EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE"

Transkript

1 FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 FarmTest EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE Økonomisk og praktisk

2 EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park Aarhus N T F W seges.dk Forfatter Hanne Margrete Johnsen, SEGES Kvæg Jannik Toft Andersen, SEGES Kvæg Inger Dalgaard, SEGES Kvæg Grafik Hanne Margrete Johnsen, SEGES Kvæg Review Inger Dalgaard og Jannik Toft Andersen, SEGES Kvæg Layout Inger Camilla Fabricius, SEGES Kvæg Fotos Hanne Margrete Johnsen og Inger Dalgaard, SEGES Kvæg Sekretær Else-Marie Pedersen, SEGES Kvæg Webudgave Merete Martin Jensen, SEGES Kvæg Udgiver SEGES Kvæg Oplag 45 stk. ISSN T Side 2 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

3 INDHOLD 1. Sammendrag og konklusion Højere ydelse og færre velfærdsproblemer Øgede omkostninger til sandsenge Ændret merindtjening med sandsenge Studie af sandsenge Introduktion til studie af sandsenge Andre ændringer i stalden Isolation af effekten af skift til sand Konklusion Fordele ved sandsenge Motivation for at skifte til sandsenge Tilfredshed med sandsenge Liggetid Kokomfort og hygiejne Haser og klove Skridsikkerhed Yversundhed Højere ydelse Konklusion Omkostninger til sandsenge Etableringsomkostninger Omkostninger til sand Vedligehold af sandsengene Gyllehåndtering Konklusion Madrasser versus sandsenge Omkostninger til madrasser Meromkostninger med sandsenge Konklusion Merindtjening med sand Højere ydelse Klov- og haseproblemer Yversundhed Reduceret dødelighed Konklusion FarmTestens gennemførelse Formål Bedrifterne i FarmTesten Metode Forskel til FarmTest Institutioner og bidragsydere Litteraturliste Bilag...19 Bilag 1 Oversigt over scenarierne brugt i SimHerd:...20 Bilag 2: Omkostninger pr. ko ved hhv. sand og madrasser, de 14 landmænd...22 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 3

4 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION >> FarmTesten havde i gennemsnit potentiale til at hæve merindtjeningen op til kr. pr. ko ved bl.a. at skifte fra madras- til sandsenge. >> Landmændene, som deltog i FarmTesten, var meget tilfredse med sandsengene. De fleste havde også lavet andre ændringer samtidigt, effekten af disse ændringer er også medregnet. Samlet set gav det en gennemsnittelig forbedring af dyrevelfærd og ydelse. >> Resultaterne fra besætningerne i FarmTesten viste, at stigende ydelse er den altafgørende forudsætning for, at økonomien i at installere sand i disse bedrifter hænger sammen. Ses der på de øvrige variable som færre klov- og haseproblemer samt lavere celletal, vil dækningsbidraget ikke øges tilstrækkelig til at dække de ekstra omkostninger til sand i forhold til madrasser. Sandsenge bliver af mange anset som det bedste leje, men det er også kendt for at have højere omkostninger end madrassenge. 14 landmænd blev interviewet om deres omkostninger i forbindelse med skift fra madrassenge til sandsenge til deres malkekøer. Omkostningerne er i FarmTesten kombineret med produktionsresultater fra Kvægdatabasen på ydelse, klov- og benproblemer, yverinfektioner, celletal og dødelighed. Simuleringsmodellen SimHerd er blevet brugt til at udregne den ændrede merindtjening, landmændene kan opnå med de gennemsnittelige ændringer i produktionsresultaterne, når man tager højde for de øgede omkostninger til sandsenge. 1.1 Højere ydelse og færre velfærdsproblemer Alle landmændene i FarmTesten er tilfredse med den effekt, de har set på køerne, efter de har skiftet til sandsenge. Nogle af landmændene har haft specifikke problemer med dyrevelfærden (fx høj dødelighed eller dårlige ben), mens andre blot ønskede en højere ydelse og derfor skiftede til sandsenge. >> Produktionsresultaterne fra Kvægdatabasen viste, at landmændene som gennemsnit har fået en højere ydelse og færre velfærdsproblemer efter at de har skiftet. Tabel 1.1 viser de gennemsnittelige ændringer i besætningerne efter, de skiftede til sandsenge. TABEL 1.1 GENNEMSNITLIGE ÆNDRINGER I DE 14 BESÆT- NINGER EFTER SKIFT FRA MADRASSENGE TIL SANDSENGE Variabel Procentvis ændring EKM / årsko 10,3 Klov- og benproblemer -21,6 Yverproblemer -39,1 SCC -17,2 Procent døde køer -44,3 Figur 1.1 Landmændene i Farm Testen har i gennemsnit fået en højere ydelse og færre velfærdsproblemer efter de havde skiftet til sand. Side 4 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

