BILAG 2: Strategiske projekter for Aarhus 2017

Transkript

1 Bilag til byrådsindstillingen: Godkendelse af hovedindhold i ansøgningen til titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 (Dette bilag erstatter det foreløbige bilag 2 af d.15. juni 2011) BILAG 2: Strategiske projekter for Aarhus 2017 STRATEGISKE PROJEKTER Dette bilag beskriver et antal strategiske projekter, som danner grundlag for Aarhus 2017-ansøgningen. Hvad er strategiske projekter? Strategiske projekter: - betragtes som programmets fundament - bidrager direkte til at opfylde de strategiske mål for Aarhus 2017, som Byrådet har vedtaget og/eller øvrige gældende strategier i Region Midtjylland og kommunerne - bidrager til at realisere kommunale eller regionale strategiske satsninger, mål og indsatsområder - er udviklingsprojekter, der enten a) styrker viden og indhold b) er opbygget i netværk eller partnerskaber regionalt, nationalt eller internationalt c) baserer sig på tværfaglige eller tværsektorale partnerskaber eller netværk d) er nyskabende e) skaber langsigtet forandring - afvikles i årene skaber grundlag for begivenheder i kulturhovedstadsåret har som udgangspunkt budgetter på over 5 mio. kr. (hvoraf Aarhus2017-fonden finansierer en andel) De strategiske projekter igangsættes, umiddelbart efter en eventuel beslutning om, at Aarhus får titlen som Europæisk Kulturhovedstad I STRATEGISKE MÅL Allerede vedtaget af Aarhus Byråd 8 STRATEGIER Beskrives i dette bilag ca. 60 STRATEGISKE PROJEKTER 10 PROGRAMOMRÅDER Allerede vedtaget af Aarhus Byråd 1

2 Baggrunden for de strategiske projekter De strategiske projekter omfatter dels projekter, der er udviklet gennem de mange workshops, der er afholdt i forberedelsesprocessen, dels projekter, der er udviklet i samarbejde med Aarhus Kommunes magistratsafdelinger og dels projekter, der er udviklet sammen med Region Midtjylland og regionens øvrige kommuner. En stor del af projekterne udspringer således af Aarhus Kommunes politikker og strategiske satsninger (som bl.a. er vedtaget i Kulturpolitikken, Kommuneplan 2009 og Erhvervsplanen Viden til Vækst). Ligeledes kan en række projekter ses som et led i Region Midtjyllands regionale udviklingsplan med tilhørende satsningsområder samt Vækstforums otte indsatsområder. Samtlige strategiske projekter relaterer sig til Aarhus 2017s strategiske mål og programområder, som allerede er vedtaget af Aarhus Byråd. Bagerst i dette bilag findes en oversigt over de otte strategier og de strategiske projekter, som beskrives i dette bilag en oversigt over de strategiske projekters relation til de 6 strategiske mål en oversigt over de strategiske projekters relation til de 10 programområder Ansøgningen og de strategiske projekter I den første version af ansøgningen, som afleveres 30. september 2011 beskrives ca. 60 strategiske projekter. I juni 2012 afleveres anden version af ansøgningen. Heri beskrives ud over de strategiske projekter også en række større projekter, der udelukkende finder sted i OTTE OVERORDNEDE STRATEGIER De strategiske projekter, som præsenteres i bilaget, fordeler sig på otte parallelle strategier: 1. Strategi: Videns - og kompetenceudvikling 2. Strategi: Publikumsudvikling 3. Strategi: Internationalt samarbejde 4. Strategi: Kreative erhverv 5. Strategi: Udvikling af Kulturfestivaler Strategi: Tematiske programsatsninger 7. Strategi: Udvikling af kulturinfrastruktur i Aarhus og Region Midtjylland 8. Strategi: Nyskabende bydelsprojekter 2

3 STRATEGI 1: VIDENS- OG KOMPETENCEUDVIKLING Med afsæt i kortlægninger af både kulturinstitutioner og kreative erhverv samt efterfølgende pilotprojekter, er der konstateret et behov for at sikre et højere fagligt niveau på kulturfeltet. Det gælder både i forbindelse med ledelse, bestyrelsesarbejde og medarbejderudvikling. Samtidig er det konstateret, at mange kunstnere og kulturentreprenører mangler uddannelse og efteruddannelse i både markedsføring og projektopbygning. Kulturinstitutionerne har desuden peget på manglende synlighed i det samlede mediebillede, som ofte domineres af det københavnske kulturliv. Endelig er der mange steder fokus på at udvikle, fastholde og omforme borgernes muligheder for at agere mere aktivt som publikum i forhold til kulturinstitutionerne. Herunder kommer stigende krav om at engagere hele befolkningen, således at publikum afspejler hele samfundet. Strategien er derfor afgørende for, at kultursektoren kan agere i forhold til tidens stigende og komplekse krav. På den baggrund igangsættes udvikling af en række læringsforløb, efteruddannelser, sommerskoler og nye uddannelser samt partnerskabsprojekter med den hensigt at sikre Aarhus og Regionen en markant kvalitativ udvikling i kunst- og kulturinstitutioner. I Erhvervshandlingsplanen er et af initiativerne at undersøge, hvordan kulturhovedstadsprojektet kan bidrage til den erhvervsmæssige udvikling og omvendt. En af de grundlæggende præmisser for Erhvervshandlingsplanen er at samarbejde, og evnen til at binde indsatsområderne sammen på tværs er helt afgørende for Århus globale konkurrenceevne. Fremtidens vækst gemmer sig i højere grad i synergien mellem indsatsområderne frem for indenfor de enkelte områder. Strategien for videns- og kompetenceudvikling skal bl.a. sikre, at der skabes nye partnerskaber på tværs af kultur og erhverv til gensidig gavn for kultursektoren og erhvervslivet. Strategi 1 rummer følgende projekter: 1. Erhverv og Kultur Med afsæt i de mange forsøg, der er blevet gjort for at skabe synergi mellem kultur- og erhvervssektoren, udvikles der i Aarhus en åben platform, hvor der skal skabes ligeværdige bilaterale møder, udvekslinger og gensidig inspiration mellem kultur- og erhvervssektoren. Projektet bygger på erfaringer fra ind- og udland. Samarbejdet har som ambition at gøre en forskel i forhold til begrebet Rethink, hvor nye synsvinkler, nye kompetencer og ny teknologi kan være med til at løse opgaver indenfor flere områder, f.eks. sundhed, teknologi, energi, fødevarer m.v. Samtidig er det indlysende, at kultursektoren kan få gavn af input fra erhvervssektoren til virksomhedsdrift, projektudvikling, markedsføring mm. Efter model fra Arts and Business i bl.a. England og USA oprettes en Bestyrelses Bank bestående af nøglepersoner fra kultur- og erhvervssektoren, der ønsker at deltage i gensidig udvikling af kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Der skabes endvidere en Vidensbank m.h.p. løbende vidensudveksling/kompetenceudveksling mellem kultur- og erhvervsvirksomheder. Endelig skal platformen fungere som en naturlig matchmaking-ramme for projekter og initiativer. Projektet opbygges i samarbejde med bl.a. Erhverv Aarhus, men både lokale og regionale erhvervs- og kulturnetværk tilknyttes.. 2. Gentænk Kulturinstitutioner og Kulturproduktioner Der er konstateret en stor mangel på kompetence i både kulturinstitutioner, produktionsmiljøer og kulturuddannelser. I en tid hvor der stilles stadig flere krav til kulturinstitutionerne, hvor de offentlige budgetter er stadigt mere begrænsede, og hvor der skal udvikles nye platforme for skabende kunstnere i samfundet, vil vi sikre at regionens kulturinstitutioner og produktionsmiljøer har det bedst mulige udgangspunkt for overlevelse og for udvikling. Der tilbydes derfor en bred vifte af kulturudviklingsforløb for ledere og medarbejdere af kulturinstitutionerne samt kunstnere. Der vil være tale om flere niveauer lige fra ad hoc workshops, løbende kurser, sommerskole, 3

