Rubjerg Knude Området
|
|
|
- Daniel Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og en del af dens bagland. Området strækker sig i nord fra Mårup Kirke og den sydligste sommerhusbebyggelse ved Lønstrup til den nordligste sommerhusbebyggelse ved Nørre Rubjerg i syd. Hovedelementer i området er ud over det fredede klitareal - Rubjerg Knude Fyr, Mårup Kirke, Rubjerg Gamle Kirkegård, Rubjerg Knude Klitplantage (tidligere Hjørring Kommunes Klitplantage) og Jens Thomsens Gård/Strandfogedgården i Rubjerg. 677
2 Tid 1200-tallet til i dag. Karakteristik Rubjerg Knude Fyr Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m inde i land. Som årene gik blæste store mængder af smeltevandssand fra istiden, som er aflejret i skrænten, op på området mellem fyret og havet. Det lagde sig omkring bygningerne, fyldte brønden og ødelagde køkkenhaverne. For at dæmpe sandet beplantedes klitten med marehalm med det resultat, at klitten blot voksede sig større. Jo mere man plantede, jo mere voksede klitten. Til sidst lå sandet så højt, at det for skibe tæt under land til tider var umuligt at se fyrlyset. 678
3 Rubjerg Knude Fyr bygges. Billede fra ca Fyrtårnet er 23 m højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn. Man mente, at lys fra fedtgas fremstillet på olie havde en bedre evne til at trænge gennem i tåget vejr. Lyset kunne ses på en afstand af op til 42 km. I 1906 blev gassen afløst af petroleum, og i 1934 blev der indgået kontrakt med jævnstrømselværket ved Liver Mølle om levering af elektricitet. Rubjerg Knude Fyr set fra vest Fyret var fra starten bemandet med en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Arbejdet var ofte slidsomt ikke mindst de første år med gasdrift. I storm skulle der holdes øje med skibe i nød. De fug- 679
4 le, som var fløjet mod linsehuset, skulle indsamles til Zoologisk Museum. Maskiner skulle holdes funktionsdygtige, bygningerne skulle kalkes og males ude og inde, og sandet holdes fra døren. Kystnedbrydningen medfører, at klinten rykker længere og længere ind i land, og sandklitten vokser til stadighed. I 1992 blev kampen mod sandet helt opgivet, og sandet får nu lov til år for år at æde fyrbygningerne. Fyrkomplekset, der sorterer under Miljøministeriet, dannede i årene 1980 til 2002 ramme om Vendsyssel historiske Museums udstillinger om Sand og sandflugt og om fyrets historie. Efter at museumsdriften blev opgivet, blev den tidligere fyrmesterbolig og fyrassistentboligerne nedrevet. Fyrtårnet står stadig omkranset af store klitter, og de vestligste bygninger, gasværket og maskinhuset, dukker efterhånden op vest for klitten og nær klintens kant. Mårup Kirke Mårup Kirke er sandsynligvis opført i midten af 1200-tallet. Den består af et romansk kor og skib og et sengotisk våbenhus. Den senromanske kirke er opført i teglsten med enkelte kvadre og en stor mængde håndstore strandsten. Kor og skib er tækket med bly, og våbenhuset er teglhængt. Kirkens klokke fra 1537 er ophængt i en klokkestabel øst for kirken. Kirken lå oprindeligt langt fra kysten i tilknytning til en mindre samling gårde. Sandflugtens hærgen bevirkede, at gårdene efterhånden blev flyttet, så kirken kom til at ligge helt øde et godt stykke fra landsbyen. Samtidig betød kystnedbrydningen at kystskrænten rykkede tættere og tættere på. I 1997 nåede skrænten det vestligste hjørne af kirkegården. Mårup Kirke J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave Mårup Kirke blev taget ud af brug i 1928, hvor den ny kirke i Lønstrup blev indviet. Den sidste begravelse på kirkegården fandt sted i Dog er der senere nedsat urner på enkelte familiegravsteder. Ved kirkens vestgavl står et anker fra den engelske fregat The Crescent, som forliste ud for Lønstrup i omkomne fra besætningen blev begravet i en fællesgrav på Mårup Kirkegård. Rubjerg Gamle Kirkegård Sandflugtens hærgen i og 1600-tallet betød, at befolkningen i kystsognene måtte rive deres gårde ned og flytte dem længere ind i land. Således også i Rubjerg Sogn. Kirken blev liggende, og man måtte efterhånden med stort besvær grave sig vej gennem flyvesandsklitten for at komme til døren. I 1904 opgav man helt, og kir- 680
