FarmTest. Kvæg. nr Kælvningsafdeling KVÆG

Transkript

1 FarmTest Kvæg nr Kælvningsafdeling KVÆG

2 side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010

3 Kælvningsafdeling FarmTest nr. 76 december 2010 Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret for Landbrug, Kvæg Review Inger Dalgaard og Helge Kromann, Videncentret for Landbrug, Kvæg Robert Pedersen, LandboLimfjord Layout Inger Camilla Fabricius Grafik Henrik Svith Fotos Anne Marcher Holm Webudgave Merete Martin Jensen Udgiver Videncentret for Landbrug, Kvæg Oplag 50 stk. Webudgave på ISSN Tlf.: Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 3

4 Indhold 1. Sammendrag og anbefalinger Placering af kælvningsafdelingen Typer af fælles højdr.-områder Med eller uden drivgang Opdeling af køer og kvier i fælles højdr.-området Flytning til fælles højdr.-området Lovgivning på kælvningsområdet Antal kælvningsbokse Kælvningsboksenes størrelse Lejet i kælvningsboksen Behov for strøelse på kunstbelægning Lejets skridsikkerhed Udmugning og vask af kunstbelægning Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand Indretning af kælvningsboksen Let personadgang til kælvningsboksen Støvlevask Ind i kælvningsboksen Ud af kælvningsboksen Fanggitter i kælvningsboks Låger og smittebeskyttelse Overvågning af fælles højdr.-området Drikkevandsforsyning Brug for opbevaringsplads Placering af kælvningsafdelingen Central placering Drivgang mellem staldbygninger Lovgivning på kælvningsområdet Fælles højdr.-område Typer af fælles højdr.-områder Med eller uden drivgang Fælles højdr.-områdets størrelse Opdeling af fælles højdr.-området Køer og kvier hver for sig Paratuberkulose Fysisk opdeling af fælles højdr.-området Goldkøernes placering Flytning af dyr til fælles højdr.-området Personadgang til fælles højdr.-området Fanggitter i fælles højdr.-området Renholdelse af fælles højdr.-området Skraber på gangarealer Enkeltkælvningsboksene Antal enkeltkælvningsbokse (kælvningsbokse) Kælvningsboksens størrelse Boksareal Boksbredde og -længde Leje i kælvningsboksen Baggrund for valg af leje i kælvningsboksen Strøelse på kunstbelægningen Kunstbelægningens skridsikkerhed Renholdelse af kunstbelægning side 4 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

5 5.4.1 Udmugning og vask af kunstbelægning Tidsforbrug til renholdelse af kunstbelægning Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand Rækkefølge Indretningen af kælvningsboksen Alle sider skal kunne åbnes Type låger i kælvningsboksen Højden på lågerne Let personadgang til kælvningsboksen Åbne- /lukkemekanisme Mandehul i kælvningsboksen - et godt alternativ Støvlevask Kvægadgang til kælvningsboksen Ind i kælvningsboksen Ud af kælvningsboksen Todelte låger Forværk i kælvningsboksen Fanggitteret Kunsten at få koen i fanggitter Kælvning og kælvningshjælp Plads til kælvningshjælp Alternativ brug af kælvningsbokse Smittebeskyttelse Smittebeskyttelse i kælvningsboksen Låger og smittebeskyttelse Smitte med vaskevand Smitte fra andre køer Smitte fra fælles højdr.-området Kælvningsboks kontra sygeboks Foder væk fra person- og arbejdsgang Bund og afløb Fald på kunstbelægningen i kælvningsboksen Koens placering i kælvningsboksen under kælvningen Afløb udenfor kælvningsboksen Overvågnigng af fælles højdr.-området Overvågning via webkamera Rettidig flytning til kælvningsboks Tidspunkt for flytning til kælvningsboks Undgå flytning af ko med kalvens ben ude Ikke nået ind i kælvningsboks Lukket eller åben kælvningsboks? Tremmelåger eller låger delvis med tremmer Overblik over kælvningsboksene Efterkælvningsområde Arbejdsforhold Tidligere kælvningsfaciliteter Tidsforbrug Forbedrede produktionsforhold Øvrige forhold Drikkevandsforsyning Foder i kælvningsboksen Opbevaringsplads FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 5

6 9.4 Malkning efter kælvning Håndtering af døde dyr Udvidelsesmuligheder Litteratur Beskrivelser af kælvningsafdelingerne Kælvningsafdeling A Kælvningsafdeling B Kælvningsafdeling C Kælvningsafdeling D Kælvningsafdeling E Kælvningsafdeling F Kælvningsafdeling G Kælvningsafdeling H Kælvningsafdeling I Kælvningsafdeling J Kælvningsafdeling K Kælvningsafdeling L Kælvningsafdeling M Kælvningsafdeling N Kælvningsafdeling O Kælvningsafdeling P side 6 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

7 FarmTest 1. Sammendrag og anbefalinger I denne FarmTest deltog 16 malkekvægbesætninger. Alle har en kælvningsafdeling bestående af et fælles højdrægtighedsområde til højdrægtige køer og kvier, og enkeltkælvningsbokse. Enkeltkælvningsboksene vil efterfølgende blive omtalt som kælvningsbokse. 1.1 Placering af kælvningsafdelingen 56 pct. af kælvningsafdelingerne var placeret i kostalden og 44 pct. i en anden staldbygning, ofte sammen med goldkøer og de største kvier (løbe- og kælvekvier). Ved placering af kælvningsafdelingen skal der tages hensyn til bedst mulig opsyn. Kælvningsafdelingen bør placeres et centralt sted, hvor personalet hyppigt kommer forbi, og hvor flytning af dyr, til og fra kælvningsafdelingen, er optimal. Anbefaling Kælvningsafdelingen bør placeres et centralt sted, hvor personalet hyppigt kommer forbi. komfortabelt for kalven at komme til verden i strøelse end i et sengebåseafsnit. Anbefaling Goldkøernes placering: Placér goldkøerne tæt på fælles højdr.-området, f.eks. enten ved siden af eller overfor (med et foderbord imellem) fælles højdr.-området. Det gør flytningerne af goldkøer til fælles højdr.-området lettest. 1.3 Med eller uden drivgang Overordnet er der to typer af kælvningsafdelinger: Med eller uden drivgang. Det vil sige, at enten er fælles højdr.-området placeret direkte op af kælvningsboksene (figur 1.1) eller også er fælles højdr.-området adskilt fra kælvningsboksene af en drivgang (figur 1.2). Figur 1.1. (øverst) Ingen drivgang. Kælvningsboksene er direkte op ad fælles højdr.-området. Figur 1.2. (nederst) Drivgang med spalter mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området. 1.2 Typer af fælles højdr.-områder 11 fælles højdr.-områder bestod af et hvileareal med strøelseslag/dybstrøelse og med eller uden ustrøet ædeplads og fire fælles højdr.-områder bestod af sengebåse med spaltegulv. En kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område. Anbefaling Fælles højdr.-området skal indrettes, så personalet let kan: Komme til dyrene samt håndtere dem Flytte dyrene ind og ud af området Flytte dyrene ind i kælvningsboksene Rengøre området Alle FarmTest-deltagere har oplevet kælvninger i fælles højdr.-området. Det er naturligvis ikke hensigten, men når uheldet er ude, er det relativt lettere at håndtere en kælvning i et fælles højdr.-område med strøelse end i sengebåse. Det er også mere FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 7

8 En drivgang med spalter er at foretrække, idet vaskevand og gødning let kan spules væk. Hvis drivgangen er med fast gulv, bør der være en drænrande med afløb. Afløb, som vist i figur 1.3, er en løsningsmulighed. 1.6 Lovgivning på kælvningsområdet Den 1. juli 2010 trådte Lov om hold af malkekvæg i kraft. På kælvningsområdet er der bl.a. krav til størrelsen af fælles højdr.- området (tabel 1) og til antallet af pladser til kælvende dyr. Tabel 1. Lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-område. Stor race Jersey Minimum fælles højdr.-område (m 2 /ko) - Heraf minimum hvileareal (m 2 /ko) 8,0 4,0 6,8 3,4 Figur 1.3. Drivgang med fast gulv. Til højre afløb til gyllekanal ind under persongang. 1.4 Opdeling af køer og kvier i fælles højdr.-området Ved at adskille højdrægtige kvier fra højdrægtige køer, får kvierne mere ro op til kælvningen, idet de ikke stresses af ældre og dominerende køer. I tre kælvningsafdelinger var fælles højdr.-området opdelt i køer og kvier. Anbefaling Opdeling af fælles højdr.-området: Opdeling i køer og kvier Opdeling efter paratuberkulosestatus 1.5 Flytning til fælles højdr.-området Jo oftere der flyttes dyr ind i fælles højdr.- området, jo mere uro skaber det blandt dyrene i fælles højdr.-området, da rangordenen skal genetableres. Anbefaling Indsættelse/flytning af dyr til fælles højdr.-området: Indsæt gruppevis - aldrig enkeltdyr Undgå at flytte dyr ofte ind i fælles højdr.-området - rangordenen forstyrres hver gang der indsættes dyr Minimum fire pladser i kælvningsafdeling pr. 100 køer - Heraf skal mindst to pladser være enkeltkælvningsbokse Læs om lovkravene indenfor kælvningsområdet i afsnit 3: Lovgivning på kælvningsområdet samt på nedenstående link. Lov om hold af kvæg Læs om Lov om hold af malkekvæg på: dk 1.7 Antal kælvningsbokse De besøgte besætninger havde fra 160 til 770 køer, i gennemsnit 338 køer. De havde fra 0,9 til 3,8 kælvningsbokse pr. 100 køer, i gennemsnit 2,6 kælvningsbokse pr. 100 køer. De fleste kvægbrugere kunne godt nøjes med et mindre antal kælvningsbokse, enkelte synes, at deres antal var tilfredsstillende og to kvægbrugere ønskede flere bokse. Læs mere i afsnit 5.1 om kvægbrugernes vurdering af antallet af kælvningsbokse. 1.8 Kælvningsboksenes størrelse Kælvningsboksene var fra 10,5 til 20,5 m 2 - i gennemsnit 14,0 m 2. Indenfor besætningerne havde kælvningsboksene den samme størrelse. side 8 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

9 Lov om hold af kvæg Enkeltkælvningsbokse skal være minimum 12,0 m 2 for store racer og 10,0 m 2 for små racer. Ingen kvægbrugere var utilfredse med kælvningsboksenes størrelse. Hvis de fik brug for mere plads under kælvningen, åbnede de en eller flere af lågerne. 1.9 Lejet i kælvningsboksen I 12 kælvningsafdelinger bestod lejet i kælvningsboksene af en kunstbelægning, i to kælvningsafdelinger bestod lejet af halm og i to kælvningsafdelinger bestod lejet af sand. Figur 1.4. Nyfødt kalv i en ren kælvningsboks. Anbefaling Lejet i kælvningsboksen skal være skridsikkert, rent, blødt/deformerbart og tørt samt let og hurtigt at rengøre Behov for strøelse på kunstbelægning I de 12 kælvningsafdelinger med kunstbelægning i kælvningsboksene blev der benyttet strøelse på kunstbelægningen ved hver kælvning. Strøelse suger fugt, gødning og fostervand, og hjælper med at holde ko, kalv og boks ren. Strøelsen var enten halm (langt eller snittet halm), spåner, Easystrø (varmebehandlet og finsnittet halm) eller spagnum. Figur 1.5. Kælvningsboks med gummiflise-underlag. Boksen strøs inden koen kommer ind. Anbefaling Der skal strøelse ovenpå lejet med kunstbelægningen. Mange af kvægbrugerne havde prøvet forskellige type strøelse, inden de fandt den type strøelse, de synes egnede sig bedst ovenpå kunstbelægningen. Erfaringer pegede lidt i forskellig retning. Flest anvendte langt halm eller snittet halm. Figur 1.6. Kælvningsboks med halmleje. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 9

10 Konklusion Det er ikke entydigt hvilken strøelse, der er bedst egnet på kunstbelægningen i kælvningsboksen. Anbefaling En spuleslange er velegnet til vask af kunstbelægning, fordi den vasker med ret store vandmængder ved et moderat tryk (5m 3 /time, 12 bar). Langt de fleste kvægbrugere (9) anvendte 5-10 kg strøelse pr. kælvning uafhængig af strøelsestypen. To kvægbrugere anvendte henholdsvis kg snittet halm og 25 kg spåner pr. kælvning. Næsten igen tildelt ekstra strøelse under eller efter kælvningen. FarmTestens generelle vurdering er, at renholdelse med skaber og kost er lige så godt som vask. Renholdelsen skal blot foretages lige efter kælvning, hvor gødning mm. stadig er fugtig. Det forudsætter, at der ikke er smitsomme sygdomme i besætningen. Anbefaling Kunstbelægningen bør strøs med minimum 10 kg strøelse Lejets skridsikkerhed Kvægbrugerne med halm eller sand i kælvningsboksene havde valgt dette lejemateriale, fordi de ikke ønskede kunstbelægning. De vurderede, at skridsikkerheden var for dårlig. Ingen kvægbrugere med kunstbelægning i kælvningsboksene var utilfredse med denne. Flere påpegede dog, på tværs af kunstbelægningstyper, at skridsikkerheden var dårlig for kalvene, især når kunstbelægningen var våd af fostervand. Konklusion Det perfekte underlag består af tre faktorer: Blødhed, eftergivenhed og en vis profilering/ruhed i overfladen Udmugning og vask af kunstbelægning Alle kælvningsbokse med kunstbelægning blev rengjorte kort tid efter hver kælvning. Kunstbelægningen blev skrabet og fejet og/eller vasket med alm. vandslange, spuleslange eller højtryksrenser efter hver kælvning. Det er uvist, om alle kunstbelægninger er egnet til vask med højtryksrensning. Anbefaling Rengør boksen med det samme: Kunstbelægningen bør rengøres kort tid efter ko og kalv har forladt boksen, mens gødningen stadig er fugtig og let kan fejes væk. Hvad er bedst? Kost og skraber eller vask - hvad er bedst? Det afhænger af, om der er behov for ekstra smittebeskyttelse Det afhænger af, om der saneres for smitsomme sygdomme Det afhænger af mulighed for tørretid Rådfør dig evt. med din dyrlæge 1.13 Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand I kælvningsafdelingerne med henholdsvis sand eller halm i kælvningsboksene blev boksene ikke rengjort efter hver kælvning. Kælvningsboksene med halm blev udmuget samtidig med at fælles højdr.-området blev udmuget. I den ene kælvningsafdeling med sand blev sandet renset hver tredje uge. I den anden kælvningsafdeling med sand blev gødning og urin fjernet med en skovl efter hver kælvning og overfladen jævnet med en rive. side 10 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

11 1.14 Indretning af kælvningsboksen I FarmTesten defineres kælvningsboksens sider således - en front, to bokssider og en bagside: Fronten består oftest af en frontlåge og fanggitter Bokssiderne består oftest af låger (kaldet nabolåger), men kan også være støbte sider Bagsiden består oftest af en låge (kaldet baglåge) Alle sider i kælvningsboksen bør helt eller delvis bestå af låger, så bokssiderne kan åbnes eller fjernes i forbindelse med en kælvning. Anbefaling Alle kælvningsboksens sider bør kunne fjernes/åbnes for at give bedre plads til kælvningshjælp og håndtering af dyrene, når der er behov Let personadgang til kælvningsboksen Der bør være let adgang for personer til kælvningsboksen, så ekstra tilsyn er hurtigt og let samt så hurtig assistance f.eks. ved kælvningshjælp, er mulig. Personlåger (oftest frontlågen) skal derfor være nemme at benytte/åbne. Som minimum bør lågen, som anvendes mest ved personadgang til kælvningsboksen, have snaplås (figur 1.8). Baglågen, som oftest er koens adgang til boksen, bør også være med snaplås. Allerbedst er det, hvis alle låger er med snaplås Støvlevask Der var ingen støvlevask ved kælvningsboksene i FarmTesten. Det bør der være. Her ønskes en meget god hygiejne. I 56 pct. af fælles højdr.-områderne var der mulighed for støvlevask. Støvlevask bør være muligt ved alle fælles højdr.-områder. Anbefaling Der bør være adgang til støvlevask og håndvask i umiddelbar nærhed af både kælvningsboks og fælles højdr.-område. Figur 1.7. Kælvningsboks med front beståede af dobbelt fanggitter og frontlåge ud mod foderbord/persongang. Bokssider bestående af fundament og lukket nabolåge. Tremmebaglåge ud imod drivgang og fælles højdr.- område. Snaplås på baglågen. Figur 1.8. (til venstre) Snaplås bestående af fjederbelastet spyd. Figur 1.9. Mandehul med støvlevask i overgangen fra foderbord til fælles højdr.-område - enkelt og praktisk. Anbefaling Lågen, som anvendes til personadgang, bør som minimum have snaplås. Anbefaling Investér i låger med velfungerende snaplås, f.eks. et fjederbelastet spyd. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 11

12 1.17 Ind i kælvningsboksen I syv kælvningsafdelinger var der direkte adgang fra fælles højdr.-området til kælvningsboksene (figur 1.10) og i otte adgang via en drivgang, som vist i figur Den sidste kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område. Drivgang letter håndteringen af dyrene, når de skal i kælvningsboksen, idet der kun er en vej - nemlig ind i boksen. Det er vanskeligere at få en ko ind i kælvningsboksen direkte fra fælles højdr.-området, fordi den kan undvige. Figur Adgang til kælvningsboksene direkte fra fælles højdr.-området. Anbefaling Kælvningsafdeling med drivgang anbefales Flytning til kælvningsboksene er let, ubesværet og sikkert for personalet Flytning til kælvningsboksene kan foretages af en person 1.18 Ud af kælvningsboksen En todelt baglåge ud mod drivgangen (figur 1.12) gør det muligt, at drive koen til begge sider afhængig af, hvor den skal hen. Figur Låge spærrer drivgangen så koen ledes ind i kælvningsboksen. Anbefaling Drivgang anbefales. Koen skal ikke over foderbordet eller igennem fælles højdr.-området med højdrægtige køer, når den skal fra kælvningsboksen. Det gør håndteringen af nykælvere lettere - både til og fra kælvningsboksen. Figur En todelt baglåge gør det muligt at få koen ind i kælvningsboksen fra den ene side af drivgangen og lede koen ud af den anden låge og videre ned af drivgangen, der således bruges til ensrettet kotrafik. En baglåge i hele kælvningsboksens bredde (dvs. ikke todelt) er bedst egnet til at lede koen ind i boksen med, hvis kælvningsboksene ligger direkte op af fælles højdr.-området. side 12 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

13 Anbefaling Anbefalinger for todelte låger: Todelt baglåge anbefales når der er en drivgang En todelt låge er lettere at håndtere end én låge (er kortere og vejer mindre) à Ulempe: En todelt låge skal monteres på en stolpe, som står midt i bokssiden. Den bør placeres i en bøsning, så den kan tages op efter behov Anbefaling Op og væk med inventar: Jo flere stolper, låger mm. der kan hives op/åbnes, jo større fleksibilitet Alle stolper, undtagen hjørnestolper, bør kunne fjernes hvis nødvendigt à Fleksibiliteten giver større frihed ved håndtering af dyr, for eksempel under kælvning 1.19 Fanggitter i kælvningsboks Den kælvende ko/kvie skal kunne fikseres i et fanggitter i kælvningsboksen. I alle kælvningsafdelinger var der fanggitter i kælvningsboksene. Anbefaling Det er kun nødvendigt med ét enkelt fanggitter i kælvningsboksen. Det skal være et sikkerhedsfanggitter, så koen kan komme fri, hvis den skulle komme til at ligge ned med hovedet i fanggitteret Låger og smittebeskyttelse Lukkede låger (figur 1.13) giver de bedste muligheder for at begrænse og undgå smitte for eksempel ved sanering for smitsomme sygdomme. Det gælder både ved vask, hvor spredning af smitstof begrænses, og ved begrænsning af fysisk kontakt mellem andre køer og kalven eller gødning fra fælles højdr.-området eller naboboks. En lukket baglåge eller en drivgang kan forhindre direkte kontakt mellem dyrene. En lukket baglåge har dog den ulempe, at koen isoleres fra de øvrige køer. Det anbefales ikke at anvende en tremmelåge, når fælles højdr.-området ligger direkte op af kælvningsboksene pga. risikoen for gødningssmitte (figur 1.15). Figur (øverst) Lukket låge med minimal luft mellem lejet og låge begrænser spredning af smitstof. Figur (midterst) Tremmelåger vanskeliggør smittebeskyttelse. Figur (nederst) Gødning i kælvningsboksen fra fælles højdr.-området. Det er en fordel, hvis frontlågen kan åbne både ind i og ud af kælvningsboksen, da den derved kan benyttes til at lede koen ind i fanggitteret. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 13

14 Drivgang mellem fælles højdr.-området og kælvningsboksene er god smittebeskyttelse fordi: Koen ikke skal gå på foderbord/persongang Koen ikke skal drives igennem fælles højdr.-området Der ikke er mulighed for fysisk kontakt mellem dyr de to steder Der er mindre risiko for gødningssmitte mellem de to steder Der er mulighed for en tremmebaglåge, som giver godt overblik 1.21 Overvågning af fælles højdr.-området Ifølge kvægbrugerne i FarmTesten er den største udfordring i kælvningsafdelingen rettidig flytning af det højdrægtige dyr til kælvningsboksen. Derfor er tilstrækkelig overvågning af fælles højdr.-området altafgørende. Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt for flytningen af koen til kælvningsboksen, så kælvningen ikke går i stå. Desuden bør koen stadig kunne se andre artsfæller. Kælvningsafdelingen fungerer bedst når: Koen flyttes så sent som muligt i kælvningsboksen, uden at hun bliver stresset Koen ikke føler sig isoleret i kælvningsboksen, og dermed kælver kort efter, hun er kommet i kælvningsboksen Tremmebaglåge anbefales, hvis der er drivgang mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området. Evt. en tremmelåge udformet som løsning A - se nedenfor. Derved har køerne mulighed for visuel kontakt med artsfæller. En låge, som er lukket forneden og har tremmer foroven (løsning A), har mange fordele: Løsning A Som nabolåge: Koen isoleres ikke fra nabokoen Som baglåge: Den kælvende ko isoleres ikke fra de øvrige køer Giver bedre smittebeskyttelse end tremmelåge Når koen ligger ned, kan hun stadig se de øvrige køer Som nabolåge: Muligt at begrænse vandsprøjt ved vask en del Udformning: Løsning B Ved at lade den lukkede plade næsten gå helt op (løsning B), kan kalven ikke røre nabokalve. Visuel og fysisk kontakt er muligt for koen via åbningen foroven. Lågen er også god i forbindelse med smittebeskyttelse Ulempe ved løsning B: Koen kan ikke se de øvrige dyr, når hun ligger ned side 14 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

15 1.22 Drikkevandsforsyning Et minidrikkekar (figur 1.16) i kælvningsboksen er at foretrække frem for en drikkekop, pga. en større vandoverflade og et frit vandspejl. Køerne bør så vidt muligt drikke af samme drikkesystem, uanset om de opholder sig i det malkende hold, fælles højdr.-området eller kælvningsboksene. Sørg for at drikkestedet ikke sidder i vejen for de låger, som skal kunne åbnes i forbindelse med kælvning, udmugning, etc. Lågerne bør kunne åbne begge veje (indad og udad i boksen) Brug for opbevaringsplads Kvægbrugerne påpegede, at der i nærheden af kælvningsboksene er behov for plads til opbevaring af strøelse og arbejdsredskaber. Denne plads var mange steder ikke eksisterende. Mange steder stod en mobilmalker og strøelse på foderbordet eller i en tom kælvningsboks, hvilket ikke er hensigten. Figur Minidrikkekar i kælvningsboks. Anbefaling Sørg for opbevaringsplads til strøelse, arbejdsredskaber, vask, arbejdsbord, mobilmalker og fødselshjælper m.m. Sørg for at redskaber, som kan være nødvendige i forbindelse med kælvningen, er i umiddelbar nærhed af kælvningsafdelingen. Det være sig fødselshjælper, kæder, reb, spand, m.m. Figur Halm opbevares i en kælvningsboks pga. manglende opbevaringsplads i kælvningsafdeling. Figur Her kunne være en kælvningsboks mere, men pladsen anvendes til opbevaring. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 15

16 FarmTest 2. Placering af kælvningsafdelingen Figur 2.1. Udsigt ud til kælvningsbokse fra vindue i kontor/ opholdsrum ved kælvningsafdelingen. 56 pct. af kælvningsafdelingerne var placeret i kostalden og 44 pct. af kælvningsafdelingerne i en anden staldbygning, ofte sam- men med goldkøer og løbe- og kælvekvier. 2.1 Central placering Et sted lå kælvningsafdelingen i den ende af kostalden, nærmest stuehuset, dvs. personale kommer forbi flere gange dagligt på vej i stalden og til robotterne. Et andet sted gik vejen fra stuehuset til ko- og malkestalden via staldbygningen, hvor kælvningsafdelingen var placeret. En tredje kvægbrugere pointerede vigtigheden af, at kælvningsafdelingen er placeret i et knudepunkt. For at komme til robotterne går han forbi kælvningsafdelingen, og kælvningsboksene er placeret op af persongangen, hvor kontor og personalefaciliteter ligger. Ved placering af kælvningsafdelingen skal der tages hensyn til bedst mulig opsyn. Kælvningsafdelingen bør placeres et centralt sted, hvor personalet hyppigt kommer forbi, og hvor flytning af dyr, til og fra kælvningsafdelingen, er mest optimal. Et centralt sted kan for eksempel være tæt på personalefaciliteter (køkken, opholdsrum, kontor eller lignende). Vigtigst ved placering af kælvningsafdelingen er, at den ligger i et knudepunkt mht. den daglige drift, så overvågningen indgår som en naturlig arbejdsgang. Anbefaling Placér så vidt muligt kælvningsafdelingen så al personale naturligt kommer forbi mange gange dagligt. Figur 2.2 (midterst) Udendørs drivgang forbinder kælvningsafdeling med kostald (kælvningsafdeling G). Figur 2.3 Nykælvere drives fra nykælvereholdet i kælvningsafdelingen til robotterne i kostalden (kælvningsafdeling D). 2.2 Drivgang mellem staldbygninger I fem ud af de otte besætninger, hvor kælvningsafdelingen var placeret i en separat bygning, lå bygningen tæt på kostalden og med en udendørs drivgang imellem bygningerne. Figur 2.2 og 2.3 viser to eksempler på drivgange, der forbinder kælvningsafdeling med kostald. Når kælvningsafdelingen er placeret i en separat bygning, er en udendørs drivgang mellem staldbygningerne en rigtig god måde at få køerne til og fra kostalden. side 16 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

17 FarmTest 3. Lovgivning på kælvningsområdet Den 1. juli 2010 trådte Lov om hold af malkekvæg i kraft. Indenfor kælvningsområdet gælder følgende lovkrav: Kælvningsfaciliteter Kælvninger skal ske i enkeltkælvningsbokse, som skal have et areal på mindst 10 m 2 for små racer og 12 m 2 for store racer, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Kælvninger må også gerne finde sted på græs Enkeltkælvningsboksen skal være indrettet, således at koen/kvien kan vende sig rundt Der skal mindst være en enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis der er mere end 100 køer, skal der være mindst fire pladser pr. 100 køer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse Ved fællesforberedelsesbokse (her kaldet fælles højdr.-område) til højdrægtige dyr er minimums arealet pr. ko 6,8 m 2 for små racer og 8,0 m 2 for store racer Ved et særskilt hvileareal i fælles højdr.- området skal hvilearealet pr. dyr minimum være 3,4 m 2 for små racer og 4,0 m 2 for store racer Bredden af sengebåse i fælles højdr.-området skal minimum være 1,15 meter for små racer og 1,30 meter for store racer. Fælles højdr.-området skal indeholde mindst én ædeplads pr. foderbordet pr. ko. Ædepladsen pr. dyr skal minimum være 0,65 meter bred for små racer og 0,70 meter bred for store racer. Ko og kalv sammen Kalven skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen. Kælvningen må dog også gerne finde sted på græs Kalven og koen kan adskilles tidligere end anført, hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet Når koen adskilles fra kalven, skal koen flyttes til et produktionsafsnit, for den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Maskinmalkning Der skal kunne maskinmalkes i kælvningsbokse. Ikke sygeboks Enkeltkælvningsbokse og fælles højdr.- område må ikke bruges som sygeboks. Underlaget i kælvningsbokse mv. Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fælles højdr.-området, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale. Figur 3.1 Nyfødt kalv i en ren enkeltkælvningsboks. Lov om hold af malkekvæg Læs mere om Lov om hold af malkekvæg på: FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 17

18 FarmTest 4. Fælles højdr.-område gebåse og spaltegulv. En kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område (kælvningsafdeling P). Anbefaling Figur 4.1. Ingen drivgang: Kælvningsboksene er direkte op ad fælles højdr.- området. Figur 4.2. Drivgang med spalter mellem kælvningsboksene og fælles højdr.- området. En kælvningsafdeling består af et fælles højdr.-område og enkeltkælvningsbokse. Enkeltkælvningsboksene vil efterfølgende blive omtalt som kælvningsbokse. 4.1 Typer af fælles højdr.-områder I de 16 kælvningsafdelinger i FarmTesten er der to typer af fælles højdr.-områder: Strøet hvileareal -- Hvileareal med strøelseslag/dybstrøelse med eller uden ædeplads. Eventuel ædeplads har spalter eller fast gulv. Hvileareal og ædeplads kan være delvist adskilt af inventar (figur 4.1). Sengebåse -- Hvileareal med sengebåse og spalter eller fast gulv. 11 fælles højdr.-områder havde strøet hvileareal/dybstrøelse med eller uden ædeplads og fire fælles højdr.-områder var med sen- Fælles højdr.-områder skal indrettes så personalet let kan: Komme til dyrene samt håndtere dem Flytte dyrene ind og ud af området Flytte dyrene ind i kælvningsboksene Rengøre området Kvægbrugernes begrundelse for valg af sengebåse var, at sengebåse var mindre arbejdskrævende end et halmareal, og en enkelt ønskede ikke halmareal pga. risiko for forringet yversundhed. Alle FarmTest deltagere har oplevet kælvninger i fælles højdr.-området. Det er naturligvis ikke hensigten, men når uheldet er ude, er det relativt lettere at håndtere en kælvning i et fælles højdr.-område med strøelse end sengebåse. Det er også mere komfortabelt for kalven at komme til verden i strøelse end i et sengebåseafsnit. 4.2 Med eller uden drivgang Overordnet er der to typer af kælvningsafdelinger - med eller uden drivgang. Det vil sige enten var fælles højdr.-området placeret direkte op af kælvningsboksene (figur 4.1) eller også var fælles højdr.-området adskilt fra kælvningsboksene af en drivgang (figur 4.2). Drivgangene i FarmTesten havde fast gulv, spaltegulv eller fast gulv med gummi. Drivgangene mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området var 1,0 til 1,4 m brede, flest 1,0 og 1,1 m brede. side 18 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

