Depression efter hjerneskade - et særligt problemfelt i neuropsykologisk praksis
|
|
- Tina Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Depression efter hjerneskade - et særligt problemfelt i neuropsykologisk praksis Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Diagnostiske kriterier for depression Depression efter hjerneskade som særligt problemfelt Prævalens og differentialdiagnostik Undersøgelse af depression efter hjerneskade Post-Stroke Depression Scale (PSDS) Ætiologisk uenighed om depression efter hjerneskade Konklusion Litteraturliste...6
2 1 1.0 Indledning Depressive reaktioner følger ofte efter hjerneskade. Undersøgelser har dog udvist uenighed om hyppigheden, der varierer fra 18 % til over 60 %, alt afhængig af faktorer såsom patientselektion, vurderingsmetode, tid efter infarkt og forskellig brug af diagnostiske kriterier (House, 1987, s. 213). Der hersker ligeledes stor uenighed om årsager til og udvikling af lidelsen. Fra et neurobiologisk perspektiv har man betonet faktorer som lokalisationen af læsionen, mens andre har været mere optagede af psykosociale faktorer som eksempelvis følgerne af ændringer i livssituation og funktionsevne. Undersøgelser tyder dog på, at både neurobiologiske og psykosociale årsagsfaktorer bidrager til depression efter cerebrale læsioner, men i forskellige faser efter læsionen (Åström et al., 1993). En anerkendelse af multiple ætiologiske faktorer synes i denne sammenhæng af afgørende betydning for forbedringer af undersøgelse, behandling og forebyggelse af depression efter hjerneskade. 2.0 Diagnostiske kriterier for depression I Danmark diagnosticeres depression med udgangspunkt i WHO s internationale klassifikationssystem for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, ICD-10, der opererer med symptombaserede in- og eksklusionskriterier for lidelsen. Det depressive syndrom rubriceres i denne forbindelse inden for det affektive spektrum, som omfatter en række psykiske tilstande kendetegnet ved en afvigelse af et menneskes stemningsleje, der kvalitativt og kvantitativt adskiller sig fra humør- eller stemningsudsving, det er muligt for en udenforstående at relatere til eller sætte sig ind i (Gjerris, 2003; Gerlach, 2006). I henhold til ICD-10-systemet diagnosticeres en depressiv episode, hvis mindst to ud af i alt tre kernesymptomer er til stede omfattende nedtrykthed, nedsat lyst og interesse samt nedsat energi eller øget trætbarhed. I tillæg til disse tre kernesymptomer opererer ICD-10 også med syv ledsagesymptomer, hvoraf mindst to ligeledes må være til stede disse symptomer indebærer nedsat selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser samt appetit- eller vægtændring. For at en depressiv episode kan diagnosticeres må de pågældende symptomer have gjort sig gældende i mindst to uger samt være uafhængige af organisk lidelse, og ud fra antallet af tilstedeværende symptomer skelnes ydermere mellem episoder af let, moderat og svær grad (Gjerris, 2003, s.412).