5 ken blev revet ned. Kun et lille stykke af vestgavlen står tilbage. Stenene fra kirken blev anvendt til den nye kirke, som opførtes længere inde i land. På den forladte kirkegård findes stadig en del gamle gravsteder, som fortæller om de slægter, der med stort slid kæmpede mod de barske livsbetingelser, det fattige sogn tilbød. Rubjerg Gamle Kirke Akvarel fra Nationalmuseets opmålinger. Kirkegården, der efterhånden groede til i bjergfyr og havtorn, blev i 1967 igen frilagt, og kirketomten blev markeret med en græstørvsvold. Man får på stedet et godt indtryk af sandets hærgen, og når en stærk vestenvind fylder luften med det fine sand fra kystskrænten, forstår man godt, hvorfor kirken blev nedlagt. Kirkegården hører under Rubjerg Menighedsråd. Rubjerg Knude Klitplantage tidligere Hjørring Kommunes Klitplantage I 1927 købte Hjørring Kommune et ca. 130 tdr. land stort klitområde syd for Rubjerg Knude. Formålet var at påbegynde plantningen af en klitplantage som et led i bekæmpelsen af den store arbejdsløshed, der herskede i tiden. Området var øde, forblæst og helt uden læ af nogen art. Romansk gravkors fra Rubjerg Gamle Kirkegård Akvarel fra Nationalmuseets opmålinger. Arbejderne blev efter en overenskomst med den daværende Hjørring-Aabybro Bane transporteret fra Hjørring til et til formålet oprettet trinbræt ved gårdejer Niels Nielsens ejendom i Nr. Alstrup. Herfra var der ca. 15 minutters gang til klitten. I vinteren 1927 og foråret 1928 plantedes der omkring en halv million træer - hvidgran og bjergfyr. Omkring 1930 hærgede en brand plantagen, og femten år senere blev mange træer angrebet af rodsvamp. Der blev plantet nyt, og nu kom andre træsorter som østrigsk fyr, contortafyr og eg til. Plantagen fremstår derfor i dag i den østlige del, hvor der er forholdsvis læ for den skarpe vestenvind, som en meget varieret skov med høje graner og fyrretræer. Nærmere kysten bliver træerne lavere og forblæste. I lysningerne findes gyvel, havtorn, klitrose og enebær. Plantagen rummer foruden et mylder af blomster og svampe også et rigt dyre- og fugleliv. Man kan være heldig at møde rådyr, ræve, harer, fasaner og på visse tider af året store flokke af trækfugle. Ud for plantagen findes et af de mest markante steder på Lønstrup Klint. Ved klitskræntens fod udmunder flere underjordiske vandløb. Det har bevirket, at der i årenes løb er dannet et kæmpestort hul med stejle sider, hvor man kan betragte aflejringer fra forskellige tidsaldre, ler, sand og muldlag som århundreders sandflugt har tildækket. 681
6 Miljøministeriet købte i 2002 plantagen for at sikre den som et vigtigt rekreativt område for fremtiden, og Skov- og Naturstyrelsen har i 2004 anlagt en handicapsti gennem plantagen helt ud til kystskrænten. I plantagens sydlige del ligger en tidligere plantørbolig, som nu er i privat eje. Jens Thomsens Gård Strandfogedgården i Rubjerg I 1724 blev der bygget en degnebolig lige nordøst for Rubjerg Kirke. I 1853 blev der på stedet opført en ny ejendom. De ældste dele af strandfogedgården stammer fra den tid. Gården har været i samme slægts eje fra 1815 til i dag. Den tidligere strandfogedgård i Rubjerg I dag indrettet som udstillingssted for Vendsyssel historiske Museum. Jens Thomsen overtog i 1838 gården efter sin far og fik samtidig hvervet som strandfoged. Jens Thomsens forældre blev boende på gården på aftægt, og det samme