19 Anbefaling Drivgange i kælvningsafdelingen skal have en fribredde på 1,0 ± 0,05 m for stor race og 0,9 ± 0,05 m for Jersey. En drivgang med spalter er at foretrække, idet vaskevand og gødning let kan spules væk. Hvis drivgangen er med fast gulv, bør der være en drænrande med afløb. Afløb, som vist i figur 4.4, er en løsningsmulighed. Anbefaling Drivgange skal let kunne rengøres og vaskevand fra rengøringen af kælvningsboksene skal let kunne komme væk. Spaltegulv eller fast gulv med dræn og afløb anbefales. områderne medregnes gangarealer og ædeplads i det samlede antal kvadratmeter. Størrelsen på de enkelte fælles højdr.- områder kan ses i afsnit 11: Beskrivelser af kælvningsafdelingerne. Figur 4.5 viser, at der er stor spredning i fælles højdr.-områdets størrelse i forhold til antal køer i besætningen. Besætninger på køer, som der var flest af i Farm- Figur 4.3. Kælvningsafdeling indsat i sengebåseafsnit i eksisterende stald. Drivgang langs ydermur som forener højdr.området med kælvningsboksene og nykælverholdet. Figur 4.4. Drivgang med fast gulv og afløb til gyllekanal. Læs mere om drivgange i afsnit 5.8: Kvægadgang til kælvningsboksen. 4.3 Fælles højdr.-områdets størrelse Størrelsen på fælles højdr.-områderne er vist i figur 4.5, hvor antal køer i besætningerne er plottet mod fælles højdr.-områdets størrelse i kvadratmeter. I fælles højdr.- m 2 fælles højdr. område Strøet areal uden ædeplads Strøet areal med ustrøet ædeplads Sengebåse Antal køer Figur 4.5. Fælles højdr.-områdernes størrelse i forhold til antal køer i besætningerne. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 19

20 Testen, var de fleste på m 2. Fælles højdr.-områdets størrelse for besætningerne på over køer var derimod også på 150 m 2. Antallet af og tiden i kælvningsboksene spiller en rolle i den sammenhæng, idet jo flere kælvningsbokse og/eller kortere tid i kælvningsboksene, jo færre kvadratmeter fælles højdr.-område er der brug for. kælvningen, idet de ikke stresses af ældre og dominerende køer. I tre kælvningsafdelinger var fælles højdr.-området opdelt i køer og kvier Paratuberkulose Ved sanering for paratuberkulose er opdelingen af køerne i fælles højdr.-området efter paratuberkulose status meget relevant. Mest optimalt opdeles fælles højdr.- området i tre grupperinger: Grønne køer, gule + røde køer og kvier. Læs mere om paratuberkulose i afsnittet : Smittebeskyttelse i kælvningsboksen. Eksempel Figur 4.6. God plads i fælles højdr.-området. Læs mere om lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-området og kælvningsboksene i afsnit 3: Lovgivning på kælvningsområdet. I en besætning (kælvningsafdeling F) var den sidste kælvningsboks i rækken udnævnt til paratuberkulose boks. Til boksen var der et separat fælles højdr.- område, som lå op af de øvrige drægtige dyrs fælles højdr.-område. Figur 4.7 viser kælvningsboksen og fælles højdr.- området til paratuberkulose køer. En god løsning, hvor paratuberkulose køerne stadig har visuel og fysisk kontakt med de øvrige køer, og hvor en kalv, hvis den kommer til verden i det store fælles højdr.-området, ikke kommer i kontakt med paratuberkulose køer. Anbefaling Figur 4.7. Den sidste boks i række af kælvningsbokse er til paratuberkulose køer. Boksen har tilhørende separat fælles højdr.-område. 4.4 Opdeling af fælles højdr.-området Der er flere gode grunde til at opdele fælles højdr.-området. Fælles højdr.-områderne i FarmTesten var opdelt i et, to eller tre områder Køer og kvier hver for sig Ved at adskille højdrægtige kvier fra højdrægtige køer, får kvierne mere ro op til Opdeling af fælles højdr.-området: Opdeling i køer og kvier Opdeling efter paratuberkulose-status Fysisk opdeling af fælles højdr.-området Til opdeling af fælles højdr.-området kan låger med fordel være todelte med en stolpe monteret i midten (figur 4.8). Lågerne bliver dermed lettere og mere brugervenlig. Monteres stolpen i en bøsning, kan stolpen fjer- side 20 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

21 nes, hvis der er brug for det f.eks. i forbindelse med udmugning. 4.5 Goldkøernes placering I FarmTesten var goldkøerne enten placeret ved siden af fælles højdr.-området, eller overfor fælles højdr.-området med et foderbord imellem. I kælvningsafdelingen uden fælles højdr.-område var goldkøernes placeret på en anden ejendom. Det anbefales at placere goldkøerne tæt på fælles højdr-området. Det gør flytningerne af goldkøer til fælles højdr.-området lettest. 4.6 Flytning af dyr til fælles højdr.-området Flytninger af dyr bør altid kunne foretages af én person og uden brug af grimer eller lignende. Ifølge en amerikansk forsker (Nordlund, 2009) vil der være uro i to-tre dage, når køer flyttes ind i fælles højdr.-området. Han giver tre forslag for flytning af dyr til fælles højdr.-område, hvor daglige flytninger ikke er at anbefale, fordi det giver konstant uro i fælles højdr.-området: Mest optimalt: Alt ind alt ud (køer tættest på kælvning (en uge-ti dage samles) Mindre optimalt: Ugentlige flytninger ind i fælles højdr.-området Mindst optimalt: Daglige flytninger à konstant uro Hyppige flytninger af nye dyr ind i fælles højdr.-området skal, således så vidt det er muligt, undgås. udbredt er det at flytte dyrene til fælles højdr.-området 7 til 14 dage før forventet kælvning. Kvægbrugerne vurderer forventet kælvning især på baggrund af kælvningsdato og ved fokus på yveret. Cirka halvdelen af kvægbrugerne flytter dyr ind i fælles højdr.-området en gang i ugen, ofte på en fast ugedag. Den anden halvdel flytter løbende dyr ind i fælles højdr.-området, dvs. når koen/køerne f.eks. er en uge fra forventet kælvning - nogle gange et enkelt dyr og andre gange flere dyr af gangen. En kvægbruger udtalte, at han aldrig kunne finde på at lukke et dyr alene ind i området, altid minimum to dyr sammen. Kvægbrugeren med kælvningsafdeling B påpegede, at flytningen afhænger af, hvor mange køer der allerede er i fælles højdr.- området. Helst maksimum otte dyr i området af gangen. Er der ti dyr i fælles højdr.- området, kan det mærkes på dyrene, idet de stresser hinanden. Fælles højdr.-området er 142 m 2 halmdybstrøelse. Figur 4.8. Todelt låge i fælles højdr.- område. Stolpen er placeret i en bøsning og kan dermed let tages op i forbindelse med udmugning. Jo oftere der flyttes dyr ind i fælles højdr.-området, jo mere uro skaber det blandt dyrene i fælles højdr.- området, da rangordenen skal genetableres. I besætningerne i FarmTesten bliver køer og kvier flyttet til fælles højdr.-området fra 4-45 dage før forventet kælvning. Mest Anbefaling Indsættelse/flytning af dyr til fælles højdr.-området: Indsæt gruppevis - aldrig enkeltdyr Undgå at flytte dyr ofte ind i fælles højdr.-området - rangordenen forstyrres hver gang der indsættes dyr FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 21

22 Figur 4.9 Mandehul ved overgang mellem det strøede hvileareal og ædeplads i fælles højdr.- området. 4.7 Personadgang til fælles højdr.-området Adgangen til fælles højdr.-området skal være let for personalet, for hurtigt at kunne komme til og fra koen, for evt. at praktisere kælvningshjælp. Et eller flere mandehuller eller låger er derfor nødvendigt (figur 4.9 og 4.10). Placér mandehuller lige der, hvor man kommer forbi - f.eks. ved indgangen til kælvningsafdelingen eller ved overgangen fra kælvningsboksene til fælles højdr.- området. Jo flere mandehuller, jo bedre. I kælvningsafdeling I er der tre mandehuller ind til fælles højdr.-området (et i hver ende af ædepladsen og et ved overgangen mellem hvileareal og ædeplads). 4.8 Fanggitter i fælles højdr.-området Forværk i fælles højdr.-området fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1. Forværk i fælles højdr.-områderne i Farm- Testen. Type Fanggitter 11 Nakkerør 2 Fanggitter og nakkerør 2 Antal Figur Låge fra foderbordet til fælles højdr.-området. Lågen har snaplås, så den er let at få op og i. Det bør ikke være muligt for kalven at komme under lågen. Fanggitter i fælles højdr.-området anbefales (figur 4.11). Køerne kan fikseres ved for eksempel håndtering, udmugning eller ved kælvningshjælp til kælvende ko i fælles højdr.- området. En kvægbruger udtalte, at fanggitter i fælles højdr.-området har højeste prioritet. Uden fanggitre kræver det en mand mere i forbindelse med håndtering af køerne. 4.9 Renholdelse af fælles højdr.-området Der skal være let adgang til både stald og bokse for maskiner til udmugning. En port tæt på fælles højdr.-området til ind- og udkørsel med maskiner anbefales. Figur Mandehul og fanggitre i fælles højdr.-område. side 22 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

23 Eksempel I kælvningsafdeling A blev det strøede areal i fælles højdr.-området udmuget under besøget (figur 4.14 til og med 4.17). Udmugningen og efterfølgende strøning var let og enkelt. Porten tæt på kælvningsafdelingen gav teleskoplæsseren let og hurtig adgang til fælles højdr.-området (figur 4.13). To låger blev åbnet og midterstolpen fjernet, så var der direkte adgang. De fire køer i fælles højdr.-området gik i en kælvningsboks imens (figur 4.17). I et fælles højdr.- område med ustrøet ædeplads er det lettere at håndtere dyrene i forbindelse med renholdelse, idet de kan drives sammen og lukkes inde på gangarealet. Figur Tre fanggitre indsat ved siden af nakkerør ved foderbord i fælles højdr.-området, så fiksering er mulig Skraber på gangarealer I fælles højdr.-områder bestående af hvileareal (strøet areal eller sengebåse) og ustrøet ædeplads var der skaber på tre ud af otte ædepladser. Skraberne kørte enten automatisk eller skrabningerne blev styret manuelt. Enkelte kvægbrugere påpegede, at for dem var det vigtigt, at skrabningen foregik manuelt, hvis der skulle ske, at en kalv kom til verden på eller bevægede sig ud på gangarealet. Manuel renholdelse med skraber er at anbefale. Timet automatisk skrabning kan også være en løsning, så længe personale ofte er i stalden til opsyn. Automatisk skrabning anbefales ikke om natten. Figur En port lige ud for kælvningsafdelingen giver let adgang for maskiner til udmugning og strøning. Figur Fælles højdr.-området blev udmuget med teleskoplæsser. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 23

24 Figur Nyudmuget fælles højdr.- område. Figur En bigballe køres let og hurtigt ind med en teleskoplæsser Figur Under udmugningen opholdt køerne sig i en kælvningsboks. side 24 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

25 FarmTest 5. Enkeltkælvningsboksene 5.1. Antal enkeltkælvningsbokse (kælvningsbokse) De besøgte besætninger havde fra 160 til 770 køer - i gennemsnit 338 køer. De havde fra 0,9 til 3,8 kælvningsbokse pr. 100 køer - i gennemsnit 2,6 kælvningsbokse pr. 100 køer. Tabel 5.1 viser en oversigt over antal kælvningsbokse og køer i besætningerne samt kvægbrugernes vurdering, om de er tilfredse med kapaciteten. Tabel 5.1. Antal kælvningsbokse og antal køer i besætningerne, samt kvægbrugerens vurdering af om antal kælvningsbokse er tilstrækkeligt. Antal kælvningsbokse Antal køer Antal bokse/100 køer Kvægbrugernes vurdering af tilstrækkeligt antal kælvningsbokse? ,8 Nok med 6 bokse (~1,4 bokse pr. 100 køer) ,3 Kan nøjes med færre ,2 Fint antal , ,9 7 Ca ,9 Okay antal bokse , Udvidelsesmulighed til 280 køer 185. Udvidelsesmulighed til køer Nødvendigt med 8-10 bokse til nuværende antal køer. 16 bokse er etableret, så udvidelse er mulig Brug for dobbelt så mange (minimum 10, ~ 3,1 bokse pr. 100 køer) Nok antal. 4-5 bokse kunne klare det (~ 1,4-1,9 bokse pr. 100 køer) 2,9 Et mindre antal bokse kunne godt gøre det 3,8 Brug for 4 bokse til nuværende antal køer. 7 bokse så udvidelse muligt (~ 1,6 bokse pr. 100 køer) ,1 Bruger i dag 4-5 bokse til nyfødte kalve ,5 Færre antal bokse kunne godt gøre det ,9 Passende antal ,1 3-4 bokse mere ville være fint ,0 7 Lidt over 500 1, ,1 Lidt færre kan gøre det 1) Har ikke et fælles højdr.-område. Benytter kun halvdelen (~ 2,5 bokse pr. 100 køer). 8 bokse er beregnet til udvidelse op til 300 køer 1-2 bokse færre kunne godt have gjort det (~ 1,0-1,2 bokse pr. 100 køer) Hvorvidt antallet passer, handler også om, hvordan kvægbrugerne benytter boksene. Enkelte vælger at lade køerne kælve i fælles højdr.-området og i de fleste tilfælde at sætte ko og kalv i kælvningsboksen derefter. Læs mere herom i afsnit : Alternativ brug af kælvningsbokse. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 25

26 Ifølge Danske Anbefalinger (2010) skal der være minimum fire pladser pr. 100 køer i fælles højdr.-området og kælvningsboksene, heraf skal mindst to pladser være kælvningsbokse. For lovkravene gælder forskellige overgangsordninger alt efter, hvornår bygningen er taget i brug - se nedenfor. I tabel 5.2 er angivet lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-området. Lov om hold af malkekvæg Bygningernes ibrugtagen har betydning for overgangsordningerne. Bygningerne inddeles i: Bygninger taget i brug før Bygninger taget i brug mellem og Bygninger taget i brug efter Lov om hold af malkekvæg Der skal være minimum fire kopladser i kælvningsfaciliteten pr. 100 køer, heraf skal mindst to kopladser være enkeltkælvningsbokse. Lovkravet vil træde i kraft for: Bygninger taget i brug før i år 2022 Bygninger taget i brug mellem og i år 2024 Bygninger taget i brug efter ved ibrugtagning af stald Minimum fælles højdr.-område (m 2 /ko) - Heraf minimum hvileareal (m 2 /ko) Stor race 8,0 4,0 Tabel 5.2 Lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-området Jersey 6,8 3,4 Minimum fire pladser i kælvningsafdeling pr. 100 køer - Heraf skal mindst to pladser være enkeltkælvningsbokse Eksempel Opfylder kælvningsbokse og fælles højdr.-område i kælvningsafdeling J lovkravene? Fælles højdr.-området er på 191 m 2, heraf er hvilearealet på 104 m 2, og der er syv kælvningsbokse á 12,6 m 2. Besætningen har 280 køer af stor race. Til 280 køer skal der være 12 kopladser i kælvningsafdelingen (280 køer svarer til 2,8 x 4 kopladser 3 x 4 kopladser = 12 kopladser). Halvdelen, seks kopladser i fælles højdr.-området er lig med minimum 48 m 2 (6 kopladser x 8 m 2 / ko), heraf skal der være minimum 24 m 2 hvileareal (6 kopladser x 4 m 2 /ko). Fælles højdr.-området er på 191 m 2 (104 m 2 hvileareal). De andre seks kopladser skal være i form af seks kælvningsbokse. Besætningen råder over syv kælvningsbokse. Kælvningsafdelingen lever dermed fint op til lovkravene. Antallet af kælvningsbokse afhænger af hvor lang tid før og efter kælvningen, koen skal opholde sig i den. side 26 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

27 Lov om hold af malkekvæg Antal kælvningsafdelinger 5 4 Kalven skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen. Kælvningen må dog også gerne finde sted på græs. 5.2 Kælvningsboksens størrelse I alle kælvningsafdelingerne var kælvningsboksene placeret ved siden af hinanden på række. I to kælvningsafdelinger var kælvningsboksene opdelt på to rækker (kælvningsafdeling A og P) ,0-11,0 11,1-12,0 12,1-13,0 13,1-14,0 14,1-15,0 15,1-16,0 Over 16,1 Kælvningsboksenes størrelse (m2) Figur 5.1. Kælvningsboksenes størrelse Boksareal Kælvningsboksenes størrelse var ens i de enkelte kælvningsafdelinger. Figur 5.1 viser kælvningsboksenes størrelse i kælvningsafdelingerne. Kælvningsboksene på over 16,1 m 2 var henholdsvis 19,2 og 20,5 m 2. Ifølge Danske Anbefalinger (2010) skal enkeltkælvningsboksen være minimum 12,0 m 2 for stor race og 10m 2 for jersey. Tre bokse var under 12,0 m 2. De var henholdsvis 10,5 m 2 (jerseybesætning), 10,5 m 2 og 11,8 m 2. antal bokse og deres størrelse. Figur 5.2. Kælvningsboks på 13 m 2 (3,6 x 3,6 meter). Lov om hold af malkekvæg Enkeltkælvningsbokse skal være minimum 12,0 m 2 for store racer og 10,0 m 2 for små racer Boksbredde og -længde Bredde og -længde i kælvningsboksen bør minimum være 3,0 m jævnfør Danske Anbefalinger. I loven er der ikke anført krav til minimumsbredde og -længde i kælvningsboksen. Lov om hold af malkekvæg Ingen kvægbrugere var utilfredse med kælvningsboksenes størrelse. Hvis de fik brug for mere plads under kælvningen, åbnede de en eller flere af lågerne. Antallet og størrelsen på kælvningsboksene er ofte blevet til i samråd med en bygningskonsulent. Eksisterende staldbygninger eller miljøgodkendelser har i nogle tilfælde været en begrænsende faktor for Enkeltkælvningsboksen skal være indrettet således, at koen/kvien kan vende sig rundt. Alle kælvningsboksene i FarmTesten opfylder Danske Anbefalinger. Alle sider var fra 3,0 til 5,4 m. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 27

28 Tabel 5.3. Lejetype i kælvningsboksene. Antal kælvningsafdelinger Enkeltlags-gummimåtte 5 Flerlags-gummimåtte 3 Røde gummifliser 2 Madras (latex) 2 Halmleje 2 Sandleje 2 Figur 5.3. Kælvningsboks med gummiflise-underlag. Boksen strøs inden koen kommer ind. Figur 5.4. Kælvningsboks med halmleje. 5.3 Leje i kælvningsboksen Lejet i kælvningsboksen skal være skridsikkert, rent, blødt/deformerbart og tørt samt let og hurtigt at rengøre. Renholdelse foregår oftest med skraber og kost eller ved vask. Anbefaling Lejet i kælvningsboksen skal være skridsikkert, rent, blødt/deformerbart og tørt samt let og hurtigt at rengøre. Tabel 5.3 viser lejetype i kælvningsboksene i de besøgte kælvningsafdelinger. I 12 kælvningsafdelinger havde kælvningsboksene en kunstbelægning; enkelt- eller flerlags-gummimåtte, røde gummifliser eller en madras: Enkeltlags-gummimåtte består af et enkelt gummiunderlag. Ofte har gummiunderlaget dupper eller lignende på undersiden for at give lidt eftergivenhed Flerlags-gummimåtter består af blødt/eftergivende lag under en gummimåtte Røde gummifliser er granuleret gummi, der er presset/støbt i fliser Madrasserne er latex-madrasser med en topdug. Madrasserne er egentlig flerlagsgummimåtter, men har valgt at holde dem hver for sig her, idet madrasserne oprindeligt er tiltænkt sengebåse, hvilket flerlags-måtterne oftest ikke er. Fotos af kunstbelægningerne kan ses i beskrivelserne af kælvningsafdelingerne: Afsnit 11: Kælvningsafdelingsbeskrivelser. I tre kælvningsafdelingerne var kunstbelægningen lagt ovenpå spaltegulv med delvis eller ingen direkte adgang til spalterne. Spalter er en fordel ved rengøring og vask Baggrund for valg af leje i kælvningsboksen Enkle kvægbrugere gav udtryk for, at kunne koen selv vælge lejet i kælvningsboksen, ville valget sandsynligvis blive halm. De synes halm er det bedste leje for en ko at kælve i og så kan kalven putte sig og let holde varmen. Enkelte påpegede også en bedre skridsikkerhed end kunstbelægning. Halm eller sand i kælvningsboksene var valgt, fordi kvægbrugerne ikke ønskede kunstbelægning. De vurderede, at deres skridsikkerhed var for dårlig. side 28 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

29 I to kælvningsafdelinger var der sand i kælvningsboksene. Det var kvægbrugerne meget tilfredse med. De vurderede, at skridsikkerheden er høj og at sandet har en evne til at forme sig efter koen, hvilket er en fordel, hvis koen har benproblemer. Begge synes, at sand er bedre end halm. Den ene kvægbruger med sand havde observeret, at hvis kalvene var mere end et døgn i kælvningsboksen, var der risiko for, at de slikkede sand i sig. Kvægbrugeren havde ikke observeret problemer med, at køerne slikkede sand i sig. En tredje kvægbruger havde haft sand i kælvningsboksene, men har i dag kunstbelægning. Sandet er fravalgt pga. voksende besætning (500 køer), og man kan derfor ikke passe sandlejerne tilfredsstillende. Ofte bliver sandet i boksen for vådt. FarmTestens vurdering af sand i kælvningsboksen er, at skridsikkerheden er rigtig god for både ko og kalv. Ulemperne er, at sand kræver ofte og grundig renholdelse, et godt dræn og hyppig udskiftning for, at sandlejet ikke skal blive vådt og beskidt af fostervand, urin og gødning. Desuden er der en risiko for at ko og kalv slikker sand i sig Strøelse på kunstbelægningen Der skal strøelse ovenpå kunstbelægningen. I de 12 kælvningsafdelinger med kunstbelægning i kælvningsboksene blev der benyttet strøelse på kunstbelægningen ved hver kælvning. Strøelse suger fugt, gødning og fostervand, og hjælper med at holde ko, kalv og boks ren. Anbefaling Der skal strøelse ovenpå lejet med kunstbelægning. Kvægbrugerne anvendte seks forskellige typer strøelse ovenpå kunstbelægningen (tabel 5.4). Tabel 5.4. Type strøelse anvendt på kunstbelægningen i kælvningsboksene. Antal Type strøelse kælvningsafdelinger Langt halm 2 Snittet halm 3 Snittet rapshalm 1 Easystrø (varmebehandlet og finsnittet halm) Spagnum 1 Spåner 3 Mange af kvægbrugerne havde prøvet forskellige typer strøelse, inden de fandt den type strøelse, de synes egnede sig bedst ovenpå kunstbelægningen. Erfaringer pegede lidt i forskellig retning. Flest anvendte langt halm eller snittet halm. Én som anvendte snittet halm, havde tidligere anvendt spåner, men syntes at kalven blev for beskidt med spåner. De to kvægbrugere, som anvendte Easystrø, havde begge tidligere anvendt savsmuld, men med dårlige erfaringer. Den ene havde haft problemer med splinter i haserne, og den anden havde oplevet, at køerne ikke ville slikke kalvene, hvis de havde savsmuld på sig. Begge roste Easystrø meget. Hvilken type strøelse, der er bedst egnet på kunstbelægningen, er ikke yderligere belyst i denne FarmTest. 2 Figur 5.5. Velstrøet kunstbelægning og ren kælvningsboks efter veloverstået kælvning. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 29

30 Konklusion Det er ikke entydigt hvilken strøelse, der er bedst egnet på kunstbelægningen i kælvningsboksen. Langt de fleste kvægbrugere (9) anvendte 5-10 kg strøelse pr. kælvning uafhængig af strøelsestypen. To kvægbrugere anvendte henholdsvis kg snittet halm og 25 kg spåner pr. kælvning. Næsten ingen tildelte ekstra strøelse under eller efter kælvningen. Tabel 5.5. Gennemsnitlig skridsikkerhed for ko og kalv vurderet pr. type af kvægbrugerne. Skala 1-5, hvor 5 er meget skridsikker. Type kunstbelægning. Antal i parentes Enkeltlags-gummimåtte (5) Flerlags-gummimåtte (3) Røde gummifliser (2) Madras (latex) (2) Ko. Variation ko i parentes 4,0 (3 til 5) 3,3 (1 til 5) 4,5 (4 til 5) 5,0 Kalv. Variation kalv i parentes 3,0 (2 til 5) 3,0 (1 til 4) 4,0 (3 til 5) 4,5 (4 til 5) Figur 5.6. Når kunstbelægningen er blød og eftergivende, kan koen træde ned i den, som det ses her, og derved stå fast/opnå skridsikkerhed. Men kalvene, som vejer betydeligt mindre, står ikke så godt fast. Anbefaling Kunstbelægningen bør strøs med minimum 10 kg strøelse Kunstbelægningens skridsikkerhed Kvægbrugerne vurderede kunstbelægningens skridsikkerhed for både ko og kalv, dvs. dyrenes evne til at stå fast på kunstbelægningen. Skridsikkerheden for ko og kalv er opgjort på kunstbelægningstype og ses i tabel 5.5. For både ko og kalv blev skridsikkerheden bedømt bedst for latexmadrasserne. Grundlaget var dog kun to kvægbrugere. Fordelen ved en madras frem for f.eks. en enkeltlagsgummimåtte, er, at koen kan træde ned i den og dermed opnå skridsikkerhed. Ifølge kvægbrugerne kunne kalvene også stå fast på madrasserne. Erfaringerne fra FarmTest Kvæg nr : Underlag i kælvningsbokse var, at skridsikkerheden for en tre-lags madras var meget god for koen og til dels kalven, idet madrassen kunne blive glat af fostervand, så kalven havde svært ved at stå fast. Koens vægt gjorde, at hun kunne stå fast, selvom madrassen blev våd. Topdugen på tre-lags madrassen i FarmTest nr. 51 fremstod mere glat end latexmadrasserne i denne FarmTest. De havde lidt mønster/ruhed, hvilket sandsynligvis er årsag til en karakter på 4,5 for skridsikkerheden for kalvene. Konklusion Den perfekte kunstbelægning skal være blødt, eftergivende og have en vis profilering/ruhed i overfladen. Ingen kvægbrugere var utilfredse med kunstbelægningen eller syntes, at de ikke levede op til deres forventninger. Flere på- side 30 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

31 pegede dog, på tværs af kunstbelægningstyper, at skridsikkerheden er dårlig for kalvene, især når kunstbelægningen er våd af fostervand. FarmTestens vurdering af kunstbelægningens skridsikkerhed for køerne i denne FarmTest er, at køerne står tilfredsstillende fast. Problemet er, at kalvene har svært ved at stå fast. Deres forholdsvis lille vægt gør, at de ikke har vægt nok til at træde ned i kunstbelægningen og opnå skridsikkerhed. Når der ligger fostervand på kunstbelægningen, er det endnu sværere for kalvene at stå fast. Vurderingerne er baseret på kvægbrugernes udtalelser i FarmTesten samt andre kvægbrugeres udtalelser om kunstbelægning i kælvningsbokse. Kunstbelægning Et problem ved kunstbelægning kan være skridsikkerheden for kalvene. Kalvene vejer betydeligt mindre og kan ikke træde ned i kunstbelægningen og opnå skridsikkerhed som koen. Profilering samt en vis ruhed i kunstbelægningens overflade er sandsynligvis pt. den bedste løsning for kalvene (husk også blødhed og eftergivenhed i kunstbelægningen). Til gengæld forværres rengøringsvenligheden derved. En kvægbruger forbedrede skridsikkerheden med en skovlfuld sand ovenpå kunstbelægningen bestående af røde gummifliser og derefter strøelse i form af snittet halm. Kunstbelægning Ingen kvægbrugere påpegede problemer med kunstbelægningens holdbarhed. Kunstbelægningen havde dog været i brug i begrænset tid (fra december 2006 til marts 2009, flest taget i brug i 2008). FarmTestens generelle vurdering af kunstbelægningernes egenskaber Enkeltlags-gummimåtte: Vaskbar (også højtryksrensning) og hårdfør. Ikke blød, eftergivende og deformerbar nok. Skridsikkerheden ikke altid tilfredsstillende Flerlags-gummimåtte: Oftest tolags-gummimåtte. Vaskbar, ofte velegnet til højtryksrens-ning og hårdfør mht. brug at mindre maskiner ved renholdelse. Blødhed og eftergivenhed forskellige fra fabrikat til fabrikat, men mere bløde og eftergivende end enkeltlags-gummimåtte. Består ofte af et blødt og eftergivende lag nederst og en gummitopdug øverst. Gummitopdugen kan dog være så tyk, så at koen, og især kalven, ikke kan få glæde af det bløde og eftergivende lag nedenunder, dvs. ikke tilfredsstillende skridsikkerhed Røde gummifliser: Bløde og eftergivende. God skridsikkerhed. Muligvis knap så hårdfør som enkelt- og flerlags-gummimåtter. Muligvis mindre velegnet til vask. Uvis om velegnet til højtryksrensning Madras: Umiddelbart den blødeste, meste eftergivende og deformerbar af kustbelægningstyperne. God skridsikkerhed for koen, kan være glat for kalven. Muligvis mindre hårdfør overfor vask. Mindre maskiner muligvis uegnet til renholdelse af madrassen. Figur 5.7. Kalv har svært ved at komme op og stå på en kunstbelægning. Bemærk aftegningerne efter udskridninger. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 31