5 >> Da de fleste landmænd havde foretaget andre ændringer i stalden samtidig med skift til sandsenge, var det ikke muligt at isolere, hvor meget af effekten der kom fra skiftet til sandsengene, og hvor meget det kom fra de øvrige ændringer. Derfor er effekten af alle ændringerne medregnet i FarmTesten. 1.2 Øgede omkostninger til sandsenge De fleste landmænd fremhævede håndteringen af gyllen og ekstra slid på skrabeanlæg og pumper som den største belastning på omkostningerne i stalde med sand. To landmænd fremhævede, at det er tidsforbruget med gyllehåndtering, der belaster omkostningerne mest. Tabel 1.2 viser de gennemsnitlige omkostninger til etablering og drift af madras- og sandsenge. Meromkostningen for sandsengene er 221 kr. pr. sandseng. >> Det koster 221 kr. mere at etablere og drifte sandsenge i forhold til madrassenge. 1.3 Ændret merindtjening med sandsenge Tabel 1.3 viser merindtjeningen på variablerne beregnet i SimHerd, forudsat de forekom enkeltvis samt ydelsesstigning og fald i antal døde køer (andre årsager), der hermed vil repræsentere den samlede maksimale økonomiske effekt af bedre dyrevelfærd ved at have sand i sengebåsene i forhold til madrasser. Effekternes konsekvens for en gennemsnitsbesætnings dækningsbidrag er beregnet i SimHerd. I bilag 1 ses SimHerd kørslerne, som FarmTesten bygger på. Derefter fratrækkes meromkostningerne til sand i forhold til madrasser for at få den samlede merindtjening. TABEL 1.2 OMKOSTNINGER TIL SANDSENGE ER 221 KR. HØJERE END OMKOSTNINGER TIL MADRASSER. DET ER SPECIELT DEN ØGEDE SLITAGE PÅ SKRABERE OG GYLLEHÅNDTERING, DER BELASTER OMKOSTNINGERNE Madrasser, kr. pr. år pr. seng Sandsenge, kr. pr. år pr. seng Meromkostning sandsenge, kr. pr. år pr. seng Etableringsomkostninger* Arbejdsomkostning, rengøring og indkøring af sand Strøelse til sengene Ekstra slitage og maskinomkostninger Totale omkostninger * Afskrevet over henholdsvis 8 år (madrasser) og 20 år (elementerne til sandsenge). TABEL 1.3 OVERSIGT OVER ALLE ÆNDRINGER I VARIABLERNE OG MERINDTJENINGEN MEDREGNET EN MEROMKOSTNING PÅ 221 KR. ØGET YDELSE OG LAVERE PROCENT DØDE KØER GIVER EN MERINDTJENING PÅ KR. PR. KO Variabel Procentvis ændring Dækningsbidrag (SimHerd) Merindtjeningen EKM/årsko 10, Klov- og benproblemer -21, Yverproblemer -39, SCC -17, Procent døde køer, andre årsager -44, EKM + procent døde køer 10,38 / -44, FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 5

6 Ved at kombinere de procentvise ændringer, der er observeret i de 14 besætninger, med hensyn til ydelse og døde køer (andre årsager) fås den samlede forventede ændring i dækningsbidrag som konsekvens af bedre dyrevelfærd ved sand frem for madrasser. Beregningerne fra SimHerd viste, at landmændene i Farm- Testen har potentiale til en øget merindtjening på kr. pr. årsko som effekt af ydelse og dødelighed i SimHerd. Dette er en anelse mere end FarmTest Kvæg nr. 93 fandt i 2013 til trods for, at meromkostningerne i denne FarmTest er højere end i FarmTest nr. 93. Dog skal det bemærkes, at der hos de 14 landmænd var stort spredning i både ændring i produktionsresultaterne og de samlede omkostningerne til at skifte til sand, samt at andre samtidige ændringer i stalde/management også er medtaget. >> FarmTesten viser, at der er potentiale for en merindtjening på op til kr. pr. årsko. Resultatet er baseret på en stor spredning. Figur 1.2 Baseret på resultater med stor spredning er der potentiale for en merindtjening på op til kr. pr. årsko. Side 6 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