4 labs om specifikke emner til 2-års diplomuddannelser, samt mentorordning. Der sigtes endvidere på en europæisk uddannelse, hvor internationale kræfter inviteres til at deltage. Hensigten er at udbyde både fagspecifikke og tværgående forløb på både ledelses- og medarbejderniveau for kulturinstitutioner samt for de enkelte kunstnere og producenter. I visse tilfælde etableres der samarbejde med andre europæiske centre. Der er etableret en større arbejdsgruppe bestående af faglige organisationer, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og kulturfaglige netværk i regionen. Der samarbejdes desuden med seks uddannelsesinstitutioner: VIA University College, Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet, Det Jyske Kunstakademi, Kaospiloterne samt flere kulturproduktionscentre i Aarhus samt 12 kunstfaglige forbund, f.eks. Dansk Musiker Forbund, Dansk Forfatterforening og Danske Billedkunstneres Fagforening. De enkelte undervisningsforløb arrangeres af de enkelte centre og netværk. Projektet ventes at omfatte minimum 100 kulturinstitutioner fra Aarhus og resten af regionen i et omfattende program, der understøtter vækstlaget såvel som professionelle og samtidig styrker netværk og samarbejdsrelationer. Der vil således blive tale om den mest omfattende vidensindsprøjtning til kultursektoren i hele landet. Anden del af projektet omfatter en radikal gentænkning af kulturinstitutioner som fremtidsmodeller. Her udvælges en række lokale biblioteker, idrætshaller, kulturhuse, forsamlingshuse, kirker, teatre og spillesteder til at indgå i et udviklingsforløb i , hvor der arbejdes med både indretning, organisering, brugerinddragelse, aktiviteter og kommunikation. I 2017 skal institutionerne fremstå som eksempler på next practice modeller. Denne del af projektet tænkes udviklet i samarbejde med det europæiske netværk Eurocities, som i juni 2011 afholdt konference i Aarhus, hvor netop dette tema blev drøftet. Ud over Aarhus deltager Holstebro, Randers, Horsens og Silkeborg Kommune i projektet. 3. Kulturel Planlægning i Region Midtjylland Kommunerne i Region Midtjylland etablerer et udviklingsforum for innovativ læring og projektudvikling, hvor netop tværgående planlægning i forhold til by, miljø, kultur, erhverv og sociale forhold er udgangspunktet. Projektet udvikles af Horsens, Randers, Viborg og Silkeborg Kommune med afsæt i konferencen Danske Byers Potentiale afholdt i Randers i april Projektet forventes at inddrage op mod 250 deltagere, og programmet vil være åbent for alle kommuner i regionen samt evt. kommuner udefra. Der involveres relevante aktører såsom Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, Aalborg Universitet og netværket Kreative Byer i Hovedstaden. Herudover arbejdes der med internationale kompetencer indenfor kulturel planlægning i samarbejde med andre europæiske byer i bl.a. England, Sverige og Holland. 4

5 STRATEGI 2: PUBLIKUMSUDVIKLING Et stort indsatsområde i Aarhus Kommunes Kulturpolitik vedrører formidlingen af kulturtilbuddene og udvikling af kontakten til publikum. Et af hovedmålene for 2017 er derfor at sikre et større engagement fra borgerne i kunst og kultur. Ved et større engagement forstås dels flere publikummer og deltagere i eksisterende kulturtiltag, dels satsning på at borgerne bliver mere aktive og engagerede, når de deltager i kulturarrangementer og besøger udstillinger mv. Derudover handler det om at opsøge specifikke samfundsgrupper og omforme kulturinstitutionernes kulturtilbud, så der skabes nye og anderledes rum, fortællinger og formidlingsformer. Denne strategi arbejder således på baggrund af et outreach-koncept, men også med forandring af de eksisterende kulturinstitutioner samt anvendelse af nye kommunikationsformer og aktivitetsrum. Strategi 2 rummer bl.a. følgende projekter: 1. MMEx - Meaning Making Experiences MMEx er et nytænkende, tværfagligt og tværregionalt samarbejde igangsat af Midtjyske Museers Udviklingsråd, Animationsværkstedet, CAVI, Kulturprinsen, TEKNE og Teater Katapult. Projektet tænkes udviklet til et både regionalt og nationalt center for digital museumsformidling og bliver dermed landets første kompetence-, videns- og facilitetscenter for udvikling og produktion af digitale oplevelser til formidling af kultur- og naturarv. Et udviklingscenter, som kombinerer højteknologi med museernes mere bløde tilgang til kulturarv og formidling for et stort publikum. 2. Etablering af regional kulturportal fra 2013 En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Epinion for Kultur og Borgerservice viser, at 49 % af befolkningen peger på, at én samlet kulturportal på internettet med alle kulturtilbud i Aarhus vil få de adspurgte til at benytte flere kulturtilbud. En åben platform for både publikum og kulturaktører kan derfor bidrage til at sikre et åbent og kvalitativt informationsflow på kulturområdet om aktuelle kulturbegivenheder og samtidig udstyre kunstnere og kulturinstitutioner med information om projekter, netværk, internationale begivenheder, tilskudsmuligheder, samarbejdsmuligheder etc. Den regionale portal skal også sikre vidensdeling til gavn for såvel 2017-aktører som publikum. Der er bl.a. igangsat udvikling af en større offentlig kampagne i med det formål at skabe fornyet interesse for kunst og kultur samt etablere et samarbejde med de regionale medier. Projektet skal bidrage til øget besøgstal til regionens kulturaktiviteter i perioden frem mod Outreach og Inreach I takt med digitaliseringens og de sociale mediers stigende betydning for nye kultur-, erkendelses- og læringsformer bliver kulturinstitutionernes traditionelle lukkede institutionsformer udfordret. Kulturinstitutioner skal derfor i stigende grad blive innovative, tilgængelige, fleksible, inddragende og samarbejdsorienterede. I erkendelse af behovet for at gentænke kulturinstitutioner som mobiliserende netværk vil en række projekter tage afsæt i at nedbryde muren mellem institutioner og lokalsamfund og skabe et flow af aktiviteter, viden og oplevelser i begge retninger. Det drejer sig samtidig om at skabe et andet forhold til kunst og kultur, både gennem inddragelsesforløb og oplevelsesforløb, hvor borgerne aktiveres, og oplevelsen omsættes til indlevelse og større ejerskab eksempelvis i lokalområdet. Kulturinstitutioner såsom Aarhus Symfoniorkester, Svalegangen, Musikcaféen [Real], Aarhus Kommunes Biblioteker, Randers Egnsteater, Randers Kammerorkester, Operaen i Midten, Komediehuset i Horsens o.a., udvikler og understøtter diverse nyskabende tiltag og aktiviteter i lokalområderne i både byen og regionen. 5