3 2 3.0 Depression efter hjerneskade som særligt problemfelt Depression som følge af hjerneskade, ved apopleksi omtalt som post-stroke depression (PSD), kan siges at udgøre et særligt problemfelt inden for neuropsykologien. En fremherskende problemstilling er, at flere af de symptomer, der i ICD-10-systemet er diagnostiske kriterier for en depressiv episode, kan forekomme uafhængigt af depression hos patienter med hjerneskade. Det kan således føre til en overdiagnosticering af depression hos hjerneskadede, hvis man primært tolker symptomer såsom nedsat energi, tænke- eller koncentrationsbesvær samt appetit- og vægtændring som tegn herpå (Fedoroff et al., 1991, s.1172). Modsat beskrives depression dog også som værende et ofte overset aspekt af hjerneskade i klinisk praksis, idet der har været en almen tendens til at tolke symptomer på depression som en naturlig og forståelig psykisk reaktion på de fysiske og kognitive deficits, som en hjerneskade måtte medføre (Andersen, 1997, s. 651f). I denne sammenhæng anses depressive symptomer altså ikke for værende indikationer på psykopatologi, men er derimod blevet fremhævet som del af en funktionel, kognitiv tilpasningsproces, gennem hvilken patienten indser omfanget og konsekvenserne af sin skade (Hermann & Wallesch, 1993, s.56f). Resultatet heraf kan måske snarere siges at blive en under- frem for overdiagnosticering af depression hos patienter efter hjerneskade, eftersom symptomer herpå i mange tilfælde ikke vil anses for værende behandlingskrævende eller diagnostisk relevante. 3.1 Prævalens og differentialdiagnostik På baggrund af ovenstående forekommer det således ikke underligt, at undersøgelser har fundet forholdsvis store variationer i prævalensen af PSD. Alt efter diagnostiske kriterier, tidsintervallet efter den cerebrale skade samt vurderingsmetoden har man fundet prævalensrater på mellem 18 % og 61 % (House, 1987, s. 213). Denne markante variation kan som før omtalt afspejle uenigheder i den diagnostiske nomenklatur og klassifikation samt det faktum, at de fleste patienter med depressive symptomer efter hjerneskade også udviser mange andre neuropsykologiske deficits, der kan besværliggøre en undersøgelse af symptomerne (Hermann & Wallesch, 1993, s.55). I den akutte fase efter cerebral skade opleves ydermere hyppigt en række andre kliniske syndromer, der kan tjene til diagnostisk forvirring ved at have en vis overlapning med symptomerne i det depressive syndrom. Et eksempel på dette er såkaldt katastrofereaktion, der er et klinisk fænomen først beskrevet af Kurt Goldstein i 1939, hvor hjerneskadede patienter primært i testsituationer udviser frustration og nedtrykthed efterfulgt af gråd, håbløshed og fjendtlighed rettet mod undersøgeren (ibid., s.57). Denne emotionelle reaktion kommer hovedsageligt til udtryk i
4 3 situationer, hvor patienten er ude af stand til at løse opgaver, som var uproblematiske før skaden, og en sådan reaktion må altså adskilles fra en egentlig depressiv tilstand, idet den begrænser sig til bestemte opgaver eller situationer (ibid.). Katastrofereaktioner opleves hyppigst ved Brocas afasi efter skader i venstre hemisfære i anteriore områder nær fissura Sylvii, hvor reaktionerne ofte tilskrives patientens tiltagende frustration over ikke at kunne udtrykke sig verbalt (Gainotti, 2003, s.375; Shenal et al., 2003, s. 37). Man må også adskille depression efter hjerneskade fra såkaldt patologisk gråd og emotionel labilitet, hvor patienten har pludselige, ukontrollable grådanfald og følelsesudbrud, som dog af patienten selv opleves som både socialt og emotionelt upassende (House, 1987, s.212). Patologisk gråd forekommer hos ca. 20 % af patienter med cerebrale læsioner og er derfor et hyppigt fænomen, hvis symptomer delvist overlapper med det depressive syndroms, men patologisk gråd menes i denne sammenhæng specifikt at skyldes læsion af den serotonerge nucleus raphe i hjernestammen (Andersen, 1997, s.655). 