Rubjerg Knude Området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rubjerg Knude Området"

Transkript

1 Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og en del af dens bagland. Området strækker sig i nord fra Mårup Kirke og den sydligste sommerhusbebyggelse ved Lønstrup til den nordligste sommerhusbebyggelse ved Nørre Rubjerg i syd. Hovedelementer i området er ud over det fredede klitareal - Rubjerg Knude Fyr, Mårup Kirke, Rubjerg Gamle Kirkegård, Rubjerg Knude Klitplantage (tidligere Hjørring Kommunes Klitplantage) og Jens Thomsens Gård/Strandfogedgården i Rubjerg. 677

2 Tid 1200-tallet til i dag. Karakteristik Rubjerg Knude Fyr Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m inde i land. Som årene gik blæste store mængder af smeltevandssand fra istiden, som er aflejret i skrænten, op på området mellem fyret og havet. Det lagde sig omkring bygningerne, fyldte brønden og ødelagde køkkenhaverne. For at dæmpe sandet beplantedes klitten med marehalm med det resultat, at klitten blot voksede sig større. Jo mere man plantede, jo mere voksede klitten. Til sidst lå sandet så højt, at det for skibe tæt under land til tider var umuligt at se fyrlyset. 678

3 Rubjerg Knude Fyr bygges. Billede fra ca Fyrtårnet er 23 m højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn. Man mente, at lys fra fedtgas fremstillet på olie havde en bedre evne til at trænge gennem i tåget vejr. Lyset kunne ses på en afstand af op til 42 km. I 1906 blev gassen afløst af petroleum, og i 1934 blev der indgået kontrakt med jævnstrømselværket ved Liver Mølle om levering af elektricitet. Rubjerg Knude Fyr set fra vest Fyret var fra starten bemandet med en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Arbejdet var ofte slidsomt ikke mindst de første år med gasdrift. I storm skulle der holdes øje med skibe i nød. De fug- 679

4 le, som var fløjet mod linsehuset, skulle indsamles til Zoologisk Museum. Maskiner skulle holdes funktionsdygtige, bygningerne skulle kalkes og males ude og inde, og sandet holdes fra døren. Kystnedbrydningen medfører, at klinten rykker længere og længere ind i land, og sandklitten vokser til stadighed. I 1992 blev kampen mod sandet helt opgivet, og sandet får nu lov til år for år at æde fyrbygningerne. Fyrkomplekset, der sorterer under Miljøministeriet, dannede i årene 1980 til 2002 ramme om Vendsyssel historiske Museums udstillinger om Sand og sandflugt og om fyrets historie. Efter at museumsdriften blev opgivet, blev den tidligere fyrmesterbolig og fyrassistentboligerne nedrevet. Fyrtårnet står stadig omkranset af store klitter, og de vestligste bygninger, gasværket og maskinhuset, dukker efterhånden op vest for klitten og nær klintens kant. Mårup Kirke Mårup Kirke er sandsynligvis opført i midten af 1200-tallet. Den består af et romansk kor og skib og et sengotisk våbenhus. Den senromanske kirke er opført i teglsten med enkelte kvadre og en stor mængde håndstore strandsten. Kor og skib er tækket med bly, og våbenhuset er teglhængt. Kirkens klokke fra 1537 er ophængt i en klokkestabel øst for kirken. Kirken lå oprindeligt langt fra kysten i tilknytning til en mindre samling gårde. Sandflugtens hærgen bevirkede, at gårdene efterhånden blev flyttet, så kirken kom til at ligge helt øde et godt stykke fra landsbyen. Samtidig betød kystnedbrydningen at kystskrænten rykkede tættere og tættere på. I 1997 nåede skrænten det vestligste hjørne af kirkegården. Mårup Kirke J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave Mårup Kirke blev taget ud af brug i 1928, hvor den ny kirke i Lønstrup blev indviet. Den sidste begravelse på kirkegården fandt sted i Dog er der senere nedsat urner på enkelte familiegravsteder. Ved kirkens vestgavl står et anker fra den engelske fregat The Crescent, som forliste ud for Lønstrup i omkomne fra besætningen blev begravet i en fællesgrav på Mårup Kirkegård. Rubjerg Gamle Kirkegård Sandflugtens hærgen i og 1600-tallet betød, at befolkningen i kystsognene måtte rive deres gårde ned og flytte dem længere ind i land. Således også i Rubjerg Sogn. Kirken blev liggende, og man måtte efterhånden med stort besvær grave sig vej gennem flyvesandsklitten for at komme til døren. I 1904 opgav man helt, og kir- 680

