdelingen, jf. Figur 42. Arbejdende kapital Gruppe 2 banker Gruppe 2 øvrige 53% Spar Nrd 26% AL Bank 14% RL Bank 7% Isleret set ud fra Figur 42, må det antages at Spar Nrd Bank sm den største bank, tjener flest penge på investeringsmrådet, efterfulgt af AL Bank g herefter RL Bank. Ser vi på Spar Nrds hjemmeside fremgår det at de får prvisin fra 8 frskellige investeringsfreninger, Figur 42: Arbejdende kapital Gruppe 2 banker heriblandt gså de største 55. På AL Banks hjemmeside 56 fremgår det at de ligeledes får prvisin fra 8 frskellige investeringsfreninger. Heriblandt Danske Invest sm den største. RL s hjemmeside 57 viser at de har været lidt bedre til at lave samarbejdsaftaler end de t andre g har således frmidlingsaftaler med 15 investeringsfreninger, heriblandt gså de største. Under afsnit Figur 9, fremgik det at investrernes frmue frdelt på Privat g Erhverv, samlet andrg 35% i 2013 af den samlede frmue der er under frvaltning i investeringsfreningerne. Den samlede frmue var i 2013 på mia. kr. g 35% heraf er rundt regnet 485 mia. kr. Desuden km vi frem til at den samlede frmidlingsprvisin udbetalt i 2013 var på ca. 3 mia. kr. Det er ikke til at vide hvr mange banker der mdtager frmidlingsprvisin g i hvr strt et mfang. Men jeg vil vurdere at hvedparten af prvisinen tilfalder gruppe 1 g 2 banker, hvr de sm minimum får deres naturlige andel af det samlede beløb. De 3 banker har en arbejdende kapital, der ud af samtlige banker udgør henhldsvis 1,96% fr Spar Nrd, 1,06% fr AL g 0,56% fr RL. Ud fra de tal, bør den naturlige alm.landbbanken.dk Side 40

44 andel være henhldsvis 59 mi. kr. fr Spar Nrd, 32 mi. kr. fr AL g 17 mi. kr. fr RL. Ser vi på deres regnskaber i Bilag 7 fr 2013 fremgår det, at Spar Nrd har en samlet indtjening på 138 mi. kr., AL 78 mi.kr. g RL 107 mi. kr. på den del af investeringsmrådet der mfatter frmuepleje, værdipapirhandel g depter. Den samlede indtjening tæller både frmidlings g tegningsprvisin, kurtage m.m. Kapitalfrvaltning, Markets g valuta er ikke medregnet. I Nrdea havde jeg en indtjening på mine Private Banking kunder på mkring 1,75% (pgjrt sm 175 basispunkter), hvilket var ver middel g krævede løbende mlægninger i prteføljen. I Nrdeas fndsadministratin g hs de mere frmuende kunder var indtjeningen tættere på 1%. Derfr vil antager jeg at gennemsnitsindtjeningen hs de 3 banker ligger i spændet 1,1% - 1,5%. Hvis frmidlingsprvisinen udgør 0,58%, jf. førmtalte analyse i Mrningstar, vil alt i spændet 0,58% til 1,5% ikke være frmidlingsprvisin, dvs. Emissins, indløsningsmkstninger g resterende administratinsmkstninger. Herefter frudsætter jeg at RL tjener 1,5% på deres kunder, da de m ngen har slået sig p på at lave gde frretninger, samt har satset massivt på Private Banking, herunder afdelinger i Hlte g Århus, sm ligger langt fra deres base. RL har gså flest frmidlingsaftaler med investeringsfreningerne. Spar Nrd frudsætter jeg tjener mkring 1,4% på deres investeringskunder g AL tjener 1,2%. Det gør jeg frdi jeg vurderer AL sm værende den mindst aktive inden fr investeringsmrådet. Spar Nrd er den største bank i Gruppe 2, men efter min vurdering ikke lige så stærk sm RL på mrådet. Herefter udregner jeg frmidlingsprvisinen fr alle tre sm følgende: RL: Hvis 107 mi. = 1,5%, så er 0,58% = 107/1,5*0,58 => 41 mi. Spar Nrd: Hvis 115,2 mi. = 1,4%, så er 0,58% = 115,2/1,4*0,58=> 48 mi. AL: Hvis 78 mi. = 1,2%, så er 0,58% = 78/1,2*0,58 => 38 mi. Side 41

45 Figur 43 viser, hvad bankernes samlede indtjening er på investeringsmrådet eksklusiv Kapitalfrvaltning, Markets m.m. Dvs. værdipapirer, depter frmuepleje m.m. herunder emissin g tegning. Spar Nrd har udver indtjeningen der er vist her, en tilsvarende eller større indtjening fra deres kapitalfrvaltningsmråde. Når vi sammenligner bankernes størrelse sm vist i Figur 42, med den samlede indtjening i Figur 43, er det meget tydeligt at RL er meget mere aktiv på mrådet end Spar Nrd g AL ,2 78,5 58, , ,9 RL Bank Spar Nrd Bank AL Bank Samlet indtj. Naturlig andel Beregnet andel Grft set er Spar Nrd 4 gange så str sm RL g Figur 43: Indtjening på investeringsmrådet i mi. kr. i 2013, samt naturlig g beregnet andel frmidlingsprvisin af samlet 3 mia. AL er dbbelt så str sm RL, men det afspejler sig ikke i tallene. Figur 43 viser ligeledes hvad bankernes naturlige andel af den samlede frmidlingsprvisin på 3 mia. kr. er. Sammenhlder vi den med den beregnede andel, er det igen meget tydeligt, at RL tjener langt flere penge på frmidlingsprvisin, end dens størrelse ellers tilsiger, hvr de 2 andre banker ligger ngenlunde på det niveau, der svarer til deres naturlige andel. Vi kan derudver aflæse, hvr str en rlle frmidlingsprvisinen spiller fr de 3 banker, hvis ellers de frudsætninger jeg satte p mkring indtjeningsniveauer mellem 1,2% - 1,5% hlder vand. Alle står til at miste en str indtjening ved et ttalt frbud, men AL bliver hårdest ramt, da frmidlingsprvisinen udgør en meget høj andel af deres samlede indtjening på mrådet. RL g Spar Nrd bliver lidt mindre ramt, da de er bedre til at tjene penge på emissin g indløsning (handler papirerne ftere), sm gør, at frmidlingsprvisinen rent andelsmæssigt fylder mindre. Side 42

