AmbulAncekørsel samt liggende sygetransport

Transkript

1 AmbulAncekørsel samt liggende sygetransport OverenskOmst gældende for ambulancekørsel samt liggende sygetransport og arbejde af lignende karakter Indgået mellem DI Overenskomst II (DSA) og 3F Transport

2 Overenskomst gældende for ambulancekørsel samt liggende sygetransport og arbejde af lignende karakter Indgået mellem DI Overenskomst II (DSA) og 3F Transport DI nr

3 A. Overenskomstens område Almindelige bestemmelser gældende for medarbejdere omfattet af overenskomsten mellem DIO II v/di og 3F Transport gældende for ambulancekørsel samt liggende sygetransport og arbejde af lignende karakter. Overenskomsten finder alene anvendelse i det omfang, det udførte arbejde ikke i forvejen er reguleret af en overenskomst, hvori DIO I eller DIO II er part. 2

4 Indhold 1. Arbejdstid Frihed/feriefridage Forskudt tid Overarbejde Arbejde i holddrift Lønninger for assistenter, behandlere og paramedicinere Lønninger for reddere Særlige tillæg til reddere, assistenter, behandlere og paramedicinere Opsigelsesregler Løn og dagpenge under sygdom og tilskadekomst Barns første sygedag Børns hospitalsindlæggelse Barsel Arbejdsmarkedets Tillægspension Pension Ferie og feriegodtgørelse Særlig opsparing Regler for behandling af faglig strid Tillidsrepræsentanter Sikkerhedsrepræsentanter Europæisk samarbejdsudvalg Adgang til lønoplysninger Underleverandører Kompetenceudvikling DA/LO Udviklingsfond Nyoptagne virksomheder Ansættelsesbeviser Lokalaftaler og forsøgsordninger Redderelever (EUD & VEUD) Overenskomstens varighed...21 Bilag 1 - Aftale om arbejdstidstilrettelægning...22 Bilag 2 - Fællesordning for arbejde i holddrift

5 Bilag 3 - Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark om implementering af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden Bilag 4 - Vejledning vedrørende Arbejdsmiljølovens kapitel 9 og bekendtgørelse nr af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn...40 Bilag 5 - Retningslinjer for afspadsering af overarbejde...42 Bilag 6 - Ferieaftale...43 Bilag 7 - Regler for behandling af faglig strid mellem DI (tidligere HTS) og 3F...47 Bilag 8 - Kompetenceudviklingsfond...50 Bilag 9 - Generelle retningslinjer for etablering af forsøgsordninger...53 Bilag 10 - Uddannelse - ikke behandlingskrævende liggende patientbefordring...54 Bilag 11 - Implementering af ligelønsloven mv Bilag 12 - Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde...56 Bilag 13 - Natarbejde og helbredskontrol...57 Bilag 14 - Seniorpolitik...58 Bilag 15 - Forenkling af opkrævning til og administration af fonde...59 Bilag 16 - Forslag til etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område...59 Bilag 17 - Samarbejde mellem DI og 3F Transport...59 Bilag 18 - Arbejde i holddrift...60 Bilag 19 - Kompetenceudvikling og uddannelse

6 1. Arbejdstid Stk. 1. Den normale, effektive, ugentlige arbejdstid er 37 timer. Stk. 2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage og således, at ingen arbejdsdag er under 7 timer. Hvis særlige driftsmæssige forhold betinger, at der normalt arbejdes om lørdagen, kan den normale arbejdstid denne dag i almindelighed ikke overstige 4 timer. Stk. 3. Den daglige arbejdstid skal lægges mellem kl og kl på ugens 5 første dage og mellem kl og kl om lørdagen. Stk. 4. Arbejdsgiveren fastsætter efter aftale med medarbejderne henholdsvis tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør inden for de nævnte klokkeslæt og placeringen af pauser - om fornødent under organisationernes medvirken. Stk. 5. Såfremt virksomheden kræver, at medarbejderen står til rådighed i fastlagte pauser, nedsættes den daglige arbejdstid med 15 minutter pr. fastlagt pause. Stk. 6. For så vidt angår særlig arbejdstidstilrettelægning henvises til bilag Frihed/feriefridage Stk. 1. Friheden Medarbejderne har ret til frihed 1. maj fra kl , grundlovsdag fra kl , juleaftensdag, nytårsaftensdag, søgnehelligdage og 5 feriefridage pr. kalenderår. Stk. 2. Om 1. maj og grundlovsdag gælder følgende: Presserende arbejde kan dog udføres 1. maj efter kl , grundlovsdag efter kl og betales da med højeste overtidssats. Såfremt der er fastlagt en middagspause umiddelbart forud for dette klokkeslæt, arbejdes igennem i middagspausen uden særligt vederlag. Stk. 3. Om juleaftensdag og nytårsaftensdag gælder følgende: Friheden regnes fra kl morgen eller fra normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag. Det er en betingelse for betalingen, at der er lidt et indtægtstab. Såfremt der arbejdes på disse dage, betales der med højeste overtidssats. Stk. 4. Om feriefridage gælder følgende: Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. ferieloven. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen. Ferielovens regler om risikoovergang i tilfælde af sygdom er gældende. Ved sygdom, der anmeldes over for arbejdsgiveren efter normal arbejdstids begyndelse på den 1. af flere sammenhængende feriefridage, anses feriefridagene for afviklet. Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en feriefridag 7,4 time pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. 5

7 Hvis feriefridagene begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte ikke afholdes, har medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning ret til at få udbetalt 7,4 normaltime pr. ikke afholdt feriefridag. Tilsvarende gælder, hvis feriefridagene ikke afholdes som følge af sygdom, tilskadekomst, barsel eller medarbejderens fratræden. Har medarbejderne afholdt flere feriefridage, end beskæftigelsesperioden berettiger til, kan arbejdsgiveren modregne 7,4 normaltime pr. dag i medarbejderens løntilgodehavende. 3. Forskudt tid Stk. 1. Forskudt arbejdstid kan etableres helt eller delvis uden for rammerne for dagarbejdstidens lægning. Stk. 2. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, som ligger mellem kl og kl , for så vidt bestemmelserne i stk. 3 og 4 er opfyldt. Forskydes arbejdstiden således, at den indledes inden kl eller afsluttes efter kl , betales følgende tillæg: Tidsrum 1. marts marts marts : kr. 30,60 pr. time kr. 31,05 pr. time kr. 31,70 pr. time : kr. 72,00 pr. time kr. 72,00 pr. time kr. 72,00 pr. time : kr. 36,05 pr. time kr. 36,60 pr. time kr. 37,30 pr. time Stk. 3. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg efter gældende regler for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Stk. 4. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales han, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst en uge, med gældende overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Stk. 5. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der foruden forskudttidstillæg også overarbejdstillæg, regnet ud fra den forskudte arbejdstid, jf. stk Overarbejde Stk. 1. For overarbejde betales følgende tillæg: De 3 første timer efter normal arbejdstids ophør Timen før normal arbejdstids begyndelse Alt arbejde derudover samt søn- og helligdage 50 pct. 50 pct. 100 pct. Når der således har været arbejdet om morgenen, afregnes i tilfælde af fortsat overarbejde samme dag de første 2 overarbejdstimer efter normal arbejdstids ophør med 50 pct. tillæg og herefter følgende timer med 100 pct. tillæg. 6

8 For arbejde i spisepauser ydes et tillæg på 60 pct., medmindre anden aftale foreligger. Stk. 2. Beregningsgrundlag Overarbejdsprocenterne beregnes af grundlønnen, jf. 4 omregnet til en timesats svarende til en månedsnorm på 160,33 timer. Stk. 3. Varsling Såfremt der skal etableres overarbejde, skal dette meddeles arbejderne senest 4 timer efter arbejdets påbegyndelse. I modsat fald ydes en godtgørelse svarende til en overarbejdstime. Det samme gælder, såfremt varselspligtigt overarbejde annulleres, såfremt afvarsling finder sted senere end 4 timer efter, at arbejdet er påbegyndt. Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse for overarbejde indtil 1 times varighed. Stk. 4. Afspadsering Der kan lokalt træffes aftale om afspadsering af overarbejde, jf. 28 stk. 1 og bilag 5 om retningslinier for afspadsering af overarbejde. 5. Arbejde i holddrift Fællesordning for arbejde i holddrift aftalt mellem DI (tidligere HTS) og 3F Transport er en del af overenskomsten. Se bilag 2 om arbejde i holddrift. 6. Lønninger for assistenter, behandlere og paramedicinere Stk. 1. Grundløn Grundlønnen for fuldtidsansatte udgør pr. måned: 1. marts marts marts 2011 kr ,67 kr ,20 kr ,94 Stk. 2. Kvalifikationsløn Medarbejdere, som er ansat i henhold til nærværende overenskomst, er indplaceret i én stillingskategori. Kvalifikationslønnen for fuldtidsansatte udgør pr. måned: 1. marts marts 2011 Ambulanceassistenter kr. 945,97 kr ,52 Ambulancebehandlere kr ,86 kr ,44 Paramedicinere kr ,03 kr ,36 Kvalifikationsløn ydes fra det tidspunkt, hvor medarbejderen har erhvervet kvalifikationen i den enkelte stillingskategori. Kvalifikationslønnen kan ændres med et varsel på 3 måneder, når medarbejderen overgår til en anden stillingskategori. 7

9 Stk. 3. Reddertillæg Reddertillægget udgør for fuldtidsansatte pr. måned: 1. marts marts marts 2011 kr. 792,00 kr. 792,00 kr Stk. 4. Særligt tillæg Det særlige tillæg udgør for fuldtidsansatte pr. måned: 1. marts marts marts 2011 kr. 112,00 kr. 112,00 kr Stk. 5. Anciennitetstillæg 1. marts marts 2010 Nyansatte (trin 1) kr. 0,00 kr. 0,00 Efter 1 års tjeneste (trin 2) kr. 0,00 kr. 0,00 Efter 2 års tjeneste (trin 3) kr ,15 kr ,15 Efter 3 års tjeneste (trin 4) kr ,90 kr ,90 Efter 4 års tjeneste (trin 5) kr ,90 kr ,90 Efter 5 års tjeneste (trin 6) kr ,40 kr ,40 Efter 6 års tjeneste (trin 7) kr ,40 kr ,40 Efter 7 års tjeneste (trin 8) kr ,43 kr ,43 Efter 8 års tjeneste (trin 9) kr ,43 kr ,43 Efter 9 års tjeneste (trin 10) kr ,45 kr ,45 Efter 10 års tjeneste (trin 11) kr ,45 kr ,45 Efter 11 års tjeneste (trin 12) kr ,20 kr ,20 Efter 12 års tjeneste (trin 13) kr ,20 kr ,20 Efter 13 års tjeneste (trin 14) kr ,50 kr ,50 7. Lønninger for reddere Stk. 1. Grundløn Grundlønnen for fuldtidsansatte udgør pr. måned: 1. marts marts marts 2011 kr ,95 kr ,48 kr ,22 Stk. 2. Kvalifikationsløn Kvalifikationslønnen for fuldtidsansatte udgør pr. måned: 1. marts marts 2011 Reddere kr. 725,34 kr. 771,00 Stk. 3. Reddertillæg Reddertillægget udgør for fuldtidsansatte pr. måned: kr. 792,00 8