4.0 Undersøgelse af depression efter hjerneskade En hensigtsmæssig undersøgelse eller klinisk vurdering af depression i den akutte fase efter hjerneskade kan være af afgørende betydning for den efterfølgende rehabiliteringsproces og genoptagelse af produktive aktiviteter, eftersom depression kan hæmme patientens vilje og evne til samarbejde og på denne måde forhindre rehabiliteringen af ellers reversible kognitive og fysiske deficits (Gainotti, 2003, s.379). Ubehandlet depression kan i sig selv, og som følge af en forringelse af rehabiliteringsprocessen, medføre øget afhængighed af andre i udførelsen af daglige aktiviteter samt føre til en stærk reduktion af sociale kontakter, hvilket har vist sig at være to af de vigtigste faktorer for både vedligeholdelsen og udviklingen af depression hos patienter med hjerneskade i den post-akutte fase (Åström et al., 1993, s.979f). Ydermere har nogle undersøgelser antydet, at depression kan øge risikoen for apopleksi og derved nye hjerneskader ved enten direkte at forøge risiciene for vaskulære inflammatoriske reaktioner eller ved sekundært at disponere patienten for lidelser, der kan medføre apopleksi (Kanner & Barry, 2006, s.163f). 4.1 Post-Stroke Depression Scale (PSDS) På baggrund af de tidligere omtalte diagnostiske vanskeligheder, der eksisterer i forbindelse med depression efter hjerneskade, er en særlig skala til måling af depression i denne sammenhæng blevet udviklet. The Post-Stroke Depression Scale (PSDS) er en forholdsvis ny skala, som fokuserer på en række specifikke symptomer og problemer ved depression efter hjerneskade (Gainotti et al., 1997, s.340). Mere præcist er PSDS en dimensional skala (Dew et al., 2006, s.70ff), der ud over at måle
5 4 det relative niveau af symptomatologi også forsøger at vurdere det henholdsvis motiverede eller umotiverede aspekt af en patients symptomer. I praksis gennemføres skalaen af en professionel i form af et patientinterview med ti sektioner, der er beregnet på at vurdere specifikke aspekter af emotionelle, affektive eller vegetative problemer i forbindelse med depression efter hjerneskade: (1) Deprimeret humør, (2) Følelser af skyld, (3) Tanker om død og selvmord, (4) Vegetative symptomer, (5) Apati eller tab af interesse, (6) Angst, (7) Katastrofereaktion, (8) Hyperemotionalitet, (9) Anhedoni samt (10) Ændringer i døgnrytme (Gainotti et al., 1997, s.342f). På spørgsmålene i sektion 1, 2 og 3 skal patienten svare på, om det depressive humør, skyldfølelsen eller tankerne om død relaterer sig til deres aktuelle situation efter hjerneskaden, eller om de subjektivt opleves som uafhængige af dette. PSDS giver ingen global score, men derimod et detaljeret og analytisk billede af de forskellige symptomer ved depression efter hjerneskade, og på denne måde søger man med PSDS at vurdere, om en særlig symptomprofil kan siges at gøre sig gældende for depression i denne sammenhæng. I modsætning til andre anvendte depressionsskalaer, såsom eksempelvis Hamilton Rating Scale of Depression (HAM-D) (Hamilton, 1960), forsøger man med PSDS at kortlægge de motiverede aspekter af de depressive symptomer ved at spørge, om disse symptomer af patienten opleves som værende umiddelbart relaterede til livssituationen efter hjerneskaden. I denne forbindelse argumenterer Gainotti et al. (1997) ud fra anvendelsen af PSDS blandt 124 patienter med cerebrale læsioner efter apopleksi for, at primære symptomer på depression, såsom deprimeret humør, skyldfølelse samt tanker om død og selvmord, specifikt kan tilskrives eksogene faktorer hos patienter med depression i denne gruppe. Disse patienters depressive symptomatologi menes således at have sit ætiologiske udgangspunkt i en psykisk reaktion på hjerneskaden som en traumatisk begivenhed og de konsekvenser, som denne skade måtte have på den efterfølgende livssituation. 5.0 Ætiologisk uenighed om depression efter hjerneskade Ovenstående undersøgelse antyder altså, at depression efter hjerneskade primært må have psykiske årsagsfaktorer, men i kontrast hertil fremfører adskillige undersøgelser, at neurobiologiske faktorer såsom skadens lokalisation er afgørende for udviklingen af depression (Shenal et al., 2003; House, 1987, s.216). Selvom lokalisationen af skaden er et af de mest undersøgte og debatterede aspekter af PSD, karakteriseres området af modsætningsfyldte fund, og en meta-undersøgelse har i denne sammenhæng konkluderet, at en overvægt af undersøgelser ikke har fundet nogen entydig
6 5 sammenhæng mellem cerebrale læsioners lokalisation og efterfølgende depression (Singh et al., 1998). I overensstemmelse hermed har Andersen et al. (1995) på baggrund af en dansk undersøgelse med 285 patienter påvist, at PSD derimod skyldes en kompleks blanding af præmorbide psykosociale faktorer samt psykiske konsekvenser af de manglende sociale aktiviteter og intellektuelle deficits, der ofte følger efter skaden. Uenigheder om vægtningen af henholdsvis neurobiologiske eller psykosociale årsagsfaktorer i ætiologien for depression efter hjerneskade kan måske tilskrives, at mange af undersøgelserne har opereret med forskellige tidslige perspektiver. Åström et al. (1993) har i et longitudinalt studie fulgt patienter med apopleksi i en periode på op til 3 år efter hjerneskaden og har dokumenteret, at både neurobiologiske og psykosociale årsagsfaktorer gør sig gældende for depression, men i forskellige perioder efter skaden. Hvor depression i den akutte fase umiddelbart efter skaden især korrelerer med læsioner anteriort i venstre hemisfære, fremstår manglen på social kontakt som den faktor, der har den stærkeste sammenhæng med depression i den post-akutte fase fra 3 måneder og fremefter (ibid., s.979). Om den manglende sociale kontakt er årsag til eller en konsekvens af depression efter hjerneskade, fremstår dog uvist, men kan under alle omstændigheder siges at være en vigtig brik i en ond cirkel, der må brydes for at undgå udløsningen eller vedligeholdelsen af depression i en lang periode efter den egentlige cerebrale skade (ibid., s.981). 6.0 Konklusion Som ovenstående illustrerer, er depression efter hjerneskade, også betegnet post-stroke depression (PSD) ved apopleksi, et vanskeligt område i neuropsykologisk praksis, eftersom patienter med cerebrale læsioner kan udvise et spektrum af symptomer, der både kan føre til under- og overdiagnosticering af depression. En hurtig og korrekt vurdering af patienter i den akutte fase efter hjerneskade synes væsentlig, eftersom en ubehandlet depressiv tilstand kan hæmme patientens efterfølgende rehabiliteringsproces og derved hindre en tidlig genoptagelse af sociale kontakter og produktive aktiviteter, hvilket igen kan være en både vedligeholdende og udløsende faktor for PSD. Depression efter cerebrale læsioner synes at skyldes et komplekst samspil mellem neurobiologiske og psykosociale faktorer, såsom læsionens lokalisation samt omfanget af den sociale kontaktflade i tiden efter skaden. For at sikre en hensigtsmæssig behandling og neuropsykologisk intervention må fremtidig forskning søge at udforske og eksplicitere dette samspil yderligere hos patienter med depression efter hjerneskade.
7 6 6.0 Litteraturliste Andersen, G., Vestergaard, K., Ingemann-Nielsen, M., Lauritzen, L., 1995, Risk Factors for Post- Stroke Depression, Acta Psychiatria Scandinavia, vol. 92, pp Andersen, G., 1997, Post-Stroke depression and pathological crying: Clinical aspects and new pharmacological approaches, Aphasiology, vol. 11, no. 7, pp Dew, A., Switzer, G., Myaskovsky, L., DiMartini, A. F., Tovt-Koskynska, I. M., 2006, Rating Scales for Mood Disorders. I Stein, J. D., Kupfer, D. J., Schatzberg, A. F., American Psychiatric Publishing Textbook of Mood Disorders (pp ). Washington D.C.: American Psychiatric Publishing. Fedoroff, J. P., Starkstein, S. E., Parikh, R. M., Price, T. R., Robinson, R. G., 1991, Are Depressive Symptoms Nonspecific in Patients With Acute Stroke?, The American Journal of Psychiatry, September 1991, pp Gainotti, G., Azzoni, A., Razzano C., Lanzillotta M., Marra C., Gasparini, F.,1997, The Post- Stroke Depression Rating Scale: A Test Devised to Investigate Affective Disorders of Stroke Patients, Journal of Clinical Experimental Neuropsychology, vol. 19, no. 3, pp Gainotti, G., 2003, Assessment and Treatment of Emotional Disorders. I Halligan, P. W., Kischka, U., Marshall, J. C., Handbook of Clinical Neuropsychology (pp ). Oxford: Oxford University Press, Oxford. Gerlach, J., 2006, Depression. Symptomer, årsager og behandling.. København: PsykiatriFondens Forlag, pp Gjerris, A., 2003, Det affektive spektrum. I Hemmingsen, R., Parnas, J., Gjerris, A., Reisby, N., Kragh-Sørensen, P., Klinisk Psykiatri, 2. udgave (pp ). København: Munksgaard Danmark. Hamilton, M., 1960, A Rating Scale for Depression, Journal of Neurosurgical Psychiatry, 23, pp Hermann, M. & Wallesch, C.W., 1993, Depressive Changes in Stroke Patients, Disability and Rehabilitation, vol. 15, no. 2, pp House, A., 1987, Mood Disorders after Stroke: A Review of the evidence, International Journal of Geriatric Psychiatry, vol. 2, pp Kanner, A. M. & Barry, J. J., 2006, Depression in Stroke: Cause and Consequence of Brain Dysfunction. I Gilliam, F. G., Kanner, A. M., Sheline, I. Y., Depression and Brain Dysfunction (pp ). London: Parthenon. Shenal., B.V., Harrison, D.W., Demaree, H. A., 2003, The Neuropsychology of Depression: A Literature Review and Preliminary Model, Neuropsychology Review, vol. 13, no.1, pp
8 7 Singh, A., Herrmann, N., Black, S. E., 1998, The Importance of Lesion Location in Poststroke Depression: A Critical Review, Canadian Journal of Psychiatry, vol. 43, November 1998, pp Åström, M., Adolfsson, R., Asplund, K., 1993, Major Depression in Stroke Patients a 3-Year Longitudinal Study, Stroke, vol. 24, no. 7, pp
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDepression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital
Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den
Læs mereALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER
ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereKlinisk vejledning for depression
Klinisk vejledning for depression Morten Vejs Willert, cand.psych., ph.d. Dansk Ramazzini Center Medicinsk Center Inddeling 1. Depression en afgrænsning 2. Depression og arbejde 3. Kausalitet, vedligeholdelse
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereDepression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund
Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs merePsykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM
Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen
Læs mereSkal galt gøres normalt?
Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereInterview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød
Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereEn hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).
En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereNU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE-
NU KOMMER M DEN NYE DIAGNOSE- MANUAL 4 Diagnoser AF HENNING DUE, JOURNALIST Verdenssundhedsorganisationen er (næsten) klar med ny udgave af diagnosesystemet, ICD. Revisionen har været undervejs i 28 år
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereUNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereTine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet
Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereEvidence-based medicine: Measurement based mental care
Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereHjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereHvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os
Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os Matias Brødsgaard Grynderup Psykolog, ph.d. Affilieret med Psykiatrisk Center Sct. Hans Stress Lazarus & Folkman Stress defineres som et særligt
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereDepression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup
Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereHjernen i et neuropsykologisk perspektiv
Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereIdentifikation af den ældre depressive patient
Identifikation af den ældre depressive patient Karen Andersen-Ranberg MD, Ph.D Geriatrisk afd., Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet Eller. Hvorfor er det så svært med den ældre
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereKognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereMålsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis
Målsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis Ved Sydelle Holmgaard og Helle Langborg Hejsel, logopæder Hvad er afasi? Når vi taler, viser vi vores kompetencer
Læs mereHabenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning
Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral
Læs mere