GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND"

Transkript

1 GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag

2 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen Nørlev Strand Notat nr. 01- Rev. 03 Dato Til Ole Hessellund Fra Henrik Mørup-Petersen 1. Indledning Nærværende notat er udarbejdet for Grundejerforeningen Nørlev Strand med henblik på at vurdere, om tilbagerykningen af kystskrænten ud for Nørlev Strand er påvirket af høfderne ved Skallerup Klit eller andre menneskeskabte forhold samt at skitsere forslag til mulige tiltag, som kan reducere eller stoppe tilbagerykningen af kysten ved Nørlev Strand. 2. Resumé Analysen i nærværende notat er udført ved at måle kystskræntens tilbagerykning på ortofotos fra 1945 til Tilbagerykningen er målt i tre tværsnit, et ud for Morgenvej (Nørlev Strand), et ca. 1 km syd for Morgenvej ud for høfderne (Skallerup Klit) og et ca. 2 km nord for Morgenvej (Udemarken). Dato T M Ref Dok LF HMP Opmålingen viser, at tilbagerykningen af kystskrænten fra 1945 indtil anlæg af høfderne ved Skallerup Klit efter 1985 har været 1,1 m/år 1,2 m/år både ved Skallerup Klit og Nørlev Strand, mens der har været en tilvækst af nye klitter ved Udemarken. Efter anlæg af høfderne i har der indtil 2015 været en tilbagerykning af kysten ved Nørlev Strand på 94 m svarende til 3,1 m/år, mens tilbagerykningen ved Skallerup Klit kun har været 0,5 m/år og ved Udemarken 0,1 m/år. Dette kan kun tolkes som læsideerosion nord for høfderne, hvor den store nedbrydning af den sandede kystskrænt ved Nørlev Strand har medført sandfodring af kysten ved Udemarken. Der er ingen tegn på, at læsideerosionen er ved at stabilisere sig, idet tilbagerykningen af kystskrænten fra 2004 til 2015 har været 48 m ved Nørlev Strand og kun 2 m ved Skallerup Klit og 8 m ved Udemarken, hvor kystskrænten samlet kun er rykket 5 m tilbage siden /13

3 3. Kysten ved Nørlev Strand 3.1 Den naturlige kyst Vestkysten af Vendsyssel er en udligningskyst, der er formet af bølger fra vestlige retninger og en nordgående strøm, som fører store mængder sand mod nord, hvor sandet har aflejret sig nord for Vendsyssels morænebakker og dannet hele halvøen, hvor Skagen er beliggende på østkysten. Landhævningen i Vendsyssel efter istiden har hidtil været større end den globale stigning i havenes vandstand. Med klimaændringen må det forudses, at der vil ske en relativ vandstandsstigning også på denne lokalitet af en størrelsesorden 0,2 m frem til 2050 imod 0,3 m i Syddanmark, som er den gennemsnitlige prognose iflg. dmi.dk. Sandet, som vandrer mod nord, er især eroderet fra de fremspringende klinter ved Rubjerg Knude, Lønstrup og Hirtshals og er aflejret i bugterne mellem disse fremspring, se Figur 1. Inden landhævningen efter den sidste istid var vandstanden højere og sommerhusene ved bl.a. Nørlev Strand ligger på sandet havbund fra stenalderhavet, aflejret i en bugt nord for Lønstrup. Stenalderhavets kystskrænt ses ca. 700 m bag den nuværende kystskrænt. Den fortsatte erosion af de fremspringende punkter på kysten betyder, at kyststrækninger, som havet tidligere har aflejret, nu eroderes og leverer sand til den fortsatte materialetransport mod nord. Figur 1: Topgrafisk kort (Arealinformationd.dk) med de omtalte lokaliteter 2/13

4 På grund af tilbagerykningen af klinterne ved Lønstrup ville der således uden kystbeskyttelse ske en erosion af kysten ved Skallerup Klit, da denne kyststrækning nu hører med til de fremspringende punkter. Da kystskrænten her består af marint sand, er der en meget ringe modstand mod erosionen, når bølgerne ved stormflod eller på grund af en lav forstrand slår ind til foden af skrænten. 3.2 Kystsikringer på strækningen Lønstrup 3,5 km syd for Nørlev Strand fik allerede i 1923 beskyttet landingspladsen og i blev der anlagt kystbeskyttelse over en strækning på 1,5 km, dels som mindre høfder ved landingspladsen og dels som kystparallelle bølgebrydere og skråningsbeskyttelse på begge sider af landingspladsen. På grund af erosionen af skrænten nord for Lønstrup By er skråningsbeskyttelsen siden udvidet mod nord til 100 m syd for den sydlige høfde ved Skallerup Klit. Den naturlige tilførsel af sand fra skrænterne i dette fremspringende punkt til stranden ved Skallerup Klit og Nørlev Strand er dermed ophørt. Den manglende tilførsel af sand har desuden medført, at der slet ingen strand er på strækningen med skråningsbeskyttelse. I 1985 blev der givet tilladelse til at anlægge 4 høfder ca. 2 km nord for Lønstrup med en indbyrdes afstand på ca. 200 m. Høfderne blev anlagt i for at beskytte et rensningsanlæg, som nu er fjernet. Kysten er trods høfderne rykket lidt tilbage, så de to nordlige høfder er flyttet ind til kystskrænten i perioden Den yderste ende af den 82 m lange nordlige høfde er således rykket 46 m ind mod kysten og den næste høfde er rykket 17 m ind. Figur 2: Banket af grovral hen over den sydlige høfde 3/13