10 Stk. 4. Særligt tillæg Det særlige tillæg udgør for fuldtidsansatte pr. måned: kr. 112,00 Stk. 5. Anciennitetstillæg Til reddere, der uafbrudt har været beskæftiget i virksomheden, betales anciennitetstillæg pr. måned for fuldtidsansatte: 1. marts marts 2010 Efter 1 år kr. 753,56 kr. 753,56 Efter 3 år kr. 833,72 kr. 833,72 Efter 5 år kr. 921,91 kr. 921,91 Såfremt reddere fratræder, og der inden 7 måneder efter fratrædelsen sker genansættelse, bevares den optjente anciennitet. 8. Særlige tillæg til reddere, assistenter, behandlere og paramedicinere Stk. 1. For deltagelse i transport, herunder entreprenørarbejde af mindst 6 timers varighed inklusive spisepauser, ydes en fortæringsgodtgørelse for de 6 timer på kr. 37,77. For fortsat arbejde ydes yderligere kr. 18,88 for hver fulde 3 timers beskæftigelse. Stk. 2. Når virksomheden rekvireres til ligtransport, ydes for sådan transport i specialvogn kr. 25,18 pr. mand pr. transport. Dette tillæg kan også anvendes, hvis transporten sker med andet køretøj og med anvendelse af ligpose. Stk. 3. For afhentning, transport og forbrænding af hospitalsaffald m.v. fra hospitaler, universiteter, laboratorier, læger, tandlæger samt af veterinæraffald m.v. fra praktiserende læger og dyrlægeklinikker ydes et ekstraordinært tillæg pr. time på kr. 19, Opsigelsesregler Funktionærlovens (FUL) 2 om opsigelsesvarslets længde er gældende. 10. Løn og dagpenge under sygdom og tilskadekomst I sygdomstilfælde gælder reglerne i den til enhver tid gældende dagpengelov. 1. Endvidere gælder følgende: Arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn under sygdom og tilskadekomst til ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af sygedagpengelovens regler. 9

11 Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under - sygdom (i op til 3 måneder) - indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder) - orlov i forbindelse med graviditet og barsel. 2. Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 6 måneder, regnet fra 1. hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode. 3. En ansat, der har været syg i i alt 120 dage indenfor et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel til fratræden til udgangen af en måned, jf. princippet i FUL 5, stk. 2. Pkt. 3 finder ikke anvendelse ved sygdom, der skyldes smitte eller tilskadekomst under arbejdet. 11. Barns første sygedag Til medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet indrømmes der frihed med fuld løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af vedkommendes syge, mindreårige, hjemmeværende barn under 14 år. Dette vilkår omfatter alene barnets første sygedag. 12. Børns hospitalsindlæggelse Til medarbejdere indrømmes frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden. 13. Barsel Stk. 1. Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. 10

12 Stk. 2. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under fædreorlov. Stk. 3. a. Under forældreorlov, hvor forældreorloven er påbegyndt før den 1. marts 2011 I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren fuld løn dog maks. kr. 135,- pr. time under fravær i indtil 9 uger. Af disse 9 uger har hver af forældrene ret til betaling i 3 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen tilsvarende. Der er mellem parterne enighed om, at forældrene kan holde samtidig forældreorlov med betaling. Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt periode. Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring. b. Under forældreorlov, hvor forældreorloven tidligst kan påbegyndes den 1. marts 2011 eller senere. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller moderen. Betalingen i disse 11 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog max. 135 kr. pr. time. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen tilsvarende. Der er mellem parterne enighed om, at forældrene kan holde samtidig forældreorlov med betaling. Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt periode. Stk. 4. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald. 14. Arbejdsmarkedets Tillægspension Vedrørende tillægspension henvises til den til enhver tid gældende lovgivning om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 11

13 15. Pension Ansatte, der er fyldt 20 år, og som i forvejen er optaget i PensionDanmark eller anden tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold, eller i mindst 2 måneder inden for de sidste 2 år har arbejdet under en overenskomst mellem på den ene side 3F og på den anden side DI. Bidraget udgør i alt 12,0 % af lønnen. Lønmodtageren betaler 4,0 % af bidraget og arbejdsgiveren 8,0 %. Herefter er det samlede bidrag 12,0 %. Hvor der er indgået aftale om bidrag til en sundhedsordning, er bidraget til en sådan ordning indeholdt i det samlede pensionsbidrag. Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerbidraget og indbetaler dette sammen med arbejdsgiverbidraget. Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag, kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb. Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt: Pensionsbidraget udgør: Arbejdsgiverbidrag kr. pr. måned Arbejdstagerbidrag kr. pr. måned Samlet bidrag kr. pr. måned 890,00 445, ,00 Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid. 16. Ferie og feriegodtgørelse Stk. 1. Ferie gives og holdes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ferielov. Stk. 2. Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Aftalen skal indgås skriftlig i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 6. Se bilag 6: Ferieaftale. 12

14 17. Særlig opsparing Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer 1 % af den ferieberettigende løn som særlig opsparing. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing. Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden opgøres saldoen, og beløbet udbetales. 18. Regler for behandling af faglig strid Som regler for behandling af faglig strid gælder den mellem DI (tidligere HTS) og 3F bestående aftale af maj 2001 med senere ændringer. Se bilag 7: Regler for behandling af faglig strid. 19. Tillidsrepræsentanter Stk. 1. Hvor vælges en tillidsrepræsentant I enhver virksomhed - eller for større virksomheders vedkommende i enhver afdeling af denne med 5 medarbejdere eller derover, vælger de dér beskæftigede medarbejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant. I virksomheder eller afdelinger med under 5 medarbejdere vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. Stk. 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på den pågældende virksomhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed. Stk. 3. Valg af tillidsrepræsentant Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når mindst en trediedel af de dér beskæftigede medarbejdere har stemt for vedkommende. Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F og meddelt DI for de pågældende virksomheder, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for forbundet. 3F giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsrepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra DI' side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset. 13

15 Stk. 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til stk. 2. Stk. 5. Samarbejde Det er tillidsrepræsentantens såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet. Stk. 6. Klager og henstillinger Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger ønsker det, kan han forelægge deres klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Føler han sig ikke stillet tilfreds ved ledelsens afgørelse, står det ham frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen; men det er hans og hans kollegers pligt at forsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af 3F. Stk. 7. Talsmand På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han ikke arbejder, og som omfatter mindst fire medarbejdere, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Stk. 8. Funktion i arbejdstiden Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for hans produktive arbejde. Dersom det er nødvendigt, at han for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal han forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Stk. 9. Aflønning Hvis aftale i henhold til stk. 8, 2. afsnit, er truffet, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og medarbejderne, skal han for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal. Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgivers foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid. Ved samarbejdsudvalgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslinier. Stk. 10. Fællestillidsrepræsentant På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomstens område, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. 14

16 Valg af mere end en fællestillidsrepræsentant forudsætter en aftale mellem virksomhedens ledelse og et flertal af tillidsrepræsentanterne. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. Stk. 11. Afskedigelse af tillidsrepræsentant En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse. Stk. 12. Fremgangsmåde ved afskedigelse Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 11, 1. afsnit, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1-3, skal han rette henvendelse til DI, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid. Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt. En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperioden, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst. Stk. 13. En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til 9. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter. 20. Sikkerhedsrepræsentanter For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og opsigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. 21. Europæisk samarbejdsudvalg For medlemmer af europæisk samarbejdsudvalg gælder samme regler som er gældende for tillidsrepræsentanter. 15

17 22. Adgang til lønoplysninger Stk. 1. Formål Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden. Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne. Forbundet kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret. Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. Stk. 4. Inddragelse af organisationerne Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har forbundet rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DI, skal der på forbundets begæring omgående afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal DI på forbundets begæring rette henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. DI sender en kopi af denne henvendelse til forbundet. Hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan forbundet videreføre sagen. Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomsten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde. Stk. 5. Fortrolighed De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten. 16

18 Stk. 6. Evaluering Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale. Aftalen bortfalder ved overenskomstperiodens udløb. 23. Underleverandører Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F Transport rette henvendelse til DI med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt. Stk.2. Optagelse i DI Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat. 24. Kompetenceudvikling Stk. 1. Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i en individuel kompetenceafklaring (IKA). Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne ret, at HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg afholder omkostningerne forbundet hermed. Medarbejderen udbetales løn efter reglerne om sædvanlig overenskomstmæssig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg tilgår virksomheden. Stk. 2. Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i en afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder, og der gives under samme konditioner en ret til at deltage i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelsesforløb. Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne ret, at HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg afholder omkostningerne forbundet hermed. Medarbejderen udbetales løn efter reglerne om sædvanlig overenskomstmæssig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg tilgår virksomheden. Stk. 3. Den enkelte medarbejder har under fornødent hensyn til virksomhedens forhold efter 9 måneders beskæftigelse ret til indtil to ugers frihed (uden løn) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Der kan dog ydes løn, der svarer til 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn. Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne mulighed, at HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg afholder omkostningerne forbundet hermed. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg tilgår virksomheden. 17

19 Ved fortsat beskæftigelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret i maximalt 3 år (6 uger efter 3 år) på den måde, at medarbejderen overfor virksomheden før afslutningen af et beskæftigelsesår markerer, at han/hun ønsker at overføre sin uddannelsesrettighed eller dele heraf. Stk. 4. Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelses-plan. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling. Stk. 5. Medarbejdere, der deltager i aftalte uddannelsesaktiviteter, oppebærer sædvanlig overenskomstmæssig løn. Sædvanlig overenskomstmæssig løn betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed som den pågældende uddannelse. I sædvanlig overenskomstmæssig løn medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid. Hvis uddannelsesaktiviteten er af kortere varighed end den overenskomstmæssige arbejdstid, beregnes den sædvanlige overenskomstmæssige løn i forhold til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer). Virksomheden kan tilrettelægge de resterende timer op til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer) i henhold til bestemmelserne herom. Eventuelle refusioner tilgår virksomheden. Stk. 6. Hvis aftalt uddannelse gennemføres på forskudt tid eller som overtid, aflønnes der efter overenskomstens bestemmelser herom. Stk. 7. Efter endt uddannelsestid indtræder medarbejderen i sit tidligere arbejde eller på et højere eller bredere kompetenceniveau. Uddannelsestiden medregnes i anciennitet. Stk. 8. Deltager en medarbejder i uddannelsesaktiviteter uden for arbejdstiden, regnes uddannelsestiden som arbejdstid, såfremt uddannelsen er omfattet af virksomhedens uddannelsesplan eller på anden måde aftalt med virksomheden. Uddannelse uden for normal arbejdstid, hvor medarbejderen skriftligt inviteres til at deltage, men ikke pålægges det, udløser ikke løn. Stk. 9. Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau. Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden. Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max kr. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige. Se bilag 8: Kompetenceudviklingsfond 18

20 25. DA/LO Udviklingsfond Parterne er enige om, at bidraget til den af hovedorganisationerne (DA og LO) etablerede Udviklingsfond er 31,00 øre pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter den 1. januar 2011 udgør bidraget 36 øre pr. præsteret arbejdstime. 26. Nyoptagne virksomheder Stk. 1. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i DI er omfattet af en overenskomst, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af denne overenskomst fra tidspunktet for optagelsen. Stk. 2. Der optages snarest, efter virksomhedens optagelse i DI, tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Sådanne forhandlinger sker på DI s foranledning. Stk. 3. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i DI ingen overenskomst eller lokalaftale har, omfattes af denne overenskomst fra optagelsestidspunktet. Stk. 4. Uden for denne bestemmelse falder virksomheder, hvis struktur, produktion og arbejdsform på væsentlige punkter adskiller sig fra de øvrige af overenskomsten omfattede virksomheder. 27. Ansættelsesbeviser Virksomheden skal udstede et ansættelsesbevis, der som minimum opfylder EFdirektiv (91/533/EØF) om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Frister for udstedelse af ansættelsesbevis er: Nye ansættelsesforhold: For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset. Gamle ansættelsesforhold: Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter derefter, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplysninger senest 2 måneder efter, lønmodtageren har bedt om at få oplysningerne. Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem 3F og DI (tidligere HTS). 19

21 Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler. Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaftalen kvittere for modtagelsen. Parterne er enige om at udarbejde en standardansættelsesaftale, der kan anvendes ved ansættelser i henhold til nærværende overenskomst. 28. Lokalaftaler og forsøgsordninger Stk. 1 Lokalaftaler Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler med tillidsrepræsentanten om at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens bilag 5. Overenskomstfravigende aftaler skal være skriftlige. Sådanne lokale aftaler skal sendes til organisationerne til orientering. Lokale aftaler kan af begge parter opsiges med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre der er truffet aftale om længere varsel. I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal forhandling herom. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i afsnit 4 anførte regler er iagttaget. Stk. 2 Forsøgsordninger Overenskomstens parter er enige om, at der er mulighed for, at der under forudsætning af lokal enighed kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens bestemmelser. Forsøgsordninger forudsætter overenskomstparternes godkendelse. Se bilag 9: Protokollat om generelle retningslinjer for etablering af forsøgsordninger. 29. Redderelever (EUD & VEUD) Virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, er forpligtet til at uddanne et antal elever (assistenter, behandlere & paramedicinere) svarende til den pågældende virksomheds markedsandel. Parterne indgår snarest en aftale om løn- og arbejdsvilkårene for elever inden for overenskomstens område. Indtil dette arbejde er færdigt, følges den i branchen normale overenskomst for elever. 20