5 ken blev revet ned. Kun et lille stykke af vestgavlen står tilbage. Stenene fra kirken blev anvendt til den nye kirke, som opførtes længere inde i land. På den forladte kirkegård findes stadig en del gamle gravsteder, som fortæller om de slægter, der med stort slid kæmpede mod de barske livsbetingelser, det fattige sogn tilbød. Rubjerg Gamle Kirke Akvarel fra Nationalmuseets opmålinger. Kirkegården, der efterhånden groede til i bjergfyr og havtorn, blev i 1967 igen frilagt, og kirketomten blev markeret med en græstørvsvold. Man får på stedet et godt indtryk af sandets hærgen, og når en stærk vestenvind fylder luften med det fine sand fra kystskrænten, forstår man godt, hvorfor kirken blev nedlagt. Kirkegården hører under Rubjerg Menighedsråd. Rubjerg Knude Klitplantage tidligere Hjørring Kommunes Klitplantage I 1927 købte Hjørring Kommune et ca. 130 tdr. land stort klitområde syd for Rubjerg Knude. Formålet var at påbegynde plantningen af en klitplantage som et led i bekæmpelsen af den store arbejdsløshed, der herskede i tiden. Området var øde, forblæst og helt uden læ af nogen art. Romansk gravkors fra Rubjerg Gamle Kirkegård Akvarel fra Nationalmuseets opmålinger. Arbejderne blev efter en overenskomst med den daværende Hjørring-Aabybro Bane transporteret fra Hjørring til et til formålet oprettet trinbræt ved gårdejer Niels Nielsens ejendom i Nr. Alstrup. Herfra var der ca. 15 minutters gang til klitten. I vinteren 1927 og foråret 1928 plantedes der omkring en halv million træer - hvidgran og bjergfyr. Omkring 1930 hærgede en brand plantagen, og femten år senere blev mange træer angrebet af rodsvamp. Der blev plantet nyt, og nu kom andre træsorter som østrigsk fyr, contortafyr og eg til. Plantagen fremstår derfor i dag i den østlige del, hvor der er forholdsvis læ for den skarpe vestenvind, som en meget varieret skov med høje graner og fyrretræer. Nærmere kysten bliver træerne lavere og forblæste. I lysningerne findes gyvel, havtorn, klitrose og enebær. Plantagen rummer foruden et mylder af blomster og svampe også et rigt dyre- og fugleliv. Man kan være heldig at møde rådyr, ræve, harer, fasaner og på visse tider af året store flokke af trækfugle. Ud for plantagen findes et af de mest markante steder på Lønstrup Klint. Ved klitskræntens fod udmunder flere underjordiske vandløb. Det har bevirket, at der i årenes løb er dannet et kæmpestort hul med stejle sider, hvor man kan betragte aflejringer fra forskellige tidsaldre, ler, sand og muldlag som århundreders sandflugt har tildækket. 681

6 Miljøministeriet købte i 2002 plantagen for at sikre den som et vigtigt rekreativt område for fremtiden, og Skov- og Naturstyrelsen har i 2004 anlagt en handicapsti gennem plantagen helt ud til kystskrænten. I plantagens sydlige del ligger en tidligere plantørbolig, som nu er i privat eje. Jens Thomsens Gård Strandfogedgården i Rubjerg I 1724 blev der bygget en degnebolig lige nordøst for Rubjerg Kirke. I 1853 blev der på stedet opført en ny ejendom. De ældste dele af strandfogedgården stammer fra den tid. Gården har været i samme slægts eje fra 1815 til i dag. Den tidligere strandfogedgård i Rubjerg I dag indrettet som udstillingssted for Vendsyssel historiske Museum. Jens Thomsen overtog i 1838 gården efter sin far og fik samtidig hvervet som strandfoged. Jens Thomsens forældre blev boende på gården på aftægt, og det samme gjaldt for Jens Thomsen, da hans svigersøn i 1885 overtog driften. Gården har i årenes løb gennemgået en del om- og tilbygninger i takt med de vekslende behov i landbruget. I 2000 lejede Vendsyssel historiske Museum bygningerne som afløsning for de hidtidige udstillingslokaler på Rubjerg Knude Fyr for her at kunne fortælle om livsvilkårene i de fire kystsogne ved Lønstrup Klint, Rubjerg Knude Fyr og om de særlige naturforhold, der findes her. Bevaringstilstand Det samlede kulturmiljø er i det store og hele intakt. En meget stor del af området er naturfredet og ændrer sig kun i takt med sandflugtens fremtrængen og kystens nedbrydning. Området rummer kun få huse og gårde, som for de flestes vedkommende har en størrelse og karakter, som er i harmoni med det samlede miljø. Rubjerg Knude Fyr Efter man i 1992 opgav kampen mod sandet, er fyrkompleksets bygninger en efter en blevet rømmet og overgivet til naturens egen destruktion. Det tidligere gasværk, maskinhuset og den nordlige lagerbygning fik, efter at man havde fjernet alle genanvendelige installationer, fjernet vinduer og døre og dele af taget. Sandet fyldte efterhånden bygningerne for til sidst helt at dække dem. Fyrmesterboligen og fyrassistentboligerne blev helt fjernet til sokkelhøjde. Indgangen til tårnet er tilmuret, og bygningen vil med tiden helt eller delvis blive dækket af sand. 682