5 Der er desuden fra stenbeskyttelsen 100 m syd for den sydlige høfde til den anden høfde fra syd udlagt en skråningsbeskyttelse som en banket af sandblandet grovral. Dette materiale er ikke erosionsstabilt, men rester af den eroderede banket kan ses som en stenet strand, der er mere stabil end en sandstrand og derfor har en permanent virkning, der reducerer erosionen på strækningen. 4. Registrering af kystskræntens tilbagerykning 4.1 Metode for bestemmelse af tilbagerykningen Dette notat er baseret på tilbagerykningen af overkanten af kystskrænten, da det er denne, som er bestemmende for sommerhusene og da strandens bredde varierer hen over året, uden at dette har en direkte indflydelse på erosionen af kystskrænten i vinterstormene. De af Kystdirektoratet opmålte profiler viser dybden uden for kysten og revlernes placering og deres nedbrydning. Dette har betydning for påvirkningen af kysten og den fremtidige erosion, men kan ikke på samme måde dokumentere forskellen i kystens tilbagerykning for de tre valgte tværsnit som beskrevet i Afsnit 4.2, der er valgt til at dokumentere forskellen i tilbagerykningen. Kystens tilbagerykning er således det samlede resultat af påvirkningen fra stormene med bølger, vandstand og materialevandring, fra ændringer i vanddybden foran kysten og fra de kystsikringsanlæg og sandfodringer, som er udført. Tilbagerykningen er målt direkte på ortofotos. En del af disse ortofotos (1945, 1954, 1995, 2004 og 2012) er hentet på Arealinformation.dk med matrikelskel indlagt som tema. Derved er afstanden til kystskræntens overside fra et valgt matrikeskel målt med hjemmesidens målefunktion. De år, hvor ortofotos kun er fremskaffet som pdf-filer, er afstanden målt på print i målestoksforholdet 1:2000 (1 mm = 2 m). Det er under dette arbejde konstateret, at matrikelskel ikke er placeret helt korrekt på alle kort, så afstanden er korrigeret for de år, hvor matrikelskellene er forskudt i forhold til faste punkter som bygninger, veje o lign. ( , 1979 og 1985) På det nordlige tværsnit ved Udemarken er der i en periode vokset nye klitter op foran den tidligere kystskrænt. I dette tilfælde måles til forkanten af de nye klitter, hvilket medfører en negativ tilbagerykning i nogle perioder. Opmålingen er også udført på de Høje Målbordsblade, som er opmålt over en årrække frem til Her er tilbagerykningen sammenlignet med luftfotos fra 1945 udført af Luftwaffe. Kystskrænten er dog ikke vist særligt nøjagtigt på de gamle kort, så tilbagerykningen fra 1899 til 1945 er ikke så nøjagtig som den, der opmålt på luftfotos og derfor ikke medtaget i den sammenlignende analyse af de tre lokaliteter. Den gennemsnitlige tilbagerykning fra 1899 til 1945 kan dog anvendes som en tilbagerykning af den naturlige kyst uden kystsikring. 4/13

6 4.2 Valg af tre tværsnit Ved Nørlev Strand ud for Morgenvej er afstanden fra kystskrænten målt til det nordlige hjørne på Matr. nr. 28d. (Morgenvej 2). Tallet er negativt fra 2012 til Det er her, at erosionen har haft fatale følger for sommerhusene. Ved Skallerup Klit 1,0 km syd for Nørlev Strand er kysten i blevet beskyttet med 4 høfder. Her er afstanden fra kystskrænten målt til nordlige hjørne af vejmatr. nr. 16d langs det nordlige skel af Matr. nr. 16ø (Svinkløvvej 8, uden hus). Der er målt ved den 3. høfde mod syd, da de to nordlige høfder er bagskåret og derfor rykket indad. Ved Udemarken 1,9 km nord for Nørlev Strand er afstanden fra kystskrænten målt til det vestlige hjørne af Matr. nr. 11bv (Udemarken 80). Denne kyststrækning påvirkes ikke direkte af høfderne ca. 2 km mod syd. De tre tværsnit er vist på Figur 3 med blå markering. Figur 3: Ortofoto 2012 (Arealinformationd.dk) med de tre undersøgte lokaliteter 4.3 Skema med tilbagerykningen i tre tværsnit I Tabel 1 er opmålingen tilbagerykningen for de tre lokaliteter angivet for hvert år med et ortofoto eller kort. Tilbagerykningen er beregnet for perioden på grundlag af det usikre kort fra Desuden er tilbagerykningen beregnet for 40 års perioden , før høfderne ved Skallerup Klit blev anlagt. 5/13