22 30. Overenskomstens varighed Stk. 1. Overenskomsten kan tidligst opsiges til 1. marts Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem hovedorganisationerne. Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalen af 31. oktober 1973 med senere ændringer. København, den 23. februar F Transport DI Overenskomst II v/di Kim Poder, sign. Jette Bøgeby, sign. 21

23 Bilag 1 - Aftale om arbejdstidstilrettelægning Der kan træffes aftaler om nedenstående ordninger vedr. arbejdstidstilrettelægning. Aftalen kan indgås mellem tillidsrepræsentanten på virksomheden og virksomhedens ledelse. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, kan aftalen indgås med den lokale afdeling af 3F*). Såfremt der ønskes etableret særordninger, som ikke omfattes af de nedenfor under pkt. 1-4 omhandlede eksempler, optages der forhandling herom mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten samt den lokale afdeling af 3F, og ordningens gennemførelse beror på, om der kan opnås enighed herom. Medarbejdere omfattet af særordningerne modtager betaling efter procentmodellen i bestemmelsen om frihed/feriefridage, i det omfang de ikke er ansat på fuldlønsvilkår. De indgåede aftaler kan opsiges i henhold til reglerne om lokale aftaler i 28. *) Parterne er enige om følgende fortolkning: Hvis der er indgået en aftale med en tillidsrepræsentant, og der på et tidspunkt ikke er valgt tillidsrepræsentant, indtræder den lokale afdeling af 3F som aftalepart. 1. Etablering af 6 dages uge Etablering af 6 dages uge efter overenskomstens 1 forudsætter, at særlige driftsmæssige forhold betinger det. Udgangspunktet er, at det er virksomhedens vurdering af, om det er tilfældet, der lægges til grund. Virksomhedens vurdering drøftes med tillidsrepræsentanten/medarbejderne. Såfremt medarbejderne ikke er enige i virksomhedens vurdering, jf. 1, stk. 2, punkt 2, så er det aftalt, at sagen behandles i organisationsudvalget med henblik på at afklare, om den konkrete situation falder ind under formuleringen særlige driftsmæssige forhold. Etablering af 6-dages uge, hvor det ikke er særlige driftsmæssigt begrundet, kræver fremover lokal enighed, jf. indledningen til nærværende bilag. 2. Weekendarbejde Weekendarbejde kan etableres på virksomheder, der har en særlig og længerevarende interesse i at udvide den ugentlige driftstid, således at behovet ikke rimeligt kan dækkes ved almindeligt overarbejde. Til weekendarbejde ansættes medarbejdere, der ikke har anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse. Weekendarbejde skal normalt være af mindst 24 timers varighed pr. uge og kan normalt tidligst påbegyndes ved normal driftstids afslutning om fredagen. Der garanteres de pågældende medarbejdere en indtjent ugeløn, der svarer til 37 timer ganget med den for tilsvarende medarbejdere på virksomheden i almindelig dagtid gældende timefortjeneste. 22

24 *) Parterne er enige om følgende fortolkning: Hvis der er indgået en aftale med en tillidsrepræsentant, og der på et tidspunkt ikke er valgt tillidsrepræsentant, indtræder den lokale afdeling af 3F som aftalepart. Lønnen beregnes i øvrigt som summen af den normale timeløn inkl. gældende tillæg for det præsterede antal timer. Hertil ydes for arbejde om fredagen forskudttidstillæg og for arbejde om lørdagen efter kl overarbejdstillæg med 50 pct. tillæg for de første tre timer. For det øvrige arbejde om lørdagen samt for arbejde om søndagen ydes 100 pct. Der beregnes fuldt ATP-bidrag. Medarbejdere omfattet af denne ordning modtager betaling efter procentmodellen i bestemmelsen om frihed/feriefridage. Parterne er enige om det naturlige i, at weekendarbejdere er medlemmer af den samme faglige organisation, som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende arbejdere. 3. Fire-dages vagter Fire-dages vagter kan etableres på virksomheder, hvor en sådan ordning i mødekommer driftstekniske eller driftsøkonomiske hensyn. Medarbejdere på Fire-dages vagter afvikler den normale ugentlige arbejdstid på 4 ugentlige hverdagsvagter á 9 timer og 15 minutter, idet det skal sikres, at der regelmæssigt er 2 sammenhængende fridage. For arbejdet betales sædvanlig løn og løntillæg samt forskudttidstillæg for de timer, der falder udenfor de sædvanlige rammer for arbejdstidens lægning. Om lørdagen betales der som forskudttidstillæg overarbejdstillæg fra klokken 12.30, begyndende med tre timer med 50 pct. tillæg og derefter 100 pct. tillæg. 4. Varierende ugentlig arbejdstid Arbejdstiden kan iværksættes med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må ikke overstige 44 timer. Forudsætningen for varierende ugentlige arbejdstider er, at de fastlægges for mindst 4 uger og indtil 12 måneder ad gangen, og at det angives ved opslag eller anden form for meddelelse, hvorledes arbejdstiden er fordelt over perioden. 5. Deltidsansættelse Allerede ansatte Mellem en allerede ansat medarbejder og virksomheden kan aftales ændring af arbejdstiden fra fuldtid til deltid jf. lov om deltid. Nyansatte Der kan lokalt træffes aftale, jf. dette bilags indledningsafsnit, om nyansættelse af medarbejdere på deltid. Virksomheden må ikke benytte ansættelse af deltidsbeskæftigede til at reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer. 23

25 Fælles bestemmelser Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 timer. Den ugentlige arbejdstid og dens placering skal skriftlig aftales ved ansættelsen, eller i forbindelse med aftale om deltidsbeskæftigelse for allerede ansatte. Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end arbejdstiden for heltidsansatte. For den del af den daglige arbejdstid, der for deltidsbeskæftigede medarbejdere ligger uden for den i 1, stk. 3, anførte normale dagsarbejdstid, ydes en tillægsbetaling svarende til den, der ydes ved arbejde på forskudt tid. Parterne er enige om, at overarbejde, hvorved forstås arbejde ud over den normale arbejdstid for heltidsansatte, kun undtagelsesvis bør finde sted for medarbejdere beskæftiget på deltid. 24

26 Bilag 2 FÆLLESORDNING for ARBEJDE I HOLDDRIFT Med kommentarer mellem DI (tidligere HTS) og 3F Transport

27 Indhold 1 Almindelige arbejdstidsbestemmelser Arbejdernes arbejdstid Arbejdstidens tilrettelægning Overgang til holddriftsarbejde Holdskifte Arbejdsdøgnet Overlapning og slip Virksomhedens driftstid 2 Særlige arbejdstidsbestemmelser Afbrydelse af holddrift Søgnehelligdage Weekendfrihed Søn- og helligdagsdøgnet 3 Betaling for holddriftsarbejde Holddriftstillæg Tillæg for arbejde på lørdage efter kl og på søn- og helligdage Betaling ved forskudt søndagsdøgn 4 Overarbejde Tillæg for overarbejde 5 Manglende varsel Betaling for manglende varsel 6 Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde Betaling for manglende varighed Afbrydelse af holddriftsarbejde i turnusperioden Betalingernes bortfald 7 Overflytning Betaling for unormal overflytning Betaling for manglende eller overskydende tid 8 Arbejde på eller forskydning af fridage Betaling for arbejde på erstatningsfridage Betaling ved forskydning af vagtlistefridage Betaling ved inddragning af vagtlistefridage 9 Lokalaftaler Adgang til lokalaftaler 10 Aftalens parter, fortolkning m.v. Aftalens parter Fortolkning Praksis videreføres 11 Holddriftsaftalens overgang til de enkelte overenskomster: Opsigelse Bilag 1 Bilag 2 Tillæg til bilag 2 26

28 1 Almindelige arbejdstidsbestemmelser Arbejdernes arbejdstid Stk. 1. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte arbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift forudsat, at der lokalt er enighed derom. Der kan træffes aftale om ansættelse med kortere arbejdstid på indtil 3 timer pr. uge ved holddriftsarbejde på 2. og 3. skift forudsat, at der er lokal enighed derom. Aflønning sker som hidtil efter antal præsterede arbejdstimer. Aftalen kan opsiges med 8 ugers varsel til en turnusperiodes udløb. Den normale arbejdstid for den enkelte arbejder er som anført, uanset om der arbejdes i 2 eller 3 skift, og hvad enten der er tale om almindeligt holddriftsarbejde eller kontinuerlig drift. Arbejdstidens tilrettelægning Stk. 2. Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3 skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende 3 ugers perioder og ved arbejde i 2 skift i gennemsnit 71 timer) i løbende 2 ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og overskydende timer opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte arbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger. Alt holddriftsarbejde skal tilrettelægges i overensstemmelse med Arbejdsmiljølovens kap. 9 om hviletid og fridøgn* samt de hertil knyttede bekendtgørelser. Alt holddriftsarbejde kan således uanset produktionens art fortsættes i alle ugens døgn, når de særlige regler om hviletid og fridøgn iagttages. Da dette kan medføre, at holdene inden for den enkelte uge får arbejdstider, der afviger fra den i 1, stk. 1, fastsatte norm, er det en forudsætning, at holddriftsarbejdet i sådanne tilfælde strækker sig over mindst 6 uger. I så fald tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode en turnusplan, som fastlægger den enkelte arbejders arbejdstid. Vedrørende afbrydelse af holddriftsarbejde efter en turnusplan se 2, stk. 1, og 6, stk. 2 og 3. I turnusplanen skal der indgå opsamlingsfridage for den enkelte arbejder, således at han opnår en normal arbejdstid ved arbejde i 2 skift på 35 ½ time og ved arbejde i 3 skift på 35 time, alt i gennemsnit for hele turnusperioden. Arbejdstiden i den enkelte uge kan således afvige fra de i stk. 1 anførte. Arbejdstimer i den enkelte uge eller periode ud over det antal, der er anført i 1, stk. 1, men som i turnusplanen udlignes med frihed, skal ikke betales med overarbejdstillæg. Ved egentligt overarbejde i forbindelse med holddrift betales dog overarbejdstillæg. 27

29 Længere arbejdstid i en periode (f.eks. ved sæsonbetonet arbejde) mod afkortning af arbejdstiden i en senere periode kan, såfremt der er enighed herom, aftales i henhold til 9. Supplerende mandskab, afløsere m.v. skal have mindst 6 vagter inden for en 6-ugers periode for at kunne betragtes som holddriftsarbejdere. * Der henvises til bilag 2 Overgang til holddriftsarbejde Stk. 3. Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog arbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan ( 1, stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de arbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Ved udtrykket overgang til holddriftsarbejde forstås såvel etablering af nye hold som enkelte arbejderes overflytning fra dagarbejde til holddriftsarbejde, medmindre arbejderne er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusplan. Varslet er 5 x 24 timer forud for holddriftsarbejdets begyndelse (inklusive søn-, hellig-, fri- og feriedage). Udløber varslet i en arbejdsperiode, betales overarbejdstillæg i stedet for holddriftstillæg for tiden indtil varslets udløb, jf. i øvrigt 5, men denne særlige betalingsregel ændrer ikke arbejdets karakter af normalt holddriftsarbejde. Holdskifte Stk. 4. I almindelighed fortsætter et hold 1 uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i 3 skift, således at holdet fra 1. skift overgår til 3. skift, holdet fra 2. skift overgår til 1. skift, og holdet fra 3. skift overgår til 2. skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag. Bestemmelsen fastsætter den normale form for skifte mellem holdene, men udelukker ikke andre former, f.eks. at arbejde på et skift kan have kortere eller længere varighed end én uge (se også 9). Afvigelser fra normalordningen kan ikke medføre ekstrabetaling. Arbejdsdøgnet Stk. 5. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6 til kl. 6 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er aftalt skriftligt. Kræves det, at arbejdere skal møde før kl. 6, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for holddriftstillæg. Bestemmelsen om, at holddriftsdøgnet regnes fra kl. 6 eller fra normal dagarbejdstids begyndelse, medfører normalt, at hold, der påbegyndes inden for dette tidsrum, skal betragtes som arbejdende på 1. skift. 28