7 Rubjerg Knude Fyr set fra syd Efterhånden, som klitten rykker mod øst, og klinten nedbrydes af havet, vil de tilbageværende bygninger komme ud på vestsiden af klitten og til sidst styrte ned på stranden. Mårup Kirke Mårup Kirke blev taget ud af brug i 1928, og dele af dens inventar flyttet til Lønstrup Kirke. I 2004 er dele af inventaret, efter det i en periode helt har været fjernet, blevet genopstillet i kirken. Kirken anvendes i dag til koncerter og enkelte sommergudstjenester. Mårup Kirke 2006 med The Crescents anker til højre og Rubjerg Knude i baggrunden. Kirsten Monrad Hansen, Nordjyllands Amt. Rubjerg Gamle Kirkegård Kirkegården præges af tilgroning og sandflugt. De sidste gravsten, støbejernskors og gravhegn er i vid udstrækning underlagt det naturlige forfald i det barske vestkystklima. Rubjerg Gamle Kirkegård resterne af kirkens vestgavl og udsigt til klitterne mod vest

8 Rubjerg Knude Klitplantage Plantagen er som alt på vestkysten underlagt naturens kræfter og et større stormfald i vinteren har tyndet kraftigt ud i bevoksningen. Jens Thomsens Gård Strandfogedgården i Rubjerg Strandfogedgården er privatejet, men i 2000 lejet for en 20 års periode af Vendsyssel historiske Museum som udstillings- og formidlingssted for de fire kystsogne Mårup, Rubjerg, Lyngby og Furreby. Bygningerne er i god stand og vedligeholdes af museet. Sårbarhed Kulturmiljøområdet er hovedsageligt sårbart for de ændringer, som kan ske beplantnings- og bebyggelsesmæssigt i de områder, som ikke er omfattet af naturfredningen. Ligeledes er den almindelige kystnedbrydning af klinten og sandets fremtrængen i området medvirkende til de største forandringer i fremtiden. Særligt bør der være opmærksomhed omkring de få huse og gårde i området. Større om-, ny- og tilbygninger, som betyder et brud med den oprindelige bygningskultur og karakter, vil kunne ødelægge meget for helhedsindtrykket. Det samme gør sig gældende for karakteren ved eventuelle nye beplantninger i de områder, som ligger uden for naturfredningen. Rubjerg Knude Fyr Fyrtårnets fremtid bestemmes helt og holdent af klintens nedbrydning, og det må anses som sandsynligt, at tårnet falder ned på stranden i løbet af de kommende år. Mårup Kirke Mårup Kirke har i mange år været genstand for stor opmærksomhed, når det gælder dens fremtid. Skal naturen have lov at råde, eller skal man forsøge at standse kystnedbrydningen ud for kirken og herved redde den, eller skal den brydes ned og genopføres et andet sted? Kystnedbrydningen betyder, at kirken sandsynligvis må nedrives i løbet af år for ikke at være til fare for gæster på klinten og stranden. Rubjerg Gamle Kirkegård Kirkegården vil i løbet af få år forfalde helt, hvis ikke der igangsættes en målrettet redningsplan. Dette kan ske ved et samarbejde mellem Rubjerg Menighedsråd, Løkken-Vrå Kommune (den kommende Hjørring Kommune) og Kulturarvsstyrelsen. Rubjerg Knude Klitplantage Plantagen vil antagelig, så længe den ejes af Miljøministeriet, være sikret mod en udvikling, som vil ændre dens nuværende og oprindelige særegne karakter. Risikoen for plantagens særlige miljø ligger i et eventuelt salg og ophævelse af de fredningsmæssige forpligtigelser. Der bør være særlig opmærksomhed omkring den tidligere plantørbolig. 684