32 Figur 5.8. Spuleslange. 5.4 Renholdelse af kunstbelægning Udmugning og vask af kunstbelægning Alle kælvningsbokse med kunstbelægning blev rengjorte kort tid efter hver kælvning. Måden hvorpå kunstbelægningen/boksene bliver rengjort er vist i tabel 5.6. Tabel 5.6. Metode til renholdelse af kælvningsboksene med kunstbelægning. Skrabes og fejes (evt. skovl) Skrabes, fejes og vaskes med alm. vandslange Skrabes, fejes og vaskes med spuleslange Vaskes med alm. vandslange Antal kælvningsafdelinger Vaskes med spuleslange 2 Vaskes med højtryksrenser 1 I tre kælvningsafdelinger blev kunstbelægningen rengjort ved hjælp af skraber og kost og i en besætning evt. også med en skovl. I to af disse kælvningsafdelinger blev kunstbelægningen ikke vasket, i den tredje bliver kunstbelægningen vasket én gang i ugen. I de øvrige kælvningsafdelinger blev kunstbelægningen vasket efter hver kælvning. Enten med alm. vandslange, spule slange eller højtryksrensning. I fire kælvningsafdelinger blev kunstbelægningen først rengjort skrabet og fejet og efterfølgende vasket. I de øvrige kælvningsafdelinger blev kunstbelægningen vasket uden forudgående udmugning. Anbefaling En spuleslange er velegnet til vask af kunstbelægning, fordi den vasker med ret store vandmængder ved et moderat tryk (5m 3 /time, 12 bar). Anbefaling Højtryksrensning kontra spuleslange: Brug en spuleslange i stedet for højtryksrensning. Ved højtryksrensning dannes der aerosoler (vandtåger) hvori store mængder smitstof kan flyttes til rengjort inventar eller over på andre køer og kalve FarmTestens umiddelbare vurdering er, at alle kunstbelægningen tåler vask. FarmTest Kvæg nr : Underlag i kælvningsbokse viste, at ikke alle kunstbelægninger er egnet til vask med højtryksrensning. Højtryksrensning kan være hård mod kunstbelægningens overflade. Højtryksrensning skal derfor anvendes med en vis forsigtighed eller slet ikke - tjek leverandørens anbefalinger for vask samt eventuel garantidækning. Anbefaling Kunstbelægningen kan med fordel sættes i blød i kort tid inden vask. Vasketiden forkortes og kunstbelægningen er lettere at få at rene. side 32 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

33 Gødning, strøelse og fostervand blev enten kørt væk eller skrabet/fejet ud i det strøede areal i fælles højdr. området, hvilket ikke er optimalt. I to kælvningsafdelinger blev gødning, strøelse og fostervand spulet direkte ned igennem spalterne i drivgangen. Anbefaling Drivgang og vaskevand: En drivgang bestående af spalter gør det let at spule vaskevand med gødning, strøelse og fostervand direkte ud på drivgangen og ned i gyllekanalen via spalteåbningerne. Figur 5.9. Ophæng til vandslange overfor kælvningsboksene. Anbefaling Rengør boksen med det samme: Kunstbelægningen bør rengøres kort tid efter ko og kalv har forladt boksen, mens gødningen stadig er fugtig og let kan fejes væk. FarmTestens generelle vurdering er, at renholdelse med skraber og kost er lige så godt som vask. Renholdelsen skal blot foretages lige efter kælvning, hvor gødning m.m. stadig er fugtig. Det forudsætter, at der ikke er smitsomme sygdomme i besætningen. Figur Smart løsning med udtræk af vandslange i væggen overfor kælvningsboksene. Figur Boksen er meget lettere at rengøre lige efter brug som her, inden gødning, urin og fostervand tørrer fast på kunstbelægningen. Kost og skraber eller vask hvad er bedst? Det afhænger af, om der er behov for ekstra smittebeskyttelse Det afhænger af, om der saneres for smitsomme sygdomme Det afhænger af mulighed for tørretid Rådfør dig evt. med din dyrlæge FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 33

34 5.4.2 Tidsforbrug til renholdelse af kunstbelægning Kvægbrugerne brugte fem-ti minutter på at rengøre kunstbelægningen (boksen) uafhængig af renholdelsesmetoden (tabel 5.7). Der vil altid være forskel i vurderingen af, hvornår kunstbelægningen/boksen er tilstrækkelig ren. Et par kvægbrugere vaskede også bokssiderne. Visuelt vurderede FarmTesten, at alle rengjorte kunstbelægninger var tilstrækkelig rene Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand Kælvningsafdelingerne med henholdsvis sand eller halm i kælvningsboksene rengjorde ikke boksene efter hver kælvning. De halmstrøede kælvningsbokse blev tildelt halm efter behov. Kælvningsbokse med halm Figur Ren og velstrøet boks klar til ny kælving. Gummifliserne er rengjort med skraber og kost. Figur Rene og strøede kælvningsbokse som er vasket med spuleslange. Tabel 5.7. Tidsforbrug til renholdelse af kunstbelægning i kælvningsboksen - antal kvægbrugere. Tid (min) Skrabes og fejes 3 1 Skrabes, fejes og vaskes med spuleslange Vaskes (alm. slange eller spuleslange) Vaskes med højtryksrensning I begge kælvningsafdelinger med halm i kælvningsboksene blev boksene udmuget, samtidig med fælles højdr.-området også blev udmuget. Ved at skubbe lågerne til side kunne udmugningen ske på tværs af boksene. Imellem den maskinelle udmugning, blev gødningsklatter og vådt halm fjernet manuelt. Inden kælvningerne blev kælvningsboksen strøet med nyt halm. Kvægbrugerne var godt tilfreds med halm som lejemateriale og ønskede ikke en kunstbelægning, som den ene betragtede som værende glat. Kælvningsbokse med sand I den ene kælvningsafdeling med sand (kælvningsafdeling P) blev sandet renset hver tredje uge: Et ti cm sandlag blev skrabet af og nyt sand tilført. Tre gange i ugen strøs savsmuld ovenpå sandet. Mellem sand og savsmuld strøs lidt hydratkalk. Når en ny ko flyttes ind i boksen og ved en forestående kælvning strøes hydratkalk og savsmuld på sandet. Køerne kommer i boksene ca. fem dage før forventet kælvning (intet fælles højdr.- område). I den anden kælvningsafdeling med sand blev gødning og urin fjernet med en skovl efter hver kælvning og overfladen jævnet med en rive. Ekstra sand var endnu ikke blevet tilført. Kælvningsboksene havde været i brug i ni måneder. Sandleje kræver mere pasning for ikke at blive vådt og beskidt i forhold til kunstbelægning med strøelse. side 34 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

35 5.5 Rækkefølge Det anbefales at benytte kælvningsboksene i en fast rækkefølge. Først anvendes boks 1, derefter boks 2 osv. Forudsat at hver kælvningsboks rengøres kort efter kælvning, opnår man, at alle bokse står tomme og tørrer ud i længst mulig tid, inden de atter bruges. Dette gælder, uanset om det er kunstbelægning eller halm i boksene, og uanset om boksen vaskes eller ej efter kælvning. Cirka halvdelen af kvægbrugerne benyttede kælvningsboksene i rækkefølge. De fleste steder havde kunstbelægningen tre til syv dages tørretid. Kunstbelægningen behøvede længere tørretid om vinteren, hvilket gjorde det vanskeligere at nå at få dem tørre. 5.6 Indretningen af kælvningsboksen I FarmTesten defineres kælvningsboksens sider således - en front, to bokssider og en bagside: Fronten: En eller to låger (frontlåge/-r) eller støbt mur samt en eller to fanggitre Bokssiderne: Låge (evt. todelt låge) eller støbt mur. Består adskillelsen af en låge kaldes denne for en nabolåge (evt. todelt nabolåge) Bagsiden: Låge kaldet baglåge (evt. todelt baglåge) Figur Sandlejet i boksen kan let blive beskidt, hvis det ikke renholdes efter hver kælvning. FarmTestens definitioner på kælvningsboksens bokssider Kælvningsboksen består af en front, to bokssider og en bagside: Fronten består oftest af en frontlåg og fanggitter Bokssiderne består oftest af låger (kaldet nabolåger), men kan også være støbte sider Bagsiden består oftest af en låge (kaldet baglåge) og brugervenlighed har betydning for kælvningsafdelingens funktion i dagligdagen, for eksempel i forbindelse med smittebeskyttelse, renholdelse, kælvningshjælp og dyrenes adfærd. Alle sider i kælvningsboksen skal kunne åbnes. Figur Kælvningsboks med front beståede af dobbelt fanggitter og frontlåge ud mod foderbord/persongang. Bokssider bestående af fundament og lukket nabolåge. Tremmebaglåge ud imod drivgang og fælles højdr.- område Alle sider skal kunne åbnes Alle sider i kælvningsboksen bør helt eller delvis bestå af låger, så bokssiderne kan åbnes eller fjernes, i forbindelse med en kælvning eller hvis der opstår en nødsituation med en ko. Antal låger, deres placering, udseende, størrelse (bredde og højde) I 14 kælvningsafdelinger bestod alle fire sider i kælvningsboksene af låger (fronten: låge(-r) plus fanggitter). I de to sidste kælvningsafdelinger kunne henholdsvis en eller to sider ikke åbnes i kælvningsboksene. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 35

36 Låger i fronten I samtlige kælvningsbokse var der fanggitter i boksenes front. I alle, med udtagelse af én kælvningsafdeling, vendte fanggitter og front ud mod foderbord/persongang. I undtagelsen var fronten placeret ud mod drivgangen som stødte op imod en persongang (kælvningsafdeling E). I 12 kælvningsafdelinger bestod fronten i boksene af fanggitter (et eller to) og en frontlåge, hovedsageligt tiltænkt som personadgang. I de sidste fire kælvningsafdelinger bestod fronten i kælvningsboksene henholdsvis af: En støbt væg og fanggitter (kælvningsafdeling N) Fanggitter integreret i frontlågen (kælvningsafdeling D, samt se mere i figur 5.17) To låger, en person- og en kvæglåge, samt fanggitter. Fronten var placeret ud mod en drivgang (kælvningsafdeling E) Ingen frontlåge. Gennemgående fanggitre og tremmer (kælvningsafdeling M). Figur (Øverst) I 12 kælvningsafdelinger bestod fronten af en låge og fanggitter (et eller to) som vist her. Figur (Herover) Fanggitter intergreret i lågen i kælvningsboksens front, samt mandehul og ekstralåge på indersiden. Læs mere herom i henholdsvis afsnit og Figur (Herunder) Front med to låger, person- og kvæglåge samt dobbelt fanggitter (kælvningsafdeling E). Nabolåger I alle kælvningsafdelinger var bokssiderne låger, på nær i én kælvningsafdeling, hvor bokssiderne var støbte vægge. Alle låger kunne åbnes, på nær i én kælvningsafdeling, hvor lågen mellem boksene var fastgjort med skrue og møtrik, så den krævede værktøj for at åbne. I tre kælvningsafdelinger var nabolågerne todelt. Baglåge Modsat kælvningsboksens front sad i alle kælvningsafdelinger en baglåge, på nær i én kælvningsafdeling, hvor staldvæggen udgjorde boksens bagside (kælvningsafdeling P). I otte kælvningsafdelinger var baglågen todelt. Lågetype Lågernes type i kælvningsboksen (f.eks. en lukket låge som eventuelt er todelt) har betydning for eksempelvis smittebeskyttelse, renholdelse af kælvningsboksen, kælvningshjælp og dyrenes adfærd. side 36 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

37 I syv kælvningsafdelinger lå fælles højdr.- området direkte op af kælvningsboksene, dvs. båglågen vendte direkte ud mod fælles højdr.-området, og i syv kælvningsafdelinger var der en drivgang mellem boksenes baglåge og fælles højdr.-området. I en kælvningsafdeling var der intet fælles højdr.-område og i den anden kælvningsafdeling kom køerne fra en drivgang ind i boksen via frontlågen. Som baglåge var en tremmelåge mest udbredt, idet syv ud af 15 baglåger var tremmelåger. En lukket låge med mere eller mindre end fem centimeter luft under var næstmest udbredt som baglåge. Mest benyttede nabolåge/boksside var en lukket låge med mere end fem centimeter luft under (seks ud af 16 nabolåger). Tabel 5.8. Lågetype i kælvningsboksen. Antal kælvningsafdelinger. Lågetype Lågeplacering Fast mur eller lukket låge monteret over støbt kant (uden væsentlig luft ml. låge og kant) (figur 5.20) Lukket låge, < end fem cm luft fra leje til lågens underkant (figur 5.21) Lukket låge, > otte cm luft fra leje til lågens underkant (figur 5.22) Lukket låge, mere eller mindre end fem cm fra leje til lågens underkant, samt åbning i lågen øverst (figur 5.23) Frontlåge Baglåge Bokssider/ nabolåger Lukket låge forneden og tremmer for oven (figur 5.24) Tremmelåge, lodrette tremmer (figur 5.25) Tremmelåge, vandrette tremmer (figur 5.26) 1 Ingen 1* 1** I alt *) Ingen låge i fronten, denne består af gennemgående tremmer og fanggitre. **) Boksen er etableret op af staldvæggen, så ingen baglåge Type låger i kælvningsboksen Lågernes udseende/type var forskellig fra kælvningsafdeling til kælvningsafdeling. Lågerne var enten helt lukkede, delvist lukkede, med lodret eller vandrette tremmer eller en kombination af lukket med tremmer. Typen afhang ofte af, hvor i boksen lågen sad. Tabel 5.8 viser lågernes typer i kælvningsboksene (front-, bag- og nabolåge) og figur 5.20 til og med 5.26 (næste side) illustrerer typerne. Om der er luft mellem lejet og lågens underkant, har betydning for spredning af vaskevand og smitstof ved vask. Jo mere luft under lågen, jo større risiko for vand ind i for eksempel naboboksen. Ni ud af femten frontlåger var lukkede forneden og med tremmer for oven. Dernæst var fire frontlåger tremmelåger med lodrette tremmer. I flere af de efterfølgende afsnit giver Farm- Testen bud på bedst egnede typer af låger. Figur Todelt tremme-baglåge ud mod drivgang og fælles højdr.- område. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 37

38 Figur 5.20 Figur 5.24 Figur 5.21 Figur 5.25 Figur 5.22 Figur 5.26 Figur Lukket låge monteret over støbt kant Figur Lukket låge, < end fem cm luft fra leje til lågens underkant Figur Lukket låge, > fem cm luft fra leje til lågens underkant Figur Lukket låge samt åbning i lågen øverst Figur Lukket låge forneden og tremmer for oven Figur Tremmelåge med lodrette tremmer Figur Tremmelåge med vandrette tremmer Figur 5.23 side 38 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

39 5.6.3 Højden på lågerne Tabel 5.9 viser højden over lejet på lågerne og fanggitter i kælvningsboksene. Anbefaling for højden af bokssiderne er minimum 1,5 meter, heraf lukket 1 op til 1,2 meter for stor race og 1,1 meter for jersey (Danske Anbefalinger (2010)). Tabel 5.9. Lågerne og fangitters højde over lejet i kælvningsboksen. I bokse med fald er lågens højde over lejet målt midt i boksen. Højde (cm) Frontlåger Baglåger Bokssider/ nabolåger Under Fanggitter Figur Frontlåge med hyrdespyd i den ene side og spyd i den anden Ingen 1 1 Typer af åbne-/lukkemekanismer Spyd (lige spyd) (se figur 5.27) Hyrdespyd (se figur 5.27) Snaplås (se figur 5.28 til og med 5.30) Smæklås (blev ikke set hos kvægbrugerne i FarmTesten) I alt 16 De fleste låger sad fra 131 til 150 cm over lejet. To baglåger sad 114 og 118 cm over lejet. I en kælvningsafdeling sad nabolågerne (lukkede låger, < end 5 cm luft fra leje til lågernes underkant) ca. 110 cm over sandlejet. Højden var bevidst valgt af kvægbrugeren. Han ønskede, at køerne kunne komme i fysisk kontakt med hinanden, så de ikke følte sig isoleret. Ingen køer havde forsøgt at springe over. 5.7 Let personadgang til kælvningsboksen Der bør være let adgang for personer til kælvningsboksen, så ekstra tilsyn er hurtigt og let samt så hurtig assistance f.eks. ved kælvningshjælp, er mulig. Personlåger (oftest frontlågen) skal derfor være nemme at benytte/åbne Åbne- /lukkemekanisme Lågerne er oftest ophængt på stolper med spyd (lige spyd) i den ene side og en åbne-/ lukkemekanisme i den anden side. Åbne-/ lukkemekanismen kan være et håndtag med snaplås, et hyrdespyd eller lige spyd. Åbne-/lukkemekanismens udformning har betydning for, hvor let lågen er at åbne. 40 % af nabolågerne, 60 % af baglågerne og 79 % af lågerne i fronten havde en åbne-/ lukkemekanisme, som var et håndtag med snaplås. Se eksempler på snaplås i figur 5.28 til og med figur Låger med snaplås er langt at foretrække. Snaplås kan oftest håndteres med én hånd, hvilket er en klar fordel ved behov for hurtig adgang til kælvningsboksen eller når udstyr skal medbringes. For at åbne en låge med hyrdespyd eller spyd, skal man bruge begge hænder, idet den ene hånd bruges til at løfte lågen op over beslaget, som den hænger på, og den anden hånd bruges til spydet. Som minimum bør lågen, som anvendes mest ved personadgang til kælvningsboksen, have snaplås. Baglågen, som oftest er koens adgang til boksen, bør også være med snaplås. Allerbedst er det, hvis alle låger er med snaplås. 1) hældes kun, når der ikke er fri afstand (person-/ drivgang) til de andre køer/kvier. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 39

40 Anbefaling Lågen, som anvendes til personadgang, bør som minimum have snaplås. Men selv med snaplås erfarede FarmTesten, at der er stor forskel på, hvor let låger er at åbne og lukke. Nogle var svære at åbne med én hånd, fordi lågerne med tiden sætter sig/kommer til at hænge. En snaplås-mekanisme, som vist i figur 5.28, kræver, at hele lågens vægt løftes, når lågen skal åbnes, for at få snaplås-håndtaget op af ringen, som er monteret på stolpen. Desuden kan snaplås-håndtaget være svært at komme til. Så jo større lågen er, især nabo- og baglåger, jo svære at de at åbne og lukke, fordi hele lågens vægt skal løftes. Snaplås af typerne vist i figur 5.29 og 5.30 var alle steder let at åbne, og blev vurderet til at være bedst. Typerne består af et fjederbelastet spyd. Figur (Øverst) Snaplås af denne type var de fleste steder meget svære at åbne og lukke. Hele lågens vægt skal løftes for at åbne lågen. Desuden var der nogle steder, som her, begrænset plads til at få fat i håndtaget. Figur Snaplås i form af skyderør med fjederbelastet spyd. Figur (Til højre) Snaplås bestående af fjederbelastet spyd. Anbefaling Investér i låger med velfungerende snaplås, f.eks. et fjederbelastet spyd. Låger med smæklås blev ikke observeret. Med smæklås menes låger med en lukkemekanisme, som selv lukker når lågen smækkes i. Denne form for låger vil gøre det meget let at lukke låger i. Derfor en lille opfordring til kvægbrugere, som skal investere i låger til kælvningsboksen: Forhør om muligheden for at købe låger med smæklås. Til inventar-firmaerne: Kan vi ikke få låger med smæklås? Udover en god åbne-/lukkemekanisme har lågens vægt betydning. Jo lettere låger, jo bedre. Er lågerne store og tunge, kan det være nødvendigt med montering af ekstra ophæng/afstivning, så de ikke kommer til at hænge og bliver svære at arbejde med (figur 5.31, næste side). side 40 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

41 5.7.2 Mandehul i kælvningsboksen - et godt alternativ I to kælvningsafdelinger var der foruden en låge også et mandehul i boksens front (figur 5.32 og 5.33). Et mandehul er en rigtig god idé, fordi det giver endnu hurtigere adgang til boksen end en låge. For at sikre at kalven ikke går ud af mandehullet, anbefales det at sætte en stang eller lignende på tværs (eventuelt som i figur 5.33) nederst i mandehullet. Konsekvensen af etablering af et mandehul må dog ikke blive, at frontlågen bliver for smal. Hellere lave en bred frontlåge, som giver god adgang for personale, maskiner og kvæg, og så undvære et mandehul Støvlevask Der var ingen støvlevask ved kælvningsboksene i FarmTesten. Det bør der være. Her ønskes en meget god hygiejne. I 56 pct. af fælles højdr.-områderne er der mulighed for støvlevask (figur 5.34 og 5.35 næste side). Støvlevask bør være muligt ved alle fælles højdr.-områder. Støvlevasken ved kælvningsboksen bør placeres, hvor personale oftest går ind i kælvningsboksen. Det vil oftest være ved frontlågen. Ved støvlevasken skal der være afløb, gerne med en rist over. Figur 5.31 Figur 5.32 Anbefaling Der bør være adgang til støvlevask og håndvask i umiddelbar nærhed af både kælvningsboks og fælles højdr.- område. Figur 5.33 Figur Baglåge er afstivet med en wire på stolpen, hvilket gør den let at åbne og lukke, da den ikke kommer til at hænge. Desuden har denne låge god snaplås. Figur Front med mandehul, låge og dobbelt fanggitter. Figur Mandehuller i fronten som giver hurtig adgang til boksene. Tilpas bredde på mandehullerne (32 cm individuel bredde). FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 41

42 5.8 Kvægadgang til kælvningsboksen Figur 5.34 Figur 5.35 Figur 5.36 Figur Ind i kælvningsboksen Køernes/kviernes adgang til kælvningsboksen kan ske direkte fra fælles højdr.-området eller via en drivgang. I syv kælvningsafdelinger var der direkte adgang fra fælles højdr.-området til kælvningsboksene (figur 5.36) og i otte adgang via en drivgang, som vist i figur Den sidste kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område. Drivgang letter håndteringen af dyrene, når de skal i kælvningsboksen, idet der kun er en vej - nemlig ind i boksen. Det er vanskeligere at få koen ind i kælvningsboksen direkte fra fælles højdr.-området, fordi den kan undvige. Enkelte kvægbrugere udtrykte ønske om, at de gerne ville have haft en drivgang, og flere kvægbrugere med drivgang udtrykte glæde over at de havde etableret en drivgang. En yderligere grund var ønsket om både at have en personalegang og en drivgang. I nogle kælvningsafdelinger uden drivgang blev kælvningsboksene i enderne af rækken af bokse benyttet oftere, fordi det er vanskeligere at få køerne ind i de midterste bokse. I det strøede hvileareal i fælles højdr.- området er der ofte tre låger. To til at lukke i enderne ud mod gangarealet og en i midten til at opdele fælles højdr.-området. I kælvningsafdelinger uden drivgang gør opdeling og dermed afgrænsning af fælles højdr.- området med låger det lettere at få koen ind i de midterste bokse i rækken af kælvningsbokse. Lågerne der er hængslede i den ene ende fæstes til inventaret i den anden ende, når de ikke er i brug. Kælvningsboksenes baglåger kan også benyttes til at lede koen ind i boksen (eksempelvis kælvningsafdeling J). Figur Mængden af hår og støv afslører hurtigt, hvor ofte støvlevasken bliver benyttet. Figur Helt ideelt. Støvlevask og rist for enden af drivgang. Støvlevasken kan foregår væk fra den beskidte drivgang. Figur Adgang til kælvningsboksene direkte fra fælles højdr.-området. Figur Låge spærrer drivgangen så koen let ledes ind i kælvningsboksen. side 42 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

43 Hvis der ikke er en drivgang, kan låger i fælles højdr.-området benyttes til at lede koen ind i kælvningsboksen. Jo flere kælvningsbokse på række, jo større kan behovet for ekstra låger være. Overvej derfor montering af ekstra låger, når drivgang fravælges. En baglåge i hele kælvningsboksens bredde (dvs. ikke todelt) er bedst egnet til at lede koen ind i boksen med, hvis kælvningsboksene ligger direkte op af fælles højdr.- området. I otte kælvningsafdelinger var baglågen todelt, men kun to vendte direkte ud mod fælles højdr.-området, hvilket ikke kan anbefales. Når der er en drivgang mellem boksene og fælles højdr.-området anbefales todelt baglåge, bl.a. fordi det giver mulighed for at drive koen til begge sider ad drivgangen. Læs mere herom i afsnit 5.8.2: Ud af kælvningsboksen. Er belægningsgraden i fælles højdr.- området lav i en periode, kan ledelågerne også benyttes til at reducere området (figur 5.38). Figur Afgrænsning af fælles højdr.-området. Stolpen i midten af det strøede areal kan tages op, når området ikke afgrænses. Anbefaling Kælvningsafdeling med drivgang anbefales Flytning til kælvningsboksene er let, ubesværet og sikkert for personalet Flytning til kælvningsboksene kan foretages af en person Figur Lågen må ikke kunne gå i af sig selv, så kan koen smutte forbi boksen. Anbefaling Ud af kælvningsboksen Med drivgang Når der er en drivgang kan én person let flytte koen til malkestalden, nykælverholdet eller lignende. En drivgang er således den mest velegnede løsning mht. til arbejdssikkerhed og -effektivitet. Drivgang anbefales. Koen skal ikke over foderbordet eller igennem fælles højdr.-området med højdrægtige køer, når den skal fra kælvningsboksen. Det gør håndteringen af nykælvere lettere - både til og fra kælvningsboksen. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 43

44 Figur En todelt baglåge gør det muligt at få koen ind i kælvningsboksen fra den ene side af drivgangen og lede koen ud af den anden låge og videre ned af drivgangen, der således bruges til ensrettet kotrafik. En todelt baglåge ud mod drivgangen (figur 5.40) gør det muligt, at drive koen til begge sider afhængig af, hvor den skal hen. Med én baglåge har man ikke den mulighed, medmindre lågen kan åbnes i begge sider. En anden fordel ved en todelt baglåge er, at vinklen som lågen afspærre drivgangen med, bliver større end hvis baglågen er af hele boksens bredde. Husk at montere lågerne korrekt, så de kan fungere efter hensigten. Figur 5.41 viser en frontlåge åbnet ud mod persongang/foderbord. Hver anden låge åbnede denne vej. Problemet er, at køerne efter kælvningen skal ned til døren, som ses i gavlen, for at komme til nykælverholdet. Det betyder, at køerne i hver anden boks skal ind i naboboksen for at komme den rigtige vej ud på gangen. Køerne kommer ind i kælvningsboksene af baglågen, som ligger direkte op af fælles højdr.-området. Personale og drivgang den ideelle løsning: I forbindelse med fælles højdr.-området og kælvningsboksene bør der være en persongang/foderbord og drivgang. På personalegangen er der adgang forbudt for køer Todelte låger Todelte baglåger var enten fastmonteret på en stolpe i midten (figur 5.42 næste side) eller på hjørnestolperne (figur 5.43 næste side). Er lågerne fastmonteret på hjørnestolperne, kan midterstolpen monteres i en bøsning, så den kan fjernes efter behov. Funktionsmæssigt virker en todelt baglåge lige godt, om den er fastmonteret på midterstolpen eller hjørnestolperne. Figur Husk at montere lågerne så de åbner/lukker den rigtige vej afhængig af, hvor køerne kommer fra og hvor de skal hen. Uden drivgang I kælvningsafdelinger uden drivgang kan koen efter kælvning enten ledes tilbage til fælles højdr.-området, eller via en låge i fronten ud på persongangen/foderbordet og derfra videre til malkestald eller lignende. Ingen af disse løsninger er ideelle. Det kan være svært at lede koen igennem flokken af køer i fælles højdr.-området. Desuden er det forstyrrende for koen og for køerne i fælles højdr.-området. Af hensyn til foderhygiejne og manglende skridsikkerhed bør koen ikke drives over/på foderbordet. En drivgang må derfor varmt anbefales. Anbefaling Todelt baglåge anbefales, når der er en drivgang bag kælvningsboksene, ellers ikke. Todelt nabolåge var ikke så udbredt som todelt baglåge. I tre kælvningsafdelinger var nabolågen todelt. Fordelen ved en todelt nabolåge er, at den er lettere at håndtere, fordi den vejer mindre end en låge i fuld bredde. Ellers er der ingen umiddelbare fordele ved en todelt nabolåge. Benyttes side 44 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

45 nabolågen til at drive koen i fanggitteret, er en nabolåge i fuld bredde en bedre løsning, idet man bedre kan styre koen. Todelte låger i fronten blev kun observeret i én kælvningsafdeling (figur 5.18), hvor der var to låger i fronten og ikke en decideret todelt frontlåge. En todelt frontlåge anbefales ikke, fordi lågerne bliver meget smalle. Et fanggitter og en låge er derfor at foretrække i fronten. Lågen får dermed en størrelse, så en ko kan komme igennem. Frontlågen kan også anvendes som hjælp til at drive en ko i fanggitter. Læs mere i afsnittet 5.9.2: Kunsten af få koen i fanggitter. Anbefaling Figur Todelt baglåge fastmonteret på midterstolpe og med snaplås i siderne. Anbefalinger for todelte låger: Todelt baglåge anbefales når der er en drivgang En todelt låge er lettere at håndtere end én låge (er kortere og vejer mindre) g Ulempe: En todelt låge skal monteres på en stolpe, som står midt i bokssiden. Den bør placeres i en bøsning, så den kan tages op efter behov Anbefaling Op og væk med inventar: Jo flere stolper, låger mm. der kan hives op/åbnes, jo større fleksibilitet Alle stolper, undtagen hjørnestolper, bør kunne fjernes hvis nødvendigt g Fleksibiliteten giver større frihed ved håndtering af dyr, for eksempel under kælvning Figur Todelt baglåge med snaplås ved midterstolpe. Midterstolpen er monteret i en bøsning og kan tages op. Figur Åben todelt nabolåge. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 45

46 5.9 Forværk i kælvningsboksen Fanggitteret Den kælvende ko/kvie skal kunne fikseres i kælvningsboksen. Der bør altid være et fanggitter i boksen, så koen/kvien kan fikseres f.eks. i forbindelse med kælvningshjælp. I alle kælvningsafdelinger var der fanggitter i kælvningsboksene. I halvdelen af kælvningsafdelingerne var der lukket krybbebagkant under fanggitret. Ved vask af kunstbelægning og inventar i boksen er der størst mulighed for at begrænse spredning af smitstof, når fanggitteret er lukket mod gulv. I halvdelen af kælvningsafdelingerne var der to fanggitre i boksene. Ét fanggitter i hver boks er tilstrækkeligt. I fanggitrene i fælles højdr.-området er køerne vant til at stikke hovedet i fanggitteret ved fodring. Flokmentaliteten samt at flere køer søger foderet samtidig, bevirker sandsynligvis, at køerne velvilligt stikker hovedet igennem fanggitteret. I kælvningsbok- Tabel Antal fanggitter-typer (med og uden krybbebagkant) og antal fanggitre (et eller to) i kælvningsboksen. Type fanggitter Antal kælvningsafdelinger Antal fanggitre Et To Lukket krybbebagkant under fanggitter Afstand mellem krybbebagkant og fanggitter Fanggitter uden krybbebagkant side 46 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