6 STRATEGI 3: INTERNATIONALT SAMARBEJDE Ifølge visionen i Region Midtjyllands internationale strategi skal Regionen være en internationalt orienteret vækstregion, hvor globale muligheder udnyttes, og risici mindskes til gavn for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige offentlige interessenter. Internationalt samarbejde skal medvirke til udvikling og vækst, ligesom globalt udsyn skal medvirke til at skabe fornyelse. Samtidig er en større kontakt mellem regionen og internationale partnere, nye markeder m.v. en forudsætning for, at 2017-projektet kan lykkes. Et konkret eksempel herpå er Midtjyllands EU-kontor, der sammen med Region Midtjylland har udviklet et initiativ (Kulturopa), som skal styrke internationaliseringen på midtjyske kulturinstitutioner. Sigtet er at få flere kulturinstitutioner til at udnytte de tilskudsmuligheder, der ligger i EU-systemet, og til at samarbejde omkring at søge midlerne. Et af Region Midtjyllands overordnende indsatsområder er, at regionen i højere grad skal agere på det globale marked. Med en globaliseringsstrategi har mange kreative virksomheder brug for at styrke deres internationale relationer. Hertil kommer, at regionens tilbud til internationale studerende skal udvides, og at der skal satses yderligere på at tiltrække og fastholde kvalificeret international arbejdskraft. SWOT-analyserne fra kortlægningsfasen viser desuden, at der i kommunerne er et stort behov for og potentiale i at styrke de internationale kontakter og samarbejdsflader. Strategi 3 rummer bl.a. følgende projekter: 1. Residencies I årene arbejdes der med et omfattende residency-program i Region Midtjylland. Målet er at skabe relationer, der understøtter projekter frem mod 2017, og at udvikle co-produktioner mellem forskellige partnere på tværs af landegrænser. Projektet skal endvidere styrke internationalt samarbejde med vedvarende netværksopbygning. Residencies, hvor udenlandske kunstnere inviteres til at opholde sig og arbejde søges etableret i Godsbanen i Aarhus (billedkunst, scenekunst, litteratur m.v.), Animationsværkstedet og Hald Hovedgaard i Viborg (hhv. film/animation og litteratur), Odin Teateret i Holstebro (scenekunst), Statsfængslet i Horsens samt Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft (film). Herudover inddrages en lang række kulturinstitutioner, virksomheder, undervisningsinstitutioner mfl. for tematiske residencies. Der forventes min. 200 individuelle residencies med internationale kunstnere, partnere osv. Et omvendt residency-program etableres for danske kunstnere, kulturudviklere m.v., som får adgang til støtte til ophold i udlandet, Her gives mulighed for at udvikle kontakt, deltage i konferencer og messer samt for at præsentere egne værker. Programmet knyttes til kulturproduktionscentrene i Aarhus, f.eks. Promus, Godsbanen og Filmbyen. Et tredje aspekt af projektet er etablering af job swap og udvekslingsaftaler mellem kulturinstitutioner. 2. Internationale Konferencer og Netværk i Region Midtjylland Der skal tiltrækkes internationale konferencer til regionen, som kan skabe kontakt med relevante virksomheder, netværk og forskningsinstitutioner. Rethink anvendes som overordnet tema indenfor kultur, videnskab, ny teknologi m.m. Der vil desuden være særlig fokus på tiltrækning af konferencer indenfor det regionale Vækstforums udvalgte indsatsområder, som bl.a. omfatter energi og miljø, fødevarer, velfærdsinnovation og digitalisering, Der satses på min. 20 internationale rethink-konferencer frem mod De internationale partnere er bl.a. Eurocities, Creative Cities, Lab for Culture, European Cultural Foundation, EUNIC (European Network for Cultural Institutes), Nordisk Råd, Nordic City Network og Union of Baltic Cities. 6

7 3. Districts of Creativity Region Midtjylland har indledt et samarbejde med 14 af verdens førende kreative regioner, bl.a. Flandern, Skotland, Catalonien/Barcelona, og Rhône Alpes/Lyon. De kommende år udvikles der løbende projekter og aktiviteter mellem regionerne. Samtidig arbejdes der med muligheden for at afholde World Creativity Forum i Region Midtjylland i Regionen har med optagelsen i det globale netværk allerede taget det første skridt i retningen af at facilitere en international platform for de kreative erhverv. 4. Partnerskab med Kulturhovedstæder Der udvikles løbende projekter i samarbejde med bl.a. Marseilles 2013, Umeå 2014, Plzen 2015, San Sebastian 2016, Wrocław 2016, en by i Cypern i 2017 samt flere polske og spanske kandidatbyer for Projekterne skal lande i Aarhus i Der vil blive involveret kunstnere, arkitekter, designere m.m. og udviklet et omrejsende laboratorium med åbne designworkshops, byrumskunstnere, børneprojekter og -aktiviteter. Det konkrete program tager afsæt i de enkelte byers programprofil, men forventes at bygge på Aarhus og Region Midtjyllands kernekompetencer med primær forankring i kulturproduktionscentrene. I forhold til Cypern er der udarbejdet tre forskellige handlingsplaner, der bygger på et samarbejde mellem kunstnere og kulturinstitutioner vedr. nutidskunst. 7