30 Hvis virksomheden kræver, at arbejdere på 1. skift begynder tidligere end kl. 6, skal der i stedet for holddriftstillæg betales det overenskomstmæssige overarbejdstillæg indtil kl. 6. Overlapning og slip Stk. 6. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Arbejderne har påtaleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved holddriftsarbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv. Der er ikke faste grænser for overlapningstid eller mellemrum mellem holdene, og hvor virksomhedens drift kræver det, kan der f.eks. etableres et 1. skift og et 3. skift, uden at der nødvendigvis behøver at være et 2. skift. Arbejdet mister ikke herved karakteren af holddriftsarbejde. Arbejderne har påtaleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved holddriftsarbejdets tilrettelæggelse, herunder også ved etablering af overarbejde forud for eller i fortsættelse af et skift. Virksomhedens driftstid Stk. 7. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte arbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser. Bestemmelsen understreger virksomhedens ret til en ugentlig driftstid, der er uafhængig af den enkelte arbejders normale ugentlige arbejdstid.** Da arbejdernes overenskomstmæssige normale arbejdstid ved holddriftsarbejde sammenlagt for 1., 2. og 3. skift er 105 timer pr. uge, må den resterende driftstid derfor udfyldes ved turnuslægning i henhold til 1, stk. 2, dvs. indsættelse af afløsere eller fordeling af arbejdstiden på flere hold. ** 2 Særlige arbejdstidsbestemmelser Afbrydelse af holddrift Stk. 1. Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfælde, hvor det nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige konsekvenser efter 6, stk. 2. En turnusplan kan afbrydes midlertidigt på grund af uforudsete hændelser, f.eks. maskinnedbrud, materialemangel eller efter aftale, f.eks. i forbindelse med ferie, samt med 3 ugers varsel på søgnehelligdage. Forudsætningen er, at turnusplanen genoptages, når de forhold, der var årsag til afbrydelsen, ikke mere er til stede. En midlertidig afbrydelse får ikke betalingsmæssige konsekvenser efter 5, 6, stk. 1 og 2, og 7, stk. 2, der omhandler holddriftsarbejdets ophør. Hvor holddriftsarbejdet indstilles på grund af force majeure, efter aftale eller på søgnehelligdage, skal arbejderne have lejlighed til at oparbejde manglende tid, jf. 6, stk. 3. ** Se bilag 2 om fridøgnets placering og omlægning af fridøgnet. 29

31 Søgnehelligdage Stk. 2. Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har arbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han har været på arbejde. Falder en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har arbejderen ret til en anden fridag Erstatningsfrihed for arbejde på søgnehelligdage (hvorved forstås folkekirkens helligdage samt Grundlovsdag fra kl. 12 til arbejdsdøgnets afslutning i det omfang, disse dage ikke falder på en søndag) og erstatningsfridage for vagtlistefridage, der falder på sådanne søgnehelligdage, medfører en indskrænkning i den i 1, stk. 1 og 2, angivne arbejdstid. Den gennemsnitlige arbejdstid i uger eller turnusperioder, hvor sådanne søgnehelligdage forekommer, skal derfor afkortes med det antal timer, der er arbejdet eller kunne have været arbejdet på en søgnehelligdag. Kan erstatningsfridage for søgnehelligdage ikke gives, betales efter reglerne i 8, stk. 1. Arbejdes der på enkelte søgnehelligdage, udføres sådant arbejde som overarbejde og berettiger heller ikke til erstatningsfridage. Ugelønnede arbejdere skal have lønnen udbetalt ubeskåret i de uger, hvor erstatningsfridage gives, idet de for arbejde på en søgnehelligdag ud over den normale ugeløn kun opnår tillægsbetalingen for arbejde på søn- og helligdage. Timelønnede arbejdere får ikke løn på en erstatningsfridag, idet de for arbejde på søgnehelligdage ud over normal betaling får tillægsbetaling for arbejde på søgnehelligdage og uafhængigt heraf den gældende generelle søgnehelligdagsbetaling. Weekendfrihed Stk. 3. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed. Det bør tilstræbes, at der hver anden uge kan holdes fri i sammenhængende 2 x 24 timer i forbindelse med weekenden. Weekendfrihed skal gives på bedst mulig måde afhængig af de lokale forhold, og arbejderne har påtaleret for manglende hensyntagen. Søn- og helligdagsdøgnet Stk. 4. Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22 før pågældende søn- eller helligdag og skal senest slutte kl. 8 efter pågældende søn- og helligdag. Hvor ugens arbejde afsluttes i løbet af lørdagen eller senest søndag morgen, er søndagsdøgnet de sidste 24 timer forud for arbejdets genoptagelse søndag aften (tidligst kl. 22) eller mandag morgen (senest kl. 8). Ændring af en fastlagt placering af søndagsdøgnet kan ske efter skriftlig aftale mellem parterne. Afsluttes søndagsdøgnet søndag aften kl. 22, skal der betales almindeligt holddriftstillæg i henhold til 3, stk. 1, fra dette tidspunkt, se dog også reglen i 3, stk

32 3 Betaling for holddriftsarbejde Holddriftstillæg Stk. 1. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage betales følgende tillæg: Fra kl til kl ,02 kr. pr. time pr. 1. marts Pr. 1. marts 2011 forhøjes tillægget til 35,72 kr. pr. time. Hvor den ugentlige arbejdstid påbegyndes med et 3. skift søndag aften, dvs. efter søndagsdøgnets afslutning, skal arbejde på dette skift betales med ovennævnte satser. Tillæg for arbejde på lørdage efter kl og på søn- og helligdage Stk. 2. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage (Grundlovsdag mellem kl og arbejdsdøgnets afslutning, jf. 1, stk.5) betales pr. 1. marts 2010 et tillæg på 76,07 kr. pr. time (med virkning fra 1. marts ,59 kr. pr. time). Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte tillægsbetalinger, procenter eller ørebeløb for arbejde på disse dage. Tillægsbetalingen for holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl til søndagsdøgnets afslutning skal ligesom de almindelige holddriftstillæg i stk. 1 ydes, uanset hvilket skift der arbejdes på inden for disse tidsrum. Arbejdere på 1. skift skal, hvis deres normale arbejdstid på lørdage slutter efter kl , have det særlige weekendtillæg fra kl Den samlede betaling for arbejde i holddrift fra lørdag kl til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage er for time- og akkordlønnede pr. 1. marts 2010 den normale betaling samt tillægget på 76,07 kr. pr. time (med virkning fra 1. marts ,59 kr. pr. time) og på søgnehelligdage desuden søgnehelligdagsbetaling (forskud). Arbejdere under ugelønsoverenskomster får ud over den normale ugeløn ovennævnte holddriftstillæg, idet søgnehelligdagsbetalingen på disse områder ydes ved, at der betales fuld løn i den uge, hvori erstatningsfridagen falder. På erstatningsfridage får arbejdere under timelønsoverenskomster ingen løn, jf. kommentaren til 2, stk. 2. Såfremt Grundlovsdag overenskomstmæssigt er gjort til hel fridag, gælder dette også, når der arbejdes i holddrift. Betaling ved forskudt søndagsdøgn Stk. 3. Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22 og mandag morgen kl. 6, og hvor der arbejdes 6 gange på 3. skift pr. uge, betales til mandag morgen kl. 6 samme tillæg pr. time, som anført i stk. 2. Bestemmelsen tager udelukkende sigte på virksomheder, hvor der arbejdes på 3. skift 6 gange i ugens løb, og hvor ugens arbejdstid begynder søndag aften og slutter lørdag. Tillægsbetalingen for arbejde søndag nat er i disse tilfælde den samme, som anført i stk. 2 i stedet for de almindelige holddriftstillæg i stk

33 4 Overarbejde Tillæg for overarbejde Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf. 3, stk. 1 og 2, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holdriftstillæg. De nye regler om betaling for overarbejde indebærer, at holddriftsarbejdere ved overarbejde på tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, skal aflønnes med såvel overtidsbetaling som holddriftstillæg Overarbejde i forbindelse med holddriftsarbejde kan finde sted efter de almindeligt gældende regler i de enkelte overenskomstforhold, hvorfor spørgsmålet om, i hvilket omfang overarbejde kan kræves, ikke kan afgøres efter fællesordningens bestemmelser, men kun efter reglerne i de enkelte overenskomster. 5 Manglende varsel Betaling for manglende varsel Såfremt der ikke er givet det i 1, stk. 3, anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid. Bestemmelsen er alene en betalingsregel, der fastsætter, at der, hvis det anførte varsel ikke er givet, skal betales overarbejdstillæg i stedet for holddriftstillæg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid, indtil varslet udløber 5 x 24 timer efter, at det er afgivet. Den særlige betalingsregel ændrer ikke arbejdets karakter af holddriftsarbejde. Med udtrykket den normale dagarbejdstid forstås den faktiske arbejdstid og ikke eventuelle overenskomstmæssige rammetider. Hvis en normal dagarbejdstid ikke findes for alle arbejdere, må den enkelte arbejders (eller gruppes) dagarbejdstid anvendes. Bestemmelsen gælder ikke for arbejdere, der antages til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan. 6 Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde Betaling for manglende varighed Stk. 1. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn, betales i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anvendelse for arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan. Har holddriftsarbejdet for den enkelte arbejder ikke en varighed på ud over 3 døgn, betales overarbejdstillæg for timer, der falder uden for normal dagarbejdstid. Der kan ikke samtidig opnås overarbejdstillæg både efter 5 og efter 6, stk. 1. Denne særlige betalingsregel ændrer ikke arbejdets karakter af holddriftsarbejde, og arbejdstiden skal derfor medtages i arbejdstidsberegningen som holddriftsarbejde. 32

34 Bestemmelsen kan ikke bringes i anvendelse for arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan, og som opfylder betingelserne i 1, stk. 2, om at indgå i turnusordningen med mindst 6 vagter inden for 6 uger. Afbrydelse af holddriftsarbejde i turnusperioden Stk. 2. Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal. Ved afbrydelse af holddriftsarbejde i turnusperioden forstås, at holddriftsarbejdet for et eller alle hold ophører og ikke genoptages eller ophører efter hidtil gældende turnusplan for at fortsætte efter en anden turnusplan. Holddriftsarbejde, der tilrettelægges efter 1, stk. 2, med ugentlige arbejdstider af varierende længder, skal normalt strække sig over mindst 6 uger. Afbrydes holddriftsarbejdet i turnusperioden enten før eller efter 6 ugers forløb, skal der ske en opgørelse af hver enkelt arbejders arbejdstid i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen sker. Viser opgørelsen af arbejdstiden, at nogle har arbejdet mere end den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, skal der ydes overarbejdstillæg begyndende med de laveste satser for det overskydende antal timer, og hvis andre har haft mindre arbejdstid end den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, skal der for dette antal timer betales sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Ved egentlige overarbejdstimer, der skal holdes uden for beregningen af arbejdstiden, forstås timer, der forlænger den aftalte arbejdstid i lønningsperioden og derfor betales med overarbejdstillæg, men ikke timer, der af anden grund betales med et ekstra tillæg svarende til overarbejdsbetaling. Hvis arbejdere inden for et ugelønsområde er aflønnet med den normale ugeløn uanset arbejdstidens længde i den enkelte uge, skal der betales løn og overarbejdstillæg efter ovenstående regler for eventuelle overskydende timer i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen fandt sted. Ved manglende tid kan der ikke foretages reduktion af den normale ugeløn. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvor en enkelt arbejder i en turnusperiode overgår til et andet skift eller til dagarbejde. I sådanne tilfælde er det bestemmelsen i 7, stk. 2, der skal anvendes. 33