47 sen, som er et fremmed område for koen, skal hun selv tage initiativ til at stikke hovedet i fanggitteret. Derfor kan det være lidt vanskeligt at få koen i fanggitteret. Der bør være en sikkerhedsfunktion i fanggitteret, så koen kan få hovedet ud forneden, hvis den skulle falde, mens den står i fanggitteret (figur 5.45). Alle fanggitrene i tabel 5.11 er sikkerhedsfanggitre. Figur 5.46 viser et fanggitter uden sikkerhedsfunktion. Anbefaling Det er kun nødvendigt med ét enkelt fanggitter i kælvningsboksen. Det skal være et sikkerhedsfanggitter, så koen kan komme fri, hvis den skulle komme til at ligge ned med hovedet i fanggitteret Kunsten at få koen i fanggitter Det er en fordel, hvis frontlågen kan åbne både ind i og ud af kælvningsboksen, da den derved kan benyttes til at lede koen ind i fanggitteret. Sørg derfor for at stolpe og hængsler mm. muliggør, at lågen kan åbnes indad og udad. Placering af drikkekop eller -kar kan betyde, at lågen ikke kan åbne indad, som f.eks. i kælvningsafdeling B. Sørg for at drikkekar eller -kop ikke sidder i vejen for, at lågen kan åbnes både ind- og udad. En frontlåge, som kan åbnes indad i kælvningsboksen, kan benyttes til at lede koen i fanggitteret. Metoden blev benyttet af enkelte kvægbrugere. Lågen skal være hængslet nærmest fanggitteret for at kunne anvendes som ledelåge. Jo længere lågen er, jo mere velegnet er den til formålet (figur 5.47). OBS! Frontlågen skal være hængslet nærmest fanggitteret ellers kan den ikke bruges som ledelåge. Det kan være svært at lokke en ko/kvie i fanggitteret. Nogle benyttede følgende tricks: Figur (Øverst) Sikkerhedsfanggitter. Det fjederbelastede jernrør til højre for hovedåbning kan fjernes. Figur (Midterst) Fanggitter uden sikkerhedsfunktion. Figur (Nederst) Frontlågen kan med fordel benyttes til at lede koen til fanggitteret. Denne låge er 2,3 meter lang. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 47

48 Nyt foder foran fanggitteret Kalven op foran fanggitteret Figur 5.48 For kvægbrugere, som benyttede ovenstående tricks gjaldt, at fanggitteret i kælvningsboksen vendte væk fra de øvrige køer. Det vil sige, at koen ikke kan se køer, når hun stikker hovedet i fanggitteret. Det er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at hun er svær at få i fanggitteret. Figur 5.48 til og med 5.50 viser et system med en ledelåge på indersiden af frontlågen, som blev set i kælvningsafdeling D. Ledelågen (en teleskoplåge) benyttes til at lede koen i fanggitteret. For enden af lågen er en kæde, som kan hæftes til nabolågen, når koen er i fanggitteret (figur 5.50) Kælvning og kælvningshjælp Figur 5.49 Figur 5.50 Figur Ledelåge på 1,5 meter (minus teleskop), som når den ikke er brug, er ophængt på indersiden af frontlågen. Figur Låge og kæde hjælper med at lede koen ind i fanggitteret. Figur Kæden kan sættes i beslag så koens bevægelsesfrihed begrænses, når hun er i fanggitteret. Teleskoplågen kan forlænges med en meter til 2,5 meter hvis nødvendigt Plads til kælvningshjælp I forbindelse med kælvningshjælp kan der for at få den nødvendige plads, være brug for at åbne bokssiderne. Jo flere sider, som kan åbnes, jo bedre, så kan kælvningshjælp udøves uanset hvor i boksen, koen har placeret sig. Figur 5.51 og 5.52 viser to kælvende dyr, hvis placering i boksen gør, at siderne skal åbnes, for at der kan udøves kælvningshjælp. Støbte bokssider, som i kælvningsafdeling C, vanskeliggør kælvningshjælp og brugen af en fødselshjælper. En støbt kant under en låge giver heller ikke så stor frihed til kælvningshjælp som en låge uden støbt kant under. Kvægbrugerne syntes, at kælvningsboksene opfyldte deres forventninger og behov, når der var brug for kælvningshjælp. De syntes ikke, at udformning eller placering af fanggitret eller af kælvningsboksenes låger skulle være anderledes. Mange kvægbrugere pointerede vigtigheden af, at bokssiderne kan åbnes. Flere havde haft behov for at åbne lågerne i forbindelse med kælvningshjælp. side 48 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

49 Anbefaling Kælvningsboksens sider bør kunne fjernes/åbnes for at give bedre plads til kælvningshjælp og håndtering af dyrene, når der er behov. Stort set alle kvægbrugere syntes, at kælvningsboksenes størrelse var tilpas til at kunne yde nødvendig kælvningshjælp. Når de havde brug for mere plads, åbnede de lågerne Alternativ brug af kælvningsbokse I to-tre besætninger havde kvægbrugerne valgt at benytte kælvningsafdelingen utraditionelt. Kalvene kom til verden i fælles højdr.-området og blev sammen med koen flyttet ind i kælvningsboksen, hvor koen i fred og ro kan slikke kalven tør. Billedserien på denne og næste side (figur 5.53 til og med 5.60) viser en kælvning i en besætning, hvor langt de fleste kalve kommer til verden i fælles højdr.-området. Ved denne kælvning er der behov for kælvningshjælp med en fødselshjælper. Ved brug af fødselshjælper foretrak kvægbrugeren at hjælpe koen i fælles højdr.-området. Han synes ikke, der var tilstrækkelig plads i kælvningsboksen (11,8 m 2 boks), og at der var mere ro ude i fælles højdr.-området. Brug af fødselshjælper kræver en lang smal plads lige bag koen. Selve fødselshjælperen er 160 cm lang. Figur 5.55 viser, hvor meget arbejdsområde der er behov for, når kælvningshjælperen benyttes. Figur 5.51 Figur 5.52 Ved kælvningshjælp i fælles højdr.- området skal man være opmærksom på, at man arbejder mellem køer, som ofte er meget nysgerrige i den nye kalv. Desuden kan koen blive gal ved flytning af kalven. Figur 5.53 Figur Kælvende kvie ligger med bagbenene op ad baglågen. Lågen kan åbnes, hvis der bliver behov for kælvningshjælp. Figur Kælvende ko ligger med bagpartiet op i kælvningsboksens hjørne, hvor vandkarret er placeret. Lågerne kan åbnes, hvis der er behov for kælvningshjælp. Figur Kælvende ko til venstre i billedet. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 49

50 Figur 5.54 Figur 5.55 Figur 5.56 Figur 5.57 Figur 5.58 Figur 5.59 Figur Første forsøg på at trække kalven ud. Figur Fødselshjælper tages i brug. Brug af fødselshjælper kræver minimum 2,5 meter lige bag koen, målt fra dens bagparti. Figur Kalven trækkes ud. Figur Nyfødt kalv. Figur Kalven trækkes ind i en kælvningsboks. Figur Koen går selv ind i boksen til kalven. Figur Ko og kalv i kælvningsboksen. Figur 5.60 side 50 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

51 5.11 Smittebeskyttelse Smittebeskyttelse i kælvningsboksen Smittebeskyttelse i kælvningsafdelingen er vigtig, især i besætninger med paratuberkolose og/eller salmonella problemer. Her bør kalven fjernes hurtigst muligt efter kælvningen for at forhindre, at koen smitter sin egen kalv (via gødningssmitte og råmælk). Ved sanering for paratuberkolose kan kælvningsboksene opdeles i røde, gule og grønne bokse. Læs mere herom på Mange var i gang med eller ønskede at sanere for paratuberkolose. Ved sanering blev det mest praktiseret at flytte kalven hurtigt. I to kælvningsafdelinger var der én kælvningsboks til paratuberkolose køer. I en tredje kælvningsafdeling med i alt to kælvningsbokse blev boksene benyttet til paratuberkolose køer, idet stort set alle andre køer kælvede i fælles højdr.-området. Figur 5.61 Paratuberkulose og smittebeskyttelse: Lad paratuberkolose køer kælve i en paratuberkolose kælvningsboks Grib kalven inden den rammer lejet i kælvningsboksen undgå at gødning og råmælk fra moderen smitter kalven! Figur Låger og smittebeskyttelse Typen af låger i kælvningsboksen spiller en vigtig rolle ved sanering og smittebeskyttelse. Lukkede låger (figur 5.62) giver de bedste muligheder for at begrænse og undgå smitte. Det gælder både ved vask, hvor spredning af smitstof begrænses, og ved begrænsning af fysisk kontakt mellem andre køer og kalven eller gødning fra fælles højdr.-området eller naboboks Smitte med vaskevand En lukket låge kan ikke lukke fuldstændig tæt til kunstbelægningen i kælvningsboksen. For at kunne åbne og lukke lågen, er det nødvendigt med en smule luft under lå- Figur 5.63 Figur I forbindelse med sanering skal fosterhinde og efterbyrd fjernes med det samme og kalven fjernes fra ko og kælvningsboks. Figur Lukket låge med minimal luft mellem lejet og låge begrænser spredning af smitstof. Figur Tremmelåger vanskeliggør smittebeskyttelse. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 51

52 Figur 5.64 Figur 5.65 gen. Er der fald på kunstbelægningen, bliver mellemrummet mellem lågen og kunstbelægningen større i den ene ende. Åbningen under lågen gør det svært helt at forhindre, at vand løber ind i naboboksen. Men i forhold til en tremmelåge begrænses smitten væsentligt. Problematikken bunder også i, at kælvningsboksene ikke skal rengøres samtidig, men efter brug af hver enkel boks. Ved vask af boksen kort efter kælvningen er der risiko for, at beskidt vaskevand løber ind i en ren og tør naboboks. Blev alle bokse vasket samtidig, gjorde der ikke noget at møget vaskes ind i naboboksene. Det anbefales ikke at vente med at vaske kunstbelægningerne til alle har været i brug. De vil være vanskeligere at få rene, fordi gødning mm. tørre fast, med risiko for, at boksene ikke bliver gjort tilstrækkelig rene. Desuden bliver tørretiden for kort. Når der ikke vaskes undgås problemer med spredning af smitstof med vaskevand. En lukket låge kan vaskes helt ren for gødningsrester, som også udgør en smittekilde. Det er langt vanskeligere på en tremmelåge - især hvis naboboksen ikke vaskes samtidig. En støbt kant under nabolågerne (især i paratuberkolose-boksen/-e) er en mulighed for at begrænse smittespredningen. Figur 5.66 Figur Køer er nysgerrige og sørger hurtigt kontakt til nyfødte kalve. Figur Risiko for smitte fra køer i fælles højdr.-område via en tremmebaglåge. Figur Vender baglågen direkte ud mod fælles højdr.-området, er denne type god. Der er lukket for gødningssmitte og kontakt mellem kalve og køerne i fælles højdr.-området, men åben foroven, så koen kan se de andre køer. side 52 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

53 Smitte fra andre køer I kælvningsboksen bør kalve kun kunne røre deres mor, ikke andre køer eller kalve. Det er vanskeligt at opnå i bokse med tremmelåger. Køer er nysgerrige og interesserede i nyfødte kalve (figur 5.64 forrige side). Figur 5.65 (forrige side) viser, at en tremmebaglåge ud mod fælles højdr.-området let giver flere køer mulighed for kontakt med den nyfødte kalv i kælvningsboksen. En lukket baglåge eller en drivgang kan forhindre direkte kontakt mellem dyrene. En lukket baglåge har dog den ulempe, at koen isoleres fra de øvrige køer. Læs mere i afsnit 6.3: Lukket eller åben kælvningsboks? Smitte fra fælles højdr.-området I fælles højdr.-områder, som støder direkte op til kælvningsboksene, er der risiko for spredning af gødning ind i kælvningsboksen. Risikoen er større ved en tremmebaglåg (figur 5.67 og 5.68) end en lukket baglåge. Syv ud af 15 baglåger var tremmelåger (en kælvningsafdeling uden baglåger - kælvningsafdeling P). Fire vendte ud mod en drivgang og tre baglåger vendte ud mod fælles højdr.-området. Af hensyn til smittebeskyttelse anbefales det ikke at anvende en tremmelåge, når fælles højdr.-området ligger direkte op ad kælvningsboksene. Siderne i kælvningsboksene bør være lukkede for at minimere smittespredningen via kontakt eller gødning. Figur 5.67 Figur 5.68 Drivgang og smittebeskyttelse Drivgang mellem fælles højdr.-området og kælvningsboksene er god smittebeskyttelse fordi: Koen ikke skal gå på foderbord/persongang Koen ikke skal drives igennem fælles højdr.-området Der ikke er mulighed for fysisk kontakt mellem dyr de to steder Der er mindre risiko for gødningssmitte mellem de to steder Der er mulighed for en tremme-baglåge, som giver godt overblik Figur 5.69 Figur Gødning i kælvningsboksen fra fælles højdr.-området. Figur Gødning i kælvningsboksen fra gangarealet i fælles højdr.-område (sengebåse). Figur pct. af baglågerne var tremmelåger. Med tremmebaglåge er der stor risiko for gødningssmitte, når fælles højdr.- området ligger direkte op af kælvningsboksene. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 53

54 Kælvningsboks kontra sygeboks Kælvningsboksen bør ikke benyttes til syge og tilskadekommende dyr, af hensyn til risiko for overførsel af smitstof fra syge til kælvende dyr og kalven. Lov om hold af malkekvæg Brug ikke kælvningsboksen til sygeboks! Enkeltkælvningsbokse og fælles højdr.-område må ikke bruges som sygeboks Foder væk fra person- og arbejdsgang Benyttes foder-/persongangen til kørsel med maskiner eller til at drive køerne fra kælvningsboksen, kan løsningen være at trække foderbordet lidt tilbage fra gangarealet, som i kælvningsafdeling F. Se figur 5.70 og Bund og afløb Figur Ved at skære hjørnet af kælvningsboksen, kan foderet trækkes væk fra person-/arbejds- og evt. drivgang. Figur Foder trukket væk fra person-/arbejds-/drivgangen Fald på kunstbelægningen i kælvningsboksen I kælvningsbokse med kunstbelægning var bunden støbt med fald, så urin og fostervand kan løbe af. Fugt og væske reducerer skridsikkerheden, så kunstbelægningen let bliver glat. Strøelse hjælper med at opsuge væske og fugt, men fald på kunstbelægningen er også nødvendigt. Bunden i kælvningsbokse med kunstbelægning havde et fald/hældning på to til fem pct. - der var flest bokse med 3 pct. hældning. Ingen kvægbrugere var utilfreds eller have problemer med hældningen på bunden/kunstbelægningen. Anbefalingen er minimum tre pct. hældning. Hældningen skal sikre, at fostervand og urin løber af kunstbelægningen. Kunstbelægning med fire-fem pct. hældning leder hurtigere væske væk, uden at hældningen er til gene for koen. Det er dog uvist, om kalve kan stå fast på en kunstbelægning vådt af fostervand med fem pct. hældning. I tre kælvningsafdelinger var kunstbelægningen etableret ovenpå et helt eller delvist spaltegulv (kælvningsafdeling D, H og M), side 54 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

55 som dræner fint. I to af kælvningsafdelingerne var der adgang til spalterne via åbninger i kunstbelægningen Koens placering i kælvningsboksen under kælvningen Kælvningsboksene havde fald mod fælles højdr.-området eller drivgangen. Bundens hældning kan have betydning for koens placering i kælvningsboksen under kælvningen, da køer helst vil ligge med hovedet højst. Dermed vender bagparten i samme retning som faldet på kunstbelægningen/boksen. Det er en klar fordel, da fostervandet derved løber væk fra koen. Fostervand nedsætter skridsikkerheden for ko og kalv. For nogle køer er det vigtigst at vende hovedet mod de andre køer (i fælles højdr.- området) end at ligge højest med hovedet. I så fald vil fostervandet løbe ind under koen, og en større del af kunstbelægningen bliver vådt. Skridsikkerheden forringes især for kalven, som har sværest ved at komme op og stå, og stå fast, når kunstbelægningen bliver våd. Kvægbrugernes erfaring er, at halvdelen af køerne ligger med hovedet højest og halvdelen at køerne ligger tilfældigt under kælvningen. Retningen på kunstbelægningens hældning og de øvrige køers placering (køer i fælles højdr.-området og evt. andre køer) er vigtige i denne sammenhæng. Årsagen, til at halvdelen af køerne tilsyneladende ligger tilfældigt placeret i kælvningsboksen, kan være et forsøg på at se de andre køer. Eksempel Eksempel I kælvningsafdeling C, som har samme kunstbelægning-fabrikat i kælvningsboksene, var der ingen problemer med skridsikkerheden. Forskellen fra kælvningsafdeling O er, at fælles højdr.-området er placeret overfor kælvningsboksene, dvs. boksenes højeste punkt vender ud mod fælles højdr.-området. Ifølge kvægbrugeren placerer stort set alle køer sig med hovedet højest under kælvningen og kan således se køerne i fælles højdr.- området. Placering af andre køer i forhold til kælvningsboksens hældning bør således overvejes nøje i planlægningsfasen. I dag placeres langt de fleste kælvningsbokse, så der kun er køer bag ved kælvningsboksene. Ved at placere køer på begge sider af kælvningsboksene, undgår koen dilemmaet mellem at kunne se andre køer og ligge med hovedet højest Afløb udenfor kælvningsboksen Afløb til fostervand mm. bør etableres udenfor kælvningsboksen, så det ikke er til gene for koen og kalven inde i boksen. Afløbsforholdene skal kunne klare mindre mængde gødning og strøelse, dvs. minimum 160 mm afløbsrør eller åbne afløbsrender. Undgå vandlås hvor det er muligt pga. risiko for tilstopning. I kælvningsafdeling O ligger de fleste køerne med hovedet ned mod fælles højdr.-området. Kvægbrugerne fortalte bl.a. om to kvier, som kælvede helt nede ved baglågen med hovedet ud mod køerne i højdr.-området. Konsekvensen af køerne og kviernes placering i kælvningsboksen er, at kunstbelægningen bliver våd af fostervand, så kalvene har svært ved at komme op og stå, samt at stå fast på kunstbelægningen. Mange kalve må hjælpes hen til et tørt område i boksen for at kunne komme op. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 55

56 FarmTest 6. Overvågnigng af fælles højdr.-området Figur 6.1. Webkamera. Tilstrækkelig overvågning af fælles højdr.- området er altafgørende for rettidig flytning af dyr til kælvningsboksene. De fleste kælvningsafdelinger blev tilset jævnligt fra klokken fire-fem om morgenen og til klokken 21 til 23 om aftenen. Normalt fire-fem gange i døgnet eller ved passage forbi kælvningsafdelingen. Andre førte tilsyn for eksempel minimum hver fjerde time eller mindst én gang i timen. 6.1 Overvågning via webkamera I tre kælvningsafdelinger var der installeret webkamera. Kvægbrugerne var glade for det, men tilføjede, at kameraet ikke kunne erstatte personlig overvågning af dyrene. En ko, der ligger i et hjørne op ad en lukket boksside, kan være svær at se via overvågningssystemet. Webkameraet anvendes mest om aftenen og natten, hvor kvægbrugeren eller personale ikke er i stalden. Desuden blev det brugt til oftere overvågning, når en ko var tæt på kælvning. Fordelen ved et webkamera, i modsætning til et videokamera, er, at visningen kan ske på en vilkårlig pc med internetadgang. 6.2 Rettidig flytning til kælvningsboks Rettidig flytning til kælvningsboksene var den største udfordring i kælvningsafdelingen. Alle kvægbrugerne var enige om, at koen/kvien skal opholde sig i kortest mulig tid i kælvningsboksen inden kælvningen. Kommer koen tidligt i kælvningsboksen, bliver denne hurtigt beskidt, så idéen med et rent miljø ved kælvning forsvinder. Kvægbrugerne i FarmTesten: Den største udfordring i kælvningsafdelingen er rettidig flytning af det højdrægtige dyr fra fælles højdr.-området til kælvningsboksen. Ved kælvning i naturen vil koen søge isolation til et, for den, kendt sted, som den har udset sig før kælvningen (Munksgaard og Søndergaard, 2006). Munksgaard og Søndergaard (2006) skriver desuden, at under produktionsforhold vil koen isolere sig fra flokken og kælve i skjul, hvis den har mulighed for det. I kælvningsafdelingen isoleres koen også i forbindelse med kælvningen. Forskellen er blot, at koen ikke selv bestemmer isolationstidspunktet, samt at stedet er ukendt for den. Udover at stedet, kælvningsboksen, er ukendt for koen, kan kunstbelægningen, strøelsen, drikkesystemet også være ukendt/nyt. Desuden adskilles den fra de øvrige køer. Derfor skal kælvningsboksene være så attraktive som muligt og tage hensyn til køernes adfærd, så køerne ikke føler sig isoleret og bliver stresset og utilpas i boksene. Stress kan bevirke, at kælvningen går i stå efter flytning til kælvningsboksen, så opholdet i boksen forlænges. Koen føler sig formodentlig isoleret, hvis hun kommer for tidligt i kælvningsboksen. Derfor er udfordringen at lave kælvningsfaciliteterne så ens med koens normale staldforhold som muligt. Kælvningsafdelingen fungerer bedst når: Koen flyttes så sent som muligt i kælvningsboksen, uden at hun bliver stresset Koen ikke føler sig isoleret i kælvningsboksen, og dermed kælver kort efter, hun er kommet i kælvningsboksen side 56 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

57 Ifølge Mee (2008) søger en ko i løssdriftsstald isolation 36 timer før kælvning. Undersøgelsen anbefaler, at koen/kvien kommer i enkeltkælvningsboksen to-tre døgn før kælvningen. Derved tilvænner koen/kvien sig isolation/nye omgivelser uden stress inden kælvningen. Flyttes koen/kvien for tidligt, tre dage eller mere før kælvning, er der øget risiko for ekstra langt ophold. Carrier (2006) anbefaler stort set som Mee (2008), idet anbefalingen er, at koen/ kvien flyttes til kælvningsboksen før opblokningsfasen, så kælvningen ikke går i stå af flytningen. Modsat anbefaler en amerikansk forsker (Nordlund, 2009), at isolation i enkeltkælvningsboks begrænses til få timer før kælvningen. Der er for lidt viden om, hvornår det ideelle tidspunkt for flytning til kælvningsboksen er. Det kunne for eksempel være før opblokningsfasen, i opblokningsfasen eller uddrivningsfasen Kvægbrugernes valg af og begrundelse for det valgte tidspunkt for flytning til kælvningsboks fremgår af næste afsnit Tidspunkt for flytning til kælvningsboks Tabel 6.1 viser hvor lang tid før kælvningen køerne i FarmTesten flyttes til kælvningsboksen. Tabel 6.1. Gennemsnitligt antal timer i kælvningsboks før kælvning. Timer før kælvning Antal kælvningsafdelinger Ca. fem dage* 1 1 til 2 døgn timer timer timer timer 3 Efter kælvningen 1 *) Kælvningsafdelingen uden fælles højdr.-område. I nogle kælvningsafdelinger indsættes alle køerne meget præcist for eksempel sekssyv timer før forventet kælvning. I andre kælvningsafdelinger er det ret forskelligt, hvor lang tid der går fra indsættelse til kælvning. Kvægbrugerne havde følgende pejlemærker for hvornår de flyttede koen/kvien i kælvningsboksen: Når vandkalven går eller lidt før Når kvierne er i opblokningsfasen. Køerne kælver i fælles højdr.-området, hvor de selv har udset sig et sted I opblokningsfasen, eventuelt to-tre timer før Inden vandkalven går Ikke et problem at flytte når kalvens ben er ude. Flytter flest ½-1 døgn før forventet kælvning Et døgn før forventet kælvning Undgå flytning af ko med kalvens ben ude Kvægbrugere foretrak at flytte dyrene, før kalvens ben kom til syne. Deres erfaring var, at det er svært at flytte en ko med kalvens ben ude, og der er risiko for at kælvningen går i stå som følge af flytningen Ikke nået ind i kælvningsboks Alle kvægbrugerne har oplevet køer, som ikke er kommet i kælvningsboksen i tide og dermed har kælvet i fælles højdr.-området. Andelen af køer, som ikke nåede ind i kælvningsboksen, varierede meget fra besætning til besætning. Om køerne når i boksen handler om strategi/principper, omhu og overvågning. Nogle af kvægbrugerne havde det fint med, at nogle kalve kom til verden i fælles højdr.-området. Figur 6.3 (næste side) viser hvor mange pct. af køerne der ikke kælvede i kælvningsboks. Figur 6.2. Højdrægtig ko i kælvningsboks som forventes at kælve i løbet af få timer. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 57

58 % besætninger Under Figur 6.3. Procentdel af køerne som ikke kælver i kælvningsboks. For nogle kvægbrugere er det helt okay, at en del kælver i fælles højdr.-området. 6.3 Lukket eller åben kælvningsboks? Er ønsket en lukket eller åben kælvningsboks? Et er, hvad kvægbrugeren ønsker, for eksempel lukkede sider, så smittebeskyttelse er muligt. Et anden er, hvad koen i boksen foretrækker. Vil koen helst stå i en boks med lukkede sider, så den ikke forstyrres af andre køer, for eksempel nysgerrige køer, som kigger? Eller vil koen helst opstaldes i en åben boks med tremmelåger, så den kan se andre køer? Hvad giver de bedste betingelser og mest mulig ro? I naturen kan koen søge afsides, men stadig med mulighed for at se de andre køer. Er ønsket en lukket eller åben boks? Lukket = Køerne forstyrres ikke af de andre køer Åben = Koen kan se de andre køer Ud fra kvægbrugernes erfaringer er det ikke muligt at svare entydigt på ovenstående spørgsmål. Mange faktorer spiller nemlig ind. Hvis koen går i stå i kælvningen, behøver årsagen ikke kun være lukkede bokssider. For eksempel kan årsagen lige så godt være, at koen er flyttet i boksen på et forkert tidspunkt eller at kælvningsboksen er ukendt område for hende. Baggrunden for spørgsmålene er, at man som kvægbruger overvejer, om en lukket eller åben boks er bedst for henholdsvis ko og kvægbruger Tremmelåger eller låger delvis med tremmer Tremme-baglåge gir koen mulighed for at se andre køer. Tremmelågen bør blot ligge op ad en drivgang. Ligger fælles højdr.-området direkte op ad kælvningsboksene, er der risiko for gødningssmitte fra fælles højdr.- området og kontakt mellem kalven og de øvrige køer. Her er en tremmelåge ikke en god løsning. Anbefaling Tremmebaglåge anbefales, hvis der er drivgang mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området. Evt. en tremmelåge udformet som løsning A - se modstående side. Derved har køerne mulighed for visuel kontakt med artsfæller. Figur 6.4. Nybygget kælvningsboks med cirka 150 høje baglåge ud mod fælles højdr.-området. Isolation eller ro for koen/kvien? Et godt alternativ hvis kælvningsboksene ligger direkte op af fælles højdr.-området, er en baglåge, som er lukket for neden og har tremme for oven (løsning A) - se modstående side. side 58 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

59 En låge, som er lukket forneden og har tremmer foroven (løsning A), har mange fordele: Som nabolåge: Koen isoleres ikke fra nabokoen Som baglåge: Den kælvende ko isoleres ikke fra de øvrige køer Giver bedre smittebeskyttelse end tremmelåge Når koen ligger ned, kan hun stadig se de øvrige køer Som nabolåge: Muligt at begrænse vandsprøjt ved vask en del Løsning A Udformning: Ved at lade den lukkede plade næsten gå helt op (løsning B), kan kalven ikke røre nabokalve. Visuel og fysisk kontakt er muligt for koen via åbningen foroven. Lågen er også god i forbindelse med smittebeskyttelse Ulempe ved løsning B: Koen kan ikke se de øvrige dyr, når hun ligger ned Løsning B I bokse med sand- eller halmleje er det lettere at benytte tremmelåger. Der er ingen vask af kunstbelægning, dvs. ingen vandsprøjt. Tremmelåger Tremmelåger i kælvningsboksene giver kvægbrugeren de bedste overvågningsmuligheder for indblik i koens aktivitet i boksen. Til gengæld vanskeliggør tremmelåger smittebeskyttelse. sænket, så de fulgte faldet på boksene og baglågen var sænket ned til lejet. Baglågerne sad 123 cm over lejet (3 cm luft fra lejet til lågens underkant). Kun når køerne stod op, kunne de ses fra foderbordet, og en kælvning kan dermed være i gang, hvis koen ikke er synlig i boksen (se figur 6.5 og 6.6). Figur 6.5. (Herunder) Fint overblik ind over kælvningsboksene fra foderbordet. Da fotoet blev taget lå en ko og kælvede i en af de synlige kælvningsbokse. 6.4 Overblik over kælvningsboksene I kælvningsafdeling F var der fint overblik ind over kælvningsboksene fra foderbordet. Personalet kom ofte forbi her, fordi foderbordet vendte ud mod en sidebygning med bl.a. foderlager, strømaskine og kalvekøkken. Nabolågerne i kælvningsboksene var FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 59

60 è Figur 6.6. Koen har kælvet og man kan se, at den står op. Det lille foto viser koen og den nyfødte kalv. FarmTest 7. Efterkælvningsområde Ko og kalv fjernes fra kælvningsboksen indenfor et døgn for at undgå at kælvningsboksen bliver for beskidt, behovet for strøelse for stort og den efterfølgende rengøring for krævende. Hvis man ønsker, at ko og kalv skal gå sammen i en længere periode, kan det overvejes at lade det foregå i et efterkælvningsområde. Flere kvægbrugere udtrykte et ønske om et efterkælvningsområde, hvor nykælvere, med eller uden kalv, kunne opstartes efter kælvningen. Anbefaling Kælvningsboksene er en fødegang - ikke en barselgang. Flyt ko og eventuelt også kalven til en efterkælvningsboks/-område. Et efterkælvningsområde kan også aflaste kælvningsboksene i en spidsbelastningsperiode, idet boksen bliver hurtigere ledig til ny kælvning. Figur 7.1 og 7.2. Tidligere fælleskælvningsbokse i kostalden er i dag velfungerende efterkælvningsbokse. side 60 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