8 STRATEGI 4: KREATIVE ERHVERV De kreative erhverv beskæftiger et stigende antal mennesker, men indtager også en central plads i det samlede fremtidige økonomiske vækstscenario for Danmark. Virksomhederne leverer indhold og innovation til hele byggesektoren, tekstil- og beklædningsindustrien m.m. og udgør som sådan kernen i værdikæden. I Region Midtjylland findes der ca virksomheder indenfor arkitektur, design, mode, nye medier m.m. De kreative erhverv er derfor af stor betydning for Region Midtjylland og især i Aarhus, hvor ca. 50 % af regionens samlede antal af denne type virksomheder ligger. I kortlægningsfasen gennemførte konsulentvirksomheden NyX i samarbejde med Aarhus 2017 og Region Midtjylland en udførlig analyse af de kreative erhverv i regionen. Samtidig har man haft kontakt med internationale netværk og centre for at få del i deres erfaringer med at støtte op om den kreative sektor, herunder Ruhr 2010, Amsterdam og Berlin. Især Region Midtjylland har fokus på den kreative sektor som vej til vækst og katalysator for innovation. Et omfattende udviklingsarbejde i Region Midtjylland har efterfølgende konkluderet, at der skal investeres i de kreative erhverv. Strategi 4 rummer bl.a. følgende projekter: 1. Kreative Partnerskaber Med afsæt i analysen af de kreative erhverv i Region Midtjylland arbejdes der målrettet med en regional indsats til styrkelse af de kreative erhverv. Samtidig indgår de kreative erhverv som programlinje i Indsatsen udvikles under titlen Kreative Partnerskaber og skal bygge på elementer af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsstrategi i forhold til de taktiske mål for Formålet er gennem en samlet indsats over for de kreative erhverv at tilgodese behovet for udvikling af stærke partnerskaber på tværs af kommuner, regioner og lande. Indsatsens aktiviteter udfoldes gennem partnerskaber inden for de kreative erhverv eller i partnerskaber mellem de kreative erhverv og en eller flere aktører inden for kulturliv, traditionelle erhverv, uddannelsesinstitutioner/videnscentre eller samarbejder med region/kommuner. Visionen er både at udvikle tværgående indsatser og at sætte fokus på særlige områder, herunder de 6 brancher, der i NYX rapport er udpeget som særlig vigtige i forhold til regionens udviklingspotentiale, dvs. arkitektur, produktdesign, grafisk design, indretningsdesign, reklamebureauer samt PR og kommunikation. 2. Design for Life - 4 Tematiske Innovationsplatforme SPOT-festivalen i Aarhus har etableret sig som en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor nye talenter og upcoming musikere og bands præsenterer sig for branchefolk fra ind- og udland ved en række koncerter, som er åbne for publikum, og hvor der afholdes en lang række brancherelaterede workshops mv. Med afsæt i denne model etableres en årligt tilbagevendende platform for de kreative erhverv, der præsenterer og lancerer nye ideer, virksomheder og projekter overfor potentielle investorer, partnere og kunder. Projektet opbygges med samme kontekst, ramme og organisation, men med skiftende indhold. I årene forventes arrangementerne afholdt indenfor de fire hovedoverskrifter; arkitektur, design, mode og nye medier. I 2017 forventes der at blive afholdt et samlet projekt med overskriften Rethink. Den faste ramme udvikles således, at der er mulighed for både indendørs og udendørs aktiviteter med en ambition om, at der skabes et interessant miljø omkring projektet. Som partnere tænkes bl.a. Arkitektskolen Aarhus, TEKO, Dansk Arkitektur Center, Dansk Design Center samt relevante virksomheder og faglige netværk og brancheorganisationer indenfor arkitektur, design og medier. SPOT-festivalen knyttes til projektet som rådgiver. 3. Lynfabrikken Lynfabrikken er et koncept, hvor et kontorhotel for små virksomheder indenfor de kreative erhverv kombineres med café, netværks- og foredragsarrangementer, kunstudstillinger mm., hvormed det i sin helhed skaber et vidensudviklingsmiljø for de kreative erhverv. Der er indledt en proces med seks kommuner: Horsens, Hol- 8

9 stebro, Randers, Silkeborg, Syddjurs og Viborg. Processen bygger på udvikling af lokalt forankrede kontorhoteller mm. med inspiration i konceptet for Lynfabrikken. Desuden er der fokus på skabelse af netværk for kreative erhverv på tværs af regionen. 4. Det Kreative Mejlgade Mejlgade går for at være Aarhus, måske endda landets mest kreative gade. Gaden rummer en stribe ungdomsuddannelser, kreative erhverv, kulturhuse med Via University College og Arkitektskolen i den ene ende og Kvindemuseet og Aarhus Teater i den anden ende. Projektet tager afsæt i områdets nuværende styrker, men med en ambition om at gentænke Mejlgade som en kreativ klynge. Formålet er at styrke stedets renommé og profilere Aarhus som et næringssted for det unge kreative vækstlag. Modellen Creative Quarter kendes bl.a. fra Holland, Frankrig, Canada og England, men bliver det første af sin art i Danmark. Her vil man se på bydele med et på én gang arkitektonisk, by-, erhvervs-, og udannelsesmæssigt samt socialt og kulturstrategisk greb. Konkret skal der bl.a. arbejdes med at give plads for kvarterets mange kreative kræfter, understøtte Mejlgade for Mangfoldighed, investere i unge og eksperimenterende tiltag og bakke op om grønne nedslag og taghaver. Der samarbejdes med flere internationale iværksættere og kreative miljøer bl.a. Chocolate Factory i London. Projektet favner meget bredt og drives af de lokale aktører. Partnere er bl.a. Kaospiloterne, Frontløberne, TEKO, Byhøjskolen, Gruppe 38 og Kvindemuseet. 9

