EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. 2. juni 2003

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2. juni 2003 ARBEJDSDOKUMENT om Schengen-informationssystemet (SIS II): fremtidig udvikling Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Ordfører: Carlos Coelho DT\ doc PE

2 Schengen Information System (SIS) blev oprindelig oprettet som en kompenserende foranstaltning efter ophævelsen af kontrollerne ved de indre grænser. Et andengenerations informationssystem (SIS II) forventes udviklet frem til Dette rejser en række vigtige spørgsmål (indhold, brugere, placering, styring, databeskyttelse, synergien med det nye visainformationssystem, budgettet, de nye medlemsstater osv.), som bør drøftes i Europa- Parlamentet. 1. Schengen-informationssystemet (SIS II) - idéen Schengen-informationssystemet (SIS) er et edb-støttet netværk, hvor de oplysninger, som Schengen-landene leverer, lagres, og hvor de andre Schengen-landes politi- og toldmyndigheder kan søge oplysninger. SIS er den største database i Europa og har en dobbelt funktion, da det angår dels opretholdelsen af den offentlige orden og sikkerhed, dels indvandringen, hvor det skal støtte foranstaltninger, der sigter på at tage højde for det forhold, at der er fri bevægelighed for personer. Dette fordrer ikke blot, at de fælles ydre grænser forstærkes, men også hurtig og effektiv udveksling af oplysninger inden for grænseovervågning og politisamarbejde. SIS blev udviklet med henblik på via en automatisk søgeproces at give myndighederne adgang til oplysninger om personer og genstande. I øjeblikket indeholder systemerne data om eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på udlevering (artikel 95 i Schengen-konventionen), udlændinge, der nægtes indrejse (artikel 96), forsvundne personer eller personer, der tages i varetægt af politiet (artikel 97), vidner og personer, der er indstævnet for en domstol (artikel 98), personer og motorkøretøjer, hvis det må formodes, at der vil blive begået særligt alvorlige strafbare handlinger (artikel 99) og genstande som stjålne motorkøretøjer, skydevåben, dokumenter eller pengesedler (artikel 100). Behovet for hurtigt at fremskaffe oplysninger, f.eks. i forbindelse med politikontrol, medførte, at systemet blev udviklet som et "hit-no-hit-system", hvilket betyder, at der f.eks. indtastes et navn, der så enten viser et søgeresultat (hit) eller intet søgeresultat (no hit). SIS henter kun de data, der er nødvendige til formålet. Hvis en person skal kontrolleres, og søgeprocessen sættes i gang, viser systemet kun, om der er indberetninger om den pågældende person, og hvilke forholdsregler der i givet fald skal træffes. Alle oplysninger om videre tiltag skal derefter gøres tilgængelige via SIRENE-kontaktpunkterne. 1 Der er gemt mere end 10 mio. data i SIS. Der er udstedt indberetninger (i henhold til artikel 95-99) på over 1 mio. personer, hvoraf 90 % er udstedt i henhold til artikel 96. Systemet omfatter nationale komponenter (N-SIS) og en central teknisk supportfunktion (C- SIS), der er placeret i Strasbourg, og som administreres på vegne af Rådet med Frankrig som ansvarlig. Alle N-SIS-filer skal være identiske med alle de tilsvarende filer, hvilket sikres gennem overførsel af oplysninger online via C-CIS. Myndighederne i en bestemt medlemsstat 1 De kontraherende parter etablerede SIRENE-kontoret (Supplementary Information Request at the National Entry). Disse kontorer er ikke udtrykkeligt nævnt i konventionen. Det nationale SIRENE-kontor er ansvarligt for at udveksle oplysninger på baggrund af SIS. Kontorerne fungerer ligeledes som mellemled, når staterne afholder høringer for at beslutte, hvilke tiltag der skal iværksættes, når en indberetning gennemføres. Deres opgaver og aktiviteter beskrives i detaljer i en almindelig håndbog ved navn "SIRENE-håndbogen". SIRENE-kontorernes vigtigste opgaver er at afholde høringer, inden der indtastes en indberetning, udveksle oplysninger, kontrollere, at der ikke er indtastet flere indberetninger, og fastlægge prioriteter. PE /6 DT\ doc