7 Endeligt er tilbagerykningen beregnet for de sidste 30 år fra 1985 til 2015 efter anlæg af høfderne. Det samlede resultat af opmålingerne er vist i Tabel 1. Skallerup Klit, 1 km mod syd Nørlev Strand, Morgenvej Udemarken, 2 km mod nord Afstand til Matr. 16d [m] Det ses, at kysten ved Udemarken siden 1945 stort set er stabil med mindre frem- og tilbagerykninger. Tilbagerykning [m] Tilbag e- ryknin g [m /år] Afstand til Matr. 28d [m] Tilbagerykning [m] Tilbagerykning [m /år] Afstand til Matr. 11bv [m] Tilbagerykning [m] Tilbagerykning [m /år] , , , ,85 1,00-0, ,50 0,63 0, ,00 1,35-1, ,33 1,67 1, ,00 3,70-0, ,33 1,00 0, ,00 3,75 1, ,00 4,00 1, ,00 10,00-3, Tilbagerykning Skallerup 49 Klit m 1,23 m / år Nørlev 44 Strand m 1,10 m / år Udemarken - 8 m Tilbagerykning m 0,50 m / år 94 m 3,13 m / år 3 m Tabel 1: Samlet resultat af opmålingen af tilbagerykningen for de tre lokaliteter 6/13

8 4.4 Kystskræntens tilbagerykning Med forbehold for unøjagtigheder ved kortet ses det, at kystskræntens tilbagerykning i denne periode er mellem 0,87 m/år ved Nørlev Strand og 1,39 m/år ved Skallerup Klit. Den større erosion ved Skallerup Klit kan skyldes læsideerosion fra de første kystsikringsanlæg ved Lønstrup, men også fordi erosionen af de fremspringende klinter nord for Lønstrup betyder, at kysten ved Skallerup Klit er blevet en del af dette fremspringende punkt, som derfor eroderes mere end kysten længere mod nord. Usikkerheden taget i betragtning kan det konkluderes, at tilbagerykningen af kystskrænten uden kystsikringsanlæg over de 46 år er ca. 1 m/år. 4.5 Kystskræntens tilbagerykning I denne periode uden høfder følger kystens tilbagerykning ved Skallerup Klit og Nørlev Strand hinanden tæt med m over denne 40 års periode svarende til en tilbagerykning på 1,1 m/år, men øgende sidst i perioden fra 1979 til 1985, især ved Skallerup Klit. I denne periode dannes der til gengæld nye klitter foran kystskrænten ved Udemarken 2 km nord for Nørlev Strand. Det kan være et resultat af en naturlig sandfodring fra erosionen af de sandede kystskrænter ved Skallerup Klit og Nørlev Strand i samme periode. 4.6 Kystskræntens tilbagerykning Efter anlæg af de 4 høfder ved Skallerup Klit sker der en opbremsning af erosionen på kysten mellem høfderne. Erosionen er i perioder helt stoppet. Gennemsnittet over de 30 år falder til 0,5 m tilbagerykning om året, selv om skråningsbeskyttelsen syd for Skallerup Klit etableret i betyder, at forstranden helt forsvinder nord for Lønstrup på de steder, hvor der ikke er bølgebrydere eller høfder. Dette betyder, at der ikke mere tilføres sand ved materialetransport i havstokken. Bagskylning af høfderne har dog i nogle tilfælde betydet ekstra erosion af kystskrænten indtil høfderne er forlænget ind til den nye kystskrænt. Fra 1995 til 2015 er der kun eroderet 5 m af kystskrænten trods de senere års voldsomme storme. Ved Nørlev strand er erosionen til gengæld øget fra ca. 1 m om året indtil 1985 til over 3 m om året over de efterfølgende 30 år. Også i perioden , hvor der ikke er sket nogen tilbagerykning af kysten ved Skallerup Klit eller ved Udemarken, er den årlige erosion af kystskrænten Ved Nørlev Strand på 4,4 m om året i gennemsnit. Der er ikke tegn på, at tilbagerykningen i forhold til kysten ved Skallerup Klit er ved at stabilisere sig, tværtimod accelererer forskellen i tilbagerykning, således at kysten ved Nørlev Strand siden 2004 er eroderet 46 m mere end kysten ved Skallerup Klit. Dette har betydet, at sommerhuse, som blev bygget mere end 100 m fra kysten, nu er styrtet i havet. Ved Udemarken ca. 2 km nord for Nørlev Strand har tilbagerykningen af kystskrænten kun været 3 m i denne periode eller godt 0,1 m om året, så de nye klitter, som blev dannet indtil 1979 foran den oprindelige kystskrænt, nu er delvist eroderet væk, så der siden 2014 kun er 4 m tilbage. Der er ikke sket nogen tilbagerykning af denne kyst fra 2012 til 2015 trods de voldsomme storme. 7/13