35 Betalingernes bortfald Stk. 3. Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal arbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid. Reglerne i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvor holddriftsarbejde indstilles på grund af force majeure og lignende. I modsætning til 2, stk. 1, forudsættes det ikke her, at holddriftsarbejdet genoptages, hvorfor der skal gives arbejderne adgang til at oparbejde den manglende tid eller ydes erstatning. Sker oparbejdningen uden for den normale daglige arbejdstid, respektive de enkelte skifts normale arbejdstid, betales sådanne timer med overarbejdsbetaling. Arbejdere inden for et ugelønsområde med normal ugeløn skal have løn for eventuelle overskydende timer og har pligt til at oparbejde eventuel manglende tid for at undgå reduktion i ugelønnen. Sker oparbejdningen uden for den normale daglige arbejdstid, respektive de enkelte skifts normale arbejdstid, betales sådanne timer med overarbejdsbetaling. 7 Overflytning Betaling for unormal overflytning Stk. 1. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales pr. 1. marts 2007 et éngangsbeløb på 165,15 kr. i anledning af overflytningen (med virkning fra 1. marts ,10 kr. og fra 1. marts ,05 kr.). Ved tilbageflytning til det oprindelige hold eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling. Betaling for unormal overflytning sker efter følgende retningslinjer: Overgang fra dagarbejde til holddriftsarbejde Overgang fra fast dagarbejde til holddriftsarbejde skal varsles efter 1, stk. 3, eller betales efter 5. I sådanne tilfælde skal 7, stk. 1, derfor ikke anvendes. Ved overflytning af faste afløsere fra dagarbejde til holddriftsarbejde uden for de i turnusplanen indeholdte tidspunkter betales pr. 1. marts 2010 éngangsbeløbet på 169,56 kr. (med virkning fra 1. marts ,95 kr.), når overflytningen sker til 2. eller 3. skift, men ikke til 1. skift, hvis dettes arbejdstid er sammenfaldende med dagarbejde, eller der kun er en forskel mellem arbejdstidsbegyndelsen mellem dagarbejde og 1. skift på 1 time eller derunder. Ved overflytning af arbejdere inden for holddrift, hvor arbejderne som et led i en turnusplan også arbejder på dagarbejde, fra sådant arbejde til 2. eller 3. skift, betales pr. 1. marts 2010 éngangsbeløbet på 169,56 kr. (med virkning fra 1. marts ,95 kr.) Ved flytninger mellem dagarbejde og 1. skift anses disse som ligestillede, hvis arbejdstiden er sammenfaldende, eller der kun er en forskel mellem arbejdstidsbegyndelsen på 1 time eller derunder, og éngangsbeløbet skal ikke betales i sådanne tilfælde. 34

36 Overflytning fra et skift til et andet Ved omlægning af selve turnusplanen eller flytning af hele hold i forbindelse med ændring af holddriftsformen eller ændring af skiftenes placering i arbejdsdøgnet betales pr. 1. marts 2010 éngangsbeløbet på 169,56 kr. (med virkning fra 1. marts ,95 kr.) ikke, hvorimod alle andre overflytninger, herunder ændring af enkelte arbejderes i forvejen fastlagte holdarbejdstid, betragtes som overflytning, der berettiger til éngangsbeløbet. Ved tilbageførelse til det oprindelige hold betales éngangsbeløbet ikke, hvis tilbageførelsen sker inden for 3 uger. Sker tilbageførelsen efter 3 ugers forløb, betragtes den som en ny overflytning, der berettiger til udbetaling af éngangsbeløbet. Ved overgang til dagarbejde, hvorved forstås flytning ud af en turnusplan eller bort fra holddriftsarbejde, betales pr. 1. marts 2010 éngangsbeløbet på 169,56 kr. (med virkning fra 1. marts ,95 kr.) ikke. Betaling for manglende eller overskydende tid Stk. 2. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagarbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til 1 stk. 2, og han ikke inden for en lønningsperiode opnår den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal. Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor den enkelte arbejder, uden at det er en følge af en turnusplan, opnår kortere eller længere arbejdstid end den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, fordi han flyttes fra et hold til et andet eller til og fra dagarbejde. I sådanne tilfælde opgøres arbejdstiden i lønningsperioden, og eventuelle manglende timer op til den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg, medens overskydende timer i lønningsperioden ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med overenskomstmæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser. Ved egentlige overarbejdstimer forstås timer, der efter definitionen er overarbejde, se kommentaren til 6, stk. 2. Overflytninger bør, hvor dette kan lade sig gøre, tilrettelægges således, at der bliver mindst muligt overarbejde eller manglende tid i lønningsperioden. 8 Arbejde på eller forskydning af fridage Betaling for arbejde på erstatningsfridage Stk. 1. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage ( 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales pr. 1. marts 2010 et ekstra tillæg på 73,74 kr. pr. time (med virkning fra 1. marts ,21 kr. pr. time). 35

37 Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag ( 2, stk. 2). Denne betalingsbestemmelse tager sigte på uforudsete situationer og giver ikke arbejdsgiveren adgang til mod betaling generelt at inddrage fridagene ved turnusplanens tilrettelæggelse eller senere. Inddrages ugelønnede arbejderes erstatnings- eller vagtlistefridage, der falder på en søgnehelligdag, skal arbejderen ud over den normale ugeløn have betaling for arbejde en sådan dag plus pr. 1. marts ,74 kr. pr. time. (Med virkning fra 1. marts ,21 kr. pr. time) Betaling ved forskydning af vagtlistefridage Stk. 2. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnusplanen, betales pr. 1. marts 2010 et tillæg på 24,16 kr. pr. time (med virkning fra 1. marts ,65 kr. pr. time). En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt. Forskydning af vagtlistefridage bør varsles i så god tid som muligt, og forskydningen kan højst ske inden for en 4 ugers periode. Tillægsbetalingen skal ydes uden hensyn til, med hvilket varsel vagtlistefridagen bliver forskudt. Betaling ved inddragning af vagtlistefridage Stk. 3. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling enten for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, hvor en sådan bestemmelse findes, eller, hvor den ikke findes, med overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser. Såfremt en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, må inddrages, uden at arbejderen senere får en anden fridag i stedet, jf. stk. 2, skal han ud over sædvanlig betaling for arbejdet den pågældende dag have den i den gældende overenskomst fastsatte ekstrabetaling for arbejde på tilsikrede hverdagsfridage. Har overenskomsten ingen bestemmelse om særskilt betaling i sådanne tilfælde, betales i stedet de overenskomstmæssige overarbejdstillæg begyndende med de laveste satser 9 Lokalaftaler Adgang til lokalaftaler Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt. Der kan lokalt træffes aftale om arbejdstidens lægning, spisepauser og holdskifte (se 1, stk. 1, 2, 4 og 5 samt 2, stk. 1). Hvor det undtagelsesvis skønnes hensigtsmæssigt, kan der træffes aftale om at omregne alle tillægsbetalinger til f.eks. ensartede ørebeløb til samtlige timer på alle 3 skift, til samtlige timer på 2. og 3. skift eller til faste ugebeløb, men der kræves i så tilfælde en ganske fast turnus. Beregningsgrundlaget i en lokalaftale om betaling af ensartede beløb pr. time eller pr. uge skal være holddriftsaftalens satser, og der skal i lokalaftalen være en opstilling over beregningerne, således at disse til enhver tid kan ajourføres ved eventuelle ændringer i 36

38 fællesordningen. I en sådan aftale skal det samtidig bestemmes, hvorledes man skal forholde sig med arbejdere, der indgår i eller udgår af holddriftsarbejdet, enten at deres tillægsbetalinger beregnes for den tid, de deltager i holddriftsarbejdet, eller at de er forpligtet til at arbejde efter samme betalingsregler, som er aftalt for de øvrige. Hvis holddriftsarbejde er tillrettelagt således, at der på lørdage kun skal arbejdes få timer i 2-holdsdrift på 2. skift og i 3-holdsdrift på 2. og 3. skift, kan der træffes aftale om, at holdene efter tur tager hele lørdagsarbejdet. 10 Aftalens parter, fortolkning m.v. Aftalens parter Stk. 1. a Denne aftale, der oprindelig er indgået mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, er med virkning fra 1. marts 2000 en bestanddel af HTS s eller dens medlemsforeningers overenskomster, hvori DA/LO holddriftsaftalen hidtil har været gældende og kan efter aftale i øvrigt gælde i overenskomstforhold, som fremtidig indeholder aftaler om holddriftsarbejde, og som afsluttes af HTS eller en af dens medlemsforeninger og de respektive modstående forbund. b Aftalen gælder dog ikke for de områder, hvor der i henhold til de hidtidige overgangsbestemmelser er dispenseret for tiltrædelse, medmindre der senere opnås enighed om at tiltræde nærværende aftale. c Aftalen gælder heller ikke for områder, hvor de enkelte overenskomstparter har aftalt, at egne overenskomstbestemmelser om holddriftsarbejde skal træde i stedet for aftalens bestemmelser. Denne aftale er oprindelig indgået mellem hovedorganisationerne på medlemsorganisationernes vegne, og den er generelt gældende inden for overenskomstområder, hvori DA/LO-holddriftsaftalen hidtil har været gældende med de under stk. b og c angivne undtagelser. Fortolkning Stk. 2. Uoverensstemmelser om fortolkning af aftalen behandles efter reglerne om behandling af faglig strid indgået mellem HTS eller en af dens medlemsforeninger og de respektive modstående forbund. Praksis videreføres Stk. 3. Der er ikke ved den redaktionelle omskrivning til nærværende aftale tilsigtet foretaget materielle ændringer i DA/LO-holddriftsaftalen og den dertil knyttede praksis. De uddybende fortolkninger, der udspringer af DA/LO Fællesordning for arbejde i holddrift, forbliver således gældende, selv om denne skulle miste sit forudsatte grundlag. 37

39 11 Aftalens varighed Holddriftsaftalen kan tidligst opsiges til 1. marts Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet aftales. Særlige aftaler 1. HTS og 3F er enige om i den kommende overenskomstperiode, at optage drøftelser om indholdet af Fællesordningen for arbejde i holddrift. Det er en forudsætning, at Fællesordning for arbejde i holddrift også i fremtiden vil være gældende for de HTS-medlemsorganisationer, som aktuelt anvender den, ligesom andre organisationer og forbund, som måtte have interesse deri, har mulighed for at indtræde i aftalen. 2. Parterne vil i den kommende overenskomstperiode søge at gennemføre en fælles informationskampagne om tilrettelægningen af arbejdstiden på skiftehold og forskudt tid. Medarbejderindflydelse og sundhedsmæssige virkninger af arbejde på ubekvemme arbejdstider inddrages i denne kampagne. Parterne er enige om, at kampagnens gennemførelse forudsætter finansiering gennem Branchearbejdsmiljørådet. Kampagnens udformning og gennemførelse ledes af et udvalg med lige mange repræsentanter fra overenskomstens parter. 3. a. Parterne er enige om, at ændringen af starttidspunktet for betaling af det almindelige holddriftstillæg fra kl til kl i 3, stk. 1 er kompenseret økonomisk ved en aftalt ekstra forhøjelse af det almindelige holddriftstillæg. b. Medarbejdere, som pr. 1. marts 2007 arbejder fast eller i en turnusordning i tidsrummet fra kl til kl mandag til fredag, og som derved har optjent skifteholdstillægget efter 3, stk. 1, sikres ved denne aftale mod lønnedgang som af, at tillægget bortfalder. Den enkelte medarbejders faste løn samt tillæg efter holddriftsaftalen kan således ikke sammenlagt være lavere end ved fast løn og holddriftstillæg før pr. 1. marts Såvel fuldlønnede som timelønnede er omfattet af denne aftale. Dennes aftales punkt 3.b bortfalder 28. februar

40 Bilag 3 - Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark om implementering af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Aftalen finder ikke anvendelse inden for følgende sektorer: vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri og andre aktiviteter på havet, eksempelvis off-shore arbejde. Ligeledes finder aftalen ikke anvendelse i det omfang, der som følge af andre fællesskabsbestemmelser findes mere specifikke forskrifter, eksempelvis Rådets forordning af 20. december 1985 om køre- og hviletidsbestemmelser (3820/85). 1. Som natarbejder anses en ansat, der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl og kl , eller som arbejder mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder. Der tilbydes gratis helbredskontrol, inden en arbejdstager begynder beskæftigelse som natarbejder, og derefter med regelmæssige mellemrum. Parterne er enige om, at den gratis helbredskontrol bør dækkes af den offentlige sygesikring. 2. En arbejdstager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de normale regler for lægning af arbejdstiden. 3. Den normale ugentlige arbejdstid fremgår af Holddriftsaftalens 1. Reglerne om varslet overarbejde fremgår af de respektive overenskomster. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode må dog ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde målt over en referenceperiode på 12 måneder. 4. Den normale arbejdstid for natarbejde må i gennemsnit målt over en referenceperiode på 12 måneder ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer. En natarbejder, der udfører arbejde, der er særligt risikofyldt, eller indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, jf. arbejdsmiljølovens 57, må ikke arbejde mere end 8 timer inden for en 24 timers periode. 5. En natarbejder, som har helbredsproblemer, der påviseligt skyldes natarbejde, overføres, når det er muligt, til passende dagarbejde. Aftalen følger for så vidt angår fortolkning og opsigelse holddriftsaftalen, jf. 10og 12. (Aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 1995) 39