46 4.2. Ringkjøbing Landbbank RL har eksisteret siden 1886 g er i dag ledet af adm. direktør Jhn Fisker. De slår sig p på at være en slid bank g er en særdeles mkstningseffektiv bank. Målt på indtjening pr. mkstningskrne (2013) fra Finanstilsynet 58, er de ikke vergået af ngen i Danmark. Det samme er tilfældet når vi ser isleret på mkstningsprcenten, der ultim 2014 er på 32,8%. De har hvedkntr i Ringkøbing g filialer i 8 andre byer, samt Private Banking afdelinger i Herning, Århus, Hlte g Ringkøbing. Brtset fra Private Banking i Århus g Hlte, samt en almindelig filial i Vibrg er alle filialerne placeret vest fr Herning. RL er et aktieselskab g ejes af ca aktinærer g beskæftiger ultim 2014 ca. 270 medarbejdere Regnskab I det følgende fremgår udvalgte tal fra regnskaberne 2013 g 2014 fr RL. De udvalgte tal bruges alle til udregning af de efterfølgende nøgletal. Min redegørelse fr regnskaberne, skal belyse i hvilken grad en mistet frmidlingsprvisin, vil ændre på bankens nøgletal, sm efterfølgende udregnes i afsnit Alle plysninger g udregninger fremgår af Bilag 7. Regnskabstal i kr Årets resultat efter skat Egenkapital Hensættelser Nett rente/gebyr indtægter Samlede mk. Inkl. nedskrivninger Indtægter på investeringsmrådet Antaget frmidlingsprvisin (brutt) Antaget frmidlingsprvisin (nett) Figur 44: Udvalgte regnskabstal fra Ringkjøbing Landbbanks årsrapprter Ovenstående regnskabstal viser de faktiske tal fr 2013 g I klnnen 2017, har jeg frudsat at alle andre tal end Årets nettresultat, Indtægter fra investering g 58 Side 43

47 Frmidlingsprvisin brutt/nett g Nett rente/gebyr indtægter bibehldes på det niveau de var i Det er naturligvis ikke sandsynligt g i det mindste burde egenkapitalen vkse med en del af verskuddet. Alligevel er det frudsætningen, da jeg ønsker at give et billede af, hvrdan 2014 ville have set ud, hvis det i stedet havde heddet 2017 g MIFID II, samt et frbud md frmidlingsprvisin, var en realitet. Udregning af regnskabstal 2017 er gjrt på følgende måde: Årets nettresultat 2017 = Årets resultat Antaget frmidlingsprvisin efter SKAT (2014). Nett rente/gebyrindtægter 2017 = Nett rente/gebyrindtægter Antaget frmidlingsprvisin før SKAT (2014). Indtægter på investeringsmrådet 2017 = Indtægter på investeringsmrådet Antaget frmidlingsprvisin før SKAT (2014). Frmidlingsprvisinen nett, er brutt fratrukket 25% SKAT. Resten af tallene er sat lig med RL s årsregnskaber fr viser desuden, at indtjeningen på Indtjening på frmuepleje g værdipapirhandel (MIFIDII) Indtjening mi. Kr. Figur 45: Indtjening på værdipapirhandel investeringsmrådet er på henhldsvis 78, 69 g 95 mi. kr. Sammenhldt med Figur 44 ser trenden ud sm vist i Figur 45. Her fremgår det ret tydeligt at RL har haft en ganske flt udvikling i indtjeningen på mrådet fra 2010 til Indtjeningen er før SKAT steget ver 50%. Fjerner vi frmidlingsprvisinen helt i 2017, falder indtjeningen tilbage til 2010 niveau. 59 alm.landbbanken.dk Side 44

48 Andre steder i regnskabet hvr vi vil se den direkte knsekvens, er i Årets nettresultat. Her kan prvisinen aflæses direkte g Årets nettresultat 2017 hedder i stedet fr 446 mi. kr. i verskud, 409 mi. et fald på 8,3% Nøgletal før/efter MIFID II I det følgende vil jeg analysere en række nøgletal, fr at finde frem til i hvr høj grad de bliver påvirket, ved indførelsen af MIFID II, frudsat 2014 tallene er de gældende i ROE ROE => Return On Equity => Egenkapitalfrrentning, viser hvr dygtig banken er til at tjene penge på den kapital de har. ROE beregnes: Årets resultat efter SKAT x 100 Egenkapital ROE ,39 13,2 Af venstående fremgår det, at ROE bliver negativt påvirket g falder fra et niveau på 14,39% i 2014 til et niveau på 13,2% i Figur 46: ROE Danmark - alle banker Figur 47: ROE Eurpa - alle banker Sammenlignet med ROE i henhldsvis Eurpa 60 g Danmark 61 ud fra tal fra ECB (2013), ligger RL stadig meget højt g et fald i ROE burde derfr ikke vække ngen bekymring. Niveauet i 2017 vil stadig være højere end i sdw.ecb.eurpa.eu 61 sdw.ecb.eurpa.eu Side 45