3 kan kun søge i deres egen N-SIS-datafil. I øjeblikket er der 13 medlemsstater samt Norge og Island, der deltager fuldt ud. Det Forenede Kongerige og Irland er under indarbejdelse, men modtager ikke oplysninger i henhold til artikel Forhold af interesse for Europa-Parlamentet/punkter til drøftelse 2.1 Placering af SIS II/ansvar for SIS II SIS er for nuværende placeret i det franske ministeriums lokaler, der er bygget specielt til dette formål i Strasbourg. Det styres af 42 medarbejdere. Det kan virke som en bizar ordning i dag, men på det tidspunkt, da det blev udviklet som et mellemstatsligt værktøj, var det et logisk valg. Der var simpelthen én medlemsstat, der skulle påtage sig ansvaret. I udkast til Rådets konklusioner anføres det, at kernesystemet fortsat skal være placeret i Strasbourg. For så vidt angår forvaltningen af SIS, dvs. kernesystemet og de nationale grænseflader, foreslås det i udkastet til konklusion, at dette bør gennemføres af et til dette formål oprettet agentur. Parlamentet har ved flere lejligheder opfordret til, at systemet administreres i EU-regi af et særskilt organ Databeskyttelse Stort set alle de emner, der for nuværende drøftes med henblik på udvikling af SIS II, har betydning for databeskyttelsesbestemmelserne i Schengen-konventionen. Med Schengenkonventionen oprettedes en fælles tilsynsmyndighed, der hovedsagelig skal føre tilsyn med C- SIS (artikel 115). Der har været gentagne rapporter om tilfælde af forkert behandling af personlige oplysninger. Formanden for tilsynsmyndigheden, Giovanni Buttarelli, talte til udvalgets høring om databeskyttelse den 25. marts Han nævnte, at udvidelsen af EU kunne skabe nye problemer, og at eksisterende problemer i den tredje søjle vil vokse. Overlapningen af genstandsområder tilhørende den første søjle og midler forbeholdt den tredje søjle har hele tiden forårsaget vanskeligheder, så der må snarest træffes beslutninger til at løse dette problem, ikke mindst med hensyn til områder som databeskyttelse. Man må derfor bifalde det forslag, som konventets præsidium har fremsat om at afskaffe søjlerne, idet der bør indføres en bestemmelse (artikel 50 i udkastet til forfatning, bind I) med regler for beskyttelse af personoplysninger. Kommissionen skriver i sit arbejdsdokument af 18. februar , at den planlægger at høre databeskyttelsesmyndighederne, når gennemførlighedsundersøgelsen foreligger. Artikel 29-gruppen om databeskyttelse planlægger i sit arbejdsprogram for 2004 at følge op 1 Betænkning af von Bötticher (A5-0333/2001); Europa-Parlamentets beslutning om passage af de ydre grænser og udvikling af Schengen-samarbejdet, SEK(2003) 206. DT\ doc 3/6 PE

4 på databeskyttelsesspørgsmål i forbindelse med SIS II. Den nævner ligeledes biometri som et emne. 2.3 SIS II og VIS Efter Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001 blev Europa-Kommissionen af Rådet opfordret til at foretage en gennemførlighedsundersøgelse om et fælles europæisk visuminformationssystem (VIS). 1 I Rådets retningslinjer, vedtaget den 13. juni 2002, defineres VIS som et system til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne, som blandt andet skal opfylde målene om at lette kampen mod visumsvindel, bidrage til forebyggelse af handel med visa og forbedre det konsulære samarbejde. Den mulige opbygning af VIS-systemet kunne meget vel svare til det nuværende SIS-system med et lokalt system, f.eks. et konsulat, et N-VIS og et C-VIS. VIS bør ikke kun indeholde alfanumeriske data, men også fotografier og biometriske oplysninger (fingeraftryk, irisscanning, ansigtsgenkendelse). Gennemførlighedsundersøgelsen skulle ligeledes undersøge mulige synergier mellem VIS og SIS II. Flere muligheder blev undersøgt, og det konkluderedes, at teknisk integration af VIS og SIS II på centralt plan var at anbefale på grund af reduktionen i de samlede investeringsog driftsomkostninger. Det blev foreslået at gennemføre VIS og SIS II parallelt og endda udbyde dem i fælles licitation. Senere overtages projektforvaltningen i forbindelse med gennemførelsen af en enkelt organisation. Omkostningerne for VIS (under hensyntagen til synergieffekten med SIS II) anslås i øjeblikket at ligge på omkring 150 mio. EUR, eksklusive omkostningerne for medlemsstaterne på nationalt plan. 2 I Kommissionens foreløbige budgetudkast for 2004 er der henlagt 10 mio. EUR i reserve til forpligtelser. Den 8. maj 2003 fremlagde kommissær Vitorino resultatet af gennemførlighedsundersøgelsen for Rådet. 3 For så vidt angår Rådets (retlige og indre anliggender) møde den juni forventer Kommissionen, at medlemsstaterne tager stilling til tre punkter: systemets opbygning, links til SIS, type af oplysninger. Rådets politiske beslutning er en forudsætning for at indlede arbejdet med det første juridiske instrument, der vil udgøre det nødvendige retsgrundlag for det fornødne budget til udvikling af VIS, sagde Antonio Vitorino. Der vil på et senere tidspunkt blive udviklet et andet juridisk instrument, der skal dække alle dele af systemet, såsom adgang, brug og databeskyttelse. Hvis Rådet indvilger i at udvikle VIS, bliver det indarbejdet som en mulighed i 1 Punkt 42 i Laeken-konklusionerne: "Det [Det Europæiske Råd] anmoder Rådet og medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at indføre en fælles ordning for kontrol af visa og undersøge muligheden af at indføre fælles konsulatskontorer." 2 Eftersom priserne for de biometriske funktioner i øjeblikket er faldende, vil de endelige omkostninger formodentlig være lavere. 3 Agence Europe, PE /6 DT\ doc

5 licitationsmaterialet. Generelt øges presset på medlemsstaterne for at medtage biometri i passene. USA forventes også at anmode om dette, f.eks. med henblik på at udelukke de lande, der ikke har det, fra visumfritagelsesprogrammet. 2.4 Budget for SIS II I gennemførlighedsundersøgelsen ansloges de faste omkostninger til udviklingen af systemet i den udgave, som Rådet sandsynligvis vælger 1, at være 28 mio. EUR frem til De to andre analyserede metoder ville hver især løbe op i 33 mio. EUR. De årlige omkostninger for den mest sandsynlige mulighed anslås at udgøre 5,5 mio. EUR. Dette beløb omfatter ikke medlemsstaternes aktiviteter. Udviklingen af SIS II finansieres gennem EU s budget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). 2 Det skal bemærkes, at beløbet på 28 mio. EUR er højere end det forventede beløb til udvikling af SIS II, i alt EUR, som blev fremlagt for Parlamentet. 3 Indtil videre foreligger der ikke nogen beslutning om løbende omkostninger. Det er endvidere endnu uklart, om Schengen-faciliteten for de nye medlemsstater, der blev fastlagt i København (858,3 mio. EUR i 1999-priser), kan anvendes til SIS II. Eftersom omkostningerne ikke er obligatoriske, og eftersom de ikke blev vedtaget ved en fælles beslutningsprocedure, er det Parlamentet, der har det sidste ord. 2.5 Udvidelsen af EU de nye medlemsstater Kommissionen anfører i sit arbejdsdokument, at de nye medlemsstater skal involveres i god tid. Indtil videre har der været afholdt en række seminarer med henblik på at informere de nye medlemsstater. Efter undertegningen af tiltrædelsestraktaterne bør de kunne deltage i SIS IIudvalgets møder som observatører. Samtidig bør de gennemføre alle fornødne initiativer til fuldstændig at sikre, at de har den nødvendige kapacitet og de nødvendige midler til at foretage en passende og acceptabel gennemførelse, navnlig med hensyn til områder som grænseovervågning, ulovlig indvandring og databeskyttelse. Udfordringen består naturligvis i at udvikle de nationale systemer, så de kan kommunikere med SIS II. 1 Ingen data i den nationale grænseflade. 2 EFT L 328 af , s Se Budgetudvalgets udtalelse om budgetter i betænkningen af von Bötticher om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), A5-0333/2001. DT\ doc 5/6 PE

6 PE /6 DT\ doc