41 Bilag 4 - Vejledning vedrørende Arbejdsmiljølovens kapitel 9 og bekendtgørelse nr af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn Daglig hvileperiode Der skal inden for hver periode på 24 timer gives den ansatte 11 timers sammenhængende hvile (Arbejdsmiljølovens 50, stk. 1). Dette indebærer eksempelvis, at en ansat, der har holdt fri i weekenden og påbegyndt arbejdet mandag kl , højst kan fortsætte arbejdet indtil mandag aften kl , idet der i 24 timers perioden fra søndag kl til mandag kl præcis er 11 timers sammenhængende hvile. Den ansattes daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 timer ved holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift (Arbejdsmiljølovens 50, stk. 2, nr. 1). Ved holdskifte forstås såvel ordinært som ekstraordinært holdskifte i overensstemmelse med Aftale om arbejde i holddrift. Ugentligt fridøgn Inden for hver periode på syv døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilknytning til en daglig hvileperiode (Arbejdsmiljølovens 51, stk. 1). Bestemmelsen forstås således, at der ikke må være mere end seks døgn mellem to fridøgn. Da fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode, vil de ansatte normalt få en sammenhængende hvileperiode på mindst 35 timer (ved holdskifte kan den nedsættes til 32 timer) hvert 7. døgn. Undtagelser i øvrigt I øvrigt gælder de almindelige regler i Arbejdsmiljøloven om fravigelser fra den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn, jf. Arbejdsmiljølovens I så fald skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Aftaler om omlægning af fridøgnet a. Aftaler om syv døgn mellem to fridøgn I følge bekendtgørelsens 22 kan der lokalt træffes aftaler om, at det ugentlige fridøgn omlægges. Der må dog ikke være mere end syv døgn mellem to fridøgn. Lokalaftalen indgås mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten(erne) eller, hvor sådanne ikke findes, med et flertal af de ansatte inden for overenskomstområdet. Aftalen skal være skriftlig og skal efterfølgende noteres i tilsynsbogen. Om beregning af den daglige hvileperiode i tilslutning til fridøgnet samt om fridøgnets placering henvises til bemærkningerne i forrige afsnit. 40

42 b. Aftaler om fra syv til tolv døgn mellem to fridøgn Organisationerne kan godkende arbejdstidsplaner, hvor der er op til tolv døgn mellem to fridøgn. Fremgangsmåden ved udarbejdelsen af sådanne arbejdstidsplaner er følgende: Der aftales mellem lokale parter en arbejdstidsplan, hvoraf det klart fremgår, hvorledes arbejdstiden for den enkelte medarbejder er placeret. Arbejdstidsplanen oprettes skriftligt mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten(erne) eller, hvor sådanne ikke findes, med et flertal af de ansatte inden for overenskomstområdet. Om arbejdstidsplanens varighed og opsigelse samt om beregningen af den daglige hvileperiode i tilslutning til fridøgnet og placeringen af det ugentlige fridøgn henvises til bemærkningerne i forrige afsnit. Den oprettede arbejdstidsplan indsendes derefter af de lokale parter til godkendelse hos de respektive organisationer. Arbejdstidsplanen indsendes til organisationerne senest 8 uger, inden arbejdstidsplanen agtes iværksat. Organisationernes skriftlige svar på den fremsendte arbejdstidsplan skal foreligge senest 5 uger, inden arbejdstidsplanen agtes iværksat. Såfremt der fremsættes skriftlige indvendinger imod den fremsendte arbejdstidsplan, skal sådanne snarest forelægges organisationerne. Senest 2 uger inden arbejdstidsplanen agtes iværksat, skal resultatet af organisationernes drøftelser foreligge. Den godkendte organisationsaftale skal endelig noteres i tilsynsbogen. c. Aftaler om mere end tolv døgn mellem to fridøgn Organisationerne kan godkende arbejdstidsplaner, hvor der er mere end tolv døgn mellem to fridøgn. Denne aftalemulighed er meget vidtgående, hvorfor aftalerne, udover at de skal indgås mellem overenskomstparterne, også skal godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet for at være gyldige. Om fremgangsmåden i øvrigt for oprettelse af disse arbejdstidsplaner henvises til bemærkningerne i afsnit b. Tillæg til bilag 4 Aftale om den praktiske fremgangsmåde ved behandling af ansøgning om omlægning af fridøgnet Fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger om omlægning af fridøgnet følger de regler, der fremgår af bilag 2 i Aftale for arbejde i holddrift. Organisationerne er enige om følgende uddybning af fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger fra virksomheder og disses medarbejdere om godkendelse af arbejdstidsplaner med mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Sagsbehandling For at fremme sagsbehandlingen orienterer organisationerne hinanden om modtagne ansøgninger. Er en ansøgning kun modtaget i en af organisationerne, fremsender denne kopi af sagens akter til den anden organisation inden 3 dage efter ansøgningens modtagelse. Senest 2 uger efter ansøgningens modtagelse i organisationerne afholdes et møde mellem en repræsentant fra hver af disse, hvor ansøgningen behandles. Sådanne 41

43 møder aftales med mindst 3 dages varsel. Finder begge eller en af organisationerne, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, må der forinden mødet indhentes yderligere oplysninger hos ansøgerne. Er der mellem repræsentanterne for organisationerne enighed om at godkende en ansøgning om omlægning af fridøgnet efter bekendtgørelsens 19, meddeles dette virksomheden og medarbejderne, ligesom de berørte medlemsorganisationer orienteres. Afslås ansøgningen, skal dette senest 3 uger efter sagens modtagelse i organisationerne meddeles virksomheden og dens ansatte, og samtidig aftales møde i holddriftsudvalget, hvis en af organisationerne ønsker det. Ansøgningen vedlagt samtlige bilag og en skriftlig begrundelse for afslaget forelægges organisationerne. Holddriftsudvalget skal behandle den forelagte ansøgning senest 2 uger efter sagens modtagelse i udvalget, og udvalgets afgørelse skal foreligge senest 2 uger, inden arbejdstidsplanen agtes iværksat. Ansøgninger, der vedrører bekendtgørelsens 20, behandles som ovenfor, hvorefter ansøgningen i tilfælde af enighed videresendes til direktøren for Arbejdstilsynet med organisationernes underskrevne indstilling. Organisationerne meddeler virksomheden og dennes medarbejdere samt de berørte medlemsorganisationer Arbejdstilsynets svar. Afslår direktøren for Arbejdstilsynet en ansøgning efter bekendtgørelsens 20, kan ansøgningen efter begæring af en af organisationerne forelægges organisationerne med henblik på en eventuel fornyet henvendelse til direktøren for Arbejdstilsynet. Bilag 5 - Retningslinjer for afspadsering af overarbejde Mellem undertegnede organisationer er der truffet aftale om følgende rammeaftale for afspadsering af overarbejde: 1. Ved lokal aftale med medarbejderne på den enkelte virksomhed kan der træffes aftale om afspadsering af overarbejde. En sådan aftale skal senest 8 dage efter dens indgåelse indsendes til undertegnede organisationer, der hver for sig har adgang til ved skriftlig meddelelse inden 14 dage efter modtagelsen til den modstående organisation at underkende aftalens gyldighed eller at kræve denne optaget til forhandling mellem organisationerne. Underkendes en sådan aftale, er den uden gyldighed for fremtiden. Optages en sådan aftale til forhandling mellem organisationerne, er den gældende efter sin ordlyd, indtil der mellem organisationerne træffes aftale om et afvigende indhold. 2. Aftaler om afspadsering af overarbejde skal i enhver henseende respektere de gældende arbejdsmiljøregler om daglig hviletid og ugentligt fridøgn samt de overenskomstmæssige regler om varsling af og betaling for overarbejde. 42

44 3. Aftalerne skal klart markere de nærmere regler for afspadseringens gennemførelse, herunder: a. Om afspadseringen omfatter alt overarbejde eller alene overarbejde over et vist, nærmere angivet maksimum, herunder om afspadsering kun skal gennemføres, såfremt den omfatter en eller flere hele fridage. b. Om afspadseringen skal være gennemført indenfor et nærmere angivet tidsrum. c. Om afspadseringen sker efter en på forhånd lagt plan eller efter aftale mellem vedkommende medarbejder og arbejdsledelsen. d. Om afspadseringen sker med 1,0 time for hver udført overarbejdstime eller med 1,5 time for hver udført overarbejdstime med 50 pct.-tillæg og med 2,0 timer for hver udført overarbejdstime med 100 pct.-tillæg. Såfremt afspadseringen sker time for time forudsættes det, at virksomheden udbetaler de optjente overarbejdstillæg for den lønperiode, hvor overarbejdet er udført, medens lønnen for overarbejdstimerne hensættes, således at den udbetales for den lønperiode, hvor afspadseringen finder sted. Såfremt afspadseringen sker med 1,5 time respektive med 2,0 time pr. udført overarbejdstime, forudsættes det, at såvel de optjente overarbejdstillæg som den optjente løn for overarbejdet hensættes, således at beløbene udbetales for den lønperiode, hvor afspadseringen finder sted. I sidstnævnte tilfælde kan der træffes aftale om en beregnet timesats, der udbetales for hver afspadseringstime af det samlede hensatte beløb. 4. Lokalt aftalte afspadseringsordninger kan af enhver af parterne til enhver tid opsiges med tre måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode. Når opsigelsesfristen er udløbet, udbetales afspadseringsbeløb til de pågældende medarbejdere. 5. Nærværende retningslinjer kan af enhver af organisationerne til enhver tid opsiges med 3 måneders varsel. Ved opsigelsesfristens udløb ophører enhver i henhold til retningslinjerne indgået lokal aftale om afspadsering med virkning fra udløbet af den nærmest følgende hele lønningsperiode. Bilag 6 - Ferieaftale 1. Fælles bestemmelser gældende for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem DI og 3F/afdelinger under 3F. Nærværende aftale er indgået i medfør af den ny Ferielov, som trådte i kraft 1. januar Parterne er enige om, at for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem DI og 3F/afdelinger under 3F gælder nedenstående fravigelser fra Ferieloven. 43

45 2. Fagretlig behandling Tvistigheder, som måtte opstå som følge af denne aftale, behandles fagretligt. Sager om brud på aftalen behandles efter de herfor gældende regler, herunder i Arbejdsretten. Parterne har således i forbindelse med Ferielovens 4, stk. 3, aftalt, at tvistløsning i det fagretlige system alene omhandler de aftalte fravigelser fra Ferieloven. 3. Overførsel af ferie Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter, at ferie overføres, skal den afholdes. Se bilag B. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden ferieårets udløb. Parterne anbefaler, at den som bilag A optrykte aftale anvendes. Såfremt den optrykte aftale ikke anvendes (eks. at virksomheden ønsker at bruge samme blanket for alle medarbejdergrupper), skal aftalen mindst indeholde samme punkter som den optrykte aftale, som er godkendt af organisationerne. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren desuden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende ferieår. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås, og feriedagene afholdes efter de samme regler som ovenfor. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jfr. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. 4. Ferie i hele uger Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning. 5. Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, og medarbejderen ønsker at genoptage arbejdet, kan han hvis muligt genoptage arbejdet og har så krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden med den kollektive ferielukning, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales. 6. Udbetaling af ferietillæg Ferietillæg, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie. 7. Garanti DI garanterer for al optjent feriegodtgørelse, herunder for overført ferie. 44