9 4.7 Vurdering af årsagerne til forskellen i tilbagerykningen Afsnit viser registreringen af kystens tilbagerykning og de store forskelle, som kan konstateres mellem de tre tværsnit fra 1985 frem til Dette er fakta, som bortset fra mindre unøjagtigheder i opmålingen, ikke kan diskuteres. Årsagen til de registrerede ændringer og forskelle i tilbagerykningen på de tre lokaliteter kan ikke på samme måde dokumenteres, men kan med stor sandsynlighed begrundes med den forklaring, som er beskrevet i det følgende. Fra det historiske kort i 1899 til det første luftfoto i 1945 er tilbagerykningen af kysten med den unøjagtighed, der gælder, omtrent den samme på alle tre lokaliteter med ca. 1 m om året. Dette gælder således for den uforstyrrede kyst, hvor der kun er en mindre mole i Lønstrup fra De fremspringende moræneklinter ved Rubjerg Knude og Lønstrup leverer sand til kysten nord for klinterne ved klinternes naturlige erosion. I anlægges kystbeskyttelsen ved Lønstrup. Ved Skallerup Klit registreres fra 1979 og 1985 en tilbagerykning af kystskrænten på 20 m og ved Nørlev Strand på 10 m. Den øgede erosion i denne periode kan skyldes anlæg af høfder og skråningsbeskyttelse ved Lønstrup og langs klinten nord for Lønstrup. Disse anlæg reducerer sandtransporten mod nord på stranden og i havstokken. Den manglende tilførsel af dette sand på stranden nord for kystsikringen betyder alt andet lige en større erosion af denne kyst fordelt over en større strækning, da der ikke er tale om store høfder, men om anlæg, der hindrer erosion af kystskrænten og transport af sand på forstranden. Det ses dog, at denne læsideerosion er størst ved Skallerup Klit, som ligger nærmest ved kystsikringen. Erosionen 3,5 km nord for kystsikringen ved Udemarken er 11 m i samme periode. Det er de lave klitter foran kystskrænten, som eroderes. I anlægges de 4 høfder ved Skallerup Klit. Disse høfder stabiliserer efterhånden kysten mellem og syd for høfderne. Efter en tilbagerykning på 10 m de første 10 år, har høfderne i de efterfølgende 20 år fra 1995 til 2015 med voldsomme storme sikret, at der kun er eroderet 5 m af kysten i denne periode. Til trods for den reducerede tilførsel af sand fra syd har høfderne vist sig at yde en effektiv beskyttelse af kysten ved Skallerup Klit. Umiddelbart nord for den nordlige høfde ved Nørlev Strand er der til gengæld sket en voldsom forøgelse af erosionen. Fra 1985 til 1995 er tilbagerykningen 37 m mod 10 m ved Skallerup Klit og i de efterfølgende 20 år til 2015 er tilbagerykningen 57 m ved Nørlev Strand mod de 5 m ved Skallerup Klit. De ydre omstændigheder som storme, højvande og reduceret tilførsel af sand fra Lønstrup er ens ved de to lokaliteter med kun 1 km afstand. Den samlede forskel i tilbagerykningen fra 1985 til 2015 mellem Skallerup Klit og Nørlev Strand på 79 m kan kun forklares som læsideerosion ved Nørlev Strand forårsaget af anlægget af høfderne. Uden anlæg af høfderne ville tilbagerykningen på begge lokaliteter, hvis den fortsatte med ca. 1 m om året have været ca. 30 m fra 1985 til /13

10 Dette ville betyde 15 m ekstra erosion ved Skallerup Klit og 64 m mindre ved Nørlev Strand. Tilbagerykningen på 1 m om året skete over de 80 år inden kystsikringen ved Lønstrup blev udført. Effekten af denne kystsikring alene kan ikke måles, da der kun går 3 år mellem kystsikringen ved Lønstrup og anlæg af høfderne. Antages det, at erosionen ville øges med 50 % til 1,5 m om året ville det betyde 30 m ekstra erosion ved Skallerup Klit og 49 m mindre ved Nørlev Strand, hvis høfderne ikke var blevet anlagt. Figur 4: Læsideerosion ved den nordlige høfde, Juli 2015 Høfdernes indflydelse på revlerne og kyststrømmen kan ses af ortofoto 2012, Figur 3. Det ses, at ud for høfderne presses revlerne væk fra kysten, men at de drejer ind mod kysten ved den nordligste høfde. Det betyder, at den nordgående kyststrøm presses ind mod kysten og dermed er medvirkende til læsideerosionen. Det ses også, at den inderste revle mangler ved Nørlev Strand og først genopstår nord for ved Udemarken. Denne ekstra beskyttelse af kysten mangler således også ved Nørlev Strand. Det kan således konkluderes, at høfderne ved Skallerup Klit har medført en ekstra læsideerosion af kystskrænten ved Nørlev Strand på m efter høfdernes udførelse i Omvendt ville erosionen have været 79 m mindre, hvis der også var blevet udført høfder ved Nørlev Strand. Der har i perioden været udført mindre lokale sandfodringer af kysten med tilkørt sand på de udsatte strækninger. De små mængder sand har kun haft beskeden indflydelse på den generelle tilbagerykning. Uden denne sandfodring ville der have været lidt større tilbagerykning, så de målte tilbagerykninger er i hvert fald ikke for store i forhold til kysten uden sandfodring. 9/13