61 FarmTest 8. Arbejdsforhold 8.1 Tidligere kælvningsfaciliteter Som tidligere kælvningsfaciliteter havde 11 kvægbrugere haft en fælleskælvningsboks med tre til køer i. Fem kvægbrugere havde haft to-tre strøede eller dybstrøelses-enkeltbokse. Ofte var kælvningsfaciliteterne placeret væk fra kostalden, så transport eller drivning af køer var nødvendigt. Procent besætninger Mindre tid Mere tid Samme tidsforbrug 8.2 Tidsforbrug Kvægbrugerne blev spurgt, om de i kælvningsafdelingen bruger mere eller mindre tid på overvågning, renholdelse, flytte dyr og samlet tid pr. ko i forhold til i deres tidligere kælvningsfaciliteter (figur 8.1). 11 kvægbrugere havde tidligere fælleskælvningsboks (med plads til 3-30 køer pr. boks) og fem havde to-tre halmstrøede enkeltkælvningsbokse. 64 pct. af kvægbrugerne vurderede, at de bruger mindre tid på overvågning af kælvningsafdelingen og at flytte dyr til, fra og i kælvningsafdelingen. Mange kvægbrugere (42 pct.) bruger mere tid på renholdelse, mens 29 pct. af kvægbrugerne brugte henholdsvis mindre eller samme tid på renholdelse. 58 pct. af kvægbrugerne bruger mindre tid samlet i kælvningsafdelingen, i forhold til i de tidligere kælvningsfaciliteter. Generelt var der stor tilfredshed, som kom til udtryk med følgende kommentarer: Rigtig godt flow i kælvningsafdelingen, Mere behageligt for dyr og mennesker og Kræver lidt mere arbejde men godt givet ud, fordi mulighed for at udfase smitsom sygdom. At den samlede tid pr. ko i kælvningsafdelingen, er mindre end i tidligere kælvningsfaciliteter, er meget positivt. Det er lidt overraskende, at en kælvningsafdeling, hvor køerne skal flyttes ind i kælvningsbokse, kræver mindre overvågning end køer i en fælleskælvningsboks. Forventningen var, at der skulle bruges mere eller eventuelt samme tid på overvågning i kælv-ningsafdelingen. Kun henholdsvis syv pct. og 29 pct. bruger mere eller samme tid på overvågning. 8.3 Forbedrede produktionsforhold Kvægbrugerne vurderede en række para- 0 På overvågning På renholdelse På at flytte dyr Samlet tid metrene om nuværende produktionsforhold i forhold tidligere kælvningsfaciliteter. Figur 8.2 viser, om parametrene er forbedret, forringet eller uændret i de nuværende kælvningsafdelinger. Vurderingerne i figur 8.2 taler for sig selv. Alle parametrene er forbedret i de nye kælvningsfaciliteter på nær opstarten på Procent laktationen, hvor halvdelen er forbedret og resten uændret, samt at 29 pct. synes, at tidsforbruget var forringet, dvs. større tidsforbrug. Samtlige kvægbrugere syntes, at arbejdsforholdene var forbedret. Her blev bl.a. nævnt at arbejdsmiljøet var bedre og mere sikkert. Alle på nær en kvægbruger vurderede, at hygiejnen var forbedret. En anden kvægbruger udtalte, at hygiejnen: Tålte ingen sammenligning. Antallet af tilbageholdte efterbyrder var også forbedret. Her påpegede enkelte, at foderet også spillede en rolle i forbedringen. Tid pr. ko Figur 8.1. Kvægbrugernes vurdering af deres tidsforbrug pr. ko til overvågning, renholdelse, flytte dyr og samlet tid i kælvningsafdelingen i deres nuværende faciliteter i forhold til tidligere faciliteter. Forbedret Forringet Uændret Figur 8.2. Kvægbrugernes vurdering af om udvalgte parametre er forbedret, forringet eller uændret i kælvningsafdelingen i forhold til tidligere kælvningsfaciliteter. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 61

62 FarmTest 9. Øvrige forhold Figur 9.1. (Øverst) Drikkekop i kælvningsboks. Figur 9.2. Minidrikkekar i kælvningsboks. 9.1 Drikkevandsforsyning I12 kælvningsafdelinger havde køerne adgang til drikkevand via en drikkekop (figur 9.1) og i fire via et minidrikkekar (figur 9.2). Et mini-drikkekar er at foretrække, pga. en større vandoverflade og et frit vandspejl. Køerne bør så vist muligt drikke af samme drikkesystem, uanset om de opholder sig i det malkende hold, fælles højdr.-området, kælvningsboksene ect. Anbefaling Et minidrikkekar anbefales i stedet for en drikkekop pga. en større vandoverflade og et frit vandspejl. I 12 fælles højdr.-områder havde køerne adgang til vandkar, og i tre fælles højdr.-områder adgang til drikkekopper. Drikkekopper til køer kan ikke anbefales, i særdeleshed ikke i fælles højdr.-området, hvor køerne opholder sig i forholdsvis lang tid. Det er en fordel, hvis drikkesystemet installeres, således at vandforsyningen kan afbrydes ved hvert enkelt drikkested i kælvningsboksene. Derved kan drikkestedet gøres rent, og stå tomt indtil ny kælvning, så det undgås, at vandet står og bliver gammelt. Se figur 9.3 og 9.4 (næste side). I 13 kælvningsbokse var mini-drikkekarret eller drikkekoppen monteret indvendig i boksen, heraf var otte indsat i et mellemrum i nabolågen og blev dermed delt imellem to bokse (figur 9.5 og 9.6 næste side). I tre kælvningsafdelinger sad drikkekopperne udvendig på kælvningsboksene (figur 9.7 og 9.8 næste side). Fælles for dem var, at de var delt mellem to bokse, og at køerne for at få adgang til dem skulle have hovedet ud gennem fanggitteret. I to af disse kælvningsafdelinger var boksen strøet med halm. Koppernes placering gør, at nabolågerne kan skubbes helt til siden, så udmugning med maskine på tværs af boksene er muligt. FarmTestens vurdering er, at adgang til drikkevand via fanggitteret ikke er optimalt. Det er svært at sikre sig, at fanggitteret ikke generer koen under vandoptagelsen og sandsynligheden, for at koen kan stå naturligt med hovedet, når den drikker, er minimeret. Anbefaling Sørg for at drikkestedet ikke sidder i vejen for de låger, som skal kunne åbnes i forbindelse med kælvning, udmugning ect. Se eksempel i kælvningsafdeling B. 9.2 Foder i kælvningsboksen Fuldfoder blev i 13 kælvningsafdelinger tildelt på foderbordet ved kælvningsboksens side 62 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

63 Figur 9.3 Figur 9.4 Figur 9.5 Figur 9.6 Figur 9.7 Figur 9.8 fanggitter. I en kælvningsafdeling blev foderet tildelt i en trillebør placeret på gangen (figur 9.9 næste side) og to kælvningsafdelinger i foderkrybber (figur 9.10 og 9.11 næste side). En kvægbruger fodrede ikke i kælvningsboksene, da de kun åd ganske lidt. Det var lettere at få dem i robotten og lokke dem med kraftfoder, hvis de ikke havde ædt i kælvningsboksen. 9.3 Opbevaringsplads I kælvningsafdelingerne er der behov for Figur 9.3. Tomt drikkested. Under det lille hvide plastiklåg er der et håndtag til at afbryde vandtilførslen (figur 9.4). Figur 9.4. Håndtag til at afbryde vandtilførslen til mini-drikkekarret. Figur 9.5. Mini-drikkekar indsat i nabolåge og deles af to kælvningsbokse. Figur 9.6. Vandkop indsat i nabolåge og deles af to kælvningsbokse. Figur 9.7 og 9.8. Adgang til drikkevand via fanggitter. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 63

64 Figur 9.9 Figur 9.10 Figur 9.11 Figur 9.12 Figur 9.13 Figur 9.14 Figur 9.9. Tildeling af fuldfoder i trillebør. Overskydende foder er let at fjerne. Figur Kælvningsboksens front vender ud mod en drivgang. Grovfoder tildeles i en lille krybbe (42x32x32 cm) inde i boksen. Figur Foderkrybben deles af to køer og er 1,9 x 0,6 meter. Kælvningsboksenes bund er hævet i forhold til foderbordet. Figur Indhak i to og to kælvningsbokse i jerseybesætning, gør det muligt at holde foderet væk fra gangen. AVT benyttes på gangen. Figur Halm opbevares i en kælvningsboks pga. manglende opbevaringsplads i kælvningsafdeling. Figur Opbevaringsområde i umiddelbar forlængelse af kælvningsboksene i kælvningsafdeling M. disponibel plads til for eksempel strøelse, arbejdsredskaber, fødselshjælper og mobilmalker. Kvægbrugerne påpegede, at der i nærheden af kælvningsboksene er behov for plads til opbevaring af strøelse og arbejdsredskaber. Denne plads var mange steder ikke eksisterende. Nogle steder blev strøelse opbevaret i en kælvningsboks (figur 9.13), hvilket jo ikke er hensigten. En løsning kunne være, at den sidste boks i rækken, ikke indrettes som kælvningsboks men som opbevaringsplads. Se eksempel i figur 9.15 (næste side). side 64 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

65 Figur 9.15 Figur 9.16 Figur 9.17 Figur 9.18 Figur 9.19 Figur 9.20 Figur 9.16 til og med 9.19 viser indretningsmuligheder for servicefaciliteter. Anbefaling Sørg for orden og faste pladser til redskaberne i kælvningsafdelingen så de altid er lige ved hånden. Figur Her kunne være en kælvningsboks mere, men pladsen anvendes til opbevaring. Figur Bord med indbygget vask opsat på den sidste kælvningsboks i rækken. Figur Overfor kælvningsafdelingen er redskaber til renholdelse ophængt på væg. Figur Skab for enden af kælvningsafdelingen. Figur 9.19 viser indholdet i skabet. Figur Skab med varmvandsbeholder og mobilmalker. Figur Den sidste kælvningsboks i rækken benyttes til opbevaringsplads for relevante redskaber i en kælvningsafdeling, hvilket ikke er efter hensigten. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 65

66 9.4 Malkning efter kælvning Første gang efter kælvningen blev køerne malket i malkestald, robot eller kælvningsboksen. è Lov om hold af malkekvæg Der skal kunne maskinmalkes i kælvningsbokse. Figur Vakuum til malkning i kælvningsboks monteret på spær. Et udtag deles mellem to bokse. Sørg for at redskaber, som kan være nødvendige i forbindelse med kælvningen, er i umiddelbar nærhed af kælvningsafdelingen. Det være sig fødselshjælper, kæder, reb, spand mm. Mange steder stod en mobilmalker på foderbordet eller i en tom kælvningsboks (figur 9.20). Det er spild at indrette kælvningsboks med låger, drikkesystem mm., hvis pladsen benyttes til opbevaring. I skitseudarbejdelsen af kælvningsafdelingen bør opbevaringsplads derfor indregnes. Eventuelt kan en del af opbevaringspladsen indrettes frostfrit. Anbefaling Ved malkning i kælvningsboksen benyttes mobilmalker eller spandemalkning forudsat der er installeret vakuum (figur 9.21). Spandemalkning tilsluttet vakuum i kælvningsboksen er både hurtigst og lettest. En kvægbruger sagde direkte, at han havde fortrudt, at han ikke havde monteret vakuum ved kælvningsboksene. Anbefaling Overvej om der skal investeres i vakuum-udtag Figur El-udtag til mobilmalker ved kælvningsboksene. Sørg for opbevaringsplads til strøelse, arbejdsredskaber, vask, arbejdsbord, mobilmalker og fødselshjælper mm. side 66 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling Håndtering af døde dyr Ved placering og indretning af kælvningsafdelingen og kælvningsboksene, bør man overveje, hvordan man kan få en død ko/ kalv ud af kælvningsboksene. Det bør være muligt at komme til med maskiner, som kan løfte og køre en død ko væk. I kælvningsafdeling E vendte kælvningsboksene direkte ud mod det fri kun afgrænset af et gardin (figur 9.23 og 9.24 næste side). Her var der let direkte adgang med maskiner. Er der en smal drivgang op imod kælvningsboksen eller smalle låger kan det være svært at få et dyr ud disse veje. En frontlåge som i kælvningsafdeling D, hvor hele fronten kan åbnes, giver den nødvendige adgang for maskiner til boksen. Det bør være muligt at åbne en hel side i en kælvningsboks, så er der plads til at køre et dødt dyr ud. Alternativt kan dyr hejses op af kælvningsboksen.

67 9.6 Udvidelsesmuligheder I forbindelse med etablering af en kælvningsafdeling bør man overveje, hvordan den eventuelt kan udvides. Er der for eksempel plads til at forlænge den, eller kan der ligge en tilsvarende parallelt med den først? En kælvningsafdeling placeret i kostalden kan være sværere at udvide end en kælvningsafdeling placeret i en separat stald. Eksempel Stalden har gennemgående foderbord med kælvningsbokse på begge sider og fælles højdr.-område bag ved kælvningsboksene. Pt. anvendes kun den ene side til højdrægtige dyr og kælvninger. I den anden side går der småkalve i kælvningsboksene og større kalve i fælles højdr.-området. En udvidelse her vil blot kræve en ny ungdyrstald. Se mere i beskrivelsen af kælvningsafdeling I. Figur Kælvningsbokse med baglåger der vender direkte ud mod det fri. Eksempel I kælvningsafdeling H er kælvningsboksene placeret ovenpå spaltegulv. Kælvningsboksene og fælles højdr.- området kan erstattes med sengebåse til malkende køer og en ekstra robot indsættes. En ny kælvningsafdeling må etableres et andet sted. Figur Baglåge op af gardin set indefra. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 67

68 FarmTest 10. Litteratur Anonym Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 5. udgave. Dansk Landbrugsrådgivning. Videncentret for Landbrug. 184 pp Carrier, J., S. Godden, J.Fetrow, S.Stewart, and P.Rapnicki Predictors of stillbirth for cows moved to calving pens when calving is imminent. In: Proc. 39 th Ann. Amer. Assn. Bov. Pract., Auburn, AL Krogh, K Generel introduktion til kælvningsmanagement. Bilag. Dansk Kvæg Kongres [Online]. Sidst revideret i pp. Mee, J.F Managing the Cow at Calving Time. AABP Proceedings vol pp Mee, J.F Newborn Dairy Calf Management. Vet Clin Food Anim 24, 1-17 Munksgaard, L. og Søndergaard, E Velfærd hos malkekøer og kalve. DJF Rapport Husdyr-brug, nr. 74. Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Forskningscenter Foulum. 191 pp Nordlund, K The Five Key Factors in Transition Cow Management of Freestall Dairy Herds. Bilagsmateriale maj pp side 68 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

69 FarmTest 11. Beskrivelser af kælvningsafdelingerne Kælvningsafdelingerne er opdelt efter fælles højdr.-områdets type. Fælles højdr.-område med strøelseslag eller dybstrøelse og uden ædeplads Kælvningsafdeling A... s 70 Kælvningsafdeling B... s 73 Kælvningsafdeling C... s 75 Fælles højdr.-område med strøelseslag eller dybstrøelse samt ædeplads Kælvningsafdeling D... s 79 Kælvningsafdeling E... s 83 Kælvningsafdeling F... s 88 Kælvningsafdeling G... s 92 Kælvningsafdeling H... s 97 Kælvningsafdeling I... s 100 Kælvningsafdeling J... s 104 Kælvningsafdeling K... s 107 Fælles højdr.-område med sengebåse Kælvningsafdeling L...s 111 Kælvningsafdeling M...s 115 Kælvningsafdeling N...s 119 Kælvningsafdeling O... s 123 Uden fælles højdr.-område Kælvningsafdeling P... s 127 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 69

70 Servicefaciliteter Servicefaciliteter Figur A1. Skitse af kælvningsafdelingen. A Kælvningsafdeling A 375 køer (stor race) I brug i september 2008 Figur A2. Kælvningsafdelingen med servicefaciliteter i baggrunden. Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i den ene ende af kostalden, op mod serviceafdeling 102 m 2 fælles højdr.-område (= 12 pladser) strøet med halm (7,0 x 14,6 meter) Goldkøer i sengebåseafsnit ved siden af fælles højdr.-området og kælvningsboksene. Direkte adgang fra goldkohold til fælles højdr.- området Syv enkeltkælvningsbokse á 13 m ,6 x 3,6 meter -- Enkeltlags-gummimåtte fra Jyden Staldinventar Inventar fra Jyden Staldinventar Figur A3. Strøet fælles højdr.-område mellem to rækker kælvningsbokse. Låge til goldkoholdet ses bagest til højre i billedet. Kælvningsafdelingen er placeret for enden af kostalden op imod servicefaciliteterne med bl.a. kontor, køkken, omklædningsrum, depot og dyrlægerum. side 70 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

71 Køernes adgang til fælles højdr.-området fra goldkoholdet er via en sluse mellem to sengebåse (figur A3 og A4). Kælvningsboksenes udseende Figur A5 viser en af kælvningsboksene. Mellem servicefaciliteterne og kælvningsboksenes front er en 2,6 meter bred persongang og foderbord. Gummimåtterne i kælvningsboksene strøes med syvotte kg spåner pr. boks inden kælvning. Efter kælvningen rengøres boksene med skraber, eventuelt skovl, og kost. Spåner, gødning og fostervand skovles og fejes op i en trillebør, og køres væk. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle siderne i kælvningsboksene kan åbnes (på nær den støbte mur som afgrænser til goldkoholdet og udgør den ene boksside i de to bokse tættest på goldkoafsnittet - figur A5). Front- og baglågen er tremmelåger. Nabolågerne er lukkede. Ingen af bokslågerne har snaplås. Nabolågerne og baglågen er hængslet med spyd og frontlågen med hyrdespyd og spyd. Udover frontlågen med vandrette tremmer består fronten i kælvningsboksene af to fanggitre. Figur A4. Sluse med to låger imellem to sengebås giver direkte adgang fra goldkoholdet til fælles højdr.-området. Figur A5. Kælvningsboks med en nyfødt kalv i hjørnet. Figur A6. Tremme-baglåge set fra fælles højdr.-området. Lågen sidder 140 cm over gummimåtten. Figur A7. Lukket nabolåge som sidder 135 cm over gummimåtten midt i boksen med 15 cm luft til måtten. Figur A8. Frontlåge med vandrette tremmer. Figur A9. To sikkerhedsfanggitre i kælvningsboks. Vandkop placeret i hver anden nabolåge. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 71

72 Adgang til støvlevask Ved indgangen til stalden (via servicefaciliteterne) er der adgang til støvlevask (figur A10). Efter besøg i kælvningsboksen skal man over foderbord og persongang for at få adgang til støvlevasken, ellers kan man gå via fælles højdr.-området, som er indrettet med mandehul med støvlevask (figur A11). Udmugning af fælles højdr.-område Ved fælles højdr.-områdets korte ende er der adgang for maskiner via to låger. Stolpen imellem lågerne kan tages op (figur A12). Den ene låge udgøres af tre fanggitre, den anden låge har vandrette tremmer svarende til frontlågen i kælvningsboksene. Ved siden af lågerne er endnu tre fanggitre. Lågerne og den flytbare stolpe giver let adgang til fælles højdr.-området ved udmugning. Se fotos af udmugning i figur 4.14 til og med figur 4.17 i afsnit 4.9: Renholdelse af fælles højdr.-området. I fælles højdr.-området har køerne adgang til to drikkekopper. Figur A10. Vandslange, afløb med rist og redskaber til renholdelse af kælvningsboksen ved persongangen/indgangsparti. Nykælvere Bag den ene robot, midt i kostalden, er et 35 m 2 dybstrøelsesareal med ustrøet ædeplads til nykælvere (figur A13). Figur A11. Mandehul og støvlevask ved fælles højdr.-området. Figur A12. Flytbar stolpe mellem to låger for enden af fælles højdr.- området giver let adgang ved udmugning. Figur A13. Nykælverhold. Fordele Goldkohold placeret lige op ad fælles højdr.-området. Direkte adgang fra goldkohold til fælles højdr.-område via en sluse Let adgang for maskiner ved udmugning af fælles højdr.-området via port og låger direkte til fælles højdr.-området Stolpe mellem to låger til fælles højdr.-området kan tages op Dybstrøelsesområde til nykælvere ved robotterne Ulemper Køerne i fælles højdr.-området har kun adgang til drikkekopper. Vandkar anbefales Ingen snaplås på lågerne i kælvningsboksene Ikke helt ideelle forhold mht. støvlevask ved kælvningsboksene side 72 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

73 Kælvningsafdeling B 230 køer (stor race) I brug i december 2006 B Figur B1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i stald med ungdyr, kælvekvier og goldkøer 142 m 2 fælles højdr.-område (= 17 pladser) med dybstrøelse (14,9 x 9,5 meter) Goldkøer i sengebåse overfor kælvningsafdelingen To enkeltkælvningsbokse á 15,2 m ,8 x 4,0 meter -- Latexmadras med gummitopdug fra Jyden Staldinventar Inventar fra Jyden Staldinventar Figur B2. Kælvningsafdelingen med fælles højdr.-område i forgrunden og kælvningsboksene bag ved. Der er gangareal/foderbord på tre sider af kælvningsafdelingen. Afdelingen er placeret centralt i staldanlægget, idet adgangen til malkecenteret går lige forbi kælvningsafdelingen, og fra malkecenteret går man videre til kostalden. Indgangen til staldanlægget fra gårdspladsen fører også lige til kælvningsafdelingen. Figur B3. Persongang/foderbord fører til malkecenter og kostald. Kælvningsboksene ses til venstre og afgoldningsholdet til højre. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 73

74 Kælvningsboksenes udseende Figur B4 og B5 viser kælvningsboksene set fra henholdsvis persongangen/foderbordet og fra fælles højdr.-området. Lejet i kælvningsboksene Figur B6 viser en nystrøet boks. Latexmadrasserne i kælvningsboksene strøes med fem-syv kg spåner pr. boks inden kælvningen. Efter kælvningen rengøres boksene med skraber og kost. Cirka en gang i ugen vaskes underlagene. Figur B4. Kælvningsbokse på 15,2 m 2 hver. Figur B5. Kælvningsboksene set fra fælles højdr.-området. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle bokssiderne kan åbnes. Nabolåger og baglåge er lukkede låger (figur B7 og B8). Kælvningsboksens front består af en tremmelåg og to fanggitre (figur B9). Front- og baglågen åbnes nemt ved hjælp af en snaplås bestående af skyderør med fjederbelastet spyd. Desuden er baglågen ophængt i en wire på monteringsstolpen, hvilket gør lågen let at åbne og lukke (figur B8). Nabolågerne er hængslet med spyd. Frontlågen kan kun åbnes ud mod foderbordet pga. drikkekoppens placering i den ene kælvningsboks (se figur B9). I den anden boks sidder snaplåsen i den anden side, modsat vandkoppen, så frontlågen både kan åbne indad og udad. Figur B6. Nystrøet kælvningsboks med to latexmadrasbredder og med et lille fald mod afløbsrande i midten af boksen. Figur B7. Lukket nabolåge som sidder 143 cm over madrassen midt i boksen. Figur B8. Snaplås bestående af skyderør med fjerderbelastet spyd, og wireophængt baglåge, gør, at lågen er let at åbne og lukke. Figur B9. Frontlågen kan ikke åbnes indad pga. drikkekoppens placering. side 74 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

75 Fordele Kælvningsafdelingen er centralt placeret for personale og dyregrupper med tilknytning til kælvningsafdelingen Adgang til fælles højdr.-området: Låger i tre af fælles højdr.-områdets fire hjørner for både dyr og personale Let håndtering af baglågen med skyderør med fjederbelastet spyd og wireophængning Ulemper Ingen støvlevask ved fælles højdr.-området og ved kælvningsboksene Flytning af dyr til og fra kælvningsafdelingen foregår over foderbord, som kan være glat. Flytning kan forårsage forurening af foderet Drikkekopper i fælles højdr.-området Ingen snaplås på nabolågerne Ungdyr Drivgang Enkeltkælvningsbokse Rulleport Låge Foderbord Foderkrybbe Foderkrybbe Rulleport Drivgang Fælles højdr.-område A Drivgang Fælles højdr.- område B Foderkrybber Foderopbevaring Goldkøer og højdrægtige kvier i sengeafsnit Kælvningsafdeling C 435 køer (jersey) I brug i sommeren 2008 C Figur C1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i en bygning, et stykke vej fra kostalden I alt 146 m 2 fælles højdr.-område (= 21 pladser) med dybstrøelse opdelt i to områder (96 og 50 m 2 ) Enkeltkælvningsboksene på en lang række overfor fælles højdr.-område Goldkøer står i en anden stald lige ved siden af bygningen med kælvningsafdelingen è 16 enkeltkælvningsbokse á 12,0 m ,0 x 3,0 meter -- Flerlags-gummimåtte (gummimåtte med cellegummi under) fra Erri-Comfort A/S Drivgang bag ved kælvningsboksene og bag det ene fælles højdr.-område Inventar fra Orla Hansen A/S FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 75

76 Kælvningsafdelingen er etableret i en anden bygning end de malkende køer. Der er 16 enkeltkælvningsbokse på én række i den ene side af bygningen (figur C2). På den anden side af foderbordet er et fælles højdr.-område, som er opdelt i to (fælles højdr.-område A og B) - se figur C3 og C4. Bag de to fælles højdr.-områder, i den forhenværende kostald, går goldkøer og drægtige kvier. Bag fælles højdr.-område A (96 m2) er en drivgang. Drivgangen krydser det gennemgående foderbord/arbejdsgang og fortsætter bagved rækken af kælvningsbokse. Figur C2. 16 kælvningsbokse på række i kælvningsafdelingen. Figur C3. Fælles højdr.-område A på 96 m 2. Kælvningsboksenes udseende Figur C5 viser kælvningsboksene set fra foderbordet. Kælvningsboksenes bund er støbt ovenpå den eksisterende bund. Lejet har cirka fem pct. fald mod drivgangen bag ved boksene. Det betyder, at ædepladsen er højere end foderbordet. Dyrene æder derfor af foderkrybber (figur C5). En foderkrybbe deles mellem to kælvningsbokse (figur C5). Ovenover kælvningsboksene er der vakuum-udtag til malkning. Lejet i kælvningsboksene Figur C6 viser en rengjort boks, og figur C7 viser en boks strøet med halm og med en højdrægtig ko i. Figur C4. Fælles højdr.-område B på 50 m 2. Figur C5. To kælvningsbokse deler foderkrybbe. Krybben er 1,9 x 0,6 meter. Figur C6. Flerlags-gummimåtte I kælvningsboksene. Figur C7. Velstrøet kælvningsboks. side 76 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

77 Kælvningsboksene, der har en flerlags-gummimåtte, strøes med fem-ti kg halm pr. boks inden kælvningen. Ekstra halm tildeles enkle gange før og efter kælvningen. Efter kælvningen rengøres boksene med skraber og kost. Lejet vaskes jævnligt med spuleslange. Bokssiderne i kælvningsboksene Naboadskillelserne er støbte mure, hvilket er et bevidst valg for at undgå vandsprøjt ved vask (figur C8). Dermed et det kun bag- og frontlåge, der kan åbnes. Fronten består af en tremmelåge og et fanggitter (figur C9 og C10). Begge er forneden lukket med et bræt. Frontlågen har ikke snaplås og kan ikke benyttes til at lede koen i fanggitteret, idet lågen ikke kan åbne ind mod fanggitteret pga. muren og drikkekoppens placering (figur C9). Baglågen er todelt og består af to lukkede låger (figur C11). Lågerne er monteret på en stolpe og åbnes med en letbetjent snaplås i siderne (se også figur 5.30 i afsnit 5.7.1: Åbne-/lukkemekanisme ). Drivgang Figur C12 viser drivgangen bagved fælles højdr.-område A. Dyrene kommer ud på drivgangen fra fælles højdr.- område A via en todelt låge som også ses i figur C12. Der er igen drivgang rundt om fælles højdr.-område B, men en låge kan afspærre arealet mellem de to fælles højdr.-områder, så en ko kan ledes fra fælles højdr.-område B og hen til drivgangen ved fælles højdr.-område A. Drivgangen omkring fælles højdr.-området er en meter bred og muren ind til området er 1,7 meter høj. Ifølge kvægbrugeren kunne muren godt være lavere. Drivgangen ved kælvningsboksene er 1,05 meter bred (figur C13, næste side). Der er støvlevask i drivgangens hjørner, men desværre ikke særligt godt afløb. Figur C cm høj støbt naboadskillelse (målt midt i boksen). Drikkekop placeret i adskillelsen. Figur C9. Frontågen er hængslet med spyd. Figur C10. Sikkerhedsfanggitter i kælvningsboksens front. Figur C11. Todelt baglåge ud mod drivgang. Lågerne åbnes med snaplås og kan åbnes både indad og udad. Figur C12. Koen ledes til højre ud af den todelte låge i fælles højdr.- område A og hen ad drivgangen. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 77

78 Figur C13. Drivgangen bag kælvningsboksene. Afløb ved kælvningsboksene På drivgangen lige bag ved kælvningsboksene er en 160 mm bred drænrande i hele drivgangens længde (figur C14). Der er tre afløb i drænranden, jævnt fordelt langs de 16 kælvningsbokse (C15). Afløbene fungerer ifølge kvægbrugeren ikke optimalt. Drænranden og afløbene er for smalle og der er for få afløb i drænranden. Der er ikke fald på drænranden. Det betyder, at vaskevand, halm og gødningsrester ikke løber af sig selv i drænranden og ned i afløbene. Ved besøget stod der flere steder stadig gammelt vaskevand i drænranden, som ikke var løbet ned i afløbet. Figur C14. Drænrande bag kælvningsboksene. I drænranden står der stadig vaskevand fra sidste vask. Figur C15. Afløb i drænranden. Fordele God todelt baglåge som er let at benytte: Ikke tunge låger Kan åbnes indad og udad God og letbetjent snaplås Flere støvlevaske ved drivgangen Vakuum-udtag ved kælvningsboksene til malkning Støbte mure som naboadskillelser giver gode smittebeskyttelsesmuligheder Ulemper Kælvningsafdelingen er ikke placeret centralt i forhold til hyppig overvågning af kælvningsafdelingen samt med hensyn til flytninger af dyr Lang afstand ved flytning af nykælverne til kostalden Frontlåge hængslet med spyd vanskeliggør personadgangen via fronten. Burde være med snaplås i stedet Frontlågen kan ikke benyttes til at drive koen i fanggitteret, idet lågen ikke kan åbnes hen imod fanggitteret pga. naboadskillelsen Drænrande ved kælvningsboksenes baglåge fungerer ikke optimalt. For små og for få afløb, der stopper til Ingen direkte passage (drivgang) fra goldkøerne og ind til fælles højdr.-områderne Drikkekopper i fælles højdr.-områderne Manglende afløb til støvlevask side 78 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