46 BILAG A AFTALE OM FERIEOVERFØRSEL i henhold til fælles bestemmelser gældende for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem DI/foreninger under DI og 3F/afdelinger under 3F. Arbejdsgiver Medarbejder 1. Overført ferie Parterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at feriedage overføres til næste ferieår. Der kan maksimalt overføres 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter, at ferie overføres, skal den afholdes. Feriedage, som medarbejderen er forhindret i at afvikle på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, kan overføres uanset denne begrænsning. 2. Aftaler om afvikling For den overførte ferie er følgende i øvrigt aftalt: (sæt 1 kryds): 2.1 Det er aftalt, at ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i ferieåret Det er aftalt, at den overførte ferie skal afholdes i følgende periode(r): Fra og med den / 20 til og med den / 20. Fra og med den / 20 til og med den / Anden eller supplerende aftale: 3. Øvrige bestemmelser 3.1 Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden ferieårets udløb den 30. april. 3.2 Er eller bliver der ikke senere indgået aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie. 3.3 Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en sådan aftale kun ændres ved en ny aftale. 3.4 Arbejdsgiveren har pligt til inden ferieårets udløb den 30. april skriftligt at underrette den, der skal udbetale feriegodtgørelsen for den overførte ferie, om at ferien er overført. Dette kan evt. ske ved fremsendelse af kopi af denne aftale. Dato: Virksomhedens underskrift Medarbejderens underskrift 45

47 BILAG B Eksempler på overførsel af feriedage År 0 Medarbejder har 25 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage i ferieår 0. Medarbejder overfører max. 5 feriedage til år 1. År 1 Medarbejder har 25 feriedage + 5 overførte feriedage fra år 0, i alt 30 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage. Medarbejder har 10 feriedage til gode, som overføres til år 2. År 2 Medarbejder har 25 feriedage + 10 feriedage, i alt 35 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage af de 25 feriedage. Derudover skal medarbejder holde 5 feriedage overført fra år 0. Medarbejder har herefter igen 10 feriedage ekstra, som kan holdes i år 3. År 3 Medarbejder har 25 feriedage + 10 overførte feriedage, i alt 35 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage af de 25 feriedage. Derudover skal medarbejder holde 5 feriedage overført fra år 1. Medarbejder har herefter 10 feriedage ekstra, som enten kan holdes i år 3 eller overføres til år 4 osv. 46

48 Bilag 7 - Regler for behandling af faglig strid mellem DI (tidligere HTS) og 3F 1. Lokal forhandling Opstår der på en virksomhed en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden. Forhandlingerne skal påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt. Opnås der ved forhandling på virksomheden ikke enighed, fortsætter forhandlingerne under medvirken af den lokale afdeling af 3F samt en repræsentant for DI. Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som skal indeholde følgende oplysninger: - Virksomhedens navn, således at den klart kan identificeres. - Navnene på de personer, der deltager i forhandlingen, med angivelse af, om disse repræsenterer de ansatte eller virksomheden. - Beskrivelse af uoverensstemmelsens indhold og karakter. - Beskrivelse af den forhandlingsløsning, der opnås eller en angivelse af hver parts hovedsynspunkter. - Referatet dateres og underskrives af tillidsrepræsentanten (hvor en sådan er valgt og har deltaget), den lokale 3F afdelings repræsentant, repræsentanten for virksomhedens ledelse samt hvor DI har deltaget, af repræsentanten herfra. Er parterne enige, kan mægling efter nedenstående pkt. 2 iværksættes uden forudgående lokal forhandling. 2. Mæglingsmøde Opnås der ikke enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer (3F eller DI) begære mægling i sagen. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. Har der været lokale forhandlinger, jf. pkt. 1, skal referatet vedlægges. Mæglingsmøde skal, såfremt en af parterne kræver dette, eller såfremt det er af betydning for sagens afklaring, holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mæglingsmødet ledes forhandlingerne af organisationernes mæglingsmænd, der søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. 47

49 Mæglingsmændene udarbejder et referat af forhandlingerne, og dette underskrives med bindende virkning for parterne og de respektive organisationer af mæglingsmændene. 3. Faglig voldgift Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan den, medmindre der i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat andre regler, henvises til afgørelse ved faglig voldgift, såfremt en af organisationerne fremsætter begæring herom. Den organisation der ønsker sagen videreført, skal, inden 14 arbejdsdage efter at forhandlingerne er endt uden enighed, skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift over for den modstående organisation. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand og 2 repræsentanter fra hver af parterne. Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten. Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem opmanden og organisationerne. Senest 25 hele arbejdsdage før retsmødet fremsender klageren til opmanden og modparten et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl senest 24 hele arbejdsdage før retsmødet. Den indklagede organisation skal snarest og senest 15 hele arbejdsdage før retsmødet til opmanden og den klagende organisation fremsende sit svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl senest 14 hele arbejdsdage før retsmødet. Replik fremsendes til den indklagede organisation og opmanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde kl senest 9 hele arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og opmanden i hænde kl senest 6 hele arbejdsdage før retsmødet. Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt. Er klageskriftet ikke modtaget, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen. Påberåber en organisation sig forsinkelse med klageskriftet i en faglig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl arbejdsdagen før retsmødet. 48

50 Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forretningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler. I afstemning herom deltager opmanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal. Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal opmanden alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres. Opmandens kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 arbejdsdage efter retsmødet og så vidt muligt på diskette. 4. Organisationsudvalg DI og 3F nedsætter et stående udvalg, hvor de nedenfor under punkterne 1-3 anførte spørgsmål af hver af organisationerne kan begæres behandlet: 1. Uoverensstemmelser af principiel karakter vedrørende forståelse af overenskomster og dermed ligestillede aftaler indgået mellem organisationerne (DI og 3F eller en af 3F's afdelinger). 2. Sager i en lokal uoverensstemmelse, hvor afgørelsen skønnes at kunne få betydning for flere overenskomstområder. 3. Sager hvor organisationerne har til hensigt at gøre organisationsansvar gældende. Den organisation, der har til hensigt at gøre organisationsansvar gældende, har pligt til at indbringe sagen for udvalget. Gøres organisationsansvar gældende i et fællesmøde, skal den klagende organisation forinden begære afholdt et plenummøde under fællesmødet. En eventuel videreførelse af en organisationsansvarspåstand i et klageskrift forudsætter, at sagen forinden har været behandlet i organisationsudvalget. Såfremt tidsfristen ved Arbejdsretten hindrer dette, skal sagen behandles i organisationsudvalget, inden sagen domsforhandles. I udvalget deltager 3 fra hver side, idet der heri indgår mindst én repræsentant fra det overenskomstområde, den aktuelle sag vedrører. Såfremt der ikke ved organisationsudvalgsmødet opnås enighed, videreføres sagen ved fortsat mægling. 5. Fornyelsesaftalens fortolkning Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for forhandlingsudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne. Udtalelser fra forhandlingsudvalget er bindende for organisationerne. 49

51 Bilag 8 - Kompetenceudviklingsfond 1. Formål Den mellem parterne DI og 3F indgåede kompetenceudviklingsfond Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer med henblik på dels at bevare og styrke medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, dels at bevare og styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for anvendelse af midler og aktiviteter, som virksomhederne allerede i dag afsætter efter overenskomstens bestemmelser om aftalte uddannelsesaktiviteter ( 18). 2. Frihed til uddannelse Overenskomsternes nuværende rettigheder til uddannelse udbygges, så der gives ret til, at den enkelte medarbejder kan blive kompetenceafklaret fagligt og i forhold til læse-, skrive- og regnekompetencer, herunder fx dansk for indvandrere - og deltage i selvvalgt uddannelse. Udgangspunktet for denne kompetenceafklaring vil være en plan for medarbejderens udvikling til faglært niveau hvis et sådant findes - inden for overenskomsternes dækningsområde. Hvis en sådan plan rækker ud over aktuelt jobområde for den enkelte medarbejder, vil der kunne gives frihed til disse uddannelseselementer efter reglerne om selvvalgt uddannelse i overenskomsterne. 3. Økonomisk grundlag Virksomhederne indbetaler med virkning fra 1. april 2008 et beløb svarende til 260 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder omfattet af overenskomsterne. Beløbet reguleres pr. 1. april 2009 til 520 kr. Beløbet kan beregnes og indbetales i forbindelse med de tilsvarende beregninger og indbetalinger af ATP for den anførte medarbejdergruppe. Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af de mellem DI og 3F indgåede overenskomsters dækningsområde. Opkrævningerne til fonden foreslås forestået af PensionDanmark. 4. Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond Overenskomstens parter etablerer et sameje, som administrerer de i det foregående afsnit opgjorte bidrag. De nærmere retningslinjer herfor fastlægges i vedtægter, som en bestyrelse udarbejder inden den 1. oktober Retningslinjerne skal indeholde følgende elementer: Administration og opkrævning af bidrag for de enkelte overenskomstområder 50

52 Retningslinjer for uddeling af midler til de enkelte medarbejderes og virksomhedsuddannelsesudvalgs aktiviteter, jf. nedenfor Regnskabsaflæggelse og revision Afrapporteringsretningslinjer for virksomhedsuddannelsesudvalg Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, hvis denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter Fonden ledes af en bestyrelse, der sammensættes paritetisk af repræsentanter fra DI og 3F, som nedsættes umiddelbart efter overenskomsternes godkendelse. 5. Ansøgninger Fondens midler kan søges af enten medarbejdere, der er ansat på en virksomhed, der er omfattet af overenskomsterne mellem DI og 3F, eller af et uddannelsesudvalg, der er nedsat på en virksomhed, der er omfattet af samme. Hvis der er tale om en medarbejderfremsendt ansøgning, skal dette ske gennem virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af overenskomstområdet. Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de enkelte overenskomsters medarbejdere set i forhold til indbetalingerne fra disse. Medarbejdere og uddannelsesudvalg kan tidligst ansøge om midler til aktiviteter, der påbegyndes efter 1. januar Anvendelse af fondens midler Fondens midler bør som udgangspunkt tildeles til følgende aktiviteter og efter følgende retningslinjer: Individuel kompetenceafklaring faglig: Plan for medarbejderudvikling mod faglært niveau indenfor overenskomsternes dækningsområde. Denne afklaringsaktivitet støttes med et beløb svarende til deltagerbetaling ved AMU og poseopfyldning til et niveau svarende til virksomhedernes omkostninger ved udbetaling af sædvanlig overenskomstmæssig løn. Afklaringen kan ske på anden måde end AMU bestemt af uddannelsesudvalget eller den enkelte medarbejder. Dette ændrer ikke tilskuddet. Der skal være konstateret et løntab, hvis der skal ske poseopfyldning. Individuel kompetenceafklaring alment: Test af medarbejdernes læse-, skrive- og regneniveau samt tiltag, der sigter på en opretning af mangler hos medarbejder(e), herunder også tiltag, der retter sig mod personer, der ikke har dansk som modersmål. Denne aktivitet støttes med et beløb svarende til deltagerbetaling ved AMU og poseopfyldning til et niveau svarende til virksomhedernes omkostninger ved udbetaling af sædvanlig overenskomstmæssig løn. Afklaringen og genopretningen kan ske på anden måde end AMU, fx FVU bestemt af uddannelsesudvalget eller den enkelte medarbejder. Dette ændrer ikke tilskuddet. Der skal være konstateret et løntab, hvis der skal ske poseopfyldning Uddannelse efter reglen om selvvalgt uddannelse i øvrigt (fx ud over faglært niveau), vil i fremtiden kunne støttes med dels et tilskud til kursusgebyr, -materialer og transportudgifter svarende til niveauet ved brug af AMU, dels et tilskud fra fonden til dækning af lønmodtagerens løntab til et niveau, der højst udgør 85 % af sædvanlig overenskomst- 51