11 Ved Udemarken 2 km nord for Nørlev Strand har anlægget af høfderne reduceret tilbagerykningen af kysten, så den er mindre end ved Skallerup Klit, som er beskyttet af høfderne. Dette skyldes sandsynligvis tilførsel af store mængder sand fra nedbrydningen af kystskrænten ved Nørlev Strand, som har fungeret som en naturlig sandfodring af kysten nord for den kyst, der er eroderet af læsideerosionen. Tilbagerykningen af kysten fra anlægget af høfderne i 1985 til i dag er 18 m ved Skallerup Klit 1 km syd for Nørlev strand, ved Nørlev Strand 725 m nord for den nordlige høfde er den 93 m og 2 km nord for Nørlev Strand er den kun 16 m. Denne forskel kan ikke skyldes voldsommere og hyppigere storme, men kan kun forklares som læsideerosion nord for høfderne med efterfølgende sandfodring af kysten nord for Nørlev med det eroderede volumen af sand fra skrænten ved Nørlev Strand. 5. Mulige tiltag for at reducere tilbagerykningen 5.1 Anlæg af ny høfder De 4 høfder ved Skallerup Klit har vist, at høfder kan reducere tilbagerykningen af kysten. Nye høfder på kysten ved Nørlev Strand foran den bebyggede kyststrækning kan således være en effektiv beskyttelse, evt. suppleret med en sandfodring eller en banket af grovral eller moræneler på de mest truede strækninger én gang i forbindelse med anlæg af høfderne. Høfderne vil flytte læsideerosionen mod nord, men den negative effekt kan reduceres ved at aftrappe længden af høfderne mod nord. Nord for Udemarken er der desuden en længere ubebygget kyststrækning, som har nydt godt af de store mængder sand, der er tilført kysten fra Nørlev Strand. Læsideerosion på denne kyststrækning vil ikke påvirke bebyggelse eller infrastruktur. Erfaringen fra Skallerup Klit viser, at med en mindre vedligeholdelse vil høfderne være en langtidsholdbar løsning. 5.2 Fjernelse af høfderne ved Skallerup Klit Hvis høfderne ved Skallerup Klit fjernes helt, vil der ske en ekstra erosion af kysten her, som vil tilføre kysten ud for Nørlev Strand sand, som vil betyde en bredere strand og muligvis nye klitter foran kystskrænten. Det vil betyde nogle år uden yderligere tilbagerykning af kystskrænten, men efter en række år, vil den generelle tilbagerykning af kysten nord for kystsikringen ved Lønstrup betyde erosion af den nye bredere strand. Det vil være urealistisk også at få fjernet kystsikringen ved Lønstrup, så den generelle tilbagerykning ved Skallerup Klit og Nørlev Strand vil være 1 1,5 m om året, men måske mindre ved Nørlev Strand, som vil få tilført sand fra erosionen af kysten ved Skallerup Klit. Hvis den aktuelle forskel i tilbagerykningen på 75 m udjævnes, efter at høfderne er fjernet, kan det ske med en tilbagerykning af den korte strækning af kysten ved Skallerup Klit på 50 m og en fremrykning af den længere strækning ved Nørlev Strand på 25 m. Der vil så gå ca år, før kystskrænten igen eroderes ved Nørlev Strand. 10/13

12 En fjernelse af høfderne vil være den billigste sikring af sommerhusene ved Nørlev Strand, men kun i en periode, hvorefter en naturlig tilbagerykning vil finde sted, dog med en væsentlig mindre hastighed end med høfderne. Stenene fra høfderne kunne anvendes kreativt til en anden form for kystsikring ud for Skallerup og Nørlev, f.eks. et stenrev parallelt med kysten, som kunne bryde de største bølger og måske kunne tilbageholde noget sand mellem kysten og revet. For at undgå, at der sker en yderligere tilbagerykning af kystskrænten de første år indtil kysten er udjævnet, kan der udføres en banket af grovral eller moræneler på de strækninger, hvor sommerhusene er umiddelbart truede ved en erosion af kystskrænten. Enkelte sommerhuse ved Skallerup Klit, som i dag er beskyttet af høfderne, vil være truet af den forventede store erosion af kysten, hvis høfderne fjernes. 5.3 Skråningsbeskyttelse Nord for Lønstrup er klinterne beskyttet med en skråningsbeskyttelse af sten. Dette har stabiliseret klinterne, men stranden er helt eroderet væk, hvor der ikke er yderligere kystsikring med høfder eller bølgebrydere. Dette betyder, at der løbende skal tilføres nye sten til skråningsbeskyttelsen, da stenene synker efterhånden, som sandet eroderes foran skråningsbeskyttelsen. En skråningsbeskyttelse af skrænten ved Nørlev Strand vil kunne hindre skræntens tilbagerykning, men i løbet af nogle år vil stranden forsvinde foran skråningsbeskyttelsen, hvorved værdien af alle sommerhusene bag kysten falder, da det ikke vil være muligt at bade eller færdes på stranden på strækningen. En skråningsbeskyttelse som eneste sikring kan derfor ikke anbefales. 5.4 Sandfodring Sandfodring er i dag Kystdirektoratets foretrukne kystsikringsmetode, som erstatter den tidligere anvendte hårde kystsikring. Den negative effekt af lokale anlæg af høfder er åbenlys i tilfældet Nørlev Strand. Hvis sandfodring skal hindre tilbagerykningen af kystskrænten, skal den have en udstrækning, som dækker hele den kyststrækning, der er udsat for erosion og skal have et omfang, som erstatter den mængde sand, som fjernes fra strækningen ved erosionen. Sandfodring ved at tilkøre sand, som udlægges foran nogle få udsatte sommerhuse, vil blive eroderet bort i løbet af kort tid under den første storm, da der ikke er noget (sand), som holder sandet tilbage nedstrøms opbygningen af sandet. Det vil være som at bygge sandslotte på stranden. En sand -fodring med tilkørt moræneler, som graves ned i sandet foran skrænten vil være mere stabilt, men vil have en effekt, som svarer til en mellemting af en skråningsbeskyttelse og en sandfodring. En effektiv sandfodring skal tilføre den mængde sand til den eroderede strækning, som netto føres bort fra strækningen. I dette tilfælde kan det gennemsnitlige årlige volumen af den eroderede kystskrænt anvendes, da strandens bredde er nogenlunde konstant. Kysskræntens overside ligger i kote + 5 m. Strandbredden er i kote ca. + 2,0 m, men da strandbred- 11/13

13 den rykker med tilbage kan det eroderede volumen beregnes fra kote + 5,0 m til kote 2,0 m, i alt 7 m i højden gang den årlige tilbagerykning med høfderne ved Skallerup Klit. Tilbagerykningen er 3,1 m ved Nørlev Strand, men aftager mod nord. Fra høfderne til Morgenvej er der 725 m. Regnes der med 1 km med 3,1 m tilbagerykning og derefter 500 m med 2 m tilbagerykning og 500 m med 1 m tilbagerykning, kan det mistede årlige sandvolumen beregnes til: 7,0 m x (1000 m x 3,1 m m x 2 m m x 1 m) = m 3 / år Denne mængde sand kan ikke køres til, men må pumpes ind fra havet. Der kunne i gennemsnit hvert tredje år pumpes m 3 ind på den 2 km lange kyststrækning. Udviklingen i de tre første år med en registrering af forekomsten af hændelser med stor erosion og erosionen af stranden skal følges, så volumen eller perioden mellem sandfodringen kan justeres. Foran skrænten ved de mest udsatte sommerhuse kan sandfodringen suppleres med en banket af grovral moræneler, som kun vil være virksom, hvis der inden den næste sandfodring skulle være sket så megen erosion, at sandskrænten under sommerhusene kunne være udsat for erosion. Ved Hasmark Strand på Nordfyn er der i år indpumpet m 3 sand. Det er også sket tidligere. På øen Sild indpumpes årligt 1 mio. m 3 sand, for at fastholde den nuværende kystlinie. Sandfodring på en erosionskyst er således en løbende proces, som kræver opfølgning, så volumen og tidspunktet for fornyet sandfodring kan besluttes i god tid. 5.5 Akut sikring af de mest truede sommerhuse For at undgå, at der sker en yderligere tilbagerykning af kystskrænten indtil en permanent løsning er valgt og udført, bør der inden den kommende vinter udføres en banket af grovral eller moræneler på de strækninger, hvor sommerhusene er umiddelbart truede ved en erosion af kystskrænten. Denne midlertidige sikring vil kunne indgå i den permanente løsning både med fjernelse af de 4 høfder, nye høfder og sandfodring, som alle bør indeholde en ekstra sikring af disse huse. 5.6 Omkostninger og finansiering Kystdirektoratet kan bedst vurdere omkostningerne ved anlæg og fjernelse af høfder samt ved sandfodring fra havet. Fordelingen af udgifterne til sandfodring eller anden kystsikring ved Nørlev Strand er et politisk anliggende. Efter gældende lov er det på denne strækning de sikrede, der skal betale for kystsikringen. På Vestkysten af Jylland betaler staten for kystsikringen. I et tilfælde, hvor en væsentlig del af erosionen er påført området af en kystsikring, som efter godkendelse er udført på naboarealer, vil det være et juridisk spørgsmål, om der kan være et erstatningskrav og hvem et krav kan rettes imod. Kravet kan være både for de skader der er sket på ejendommene og for udgifter til at reducere forsatte skader på ejen- 12/13

14 dommene i det område, som er udsat for læsideerosionen. Der er ikke præcedens for et sådant krav, men i dette tilfælde har de skadelidte gentagne gange uden held påpeget, at høfderne skal fjernes, da den ekstra store erosion af kystskrænten skyldes læsideerosionen af kysten umiddelbart nord for høfderne. 5.7 Bilag For de tre lokaliteter er bilagt kort fra 1899 og ortofotos fra følgende år: 1945, 1954, , 1979, 1985, 1995, 2004, 2012, 2014 og Bilagene tjener alene det formål, at dokumentere den opmålte tilbagerykning af kysten. 13/13

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget Hjørring Kommune Kysterne i Hjørring Kommune 62 km kystlinie Overvejende naturlig kyst med meget stor rekreativ

Læs mere

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 1 Stranden er nu 50-60 meter bred syd for Gl. Skagen og der dannes nye klitter Som vi ser på side 3 henviser kommunen nu badegæsterne til SIC stranden SIC Skagen

Læs mere

Lønstrup, den 06.12.2015. Orientering vedr. udførelse af sandfodring i en 3-årig forsøgsperiode. Generelt:

Lønstrup, den 06.12.2015. Orientering vedr. udførelse af sandfodring i en 3-årig forsøgsperiode. Generelt: 1 Lønstrup, den 06.12.2015 Orientering vedr. udførelse af sandfodring i en 3-årig forsøgsperiode. Generelt: På generalforsamlingen i Sommerhusforeningen Harerenden blev det, i 2013, besluttet at gennemføre

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016

«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 «Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 Notat om ralfodring kystbeskyttelse ved Dybesø I tillæg til det tidligere fremsendte materiale

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med

Læs mere

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016. Søren Reeh Langelinie 41 5230 Odense M Kystdirektoratet J.nr. 16/02095-17 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 28-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested ud for matr.

Læs mere

SIC systemet har stoppet kysterosionen ved Skodbjerge

SIC systemet har stoppet kysterosionen ved Skodbjerge 3 års resultat er baseret på uvildige opmålinger udført af ingeniørfirmaet Carl Bro A/S Af Ingeniørerne Poul Jakobsen og Claus Brøgger SIC- Skagen Innovationscenter. SIC systemet har stoppet kysterosionen

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant

Læs mere

Evaluering af sandfodring på Nordfyn

Evaluering af sandfodring på Nordfyn Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Dokument nr P-73329-PR-01 Revision nr 1 Udgivelsesdato

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Jens Poulsen Hellehuse 33 4174 Jystrup Midtsjælland Kystdirektoratet J.nr. 14/00168-46 Ref. Ilse Gräber 27-04-2015 Afslag på ansøgning og påbud om fjernelse af forstærket kystbeskyttelse ud for matr. nr.

Læs mere

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse på matr.nre. 3f og 3b

Læs mere

Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013

Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013 1 Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013 Pkt. 1: Velkomst og kort introduktion til mødet ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Kystbeskyttelse Mårup Kirke

Kystbeskyttelse Mårup Kirke Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/christian Hartmann Parkboulevarden 9 8900 Randers C Kystdirektoratet J.nr. 13/00333-110 Ref. Line Henriette Broen 14-01-2015 Tilladelse til sandfodring under

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 157 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Ole Berntson

Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Ole Berntson Ole Berntson Kystdirektoratet J.nr. 16/01887-7 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 31-05-2016 Afslag på ansøgning om en årlig flytning af sten fra strand til etablering af ralpude ved Kystskrænten på matr. nr. 64m,

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Lena Busch Nielsen Søvangen 9 5631 Ebberup Kystdirektoratet J.nr. 15/01109-9 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 15-12-2015 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Kystdirektoratet meddeler hermed

Læs mere

Kikhavn Dige- og Kystsikringslag

Kikhavn Dige- og Kystsikringslag Kikhavn Dige- og Kystsikringslag Beskrivelse af kystsikringsanlæg 1. Bølgebrydere og stenhøfter: Id: Sted: Anlagt: Beskrivelse: Andet: Kilde: B1 Gråstenvej 1986 okt. Bølgebryder opført M. nr. 9fu Ref.

Læs mere

SIC Skagen Innovation Center

SIC Skagen Innovation Center SIC Skagen Innovation Center Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen Web: www.shore.dk Mail: sic@shore.dk Phone 00 45 98 44 57 13 Mobilph. 00 45 40 40 14 25. Revision af Kystbeskyttelsesloven. Transport og

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse

Læs mere

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

SIC Skagen Innovations Center

SIC Skagen Innovations Center Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 300 Offentligt OMTRYK SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail: sic@shore.dk. Mail: sic@shore.dk Besigtigelse

Læs mere

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Urigtige oplysninger Investering 3 milliarder 1.0 Kystdirektoratet Ifølge Nordjyske siger du at Sandfodring

Læs mere

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 11-12-2015 - Fil nr. 5 opdateret) MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt Kære Christian Hartmann Som nævnt ved vores telefonsamtale i dag har vi gennemgået din sag og må desværre fastholde,

Læs mere

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Frederikshavn Byråd Rådhuset 9900 Frederikshavn Skagen d. 10 februar 2015 Our ref.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland - Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf 98 44 57 13 Mail: sic-denmark@mail.tele.dk 1 Generelt SIC systemet baseret

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016). Grf. Kragnæs Formand, v. Erling Jensen Stensgårdsvej 67e, Erritsø 7000 Fredericia Kystdirektoratet J.nr. 12/00361-36 Ref. Ilse Gräber 15-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse samt påbud om fjernelse

Læs mere

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet

Læs mere

Rapport om kystsikringsforsøg ved anvendelse af lodrette drænrør fra Skallerup Klit til Nørlev Strand i perioden maj 2000 til maj 2003.

Rapport om kystsikringsforsøg ved anvendelse af lodrette drænrør fra Skallerup Klit til Nørlev Strand i perioden maj 2000 til maj 2003. Rapport om kystsikringsforsøg ved anvendelse af lodrette drænrør fra Skallerup Klit til Nørlev Strand i perioden maj til maj 3. Hans F. Burcharth Prof. dr. techn. April, 4. Indholdsfortegnelse: side 1.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej 536 3120 Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/00117-36 Ref. Marianne Jakobsen 24-10-2014 Afslag på ansøgning om tilladelse

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske

Læs mere

Årsrapport. SIC systemet på Vestkysten

Årsrapport. SIC systemet på Vestkysten Trafikudvalget B 9 - Bilag 1 Offentligt Årsrapport Dansk Resume SIC systemet på Vestkysten Januar 2005/06 Projektområdet er markeret med rødt SIC Skagen Innovationscenter WEB: www.shore.dk Dr. Alexandrinesvej

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet

Læs mere

Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det

Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det svarer til en tilbagerykning på 41 meter over de sidste 28

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2016

Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Vendsyssel Ref. CKJAE Den 29. juni 2016 Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Mårup Kirke, d. 2. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant for Hjemmeværnsgården Kyststrækning er udsat for erosion. Behovet

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 157 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl

Læs mere

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE

Læs mere

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten. Kystanalysen Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme; Bodil, Dagmar, Egon m.fl. Stormene har haft konsekvenser for grundejere

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016). Boet efter Stig Hussted-Andersen v/ advokat Uffe Baller Strandvejen 94 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 12/00458-77 Ref. Lone Dupont 04-05-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 9. Maksimal

Læs mere

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag.

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag. Kapitel 8 8. Typisering af problemstillingerne 8.1 Risikovurdering Generelt. Nærværende tildelte risikoklasser skal kun anvendes til, rent praktisk, at adskille problemstrækningerne. Risikoklasse 1 er

Læs mere

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument

Læs mere

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn. Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1

Læs mere

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri.

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri. Kapitel 10 10. Anbefalinger til kommunale beslutninger og tiltag Oversigt 10.1 Beredskab Eksisterende beredskabsplan revideres og tilpasses kystplanen. Første prioritet: Lavtliggende byområder (klasse

Læs mere

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen Højvandsbeskyttelse af Halsskov Område 1: Granskoven Område 3: Strandvejen Område 2: Jægersvej-Søvænget- Værftet 06. Februar 2014 Af Jan Dietrich, NIRAS 08/01/2014 Halsskov 1 Inddeling i oversvømmelsesområder

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: jorgensen@has.dk Hjørring, d. 18. maj 2008

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016 Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Kommunemøde november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme;

Læs mere

Grundejerforeningen Strandvejen

Grundejerforeningen Strandvejen Grundejerforeningen Strandvejen Bisserup Slagelse kommune Kystteknisk vurdering af kysterosions og højvandsskader 2006 / 2007 Februar 2007 Undersøgelsens omfang og baggrund: Grundejerforeningen Strandvejen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Sandfodring på Nordkysten

Sandfodring på Nordkysten Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten Skitseprojekt September 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk

SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 11-12-2015 - Fil nr. 5 opdateret) MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail:

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Frederikshavn Byråd Rådhuset 9900 Frederikshavn Skagen d. 5 maj 2014 Our ref.pj/cp.

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af

Opgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af Opgavebeskrivelse Version 3.0 Retablering af vej og kystsikring i Grundejerforeningen Hyldebo Niels Bülow (ver 1); tilrettet af Søren Rosing & Marianne Baandrup 11. april 2015 Baggrund Stormen den 6. december

Læs mere

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag

Læs mere

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE

Læs mere

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Sag nr. 04.18.00-P20-1-15 26-01-2015 Side 1. Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Borgmester bød alle velkommen til informationsmøde

Læs mere

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen 1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens

Læs mere

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Bogense Kommune Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Skadesrapport Stormen 1. november 2006 Dato for inspektion: 14. november 2006 Udarbejdet af: Jan Larsen, HEV. Revision: 0 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kystsikring ved Lønstrup. Udarbejdet af Kristian Larsen, 3. semester geografi ved Aalborg Universitet

Kystsikring ved Lønstrup. Udarbejdet af Kristian Larsen, 3. semester geografi ved Aalborg Universitet Kystsikring ved Lønstrup Udarbejdet af Kristian Larsen, 3. semester geografi ved Aalborg Universitet 1 2 Titel: Kystsikring ved Lønstrup Tema: Landskabet dynamik og processer Projektramme: P3 1. juli 15.

Læs mere

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning Høfder 1 Strækninger Der eksisterer tre store høfdesysteer på Vestkysten inddelt efter langstransportens retning. Det er Agger Tange, Harboøre Tange og det høfdesyste, so her benævnes Bovbjerg. Tabel 1

Læs mere

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Grundejerforeningen for Laveskov Villaby C/O Jan Severin Strandmarken 7 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 14/00501-46 Ref. Ilse Gräber 22-10-2015 Tilladelse til forlængelse stensætning ud for højvandsbeskyttelse,

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Kystsikring på Anholt:

Kystsikring på Anholt: Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del Bilag 50 Offentligt Kystsikring på Anholt: Hvad er problemet? & Hvordan løses det? - en mulighed for at vende katastrofe?l udvikling Årsager Der er

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007

Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Besigtigelsen påbegyndt klokken 09.30 og afsluttet klokken 11.30. Vejret: Særdeles godt, højt solskinsvejr, svag vind N-NØ, vandstand i besigtigelsesperioden

Læs mere

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to.

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to. From: Ib Rasmussen Sent: 18. juni 2014 07:34:37 To: Kystdirektoratet (kdi); Ilse Gräber (igr) Cc: Subject: VS: KDI sagsnr. 14/00501 - Grundejerforeningen Laveskov Villaby, 3050 Humlebæk - Ansøgning om

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder. Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands

Læs mere