9 Bonitering/vurdering Området er med sin placering på kanten af Lønstrup Klint karakteristisk for især de fire kystsogne Mårup, Rubjerg, Lyngby og Furreby. Mårup Kirke, kirketomten ved Rubjerg og fyret fortæller alle om kystnedbrydningens og sandflugtens betydning og indflydelse på vestkystsogne i almindelighed, hvor havet æder sig ind, og sandets aflejringer til alle tider har ændret, og til dels styret, livsbetingelserne for lokalbefolkningen. Sandflugtsbekæmpelsens spor med marehalm i klitterne og træer i plantagen er typiske for den kamp, der har stået på langs hele den jyske vestkyst mellem mennesket og naturen i de sidste 200 år. Området har med alle sine forskellige elementer en stor oplevelses- og fortælleværdi. Kontekst/sammenhænge Rubjerg Knude-området skal ses som et unikt natur- og kulturhistorisk område, med kystnedbrydning og sandflugt som de to største aktører i landskabets forandring og indvirkning på livsvilkårene for lokalbefolkningen gennem alle tider. Anvendt kildemateriale Trap Danmark, bd. 6, Bendsen, Niels: Rubjerg Knude Fyr Vendsyssel Nu og Da Rubjerg Knude Område. Skov- og Naturstyrelsen og Vendsyssel historiske Museum, Hjørring Nordjyllands Statsskovdistrikt. Historisk Arkiv ved Hjørring Kommunes arkiv. 685

Rubjerg Knude området

Rubjerg Knude området Rubjerg Knude området Kort om Rubjerg Knude Fyrs historie Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m

Læs mere

Mårup Kirke (skov nr. 50)

Mårup Kirke (skov nr. 50) Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har

Læs mere

Fyrets historie kort fortalt Problemer med sand Sandfl ugtsmuseet

Fyrets historie kort fortalt Problemer med sand Sandfl ugtsmuseet Fyrets historie Fyrets historie kort fortalt Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. december 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 meter over havet og godt 200 meter

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Sandets dannelse og bevægelser

Sandets dannelse og bevægelser Sandets dannelse og bevægelser Sandvandring på land Området mellem Mårup Kirke og Nr. Lyngby specielt udsat i forhold til sandfl ugten. Klintens hældning på denne strækning fordobler næsten vindhastigheden.

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Om sandflugten i Thy

Om sandflugten i Thy Side 1-136 01/11/06 14:49 Side 91 Om sandflugten i Thy Af Charlotte Boje H. Andersen, Museet for Thy og Vester Hanherred Museet for Thy og Vester Hanherred er i disse år involveret i udformningen af formidlingsmateriale

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant

Læs mere

Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde

Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Lønstrup Harrerenden Kulturmiljø nr. 26a-b Tema Anlæg ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Sted/Topografi Lønstrup ligger ved en sand-

Læs mere

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage

Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI

GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI Beskrivelse af Gundslev kirkegård eksisterende forhold omkring gravsteder i dag, samt oplæg til den fremtidige udvikling af Gundslev kirkegård. Begrundelse for denne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel

1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1 1 Skagens Odde vokser hele tiden, og dens yderste spids, Grenen, ser anderledes ud hver gang man besøger den, fig. 1. Nye klitter opstår, og nye strandvolde

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2016

Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Vendsyssel Ref. CKJAE Den 29. juni 2016 Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Mårup Kirke, d. 2. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant for Hjemmeværnsgården Kyststrækning er udsat for erosion. Behovet

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: jorgensen@has.dk Hjørring, d. 18. maj 2008

Læs mere

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8 Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord.