53 mæssig løn inklusive evt. offentlig godtgørelse. Denne aktivitet støttes altså med et beløb svarende til deltagerbetaling ved AMU og poseopfyldning til et niveau svarende til virksomhedernes omkostninger ved udbetaling af 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn. Varigheden kan maximalt udgøre 2 uger pr. år. Jævnfør dog 24,3. Ved afslag på ansøgning om midler fra fonden eller fra virksomhedens uddannelsesudvalg har medarbejderen ret til en skriftlig begrundelse. Fondens bestyrelse kan beslutte at anvende midler til andre aktiviteter, der forekommer relevante i forbindelse med intentionerne. 7. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden Medlemsvirksomheder og deres medarbejdere, der selv ønsker at administrere kompetenceudviklingsmidlerne svarende til egne indbetalinger, kan vælge at gøre dette. En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til de af virksomheden i det pågældende kalenderår indbetalte beløb til fonden. Dette forudsætter dog, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen er udpeget af 3F og halvdelen af virksomheden alle blandt de ansatte i virksomheden. Tillidsrepræsentanten indgår på medarbejdersiden, med mindre han vælger at uddelegere sin udvalgsplads til en kollega. Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfonds bestyrelse. Koncernvirksomheder med flere arbejdssteder kan vælge kun at have ét uddannelsesudvalg. Reglerne for tildeling af tilskud fra fondsmidler i virksomhedernes uddannelsesudvalg skal følge retningslinjerne fra fondens bestyrelse. Hvis et virksomhedsuddannelsesudvalg har disponeret alle egne midler, kan der søges om midler til yderligere aktiviteter i den centrale fond. Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond støtter inden for de økonomiske muligheder og efter ansøgning kompetenceudviklingsaktiviteter som beskrevet ovenfor. 8. Andre overenskomstområder og virksomheder med tiltrædelse til en mellem DI og 3F indgået overenskomst Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virksomheder indgå i den under punkt 4 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så midler fra et område ikke bruges på et andet. Virksomheder, der følger bestemmelserne i en overenskomst indgået mellem DI og 3F, uden at være medlem af DI, fx ved tiltrædelsesoverenskomster, skal indbetale til Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse kan pålægge disse virksomheder et omkostningsbestemt administrationsgebyr for behandlinger af ansøgninger fra disse virksomheders ansatte. Fondens bestyrelse sikrer, at ind- og udbetalinger af midler fra disse virksomheder og til deres 52

54 medarbejdere regnskabsmæssigt holdes adskilt fra DI medlemsvirksomheders midler. 9. Grundbetingelser for ordningen Vedtægterne godkendes af DI og 3F efter afslutningen af de planlagte 3-partsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestemmelserne vedrørende Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond og yderligere rettigheder til frihed til uddannelse afventer afslutningen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtigelser eller forpligtigelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale. Bilag 9 - Generelle retningslinjer for etablering af forsøgsordninger De lokale parter har ofte ønske om at afprøve forskellige muligheder, som overenskomsterne mellem DI og 3F/3F's afdelinger ikke tager højde for. Under forudsætning af lokal enighed er overenskomstparterne derfor enige om, at der åbnes mulighed for, at der kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomsternes bestemmelser. Forsøgsordninger af denne karakter forudsætter overenskomstparternes godkendelse. Dette protokollat fastsætter retningslinjerne for overenskomstparternes behandling og godkendelse af forsøg. 1. Forudsætning for indgåelse af aftaler er: At forsøgsordningen skal etableres som en lokalaftale. At lokalaftaler klart tilkendegiver navn og titel på ledelsesrepræsentant navnene på tillidsrepræsentanterne, og for hvilke områder og medlemsgrupper de er tillidsrepræsentanter. På virksomheder uden tillidsrepræsentant skal navnene på de omfattede medarbejdere fremgå at det af aftalen fremgår, at den automatisk udløber ved udgangen af forsøgsperioden uden yderligere varsel, og at opsigelse ikke kan medføre fagretlig behandling, og opsigelse betyder, at aftalen umiddelbart bortfalder til udløb 2 måneder efter opsigelsen. 2. Ansøgning skal fremsendes til overenskomstparterne. 3. Hvis en af parterne ønsker det, behandles ansøgningen om godkendelse på et møde mellem overenskomstparterne. 53

55 4. Overenskomstparterne skal snarest behandle sagen og orientere skriftligt om resultatet. Hvis der holdes møde, skal dette så vidt muligt aftales senest 14 dage efter ansøgningens modtagelse. Afslag på forsøgsansøgninger skal begrundes. 5. Opsigelse tilsendes overenskomstparterne til orientering. 6. I en forsøgsperiode vil det konkrete forholds uoverensstemmelser kunne fagretligt behandles i lighed med overenskomstens øvrige bestemmelser. 7. Overenskomstparterne kan anmode de lokale parter om en skriftlig rapportering. Bilag 10 - Uddannelse - ikke behandlingskrævende liggende patientbefordring Parterne er enige om, at uddannelse og løbende opkvalificering af medarbejderne er væsentlig for alle aktører inden for sundhedsområdet. For at fremme parternes fælles uddannelsesmål er det afgørende, at medarbejdere, der ansættes til udførelse af ikke behandlingskrævende liggende patientbefordring, har gennemført den til enhver tid af parterne aftalte uddannelse inden for området (p.t. TUR uddannelse nr ) eller på anden måde har erhvervet tilsvarende kvalifikationer. Bilag 11 - Implementering af ligelønsloven mv. 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. 54

56 stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter 4, stk. 1. stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives. stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. 55

57 stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik. stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod. 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling. stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt. stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen. Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system. Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser. Bilag 12 - Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde DI og 3F Transport har under OK 2010 aftalt at søge vikardirektivet implementeret ved aftale mellem parterne i Fællesoverenskomsten. Implementeringen skal ske på en sådan måde, at den lægger sig så tæt op ad direktivteksten som muligt. Da der fortsat resterer en afklaring af enkelte begreber i direktivteksten, vil parterne snarest søge denne afklaring tilvejebragt, hvorefter implementeringsdrøftelserne kan påbegyndes. Det tilstræbes, at implementeringen er tilendebragt senest den 1. marts

58 Bilag 13 - Natarbejde og helbredskontrol Parterne har drøftet pkt. 1 vedrørende helbredskontrol i bilag 1 i Fællesordning for arbejde i holddrift og er enige om, at ændre reglerne i overensstemmelse med nedenstående. Hyppighed Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som nat-arbejder. Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der efter bilagets pkt. 1 bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. Hvornår skal helbredskontrollen foregå Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor. Model for helbredskontrollens gennemførelse Parterne er enige om, at helbredskontrollen skal foregå på følgende måde: 1. Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema. 2. Derudover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse. 3. På baggrund af ovenstående samt dialog med medarbejderen udarbejder en læge en samlet konklusion til medarbejderen. Lægen skal besidde arbejdsmedicinske kompetencer. 4. De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab i det tilfælde at medarbejderen selv tager initiativ hertil. Såfremt, der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde. Parterne var enige om, at der iværksættes et udvalgsarbejde umiddelbart efter overenskomstfornyelsen som inden for 6 måneder skal fastlægge indholdet af spørgeskemaet og den fysiske helbredsundersøgelse. Til brug for udvalgets arbejde bør der indkaldes personer med arbejdsmedicinske kompetencer. Udvalgets arbejde søges finansieret gennem Branchearbejdsmiljørådet for transport og logistik. Rapport til sikkerhedsudvalget på store virksomheder Parterne finder det naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i overensstemmelse med reglerne. Kampagne om natarbejde Parterne er enige om, at der iværksættes et udvalgsarbejde umiddelbart efter overenskomstfornyelsen. Udvalget skal tilvejebringe et kampagnemateriale til virksomheder og medarbejdere, der bl.a. indeholder en oversigt over relevante risikofaktorer samt rådgivning om sund livsstil, forebyggende aktiviteter m.v.. Kampagnematerialet skal endvidere gøre opmærksom på, hvordan helbredskontrollen skal gennemføres i praksis. 57

59 Til brug for udvalgets arbejde er der enighed om, at der kan indkaldes personer med arbejdsmedicinske kompetencer. Udvalgets arbejde skal færdiggøres inden 1. marts 2011 og søges finansieret gennem Branchearbejdsmiljørådet for transport og logistik. Forskning i langtidsvirkningerne af natarbejde Parterne er enige om, at der iværksættes et udvalgsarbejde umiddelbart efter overenskomstfornyelsen. Udvalget skal igangsætte yderligere forskningsaktiviteter, der har til formål at belyse eventuelle langtidsvirkninger af natarbejde. Særligt aktiviteter der har til formål at belyse langtidseffekterne af nedsat hormonproduktion hos natarbejdere. Til brug for udvalgets arbejde er der enighed om, at der kan indkaldes personer med arbejdsmedicinske kompetencer. Udvalgets arbejde søges finansieret gennem Branchearbejdsmiljørådet for transport og logistik og på anden vis. Bilag 14 - Seniorpolitik DI og 3F er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet. Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i overenskomsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for en aktiv seniorpolitik. I den forbindelse har erfaringer fra udvalgte virksomheder på transport- og lagerområdet været inddraget som et væsentligt element i parternes drøftelser. Tilbagemeldingerne fra virksomhederne viser, at det er meget forskelligt hvordan virksomhederne håndterer seniorer, samt at det kun er i begrænset omfang, at virksomhederne har udformet en egentlig politik på området. Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i hverken overenskomsten eller i gældende lovgivning er elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde ældre medarbejdere i virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke kan indføre den ønskede seniorpolitik. Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomheden ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse af intentionerne i samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik. Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indførelse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site eller via rådgivning hos overenskomstparterne. Parterne er enige om fortsat at overvåge udviklingen på området med henblik på evt. igangsætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik. 58

60 Bilag 15 - Forenkling af opkrævning til og administration af fonde Der er enighed om, at parterne inden udgangen af oktober 2010 udvikler en model, der sigter på en forenkling af opkrævning til og administration af fonde. Drøftelserne tager udgangspunkt i følgende: Parterne er enige om at rette henvendelse til Pension Danmark med henblik på en nærmere drøftelse af den praktiske gennemførelse af opkrævning til fondene. Målsætningen er, at virksomhederne fremover alene skal indberette lønsumsoplysninger til brug for opkrævning til fondene én gang om året. Opkrævningerne bør baseres på en omregning af de overenskomstbestemte bidrag til en promille af den pensionsgivende løn (den del af lønsummen, der vedrører de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst). Der tages i beregningerne af promillens størrelse højde for ændringer i indberetningsterminerne. Medmindre andet aftales, skal ændringerne træde i kraft den 1. januar Bilag 16 - Forslag til etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område Parterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedorganisationerne etablerer et ligelønsnævn, jf. aftale herom af 22. februar 2010 mellem DI Overenskomst I v/ DI og CO-industri. Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om at lade sig omfatte af kompetencen for det nævn, der i så fald oprettes af DI Overenskomst I v/ DI og CO-industri. Bilag 17 - Samarbejde mellem DI og 3F Transport DI og 3F Transport er enige om, at det, for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne samt medarbejdernes beskæftigelses- og udviklingsmuligheder, er afgørende at styrke samarbejdet på den enkelte virksomhed. Etablering af samarbejdsudvalg Med henblik på overenskomstens overholdelse og udvikling agter DI og 3F Transport med virkning fra 1. januar 2011 at etablere Handels- og Transportområdets Samarbejdsudvalg efter følgende retningslinjer: 59

61 Formål Udvalget skal fremme oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til støtte for samarbejdet i virksomhederne, herunder om anvendelse af ny teknologi. Udvalget skal desuden støtte oprettelsen af samarbejdsudvalg og vejlede dem i deres virksomhed. Udvalget skal være organ for behandling af uoverensstemmelser efter afsnit 6 i Samarbejdsaftalen. Bilag 18 - Arbejde i holddrift Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden iværksættes et udredningsarbejde, der har til formål at søge tilvejebragt et grundlag for, at der til næste overenskomstforhandling kan indgås aftale om at afløse Fællesordningen med bestemmelsen om skiftehold i Industriens Overenskomst. Bilag 19 - Kompetenceudvikling og uddannelse Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden iværksættes et arbejde, der har til formål at evaluere bestemmelserne om kompetenceudvikling og uddannelse (Fællesoverenskomstens 24 og bilag 13) med henblik på en eventuel revision af bestemmelserne i løbet af overenskomstperioden. 60

62 AmbulAncekørsel samt liggende sygetransport OverenskOmst gældende for ambulancekørsel samt liggende sygetransport og arbejde af lignende karakter DI 1787 København V Tlf di.dk 3F Kampmannsgade København V Tlf F.dk DI nr verenskomst