gjaldt for Jens Thomsen, da hans svigersøn i 1885 overtog driften. Gården har i årenes løb gennemgået en del om- og tilbygninger i takt med de vekslende behov i landbruget. I 2000 lejede Vendsyssel historiske Museum bygningerne som afløsning for de hidtidige udstillingslokaler på Rubjerg Knude Fyr for her at kunne fortælle om livsvilkårene i de fire kystsogne ved Lønstrup Klint, Rubjerg Knude Fyr og om de særlige naturforhold, der findes her. Bevaringstilstand Det samlede kulturmiljø er i det store og hele intakt. En meget stor del af området er naturfredet og ændrer sig kun i takt med sandflugtens fremtrængen og kystens nedbrydning. Området rummer kun få huse og gårde, som for de flestes vedkommende har en størrelse og karakter, som er i harmoni med det samlede miljø. Rubjerg Knude Fyr Efter man i 1992 opgav kampen mod sandet, er fyrkompleksets bygninger en efter en blevet rømmet og overgivet til naturens egen destruktion. Det tidligere gasværk, maskinhuset og den nordlige lagerbygning fik, efter at man havde fjernet alle genanvendelige installationer, fjernet vinduer og døre og dele af taget. Sandet fyldte efterhånden bygningerne for til sidst helt at dække dem. Fyrmesterboligen og fyrassistentboligerne blev helt fjernet til sokkelhøjde. Indgangen til tårnet er tilmuret, og bygningen vil med tiden helt eller delvis blive dækket af sand. 682
7 Rubjerg Knude Fyr set fra syd Efterhånden, som klitten rykker mod øst, og klinten nedbrydes af havet, vil de tilbageværende bygninger komme ud på vestsiden af klitten og til sidst styrte ned på stranden. Mårup Kirke Mårup Kirke blev taget ud af brug i 1928, og dele af dens inventar flyttet til Lønstrup Kirke. I 2004 er dele af inventaret, efter det i en periode helt har været fjernet, blevet genopstillet i kirken. Kirken anvendes i dag til koncerter og enkelte sommergudstjenester. Mårup Kirke 2006 med The Crescents anker til højre og Rubjerg Knude i baggrunden. Kirsten Monrad Hansen, Nordjyllands Amt. Rubjerg Gamle Kirkegård Kirkegården præges af tilgroning og sandflugt. De sidste gravsten, støbejernskors og gravhegn er i vid udstrækning underlagt det naturlige forfald i det barske vestkystklima. Rubjerg Gamle Kirkegård resterne af kirkens vestgavl og udsigt til klitterne mod vest
8 Rubjerg Knude Klitplantage Plantagen er som alt på vestkysten underlagt naturens kræfter og et større stormfald i vinteren har tyndet kraftigt ud i bevoksningen. Jens Thomsens Gård Strandfogedgården i Rubjerg Strandfogedgården er privatejet, men i 2000 lejet for en 20 års periode af Vendsyssel historiske Museum som udstillings- og formidlingssted for de fire kystsogne Mårup, Rubjerg, Lyngby og Furreby. Bygningerne er i god stand og vedligeholdes af museet. Sårbarhed Kulturmiljøområdet er hovedsageligt sårbart for de ændringer, som kan ske beplantnings- og bebyggelsesmæssigt i de områder, som ikke er omfattet af naturfredningen. Ligeledes er den almindelige kystnedbrydning af klinten og sandets fremtrængen i området medvirkende til de største forandringer i fremtiden. Særligt bør der være opmærksomhed omkring de få huse og gårde i området. Større om-, ny- og tilbygninger, som betyder et brud med den oprindelige bygningskultur og karakter, vil kunne ødelægge meget for helhedsindtrykket. Det samme gør sig gældende for karakteren ved eventuelle nye beplantninger i de områder, som ligger uden for naturfredningen. Rubjerg Knude Fyr Fyrtårnets fremtid bestemmes helt og holdent af klintens nedbrydning, og det må anses som sandsynligt, at tårnet falder ned på stranden i løbet af de kommende år. Mårup Kirke Mårup Kirke har i mange år været genstand for stor opmærksomhed, når det gælder dens fremtid. Skal naturen have lov at råde, eller skal man forsøge at standse kystnedbrydningen ud