10 STRATEGI 5: UDVIKLING AF KULTURFESTIVALER Region Midtjylland har ifølge den gennemførte kortlægning 88 årlige festivaler, hvoraf over 50 findes i Aarhus. De seneste 20 år har festivalområdet været præget af en voldsom aktivitet, og antallet af festivals er fordoblet. Det gælder især på musikområdet, men der findes også en mangfoldighed af festivaler, der omfatter andre kulturgrupperinger og kunstgenrer. Festivalerne afspejler samtidig et stort engagement i kultur- og samfundslivet. Det er bl.a. her, hvor unge iværksættere prøver sig selv af, hvor unge kunstnere opdages, og hvor frivillige kræfter er afgørende for projekternes realisering. Set fra publikums side fylder festivaler meget i bevidstheden, og hvert år får mange mennesker kulturoplevelser gennem festivalernes programmer. Et bredt udbud af festivaler med høj kvalitet vil bl.a. medvirke til at realisere Aarhus Kommunes kulturpolitiks mål om kulturel mangfoldighed. En omfattende udviklingsplan for festivaler er blevet forberedt gennem analyser, workshops og SWOT-møder. Udviklingsplanen frem mod 2017 skal sikre, at festivalerne kan udgøre væsentlige elementer i selve kulturhovedstadsprogrammet. P.t. er ca. 10 projekter under udvikling, som forventes at inddrage hovedparten af regionens kommuner. Strategi 5 rummer bl.a. følgende projekter: 1. Festivaler i Vækst(lag) Der er stor interesse blandt regionens festivaler for at skabe en samlet festivalplatform, der kan bidrage til at skabe bedre betingelser for de mindre festivaler, skabe mere viden og bakke op om bl.a. markedsføring, tekniske løsninger, sponsorer, internationale kontakter, fælles administration og support m.m. P.t. står 12 vækstlagsfestivaler bag dette initiativ, som forventes videreudviklet. Projektet vil være åbent for deltagelse for alle festivaler, som har fokus på ungdomskultur samt nyskabende kunst, musik og medier, bl.a. Oppenheimers Eftermiddag, Danmarks Grimmeste Festival og Mejlgade for Mangfoldighed. 2. Contemporary Aarhus Aarhus skal kunne byde på kvalitative, nutidige og internationale festivalprogrammer indenfor samtlige kunstgenrer, dvs. teater, dans, rock, jazz, ny musik, film/video, medier og litteratur. Dette temaprogram foreslås videreudviklet med afsæt i eksisterende festivaler, men enkelte nye forventes også at blive igangsat. For at Aarhus kan præsentere sig som en festivalby med den stærkeste profil udenfor hovedstæderne i de nordiske lande, skal der frem mod 2017 desuden suppleres med 2-3 nye festivaler. Det kan samtidig konstateres, at mange festivaler, på trods af et stort potentiale, ikke har mulighed for at nå deres mål, kunstnerisk og publikumsmæssigt, uden større investeringer. Tidsmæssigt er det især fra medio april til primo juli, at der findes en koncentration af uafhængige kunst-, musik- og teaterfestivaler med stort kvalitetspotentiale. Publikumspotentialet vurderes langt større end det allerede udnyttede. Festivalerne skal markedsføres nationalt og internationalt i årene , hvor der investeres i specifikke kvalitetsprogrammer, som kulminerer i 2017 med en særlig europæisk profil. P.t. indgår følgende festivaler i projektet: ILT (Internationalt Levende Teater), SPOT Festival, Northside Festival, Aarhus Jazz Festival, Århus Filmfestival og Vild med Ord. Der er desuden planer om en ny klassisk musikfestival. Kuratering af eventuelle fælles temaer finder sted i et samarbejde mellem de involverede festivaler, som naturligvis fortsat agerer uafhængigt. 3. Tematiske Festivaler i Regionen. Regionen byder på en række festivaler, hvor der arbejdes med stærke temaer i forhold til særlige rammer og kontekster, herunder landskaber eller kulturhistorien. Projektet skal styrke festivalerne med henblik på at øge potentialet for at reflektere regionens karakter og identitet i forhold til landskaber eller bymiljøer. Der skal ligeledes arbejdes med nye koncepter, der kan fremme kvaliteten, sikre et større publikum og bakke op omkring nytænkning. 10

11 Involverede festivaler bliver f.eks. Krimimessen i Horsens i de enestående rammer i Horsens Statsfængsel, Middelalderfestivalen i Horsens, Sandskulpturfestivalen i Søndervig, Sølundfestivalen i Skanderborg, Børneteaterfestivalen i Horsens, GAIA Museums festival for outsiderkunst samt Viborg Animationsfestival. Projektet Århundredets Festival indtager også en nøgleplads med genfortællinger om Aarhus. Det er en omfattende historisk vidensfestival, som tager afsæt i 1700-tallet i 2012, 1800-tallet i 2014, 1900-tallet i 2016 og det 21. århundrede i Hovedelementer fra de fire festivaler samles til en samlet byfortælling. Projektet involverer større kultur- og vidensinstitutioner i Aarhus og ledes af Folkeuniversitetet i Aarhus. Deltagere er bl.a. Aarhus Symfoniorkester, Den Gamle By, Gammel Estrup, Aarhus Stadsarkiv og Aarhus Universitet. Også de stærke og opfindsomme tematiske festivaler under Foreningen Kultursamarbejde i Midt- og Vestjylland under Midt-/Vestjyllands kulturaftale vil blive ramme om festivalaktiviteter i regionen. I 2013 er bølgen tema. Programmet vil i alt omfatte ca festivaler. 4. Aarhus Festuge Aarhus Festuge er byens samlende flagskib på festivalområdet og skal indtage en ledende rolle i Projektet giver samtidig mulighed for, at festivalen gentænkes. Den nuværende udvikling peger på, at festugen i højere grad bevæger sig i retning af at være en urban festival, hvor byens rum udgør den samlende ramme omkring nye oplevelser og eksperimenter. Festugen vil gerne øge fokus på denne udvikling og samtidig spille en større rolle i forhold til byens andre større byrumsevents. 11