49 ROA ROA => Return On Assets => Frrentning af aktiverne, viser hvr dygtig banken er til at frrente de aktiver de har på balancen. ROA beregnes: ROE / Gearing Gearing beregnes: Hensættelser + Gæld Egenkapital ROA ,19 2,51 2,3 Da ROA er direkte påvirket af ROE, er det klart den falder i 2017 ligesm ROE. Alligevel er det værd at bemærke, at en sammenligning mellem RL g de danske 62 g eurpæiske 63 banker (2013) viser, at RL gså på ROA ligger langt ver gennemsnittet. Figur 49: ROA Danmark - alle banker Figur 48: ROA Eurpa - alle banker Indtjening pr. mkstningskrne Indtjening pr. mkstningskrne viser, hvr mange krner banken har i indtjening, hver gang den bruger 1 kr. i mkstning g kan give en idé m hvr mkstningseffektiv banken er. Et tal ver 1 viser at årets resultat efter SKAT er psitivt. Tallet beregnes: _ Nett rente g gebyrindtægter _ Samlede mkstninger inkl. nedskrivninger 62 sdw.ecb.eurpa.eu 63 sdw.ecb.eurpa.eu Side 46

50 Indtjening pr. mkstningskrne ,14 2,3 2,17 Den manglende indtjening fra investeringsmrådet medfører et fald fra 2,3% i 2014 til 2,17% i 2017, svarende til 5,65%. Tallet er stadig i den meget høje ende, når vi sammenligner med de andre banker fra Finanstilsynets KPI pgørelse (2013) 64. Her viser pgørelsen at gennemsnittet fr Gruppe 2 bankerne i 2013 ligger på 0,98% Spar Nrd Bank Spar Nrd er grundlagt i 1824 g er den største bank af Gruppe 2 bankerne. Den er ledet af adm. direktør Lasse Nyby. Spar Nrd vil gerne kendetegnes ved at være en enkel bank med fkus på privatkunder g små g mellemstre virksmheder i lkalmråderne. De stre kunder er fravalgt sm en del af strategien. De har decentraliseret magten således, at de lkale banker kan træffe deres beslutninger lkalt g hurtigt. Spar Nrd har sm den eneste af de tre banker en Kapitalfrvaltningsafdeling, hvilket nrmalt er frbehldt de stre banker. Banken er landsdækkende med 71 lkale banker g medarbejdere Regnskab Regnskabet gennemgås på samme vis g ud fra samme frudsætninger sm ved RL afsnit Alle tal g udregninger der ikke fremgår her, er vist på Bilag Side 47

51 Regnskabstal i kr Årets resultat efter skat Egenkapital Hensættelser Nett rente/gebyr indtægter Samlede mk. Inkl. nedskrivninger Indtægter på investering Antaget frmidlingsprvisin (brutt) Antaget frmidlingsprvisin (nett) Figur 50: Udvalgte regnskabstal fra Spar Nrd Banks årsrapprter Udver vennævnte regnskabstal, viser årsrapprterne , at udviklingen på investeringsmrådet har været rigtig psitiv, med et resultat på 75,3 mi. kr. i 2010, 67,6 mi. kr. i 2011 g 90,4 mi. kr. i Sammenhldt med Figur 50, ser udviklingen ud sm vist i Figur 51. Figur 51 er nærmest en tr kpi af RL s udvikling, brtset fra et højere tpniveau i Ser vi på tallet i 2017 efter fjernelse af frmidlingsprvisinen, falder Spar Nrds indtjening tilbage til 2010 niveau. Faldet på investeringsmrådet giver udslag i årets resultat efter SKAT, hvr det falder fra 613,6 mi. kr. til 569,7 mi. kr., svarende til en tilbagegang på 7,2% Nøgletal før/efter MIFID II Beregningerne af nedenstående nøgletal sker med baggrund i samme frmler sm i afsnit , g der refereres ligeledes til Figurerne i sammenligningen. ROE Indtjening på frmuepleje g værdipapirhandel (MIFIDII) Indtjening mi. Kr. Figur 51: Indtjening på værdipapirhandel ROE ,21 8,72 8,1 Side 48

52 ROE falder fra 8,72% i 2014 til 8,1% i 2017, hvilket er til et generelt lavere niveau end det vi så hs RL. Det er ligeledes en udfrdring fr Spar Nrd, at ROE i 2017 vil være lavere end i Især når målet i 2015 er en ROE på 10%. 65 Alligevel ligger Spar Nrd et gdt stykke ver gennemsnittet, målt på 2013 tal, jf. Figur 47 både hvad angår de danske g de eurpæiske banker. ROA ROA ,82 0,88 0,81 ROA udvikler sig naturligt i samme retning sm ROE g ser vi på udviklingen fra 2014 til 2017, så falder ROA her til et niveau der er under det i 2013, hvilket igen må være en udfrdring fr Spar Nrd. Spar Nrd er stadig væsentlig bedre en gennemsnittet fr de eurpæiske g danske banker, jf. Figur 48 g 49 (2013 tal). Indtjening pr. mkstningskrne Indtjening pr. mkstningskrne ,67 1,46 1,43 Indtjening pr. mkstningskrne går den frkerte vej i Spar Nrd. Således er det både faldet fra 2013 til 2014 g vil falde yderligere i Faldet afledt af den manglende frmidlingsprvisin er begrænset, hvilket skyldes at frmidlingsprvisinen kun udgør mkring 7,2% af Årets nettresultat i Sammenlignet med resten af Gruppe 2 bankerne, jf. førmtalte KPI tal fra Finanstilsynet, er Spar Nrd stadig langt bedre end gennemsnittet på 0,98% Arbejdernes Landsbank AL blev grundlagt i 1919 sm en bank fr lønmdtagerne g et resultat af Scialdemkratiets g fagfreningernes ønske m at få deres egen bank. De vil gerne være kendte fr at være en ansvarlig bank g 65 Side 49

53 betjener private, freninger, samt små g mellemstre virksmheder. Et af de mråder de særligt har slået sig p på, er rådgivning g frmidling af lån til andelsbliger. Banken er landsdækkende g har således 71 filialer ver hele landet g beskæftiger medarbejdere i De er den af de 3 banker der mindst henvender sig til det frmuende kundesegment g har således hverken Private Banking, Markets eller kapitalfrvaltningsenheder. Inden fr investeringsrådgivning har de jf. deres hjemmeside 3 medarbejdere der arbejder hermed g et kncept de kalder fr AL-Investeringsservice. Banken ledes i dag af rdførende direktør Gert R. Jnassen g selvm det er et aktieselskab, er de ikke børsnteret. Ligeledes er det ikke alle der kan få lv at blive aktinær i banken. AL er 6 år i træk kåret sm årets bank af kunderne, senest her i Analysen er lavet af Vxmeter Regnskab Regnskabet gennemgås på samme vis g ud fra samme frudsætninger sm ved RL g Spar Nrd. Alle tal g udregninger der ikke fremgår her, er vist på Bilag 7. Regnskabstal i kr Årets resultat efter skat Egenkapital Hensættelser Nett rente/gebyr indtægter Samlede mk. Inkl. nedskrivninger Indtægter på investering Antaget frmidlingsprvisin (brutt) Antaget frmidlingsprvisin (nett) Figur 52: Udvalgte regnskabstal fra Arbejdernes Landsbanks årsrapprter vxmeter.dk Side 50

54 Figur 52 viser at indførelsen af MIFID II kan få den knsekvens at årets resultat efter SKAT falder fra 266,4 mi. kr. i 2014 til 228,8 mi. kr. i 2017, svarende til et fald på 14,1%, hvilket er det højeste fald af de tre banker Indtjening på frmuepleje g værdipapirhandel (MIFIDII) Indtjening mi. Kr. AL s regnskaber fra viser, at indtjeningen fra investeringsmrådet i var henhldsvis 67, 61 g 64 mi. kr. Sammenhldt med tal fra Figur 52, vises udviklingen på mrådet i Figur 53. Her ser vi at AL ikke i Figur 53: Indtjening på værdipapirhandel samme stil har fkuseret på dette mråde g derfr kun har haft en meget begrænset udvikling i årene 2010 til Først i 2013 g igen i 2014, er indtjeningen vkset ser ikke gdt ud fr AL g indtjeningsniveauet falder fra et niveau på 104 mi. i 2014 til 53 mi. i 2017, hvilket er 14 mi. mindre en niveauet fra Nøgletal før/efter MIFID II Beregningerne af nedenstående nøgletal sker med baggrund i samme frmler sm i afsnit , g der refereres ligeledes til Figurerne i sammenligningen. ROE ROE ,77 6,34 5,45 AL har mdsat de t andre banker ikke haft en psitiv udvikling i ROE fra 2013 til 2014, pga. en faldende bundlinje. Faldet skal ses i sammenhæng med, at AL har en meget frsigtig strategi i frhld til deres egen værdipapirbehldning (14 mia. i bligatiner) g derfr strt set ingen frrentning havde i Side 51

55 Frudsat denne udvikling frtsætter, bliver de gså ekstra hårdt ramt g må se deres ROE halveret fra 2013 til Sammenlignet med Figur 46 g 47 er AL stadig bedre til at frrente egenkapitalen end gennemsnittet af de danske g eurpæiske banker, men frspringet er ikke strt. ROA ROA ,28 0,76 0,65 ROA falder ligesm ROE gså støt fra 2013 til 2017 men er stadig bedre end de danske g eurpæiske bankers gennemsnit, vist i Figur 48 g 49. Set i frhld til RL g Spar Nrd er niveauerne langt under. Indtjening pr. mkstningskrne Indtjening pr. mkstningskrne ,05 1,07 1,04 Indtjening pr. mkstningskrne flytter sig ikke synderligt fra 2013 til 2017, da bankens indtjening på gebyrer g renter samt deres mkstningsbase er ngenlunde stabil. Faldet fra er begrænset til 2,8% g frmidlingsprvisinen har ikke den stre indvirkning på nøgletallet her Opsummering Sm afsnit 4.2., 4.3. g 4.4. har vist, så bliver alle tre bankers nøgletal påvirket negativt, hvis frmidlingsprvisinen brtfalder. Vi så gså at der er str frskel på udgangspunktet i de tre banker, både hvad angår indtjeningsudviklingen på investeringsprdukterne, men gså nøgletallene. Her fremgik det at specielt RL står med de bedste krt på hånden. Frdi de er mere aktive på investeringsmrådet g dermed nemmere vil kunne øge indtjeningen på emissins g indløsningsmkstningerne, ved at sætte handelsfrekvensen p. Spar Nrd har muligvis lignende mulighed på grund af deres størrelse g ser vi på indtjeningsudviklingen både i % g i kr. fra 2010 til 2014, så er den meget lig RL. Her skal vi bare huske på at Spar Nrd er fire gange så str sm RL. Side 52

