FarmTest. Kvæg. nr Kælvningsafdeling KVÆG

Transkript

1 FarmTest Kvæg nr Kælvningsafdeling KVÆG

2 side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010

3 Kælvningsafdeling FarmTest nr. 76 december 2010 Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret for Landbrug, Kvæg Review Inger Dalgaard og Helge Kromann, Videncentret for Landbrug, Kvæg Robert Pedersen, LandboLimfjord Layout Inger Camilla Fabricius Grafik Henrik Svith Fotos Anne Marcher Holm Webudgave Merete Martin Jensen Udgiver Videncentret for Landbrug, Kvæg Oplag 50 stk. Webudgave på ISSN Tlf.: Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 3

4 Indhold 1. Sammendrag og anbefalinger Placering af kælvningsafdelingen Typer af fælles højdr.-områder Med eller uden drivgang Opdeling af køer og kvier i fælles højdr.-området Flytning til fælles højdr.-området Lovgivning på kælvningsområdet Antal kælvningsbokse Kælvningsboksenes størrelse Lejet i kælvningsboksen Behov for strøelse på kunstbelægning Lejets skridsikkerhed Udmugning og vask af kunstbelægning Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand Indretning af kælvningsboksen Let personadgang til kælvningsboksen Støvlevask Ind i kælvningsboksen Ud af kælvningsboksen Fanggitter i kælvningsboks Låger og smittebeskyttelse Overvågning af fælles højdr.-området Drikkevandsforsyning Brug for opbevaringsplads Placering af kælvningsafdelingen Central placering Drivgang mellem staldbygninger Lovgivning på kælvningsområdet Fælles højdr.-område Typer af fælles højdr.-områder Med eller uden drivgang Fælles højdr.-områdets størrelse Opdeling af fælles højdr.-området Køer og kvier hver for sig Paratuberkulose Fysisk opdeling af fælles højdr.-området Goldkøernes placering Flytning af dyr til fælles højdr.-området Personadgang til fælles højdr.-området Fanggitter i fælles højdr.-området Renholdelse af fælles højdr.-området Skraber på gangarealer Enkeltkælvningsboksene Antal enkeltkælvningsbokse (kælvningsbokse) Kælvningsboksens størrelse Boksareal Boksbredde og -længde Leje i kælvningsboksen Baggrund for valg af leje i kælvningsboksen Strøelse på kunstbelægningen Kunstbelægningens skridsikkerhed Renholdelse af kunstbelægning side 4 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

5 5.4.1 Udmugning og vask af kunstbelægning Tidsforbrug til renholdelse af kunstbelægning Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand Rækkefølge Indretningen af kælvningsboksen Alle sider skal kunne åbnes Type låger i kælvningsboksen Højden på lågerne Let personadgang til kælvningsboksen Åbne- /lukkemekanisme Mandehul i kælvningsboksen - et godt alternativ Støvlevask Kvægadgang til kælvningsboksen Ind i kælvningsboksen Ud af kælvningsboksen Todelte låger Forværk i kælvningsboksen Fanggitteret Kunsten at få koen i fanggitter Kælvning og kælvningshjælp Plads til kælvningshjælp Alternativ brug af kælvningsbokse Smittebeskyttelse Smittebeskyttelse i kælvningsboksen Låger og smittebeskyttelse Smitte med vaskevand Smitte fra andre køer Smitte fra fælles højdr.-området Kælvningsboks kontra sygeboks Foder væk fra person- og arbejdsgang Bund og afløb Fald på kunstbelægningen i kælvningsboksen Koens placering i kælvningsboksen under kælvningen Afløb udenfor kælvningsboksen Overvågnigng af fælles højdr.-området Overvågning via webkamera Rettidig flytning til kælvningsboks Tidspunkt for flytning til kælvningsboks Undgå flytning af ko med kalvens ben ude Ikke nået ind i kælvningsboks Lukket eller åben kælvningsboks? Tremmelåger eller låger delvis med tremmer Overblik over kælvningsboksene Efterkælvningsområde Arbejdsforhold Tidligere kælvningsfaciliteter Tidsforbrug Forbedrede produktionsforhold Øvrige forhold Drikkevandsforsyning Foder i kælvningsboksen Opbevaringsplads FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 5

6 9.4 Malkning efter kælvning Håndtering af døde dyr Udvidelsesmuligheder Litteratur Beskrivelser af kælvningsafdelingerne Kælvningsafdeling A Kælvningsafdeling B Kælvningsafdeling C Kælvningsafdeling D Kælvningsafdeling E Kælvningsafdeling F Kælvningsafdeling G Kælvningsafdeling H Kælvningsafdeling I Kælvningsafdeling J Kælvningsafdeling K Kælvningsafdeling L Kælvningsafdeling M Kælvningsafdeling N Kælvningsafdeling O Kælvningsafdeling P side 6 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

7 FarmTest 1. Sammendrag og anbefalinger I denne FarmTest deltog 16 malkekvægbesætninger. Alle har en kælvningsafdeling bestående af et fælles højdrægtighedsområde til højdrægtige køer og kvier, og enkeltkælvningsbokse. Enkeltkælvningsboksene vil efterfølgende blive omtalt som kælvningsbokse. 1.1 Placering af kælvningsafdelingen 56 pct. af kælvningsafdelingerne var placeret i kostalden og 44 pct. i en anden staldbygning, ofte sammen med goldkøer og de største kvier (løbe- og kælvekvier). Ved placering af kælvningsafdelingen skal der tages hensyn til bedst mulig opsyn. Kælvningsafdelingen bør placeres et centralt sted, hvor personalet hyppigt kommer forbi, og hvor flytning af dyr, til og fra kælvningsafdelingen, er optimal. Anbefaling Kælvningsafdelingen bør placeres et centralt sted, hvor personalet hyppigt kommer forbi. komfortabelt for kalven at komme til verden i strøelse end i et sengebåseafsnit. Anbefaling Goldkøernes placering: Placér goldkøerne tæt på fælles højdr.-området, f.eks. enten ved siden af eller overfor (med et foderbord imellem) fælles højdr.-området. Det gør flytningerne af goldkøer til fælles højdr.-området lettest. 1.3 Med eller uden drivgang Overordnet er der to typer af kælvningsafdelinger: Med eller uden drivgang. Det vil sige, at enten er fælles højdr.-området placeret direkte op af kælvningsboksene (figur 1.1) eller også er fælles højdr.-området adskilt fra kælvningsboksene af en drivgang (figur 1.2). Figur 1.1. (øverst) Ingen drivgang. Kælvningsboksene er direkte op ad fælles højdr.-området. Figur 1.2. (nederst) Drivgang med spalter mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området. 1.2 Typer af fælles højdr.-områder 11 fælles højdr.-områder bestod af et hvileareal med strøelseslag/dybstrøelse og med eller uden ustrøet ædeplads og fire fælles højdr.-områder bestod af sengebåse med spaltegulv. En kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område. Anbefaling Fælles højdr.-området skal indrettes, så personalet let kan: Komme til dyrene samt håndtere dem Flytte dyrene ind og ud af området Flytte dyrene ind i kælvningsboksene Rengøre området Alle FarmTest-deltagere har oplevet kælvninger i fælles højdr.-området. Det er naturligvis ikke hensigten, men når uheldet er ude, er det relativt lettere at håndtere en kælvning i et fælles højdr.-område med strøelse end i sengebåse. Det er også mere FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 7