12 STRATEGI: 6 TEMATISKE PROGRAMSATSNINGER Strategien omfatter en række projekter, der forholder sig til Aarhus 2017s tre overordnede programområder - Byen, Værdier og Kreativitet - der indeholder i alt 10 underliggende programtemaer. Programområder og temaer, som blev fastlagt i byrådsindstillingen vedtaget den 13. april Der er fokus på projekter med forankring i Aarhus Kommune og de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Som eksempel på væsentlige begivenheder er der medtaget enkelte projekter, der udelukkende finder sted i Strategi 6 rummer bl.a. følgende projekter: temaevents i regionen I 2017 skabes 12 begivenheder på 12 udvalgte steder med 12 udvalgte temaer. De enkelte begivenheder anvendes som pejlemærke i årets program, hvor man hver måned året igennem sætter fokus på skiftende temaer på skiftende lokaliteter. Det er planen, at seks begivenheder skal finde sted i Aarhus og seks i de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Samtlige projekter opbygges i et samarbejde med diverse kunstnere. Der inviteres forskellige lokale partnere til de enkelte projekter, og det forventes, at alle projekter vil involvere professionelle danske og internationale kunstnere samt et stort antal lokale aktører. Samtlige projekter vil være unikke og vil tage fat i temaet Rethink ud fra forskellige vinkler. Samtlige projekter vil være med fri adgang og vil kunne rumme mellem publikummer. Serien på de 12 begivenheder vil inkludere den officielle åbning og det officielle afslutningsprojekt. Programkonceptet præsenteres med mulige steder, kunstnere og lokale producenter til ansøgning nr. 2, og der inviteres en række kunstnere til et seminar, hvor der udvikles idéer, og hvor man har mulighed for at se og besøge mulige steder. Partnere i Region Midtjylland er bl.a. Via University College (Performers House Silkeborg og TEKO Herning), Carte Blanche v/kulturprinsen i Viborg, Odin Teatret i Holstebro, Randers Egnsteater, DGI og Danmarks Idrætsforbund, Kulturremisen m.fl. Programmet forventes at involvere mellem 5000 og aktive udøvende musikere, kor, dansere, gymnaster, løbere, teaterfolk mm. samt en lang række regionale foreninger, organisationer og ungdomsgrupper. 2. Europæisk Kunstdialog Aarhus har en håndfuld selvstændige kunstinstitutioner, som er centrale i fastholdelse af samtidskunstens betydning, og som tilbyder rammer til både lokalt producerende kunstnere og internationale kunstnere. Det betragtes som essentielt, at disse institutioner fortsat udvikler sig i de kommende år, og at de i 2017 er i stand til at præsentere et stærkt program med kunst på kanten, hvor banebrydende, yngre kunstnere præsenteres. Betegnelsen Europæisk Kunsthus skal ses som et mål for 2017, hvor ambitionen er, at byen rummer en institution indenfor hver kunstform, der deltager på den Europæiske kunstscene. Projektet er knyttet til netværk og projekter i Europa og har mulighed for at sikre en interaktion mellem lokale og internationale kunstnere. Hver institution får mulighed for at udvikle deres særegne internationale profil frem mod Deltagere er f. eks Øst for Paradis som en unik dansk biograf, Aarhus Kunstbygning som et væsentligt omdrejningspunkt for undersøgende billedkunst, Voxhall og Atlas som ramme om tidens strømninger for rytmisk musik, Galleri Image som et center for fotografi samt genetablering af Entréscenen/Dansescenen som hjemsted for moderne dans og performance. 3. Kunstlandskaber Kunst set i forhold til det urbane landskab og naturlandskaber får en markant placering i Her placeres kunsten både i nedlagte og ubrugte industriområder, bydele, der skal gennemgå store forvandlinger samt vilde kyststrækninger og bynære strandarealer, der evner at perspektivere og skabe unikke rum for individuel refleksion, socialt samvær og kunstoplevelser. 12

13 Tanken er i de kommende år at udvikle en serie markante kunstlandskabsprojekter, der præger regionen i vinter- og sommerhalvåret. Et udgangspunkt findes allerede med projektet Sculpture By The Sea, der har etableret sig som en markant publikumsbegivenhed, der forener kunst med by- og landskabsmæssige kvaliteter. Andre kunstlandskabsprojekter i Region Midtjylland skal som et led i programmet videreudvikles i de kommende år. Det er f.eks. Lys, Landskab og Stemmer i Østjylland, Krakamarken ved Randers samt Land Art i Nationalpark Skjern. Projekt opbygges i samarbejde med kunsthaller, kunstnere og kuratorer i regionen på baggrund af både idékonkurrencer, workshops og residencies. I 2017 forventes der gennemført 3-6 større projekter i regionen. 4. Lokale aktivitetsfora Aarhus er kendetegnet ved sit rige frivillig- og foreningsliv. Målet frem mod 2017 er fortsat at udvikle Aarhus og Region Midtjylland som en åben by og region. Projektets mål er at oprette eller gentænke eksisterende fælles aktivitetsfora, som giver lokalområdernes borgere mulighed for at indgå i fællesskaber på tværs af alder, køn, etnicitet, sociale forhold etc. Det er desuden tanken, at de lokale aktivitetsfora skal imødekomme og finde nye løsninger på en række af de udfordringer, som fællesskaberne i lokalsamfundene i dag står overfor, ved at skabe tværgående, mangfoldige og nytænkende rum for bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling. P.t. arbejdes der med udvikling af flere nye lokale aktivitetsfora: N.J. Fjordsgades Skole omdannes til forenings- og fritidshus, der skal blive kraftcenter for vidensudvikling og vidensdeling på folkeoplysningsområdet i hele Aarhus Kommune. Gentænkning af samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige på lokalcentre og frivillige foreninger og organisationer med det formål at styrke livsglæde og livskvalitet for de beboere, der har det største behov for støtte. Gentænkning af frivillighusene på ældreområdet. Fremtidens børne- og ungdomsmiljøer. Projektet skal gentænke måden hvorpå børne- og ungdomsmiljøer anskues og formes fysisk såvel som indholdsmæssigt. De skal fungere som institution/skole, men også være mødested, samlingspunkt for børn, unge og borgere i byen samt for kulturinstitutioner, foreninger, erhvervsliv m.m. Eksempelvis bliver der konkret arbejdet med at gentænke forankringen i lokalsamfundet ved byggeriet af den nye Midtbyskole. Omdannelse af lokalbibliotekerne til lokale medborgercentre, hvor bibliotekerne bliver ramme om andre borgerrettede og borgergenererede tilbud og aktiviteter udviklet efter lokalsamfundets ønsker og behov. Gentænkning af lokale forsamlingshuse og idrætshaller. 5. Fremtidsprojektioner Et banebrydende tværregionalt uddannelsesprojekt, hvor gymnasier samarbejder med professionelle lokale, regionale og internationale kunstnere og kunstinstitutioner om eksperimenterende og kreative processer. Disse munder ud i innovative produkter med en fælles tematik som overordnet ramme. Temaet er Rethink the Future, så produkterne på forskellig vis udfolder de unges visioner om fremtiden i form af f. eks. installationer og udstillinger i byrummet, performance og udgivelser. Egå Gymnasium har med deres særlige fokus på kunst rollen som projektkoordinator til og med Projektet ser den kunstneriske skabende proces som et redskab til at udfordre den gængse undervisning samt vise nye veje og måder at lære på. Projektet skal styrke den tværfaglige undervisning og skabe kreative produkter, der udfordrer samfundsdebatten. Anvendelse af moderne medier og informationsteknologi er desuden en essentiel del af projektet. Projektet indgår i samarbejde med skoler og kunstnere i andre europæiske lande f.eks. Cypern i 2017 som grundlag for inspiration, udveksling, studierejser etc. Udover Egå Gymnasium forventes de øvrige gymnasier i Region Midtjylland at deltage samt herudover Aarhus Universitet, ARoS Junior, Aarhus kommune, Aarhus Kulturnat, Aarhus Medie- og billedskole, Galleri V58, Steno Museet, Teater Katapult, Filurens Teaterskole, Aarhus Sinfonietta, Den Jyske Opera og SPOR Festival. 13