79 Rulleport Udvendigt foderbord m Ædeplads m Drivvej til kostald m Foder- og halmlager Foder- og halmlager Fælles højdr.- område B (kvier) Kalve Ædeplads mm Fælles højdr.- område C (kvier) Foderbord Nykælvere Kalve i fællesbokse Kalve i fællesbokse D Kælvningsafdeling D 440 køer (stor race) I brug i maj 2008 Drivgang Fælles højdr.-område A (køer) Enkeltkælvningsbokse m mm mm mm m Kalvekøkken Persongang Kalve i enkeltbokse Rulleport Figur D1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i staldbygning med kalve, nykælvere og højdrægtige dyr I alt 394 m 2 fælles højdr.-område (=49 pladser) bestående af 280 m 2 strøet areal og 114 m 2 lang ustrøet ædeplads med spalter Goldkøer er opstaldet i en anden bygning Otte enkeltkælvningsbokse á 20,5 m ,4 x 3,8 meter -- Enkeltlags-gummimåtte fra Dan Egtved A/S Drivgang langs kælvningsboksene Inventar fra Dan Egtved A/S Figur D2. Kalve på den ene side af foderbordet og kælvningsafdeling, nykælvere og kvier på den anden side. Foder- og halmlager bagved fotografen. På den ene side af staldens gennemgående foderbord er kalve og på den anden side er større kalve, højdrægtige kvier og køer samt nykælvere opstaldet (figur D1 og D2). Området ved kælvningsboksene består hovedsagligt af fælles højdr.-område. Området er indrettet meget fleksibelt med meget tremme-inventar og mange låger. Det giver mulighed for at øge eller begrænse pladsen for flere grupper af dyr. Alle grupper af dyr har adgang til et strøet areal og en lang ustrøet ædeplads med spalter. I langt de fleste grupper kan det strøede areal adskilles fra ædepladsen med låger. Det giver mulighed for frit at kunne drive dyr fra gruppe til gruppe via ædepladsen. Til fælles højdr.-område er medregnet områderne A (højdrægtige køer), B og C (højdrægtige kvier) - se figur D1 samt D3 og D4 (næste side). Der er ikke støvlevask ved fælles højdr.-områderne. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 79

80 Mange dyregrupper I stalden er der udover kælvningsafdelingen, småkalve i enkeltbokse, kalvekøkken, fællesopstaldning af kalve i dybstrøelse og nykælvere (figur D5). Det betyder, at personalet ofte kommer i staldebygningen. Fra kostalden kommer personalet lige forbi kælvningsafdelingen og dermed bliver overvågningen af kælvningsafdelingen langt hyppigere end hvis stalden alene bestod af kælvningsafdelingen. Figur D3. Fælles højdr.-område og gruppe af kalve. Drivgang Bag kælvningsboksene er en 1,1 meter bred drivgang med fast gulv og gummibelægning (figur D6). På den anden side af drivgangen er fælles højdr.-område A med højdrægtige køer samt nykælverne. De højdrægtige køers adgang til drivgangen er via en låge i hjørnet vist i figur D7. I begge ender af drivgangen er en låge. Lågen i den ene ende giver adgang for de højdrægtige kvier i fælles højdr.-område B og C til drivgangen (se figur D1). Lågen i den anden ende giver adgang for personalet (figur D7). Personalet kommer fra en én meter bred persongang, som også giver adgang for personer fra kostalden til staldbygningen med kælvningsafdelingen (figur D8). Figur D4. Fælles højdr.-område A med højdrægtige køer. Figur D5. Overfor kælvningsboksene, på den anden side af foderbordet, er småkalve opstaldet i enkeltbokse. I huset er der kalvekøkken og et mindre kontor. Vandslangen benyttes til vask af enkeltbokse og kælvningsbokse. Figur D6. Drivgang med gummibelægning mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-område A/nykælverholdet. Figur D7. Den ene låge i den todelte baglåge afspærrer drivgangen, den anden låge er åbnet ind i boksen. På den anden side af drivgangen ses lågen til de højdrægtige køer (A) og forenden af drivgangen lågen til persongangen (figur D8). Figur D8. God idé. Der er mulighed for at gå med fælles højdr.-området på sin højre side, hen til kælvningsboksene eller direkte ind i fælles højdr.-område A. side 80 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

81 Nykælvere Efter kælvningen starter køerne i et nykælverhold, som er placeret ved siden af fælles højdr.-område A. Fra nykælverholdet drives køerne til malkning i kostalden via en udendørs drivgang (figur D9 og D10). Kælvningsboksens udseende Figur D11 viser en af kælvningsboksene. Kælvningsboksens front vender ud mod det gennemgående foderbord midt i stalden. Hver kælvningsboks er på 20,5 m 2. Lejet i kælvningsboksene Kælvningsboksenes dybde er 5,4 meter. Lejet består af en tre meter bred enkeltlags- gummimåtte (figur D12), de resterende 2,4 meter er spalter med gummi over (figur D13). Spaltegulvet er tættest på kælvningsboksens front. Der er ikke fald på lejet. Hver kælvningsboks strøes med fem-seks kg fintsnittet varmebehandlet halm (easy-strø) pr. boks lige inden kælvning. Efter kælvningen rengøres boksene ved vask med alm. vandslange. Vaskevand, strøelse, gødning, fostervand mm. spules igennem spalteåbningerne. Bokssiderne i enkeltkælvningsboksene Alle siderne i kælvningsboksene kan åbnes. Alle låger har snaplås. Frontlågen er lukket for neden, har tremmer for oven og sidder cirka 150 cm over lejet (figur D11). Fanggitteret er integreret i frontlågen. Det gør frontlågen tung og besværlig at åbne og lukke. Personalet kan i stedet let og hurtigt komme ind i boksen via et mandehul. Fordelen, ved at fanggitteret er integreret i frontlågen, er, at hele fronten kan åbnes hvis nødvendigt. Figur D9. Bygningen med kælvningsafdelingen set fra kostalden. Udvendigt foderbord. Mellem to spær er fanggitterne erstattet af to låger til henholdsvis fælles højdr.-område A (pil A) og til nykælverne (pil B). Fra lågerne er der adgang til udendørs drivgang til kostalden. Figur D10. Nykælvere på vej til malkning i kostalden. à à A B Figur D11. Kælvningsboks. 32 cm bredt mandehul med 15 bred bøjle. Figur D12. Enkeltlags-gummimåtte i kælvningsboksen. Gummimåtten vender ud mod drivgang og fælles højdr.-området. Figur D13. Spaltegulv med gummi i kælvningsboksen. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 81

82 Nabolågerne er lukkede og sidder 135 cm over lejet med 20 cm luft op til lågens underkant (figur D14). Baglågen er en todelt tremmelåg, som er monteret på hjørnestolperne (figur D15). Baglågen sidder i samme højde som nabolågerne. Figur D14. Lukket nabolåge med 20 cm luft fra lejet til lågens underkant. Figur D15. Todelt baglåge. Indretning af kælvningsboksene Udover fronten, som kan åbnes i fuld længde, er der også andre gode detaljer i indretningen af kælvningsboksene. Indvendig i kælvningsboksens front er placeret en ledelåge. Den gør det lettere at håndtere og lede koen i fanggitteret. Desuden er der på ledelågen monteret en kæde, som sammen med ledelågen kan fiksere koen, når hun er i fanggitteret. Se billeder af ledelågen og læs mere om den i afsnit 5.9.2: Kunsten af få koen i fanggitter. Spaltegulvet er placeret ved kælvningsboksens front. Dermed har koen mulighed for at kælve på gummimåtten og samtidig være tæt på, og se køerne i fælles højdr.-området igennem tremme-baglågen. Ved kælvningen vil hun sandsynligvis også vende sig således, at hun har hoved ud mod fælles højdr.-området og derved er fostervandet tæt på spalteåbningerne. En ulempe ved kælvningsboksene er, at der ikke er mulighed for støvlevask ved udgang fra kælvningsboksene. Fordele Ulemper Stort fælles højdr.-området som er fleksibelt indrettet mht. størrelse og antal grupper Mulighed for at samle dyrene på ædepladsen i forbindelse med flytninger af dyr mellem grupper Opdeling af fælleshøjdr.-området i højdrægtige kvier og højdrægtige køer Udendørs drivgang gør det let at drive nykælvere og køer, til og fra kostalden Snaplås på alle låger i kælvningsboksene og lågerne i fælles højdr.-områderne Mange mandehuller både i kælvningsboksene og i fælles højdr.-området Mini-drikkekar i kælvningsboksene Store kælvningsbokse med god arbejdsplads for personalet Korrekt placering af gummimåtte og spaltegulv i kælvningsboksene. Koen i kælvningsboksen kan se og komme tæt på køer i fælles højdr.-området. Mulighed for at gødning, urin og fostervand kan løbe i spalteåbningerne Ledelåge i kælvningsboksene Ingen støvlevask hverken ved fælles højdr.-området eller kælvningsboksene. Man skal passere det gennemgående foderbord for at vaske støvler ved småkalvene side 82 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

83 Område B Område A Kælvningsafdeling E 320 køer (stor race) I brug i 2007 E Figur E1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Indrettet i mellembygning og i en af to staldbygninger 252 m 2 fælles højdr.-område (= 31 pladser) bestående af 191 m 2 dybstrøelse og 61 m 2 ustrøet ædeplads med spalter. Fælles højdr.-området er opdelt i to grupper Goldkøer i samme bygning som fælles højdr.- området Seks enkeltkælvningsbokse á 19,2 m ,8 x 4,0 meter -- Røde gummifliser fra Dan Egtved A/S Drivgang langs kælvningsboksene Inventar fra Dan Egtved A/S Figur E2. Kostald i bygningen til venstre, kælvningsbokse og serviceafdeling i mellembygningen og bygning med fælles højdr.-område, goldkøer og kælvekvier til højre. Staldanlægget består af to staldbygninger, der er forbundet med en mellembygning. Der er kostald i den ene bygning. I den anden bygning er der fælles højdr.-område, et AMS-hold samt goldkøer. Mellembygningen indeholder kælvningsbokse, serviceafdeling og mælketank, se figur E1. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 83

84 Figur E3 og E4 viser fælles højdr.-området, som er opdelt i to grupper - højdrægtige køer og kvier er ikke opdelt. To trappetrin leder køerne op til en ustrøet ædeplads med spaltegulv. Figur E3. Fælles højdr.-område opdelt i to grupper. Figur E4. Ustrøet ædeplads med spalter i fælles højdr.-området. Kælvningsboksenes udseende Kælvningsboksene er placeret i mellembygningen. Langs med kælvningsboksene er en drivgang (figur E5), og parallelt med den, en persongang (figur E6). Langs persongangen er kontor, personalerum, teknikrum, tankrum, m.m. Figur E7 viser en af kælvningsboksene. Lejet i kælvningsboksene Lejet i kælvningsboksene består af røde gummifliser (figur E8). Der er tre-fire pct. fald på lejet mod drivgangen. Gummifliserne strøes med ca. syv kg fintsnittet varmbehandlet halm (easy-strø) pr. boks inden kælvning. Efter kælvningen vaskes lejet med en højtryksrenser. Under koens ophold i boksen tages klatter ud og der tilføres eventuelt ekstra strøelse. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle bokssider kan åbnes. Bokssiderne består af låger. Alle låger og fanggittrene er samme type. De er lukkede forneden (60 cm) og med tremmer/fanggitter foroven. Fronten består af en frontlåge (personlåge), en kvæg- Figur E5. Kælvningsbokse og en meter bred drivgang med fast gulv. Figur E6. 2,5 meter bred persongang ved kælvningsboksene. Figur E7. Kælvningsboks set fra persongangen. Figur E8. Røde gummifliser i kælvningsboksene. side 84 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

85 låge og et dobbelt fanggitter (figur E9). Kvæglågen er køernes adgang til kælvningsboksen. Person- og kvæglågen åbnes med snaplås. Baglågen vender ud mod gardinet og det fri (figur E10). Kvægbrugeren bemærkede at baglågen var for tung at åbne. Den burde være todelt i stedet for, eventuel med en stolpe som kan fjernes. Boksens to nabolåger er forskellige. I den ene side er nabolågen delt i to lige store låger med en stolpe i midten (figur E11). I den anden side er nabolågen todelt i en stor og en lille låge. Nabolågerne er hængslet med spyd. I den lille låge er der monteret et mini-drikkekar (figur E12). Der er et mini-drikkekar i hver boks, dvs. to kar på hver anden nabolåge. Frontlågernes åbning Frontlågerne åbner forskelligt. Figur E13 viser en kvæglåge som spærrer drivgangen, så koen der kommer fra fælles højdr.-området ledes ind i kælvningsboksen. Lågen er fastmonteret i venstre side set indefra boksen. Figur E14 viser en anden kælvningsboks. Kvæglågen i denne boks er fastmonteret i højre side. Når kvæglågen åbnes ud mod drivgangen, bliver koen ledt til kostalden. Når koen skal ind i boksen fra fælles højdr.-området bliver det via personlågen, som kun er 0,9 meter og som ikke er bred nok til at afspærre drivgangen som er en meter bred. Figur E9. Kælvningsboks med en 1,4 meter bred kvæglåge til venstre, en 0,9 meter bred personlåge i midten og dobbelt fanggitter med en bredde på 1,4 meter til højre. Figur E10. Fire meter bred baglåge. Figur E11. Todelt nabolåge á 2,4 meter hænglset med spyd. Stolpen er ikke flytbar. Figur E12. Todelt nabolåge bestående af en 3,6 meter låge og en 1,2 meter låge med mini-drikkekar. Figur E13. Kvæglågen spærrer drivgangen når koen ledes ind i kælvningsboksen. Figur E14. Kvæglågen afspærrer drivgangen når koen ledes til kostalden. Skal koen ind i denne boks må den smalle personlåge benyttes. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 85

86 Figur E15. Drivgang forbinder via mellembygningen de to staldbygninger. Gennemgående drivgang Imellem de to staldbygninger er der en gennemgående drivgang (se figur E1 og figur E15). Drivgangen går lige forbi alle kælvningsboksene og fælles højdr.-området. Drivgangen munder i begge ender ud i foderbord som passeres via broklapper. Koens vej fra fælles højdr.-området (område A) til kælvningsboksen vises i figur E16 til og med E20. Koen drives op af rampen i fælles højdr.-området og igennem den lille låge (figur E16). Herfra kan koen ledes til kælvningsboksene, kostalden eller den anden staldbygning (figur E1 samt figur E17 til og med E20). Figur E16. Rampe i fælles højdr.-området (område A) til udmugning og adgang til drivgang. Figur E17. T-kryds. Drivgang fra fælles højdr.-området til mellembygningens gennemgående drivgang. Figur E18. Til venstre ledes koen til kælvningsboksene og videre til kostalden. Figur E19. Til højre ledes koen forbi fælles højdr.-området (til højre) og ud i stalden. Figur E20. Fra drivgangen er der også adgang til fælles højdr.-området (område B) via denne låge. Figur E21. Låger og mandehuller som adskiller drivgang og persongang. side 86 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

87 Detaljer ved drivgangen Bemærk nogle gode detaljer ved drivgangen. Adskillelsen mellem drivgangen og persongangen ved kælvningsboksene består af flere låger og mandehuller (figur E21, forrige side), som giver hurtig adgang til kælvningsboksene. Placering af støvlevask ved mandehullerne ville være at foretrækker, idet der kun er mulighed for støvlevask ved servicefaciliteterne på den anden side af persongangen. Selve drivgangen har fast gulv med fald og afløb ind under den hævede drivgang (figur E22). Vaskevandet skyller gødning, strøelse og fostervand ud på drivgangen og videre ned i gyllekanalen under persongangen. Ifølge kvægbrugeren måtte afløbene, der er ti cm høje gerne være dobbelt så høje. I så fald skal afløbene afskærmes, for eksempel med en bøjle à la kalvefang af sikkerhedsmæssige grunde. Figur E22. Ti cm høje afløb fra drivgangen til gyllekanalen under persongangen. Figur E23. På grund af drivgangen foran kælvningsboksens front, er det nødvendigt at fodre i en krybbe inde i boksen. Fordele Kælvningsafdelingen er centralt placeret for personalet og dyregrupper med tilknytning til kælvningsafdelingen Gennemgående drivgang og broklapper der gør det let at flytte dyr rundt i staldene Mange mandehuller ved persongangen giver let og hurtig adgang til kælvningsboksene Lågerne i kælvningsboksens front kan åbne både ind i boksen og ud på drivgangen Mini-drikkekar i kælvningsboksene. Mulighed for at afbryde vandtilførslen til hvert enkelt mini-drikkekar (se afsnit 9.1: Drikkevandsforsyning ) Ulemper Der er ikke mulighed for støvlevask ved fælles højdr.-området Der er kun mulighed for støvlevaske ved døren ind til kontoret. Dvs. persongangen skal krydses før vask af støvler. Placér f.eks. støvlevask ved mandhul ved drivgangen (figur E21) Ingen snaplås på nabolågerne og baglågen Kun hver anden kvæglåge kan lede køerne til malkestalden/ind i kælvningsboksene. I den øvrige bokse må personlågen anvendes Måske risiko for at køerne oplever kælvningsboksene som isolation, fordi de ikke kan se artsfæller. Især problem hvis der kun er en ko i kælvningsboksene FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 87

88 Disponibel plads Kælvningsafdeling F Lidt over 500 køer (jersey) I brug i foråret 2007 F Figur F1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Placeret midt i kostald I alt 152 m 2 fælles højdr.-område (= 22 pladser) bestående af 112 m 2 strøet areal (6,2 meter bredt) og 40 m 2 ustrøet ædeplads med fast gulv. Derudover et fælles højdr.-område på 25 m 2 med tilhørende enkeltkælvningsboks til paratuberkulose køer Goldkøer i sengeafsnit ved siden af fælles højdr.-området Syv enkeltkælvningsbokse á 10,5 m 2 (inkl. paratuberkulose enkeltkælvningsboks) -- 3,5 x 3,0 meter -- Enkeltlags-gummimåtte med dupper under fra Jyden Staldinventar Inventar fra Jyden Staldinventar Kælvningsafdelingen er placeret midt i kostalden ved den gennemgående arbejdsgang og drivgang som deler stalden på tværs (figur F2). Arbejdsgangen og drivgangen går fra malkestald og nykælver-/aflastningshold til foderlager og kalvekøkken. Personalet kommer således aflastningsboks arbejdsgang drivgang Figur F2. Arbejdsgang og drivgang, som fører til malkestalden og nykælver-/aflastningsholdet. Til venstre aflastningsboks og kælvningsafdelingen. ofte forbi kælvningsafdelingen. Kælvningsboksene og person-, driv- og arbejdsgangen ved kælvningsboksenes front ses i figur F3 (næste side). Figur F4 (næste side) viser fælles højdr.-området. Fra foderbordet er der godt overblik indover fælles højdr.- området og kælvningsboksene (figur F5, næste side). Læs mere i afsnit 6.4: Overblik over kælvningsboksene. side 88 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

89 Kælvningsboksenes udseende Figur F6 viser en kælvningsboks set fra person-/arbejdsgangen. Lejet i kælvningsboksene er en enkeltlags-gummimåtte med dupper under. Der er cirka fem pct. fald på lejet mod fælles højdr.-området. Gummiunderlagene strøes med kg snittet halm pr. boks samt jordbrugskalk inden kælvningen. Efter kælvningen rengøres boksene med skraber og kost og vaskes efterfølgende med vandslange. Vaskevandet løber i fælles højdr.-området, hvilket er uhensigtsmæssigt. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle siderne i kælvningsboksen kan åbnes. Frontlågen, nabolåger og baglågen er lukkede låger (figur F7). Frontlågen har snaplås, nabolåger og baglåge åbnes ved hjælp af spyd. I hver kælvningsboks er der to fanggitre. Fangittrene skærer et hjørne af hver kælvningsboks, så foderbordet bliver trukket væk fra gangen foran boksene (figur F8). Dermed bliver der plads til bl.a. kørsel med minilæsser på gangen ved bl.a. tildeling af foder. Gangen benyttes også til nykælvere på vej til nykælverholdet. Kunne kvægbrugerne lave kælvningsafdelingen om i dag, vil de overveje at placere en drivgang ved kælvningsboksene. Figur F3. Kælvningsbokse og person-, driv- og arbejdsgang. Figur F4. Strøet fælles højdr.-område med ustrøet ædeplads. Figur F5. Et godt overblik over fælles højdr.-området og kælvningsboksene. Figur F6. Kælvningsboks. Figur F7. Lukkede nabolåger og baglåge. Bemærk hvor rene lågerne er. Figur F8. Fangitrene er vinklede. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 89

90 Mellem kælvningsboksen og den gennemgående arbejdsgang er der disponibel plads til bl.a. skraber, kost og vandslange se figur F1 og F9. Figur F9. Disponibel plads i kælvningsafdelingen. Åbning af frontlåge Frontlåger og fangitre i kælvningsboksene sidder to og to ved siden af hinanden. Hver kælvningsboks frontlåge og fanggitre er monteret på samme stolpe (figur F11). Det betyder at frontlågen åbnes ved stolpen ved nabolågen. Frontlågerne åbner således hver sin vej ud mod person, driv- og arbejdsgangen (se figur F12 og F13). Det er således kun fra hver anden boks, at koen kan drives den vej mod nykælverholdet. Aflastningsboks og paratuberkulose Mellem fælles højdr.-området og arbejdsgangen er en aflastningsboks (figur F14) og i den anden ende af fælles højdr.-området er et ekstra fælles højdr.-område på 25 m 2 til paratuberkulose køer. Til dette fælles højdr.- område hører en paratuberkulose-kælvningsboks (figur F15, næste side). Figur F10. Fin løsningen. For enden af person, driv- og arbejdsgangen er et mandehul med støvlevask ind til sengeafsnittet med goldkøer. Desuden et 230 V stik og kraftstik. Figur F11. Frontlåger i to kælvningsbokse er placeret ved siden af hinanden. Frontlågerne åbnes ved stolpen imellem dem. Figur F12. Halvdelen af frontlågerne åbner ud på person-, driv- og arbejdsgangen, således at det ikke er muligt at drive koen til nykælverholdet. Figur F13. Den anden halvdel af frontlågerne åbner den anden vej, så her fra kan koen drives til nykælverholdet. Figur F14. Aflastningsboks. side 90 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

91 Figur F15. Paratuberkulose-fælles højdr.-område og paratuberkulose-kælvningsboks. Figur F16. Mandehul i fælles højdr.-området uden støvlevask. Støvlevask inde i aflastningsboksen, men uden mandehul. Placering af afløb med rist plus støvlevask ved mandehullet kunne være en løsning. Fordele Kælvningsafdeling er placeret meget centralt med hensyn til daglig overvågning, nykælverhold og malkestald Goldkøer placeret ved siden af kælvningsafdelingen Fint overblik over kælvningsboksene Paratuberkulose fælles højdr.-område med tilhørende paratuberkulose kælvningsboks Disponibel plads ved kælvningsboksene Der er el-udtag og kraftstik ved kælvningsboksene Fanggitrene er vinklet i forhold til gangareal. Det giver plads til maskiner på gangen Ulemper Ingen støvlevask ved udgang fra kælvningsboksene eller de to fælles højdr.-områder (figur F1 og F16) Koen i kælvningsboksen skal drikke igennem fanggitteret At der ikke er en drivgang ved kælvningsboksene til at lede koen til nykælverholdet Hver anden frontlåge åbner den forkerte vej Alle goldkøer skal igennem paratuberkulose fælles højdr.-området for at komme til fælles højdr.-området FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 91

92 s + rist Kælvningsafdeling G 290 køer (stor race) I brug i starten af 2007 G Figur G1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Staldbygning med kælvningsafdeling, goldkøer og ungdyr 212 m 2 fælles højdr.-område bestående af 142 m 2 strøet areal (5,0 meter bred) og 70 m 2 lang ustrøet ædeplads (3,7 meter bred) med spalter Goldkøer i sengeafsnit ved siden af fælles højdr.-området Ni enkeltkælvningsbokse á 13,6 m2 -- 4,4 x 3,1 meter -- Flerlags-måtte (gummimåtte med celle gummi under) fra Erri-Comfort A/S Drivgang langs kælvningsboksene Inventar fra Dan Egtved A/S Figur G2. Kælvningsafdelingen. Staldanlægget består af to staldbygninger; kostald og malkekarrusel i den ene og kælvningsafdeling, goldkøer og ungdyr i den anden. Stalden med kælvningsafdeling er sammensat af to fløje. I den største fløj er kælvningsafdelingen, løbe- og kælvekvier og goldkøer (figur G3). I den anden lidt mindre fløj er fællesopstaldning af kalve (figur G4, næste side) og servicefaciliteter. Figur G3. I den ene fløj er kælvningsafdelingen (til højre for foderbordet) og løbe- og kælvekvier i sengeafsnit (til venstre for foderbordet). side 92 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

93 Figur G5 viser fælles højdr.-området med strøet hvileareal og lang ustrøet ædeplads, og figur G6 viser det strøede hvileareal. Gode håndteringsmuligheder af dyr Forenden af det strøede hvileareal i fælles højdr.-området er en todelt låge (uden midterstolpe). Hele lågen har samme bredde som det strøede areal (figur G7). Lågen kan åbnes både indad og udad, og er adgangen for maskiner. Ved siden af den todelte låge er et mandehul med støvlevask (figur G8). Mandehullets placering giver let adgang til både det strøede hvileareal og ædepladsen. Der er en rampe ned til fælles højdr.-området til brug ved udmugning (figur G9). Ved rampen er en teleskoplåge, som giver adgang til drivgangen. Figur G4. I den anden fløj er fællesopstaldning af kalve og servicefaciliteter (udenfor fotoet). Figur G5. Fælles højdr.-område. Figur G6. Det strøede hvileareal i fælles højdr.-området. Figur G7. Todelt låge ved fælles højdr.-området. Figur G8. Mandehul med støvlevask til fælles højdr.-området. Figur G9. Rampe i fælles højdr.-området og teleskoplåge til drivgang. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 93

94 Alle åbninger mellem ædepladsen og det strøede hvileareal kan lukkes med en låge. Derved er der mulighed for at samle køerne enten på det strøede hvileareal eller ædepladsen. Det giver gode muligheder ved håndtering dyrene i forbindelse med udmugning eller ved fraseparering af et dyr. Se lågerne i figur G1. Udover støvlevasken ved mandehullet til fælles højdr.- området er der for enden af drivgangen støvlevask og afløb med rist (figur G15), så man kan forlade fælles højdr.-området, kælvningsboksene, drivgangen, dvs. hele kælvningsafdelingen med rene støvler. Figur G10. Låge for enden af drivgang og låge som afgrænser fælles højdr.-området (samme låge som i figur G9). Figur G11. Kælvningsboksenes front med frontlåge og fanggitter. Kælvningsboksenes udseende Figur G11 viser en kælvningsboks. Kælvningsboksenes front vender ud mod en 2,1 meter bred persongang og foderbord (figur G11 og G2) og de todelte baglåger vender ud mod drivgangen (figur G13). Lejet i kælvningsboksene Lejet i kælvningsboksene er en flerlags-gummimåtte, som har fald mod drivgangen (figur G12). Tidligere blev hver kælvningsboks strøet med cirka fem kg snittet halm inden kælvning. I dag strøes hver boks med cirka fem kg langt halm. Ifølge kvægbrugeren vil koen/kvien hellere ligge i langt halm. Efter kælvningen rengøres boksene ved vask med spuleslange. Figur G12. Flerlags-gummimåtte strøet med Stalosan. Figur G cm høj todelt baglåge med 5 cm luft under lågen. Figur G14. Todelt nabolåge hævet 20 cm over lejet (målt midt i boksen). Figur G15. En meter bred drivgang mellem fælles højdr.-området og kælvningsboksene. Bemærk støvlevasken og rist med afløb i forgrunden. Sådan skal det være! side 94 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

95 Vaskevand, strøelse, gødning, fostervand m.m. spules igennem spalteåbningerne i drivgangen. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle bokssiderne i kælvningsboksene kan åbnes. Siderne består af låger. Frontlågen og fanggitteret (figur G11, forrige side), og den todelte baglåge (figur G13, forrige side) er samme type. De er lukkede forneden og med tremmer foroven. Nabolågerne er todelte lukkede låger (figur G14, forrige side). Alle låger har snaplås. Efter kælvningen Efter kælvningen flyttes koen til en boks i efterkælvningsområdet i kostalden (anden staldbygning). Turen dertil foregår således. Fra kælvningsboksen drives koen hen ad drivgangen (figur G15, forrige side) og for enden af drivgangen drives koen om hjørnet (figur G16) og hen imod hæve-/sænkeporten (figur G17). Se også figur G1. Herfra foregår adgangen til kostalden via den udendørs drivgang (figur G18). I kostalden er fire efterkælvnings-/opstartsbokse (tidligere fælleskælvningsbokse) som benyttes ved opstarten på laktationen (figur G19 og G20). Figur G16. Område mellem den sidste kælvningsboks og goldkoholdet hvor koen drives hen imod hæve-/sænkeporten. Pilen viser koens vej mod porten. Figur G17. Hæve-/sænkeport ud mod den udendørs drivgang. Figur G18. Udendørs drivgang mellem de to staldbygninger. Figur G19. Fire efterkælvningsbokse á 28 m 2. Figur G20. Efterkælvningsboks. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 95

96 Fordele Ulemper Stor fleksibilitet ved håndtering af dyr både før og efter kælvningen Afspærringsmuligheder i fælles højdr.-området Meget personalevenligt. En ko kan let drives fra fælles højdr.-området, til kælvningsboksen og til efterkælvningsområdet/kostalden af en person Goldkøer er opstaldet ved siden af fælles højdr.-området Mandehul med støvlevask til fælles højdr.-område giver direkte adgang til både det strøede areal og ædepladsen Støvlevask og afløb med rist ved drivgang Snaplås på alle låger i kælvningsboksene Udendørs drivgang gør det let og arbejdsvenligt at drive nykælvere til efterkælvningsområdet samt flytte køer til goldkoholdet. En låge til goldkoholdet giver adgang for nye goldkøer (se figur G16 og G1) side 96 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