56 Med nuværende setup, hvr de ikke har en Private Banking divisin, bliver det en svær pgave at løfte uden en dedikeret enhed, der har fuld fkus på den del af frretningen. AL derimd er den bank der efter min mening har de største udfrdringer, da jeg vurderer at de med baggrund i deres prfil ikke er særligt aktive på mrådet. Et brtfald af frmidlingsprvisinen, vil derfr gså være væsentligt sværere at hente her, hvis de ikke ændrer i deres tilgang til deres frmuende kunder. Omvendt frestiller jeg mig ikke, at de pludselig etablerer Private Banking, da det ikke ligger i deres DNA at fkusere på dem. 5. Knceptudvikling eller afvikling Når MIFID II bliver implementeret i den danske lvgivning g hvis arbejdsgruppen mtalt i afsnit 2.1. kmmer frem til en løsning der fører til et fuldstændigt frbud md frmidlingsprvisin, så vil sektren miste 3 mia. kr. eller mere i årlig indtjening. Pengene frsvinder fra bundlinjen fra den ene dag til den anden g det vil være p til den enkelte bank, at tjene pengene på anden vis eller effektivisere g reducere mkstningerne fr at pveje det mistede Erfaringer fra Hlland I Hlland indførte man reglerne sm direktivet fra MIFID II har beskrevet, den 1. Januar Herhjemme har vi hørt fra Sydbank, IFB g Finansfrbundet m.fl. at alle resultater fra Hlland indtil videre peger på, at Retail investrerne bliver ladt i stikken g dermed kmmer til at stå med en enrm risik fr, at investere frkert. Her er prblemstillingen at bankerne kun vil satse på de mere frmuende kunder, da Retail kunderne ikke længere er rentable. Ligeledes har Syd Invest sagt at de frventer et frmuedræn på deres investeringsfreninger, når MIFID II bliver en realitet. Side 53

57 AFM der er det hllandske svar på Finanstilsynet, har udgivet en artikel på baggrund af en tale 68 fra nvember Her frtæller bestyrelsesmedlem Thedr Kckelkren m Hllands erfaringer med frbuddet md frmidlingsprvisinen. Han frtæller at strukturen i Hlland før frbuddet var sådan, at man sm kunde enten var executin nly kunde (ingen rådgivning) eller fuldstændig rådgivningskunde. En executin nly kunde handlede 100% selv g prisen var mkring 75bp. Den er i dag faldet til 25bp. Efter frbuddet er der pstået en række nye tilbud g kncepter til kunderne, så det ikke kun er enten/eller længere. Samtidig er der indført en række selvbetjeningsløsninger til understøttelse af kundernes valg. Han frtæller at knkurrencen mellem udbyderne er steget g priserne er faldet. Specielt de passive prdukter er faldet med mkring 50%, (i Danmark fx Spar Invest Index). En anden psitiv ting der mtales er, at hvr rådgiverne før fkuserede på de prdukter der gav banken den højeste prvisin, så fkuseres der nu mere på, hvrdan de kan finde den mest ptimale service fr kunderne, med det bedste mix af fnde m.m. Rådgiveren bliver altså i højere grad en afgørende faktr fr kundens afkast end investeringsfreningen. Hlland har indført MIFID II præcist sm direktivet lagde p til, hvr vi i Danmark stadig diskuterer hvad der er den bedste løsning. Thedr Kckelkren siger at den eneste uhensigtsmæssighed i den måde Hlland har gjrt det på er, at der ikke er indført frbud md prvisin på executin nly g begrænset rådgivning. (Se gså MIFID plægget i Figur 2, afsnit 2.2.) Det har ført til en stigning i executin nly, med 55% i 2013 g yderligere 45% i Hllands største bank ABN AMRO, skriver i årsrapprten , at frbuddet har haft en negativ effekt på indtjeningen i Private Banking g Retail, men bl.a. er blevet Side 54

58 Figur 54: Uddrag fra ABN AMRO Årsrapprt 2014 pvejet af prisstigninger på de kunder der har en fuld rådgivnings aftale. Sm det ses på Figur 54, er der en stigning i indtjeningen fra 2012, på trds af den manglende frmidlingsprvisin. Da ABN AMRO er en strbank g har en divisin der håndterer Private Banking, er den selvfølgelig ikke 100% retvisende fr hvad der sker i de mindre banker, men det giver en indikatin af, hvad der er muligt g hvrdan Investeringsrådgivning før MIFID II Rådgivning m investeringsprdukter er i dag baseret på en række regler m hvem der må rådgive m hvad. Således må en bankrådgiver kun rådgive m grønne g gule investeringsprdukter, puljer g visse prteføljer, hvis de er certificerede 70. I Nrdea ved jeg at man i Retail sm udgangspunkt ikke yder rådgivning m andet end investeringsfreninger (fx enkelt aktier). En IR, skal have bestået den røde certificeringsprøve, fr at yde rådgivning m prdukter der er mere kmplicerede end investeringsfreninger - fx certifikater, strukturerede bligatiner m.fl. Den typiske bankrådgiver har en bred viden inden fr pensin, frsikring, blig g investering, men typisk ikke dyb, da antallet af kunder vanskeliggør frdybelse. Derfr er bankrådgiverens viden m investering gså begrænset g afhængig af en IT psætning, der gør det muligt ud fra en række spørgsmål til kunden, at hjælpe med at vælge de rigtige investeringsfreninger Side 55

59 Investeringsfreningen hedder herefter med meget str sandsynlighed det samme sm banken, eller den frening, banken mdtager prvisin fra. Bankrådgiverens g kundens indflydelse på valget er altså begrænset g følger systemets anbefaling. Herefter skal der købes eller sælges i en investeringsprtal. En IR har derimd en dyb viden m investeringsmrådet. Han vil derfr bedre være i stand til at differentiere kundens sammensætning af værdipapirer. Alligevel er det min påstand, at sammensætningen af prteføljen ikke er så frskellig, da IR ligeledes vil inkludere flest af de afdelinger der betaler prvisin til banken eller har samme navn sm banken. Frskellen ligger mere i antal papirer end i sammensætningen. Retail kunden vil ikke have så mange papirer g de mlægges ikke så fte. Private Banking kunden vil have flere papirer der kræver ftere mlægning. Eksempel: En Retail kunde har investeret kr. i Nrdea Invest Basis 2 71, med en frdeling på 30% aktier g 70% bligatiner, samlet i 1 papir. Det behøver ikke mlægges g indtjeningen til banken udver emissin g indløsning er 1,19% årligt. 1,19% er sikkert fint på en Retail kunde, men denne metde ville ikke blive brugt i Private Banking, da en indtjening 1,19% årligt ikke er tilstrækkelig. Men hvr får kunden det bedste afkast? Den stre frskel på bankrådgiver g IR, ligger i afdækning af kunden g krrekt placering når der ses på risik g tidshrisnt. Dette vil til gengæld have en afgørende betydning fr afkastet Investeringsrådgivning efter MIFID II Hvis frmidlingsprvisinen brtfalder helt, så mister Retail den faste indtjening, de nrmalt ikke skulle anstrenge sig vldsmt fr. Den manglende indtjening på den enkelte kunde kan kun kmme ind ved at mlægge eksisterende papirer i kundens prtefølje ftere end hidtil, indføre højere gebyrer på kurtage g 71 Side 56

60 handelsmkstninger eller indkræve et fast gebyr fr rådgivningen. Eller en kmbinatin. Fr Private Banking gælder ligeledes at en str fast indtjening brtfalder. Her vil jeg vurdere at frmidlingsprvisinen andrager mkring 25-40% af den samlede indtjening, afhængig af hvr aktiv kunden er. Det vil kræve en hel del ekstra aktivitet fra den enkelte IR, men det er efter min vurdering mere pnåeligt end det er i Retail, da det i Private Banking er en meget str del af jbbet Omkstningsreduktin Alle banker segmenterer deres kunder i en eller anden frstand. Dem der har et frretningsmråde med Private Banking g frmuefrvaltning, har sat ngle grænser p fr, hvrnår man hører til det ene eller det andet segment. Et eksempel herpå var Nrdeas segmentering, sm jeg nævnte i afsnit 2.2. RL, AL g Spar Nrds segmentering er givetvis anderledes end Nrdeas, men helt sikkert gså baseret på indtjening eller frmue hs den enkelte kunde. Det kan derfr blive nødvendigt at se på de frskellige segmenter g vurdere m ngle af dem skal tilbydes mindre rådgivning end i dag, sådan sm bankernes interesserganisatiner har udtalt det er sket i Hlland. Ikke alle banker har samme mulighed fr at kmpensere fr den manglende indtjening på grund af deres frretningsmdel g ngle vil givetvis ty til mkstningsbesparelser i stedet fr at frsøge at tjene pengene på anden vis. I de næste afsnit giver jeg et bud på, hvad det vil betyde fr RL, AL g Spar Nrd, hvis de vælger den vej Ringkjøbing Landbbank RL har i 2014 lønudgifter på i alt 156 mi. kr. (inkl. pensin, scial sikring m.m.). Frdelt på 270 medarbejdere er det en gennemsnitsløn på kr. Hvis de skulle hente de 37 mi. fra frmidlingsprvisinen alene ved afskedigelser, skulle de sige farvel til: 37 mi. / = 64 medarbejdere, svarende til en reduktin på 23,7%. Side 57

61 Spar Nrd Spar Nrd har i 2014 en udgift på medarbejderstaben på mi. kr. frdelt på medarbejdere g dermed en gennemsnitsudgift på kr. pr. medarbejder, (inkl. pensin, scial sikring m.m.). Hvis de skal hente hele den tabte nettfrtjeneste på frmidlingsprvisinen på 44 mi., svarer det til at skulle afskedige: 44 mi. kr. / kr. = 62 medarbejdere. En reduktin på 4,2% Arbejdernes Landsbank AL har lønudgifter i 2014 på 736 mi. kr. (inkl. pensin, scial sikring m.m.), frdelt på medarbejdere, svarende til en gennemsnitsløn på kr. Hvis de skulle hente den tabte indtjening på 38 mi. kr. hjem alene på medarbejderreduktin, ville de skulle afskedige: 38 mi. kr. / kr. = 56 medarbejdere, svarende til 5,18%. Alle tre banker står til at skulle afskedige en større eller mindre andel af deres medarbejdere såfremt de ønsker at fasthlde det nuværende indtægtsniveau g nøgletal i 2017, sm i 2014 g alene vil gøre det med mkstningsreduktiner Anbefaling Efter min vurdering kan bankerne lige så gdt vænne sig til tanken m 0 kr. i frmidlingsprvisin ver hele linjen allerede nu. Hvis den får lv at leve videre på udvalgte mråder, sm executin nly g begrænset rådgivning, så er det på lånt tid. Derimd gælder det m at få udviklet en række nye kncepter, der kan understøtte kundernes behv, samt generelt få udviklet ngle IT værktøjer der kan understøtte både rådgivere g kunder i deres valg af investering. Jeg trr fuldt g fast på, at de banker der frstår at lave selvbetjeningsløsninger, sm er innvative g brugervenlige på et niveau med Iphnen, sm selv min fars generatin kan bruge, er dem der kmmer til at prfitere på MIFID II. Dem der ikke satser på IT, risikerer at miste kunder g dermed yderligere indtjening. Når vi ser på bankerne, i frhld til udenlandske spillere eller andre aktører sm Nrdnet g DeGir, så er det stadig bankerne, kunderne helst vil betr deres penge. Side 58

62 Banken er en del af vres kultur g trds ridser i lakken efter finanskrisen, har beflkningen stadig tiltr til, at deres penge er sikre i bankerne. Sådan er det ikke nødvendigvis m 10 år, da mange banker bevæger sig længere g længere væk fra deres kunder, med lukning af filialer g intensivering på selvbetjeningsmrådet. Men vi kan ikke kmme uden m udviklingen g igennem de senere år har IT g selvbetjening fået en stigende betydning. Medierne g frskellige analyser frtæller s gang på gang, at det er her fremtiden ligger. Hvis det ikke er udenlandske firmaer sm Facebk, Amazn eller Apple der kmmer fr at tage en bid af kagen så er det ngle andre. Derfr bør bankerne hver især finde en balance, mellem fysisk g virtuel tilgængelighed g nærvær. Ikke alle er lige vilde med selvbetjening g en større del af den ældre beflkning vil efter min vurdering i ngle år endnu, fretrække persnlig/fysisk rådgivning, når det handler m pengesager. Denne grænse rykker sig i takt med de unge bliver ældre g vil m en generatin eller t være udvisket. I periden 2006 til 2014 hvr jeg var ansat i Nrdea, plevede jeg selv den ældre beflkning udvikle sig - både hvad angik anvendelse af visakrt i stedet fr at hæve penge ved kassen, men gså anvendelse af netbank. Hvis de danske banker helt pgiver at betjene Retail kunderne på investeringsmrådet frdi udgangspunktet er, at de ikke er rentable længere, så er det efter min mening en str fejl. Det vil åbne p fr andre spillere, der gerne vil have en andel af det marked, hvr der stadig er mange penge at tjene på handelsmkstninger g fr mange fndes vedkmmende gså tegningsprvisin. Spar Nrd har fr nyligt lavet en analyse af danskernes psparing 72 g den viser at vi har ca. 470 mia. kr. stående på indlånsknti uden ngen frm fr binding. Hvis bare ngle af de penge kunne aktiveres til investering, ville det pveje nget af den manglende indtjening fra frmidlingsprvisinen Side 59

63 Udver IT delen, skal der udvikles kncepter, der matcher de frskellige kundetyper, da nline løsninger ikke kan stå alene. Nedenfr har jeg pstillet eksempler på t nye kncepter i en bank, der primært henvender sig til Retail. Kncept 1: En nline/selvbetjeningsløsning, hvr kunden svarer på en række spørgsmål fr at afdække risik, tidshrisnt m.m. Kundens valg resulterer i en anbefaling til frdeling af aktier/bligatiner g et frslag til køb af fx 5-10 frskellige fnde fra frskellige udbydere, med histrik m perfrmance, rating m.m. Kunden handler selv g banken tjener stadig på tegningsprvisin, samt handelsmkstninger g evt. et gebyr fr at have adgang til den specifikke handelsplatfrm. Der er ingen udgifter til banken i frm af persnalemkstninger. Knceptet henvender sig til de brugere mellem 18 g 60 år der har teknisk frmåen til at anvende en Iphne g føler sig trygge ved det. Kncept 2. En løsning hvr kunden betaler et hnrar til bankrådgiveren fr at gøre det der fretages i kncept 1. Kunden betaler en fast årlig pris fr hjælpen. Knceptet henvender sig til alle der ikke har teknisk frmåen til at anvende en Iphne eller føler sig trygge ved det, men typisk kunder i alderen 60+ Kunderne i Affluent segmentet (de frmuende), vil frmentlig frtsat mdtage rådgivning sm den er i dag via Private Banking. Her vurderer jeg at der vil blive sat en årlig pris på rådgivningen, fr at kmpensere fr den manglende prvisin g den enkelte IR vil få flere kunder i deres prtefølje g mål m at handle ftere. I Nrdea var ca. 40% af mine kunder investeret i diskretinære prdukter 73, hvr jeg rådgav m investering, men alt arbejdet fregik på hvedkntret. Indtjeningen, herunder frmidlingsprvisin, tilfaldt stadig min prtefølje Side 60

64 Knceptet minder meget m bankens puljer, bare med lidt flere frihedsgrader - g flere andre af de stre banker tilbyder nget lignende. Min vurdering er, at denne type kunder flyttes til Retail medmindre man vil pålægge et større rådgivningsgebyr, da IR ikke kan ptimere indtjeningen på dem. De mere frmuende kunder sm HNW (High Net Wrth) eller UHNW (Ultra High Net Wrth) betaler efter min viden ikke de samme prvisiner til banken sm affluent g Retail. Typisk på grund af en højere knkurrence m den type kunder, bankerne imellem. Derfr sker der frmentlig ikke det stre fr dem. Side 61

65 6. Knklusin Når MIFID II implementeres fuldt ud i lvgivningen i 2017 g hvis der kmmer et fuldstændigt frbud md frmidlingsprvisin, vil bankerne få stre udfrdringer med at indtjene de mistede 3 mia. kr. De stre banker g de der beskæftiger sig med Private Banking, vil have frhldsvis lettere ved at hente dele af indtjeningen, end de andre. Bl.a. ved at øge handelsaktiviteten. De største banker understøttes af deres investeringsfreninger, da de største lettere vil kunne pnå strdriftsfrdele g knkurrere på mkstninger g dermed afkastet. Mdsatvis kan samarbejdet blive en udfrdring af bankens trværdighed g uafhængighed, hvis afkastet ikke slår benchmark. Fkus på alternativer sm ETF vil stige g skabe et prispres i nedadgående retning. Investeringsfreningerne skal generelt slå benchmark, hvis de vil gøre sig ngle frhåbninger m at verleve på sigt. De uafhængige får de sværeste betingelser, da vilkårene fr distributin alt andet lige bliver dårligere. I Retail har man ikke samme fkus på indtjening på investeringsprdukter sm i Private Banking. Derfr kræver det en indsats fra ledelsen. Hvis der rettes fkus på mrådet, er en øget indtjening mulig. Bankerne skal udvikle nye kncepter g brugervenlige selvbetjeningsløsninger, der kan understøtte kunderne i selv at sammensætte deres prteføljer. Sker det ikke, åbner det p fr knkurrenter udefra, der i frm af en billigere frretningsmdel, kan tjene penge på bankernes fravalg. Hvis bankerne ikke frmår at udvikle sig sm beskrevet i venstående, må de kigge på mkstningerne. I eksemplerne med de 3 banker AL, RL g Spar Nrd, der er sunde banker, fremgik det at medarbejderstaben skulle reduceres med alt fra 4,2% til 23,7%. Side 62

66 Litteraturliste Bøger Michael Christensen & Frank Pedersen 2009: Aktie investering, teri g praksis i anvendelse. Årsregnskaber Spar Nrd Ringkjøbing Landbbank Arbejdernes Landsbank Prspekter g Årsrapprter Syd Invest Danske Invest Spar Invest Videnskabelige artikler Tale af Thedr Kckelkren fra AFM (Hllands svar på Finanstilsynet), nvember 2014, m Hllands erfaringer med frbuddet md frmidlingsprvisin. (68) Internet (sm fdnter) (1) (2) side 15 (4) (5) (12) (18+23) (58+64) (54) (3) (11) b e461aeab9 Side 63

67 (24) (28) b e461aeab9 (6) %20Fee%20fr%20Advice/MiFID%20II%20-%2015%20januar%202015%20-%20Finansfreningen.pdf (7) /MiFID%20II%20-%20ktber%202014%20-%20DMM.PDF (8) (9) (10) (41) (13) (15) (27) (42) (43) (44) (45) (47) 936f768f2b5ed3a330f58018c67f867&Frmat=PDF (48) (36) y=dkk&cuntry=dk&iframeid=regins_1_cntent_0_fundiframe&heightservicedmain= vest.dk (38) y=dkk&cuntry=dk&iframeid=regins_1_cntent_1_fundoverviewiframe&heightservicedmain= ww.sparinvest.dk (39) cy=dkk&cuntry=dk&iframeid=regins_1_cntent_1_fundoverviewiframe&heightservicedmain= ww.sparinvest.dk (40) y=dkk&cuntry=dk&iframeid=regins_1_cntent_1_fundoverviewiframe&heightservicedmain= ww.sparinvest.dk Side 64

68 (16) (49) (50) fund-fact-sheet-da-dk.pdf (17) (21) (22+26) en%20sparinvest_ ashx (35) (37) t.ashx (30) (31) (32) (33) (34) (46) (51) (52) (55) raemiering (65) (72) Side 65

69 alm.landbbanken.dk (57) (59) (56) (67) (71) ew.aspx?isin=dk &subcategryname=glbale+aktier+g+bligatiner&buybuttnlink=&distribu tin=0&segment=custmerdknb&lang=da- DK&mde=n&shelves=DKNB,DKNB%20DFP&search=n&fundcategrytabs=Fcus,All,Equity,Bnds,Mix ed,other,dfp (73) ølje/ html sdw.ecb.eurpa.eu (60) tp (61) (62) (63) (66) (69) (70) Gul%20g%20gren.aspx (Henvisninger tilgængeligt på internettet 18/4 2015) Side 66

70 !!! I!denne!analyse!vil!du!sm!læser!få!et! indblik!i,!de!udfrdringer!den!finansielle! sektr!står!verfr,!når!mifid!ii!g! frbuddet!md!frmidlingsprvisin!træder! i!kraft.!! Analysen!giver!et!bud!på!hvr!strt!det! øknmiske!mfang!er!g!viser!samtidig! læseren!sammenhængen,!mellem!bank!g! investeringsfrening.!!