14 6. Future Search Demografiske og teknologiske ændringer i samfundet medfører, at gruppen af seniorer vokser. Samtidig øges mulighederne for at klare sig selv markant de kommende årtier. Hvordan skal vores samfund ændres, så det kommer til at afspejle disse ændringer? Hvordan skal vores lokalsamfund indrettes, så der bliver plads til alle? Hvordan skal samfundet indrettes, så det bliver åbent og rummeligt, og vi alle får mulighed og ansvar for at definere det liv, som vi ønsker os? Future Search projektet ønsker at bringe disse spørgsmål op i forhold til andre grupper af borgere end dem, der normalt sætter dagsordenen i denne debat, bl.a. den yngre del af befolkningen. Der vil blive afholdt en række Future Search-arrangementer, hvor ikke mindst de unge formulerer deres ønsker til fremtidens seniorliv. Projektet kan evt. udvikles i nordisk eller europæisk perspektiv med fokus på to generationer: Dem, der er hhv. 17 og 77 år i I årene udvikles tema og metode, mens der i 2017 arbejdes med sparring på tværs af generationer og livscyklusser på baggrund af f.eks. workshops, temadage, konkurrencer og sociale medier. Projektet iværksættes af Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune i samarbejde med Region Midtjylland. Derudover forventes folkeskoler, gymnasier, fremtidsforskere, kulturinstitutioner og ældreorganisationer at bidrage. 7. Levende erindring og engagerende historieformidling Projektet tager afsæt i de levende og personlige fortællinger, der opstår i mødet mellem mennesker. Formålet er at aktivere og synliggøre byens fælles hukommelse på tværs af alder, etnicitet og socialitet. Projektet skaber rum for byens knapt så højtråbende stemmer og bidrager til gensidig respekt og større forståelse for forskellige befolkningsgruppers sociale og kulturelle baggrund. Projektet knytter an til en større satsning på positive fortællinger om byens mange forskellige borgere. I et samarbejde mellem Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune, Ældresagen, Den Gamle By m.fl. sættes fokus på ældre som bærere af kollektiv og individuel hukommelse. Både Den Gamle By og Ældresagen arbejder allerede med bevaring af levende fortællinger i deres erindringsformidling. Det er derfor oplagt at bygge videre på erfaringer herfra, evt. i samarbejde med Struer Museum, som arbejder med etablering af en interaktiv erindringsportal. Et særligt fokus kunne lægges på ældre med anden etnisk herkomst for på den måde at bringe flere kulturers fortælletraditioner i spil. Hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte er bærere at fortællinger, som ikke umiddelbart er tilgængelige for den almene borger. Ved at åbne op for disse fortællinger skabes der større forståelse for socialt udsattes hverdag. Samtidig kan det føre til øget refleksion og øget livskvalitet hos de socialt udsatte. Projektet er etableret som selvejende organisation i samarbejde med bl.a. Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, FO Aarhus og De Hjemløses Landsorganisation. I årene udvikles og afprøves modeller for levende historiefortælling på baggrund af pilotprojekter. Der eksperimenteres med flere forskellige tværgående tematikker, indgangsvinkler og formidlingsformer. Projektet kulminerer i 2017 med en større præsentation af fortællinger om byen og regionen på flere niveauer. 8. Den Re-engagerede Borger Aarhus er kendt for at have et særdeles aktivt nærdemokrati. Alligevel er deltagelsen i lokalpolitiske anliggender faldende som i resten af landet. Der er stigende forventninger om offentlige ydelser til et stigende antal grupper af borgere. Det får fremtidens velfærdssamfund svært ved at imødekomme. Det er derfor nødvendigt at tage borgeres ansvar overfor hinanden og civilsamfundet op til debat. Her kan kulturhovedstadsprojektet spille en rolle ved at lade kunst, kultur og kreativitet fungere som det fælles afsæt for at skabe positive og oplukkende rum for nye modeller, initiativer og pilotprojekter om den enkelte borgers bidrag til og ansvar for fællesskabet. Projektets mål er således at re-engagere aarhusianerne ved at udtænke nye modeller og løsninger for deltagelse, engagement og medborgerskab for dermed at styrke borge- 14

15 res ansvar overfor hinanden og civilsamfundet Projektet etableres som et laboratorium for borgerinddragelse med deltagelse af Aarhus Kommune, Frit Oplysningsforbund, Aarhus Universitet m.fl.. 9. Ungdoms JA!kontorer i Region Midtjylland Randers Kommune har oprettet et Ja!kontor, hvor unge og uprøvede ikke-professionelle arrangører kan få hjælp til at realisere deres idéer og projekter. Ja!kontoret giver ikke selv tilskud til aktiviteter. Projektet bygger desuden på erfaringer fra Frontløberne i Aarhus, der har fungeret som ungdomsprojekthus i over 20 år. Der skal først og fremmest oprettes Ja!kontorer i fem byer i regionen: Randers (eksisterende udbygges), Aarhus, Viborg, Herning og Holstebro. Disse skal forbindes i et netværk med Ja Agenter udstationeret i områder, hvor der ikke oprettes et kontor. Kontorerne i de forskellige byer skal skrues sammen på forskellig måde afhængigt af allerede eksisterende tiltag, kundegrundlag, uudnyttet potentiale og andre behov. 10. Europæisk Ungedemokrati Youth Consensus Med børne- og unge-byrådet som omdrejningspunkt sættes fokus på børn og unge som demokratiske medborgere i en både aarhusiansk og europæisk kontekst. Ambitionen er at skabe et netværk af børne- og unge-byråd eller lignende aktive børne- og ungegrupperinger i Danmark, Norden og Europa. Netværk, som kan danne ramme om arrangementer og drøftelser af politisk relaterede emner, kultur og demokrati i en børne- og ungekontekst. Der skal bl.a. arbejdes med it-baserede platforme til drøftelse af udvalgte emner, udveksling for børn og unge, byrådsafstemninger og virtuelle møder på tværs af landegrænser og udarbejdelse af fælles europæiske strategier for børn og unge. Målsætningen er at lade det hele kulminere i et fælles børne- og ungetopmøde i Aarhus i Børne- og ungetopmødet planlægges i samarbejde med byens venskabsbyer og øvrige byer, som arbejder målrettet med børne- og unge-demokrati. Projektet er forankret hos Børn og Unge i Aarhus Kommune Ideer á kr. Projektet handler om at engagere borgerne i lokalsamfundet ved at bidrage til et konkret projekt. Formålet er også at aktivere de mange mennesker, som brænder for en sag, og som har ressourcerne til at investere i lokalsamfundene. Under flere SWOT-workshops pegede deltagerne på, at gode ideer og indsatser ofte umuliggøres af bureaukratisk sagsbehandling og mangel på frie midler i det lokale samfund. Med afsæt i bestemte temaer, områder og samfundsgrupper inviteres borgerne til at bidrage med gode ideer, som kan gøre en forskel i lokalsamfund, boligforeninger, ungdomsorganisationer, ældreorganisationer osv. Der indkaldes ansøgninger hver 3. måned, hvorefter der løbende igangsættes mikroprojekter á kr. Der stilles minimale krav til ansøgningen og minimale krav til afrapportering, men der stilles krav om, at idéen er god, at idéen kan gennemføres, og at idéen genererer en merværdi i form af social kapital via en frivillig indsats. Mikroprojekterne kan også fungere som kickstarter af store projekter. Der forventes involvering af minimum borgere fordelt over hele regionen. 12. Street Culture Aarhus har et livligt Street Kultur-netværk med flere hundrede unge, der deltager i en subkultur i rivende udvikling. Disse unge savner dog bedre muligheder for at udøve deres skater- og streetkulturaktiviteter. Samtidig er der visioner om en samlende fysisk ramme, en Skate Music Park i Aarhus, hvor hele paletten af street kultur som alt lige fra skate, basket og parkour til musik, kunst, dans og socialt samvær kan udfolde sig og gensidigt inspirere hinanden. Udvikling af street culture som kulturform vil uanset de fysiske faciliteter indgå som et projekt, der skal udvikle arrangementer og udnytte midlertidige mødesteder f.eks. på Aarhus Havn. Sideløbende vil Skate Music Park Aarhus arbejde med at afdække mulighederne for at realisere faciliteten Skate Music Park, der er afhængig af større ekstern finansiering. 13. Center for Interkultur De senere år har det interkulturelle markeret sig som en afgørende dagsorden for bysamfundet. Projektet tager afsæt i Aarhus Kommunes integrationspolitik, der understreger byens sproglige og kulturelle mangfoldighed som essentiel for byens fremtidige udvikling. 15

16 Formålet med etablering af et Center for Interkultur er derfor at styrke byens langsigtede udvikling på området og synliggøre mangfoldighed som en positiv kulturel og kreativ ressource for byen. Etableringen af et Center for Interkultur ligger desuden i forlængelse af Aarhus 2017s ambition om at være åben, inkluderende og medlevende med plads til forskellighed. Det handler således om i højere grad at omsætte byens sociale, kulturelle og sproglige potentiale til kreativitet, innovation og økonomisk vækst i både erhvervsliv, kultursektor og forsknings- og uddannelsessektoren. Det primære fokus vil være på udvikling af kunst- og kulturprojekter med mangfoldighed som det centrale omdrejningspunkt, men ideelt set skulle centeret kombinere videns-, rådgivnings- og oplevelsesaspektet. Centret skal både arbejde lokalt omkring udvikling af kulturelle aktiviteter, men også være med til at skabe kontakt ud i verden via nordisk og europæisk samarbejde bl.a. via Nordisk Råd og Center for Interkultur i København. Etableringen forventes igangsat i i tilknytning til et allerede eksisterende netværk. Sprogskolen Lærdansk kunne være en oplagt mulighed. I 2015 etableres centeret eventuelt på en mere permanent placering. 14. Tre globale værdikonferencer Med afsæt i projektets tre værdibegreber - demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed -afholdes der i årene tre internationale konferencer. Fokus er på, hvordan man får en hel by og region til at gentænke og definere forskellige værdier over et eller flere døgn. Værdikonferencerne kan tematisere og fokusere på flere aspekter som f.eks. byer, nationer eller en europæisk kontekst. Det er hensigten at iværksætte en omfattende drøftelse af de tre nøglebegreber med det sigte at foreslå nye løsningsmodeller for morgendagens samfund, hvor den globale dagsorden sidestilles med lokale og internationale udfordringer. Projektet etableres i et partnerskab mellem Aarhus Universitet, Folkeuniversitetet i Aarhus, Frit Oplysningsforbund, Via University College og Testrup Højskole. Derudover forventes både folkeskoler, gymnasier, højskoler m.fl. at deltage. Projektet skal desuden være synligt i hele byen med tematiske aktiviteter i form af udstillinger, scenekunst, film, musik, læringsforløb, debatter og møder. 15. Fra Jord til Kunst - Sten, glas, papir og stof. Et interessant omdrejningspunkt for det tværkommunale samarbejde i regionen i forberedelsesårene bliver fortællinger og gentænkning af materialerne sten, glas, papir og stof. Temaprojekterne har relevans for flere emner i 2017 og omfatter både en kunst-, videns-, natur-, kultur- og samfundsdel. Materialerne fortolkes, bearbejdes og undersøges af såvel teoretikere som praktikere på en lang række områder såsom natur, krop, klima, kunst, mode, arkitektur, teknologi og produktinnovation. Projektet relaterer sig til Vækstforums handlingsplan for erhvervsudvikling , hvor der er fokus på intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst, herunder cradle to cradle-tankegangen, dvs. at materialer fra et produkt kan genanvendes i nye produkter. Sigtet er at gentænke og udvide hvert enkelt materiales betydning og anvendelsesmulighed: Hvad sker der i mødet mellem materialer, moderne tænkning og kreativitet? Projekterne skal være eksperimenterende og tværgående innovationssamarbejder med deltagelse af både offentlige og private aktører. Der involveres kunstnere, arkitekter og designere, som arbejder med materialerne samt uddannelsesinstitutioner, forskere og kreative erhverv fra hele regionen, herunder Holstebro, Herning, Randers, Silkeborg, Horsens, Grenå, Ebeltoft og Ringkøbing. Konkrete samarbejdspartnere kan være Silkeborg Papirfabrik, Glasmuseet i Ebeltoft, TEKO Herning og Fur Museum. Der etableres fire temaprojekter i årene , hvert år sit materiale, samt et samlet projekt i august Kulturlandskaber: Hede, Hav, Fjord og Højder Udgangspunktet for projektet var oprindeligt tanker over temaet Ild, luft, vand, jord og en tværfaglig undersøgelse af elementerne gennem kunst, medier, naturvidenskab og kulturhistorie. Med afsæt i de midt-, vest- og østjyske kommuners ønsker er udgangspunktet for projektet nu Heden, Havet, Fjorden og Højder, der skal 16