8 En drivgang med spalter er at foretrække, idet vaskevand og gødning let kan spules væk. Hvis drivgangen er med fast gulv, bør der være en drænrande med afløb. Afløb, som vist i figur 1.3, er en løsningsmulighed. 1.6 Lovgivning på kælvningsområdet Den 1. juli 2010 trådte Lov om hold af malkekvæg i kraft. På kælvningsområdet er der bl.a. krav til størrelsen af fælles højdr.- området (tabel 1) og til antallet af pladser til kælvende dyr. Tabel 1. Lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-område. Stor race Jersey Minimum fælles højdr.-område (m 2 /ko) - Heraf minimum hvileareal (m 2 /ko) 8,0 4,0 6,8 3,4 Figur 1.3. Drivgang med fast gulv. Til højre afløb til gyllekanal ind under persongang. 1.4 Opdeling af køer og kvier i fælles højdr.-området Ved at adskille højdrægtige kvier fra højdrægtige køer, får kvierne mere ro op til kælvningen, idet de ikke stresses af ældre og dominerende køer. I tre kælvningsafdelinger var fælles højdr.-området opdelt i køer og kvier. Anbefaling Opdeling af fælles højdr.-området: Opdeling i køer og kvier Opdeling efter paratuberkulosestatus 1.5 Flytning til fælles højdr.-området Jo oftere der flyttes dyr ind i fælles højdr.- området, jo mere uro skaber det blandt dyrene i fælles højdr.-området, da rangordenen skal genetableres. Anbefaling Indsættelse/flytning af dyr til fælles højdr.-området: Indsæt gruppevis - aldrig enkeltdyr Undgå at flytte dyr ofte ind i fælles højdr.-området - rangordenen forstyrres hver gang der indsættes dyr Minimum fire pladser i kælvningsafdeling pr. 100 køer - Heraf skal mindst to pladser være enkeltkælvningsbokse Læs om lovkravene indenfor kælvningsområdet i afsnit 3: Lovgivning på kælvningsområdet samt på nedenstående link. Lov om hold af kvæg Læs om Lov om hold af malkekvæg på: dk 1.7 Antal kælvningsbokse De besøgte besætninger havde fra 160 til 770 køer, i gennemsnit 338 køer. De havde fra 0,9 til 3,8 kælvningsbokse pr. 100 køer, i gennemsnit 2,6 kælvningsbokse pr. 100 køer. De fleste kvægbrugere kunne godt nøjes med et mindre antal kælvningsbokse, enkelte synes, at deres antal var tilfredsstillende og to kvægbrugere ønskede flere bokse. Læs mere i afsnit 5.1 om kvægbrugernes vurdering af antallet af kælvningsbokse. 1.8 Kælvningsboksenes størrelse Kælvningsboksene var fra 10,5 til 20,5 m 2 - i gennemsnit 14,0 m 2. Indenfor besætningerne havde kælvningsboksene den samme størrelse. side 8 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

9 Lov om hold af kvæg Enkeltkælvningsbokse skal være minimum 12,0 m 2 for store racer og 10,0 m 2 for små racer. Ingen kvægbrugere var utilfredse med kælvningsboksenes størrelse. Hvis de fik brug for mere plads under kælvningen, åbnede de en eller flere af lågerne. 1.9 Lejet i kælvningsboksen I 12 kælvningsafdelinger bestod lejet i kælvningsboksene af en kunstbelægning, i to kælvningsafdelinger bestod lejet af halm og i to kælvningsafdelinger bestod lejet af sand. Figur 1.4. Nyfødt kalv i en ren kælvningsboks. Anbefaling Lejet i kælvningsboksen skal være skridsikkert, rent, blødt/deformerbart og tørt samt let og hurtigt at rengøre Behov for strøelse på kunstbelægning I de 12 kælvningsafdelinger med kunstbelægning i kælvningsboksene blev der benyttet strøelse på kunstbelægningen ved hver kælvning. Strøelse suger fugt, gødning og fostervand, og hjælper med at holde ko, kalv og boks ren. Strøelsen var enten halm (langt eller snittet halm), spåner, Easystrø (varmebehandlet og finsnittet halm) eller spagnum. Figur 1.5. Kælvningsboks med gummiflise-underlag. Boksen strøs inden koen kommer ind. Anbefaling Der skal strøelse ovenpå lejet med kunstbelægningen. Mange af kvægbrugerne havde prøvet forskellige type strøelse, inden de fandt den type strøelse, de synes egnede sig bedst ovenpå kunstbelægningen. Erfaringer pegede lidt i forskellig retning. Flest anvendte langt halm eller snittet halm. Figur 1.6. Kælvningsboks med halmleje. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 9

10 Konklusion Det er ikke entydigt hvilken strøelse, der er bedst egnet på kunstbelægningen i kælvningsboksen. Anbefaling En spuleslange er velegnet til vask af kunstbelægning, fordi den vasker med ret store vandmængder ved et moderat tryk (5m 3 /time, 12 bar). Langt de fleste kvægbrugere (9) anvendte 5-10 kg strøelse pr. kælvning uafhængig af strøelsestypen. To kvægbrugere anvendte henholdsvis kg snittet halm og 25 kg spåner pr. kælvning. Næsten igen tildelt ekstra strøelse under eller efter kælvningen. FarmTestens generelle vurdering er, at renholdelse med skaber og kost er lige så godt som vask. Renholdelsen skal blot foretages lige efter kælvning, hvor gødning mm. stadig er fugtig. Det forudsætter, at der ikke er smitsomme sygdomme i besætningen. Anbefaling Kunstbelægningen bør strøs med minimum 10 kg strøelse Lejets skridsikkerhed Kvægbrugerne med halm eller sand i kælvningsboksene havde valgt dette lejemateriale, fordi de ikke ønskede kunstbelægning. De vurderede, at skridsikkerheden var for dårlig. Ingen kvægbrugere med kunstbelægning i kælvningsboksene var utilfredse med denne. Flere påpegede dog, på tværs af kunstbelægningstyper, at skridsikkerheden var dårlig for kalvene, især når kunstbelægningen var våd af fostervand. Konklusion Det perfekte underlag består af tre faktorer: Blødhed, eftergivenhed og en vis profilering/ruhed i overfladen Udmugning og vask af kunstbelægning Alle kælvningsbokse med kunstbelægning blev rengjorte kort tid efter hver kælvning. Kunstbelægningen blev skrabet og fejet og/eller vasket med alm. vandslange, spuleslange eller højtryksrenser efter hver kælvning. Det er uvist, om alle kunstbelægninger er egnet til vask med højtryksrensning. Anbefaling Rengør boksen med det samme: Kunstbelægningen bør rengøres kort tid efter ko og kalv har forladt boksen, mens gødningen stadig er fugtig og let kan fejes væk. Hvad er bedst? Kost og skraber eller vask - hvad er bedst? Det afhænger af, om der er behov for ekstra smittebeskyttelse Det afhænger af, om der saneres for smitsomme sygdomme Det afhænger af mulighed for tørretid Rådfør dig evt. med din dyrlæge 1.13 Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand I kælvningsafdelingerne med henholdsvis sand eller halm i kælvningsboksene blev boksene ikke rengjort efter hver kælvning. Kælvningsboksene med halm blev udmuget samtidig med at fælles højdr.-området blev udmuget. I den ene kælvningsafdeling med sand blev sandet renset hver tredje uge. I den anden kælvningsafdeling med sand blev gødning og urin fjernet med en skovl efter hver kælvning og overfladen jævnet med en rive. side 10 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

11 1.14 Indretning af kælvningsboksen I FarmTesten defineres kælvningsboksens sider således - en front, to bokssider og en bagside: Fronten består oftest af en frontlåge og fanggitter Bokssiderne består oftest af låger (kaldet nabolåger), men kan også være støbte sider Bagsiden består oftest af en låge (kaldet baglåge) Alle sider i kælvningsboksen bør helt eller delvis bestå af låger, så bokssiderne kan åbnes eller fjernes i forbindelse med en kælvning. Anbefaling Alle kælvningsboksens sider bør kunne fjernes/åbnes for at give bedre plads til kælvningshjælp og håndtering af dyrene, når der er behov Let personadgang til kælvningsboksen Der bør være let adgang for personer til kælvningsboksen, så ekstra tilsyn er hurtigt og let samt så hurtig assistance f.eks. ved kælvningshjælp, er mulig. Personlåger (oftest frontlågen) skal derfor være nemme at benytte/åbne. Som minimum bør lågen, som anvendes mest ved personadgang til kælvningsboksen, have snaplås (figur 1.8). Baglågen, som oftest er koens adgang til boksen, bør også være med snaplås. Allerbedst er det, hvis alle låger er med snaplås Støvlevask Der var ingen støvlevask ved kælvningsboksene i FarmTesten. Det bør der være. Her ønskes en meget god hygiejne. I 56 pct. af fælles højdr.-områderne var der mulighed for støvlevask. Støvlevask bør være muligt ved alle fælles højdr.-områder. Anbefaling Der bør være adgang til støvlevask og håndvask i umiddelbar nærhed af både kælvningsboks og fælles højdr.-område. Figur 1.7. Kælvningsboks med front beståede af dobbelt fanggitter og frontlåge ud mod foderbord/persongang. Bokssider bestående af fundament og lukket nabolåge. Tremmebaglåge ud imod drivgang og fælles højdr.- område. Snaplås på baglågen. Figur 1.8. (til venstre) Snaplås bestående af fjederbelastet spyd. Figur 1.9. Mandehul med støvlevask i overgangen fra foderbord til fælles højdr.-område - enkelt og praktisk. Anbefaling Lågen, som anvendes til personadgang, bør som minimum have snaplås. Anbefaling Investér i låger med velfungerende snaplås, f.eks. et fjederbelastet spyd. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 11

12 1.17 Ind i kælvningsboksen I syv kælvningsafdelinger var der direkte adgang fra fælles højdr.-området til kælvningsboksene (figur 1.10) og i otte adgang via en drivgang, som vist i figur Den sidste kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område. Drivgang letter håndteringen af dyrene, når de skal i kælvningsboksen, idet der kun er en vej - nemlig ind i boksen. Det er vanskeligere at få en ko ind i kælvningsboksen direkte fra fælles højdr.-området, fordi den kan undvige. Figur Adgang til kælvningsboksene direkte fra fælles højdr.-området. Anbefaling Kælvningsafdeling med drivgang anbefales Flytning til kælvningsboksene er let, ubesværet og sikkert for personalet Flytning til kælvningsboksene kan foretages af en person 1.18 Ud af kælvningsboksen En todelt baglåge ud mod drivgangen (figur 1.12) gør det muligt, at drive koen til begge sider afhængig af, hvor den skal hen. Figur Låge spærrer drivgangen så koen ledes ind i kælvningsboksen. Anbefaling Drivgang anbefales. Koen skal ikke over foderbordet eller igennem fælles højdr.-området med højdrægtige køer, når den skal fra kælvningsboksen. Det gør håndteringen af nykælvere lettere - både til og fra kælvningsboksen. Figur En todelt baglåge gør det muligt at få koen ind i kælvningsboksen fra den ene side af drivgangen og lede koen ud af den anden låge og videre ned af drivgangen, der således bruges til ensrettet kotrafik. En baglåge i hele kælvningsboksens bredde (dvs. ikke todelt) er bedst egnet til at lede koen ind i boksen med, hvis kælvningsboksene ligger direkte op af fælles højdr.-området. side 12 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

13 Anbefaling Anbefalinger for todelte låger: Todelt baglåge anbefales når der er en drivgang En todelt låge er lettere at håndtere end én låge (er kortere og vejer mindre) à Ulempe: En todelt låge skal monteres på en stolpe, som står midt i bokssiden. Den bør placeres i en bøsning, så den kan tages op efter behov Anbefaling Op og væk med inventar: Jo flere stolper, låger mm. der kan hives op/åbnes, jo større fleksibilitet Alle stolper, undtagen hjørnestolper, bør kunne fjernes hvis nødvendigt à Fleksibiliteten giver større frihed ved håndtering af dyr, for eksempel under kælvning 1.19 Fanggitter i kælvningsboks Den kælvende ko/kvie skal kunne fikseres i et fanggitter i kælvningsboksen. I alle kælvningsafdelinger var der fanggitter i kælvningsboksene. Anbefaling Det er kun nødvendigt med ét enkelt fanggitter i kælvningsboksen. Det skal være et sikkerhedsfanggitter, så koen kan komme fri, hvis den skulle komme til at ligge ned med hovedet i fanggitteret Låger og smittebeskyttelse Lukkede låger (figur 1.13) giver de bedste muligheder for at begrænse og undgå smitte for eksempel ved sanering for smitsomme sygdomme. Det gælder både ved vask, hvor spredning af smitstof begrænses, og ved begrænsning af fysisk kontakt mellem andre køer og kalven eller gødning fra fælles højdr.-området eller naboboks. En lukket baglåge eller en drivgang kan forhindre direkte kontakt mellem dyrene. En lukket baglåge har dog den ulempe, at koen isoleres fra de øvrige køer. Det anbefales ikke at anvende en tremmelåge, når fælles højdr.-området ligger direkte op af kælvningsboksene pga. risikoen for gødningssmitte (figur 1.15). Figur (øverst) Lukket låge med minimal luft mellem lejet og låge begrænser spredning af smitstof. Figur (midterst) Tremmelåger vanskeliggør smittebeskyttelse. Figur (nederst) Gødning i kælvningsboksen fra fælles højdr.-området. Det er en fordel, hvis frontlågen kan åbne både ind i og ud af kælvningsboksen, da den derved kan benyttes til at lede koen ind i fanggitteret. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 13

14 Drivgang mellem fælles højdr.-området og kælvningsboksene er god smittebeskyttelse fordi: Koen ikke skal gå på foderbord/persongang Koen ikke skal drives igennem fælles højdr.-området Der ikke er mulighed for fysisk kontakt mellem dyr de to steder Der er mindre risiko for gødningssmitte mellem de to steder Der er mulighed for en tremmebaglåge, som giver godt overblik 1.21 Overvågning af fælles højdr.-området Ifølge kvægbrugerne i FarmTesten er den største udfordring i kælvningsafdelingen rettidig flytning af det højdrægtige dyr til kælvningsboksen. Derfor er tilstrækkelig overvågning af fælles højdr.-området altafgørende. Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt for flytningen af koen til kælvningsboksen, så kælvningen ikke går i stå. Desuden bør koen stadig kunne se andre artsfæller. Kælvningsafdelingen fungerer bedst når: Koen flyttes så sent som muligt i kælvningsboksen, uden at hun bliver stresset Koen ikke føler sig isoleret i kælvningsboksen, og dermed kælver kort efter, hun er kommet i kælvningsboksen Tremmebaglåge anbefales, hvis der er drivgang mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området. Evt. en tremmelåge udformet som løsning A - se nedenfor. Derved har køerne mulighed for visuel kontakt med artsfæller. En låge, som er lukket forneden og har tremmer foroven (løsning A), har mange fordele: Løsning A Som nabolåge: Koen isoleres ikke fra nabokoen Som baglåge: Den kælvende ko isoleres ikke fra de øvrige køer Giver bedre smittebeskyttelse end tremmelåge Når koen ligger ned, kan hun stadig se de øvrige køer Som nabolåge: Muligt at begrænse vandsprøjt ved vask en del Udformning: Løsning B Ved at lade den lukkede plade næsten gå helt op (løsning B), kan kalven ikke røre nabokalve. Visuel og fysisk kontakt er muligt for koen via åbningen foroven. Lågen er også god i forbindelse med smittebeskyttelse Ulempe ved løsning B: Koen kan ikke se de øvrige dyr, når hun ligger ned side 14 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

15 1.22 Drikkevandsforsyning Et minidrikkekar (figur 1.16) i kælvningsboksen er at foretrække frem for en drikkekop, pga. en større vandoverflade og et frit vandspejl. Køerne bør så vidt muligt drikke af samme drikkesystem, uanset om de opholder sig i det malkende hold, fælles højdr.-området eller kælvningsboksene. Sørg for at drikkestedet ikke sidder i vejen for de låger, som skal kunne åbnes i forbindelse med kælvning, udmugning, etc. Lågerne bør kunne åbne begge veje (indad og udad i boksen) Brug for opbevaringsplads Kvægbrugerne påpegede, at der i nærheden af kælvningsboksene er behov for plads til opbevaring af strøelse og arbejdsredskaber. Denne plads var mange steder ikke eksisterende. Mange steder stod en mobilmalker og strøelse på foderbordet eller i en tom kælvningsboks, hvilket ikke er hensigten. Figur Minidrikkekar i kælvningsboks. Anbefaling Sørg for opbevaringsplads til strøelse, arbejdsredskaber, vask, arbejdsbord, mobilmalker og fødselshjælper m.m. Sørg for at redskaber, som kan være nødvendige i forbindelse med kælvningen, er i umiddelbar nærhed af kælvningsafdelingen. Det være sig fødselshjælper, kæder, reb, spand, m.m. Figur Halm opbevares i en kælvningsboks pga. manglende opbevaringsplads i kælvningsafdeling. Figur Her kunne være en kælvningsboks mere, men pladsen anvendes til opbevaring. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 15

16 FarmTest 2. Placering af kælvningsafdelingen Figur 2.1. Udsigt ud til kælvningsbokse fra vindue i kontor/ opholdsrum ved kælvningsafdelingen. 56 pct. af kælvningsafdelingerne var placeret i kostalden og 44 pct. af kælvningsafdelingerne i en anden staldbygning, ofte sam- men med goldkøer og løbe- og kælvekvier. 2.1 Central placering Et sted lå kælvningsafdelingen i den ende af kostalden, nærmest stuehuset, dvs. personale kommer forbi flere gange dagligt på vej i stalden og til robotterne. Et andet sted gik vejen fra stuehuset til ko- og malkestalden via staldbygningen, hvor kælvningsafdelingen var placeret. En tredje kvægbrugere pointerede vigtigheden af, at kælvningsafdelingen er placeret i et knudepunkt. For at komme til robotterne går han forbi kælvningsafdelingen, og kælvningsboksene er placeret op af persongangen, hvor kontor og personalefaciliteter ligger. Ved placering af kælvningsafdelingen skal der tages hensyn til bedst mulig opsyn. Kælvningsafdelingen bør placeres et centralt sted, hvor personalet hyppigt kommer forbi, og hvor flytning af dyr, til og fra kælvningsafdelingen, er mest optimal. Et centralt sted kan for eksempel være tæt på personalefaciliteter (køkken, opholdsrum, kontor eller lignende). Vigtigst ved placering af kælvningsafdelingen er, at den ligger i et knudepunkt mht. den daglige drift, så overvågningen indgår som en naturlig arbejdsgang. Anbefaling Placér så vidt muligt kælvningsafdelingen så al personale naturligt kommer forbi mange gange dagligt. Figur 2.2 (midterst) Udendørs drivgang forbinder kælvningsafdeling med kostald (kælvningsafdeling G). Figur 2.3 Nykælvere drives fra nykælvereholdet i kælvningsafdelingen til robotterne i kostalden (kælvningsafdeling D). 2.2 Drivgang mellem staldbygninger I fem ud af de otte besætninger, hvor kælvningsafdelingen var placeret i en separat bygning, lå bygningen tæt på kostalden og med en udendørs drivgang imellem bygningerne. Figur 2.2 og 2.3 viser to eksempler på drivgange, der forbinder kælvningsafdeling med kostald. Når kælvningsafdelingen er placeret i en separat bygning, er en udendørs drivgang mellem staldbygningerne en rigtig god måde at få køerne til og fra kostalden. side 16 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

17 FarmTest 3. Lovgivning på kælvningsområdet Den 1. juli 2010 trådte Lov om hold af malkekvæg i kraft. Indenfor kælvningsområdet gælder følgende lovkrav: Kælvningsfaciliteter Kælvninger skal ske i enkeltkælvningsbokse, som skal have et areal på mindst 10 m 2 for små racer og 12 m 2 for store racer, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Kælvninger må også gerne finde sted på græs Enkeltkælvningsboksen skal være indrettet, således at koen/kvien kan vende sig rundt Der skal mindst være en enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis der er mere end 100 køer, skal der være mindst fire pladser pr. 100 køer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse Ved fællesforberedelsesbokse (her kaldet fælles højdr.-område) til højdrægtige dyr er minimums arealet pr. ko 6,8 m 2 for små racer og 8,0 m 2 for store racer Ved et særskilt hvileareal i fælles højdr.- området skal hvilearealet pr. dyr minimum være 3,4 m 2 for små racer og 4,0 m 2 for store racer Bredden af sengebåse i fælles højdr.-området skal minimum være 1,15 meter for små racer og 1,30 meter for store racer. Fælles højdr.-området skal indeholde mindst én ædeplads pr. foderbordet pr. ko. Ædepladsen pr. dyr skal minimum være 0,65 meter bred for små racer og 0,70 meter bred for store racer. Ko og kalv sammen Kalven skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen. Kælvningen må dog også gerne finde sted på græs Kalven og koen kan adskilles tidligere end anført, hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet Når koen adskilles fra kalven, skal koen flyttes til et produktionsafsnit, for den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Maskinmalkning Der skal kunne maskinmalkes i kælvningsbokse. Ikke sygeboks Enkeltkælvningsbokse og fælles højdr.- område må ikke bruges som sygeboks. Underlaget i kælvningsbokse mv. Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fælles højdr.-området, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale. Figur 3.1 Nyfødt kalv i en ren enkeltkælvningsboks. Lov om hold af malkekvæg Læs mere om Lov om hold af malkekvæg på: FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 17

18 FarmTest 4. Fælles højdr.-område gebåse og spaltegulv. En kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område (kælvningsafdeling P). Anbefaling Figur 4.1. Ingen drivgang: Kælvningsboksene er direkte op ad fælles højdr.- området. Figur 4.2. Drivgang med spalter mellem kælvningsboksene og fælles højdr.- området. En kælvningsafdeling består af et fælles højdr.-område og enkeltkælvningsbokse. Enkeltkælvningsboksene vil efterfølgende blive omtalt som kælvningsbokse. 4.1 Typer af fælles højdr.-områder I de 16 kælvningsafdelinger i FarmTesten er der to typer af fælles højdr.-områder: Strøet hvileareal -- Hvileareal med strøelseslag/dybstrøelse med eller uden ædeplads. Eventuel ædeplads har spalter eller fast gulv. Hvileareal og ædeplads kan være delvist adskilt af inventar (figur 4.1). Sengebåse -- Hvileareal med sengebåse og spalter eller fast gulv. 11 fælles højdr.-områder havde strøet hvileareal/dybstrøelse med eller uden ædeplads og fire fælles højdr.-områder var med sen- Fælles højdr.-områder skal indrettes så personalet let kan: Komme til dyrene samt håndtere dem Flytte dyrene ind og ud af området Flytte dyrene ind i kælvningsboksene Rengøre området Kvægbrugernes begrundelse for valg af sengebåse var, at sengebåse var mindre arbejdskrævende end et halmareal, og en enkelt ønskede ikke halmareal pga. risiko for forringet yversundhed. Alle FarmTest deltagere har oplevet kælvninger i fælles højdr.-området. Det er naturligvis ikke hensigten, men når uheldet er ude, er det relativt lettere at håndtere en kælvning i et fælles højdr.-område med strøelse end sengebåse. Det er også mere komfortabelt for kalven at komme til verden i strøelse end i et sengebåseafsnit. 4.2 Med eller uden drivgang Overordnet er der to typer af kælvningsafdelinger - med eller uden drivgang. Det vil sige enten var fælles højdr.-området placeret direkte op af kælvningsboksene (figur 4.1) eller også var fælles højdr.-området adskilt fra kælvningsboksene af en drivgang (figur 4.2). Drivgangene i FarmTesten havde fast gulv, spaltegulv eller fast gulv med gummi. Drivgangene mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området var 1,0 til 1,4 m brede, flest 1,0 og 1,1 m brede. side 18 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

19 Anbefaling Drivgange i kælvningsafdelingen skal have en fribredde på 1,0 ± 0,05 m for stor race og 0,9 ± 0,05 m for Jersey. En drivgang med spalter er at foretrække, idet vaskevand og gødning let kan spules væk. Hvis drivgangen er med fast gulv, bør der være en drænrande med afløb. Afløb, som vist i figur 4.4, er en løsningsmulighed. Anbefaling Drivgange skal let kunne rengøres og vaskevand fra rengøringen af kælvningsboksene skal let kunne komme væk. Spaltegulv eller fast gulv med dræn og afløb anbefales. områderne medregnes gangarealer og ædeplads i det samlede antal kvadratmeter. Størrelsen på de enkelte fælles højdr.- områder kan ses i afsnit 11: Beskrivelser af kælvningsafdelingerne. Figur 4.5 viser, at der er stor spredning i fælles højdr.-områdets størrelse i forhold til antal køer i besætningen. Besætninger på køer, som der var flest af i Farm- Figur 4.3. Kælvningsafdeling indsat i sengebåseafsnit i eksisterende stald. Drivgang langs ydermur som forener højdr.området med kælvningsboksene og nykælverholdet. Figur 4.4. Drivgang med fast gulv og afløb til gyllekanal. Læs mere om drivgange i afsnit 5.8: Kvægadgang til kælvningsboksen. 4.3 Fælles højdr.-områdets størrelse Størrelsen på fælles højdr.-områderne er vist i figur 4.5, hvor antal køer i besætningerne er plottet mod fælles højdr.-områdets størrelse i kvadratmeter. I fælles højdr.- m 2 fælles højdr. område Strøet areal uden ædeplads Strøet areal med ustrøet ædeplads Sengebåse Antal køer Figur 4.5. Fælles højdr.-områdernes størrelse i forhold til antal køer i besætningerne. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 19

20 Testen, var de fleste på m 2. Fælles højdr.-områdets størrelse for besætningerne på over køer var derimod også på 150 m 2. Antallet af og tiden i kælvningsboksene spiller en rolle i den sammenhæng, idet jo flere kælvningsbokse og/eller kortere tid i kælvningsboksene, jo færre kvadratmeter fælles højdr.-område er der brug for. kælvningen, idet de ikke stresses af ældre og dominerende køer. I tre kælvningsafdelinger var fælles højdr.-området opdelt i køer og kvier Paratuberkulose Ved sanering for paratuberkulose er opdelingen af køerne i fælles højdr.-området efter paratuberkulose status meget relevant. Mest optimalt opdeles fælles højdr.- området i tre grupperinger: Grønne køer, gule + røde køer og kvier. Læs mere om paratuberkulose i afsnittet : Smittebeskyttelse i kælvningsboksen. Eksempel Figur 4.6. God plads i fælles højdr.-området. Læs mere om lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-området og kælvningsboksene i afsnit 3: Lovgivning på kælvningsområdet. I en besætning (kælvningsafdeling F) var den sidste kælvningsboks i rækken udnævnt til paratuberkulose boks. Til boksen var der et separat fælles højdr.- område, som lå op af de øvrige drægtige dyrs fælles højdr.-område. Figur 4.7 viser kælvningsboksen og fælles højdr.- området til paratuberkulose køer. En god løsning, hvor paratuberkulose køerne stadig har visuel og fysisk kontakt med de øvrige køer, og hvor en kalv, hvis den kommer til verden i det store fælles højdr.-området, ikke kommer i kontakt med paratuberkulose køer. Anbefaling Figur 4.7. Den sidste boks i række af kælvningsbokse er til paratuberkulose køer. Boksen har tilhørende separat fælles højdr.-område. 4.4 Opdeling af fælles højdr.-området Der er flere gode grunde til at opdele fælles højdr.-området. Fælles højdr.-områderne i FarmTesten var opdelt i et, to eller tre områder Køer og kvier hver for sig Ved at adskille højdrægtige kvier fra højdrægtige køer, får kvierne mere ro op til Opdeling af fælles højdr.-området: Opdeling i køer og kvier Opdeling efter paratuberkulose-status Fysisk opdeling af fælles højdr.-området Til opdeling af fælles højdr.-området kan låger med fordel være todelte med en stolpe monteret i midten (figur 4.8). Lågerne bliver dermed lettere og mere brugervenlig. Monteres stolpen i en bøsning, kan stolpen fjer- side 20 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

21 nes, hvis der er brug for det f.eks. i forbindelse med udmugning. 4.5 Goldkøernes placering I FarmTesten var goldkøerne enten placeret ved siden af fælles højdr.-området, eller overfor fælles højdr.-området med et foderbord imellem. I kælvningsafdelingen uden fælles højdr.-område var goldkøernes placeret på en anden ejendom. Det anbefales at placere goldkøerne tæt på fælles højdr-området. Det gør flytningerne af goldkøer til fælles højdr.-området lettest. 4.6 Flytning af dyr til fælles højdr.-området Flytninger af dyr bør altid kunne foretages af én person og uden brug af grimer eller lignende. Ifølge en amerikansk forsker (Nordlund, 2009) vil der være uro i to-tre dage, når køer flyttes ind i fælles højdr.-området. Han giver tre forslag for flytning af dyr til fælles højdr.-område, hvor daglige flytninger ikke er at anbefale, fordi det giver konstant uro i fælles højdr.-området: Mest optimalt: Alt ind alt ud (køer tættest på kælvning (en uge-ti dage samles) Mindre optimalt: Ugentlige flytninger ind i fælles højdr.-området Mindst optimalt: Daglige flytninger à konstant uro Hyppige flytninger af nye dyr ind i fælles højdr.-området skal, således så vidt det er muligt, undgås. udbredt er det at flytte dyrene til fælles højdr.-området 7 til 14 dage før forventet kælvning. Kvægbrugerne vurderer forventet kælvning især på baggrund af kælvningsdato og ved fokus på yveret. Cirka halvdelen af kvægbrugerne flytter dyr ind i fælles højdr.-området en gang i ugen, ofte på en fast ugedag. Den anden halvdel flytter løbende dyr ind i fælles højdr.-området, dvs. når koen/køerne f.eks. er en uge fra forventet kælvning - nogle gange et enkelt dyr og andre gange flere dyr af gangen. En kvægbruger udtalte, at han aldrig kunne finde på at lukke et dyr alene ind i området, altid minimum to dyr sammen. Kvægbrugeren med kælvningsafdeling B påpegede, at flytningen afhænger af, hvor mange køer der allerede er i fælles højdr.- området. Helst maksimum otte dyr i området af gangen. Er der ti dyr i fælles højdr.- området, kan det mærkes på dyrene, idet de stresser hinanden. Fælles højdr.-området er 142 m 2 halmdybstrøelse. Figur 4.8. Todelt låge i fælles højdr.- område. Stolpen er placeret i en bøsning og kan dermed let tages op i forbindelse med udmugning. Jo oftere der flyttes dyr ind i fælles højdr.-området, jo mere uro skaber det blandt dyrene i fælles højdr.- området, da rangordenen skal genetableres. I besætningerne i FarmTesten bliver køer og kvier flyttet til fælles højdr.-området fra 4-45 dage før forventet kælvning. Mest Anbefaling Indsættelse/flytning af dyr til fælles højdr.-området: Indsæt gruppevis - aldrig enkeltdyr Undgå at flytte dyr ofte ind i fælles højdr.-området - rangordenen forstyrres hver gang der indsættes dyr FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 21

22 Figur 4.9 Mandehul ved overgang mellem det strøede hvileareal og ædeplads i fælles højdr.- området. 4.7 Personadgang til fælles højdr.-området Adgangen til fælles højdr.-området skal være let for personalet, for hurtigt at kunne komme til og fra koen, for evt. at praktisere kælvningshjælp. Et eller flere mandehuller eller låger er derfor nødvendigt (figur 4.9 og 4.10). Placér mandehuller lige der, hvor man kommer forbi - f.eks. ved indgangen til kælvningsafdelingen eller ved overgangen fra kælvningsboksene til fælles højdr.- området. Jo flere mandehuller, jo bedre. I kælvningsafdeling I er der tre mandehuller ind til fælles højdr.-området (et i hver ende af ædepladsen og et ved overgangen mellem hvileareal og ædeplads). 4.8 Fanggitter i fælles højdr.-området Forværk i fælles højdr.-området fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1. Forværk i fælles højdr.-områderne i Farm- Testen. Type Fanggitter 11 Nakkerør 2 Fanggitter og nakkerør 2 Antal Figur Låge fra foderbordet til fælles højdr.-området. Lågen har snaplås, så den er let at få op og i. Det bør ikke være muligt for kalven at komme under lågen. Fanggitter i fælles højdr.-området anbefales (figur 4.11). Køerne kan fikseres ved for eksempel håndtering, udmugning eller ved kælvningshjælp til kælvende ko i fælles højdr.- området. En kvægbruger udtalte, at fanggitter i fælles højdr.-området har højeste prioritet. Uden fanggitre kræver det en mand mere i forbindelse med håndtering af køerne. 4.9 Renholdelse af fælles højdr.-området Der skal være let adgang til både stald og bokse for maskiner til udmugning. En port tæt på fælles højdr.-området til ind- og udkørsel med maskiner anbefales. Figur Mandehul og fanggitre i fælles højdr.-område. side 22 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

23 Eksempel I kælvningsafdeling A blev det strøede areal i fælles højdr.-området udmuget under besøget (figur 4.14 til og med 4.17). Udmugningen og efterfølgende strøning var let og enkelt. Porten tæt på kælvningsafdelingen gav teleskoplæsseren let og hurtig adgang til fælles højdr.-området (figur 4.13). To låger blev åbnet og midterstolpen fjernet, så var der direkte adgang. De fire køer i fælles højdr.-området gik i en kælvningsboks imens (figur 4.17). I et fælles højdr.- område med ustrøet ædeplads er det lettere at håndtere dyrene i forbindelse med renholdelse, idet de kan drives sammen og lukkes inde på gangarealet. Figur Tre fanggitre indsat ved siden af nakkerør ved foderbord i fælles højdr.-området, så fiksering er mulig Skraber på gangarealer I fælles højdr.-områder bestående af hvileareal (strøet areal eller sengebåse) og ustrøet ædeplads var der skaber på tre ud af otte ædepladser. Skraberne kørte enten automatisk eller skrabningerne blev styret manuelt. Enkelte kvægbrugere påpegede, at for dem var det vigtigt, at skrabningen foregik manuelt, hvis der skulle ske, at en kalv kom til verden på eller bevægede sig ud på gangarealet. Manuel renholdelse med skraber er at anbefale. Timet automatisk skrabning kan også være en løsning, så længe personale ofte er i stalden til opsyn. Automatisk skrabning anbefales ikke om natten. Figur En port lige ud for kælvningsafdelingen giver let adgang for maskiner til udmugning og strøning. Figur Fælles højdr.-området blev udmuget med teleskoplæsser. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 23

24 Figur Nyudmuget fælles højdr.- område. Figur En bigballe køres let og hurtigt ind med en teleskoplæsser Figur Under udmugningen opholdt køerne sig i en kælvningsboks. side 24 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

25 FarmTest 5. Enkeltkælvningsboksene 5.1. Antal enkeltkælvningsbokse (kælvningsbokse) De besøgte besætninger havde fra 160 til 770 køer - i gennemsnit 338 køer. De havde fra 0,9 til 3,8 kælvningsbokse pr. 100 køer - i gennemsnit 2,6 kælvningsbokse pr. 100 køer. Tabel 5.1 viser en oversigt over antal kælvningsbokse og køer i besætningerne samt kvægbrugernes vurdering, om de er tilfredse med kapaciteten. Tabel 5.1. Antal kælvningsbokse og antal køer i besætningerne, samt kvægbrugerens vurdering af om antal kælvningsbokse er tilstrækkeligt. Antal kælvningsbokse Antal køer Antal bokse/100 køer Kvægbrugernes vurdering af tilstrækkeligt antal kælvningsbokse? ,8 Nok med 6 bokse (~1,4 bokse pr. 100 køer) ,3 Kan nøjes med færre ,2 Fint antal , ,9 7 Ca ,9 Okay antal bokse , Udvidelsesmulighed til 280 køer 185. Udvidelsesmulighed til køer Nødvendigt med 8-10 bokse til nuværende antal køer. 16 bokse er etableret, så udvidelse er mulig Brug for dobbelt så mange (minimum 10, ~ 3,1 bokse pr. 100 køer) Nok antal. 4-5 bokse kunne klare det (~ 1,4-1,9 bokse pr. 100 køer) 2,9 Et mindre antal bokse kunne godt gøre det 3,8 Brug for 4 bokse til nuværende antal køer. 7 bokse så udvidelse muligt (~ 1,6 bokse pr. 100 køer) ,1 Bruger i dag 4-5 bokse til nyfødte kalve ,5 Færre antal bokse kunne godt gøre det ,9 Passende antal ,1 3-4 bokse mere ville være fint ,0 7 Lidt over 500 1, ,1 Lidt færre kan gøre det 1) Har ikke et fælles højdr.-område. Benytter kun halvdelen (~ 2,5 bokse pr. 100 køer). 8 bokse er beregnet til udvidelse op til 300 køer 1-2 bokse færre kunne godt have gjort det (~ 1,0-1,2 bokse pr. 100 køer) Hvorvidt antallet passer, handler også om, hvordan kvægbrugerne benytter boksene. Enkelte vælger at lade køerne kælve i fælles højdr.-området og i de fleste tilfælde at sætte ko og kalv i kælvningsboksen derefter. Læs mere herom i afsnit : Alternativ brug af kælvningsbokse. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 25

26 Ifølge Danske Anbefalinger (2010) skal der være minimum fire pladser pr. 100 køer i fælles højdr.-området og kælvningsboksene, heraf skal mindst to pladser være kælvningsbokse. For lovkravene gælder forskellige overgangsordninger alt efter, hvornår bygningen er taget i brug - se nedenfor. I tabel 5.2 er angivet lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-området. Lov om hold af malkekvæg Bygningernes ibrugtagen har betydning for overgangsordningerne. Bygningerne inddeles i: Bygninger taget i brug før Bygninger taget i brug mellem og Bygninger taget i brug efter Lov om hold af malkekvæg Der skal være minimum fire kopladser i kælvningsfaciliteten pr. 100 køer, heraf skal mindst to kopladser være enkeltkælvningsbokse. Lovkravet vil træde i kraft for: Bygninger taget i brug før i år 2022 Bygninger taget i brug mellem og i år 2024 Bygninger taget i brug efter ved ibrugtagning af stald Minimum fælles højdr.-område (m 2 /ko) - Heraf minimum hvileareal (m 2 /ko) Stor race 8,0 4,0 Tabel 5.2 Lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-området Jersey 6,8 3,4 Minimum fire pladser i kælvningsafdeling pr. 100 køer - Heraf skal mindst to pladser være enkeltkælvningsbokse Eksempel Opfylder kælvningsbokse og fælles højdr.-område i kælvningsafdeling J lovkravene? Fælles højdr.-området er på 191 m 2, heraf er hvilearealet på 104 m 2, og der er syv kælvningsbokse á 12,6 m 2. Besætningen har 280 køer af stor race. Til 280 køer skal der være 12 kopladser i kælvningsafdelingen (280 køer svarer til 2,8 x 4 kopladser 3 x 4 kopladser = 12 kopladser). Halvdelen, seks kopladser i fælles højdr.-området er lig med minimum 48 m 2 (6 kopladser x 8 m 2 / ko), heraf skal der være minimum 24 m 2 hvileareal (6 kopladser x 4 m 2 /ko). Fælles højdr.-området er på 191 m 2 (104 m 2 hvileareal). De andre seks kopladser skal være i form af seks kælvningsbokse. Besætningen råder over syv kælvningsbokse. Kælvningsafdelingen lever dermed fint op til lovkravene. Antallet af kælvningsbokse afhænger af hvor lang tid før og efter kælvningen, koen skal opholde sig i den. side 26 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

27 Lov om hold af malkekvæg Antal kælvningsafdelinger 5 4 Kalven skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen. Kælvningen må dog også gerne finde sted på græs. 5.2 Kælvningsboksens størrelse I alle kælvningsafdelingerne var kælvningsboksene placeret ved siden af hinanden på række. I to kælvningsafdelinger var kælvningsboksene opdelt på to rækker (kælvningsafdeling A og P) ,0-11,0 11,1-12,0 12,1-13,0 13,1-14,0 14,1-15,0 15,1-16,0 Over 16,1 Kælvningsboksenes størrelse (m2) Figur 5.1. Kælvningsboksenes størrelse Boksareal Kælvningsboksenes størrelse var ens i de enkelte kælvningsafdelinger. Figur 5.1 viser kælvningsboksenes størrelse i kælvningsafdelingerne. Kælvningsboksene på over 16,1 m 2 var henholdsvis 19,2 og 20,5 m 2. Ifølge Danske Anbefalinger (2010) skal enkeltkælvningsboksen være minimum 12,0 m 2 for stor race og 10m 2 for jersey. Tre bokse var under 12,0 m 2. De var henholdsvis 10,5 m 2 (jerseybesætning), 10,5 m 2 og 11,8 m 2. antal bokse og deres størrelse. Figur 5.2. Kælvningsboks på 13 m 2 (3,6 x 3,6 meter). Lov om hold af malkekvæg Enkeltkælvningsbokse skal være minimum 12,0 m 2 for store racer og 10,0 m 2 for små racer Boksbredde og -længde Bredde og -længde i kælvningsboksen bør minimum være 3,0 m jævnfør Danske Anbefalinger. I loven er der ikke anført krav til minimumsbredde og -længde i kælvningsboksen. Lov om hold af malkekvæg Ingen kvægbrugere var utilfredse med kælvningsboksenes størrelse. Hvis de fik brug for mere plads under kælvningen, åbnede de en eller flere af lågerne. Antallet og størrelsen på kælvningsboksene er ofte blevet til i samråd med en bygningskonsulent. Eksisterende staldbygninger eller miljøgodkendelser har i nogle tilfælde været en begrænsende faktor for Enkeltkælvningsboksen skal være indrettet således, at koen/kvien kan vende sig rundt. Alle kælvningsboksene i FarmTesten opfylder Danske Anbefalinger. Alle sider var fra 3,0 til 5,4 m. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 27

28 Tabel 5.3. Lejetype i kælvningsboksene. Antal kælvningsafdelinger Enkeltlags-gummimåtte 5 Flerlags-gummimåtte 3 Røde gummifliser 2 Madras (latex) 2 Halmleje 2 Sandleje 2 Figur 5.3. Kælvningsboks med gummiflise-underlag. Boksen strøs inden koen kommer ind. Figur 5.4. Kælvningsboks med halmleje. 5.3 Leje i kælvningsboksen Lejet i kælvningsboksen skal være skridsikkert, rent, blødt/deformerbart og tørt samt let og hurtigt at rengøre. Renholdelse foregår oftest med skraber og kost eller ved vask. Anbefaling Lejet i kælvningsboksen skal være skridsikkert, rent, blødt/deformerbart og tørt samt let og hurtigt at rengøre. Tabel 5.3 viser lejetype i kælvningsboksene i de besøgte kælvningsafdelinger. I 12 kælvningsafdelinger havde kælvningsboksene en kunstbelægning; enkelt- eller flerlags-gummimåtte, røde gummifliser eller en madras: Enkeltlags-gummimåtte består af et enkelt gummiunderlag. Ofte har gummiunderlaget dupper eller lignende på undersiden for at give lidt eftergivenhed Flerlags-gummimåtter består af blødt/eftergivende lag under en gummimåtte Røde gummifliser er granuleret gummi, der er presset/støbt i fliser Madrasserne er latex-madrasser med en topdug. Madrasserne er egentlig flerlagsgummimåtter, men har valgt at holde dem hver for sig her, idet madrasserne oprindeligt er tiltænkt sengebåse, hvilket flerlags-måtterne oftest ikke er. Fotos af kunstbelægningerne kan ses i beskrivelserne af kælvningsafdelingerne: Afsnit 11: Kælvningsafdelingsbeskrivelser. I tre kælvningsafdelingerne var kunstbelægningen lagt ovenpå spaltegulv med delvis eller ingen direkte adgang til spalterne. Spalter er en fordel ved rengøring og vask Baggrund for valg af leje i kælvningsboksen Enkle kvægbrugere gav udtryk for, at kunne koen selv vælge lejet i kælvningsboksen, ville valget sandsynligvis blive halm. De synes halm er det bedste leje for en ko at kælve i og så kan kalven putte sig og let holde varmen. Enkelte påpegede også en bedre skridsikkerhed end kunstbelægning. Halm eller sand i kælvningsboksene var valgt, fordi kvægbrugerne ikke ønskede kunstbelægning. De vurderede, at deres skridsikkerhed var for dårlig. side 28 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

29 I to kælvningsafdelinger var der sand i kælvningsboksene. Det var kvægbrugerne meget tilfredse med. De vurderede, at skridsikkerheden er høj og at sandet har en evne til at forme sig efter koen, hvilket er en fordel, hvis koen har benproblemer. Begge synes, at sand er bedre end halm. Den ene kvægbruger med sand havde observeret, at hvis kalvene var mere end et døgn i kælvningsboksen, var der risiko for, at de slikkede sand i sig. Kvægbrugeren havde ikke observeret problemer med, at køerne slikkede sand i sig. En tredje kvægbruger havde haft sand i kælvningsboksene, men har i dag kunstbelægning. Sandet er fravalgt pga. voksende besætning (500 køer), og man kan derfor ikke passe sandlejerne tilfredsstillende. Ofte bliver sandet i boksen for vådt. FarmTestens vurdering af sand i kælvningsboksen er, at skridsikkerheden er rigtig god for både ko og kalv. Ulemperne er, at sand kræver ofte og grundig renholdelse, et godt dræn og hyppig udskiftning for, at sandlejet ikke skal blive vådt og beskidt af fostervand, urin og gødning. Desuden er der en risiko for at ko og kalv slikker sand i sig Strøelse på kunstbelægningen Der skal strøelse ovenpå kunstbelægningen. I de 12 kælvningsafdelinger med kunstbelægning i kælvningsboksene blev der benyttet strøelse på kunstbelægningen ved hver kælvning. Strøelse suger fugt, gødning og fostervand, og hjælper med at holde ko, kalv og boks ren. Anbefaling Der skal strøelse ovenpå lejet med kunstbelægning. Kvægbrugerne anvendte seks forskellige typer strøelse ovenpå kunstbelægningen (tabel 5.4). Tabel 5.4. Type strøelse anvendt på kunstbelægningen i kælvningsboksene. Antal Type strøelse kælvningsafdelinger Langt halm 2 Snittet halm 3 Snittet rapshalm 1 Easystrø (varmebehandlet og finsnittet halm) Spagnum 1 Spåner 3 Mange af kvægbrugerne havde prøvet forskellige typer strøelse, inden de fandt den type strøelse, de synes egnede sig bedst ovenpå kunstbelægningen. Erfaringer pegede lidt i forskellig retning. Flest anvendte langt halm eller snittet halm. Én som anvendte snittet halm, havde tidligere anvendt spåner, men syntes at kalven blev for beskidt med spåner. De to kvægbrugere, som anvendte Easystrø, havde begge tidligere anvendt savsmuld, men med dårlige erfaringer. Den ene havde haft problemer med splinter i haserne, og den anden havde oplevet, at køerne ikke ville slikke kalvene, hvis de havde savsmuld på sig. Begge roste Easystrø meget. Hvilken type strøelse, der er bedst egnet på kunstbelægningen, er ikke yderligere belyst i denne FarmTest. 2 Figur 5.5. Velstrøet kunstbelægning og ren kælvningsboks efter veloverstået kælvning. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 29