for kirken og herved redde den, eller skal den brydes ned og genopføres et andet sted? Kystnedbrydningen betyder, at kirken sandsynligvis må nedrives i løbet af år for ikke at være til fare for gæster på klinten og stranden. Rubjerg Gamle Kirkegård Kirkegården vil i løbet af få år forfalde helt, hvis ikke der igangsættes en målrettet redningsplan. Dette kan ske ved et samarbejde mellem Rubjerg Menighedsråd, Løkken-Vrå Kommune (den kommende Hjørring Kommune) og Kulturarvsstyrelsen. Rubjerg Knude Klitplantage Plantagen vil antagelig, så længe den ejes af Miljøministeriet, være sikret mod en udvikling, som vil ændre dens nuværende og oprindelige særegne karakter. Risikoen for plantagens særlige miljø ligger i et eventuelt salg og ophævelse af de fredningsmæssige forpligtigelser. Der bør være særlig opmærksomhed omkring den tidligere plantørbolig. 684
9 Bonitering/vurdering Området er med sin placering på kanten af Lønstrup Klint karakteristisk for især de fire kystsogne Mårup, Rubjerg, Lyngby og Furreby. Mårup Kirke, kirketomten ved Rubjerg og fyret fortæller alle om kystnedbrydningens og sandflugtens betydning og indflydelse på vestkystsogne i almindelighed, hvor havet æder sig ind, og sandets aflejringer til alle tider har ændret, og til dels styret, livsbetingelserne for lokalbefolkningen. Sandflugtsbekæmpelsens spor med marehalm i klitterne og træer i plantagen er typiske for den kamp, der har stået på langs hele den jyske vestkyst mellem mennesket og naturen i de sidste 200 år. Området har med alle sine forskellige elementer en stor oplevelses- og fortælleværdi. Kontekst/sammenhænge Rubjerg Knude-området skal ses som et unikt natur- og kulturhistorisk område, med kystnedbrydning og sandflugt som de to største aktører i landskabets forandring og indvirkning på livsvilkårene for lokalbefolkningen gennem alle tider. Anvendt kildemateriale Trap Danmark, bd. 6, Bendsen, Niels: Rubjerg Knude Fyr Vendsyssel Nu og Da Rubjerg Knude Område. Skov- og Naturstyrelsen og Vendsyssel historiske Museum, Hjørring Nordjyllands Statsskovdistrikt. Historisk Arkiv ved Hjørring Kommunes arkiv. 685
Rubjerg Knude området
Rubjerg Knude området Kort om Rubjerg Knude Fyrs historie Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m
Mårup Kirke (skov nr. 50)
Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har
Fyrets historie kort fortalt Problemer med sand Sandfl ugtsmuseet
Fyrets historie Fyrets historie kort fortalt Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. december 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 meter over havet og godt 200 meter
Vandretur. Løkken - Den historiske midtby. Rundtur på ca. 2,7 km
6 og 8: Løkken Miniby Minihusene er opført på det arbejdende værksted i Vendelbogade (). Husene er opført af rigtige små mursten og teglsten i målestok :0. Minibyen viser Løkkenhuse omkring år 900. (8)
Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Vestkysten Viser Vejen
Vestkysten Viser Vejen ANSØGNING til Realdania Foranalyser for besøgscentre og ikke-kommercielle attraktioner langs Vestkysten Hjørring Kommune ønsker, som én af de 11 vestkystkommuner, der deltager i
Strandinger ud for Rubjerg Knude
Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske
Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Om sandflugten i Thy
Side 1-136 01/11/06 14:49 Side 91 Om sandflugten i Thy Af Charlotte Boje H. Andersen, Museet for Thy og Vester Hanherred Museet for Thy og Vester Hanherred er i disse år involveret i udformningen af formidlingsmateriale
Sandets dannelse og bevægelser
Sandets dannelse og bevægelser Sandvandring på land Området mellem Mårup Kirke og Nr. Lyngby specielt udsat i forhold til sandfl ugten. Klintens hældning på denne strækning fordobler næsten vindhastigheden.
Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Klitsyn i Hjørring Kommune 2015
Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant
Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7
Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7 Afstande: Hirtshals - Nr. Lyngby, 23 km Nr. Lyngby - Saltum, 16 km Saltum - Tranum strand, 21 km Tranum strand - Løgstør, 31 km Løgstør
Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud
Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde
Lønstrup Harrerenden Kulturmiljø nr. 26a-b Tema Anlæg ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Sted/Topografi Lønstrup ligger ved en sand-
Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk
Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive
Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for
m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Klitsyn i Hjørring Kommune 2018
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 30. oktober 2018 Klitsyn i Hjørring Kommune 2018 Tannis Strand, d. 7. maj kl. 09.30 (Lokalnr. 350023) Karsten Birkebæk, Naturstyrelsen Vendsyssel I klitterne bag Det Blå Ishus
Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Tilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE
Tilstandsvurdering 13-10-2016 CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke. Denne afløstes en gang i 1100-årene
Kapitel 5. Klitfredning
Kapitel 5. Klitfredning 5.1. Indledning 5.2. Hvilke arealer er klitfredede 5.3. Inddragelse af nye arealer under klitfredning 5.4. Klitfredningens indhold 5.5. Administration 5.6. Hvordan dæmpes sandflugten
DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Klitsyn i Hjørring Kommune 2016
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 29. juni 2016 Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Mårup Kirke, d. 2. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant for Hjemmeværnsgården Kyststrækning er udsat for erosion. Behovet
GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI
GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI Beskrivelse af Gundslev kirkegård eksisterende forhold omkring gravsteder i dag, samt oplæg til den fremtidige udvikling af Gundslev kirkegård. Begrundelse for denne
Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Temarute: The Big Five (37 km) Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø.
Temarute: The Big Five (37 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø. Bjergene er naturligvis ikke rigtige bjerge, men klittoppe. De 5 klitter er spredt ud over hele Fanø. De
Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs
Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles
Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage
Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere
Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Mariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel
1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1 1 Skagens Odde vokser hele tiden, og dens yderste spids, Grenen, ser anderledes ud hver gang man besøger den, fig. 1. Nye klitter opstår, og nye strandvolde
Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Informationstavlen KRÆ BANKS HYW. KRÆ`BANK HAR ANLAGT DENNE HØJ VED AT BÆRE JORDEN SAMMEN I ET LÆRREDSFORKLÆDE.
Kræ Banks Hyw Når man kommer kørende med Ølgodvej ved Bounum Smedje og drejer ind med Bounum Skolevej, kommer man lige før den gamle Bounum Skole til denne sten med påskriften Kræ Banks Hyw. Vis man så
golddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Skovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Evalueringsrapport Nørlev Strand
Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk
INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord.
INTRO I århundreder var den jyske vestkyst frygtet af søfolk: Havet var barsk i stormvejr, uberegnelige strømforhold kunne let føre et skib på katastrofekurs, og brændingen kunne slå et skib til vrag på
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Nr. Snede - Kollemorten 6-8. Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km
Den danske Pilgrimsrute Midtjylland Nr. Snede - Kollemorten 6-8 Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km Smuk himmel - husk at kig op Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i
Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4
Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring
AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Tolne Skov, Tolne Skovpavillon
Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne
HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted
Besøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Klitsyn i Hjørring Kommune 2017
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 30. juni 2017 Klitsyn i Hjørring Kommune 2017 Tannis Strand, d. 5. maj kl. 10.00 (Lokalnr. 350023) Karsten Birkebæk, Naturstyrelsen Vendsyssel Klitten bag Det Blå Ishus besigtiges
Byudvikling på Limfjordstangerne
Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: jorgensen@has.dk Hjørring, d. 18. maj 2008
Projektbeskrivelse: Flytning af Rubjerg Knude Fyr. Baggrund
Projektbeskrivelse: Flytning af Rubjerg Knude Fyr Baggrund Rubjerg Knude Fyr blev etableret i 1899. Rubjerg Knude Fyr s placering på toppen af Rubjerg Knude og ganske tæt ved kanten af den ca. 60 meter
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Løsning kirkegård. Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m.
Løsning kirkegård 2019 Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m. Ny plan for Løsning kirkegård Lavet 2018 Der er lavet en ny plan for kirkegårdens udseende
F R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 30 1 Sammenfatning Langeland
Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Grene gamle kirke Oversigtsfoto fra nordvesthjørnet af den stemningsfyldte kirkeplads for Grene gamle Kirke. Kirkegården med dens grave omsluttes af et stort stendige og tomten af den gamle kirke er markeret
Kuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8
Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km
Visioner for Hjørring Naturskole
Visioner for Hjørring Naturskole En Natur-kanon for Hjørring Kommune Hjørring Kommune indeholder flere enestående naturområder, som det er vigtigt, at alle børn i kommunen får mulighed for at besøge og
Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.
BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 362 Finderup kirke Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg BERETNING Lokalitet
Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:
Kortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Pay and play golfbane ved Lindum
Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet
Begravelser og gravsteder
Begravelser og gravsteder Vejledning Denne folder er ment som en hjælp til orientering om forhold og muligheder på Ølstykke Kirkegårde i forbindelse med begravelser og bisættelser. Indhold Begravelser
Værdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted