DRG NYT JANUAR I dette nummer:

Transkript

1 I dette nummer: 1. Milliardpulje til ældre området. 2. Analyse: Kommuner og regioner sparer penge på oprustning af indkøbsfunktioner 3. Fremtiden Plejehjem indviet i Nordjylland 4. Undersøgelse: Ældre er tilfredse ældreplejen 5. Debat: Digitalisering giver muligheder for handicappede 6. Skandinavien er Danmarks vigtigste eksportmarked 7. Indflydelse på arbejdet har betydning for smerter i ryggen 8. Økonom: Velfærdsteknologi giver ingen besparelser 9. Velfærd kan blive Danmarks nye eksporteventyr 10. International Conference on NeuroRehabilitation ICNR Nyt fra Health & Rehab Scandinavia 1. Milliardpulje til ældre området. Kommunerne landet over har fra den 20 december 2013 kunne søge i en pulje på en milliard til projekter, der kan give bedre kvalitet i ældreplejen. vil styrke plejen til de svageste ældre, som har brug for meget hjælp, og understøtte de ældre som med hjælp til selvhjælp igen kan komme til at klare hverdagen selv. Det vil højne livskvaliteten for begge grupper af ældre, og vil i øvrigt være i tråd med Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger: Det er et mærkbart løft af velfærden, at vi nu giver en ekstra milliard, som kommunerne skal bruge på ældreområdet. Pengene uddeles objektivt efter, hvor mange ældre mennesker, der bor i de enkelte kommuner. Samtidig sikrer vi, at pengene faktisk bliver brugt på det, de konkret bliver afsat til. Kommunerne kan prioritere at bruge pengene efter lokale ønsker. Ældre borgere er forskellige og har forskellige behov. Mens nogle mennesker har brug for bedre genoptræning, kan andre have brug for praktisk hjælp for at få dagen til at hænge sammen. Jeg håber, at især udsatte ældre mennesker i en sårbar situation kommer til at mærke de ekstra penge, vi nu tilfører ældreområdet Se fordelingen af midlerne mellem kommunerne. Læs baggrundspapiret om puljen til løft af ældreområdet. Det skriver regeringen i en pressemeddelelse. Puljen blev vedtaget ved finansloven for 2014 og formålet er at kommunerne får bedre mulighed for at løfte kvaliteten af ældreplejen. Eksempelvis at det bliver nemmere for de ældre at få praktisk hjælp til rengøring og bad. På forhånd er der reserveret et beløb som hver enkel kommune har mulighed for at søge. Kommunerne har så efterfølgende selv råderetten over, hvordan pengene skal bruges. Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen siger: Jeg er glad for, at vi nu kan udmelde puljen til kommunerne og dermed gøre indsatsen for vores ældre borgere endnu bedre. Jeg håber, at kommunerne både 2. Analyse: Kommuner og regioner sparer penge på oprustning af indkøbsfunktioner Der er penge at spare for både kommuner og regioner, hvis de opruster på indkøbs- og udbudsområdet. Det viser en analyse udgivet af Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde 12. december Analysen bygger på seks casestudier og en rundspørge blandt 87 kommuner og fire regioner, og her fremgår det blandt andet, at 95 procent af kommunerne vurderer, at de opnår besparelser, efter de har oprustet på indkøbsog udbudsområdet. Ud over at oprustningen har ført til besparelser, er der også en række sidegevinster. Blandt andet har ledelsen Januar 2014 Side 1

2 generelt fået større strategisk fokus på indkøb og udbud, samarbejdet med andre offentlige myndigheder via indkøbsfællesskaber er øget og desuden har det ført til investering i nye it-systemer. Formand for Rådet for Offentligt Privat Samarbejde, Mai Buch, siger: Analysen viser, at der er positive effekter at hente, når offentlige myndigheder sætter strategisk fokus på indkøbsog udbudsområdet. Men den viser også, at der er mange måder at gøre det på. Ved at opruste og professionalisere de offentlige indkøbsfunktioner kan vi sikre, at de offentlige indkøb foregår intelligent og effektivt. På den måde anvendes skattekronerne mest optimalt. De seks casestudier i undersøgelsen er: Ballerup Kommune, Danmarks Radio, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Holbæk Kommune og Region Nordjylland. Læs analysen Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis. Læs faktaark. En af de mange teknologiske landevindinger på plejehjemmet er eksempelvis elektroniske toiletter med en skyl- og tørrefunktion, og det kommer nu de nye beboere til gode, fortæller udviklingschef Lars Nøhr: Toilettet er et af de steder, hvor de ældre gerne vil være selvhjulpne så længe som muligt. Et af de lande, der holder vågent øje med Fremtidens Plejehjem i Nørresundby er Kina, hvor man allerede nu har planer om at opføre 900 ældreboliger i den vestkinesiske storby, Chonquing. Aalborg Care Consortium, som står bag Fremtidens Plejehjem, har fået en toårig samarbejdsaftale en kinesiske ejendomsudvikler- og byggevirksomhed, og det udenlandske samarbejde glæder Rådmand Thomas Kraarup: Det er nok så meget brugen af velfærdsteknologi og elektroniske hjælpemidler, der interesserer i udlandet. Det er en fantastisk mulighed for at eksportere viden og skabe en god forretning, der skaber ekstra arbejdspladser i Nordjylland. Ud over Kina har man også i Frankrig vist stor interesse for Fremtidens Plejehjem. Læs bilag, herunder de seks fulde casestudier. 4. Undersøgelse: Stor tilfredshed med ældreplejen 3. Fremtiden Plejehjem indviet i Nordjylland Fremtiden blev nutiden den 15. januar på havnefronten i Nørresundby, hvor det indflytningsklare Fremtidens Plejehjem blev indviet af de første beboere. Der var rød snor og korsang på dagen, hvor rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, Thomas Krarup bød velkommen på det højteknologiske plejehjem, som byder på mange moderne overraskelser. Med falde-sensorer i gulvene, en fitness- og wellnessafdeling samt en restaurant for både beboere, naboer og besøgende på havnen er det et plejehjem, som har vakt international opmærksomhed. Borgere der modtager hjemmehjælp eller ældrepleje i landets kommuner er generelt glade for den hjælp de modtager. Det viser en ny brugertilfredshedsundersøgelse, som KL og Social-, Børne- og Integrationsministeriet står bag. Undersøgelsen viser at 85 procent af hjemmehjælpsmodtagerne er tilfredse eller meget tilfredse med den praktiske hjælp, mens 91 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje, og dermed er resultaterne er på samme niveau som tilsvarende undersøgelser fra Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen siger: Det er positivt at se, at borgerne generelt er tilfredse med den hjælp, de får, men undersøgelsen viser også, at vi Januar 2014 Side 2

3 nogle steder kan gøre det bedre. Vores ældre medborgere skal sikres en tryg og værdig pleje, og jeg er derfor glad for, at regeringen sammen med Venstre og De Konservative netop har afsat 1 mia. kr. årligt til et markant og permanent løft af ældreområdet. Det er penge, som kan bruges bredt på hele området, for eksempel til at højne livskvaliteten for de svageste ældre på plejehjem. Erik Nielsen, formand for KL, siger: Det er meget tilfredsstillende, at kommunerne har været i stand til at gennemføre en ny strategi i ældreplejen, som har sat tusindvis af ældre i stand til at klare sig selv og samtidigt fastholdt en meget høj tilfredshed blandt brugerne af den kommunale ældrepleje. Læs sammenfatning af undersøgelsen. Læs hele undersøgelsen. 5. Debat: Digitalisering giver muligheder for handicappede Digitalisering i det offentlige ikke kun giver besparelser på sagsbehandling, frimærker og blanketter, men ofte gør det den offentlige service langt mere tilgængelig for en stor gruppe danskere med handicap. Det skriver Finansminister, Bjarne Corydon, Social-, Børne og Integrationsminister, Anette Vilhelmsen og formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad i et fælles debatindlæg 29. december 2013 i Jyllands-Posten. De skriver blandt andet, at digitalisering give mange af de flere end danskere, der lever med et handicap, en ny mulighed for et mere selvstændigt, aktivt og deltagende liv. Derfor er de tre bag debatindlægget fortalere for, et styrket offentligt samarbejde med handicaporganisationerne om at udvikle nye, digitale tilbud, som kan gøre den offentlige service endnu mere tilgængelig for mennesker med handicap. Hele debatindlægget kan læses på Jyllands-Postens hjemmeside. 6. Skandinavien er Danmarks vigtigste eksportmarked Når danske varer krydser landets grænser, er det ofte vores naboer mod nord, der er modtagere. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, hvor det også fremgår, at der i Norden er et betydeligt vækstpotentiale specielt efter at ministeren på området vil rydde de sidste handelshindringer af vejen. I analysen, der blev offentliggjort den 17. januar, fremgår det, at Danmark hvert år eksporterer for 213 milliarder kroner til skandinaviske lande, hvilket svarer til 21,3 procent af den samlede danske eksport. Til sammenligning står Tyskland for 12,9 procent, USA for 9,9 procent og BRIK-landene for 7,5 procent af eksporten. Men faktisk kunne danske virksomheder eksportere endnu mere til vores nordiske naboer med lidt hjælp fra politisk hold, ved at fjerne handelsbarrierer landene imellem. Derfor nedsætter ministeren nu et råd af repræsentanter fra erhvervslivet til at rådgive sig om grænsehindringer. Minister for nordisk samarbejde, Manu Sareen siger: Det skal sætte turbo på samhandelen med de nordiske lande. Grænsehindringer koster de nordiske lande milliarder hvert år, så jeg håber, at dette nye netværk kan give mig gode råd om, hvor vi politisk kan sætte mere ind - til gavn for virksomhederne og det danske arbejdsmarked. Læs hele analysen. 7. Indflydelse på arbejdet har betydning for smerter i ryggen Hvis man har lav eller moderat indflydelse i sit arbejde, så har man en betydeligt højere risiko for at få langvarigt ondt i ryggen. Det viser et studie udført af blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Studiet blev foretaget blandt kvindelige medarbejdere i ældreplejen, hvor de ansatte, der rapporterede en lav el- Januar 2014 Side 3

4 ler moderat grad af indflydelse i arbejdet, havde sammenlignet med kvinder med en høj grad af indflydelse i arbejdet en signifikant forøget risiko for langvarige smerter i lænderyggen. Undersøgelsen er en del af projektet Positive tilstande i arbejdslivet som er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Læs et sammendrag af studiet. 8. Økonom: Velfærdsteknologi giver ingen besparelser Velfærdsteknologi er ikke en hurtig vej til offentlige besparelser, lyder det fra Kristian Kidholm, lektor ved Syddansk Universitet. Udmeldingen kommer efter Finansminister Bjarne Corydon har udnævnt netop velfærdsteknologi som et vigtigt redskab til af effektivisere den offentlige sektor og spare op mod 12 milliarder kroner frem mod Kristian Kidholm, der også er økonom på Odense Universitetshospital (OUH), har sammen med kollegaer i løbet af de sidste fem år evalueret et større antal telemedicinske projekter. Og konklusionen er entydig, siger Kristian Kidholm i en artikel på altinget.dk den 20. december. I vores studier af telemedicin har vi generelt ikke kunnet finde det økonomiske potentiale, som vi troede, var der, da vi gik i gang. Gruppen af forskere har blandt andet undersøgt et projekt med en KOL-kuffert, der er udviklet af Medisat i samarbejde med OUH. Her viste evalueringen, at faldet i antallet af genindlæggelser hos lungepatienter, der havde fået en KOL-kuffer udleveret, var så lille, at man ikke kunne sige, at investeringen havde givet den ventede besparelse. Ifølge Kristian Kidholm kræver det politisk tålmodighed, hvis investeringer i velfærdsteknologi skal være en succes. Politikerne skal se i øjnene, at de på kort sigt er nødt til at foretage investeringer. Og at man i mange tilfælde ikke kan begynde at høste gevinsterne før om 5-10 år. Læs hele artiklen på Altinget.dk. Hent evaluering af KOL-kufferten på Syddansk Universitets hjemmeside. 9. Velfærd kan blive Danmarks nye eksporteventyr En voksende kinesisk middelklasse betyder godt nyt for danske erhvervsliv. Specielt vores velfærdsløsninger er i høj kurs i landet mod øst, skriver Ugebrevet A4 i en artikel den 8. januar. Peter Friese, prorektor ved professionshøjskolen VIA i Aarhus, fortæller, at Kina fører an i række af lande, som Danmark nu har indgået samarbejde med. Blandt andet har man indgået en aftale om at efteruddanne kinesiske børnehavepædagoger og oprettelsen af et omfattende plejehjemsprogram i landet. Peter Friese siger til Ugebrevet A4: De kontakter os jo ikke for sjovs skyld. Vi har et produkt, de gerne vil have. De har brug for vores velfærdsløsninger i takt med deres voksende middelklasse. Brasilien, Indien og Sydafrika er i samme situation. Dog er der knaster i mulighederne for samarbejde. Blandt andet er der flere restriktioner på, hvordan det offentlige må agere i markedet, og det kan derfor være vanskeligt at finde måder hvorpå det offentlige kan indgå i kommercielle aftaler. Det siger direktør for Welfare Tech, Henrik Kagenow til Ugebrevet A4: Hovedreglen er, at det offentlige kun i begrænset omfang må indgå i selskaber med det private med henblik på for eksempel at eksportere plejehjemsløsninger. Men de danske eksportknaster, når det kommer til velfærdsteknologi, er ministeren klar til at høvle væk, lyder det fra Handels- og Europaminister Nick Hækkerup: Som lovgivere har vi jo en forpligtigelse til at se på, hvordan vi får fjernet de barrierer, så det bliver lettere for kommuner og regioner at bidrage til at forløse det kæmpe vækstpotentiale, der ligger i den offentlige velfærd. Læs hele artiklen på Ugebrevet A4s hjemmeside. Januar 2014 Side 4

5 International Conference on NeuroRehabilitation ICNR 2014 Replace, repair, restore, relieve ICNR s målgruppe Konferencen er essentiel for sundhedsprofesionelle, der arbejder inden for rehabilitering. Eksempelvis læger, fysioterapeuter, fysiologer og neurofysiologer, men også virksomheder involveret i forskning og udvikling inden for neuro-muskulær genoptræning kan deltage med stor fordel. Målet er at inkludere en bred vifte af fagfolk inden for den neurovidenskabelige branche og på den måde samle den akademiske og industrielle verden. Det forventes at konferencen tiltrækker deltagere fra hele verden. Klik her for mere information om ICNR 2014 Nyt fra messesekretariatet ICNR 2014 er arrangeret af Aalborg Universitet og Eir Empowering Industry and Research og afholdes den juni Hovedtemaer på ICNR 2014: Applikationer og løsninger til generhvervelse af tabte motoriske og/eller sansefunktioner Applikationer og løsninger til genoprettelse af nedsatte neurologiske funktioner Teknikker og metoder i neurorehabilitering Translationelle udfordringer i neurorehabilitering En samlet akademisk og industriel verden ICNR 2014 giver adgang til den nyeste forskning på området og tilbyder en mangfoldig liste af indlæg fra den akademiske verden såvel som fra industrien. På konferencen vægtes den nyeste forskning, forretningsudvikling, innovative tiltag etc. Programmet indeholder derfor både akademiske- og innovations-sessioner, der byder på oplæg, diskussion og poster-præsentationer. Eir - Empowering Industry and Research faciliterer innovations-sporet, som sætter fokus på banebrydende innovativ neuro-rehabilitering og forskning fra bench to bedside. Health & Rehab Scandinavia september 2014 i Bella Center Under 2014-temaet Et Selvstændigt Liv sættes spot på 5 fokusområder læs mere her. Mere end 100 udstillere har allerede booket stand Mere end 100 virksomheder har nu booket og deres stande er placeret i udstillingshallerne. Derfor er det nu du skal stille dig spørgsmålet: har jeg booket nok m2? Udstillingshallernes mest populære områder er ved at være godt belagt, så det er nu, du skal gribe chancen og udvide din stand, så du sikre dig tilstrækkelig plads. Har du ikke booket stand endnu, men stadig overvejer, så tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende snak om din eventuelle deltagelse på messen i september. Delegationer Der er sammensat en stærk arbejdsgruppe til varetagelse af delegationsplanlægningen. Arbejdsgruppen rummer bl.a. repræsentanter fra relevante ministerier, Københavns Kommune og DRG samt markedsføringskonsortiet Healthcare Denmark som vil være tovholder på delegationsbesøgene. Der er med bidrag fra flere parter udvalgt 6 lande som der primært fokuseres på at få delegationer fra. Landene er: Frankrig, Tyskland, Polen, Rusland, USA og Kina. Delegationsinteressen fra henholdsvis Frankrig og Rusland er markant, og derfor er planlægningen med disse lande fremskreden. Selvfølgelig vil delegationer fra andre end de 6 udvalgte lande også blive hilst velkommen og varetaget. Markedsføring af messe Medieplanen for messens markedsføring er nu ved at Januar 2014 Side 5

6 være forhandlet på plads med et væld af forskellige trykte og digitale medier. Der er naturligvis taget højde for messens mange forskellige udstillere og besøgsgruppe, men med vægtning af messens primære interessenter. Dertil kommer at vores mange samarbejdspartnere tager aktivt del i at markedsføre messen. Der bliver ligeledes arbejdet med alternative markedsføringskanaler. Har du en oplagt ide til en anderledes markedsføringskanal/medie, så er du meget velkommen til at maile til Dorthe i messesekretariatet (dlh@rehabgroup.dk), så undersøger vi muligheden. Vi har brug for dig! Tag del i at udbrede kendskabet til branchens messe og dermed er du med at sikre, at fagmessen fortsat er socialog sundhedssektorens samlende mødested på dansk jord. Gør branchens nye virksomheder opmærksom på udstillingsmuligheden, når du møder dem i dit netværk. Sammen udvider vi bedst både konceptet og kendskabet i både ind- og udland. Du kan nemt downloade messens See you -banner her til både tryk og digital anvendelse. Henvendelser vedr. DRG Nyt: ll@rehabgroup.dk eller tlf Januar 2014 Side 6

7 Januar 2014 Side 7