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord. INTRO I århundreder var den jyske vestkyst frygtet af søfolk: Havet var barsk i stormvejr, uberegnelige strømforhold kunne let føre et skib på katastrofekurs, og brændingen kunne slå et skib til vrag på

Læs mere

Visioner for Hjørring Naturskole

Visioner for Hjørring Naturskole Visioner for Hjørring Naturskole En Natur-kanon for Hjørring Kommune Hjørring Kommune indeholder flere enestående naturområder, som det er vigtigt, at alle børn i kommunen får mulighed for at besøge og

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

VHMKalender2011. januar. januar februar marts april. Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar

VHMKalender2011. januar. januar februar marts april. Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar januar Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar Her vil være rig mulighed for at hente hjælp til slægtsforskning hos medlemmer af Slægtshistorisk Forening. Ud over generel hjælp og vejledning

Læs mere

Grene gamle kirke Oversigtsfoto fra nordvesthjørnet af den stemningsfyldte kirkeplads for Grene gamle Kirke. Kirkegården med dens grave omsluttes af et stort stendige og tomten af den gamle kirke er markeret

Læs mere

Rubjerg Gl. Kirkes historie

Rubjerg Gl. Kirkes historie Rubjerg Gl. Kirkes historie Velstandstid i middelalderen Da Rubjerg Gamle Kirke blev bygget omkring 1180, må sognet have været rigt. Det vidner kirkens relativt store størrelse om. Den blev bygget i den

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com. Landzonetilladelse til at nedrive og genopføre sommerhus og skur

Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com. Landzonetilladelse til at nedrive og genopføre sommerhus og skur Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.10.2015 Sagsnr. 15/18406

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde.

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Rødding Menighedsråd Referat fra Menighedsrådsmøde Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00 Mødested: Deltager: Afbud fra: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Anger Nissen, Svend Enevoldsen,

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

Begravelser og gravsteder

Begravelser og gravsteder Begravelser og gravsteder Vejledning Denne folder er ment som en hjælp til orientering om forhold og muligheder på Ølstykke Kirkegårde i forbindelse med begravelser og bisættelser. Indhold Begravelser

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter:

Hirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter: Hirtshalsbanen Kulturmiljø nr. 6 Tema Infrastruktur Emne Jernbaner Sted/Topografi Banestrækningen Hjørring-Vellingshøj-Vidstrup-Tornby-Horne-Hirtshals. Hirtshalsbanen er den eneste eksisterende lokalbanestrækning

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Ejby Kirke og Kirkegård

Ejby Kirke og Kirkegård Ejby Kirke og Kirkegård Indhold Om Ejby Kirke... 3 Det traditionelle gravsted... 4 Det traditionelle urnegravsted... 4 Urne- og kistegravplads i fællesgrav... 4 Urne- og kistegravplads under plade i græs...

Læs mere

I plantagen fi nder man bl.a.: Sandstar, klitrose, harekløver, rundbælg, hjertegræs, hollandsk hullæbe, korbær, og knærod.

I plantagen fi nder man bl.a.: Sandstar, klitrose, harekløver, rundbælg, hjertegræs, hollandsk hullæbe, korbær, og knærod. Planter ved Rubjerg Plantezoner De planter som gror i området er enten specialiserede arter, eller også har de antaget former, som gør, at de kan trives i dette særlige klima. Vind, udtørring og saltluft

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

I 1560 erhvervede kongen borgen og det tilhørende gods, der var opført på det tidligere klosters grund. Men tiden var ikke med slottet.

I 1560 erhvervede kongen borgen og det tilhørende gods, der var opført på det tidligere klosters grund. Men tiden var ikke med slottet. 1. Troldeskoven Der er nærmest noget forhekset over de sært krogede og forvredne træstammer, der bugter sig langs jorden i Troldeskoven. De ældste fyrretræer stammer fra de sidste år af 1700-tallet, og

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

LOKALPLAN. Sønderborg Kommune. Lokalplan Nr. 2-0502 Lystbådehavnen ved Østerhage

LOKALPLAN. Sønderborg Kommune. Lokalplan Nr. 2-0502 Lystbådehavnen ved Østerhage LOKALPLAN Sønderborg Kommune Lokalplan Nr. 2-0502 Lystbådehavnen ved Østerhage Plan og Teknik Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf 74126430 Fax 74126432 E-mail raadhus@sonderborg.dk I n d h o l d I NDHOLD BESKRIVELSE

Læs mere

Volterra lang, cirkulær vandretur

Volterra lang, cirkulær vandretur Volterra lang, cirkulær vandretur Distance: 12 km Tid: Ca. 3 timer Dette er en længere vandretur fra Volterra, hvor man udforsker de etruskiske vægge og grave lige uden for de middelalderlige mure, og

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk.

Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk. Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk. August 2010 Hvad er status for projekt Hyllingebjergstenen? Hvad er Helleristninger? Hvor gamle er Helleristningerne?

Læs mere