97 H Kælvningsafdeling H 185 køer (stor race) I brug i september 2008 Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i enden af kostalden i den ene side I alt 196 m 2 fælles højdr.-område (= 24 pladser) bestående af 110 m 2 strøet hvileareal (5,1 meter bredt) og 86 m 2 lang ædeplads (4,0 meter bred) med spalter Goldkøer i sengeafsnit ved siden af fælles højdr.-området Syv enkeltkælvningsbokse á 12,2 m ,4 x 3,6 meter -- Røde gummifliser fra Dan Egtved A/S Inventar fra Dan Egtved A/S Figur H2. Kælvningsafdelingen. Figur H1. Skitse af kælvningsafdelingen. Kælvningsafdelingen er placeret i den ene ende af stalden (figur H2). Indgangen til stalden er ved kælvningsafdelingen. Kælvningsafdelingen er placeret i forlængelse af sengeafsnit til malke- og goldkøer. Kælvningsboksene er placeret på en række op imod det strøede hvileareal i fælles højdr.-området (figur H3). På den anden side af kælvningsboksene er en 2,1 meter bred persongang og foderbord (figur H4, næste side). Figur H3. Fælles højdr.-område med lang ustrøet ædeplads og strøet hvileareal med halm. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 97

98 Kælvningsboksenes udseende Figur H5 viser en kælvningsboks set fra persongangen. Kælvningsboksene er etableret ovenpå spaltegulvet. Lejet i kælvningsboksene Kælvningsboksenes leje består af røde gummifliser (figur H6). Spaltegulvet har cirka to pct. fald mod fælles højdr.-området. Gummifliserne strøes med fem-otte kg snittet halm pr. boks før kælvningen. Efter kælvningen rengøres lejet med kost og skraber. Kælvningsboksene vaskes ikke. Figur H4. Persongang og foderbord ved kælvningsboksene. Til højre ungdyr i sengebåse. Bokssiderne Alle siderne i kælvningsboksene er låger, som kan åbnes. Nabolågerne er lukkede med en 23 cm åbning foroven (figur H7). Baglågen er todelt og af samme type som nabolågerne (figur H8). Fronten består af et fanggitter og en frontlåge med cirka ¾ (lodrette) tremmer og lukket forneden (figur H9). Nabolågerne er fastgjort med henholdsvis hyrdespyd og spyd. Drikkekopper er indsat i hver anden nabolåge. Baglågerne har snaplås ved midterstolpen. Frontlågen er også med snaplås. Snaplåsene er letbetjente. Figur H5. Nystrøet kælvningsboks. Figur H6. Røde gummifliser med strøelse klar til kælvning. Figur H7. Nabolågen sidder 152 cm over lejet med 14 cm luft fra lågens underkant til lejet (målt midt i boksen). Åbningen foroven i lågen er 23 cm. Figur H8. Todelt baglåge set fra boksen. Lågen sidder 146 cm over lejet. Lågerne kan åbne både indad og udad. Figur H9. Frontlåge og fanggitter set fra boksen. Frontlågen sidder 153 cm over støbt kant og kan åbne både indad og udad. side 98 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

99 Midterstolpen ved den todelte baglåge kan fjernes ved behov (figur H10). Det samme gælder for midterstolpen i det strøede areal i fælles højdr.-området. For enden af rækken af kælvningsbokse er et arbejdsbord med håndvask - se foto i figur 9.16 i afsnit 9.3: Opbevaringsplads og i figur H1. Udvidelsesmuligheder De to yderste kælvningsbokse benyttes pt. ikke. På nuværende tidspunkt udnytter besætningen ikke staldanlæggets kapacitet fuldt ud. Idéen med spaltegulvet under kælvningsboksene er, at kælvningsafdelingen let kan ombygges til sengebåse til malkekøer, når stalden udvides med endnu en AMS. Desuden kan sengebåsene hos ungdyrene ændres til sengebåse til malkekøer. Kælvningsafdelingen må da etableres et andet sted. Figur H10. Midterstolpen ved todelt baglåge er flytbar, det giver fri adgang til boksen fra fælles højdr.-området. Figur H11. Mandehul med støvlevask ved fælles højdr.-området giver direkte adgang til både ædeplads og det strøede areal. Fordele Letbetjente snaplåse på front- og baglåge Arbejdsbord med håndvask for enden af rækken af kælvningsbokse (se figur 9.16 i afsnit 9.3: Opbevaringsplads ) Midterstolpe ved baglåge og i strøede areal kan fjernes Mandehul med støvlevask ved fælles højdr.-området Stor frontlåge som kan bruges til at lede koen i fanggitteret. Læse mere i afsnit 5.9.2: Kunsten at få koen i fanggitter Udvidelsesmulighed i stalden til flere malkekøer ved flytning af kælvningsafdelingen og evt. ungdyrene Ulemper Ingen støvlevask ved kælvningsboksene Ingen snaplås på nabolåger FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 99

100 Skydeport Kælvningsafdeling I 210 køer (stor race) I brug i noveember 2008 I Figur I1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen I samme stald som kalve, ungdyr og goldkøer I alt 138 m 2 fælles højdr.-område (= 17 pladser) bestående af 67 m 2 strøet hvileareal (3,3 meter bredt) og 71 m 2 lang ustrøet ædeplads (3,5 meter bred) med fast gulv Goldkøer i sengeafsnit ved siden af fælles højdr.-området Seks enkeltkælvningsbokse á 11,8 m ,2 x 3,7 meter -- Langt halm i kælvningsboksene Inventar fra Jyden Staldinventar Figur I2. Kælvningsafdeling til venstre for foder-bordet (goldkøer bagved kælvningsafdelingen) og kalve og ungdyr til højre for foderbordet. Stalden med kælvningsafdelingen er placeret ved siden af kostalden, så afstanden fra malkekøerne til de højdrægtige dyr er relativ kort med hensyn til jævnlig overvågning. Der er overvågning med webkamera over kælvningsafdelingen. Antallet af kælvningsbokse er beregnet til 280 køer. Antallet opfylder lovkravet til antal kælvningsbokse. Der er pt. tre AMS er i kostalden, og mulighed for at udvide med én AMS til 280 køer i alt. Mandehuller i fælles højdr.-området Tre mandehuller gør adgangen til fælles højdr.-området meget personvenlig, let og hurtig. To af mandehullerne er forsynet med støvlevask. Se mandehullernes placering i figur I4 til I6 (næste side) og figur I1. Alle mandehullerne er placeret ved ædepladsen, hvilket gør det let at komme af med vaskevandet ved vask af støvler. side 100 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

101 Kælvningsboksens udseende Figur I11 (næste side) viser en af kælvningsboksene. Lejet i kælvningsboksene er strøet med langt halm (figur I7). Kælvningsboksenes front vender ud mod en 1,6 meter bred persongang og foderbord (figur I8). Efter kælvningen renses kælvningsboksen med greb, det vil sige beskidt halm og gødningsklatter køres væk med trillebør. Kvægbrugeren lader oftest kælvningen foregå i fælles højdr.-området - se mere i afsnit : Alternativ brug af kælvningsbokse. Kælvningsboksene bliver fuldstændig udmuget samtidig med udmugningen af fælles højdr.-området. Der er maksimalt to kælvninger pr. boks mellem den fuldstændige udmugning. Kælvningsboksene benyttes i en fast rækkefølge, så de står uden halm og tørrer i minimum to dage og gerne en uge, inden de efter udmugningen igen benyttes. Kælvningsboksene vaskes ikke. Inden hver kælvning strøes kælvningsboksene med nyt halm. Figur I3. Kælvningsafdelingen. Figur I4. Mandehul med støvlevask ved overgangen mellem det strøede hvileareal og ædepladsen. Mandehullet giver god adgang til begge områder. Figur I5. Mandehul i den ene ende af ædepladsen. Figur I6. Mandehul med støvlevask i den anden ende af ædepladsen, ved sengeafsnittet med goldkøer. Figur I7. Kælvningsboks med halmleje. Figur I8. 1,6 meter bred persongang og foder-bord ved kælvningsboksenes front. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 101

102 Figur I9. Lukket baglåge med åbning foroven. Figur I10. Lukket nabolåge med åbning foroven. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle bokssider i kælvningsboksene kan åbnes. Bokssiderne består af låger. Nabolågerne og baglågen er af samme type. De er lukkede låger med en 22 cm åbning foroven (figur I9 og I10). Fronten består af en tremmelåge, som er lukket forneden samt et fanggitter (figur I11). Der er ingen snaplås på lågerne - nabolågerne og baglågen åbnes ved hjælp af spyd, og frontlågen ved hjælp af hyrdespyd. Drikkekoppen er placeret udvendig på fronten (figur I11). Fordelen ved en udvendig placering er, at nabolågerne kan skubbes helt til siden, så en maskine kan køre på tværs af boksene ved udmugning, når alle bokse udmuges samtidig. Desuden sidder drikkekopperne heller ikke i vejen ved udmugning. Vandoptagelse af en drikkekop via et fanggitter vurderes ikke at være optimalt. Symmetrisk stald - forberedt til udvidelse På begge sider af det gennemgående foderbord er inventaret ens i opbygning. Overfor kælvningsafdelingen går kalve i fællesbokse, som i udseende er lig med kælvningsboksene (figur I12). Større kalve går i fællesbokse, som er placeret imellem kalveboksene og foderbordet (figur I13), i et område udseendemæssigt lig med fælles højdr.-området (figur I3). Figur I11. Kælvningsboksenes front består af fanggitter og en tremme-frontlåge, som er lukket forneden. Bemærk drikkekoppen der er monteret udvendigt på boksen. Figur I12. Fællesbokse med kalve som har mange ligheder med kælvningsboksene. Figur I13. Større kalve i fællesbokse med strøet areal og ædeplads. Området ligner fælles højdr.-området meget. Figur I14. Denne skydeport giver adgang til en mellembygning med småkalve. side 102 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

103 Efter området med fællesopstaldning af kalve, er ungdyr opstaldet i sengebåse, tilsvarende goldkøerne, som er opstaldet i sengebåseafsnit efter kælvningsafdelingen på den anden side af foderbordet. Denne opbygning gør det muligt i fremtiden at udvide kælvningsafdelingen. Kalvenes opstaldning vil i fremtiden kunne ombygges til kælvningsbokse og fælles højdr.-område. Sengebåse til ungdyrene vil kunne være opstaldning for flere goldkøer. Småkalve Før kalvene kommer i fællesboksene overfor kælvningsafdelingen, går de i enkeltbokse i en mellembygning mellem kostalden og kælvningsafdelingen (figur I1). En skydeport ved kælvningsafdelingen giver adgang til mellembygningen (figur I14). Figur I15 viser enkeltboksene med småkalvene. Småkalvene er således placeret i et område for sig, med gardiner i begge sider til gavn for luftskiftet. Lige ved skydeporten til mellembygningen er et kalvekøkken, således meget tæt på småkalvene (figur I1). Figur I15. Mellembygning med småkalve i enkeltbokse. Gardiner i begge sider af bygningen. Indgangen til kostalden via skydeport for enden. Fordele Mange dyregrupper (kalve, ungdyr og goldkøer) og kalvekøkken placeret i samme bygning, som kælvningsafdelingen gør, at personale ofte kommer i stalden Kort afstand fra kostald til kælvningsafdeling Mange mandehuller i fælles højdr.-området Flere muligheder for støvlevask i fælles højdr.-området Gode udvidelsesmuligheder af kælvningsafdelingen Ulemper Ingen drivgang eller lignende til at lede koen fra kælvningsboksen til kostalden. Koen skal ledes ned imellem goldkøerne og via en fold mellem bygningerne til kostalden Ikke ideel tildeling af drikkevand, da drikkekoppen er placeret udvendig på kælvningsboksen, så koen skal stå med hovedet drejet, mens den drikker Ingen støvlevask ved kælvningsboksene Ingen snaplås på lågerne i kælvningsboksene FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 103

104 Kælvningsafdeling J 280 køer (stor race) I brug i 2007 (forlængelse af kostald fra 1998 J Figur J1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i enden af kostalden I alt 191 m 2 fælles højdr.-område (= 23 pladser) bestående af 104 m 2 strøet hvileareal (4,2 meter bredt) og 87 m 2 lang ustrøet ædeplads (3,5 meter bred) med fast gulv Goldkøer i sengeafsnit overfor kælvningsafdelingen Syv enkeltkælvningsbokse á 12,6 m ,4 x 3,7 meter -- Langt halm i kælvningsboksene Inventar fra Seem Staldinventar a/s Figur J2. Kælvningsafdelingen. Kælvningsafdelingen er placeret for enden af kostalden i forlængelsen (figur J2). På begge sider af kælvnings- side 104 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

105 afdelingen er der foderbord og sengeafsnit ud mod ydervæggen. Figur J3 og J4 viser ædepladsen og det strøede hvileareal i fælles højdr.-området. Der er fire teleskoplåger i inventaret, som adskiller ædepladsen fra hvilearealet i fælles højdr.-området. Se lågerne på figur J1. Lågerne giver mulighed for at afspærre hvilearealet fra ædepladsen samt reducere arealet af hvilearealet og ædepladsen. Lågerne kan også bruges til at lede dyrene i kælvningsboksene. Kælvningsboksenes udseende Figur J5 viser en opstrøet kælvningsboks og figur J6 viser en kælvningsboks i brug. Kælvningsboksene strøes hver anden dag. Gødningsklatter fjernes ikke mellem kælvningerne. Cirka halvdelen af dyrene kælver i kælvningsboksene. Resten af dyrene flyttes først efter kælvningen, hvor koen og kalven kommer sammen i boksen. Ko og kalv går i kælvningsboksen cirka et døgn. Alle kælvningsboksene udmuges samtidig med, at det strøede hvileareal i fælles højdr.-området udmuges. Bokssiderne i kælvningsboksene Nabo- og baglåge er tremmelåger (figur J7). Frontlågen er lukket forneden og har tremmer for oven (figur J8). Det er et fanggitter i fronten. Figur J3. Lang ustrøet ædeplads i fælles højdr.-området. Figur J4. Strøet hvileareal i fælles højdr.-området. Figur J5. Halmstrøede kælvningsbokse. Figur J6. Kælvningsboks i brug. Figur J7. Både nabolåger og baglåge er tremmelåger. Figur J8. Fronten med frontlåge og fangitter. Koen forsynes med vand via drikkekop på foderbordet via fanggitteret. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 105

106 Figur J9. God plads til manøvrering med maskiner m.m. forenden af kælvningsafdelingen. Figur J10. El-udtag i hver anden adskillelse mellem kælvningsboks. Nabolåger, bag- og frontlåge har alle snaplås. Der er ikke mulighed for støvlevask ved fælles højdr.- området og kælvningsboksene. Der er ingen mandehuller i fælles højdr.-området. Portene i gavlen, og lågerne for enden af fælles højdr.- området, giver let og hurtig adgang til fælles højdr.-området ved udmugning (figur J9). Fordele Snaplås på alle låger i kælvningsboksene og i fælles højdr.-området Porte i gavlen og lågerne for enden af fælles højdr.- området giver let og hurtig adgang for maskiner ved udmugning El-udtag ved kælvningsboksene Ulemper Ingen mandehuller ved fælles højdr.-området Ingen støvlevask ved fælles højdr.-området og kælvningsboksene Køerne skal passere foderbordet for at komme til og fra kælvningsafdelingen Et fanggitter og tremmer i fanggitter-rammen i kælvningsboksenes front. Tremmerne i fanggitter-rammen kunne undværes til fordel for en bredere frontlåge. En bredere frontlåge kunne bruges til at lede koen i fanggitteret. Kræver dog, at fanggitteret hængsles i modsatte side. Ikke ideel tildeling af drikkevand, da drikkesystemet er placeret på foderbordet, så koen skal drikke via fanggitteret og stå med hovedet drejet, mens den drikker side 106 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

107 K Kælvningsafdeling K 320 køer (stor race) I brug i november 2008 Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i stald med goldkøer, nykælverhold og skånehold I alt 234 m 2 fælles højdr.-område bestående af 112 m 2 strøet hvileareal (3,2 meter bredt) og 122 m 2 lang ustrøet ædeplads (3,5 meter bred) med spalter Goldkøer i sengeafsnit ved siden af fælles højdr.-området Ti enkeltkælvningsbokse á 10,5 m ,5 x 3,0 meter -- Sand i kælvningsboksene Inventar fra Dan Egtved A/S Figur K1. Skitse af kælvningsafdelingen. Figur K2. Til venstre for foderbordet er kælvningsafdelingen (nærmest) og goldkøer (bagest). Til højre nykælverhold og skånehold. Stalden består udover kælvningsafdelingen af et nykælverhold og et skånehold. Figur K3 og K4 (næste side) viser det strøede hvileareal og ædepladsen med spalter i fælles højdr.-området. Fælles højdr.-området er opdelt i to - et til højdrægtige køer og et til højdrægtige kvier. En låge mellem golkoholdet og fælles højdr.- området giver let adgang for højdrægtige dyr til fælles højdr.-området. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 107

108 Figur K3. Det strøede hvileareal i fælles højdr.-området. Figur K4. Lang ustrøet ædeplads med spalter. Køerne trækker meget halm ud på spalterne. Lejet i enkeltkælvningsboksene Kælvningsboksenes leje består af sand (figur K5). Kvægbrugeren ønskede ikke en kunstbelægning i kælvningsboksene, idet han vurderer skridsikkerheden til at være bedre med sand. Umiddelbart før kælvning strøes kælvningsboksen med fem-ti kg langt halm, især for kalvens skyld (figur K6). Kælvningsboksene renholdelses med skovl og haverive. Gødningsklatter, fosterhinde og efterbyrd m.m. fjernes. Sandet i boksen skiftes ikke og der tilføres ikke nyt sand. Enkle kælvningsbokse fremstod lidt beskidte og fugtige. Det kan være svært at holde et sandleje rent og tørt fordi det kræver meget hyppig renholdelse. Se mere i afsnit 5.4.3: Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle sider i kælvningsboksen kan åbnes og består af tremmelåger. Fronten er en bred tremmelåge, der er lukket forneden, og et fanggitter (figur K7). Baglågen er todelt uden en stolpe i midten. Lågen åbnes på midten og lukkes med et beslag, der lukker ind over den anden låge (figur K8). Frontlåge og nabolågerne åbnes med snaplås. Figur K5. Sand i kælvningsboksene. Figur K6. Nyfødt kalv. Kælvningsboksene strøes med langt halm umiddelbart før kælvningen. Figur K7. Bred tremmelåge og fanggitter i fronten. Figur K8. Baglågen er todelt uden midterstolpe. Bemærk gødningen fra fælles højdr.-området kan komme under baglågen. side 108 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

109 Der er mini-drikkekar, som deles mellem to kælvningsbokse, og de er monteret i hver anden nabolåge (figur K9). Køerne i kælvningsboksene æder foder af en trillebør, som er placeret på person-/drivgangen (se figur 9.9 i afsnit 9.2: Foder i kælvningsboksen ). Ved fodring i en trillebør er der mulighed for at flytte trillebøren, når en ko skal drives ad drivgangen. Som en ulempe er der en risiko for, at koen vælter trillebøren, når hun æder af den. Nykælver- og skånehold På den modsatte side af foderbordet er nykælverholdet, samt et 53 m 2 strøet hvileareal med lang ustrøet ædeplads (figur K10), der benyttes som skånehold for skadede køer, eventuelt gamle nykælverkøer og til paratuberkulose køers kælvninger. Området udmuges ofte. Det er ikke ideelt, at paratuberkulose køer kælver i et areal med andre paratuberkulose køer, idet der er langt større risiko for, at de nyfødte kalve smittes med paratuberkulose. Efter kælvningen Efter kælvningen drives koen via person- og drivgangen bag kælvningsboksene hen til døren forenden af bygningen (figur K11). En vippebom spærrer for adgangen til foderbordet (figur K11 og K1). Udenfor drives koen via den udendørs drivgang hen til nykælverholdet (figur K12). Den udendørs drivgang forsætter til kostalden. Kun hver anden frontlåge i kælvningsboksenes front åbner således at det er muligt at drive koen mod døren til den udendørs drivgang. Det betyder, at køerne i hver anden boks skal ind i naboboksen for at komme den rigtige vej ud på gangen. Læs mere afsnit 5.8.2: Ud af kælvningsboksen Figur K9. Nabolåge med indbygget mini-drikkekar. Figur K10. Skånehold placeret ved siden af nykælverholdet. Figur K11. Koens drives fra person- og drivgangen og ud af døren. Til venstre ses vippebommen som spærrer for adgangen til foderbordet. Figur K12. Udendørs drivgang til nykælverhold, skånehold og kostald. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 109

110 Fordele Stald med fokus på højdrægtige dyr, kælvninger og nykælvere Let adgang til fælles højdr.-området for højdrægtige dyr via låge mellem fælles højdr.-området og goldkoholdet God front i kælvningsboksene: Bred frontlåge og et fanggitter. Frontlågen kan benyttes til at lede koen i fanggitteret. Mini-drikkekar i kælvningsboksene Udendørs drivgang fra kælvningsafdelingen til nykælverholdet, skåneholdet og kostalden Ulemper Kun hver anden frontlåge åbner den rigtige vej, så koen kan drives direkte til den udendørs drivgang Svært at holde sandlejet rent og tørt. Kræver meget hyppig renholdelse Gødning fra fælles højdr.-området kan let komme under baglågen og ind i kælvningsboksen. Det giver risiko for smitteoverførsel En todelt baglåge er ikke så tung som en baglåge i fuld bredde. Til gengæld vil en baglåge i fuld bredde sandsynligvis gøre det lettere at drive koen ind i kælvningsboksen Gangen ved kælvningsboksenes front bruges både til person- og drivgang. Fodertildeling i en trillebør er ikke en optimal løsning Ikke ideelt at paratuberkulose køer kælver sammen side 110 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

111 Kælvningsafdeling L 160 køer (stor race) I brug i marts 2009 L Figur L1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i kostalden. Placeret forenden af kostalden ved siden af servicefaciliteterne 148 m 2 fælles højdr.-område (= 18 pladser) med sengebåse på en række Goldkøer i sidebygning (tidligere kostald) Otte enkeltkælvningsbokse á 13,7 m ,9 x 3,5 meter -- Enkeltlags-gummimåtte fra Dan Egtved A/S Drivgang langs kælvningsboksene Inventar fra Dan Egtved A/S Figur L2. Persongang og foderbord foran kælvningsboksene. Kælvningsafdelingen er placeret forenden af stalden ved siden af servicefaciliteterne. Langs kælvningsboksenes front er en 3,8 meter bred persongang og foderbord (figur L2). Mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området er en drivgang (figur L13, side 113). Figur L3. Fælles højdr.-området som vender ud imod et foderbord med automatisk fodring. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 111

112 Fælles højdr.-området er med sengebåse og spaltegulv (figur L4). Der er ingen skaber på spaltegulvet. Der anvendes spagnum i alle sengebåse i kostalden. Kælvningsboksenes udseende Figur L5 viser kælvningsboksens front set fra persongangen og foderbordet. Figur L4. Fælles højdr.område. Sengebåse med spagnum. Figur L5. Fronten af en kælvningsboks set fra persongangen og foderbordet. Figur L6. Enkeltlags-gummimåtte i kælvningsboks. Figur L7. 1,1 meter bred frontlåge. Åbningen under lågen er 35 cm. Bemærk at en kalv muligvis kan komme igennem åbningen. Lejet i kælvningsboksene Lejet i kælvningsboksene er en enkeltlags-gummimåtte (figur L6). Der er cirka tre pct. fald på lejet mod drivgangen med spalter. Gummimåtter strøes med cirka ti kg spagnum inden kælvning. Efter kælvningen rengøres boksene ved vask med spuleslange. Vaskevand, strøelse, gødning, fostervand m.m. spules igennem spalteåbningerne i drivgangen. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle siderne i kælvningsboksene kan åbnes. Alle låger har snaplås. Fronten i kælvningsboksene består af en 1,1 meter bred tremmelåge (figur L7) og to fanggitre (figur L8, næste side). En bredere frontlåge og kun et fanggitter havde været at foretrække, idet frontlågen derved kan bruges til at lede koen i fanggitteret. Kræver, at frontlågen er hængslet i den modsatte side. Nabolågerne er lukkede og med en støbt kant under. Nabolågerne sidder 140 cm over lejet inkl. støbt kant målt midt i boksen (figur L9, næste side). Baglågen er en tremmelåge, som sidder 115 cm over lejet. Overvågningsmuligheder Kælvningsafdelingen er placeret centralt i forhold til hyppig overvågning. Personalet kommer forbi kælvningsafdelingen på vejen fra kontoret og personalefaciliteterne til de malkende køer. Rundt om hele kælvningsafdelingen er der persongang (figur L1). Det giver mulighed for hurtigt at komme til kælvningsafdelingen. Desuden er der monteret to overvågningskameraer på væggen ved servicefaciliteterne. Via dem kan man overvåge kælvningsboksene og en del af fælles højdr.- området. Vejen til kælvningsboksene Ædepladsen i fælles højdr.-området er i begge ender afspærret af en vippebom (figur L11, næste side). Når vippebommen vippes op ledes koen ud på den første del af drivgangen, som ligger parallelt med persongangen (figur L12, næste side). Dette kan gøres i begge ender af ædepladsen, se mere i figur L1. Efter den første del af drivgangen drives koen ned af en 1,40 meter bred drivgang langs kælvningsboksene (figur L13, næste side). Anbefalingen for en smal drivgang er 1,0 ± 0,05 meter for stor race. side 112 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

113 Kælvningsboksens baglåger Baglågerne i kælvningsboksene består af en enkeltlåge. Lågerne åbner alle sammen den samme vej ud på drivgangen (figur L10). Køerne kan derfor kun drives fra den ene ende af drivgangen og ind i kælvningsboksen. Efter kælvningen kan køerne igen kun drives én vej ad drivgangen. Figur L8. To fanggitre i kælvningsboksens front. Figur L9. Lukket nabolåge over støbt kant. Lågen sidder 140 cm over lejet målt midt i boksen. Der er fra 1,5 til 5 cm luft mellem lågen og den støbte kant. Vandkop placeret i hver anden nabolåge deles mellem to bokse. Figur L10. Tremme-baglåge ud mod drivgang. Figur L11. Ædepladsen i fælles højdr.-området er afspærret i begge ender af en vippebom. En teleskoplåge spærrer drivgangen fra persongangen. Figur L12. Den første del af drivgangen. Figur L13. Drivgang med spalter mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området. Figur L14. Et af nykælver-/separationsholdene. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 113

114 Figur L15. Nykælver-/seperationshold til venstre og kælvningsafdelingen til højre for foderbordet. Nykælverne går i et af de to kombinerede nykælver-/ separationshold (figur L14, forrige side), som er placeret bag hver robot overfor fælles højdr.-området (figur L15). Der er adgang til nykælverholdene i begge ender af drivgangen. OBS: Køerne skal krydse et glat foderbord inden (figur L15 og L1). På grund af baglågerne kan køerne kun drives hen til nykælverholdet i den ene ende af drivgangen. Havde baglågerne været todelt kunne køerne drives begge veje af drivgangen både før og efter kælvningen. Desuden afspærres drivgangen med en større vinkel med en todelt låge, som giver mere plads til, at koen kan komme ind og ud af kælvningsboksen. Støvlevask Der er god mulighed for støvlevask i fælles højdr.-området (se figur L1), men ingen støvlevask ved kælvningsboksene. Der er mulighed for støvlevaske ved servicefaciliteterne, men persongangen og foderbordet skal krydses inden. En anden mulighed, som heller ikke er optimal, er at gå via drivgangen, igennem vippelågen og ind i fælles højdr.-området for at vaske støvler. Figur L16. Område til opbevaring af spagnum. Opbevaring af strøelse Imellem kælvningsafdelingen og den tidligere kostald, som i dag huser ungdyr og goldkøer, er et område til opbevaring af spagnum (figur L16). Fordele Central placering af kælvningsafdelingen. Personale kommer forbi på vej fra servicefaciliteterne til malkekøerne og det øvrige staldanlæg. Der er persongang hele vejen rundt om kælvningsafdelingen Overvågningskamera over kælvningsafdelingen Drivgang letter flytningen af køer fra fælles højdr.-området til kælvningsboksene Køerne kan drives ad drivgang til nykælverhold Opbevaringsområde til strøelse tæt på kælvningsafdelingen Ulemper Ingen støvlevask ved kælvningsboksene. Personale skal krydse foderbordet for at få adgang til støvlevask Køerne kan kun drives til og fra kælvningsboksene fra den ene side af drivgangen. En bredere frontlåge og kun et fanggitter er at foretrække. Yderligere en fordel hvis en bredere frontlåge var hængslet i modsatte side, så den kunne anvendes som ledelåge, når koen skal i fanggitteret (figur L7) Todelt baglåge mere velegnet Giver mulighed for at drive koen ind og ud af kælvningsboksen fra begge sider af drivgangen Afspærrer drivgangen med en større vinkel side 114 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

115 Malkestald Sengeafsnit Nykælvere Foderbord Malkekøer Drivgang Enkeltkælvningsbokse s Foderbord s M Sengeafsnit Disponibel plads Malkekøer Sengeafsnit Sengeafsnit Foderbord Malkekøer Kælvekvier Kælvningsafdeling M 270 køer (jersey) I brug i september 2006 Figur M1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Indrettet i tidligere sengeafsnit i kostald I alt 260 m 2 fælles højdr.-område (= 38 pladser) med sengebåse i enkelt række. Fælles højdr.- området er opdelt i tre grupper Goldkøer opstaldet i en af de tre grupper i fælles højdr.-området Seks enkeltkælvningsbokse á 12,3 m ,1 x 3,0 meter -- Enkeltlags-gummimåtte fra Dan Egtved A/S Drivgang langs kælvningsboksene Inventar fra Dan Egtved A/S Figur M2. Kælvningsboksene set fra foderbordet. I kostalden er et tidligere sengeafsnit indrettet til kælvningsafdeling. Kælvningsboksene er placeret mellem foderbord og staldens ydervæg. Kælvningsboksenes front vender ud mod foderbordet og mellem kælvningsboksene og ydervæggen er der en drivgang (figur M2). Fælles højdr.-området er placeret på den ene side af kælvningsboksene og nykælverne på den anden side. Fælles højdr.-området er opdelt i tre grupper (figur M4). Drægtige kvier indsættes i en gruppering cirka seks uger før forventet kælvning og goldkøer i en anden gruppering tre uger før forventet kælvning. I den sidste gruppering, som ligger tættest på kælvningsboksene, går højdrægtige køer og kvier tre til fem dage før forventet kælvning, se figur M1. Figur M3. Kælvningsboksene og drivgangen bag dem. Figur M4. Fælles højdr.-område. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 115

116 Kælvningsboksens udseende Figur M5 viser en af kælvningsboks set fra foderbordet. Der er cirka to pct. fald på lejet mod drivgangen. Kælvningsboksene hælder den rigtige vej i forhold til, at koen/kvien kan ligge med hovedet højest og samtidig se andre køer. En af kælvningsboksene er kun til paratuberkulose køer. Figur M5. Kælvningsboks. Lejet i kælvningsboksene Figur M6 og M7 viser enkeltlags-gummimåtte i kælvningsboksene. Fra kælvningsboksens front og ind til midten af boksen er skåret tre parallelle riller á cirka en centimeters bredde. Rillerne dræner til spalterne under gummimåtten. Ved hver kælvning benyttes der kg spåner pr. boks alt efter, hvor lang tid koen er i boksen. Efter kælvningen rengøres boksene med skraber og kost. Gødning, strøelse, fosterhinder m.m. køres med en trillebør ud på spaltegulvet i fælles højdr.-området, hvor køerne, ifølge kvægbrugeren, hurtigt træder det gennem spalterne. Gummimåtten spules med spuleslange (figur M8). Figur M6. Enkeltlags-gummimåtte. Figur M7. Tre riller i gummimåtten i halvdelen af kælvningsboksens længde. Rillerne dræner til spalterne under gummimåtten. Se også figur M6. Figur M8. I hver kælvningsboks sidder et mini-drikkekar. Spuleslangen tilkobles ventil ved drikkekarret. Figur M9. Kælvningsboksens front med med to fanggitre pr. boks. Fronten kan ikke åbnes, da forværket er gennemgående. Figur M10. Lukkede nabolåger hængslet med spyd. side 116 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

117 Bokssiderne i kælvningsboksene Alle sider i kælvningsboksene kan åbnes på nær fronten, som er et gennemgående forværk langs kælvningsboksene med fanggitre og tremmer (figur M9, forrige side). Både nabolåger og den todelte baglåge er lukkede (figur M10 (forrige side) og M11). Nabolågerne er monteret med spyd og baglågen med snaplås. Vejen til kælvningsboksen Teleskoplågen i fælles højdr.-området i figur M12 skubbes til siden og koen ledes til drivgangen bag kælvningsboksene. Derefter drives koen ned af drivgangen (figur M13) og ind i en kælvningsboks (figur M14). Efter kælvningen Efter kælvningen ledes koen ud af baglågen (figur M15) og videre ned af drivgangen. For enden af drivgangen ledes koen ind i nykælverholdet (figur M16 og M17, næste side). Der er to støvlevaske i kælvningsafdelingen. De er placeret i enderne af rækken af kælvningsbokse. Begge steder benyttes støvlevaskene, inden man træder ud på foderbordet. Ulempen er, at støvlevaskene ikke er lette at komme til, og at vaskevandet henholdsvis sprøjtes mod plastbeholderen til nyfødte kalve, eller på tingene på den disponible plads. Støvlevaskene ville kunne fungere bedre, hvis de sad i den anden side af åbningen ud mod foderbordet. Figur M11. Todelt baglåge fastmonteret på midterstolpe og med snaplås i siderne. Figur M12. Teleskoplågen, som afgrænser fælles højdr.-området, skubbes hen imod den disponible plads og koen drives hen imod kælvningsboksene. Malkekøerne tæt på Kvægbrugeren bemærkede, at koen/kvien i kælvningsboksen kan blive forstyrret/lidt stresset af, at malkekøerne på den anden side af foderbordet ofte kigger nysgerrigt på dem. Især i forbindelse med kælvningen. Måske kunne løsningen, ifølge kvægbrugeren, være ophængning af et forhæng. Figur M13. Koen drives ned af den en meter bred drivgang. Figur M14. Den ene låge i den todelte-baglåge afspærrer fint drivgangen, så koen kan drives ind i kælvningsboksen. Figur M15. Koen kommer ind i kælvningsboksen fra højre og forlader boksen af lågen til venstre. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 117

118 støvlevask Figur M16. Adgangen til nykælverholdet set fra foderbordet. Teleskoplågen skubbes til siden. Støvlevasken er hjørnet af kælvningsboksen og plastbeholderen og er lidt vanskelig at komme til. Figur M17. Nykælverholdet. Fordele Et godt eksempel på hvordan der ved hjælp af relativt simple ændringer kan indrettes en funktionel kælvningsafdeling i en eksisterende kostald Godt flow: Fra fælles højdr.-område via drivgang til kælvningsboksene og derfra videre til nykælverholdet. Alt sammen uden at skulle krydse foderbordet Drivgang letter flytningen af køer til og fra kælvningsboksene Ulemper Ikke særlig velegnet placering af støvlevaske Kun adgang til kælvningsboksen via baglågen. Ingen gennemgang via kælvningsboksens front Ingen snaplås på nabolågerne Støvlevask ved overgangen fra kælvningsafdelingen til foderbordet Mini-drikkekar i kælvningsboksene Spuleslange tilkobles ventil ved mini-drikkekarret i kælvningsboksene. Derved behøver slangen ikke at være så lang, hvilket kan gøre den tung og uhandy. Todelt baglåge som fint afspærrer drivgangen og giver mulighed for at drive koen i begge retninger ad drivgangen side 118 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

119 Drivgang til kostald Fælles højdrægtighedsområde 3 uger - kælvning Sengeafsnit Goldkøer 8 til 3 uger før kælvning Sengeafsnit Afgoldning 8 uger før kælvning Sengeafsnit Opsamlingsplads til malkestald Drivgang Kælvningsafdeling N Enkeltkælvningsbokse Persongang og foderbord N 350 køer (stor race) I brug i januar 2008 (forlængelse af stald) Rulleport Opstartshold Figur N1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Staldbygning med kælvningsafdeling, goldkøer, nykælverhold og malkestald 152 m 2 (= 19 pladser) fælles højdr.-område med sengebåse Goldkøer i sengeafsnit ved siden af fælles højdr.-området Otte enkeltkælvningsbokse á 15,8 m ,5 x 3,5 meter -- Latexmadras med vulkaniseret topdug fra De Boer Drivgang langs kælvningsboksene Tysk inventar fra ikke-navngivet firma Figur N2. Drivgang med kælvningsboksene til venstre og fælles højdr.-området til højre. Hele staldanlægget består af tre staldbygninger: Kostald, ungdyrstald og imellem dem; en bygning med kælvningsafdeling, goldkøer, opstartshold, malkestald og servicefaciliteter. Kælvningsafdelingen er således placeret centralt i forhold til de daglige arbejdsgange. Fælles højdr.-området er med sengebåse og spaltegulv (figur N4, næste side). Fælles højdr.-området udgør et af i alt tre sengeafsnit, som er placeret overfor kælvningsboksene med en drivgang imellem (figur N1). De højdrægtige dyr kommer i fælles højdr.området tre uger Figur N3. Kostalden til venstre, stald med kælvningsafdeling i midten og ungdyrstald til højre. Forlængelsen af stalden med kælvningsafdelingen kan ses på farveforskellen på taget. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 119

120 før kælvning. Inden da går de i de to sengeafsnit - først i et afgoldningshold og derefter i et hold med dyr fra otte til tre uger før kælvning. Kælvningsboksenes udseende Figur N5 viser en kælvningsboks. Figur N6 viser persongangen og foderbordet ved kælvningsboksenes front. Figur N4. Fælles højdr.-område med sengebåse og spaltegulv. Figur N5. Kælvningsboks med nabolåge i forgrunden. Figur N6. Persongang og foderbord ved kælvningsboksenes front. En spuleslange er monteret ved persongangen (kan anes i baggrunden). Lejet i kælvningsboksene Kælvningsboksenes leje består af en latexmadras, som er lagt i tre baner i kælvningsboksene (figur N8, næste side). Der er cirka to pct. fald på lejet mod drivgangen med fast gulv. En del gødning var trådte ned i madrasserne, men madrasserne fremstod tørre og rene under besøget i en sommermåned (figur N9, næste side). Madrasserne strøes med fem-ti kg snittet rapshalm pr. boks inden kælvningen. Efter kælvningen rengøres boksene med kost og vaskes efterfølgende med spuleslange. Vaskevandet løber ud på drivgangen, hvori der er fire afløb med riste (figur N7). Ristene skal løftes, for at halmen kan komme igennem. Bokssiderne i kælvningsboksene Nabolåger og baglåge består af tremmelåger. Nabolågerne er hængslet med skrue og møtrik og kan ikke åbnes let (figur N10, næste side). Baglågen er todelt og er hængslet på midterstolpen (figur N11, næste side). Lågerne i baglågen kan både åbne indad og udad og åbnes ved hjælp af hyrdespyd. Fronten består af en støbt mur og et fanggitter. Fanggitteret ses i figur N12 (næste side), hvor lidt af muren også er synlig. Der er ikke personadgang fra fronten. Vejen til og fra kælvningsboksen Fælles højdr.-området er placeret ved gavlen, hvor drivgangen begynder. En låge ved gavlen i fælles højdr.- området giver koen adgang til drivgangen (figur N13, næste side). Koen drives ned af drivgangen, som er en meter bred (figur N14, næste side). Figur N15 (næste side) viser den ene af lågerne i baglågen, som afspærrer drivgangen, så koen kan drives i kælvningsboksen. Efter kælvningen ledes koen ud af den anden halvdel af baglågen. For enden af drivgangen (figur N16, side 122) ledes koen hen til nykælverholdet (figur N17, side 122). Nykælverne går i en 135 m 2 dybstrøelsesboks. Førstekalvskøerne går cirka et døgn og flerkalvskøerne ca. to døgn i nykælverholdet, inden de flyttes til kostalden. Nykælverne er dermed tæt på malkestalden i forbindelse de første malkninger. Figur N7. Fire afløb med riste er placeret i drivgangen ved kælvningsboksenes baglåger. side 120 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

121 Figur N8. Latexmadras i kælvningsboksene. Monteret i tre baner. Har cirka to pct. fald mod drivgang. Figur N9. Selvom indtørret gødning var synlig i madrassens topdug, fremstod madrasserne tørre og rene i juni måned. Figur N10. Hver anden nabolåge har indbygget drikkekop. Figur N11. Todelt baglåge, som sidder 140 cm over lejet og vender ud mod drivgangen. Figur N12. Kælvningsboksens front består af et fanggitter samt en støbt mur. Figur N13. Fra fælles højdr.-området ledes koen ud af denne låge til drivgangen. Figur N14. Koen drives ned af den én meter brede drivgang. De tre sengeafsnit, med fælles højdr.-området i forgrunden, ses til venstre i billedet. Figur N15. Den ene halvdelen af baglågen afspærrer drivgangen og koen ledes ind i kælvningsboksen. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 121

122 Figur N16. Forenden af drivgangen (til venstre i billedet) er der adgang til malkestalden, til drivgangen til kostalden og til nykælverholdet (til højre i billedet). Lågen midt i billedet er til afgoldningsholdet. Figur N17. Nykælverhold i 135 m 2 dybstrøelsesboks. Fordele Kælvningsafdelingen er centralt placeret i forhold til hyppig overvågning Tæt placering af afgoldningshold, goldkohold og fælles højdr.-området giver let og hurtigt flytning af dyr mellem holdene. Fælles højdr.-områdets placering og låge giver let adgang for højdrægtige dyr fra fælles højdr.-området til kælvningsboksene Drivgang giver let passage til og fra kælvningsafdelingen Todelte baglåger gør det muligt at drive koen i begge retninger af drivgangen Ulemper Ingen personadgang i kælvningboksens front Ingen snaplås på baglågerne Nabolågerne kan ikke åbnes let Ingen mandehuller i fælles højdr.-området Ingen støvlevask ved kælvningsboksene og ingen støvlevask ved drivgangen. Eneste mulighed er spuleslangen, som er monteret ved persongangen og foderbordet, og slangen trækkes igennem boksens front ved vask af kælvningsboksene Kælvningsafdelingen er placeret tæt på malkestalden Nykælverholdet er placeret tæt på kælvningsafdelingen side 122 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

123 Kælvningsafdeling O 160 køer (stor race) I brug i marts 2009 O Figur O1. Skitse af kælvningsafdelingen Fakta om kælvningsafdelingen Placeret i den ene ende af kostalden op mod servicefaciliteter I alt 342 m 2 fælles højdr.-område (= 42 pladser) med sengebåse. Fælles højdr.-området er opdelt i to områder Goldkøer i fælles højdr.-området Seks enkeltkælvningsbokse á 16,0 m ,0 x 4,0 meter -- Flerlags-gummimåtte (gummimåtte med cellegummi under) fra Erri-Comfort A/S Drivgang langs kælvningsboksene Inventar fra Orla Hansen A/S Figur O2. Gennemgående driv- og persongang set fra servicefaciliteterne. Kælvningsafdelingen er placeret for enden af kostalden ved siden af servicefaciliteterne. Fra servicefaciliteterne er der en gennemgående driv- og persongang igennem hele stalden (figur O2). Over drivgangen er en tilsvarende gennemgående gangbro (figur O3). Servicefaciliteterne er i to etager med adgang til stalden både i staldniveau og til gangbroen fra 1. sal (figur O3). Figur O4 og O5 (næste side) viser kælvningsboksene set fra gangbroen. Der er tre kælvningsbokse på hver side af driv- og persongangen (figur O1). Langs kælv- Figur O3. Gangbro over sengeafsnittene. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 123

124 ningsboksenes front er en 3,3 meter bred persongang/ foderbord. Bag de 2 x 3 kælvningsbokse er der en drivgang og to fælles højdr.-områder (område A og B) (se figur O1). Figur O4. Servicefaciliteter med kontor og personalerum på 1. sal, med udgang til gangbroen. Overvågning Servicefaciliteter på 1. sal, gangbroen og den gennemgående driv- og persongang giver gode overvågningsmuligheder af fælles højdr.-områderne og kælvningsboksene. Desuden er der monteret et webkamera i kippen, så aktivitet i fælles højdr.-områderne og kælvningsboksene også kan følges på pc for eksempel i staldkontoret og i stuehuset (figur O7). Fælles højdr.-områderne Figur O8 og O9 viser de to fælles højdr.-områder (område A og B), som hver er på 171 m 2. De højdrægtige dyrs adgang fra fælles højdr.-områderne til drivgangen bag kælvningsboksene er via låger i inventaret som afgrænser områderne. Lågerne er hængslet med spyd. Der er ingen snaplås på nogen af lågerne. Det begrænser lethed og hurtigheden, hvormed man kan få et dyr fra et af fælles højdr.-områderne til en kælvningsboks. Inventaret/lågerne kan ses i figur O5 og O6. Figur O5. Tre kælvningsbokse og fælles højdr.-område A i baggrunden. Drivgangen bag kælvningsboksene Bag kælvningsboksene er der en 1,3 meter bred drivgang med spalter (figur O10, næste side). Anbefalingen for en smal drivgang i fælles højdr.-området er 1,0±0,05 meter for stor race. Der, hvor den gennemgående driv- og persongangen munder ud i persongangen og foderbordet ved servicefaciliteterne, er inventaret, som afgrænser drivgangen bag kælvningsboksene afbrudt. De to halvdele af drivgangen kobles sammen ved hjælp af teleskoplåger (figur O1). Afstanden mellem de to midterste kælvningsbokse er 3,10 meter. Figur O10 (næste side) viser den ene halvdel af drivgangen bag tre af kælvningsboksene (figur 05). Figur O6. Tre kælvningsbokse og fælles højdr.-område B i baggrunden. ä Figur O7. Pilen viser placeringen af webkameraet. Figur O8. Fælles højdr.-område A. side 124 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

125 Kælvningsboksenes udseende Figur O11 viser kælvningsboksens front. Figur O12 viser kælvningsboksen set fra gangbroen. Lejet i kælvningsboksene Lejet i kælvningsboksene er en flerlags-gummimåtte (figur O13). Der er cirka tre pct. fald mod drivgangen på cirka 4/5 dele af lejet. Den resterende 1/5 del af lejet er plant. Det skyldes, at spaltegulvet i drivgangen går ind i 1/5 delen af lejet. I figur O14 ses faldet på 4/5 dele af lejet. Kælvningsboksene strøes med cirka fem kg snittet halm pr. boks inden kælvning. Efter kælvningen skrabes lejet rent for strøelse, gødning, fostervand m.m. med en skraber. Når to-tre kælvningsbokse har været anvendt vaskes disse med spuleslange. Minimum hver tredje gang vaskes de med højtryksrenser. Når kælvningsboksene vaskes, spules vaskevand, strøelse, gødning m.m. igennem spalteåbningerne i drivgangen. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle siderne i kælvningsboksene kan åbnes. Fronten i kælvningsboksene består af en to meter bred tremmelåge, to fanggitre og et mandehul (figur O10). Frontlågen har snaplås. Figur O9. Fælles højdr.-område B. Figur O1O. Drivgang bag tre kælvningsbokse, som ses til venstre i billedet. Bag fotografen er den anden halvdel af drivgangen bag de tre andre kælvningsbokse. Figur O11. Kælvningsboks set fra persongangen og foderbordet. Figur O12. Kælvningsboks med persongang og foderbord til venstre i billedet og drivgang til højre i billedet. Figur O13. Lejet i kælvningsboksene. Figur O14. Nabolåge i kælvningsboks. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 125

126 Figur O15. Todelt baglåge En bredere frontlåge og kun et fanggitter ville være ønskeligt. Dermed ville frontlågen være endnu mere anvendelig til at lede koen i fanggitteret. Frontlågen er hængslet i den rigtige side til at kunne bruges til at lede koen i fanggitteret. Idet kælvningsboksen er relativ bred, er der plads til et mandehul, samtidig har frontlågen stadig en tilfredsstillende bredde. Nabolågerne er tremmelåger, som er lukkede for neden (figur O14). De er i begge sider hængslet med spyd. Baglågen er todelt, men lågerne er ikke lige store. Den mindste låge er 1,20 meter bred og den store låge er 2,60 meter bred (figur O15). Den lille låge benyttes til at få koen ind og ud af kælvningsboksene, er hængslet med hyrdespyd (figur O16). Den store låge er hængslet med spyd. Det ville være ønskeligt, hvis lågerne var lige store og havde snaplås. Dermed ville de begge være velegnede til at afspærre drivgangen, så koen kunne drives begge veje af drivgangen. Efter kælvningen Efter kælvningen ledes koen ud af kælvningsboksen og via drivgangen bag kælvningsboksene og den gennemgående driv- og persongang til kostalden. Koen opstartes i et separationsafsnittene ved robotterne. Figur O16. Den lille låge i den todelte baglåge. Fordele Central placering af kælvningsafdelingen. Personale kommer forbi på vej fra servicefaciliteterne til malkekøerne og det øvrige staldanlæg Gode overvågningsmuligheder fra såvel den gennemgående driv- og persongang og gangbroen Web-kameraovervågning over kælvningsafdelingen Drivgang letter flytningen af køer til og fra kælvningsboksene Den gennemgående driv- og persongang gør det let at få koen til opstartsholdet Teleskoplåger gør det muligt at sammenkoble de to drivgangs-halvdele, samt afspærre den ene halvdel af drivgangen, så koen kan ledes af den gennemgående driv- og persongang Mandehul i kælvningsboksens front Snaplås på frontlågen Ulemper Ingen snaplås på inventar/lågerne i fælles højdr.-området Ingen snaplås på nabolågerne og baglågen Ønskeligt med todelt baglåge med lige store låger, i stedet for en smal og en bred låge En bredere frontlåge og kun et fanggitter er at foretrække. Det gør frontlågen mere anvendelig til at lede koen i fanggitteret At kælvningsboksene ikke vaskes umiddelbart efter brug side 126 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

127 Kælvningsafdeling P 780 køer (stor race) I brug i november 2008 P Figur P1. Skitse af kælvningsafdelingen. Fakta om kælvningsafdelingen Placeret for enden af kostalden Goldkøerne er opstaldet på andre gårde 16 enkeltkælvningsbokse á 15,8 m ,5 x 3,5 meter -- Bestående af et sandleje og en ustrøet ædeplads Inventar fra Jyden Staldinventar Figur P2. Kostalden set fra kælvningsafdelingen. Kælvningsafdelingen er placeret i den ene ende af kostalden. Malkestalden er placeret i en staldbygning ved siden af kostalden. Denne kælvningsafdeling adskiller sig fra de øvrige kælvningsafdelinger i FarmTesten, idet den ikke har et fælles højdr.-område. Der er kun enkeltkælvningsbokse, som består af et hvileareal med sand og en ustrøet ædeplads med fast gulv, som vender ud mod et gennemgående foderbord (figur P3). Køerne står med forbenene på et repos, når de æder. Staldens gennemgående foderbord går ned igennem kælvningsafdelingen og deler den i to, dvs. der er otte kælvningsbokse på hver side af staldens foderbord (figur P3). Figur P3. Halvdelen af kælvningsboksene i kælvningsafdelingen. Bag fotografen er resten af kælvningsboksene i tilsvarende opbygning. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 127

128 Flytning til kælvningsboksene Højdrægtige køer og kvier indsættes i kælvningsboksene, når de er cirka fem dage fra forventet kælvning. Der indsættes højdrægtige dyr tre gange i ugen. Nogle af de højdrægtige dyr opstaldes to og to i kælvningsboksene. Når den ene ko/kvie skal kælve, flyttes den anden ko til en anden boks. Det bør bemærkes, at kælvningsboksene skal være lidt større for at kunne opfylde lovkravene (8 m 2 pr. ko), hvis de anvendes til to køer. Figur P4. Kælvningsboks med ko i sandarealet. Figur P5. Lukkede nabolåger afgrænser sandarealet.v Figur P6. To nabolåger på ædepladsen. Figur P7. Sandarealet (bag de lukkede låger) er her afgrænset fra ædepladsen. Kælvningsboksenes udseende Kælvningsboksen har en dybde på 4,5 meter og en bredde på 3,5 meter (figur P4). Sandarealet har en dybde på cirka 2,1 meter inklusiv et støbt fundament ud mod ædepladsen. Ifølge kvægbrugeren er et sandleje det mest skridsikre underlag der findes for ko og kalv. Bokssiderne i kælvningsboksene Alle sider i kælvningsboksen er låger, som kan åbnes. Der er ingen baglåge i kælvningsboksen, idet kælvningsboksene er placeret op ad staldens ydervæg/ind mod sengeafsnit til de malkende køer. Der er både nabolåger, som afgrænser sandarealet, og som afgrænser ædepladsen. Nabolågerne i sandarealet er lukkede låger, der er hængslet med hyrdespyd (figur P5). På ædepladsen er der to nabolåger ved siden af hinanden (figur P6), på nær i de to yderste kælvningsbokse i en række. Nabolågerne på ædepladsen kan benyttes til at lukke koen inde på sandarealet, for eksempel når ædepladsen skrabes og lige efter at kalven er kommet til verden (figur P7). Baggrunden for to nabolåger ved siden af hinanden på ædepladsen er, at det giver mulighed for at lukke koen inde på sandarealet i den ene kælvningsboks, for eksempel efter at kalven er kommet til verden, og lade koen i naboboksen have adgang til hele boksarealet. Figur P8 (næste side) viser eksempler på, hvordan lågerne kan give forskellig indretning af boksene. På figuren har tre af køerne adgang til hele boksarealet og i én kælvningsboks er koen afspærret til sandarealet. De dobbelte nabolåger på ædepladsen er forskellige, den ene er en lukket låge, den anden en tremmelåge. I de to yderste kælvningsbokse i en række er der kun en enkelt nabolåge på ædepladsen, som det også fremgår af figur P8 (næste side). Figur P9 og P10 (næste side) viser to eksempler på yderbokse. Nabolågerne i sandarealet er cirka 2,1 meter bredde og nabolågerne på ædepladsen er cirka 1,7 meter bredde. Alle nabolågerne på ædepladsen åbnes ved hjælp af snaplåse. Som figur P11 (næste side) viser, sidder beslaget til snaplåsen på en stolpe ved siden af en drikkekop (se mere i figur P8). På figur P11 (næste side) ses også et ekstra beslag (se pil), som er beslaget til den side 128 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

129 Figur P8. Skitse af lågerne i fire kælvningsbokse. T = tremmelåge, F = fanggitter, O = drikkekop og = stolpe Figur P9. I de yderste kælvningsbokse er der kun en nabolåge på ædepladsen. Her er den drejet hen mod sandarealet. Figur P10. Den sidste kælvningsboks slutter ved en rulleport. Nabolågerne er tremmelåger. à Figur P11. Snaplåsen på nabolågerne på ædepladsen fæster i to beslag (se pil), på en inventardel med drikkekop Figur P12. Nabolågernes sidder i en højde, så dyrene har mulighed for at se og røre hinanden. anden nabolåge. Lågerne er en meter høje. Nabolågerne ved sandarealet sidder cirka 110 cm over sandlejet (figur P12). Højden er et bevidst valg fra kvægbrugerens side. Køerne skal kunne se og røre hinanden, fordi de er flokdyr. Der er ifølge kvægbrugerne aldrig nogen dyr, der har sprunget over en nabolåge eller forsøgt på det. På ædepladsen sidder nabolågerne cirka 137 cm over ædepladsen. Kælvningsboksens front består af en tremmefrontlåge med snaplås og to fanggittre et på hver side af frontlågen (figur P13). Figur P13. Frontlåge, som sidder 125 cm over foderbordet, og et af de to fanggittre i kælvningsboksens front. FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 129

130 For at få koen fra sandarealet og ind i fanggitteret kan lågerne benyttes som vist i figur P14. Den ene låge ved sandarealet holdes lukket og frontlågen benyttes som ledelåge til at afspærre ædepladsen og lede koen ind i fanggitteret. Figur P14. Frontlågen og den ene nabolåge kan benyttes til at lede koen i fanggitteret. Figur P15. En minilæsser med skraber anvendes til renholdelse af ædepladsen. Renholdelse, nyt sand og strøelse Ifølge kvægbrugeren bliver langt det meste gødning og urin afsat på ædepladsen. Det sker især, når køerne æder ved foderbordet. Dog kan det ikke undgås, at der kommer lidt gødning i sandlejet. Sandlejet renses for klatter med en skovl to gange dagligt. Hver tredje uge renses sandarealet maskinelt. Alle nabolågerne i sandarealet åbnes og en minilæsser kører på tværs af boksene og skraber et cirka ti cm tykt sandlag af. Derefter tilføres nyt sand. Tre gange om ugen, når der indsættes nye dyr i kælvningsafdelingen, strøes et tyndt lag hydratkalk oven på sandet (OBS: hydratkalk er ætsende) og derefter strøes savsmuld. Ved en forestående kælvning, strøes der yderligere hydratkalk og savsmuld på sandet. I alt bruges der cirka 25 kg savsmuld pr. kælvningsboks pr. uge. Ædepladsen skrabes med en minilæsser (figur P15 og P16) tre gange i ugen, samtidig med at der strøes savsmuld. Figur P16. Minilæsserens skrabeblad er tilpasset bredden på ædepladsen. Figur P17. Køerne ligger på langs af sandarealet. Figur P18. Efter kælvningen lukkes lågerne så ko og kalv kun har adgang til sandarealet. Figur P19. Tre rulleporte ud til den udendørs drivgang. Én rulleport for enden af ædepladsen ved hver række af kælvningsbokse og en rulleport, som giver malkekøerne adgang til drivgangen. Se også figur P1. side 130 FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010

131 Støvlevask Der er ingen støvlevask i kælvningsafdelingen. Personale går fra den beskidte ædeplads og lige ud på foderbordet og persongangen. Kælvningen Personalet kommer ofte forbi kælvningsafdelingen. Cirka hver anden time noteres på en liste, hvilke dyr der er i gang med at kælve. Når vandkalven er kommet, observeres koen hver halve time af personalet. Der er ca. tre kælvninger i døgnet i besætningen. Under kælvningen ligger køerne typisk på langs af sandlejet, fordi der er bedst plads til hende (figur P17, forrige side). Ifølge kvægbrugeren kunne sandarealet med fordel gøres cm smallere, det vil sige fra bagvæggen til ædepladsen kortes ned. Det vil i endnu højre grad sikre, at køerne lægger sig på langs. Ligger koen med bagparten op imod en af nabolågerne, er der mulighed for at få ekstra plads ved at åbne denne under kælvningen. Når koen har kælvet lukkes lågerne ved sandarealet, så ko og kalv kun kan opholde sig her (figur P18, forrige side). Efter kælvningen Nykælverne drives via ædepladsen i kælvningsboksene til den udendørs drivgang og via den til malkestalden (figur P 19 og P20, forrige side). Imens er de øvrige køer i kælvningsboksene lukket inde på sandarealet. OBS: Halvdelen af køerne skal krydse det gennemgående foderbord, som kan være glat, inden de kommer til drivgangen. Ved siden af malkestalden opstaldes nykælverne i fire efterkælvningsbokse med dybstrøelse, der går to-tre nykælvere i hver (figur P21). Her spandmalkes nykæl- Fordele Koen/kvien kælver i et kendt området, dvs. koen/kvien flyttes ikke til et nyt område lige op til kælvning eller når kælvningen er i gang Snaplås på nabolåger og frontlågen Frontlåge og nabolåge kan anvendes til at lede koen i fanggitteret Udendørs drivgang til malkestald Efterkælvningsbokse Sand sikrer god skridsikkerhed både på ædepladsen og i hvilearealet Figur P20. Udendørs drivgang til malkestalden. Figur P21. To efterkælvningsbokse med dybstrøelse. verne og de går i boksene i minimum to dage. Derefter kommer de i et nykælverhold, hvor de går til tre uger efter kælvning. Kvægbrugeren ville gerne have tre-fire kælvningsbokse mere og et langt større antal efterkælvningsbokse end han har i dag, set i forhold antallet af køer på bedriften og den måde han anvender kælvningsboksene og efterkælvningsboksene på. Ulemper Ingen støvlevask i hele kælvningsafdelingen -- Når kælvningsboksen forlades er det via den beskidte ædeplads og ud på foderbordet Halvdelen af nykælverne skal krydse et glat foderbord, inden de kan drives via ædepladsen til drivgangen Hvis der er paratuberkulose, kan skraberen føre paratuberkulosesmitte til de andre kælvningsbokse. En evt. paratuberkuloseboks bør placeres lige før gødningsaflevering Der er mange låger, der skal åbnes og lukkes, for at lukke en nykælver fra sin kælvningsboks, forbi alle de andre kælvningsbokse til den udendørs drivgang. En drivgang ved kælvningsboksene vil gavne, spare tid og forbedre arbejdssikkerheden FarmTest Kvæg nr. 76 Kælvningsafdeling 2010 side 131

132 FarmTest Kvæg