7 2. STUDIE AF SANDSENGE 2.1 Introduktion til studie af sandsenge Et blødt og rent leje i sengene er vigtig for malkekøers velfærd og produktion. Sandsenge har, ifølge litteraturen, givet gode resultater for liggetid, hase-, klov- og yversundhed samt ydelse. I denne FarmTest blev 14 landmænd interviewet om brugen af sandsenge til malkekøer. Landmændene blev spurgt om tidsforbrug til strøning og renholdelse af sengene, omkostninger til materialer og maskiner samt etableringsomkostninger til senge med sand sammenlignet med madrasser. Landmændene blev også spurgt om hvilke fordele og udfordringer, de mener, der er ved sandsengene. Følgende data er hentet fra Kvægdatabasen: Årsydelse, klovog lemmelidelser pr. årsko, yverlidelser pr. årsko, celletal, procent døde køer, levende vægt ved slagtning og gennemsnitlig alder ved slagtning. Dette er gjort med henblik på at kunne måle effekterne på produktionen på de enkelte bedrifter efter skiftet til sand. Simuleringsprogrammet SimHerd er anvendt til at beregne de økonomiske konsekvenser af ændringerne i de produktionstekniske nøgletal. SimHerd har regnet på de gennemsnitlige ændringer, som er set på testbedrifterne. Simuleringen tager afsæt i et dækningsbidrag, der er beregnet med udgangspunkt i de langsigtede prisforhold 1. For at få den samlede økonomiske effekt af skiftet til sand trækkes meromkostningerne ved sand i forhold til madrasser fra ændringen i dækningsbidraget. Den samlede økonomiske effekt ved sand i forhold til madrasser betegnes i FarmTesten som merindtjening. 2.2 Andre ændringer i stalden Selv om det blev forsøgt at vælge landmænd til undersøgelsen, der ikke havde foretaget andre store ændringer end at skifte til sand i sengene, lykkedes det ikke helt. Tabel 2.1 vi- TABEL 2.1 DISSE ÆNDRINGER HAVDE LANDMÆNDENE I FARMTESTEN LAVET Besætning Skift til sandsenge x x x x x x x x x x x x x x Optimeret inventar x x x x x x Tjek for krybestrøm x x Optimering af vand og ventilation Fast gulv spalter x x x x 2 3 x malkning x x Kompakt fuldfoder x x x 1 De langsigtede prisskøn stammer fra prognosepriserne i FarmtalOnline.dk FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 7

8 ser en oversigt over de ændringer, de 14 landmænd havde foretaget. Selv om nogle af disse ændringer (for eksempel overgang til kompakt fuldfoder eller tre malkninger om dagen) antages at have en større betydning for mælkeproduktionen end andre, er de alle vigtige for optimering af kokomforten i stalden. En landmand, som havde tjekket for krybestrøm, mente, denne ændring havde sænket hans celletal. Ændringer i inventaret (som at flytte nakkebommen længere tilbage) havde ifølge en anden landmand gjort senge og køer meget mere rene og havde reduceret arbejdet med rengøring af sengene. 2.3 Isolation af effekten af skift til sand Det var ikke muligt at isolere effekten af sandsenge fra effekten af andre ændringer i staldene. Med et væsentlig større antal deltagere i FarmTesten ville det have været muligt med en analyse at se, om der var et mønster, så effekten af andre ændringer kunne isoleres. Men det var ikke muligt i denne FarmTest. 2.4 Konklusion >> Data til undersøgelsen blev hentet fra Kvægdatabasen og i interview med 14 landmænd. De fleste landmænd havde også foretaget andre ændringer i stalden end skift til sandsenge. Derfor er der regnet på effekten af alle ændringer i denne FarmTest. Side 8 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

9 3. FORDELE VED SANDSENGE 3.1 Motivation for at skifte til sandsenge Landmændene har skiftet til sandsenge af tre grunde: 1. De har haft problemer med sundheden i besætningen, og de forventede, at sand kunne bidrage til at reducere problemet. 2. De har haft noget ved staldanlægget/inventaret, som ikke fungerede så godt, eller som skulle skiftes. Typisk var det slidte madrasser, som skulle skiftes, og sand blev vurderet til at være en langsigtet investering. 3. De har set andre landmænds gode erfaringer med sandsenge. 3.2 Tilfredshed med sandsenge Sandsenge var populære blandt landmændene i undersøgelsen på grund af den forbedrede dyrevelfærd og øgede mælkeproduktion. Langt de fleste af de landmænd, der deltog i undersøgelsen, mener, at fordelene vejer tungere end de ulemper og udfordringer der var blandt andet med ekstra arbejde med gylle både inde i stalden og med udkøring på marken. I undersøgelsen var det typisk i stalde med spaltegulve, der var mest arbejde med gyllen. En landmand, som deltog i undersøgelsen, var stoppet med sand igen, fordi der var for meget arbejde med det. En anden landmand overvejer at skifte til halm-kalk-vand-blanding, indtil hans staldsystem bliver bedre indrettet til sand. Begge landmænd mener, at sandet er det bedste for køerne, men at omkostningerne til sand er for høje. En tredje landmand havde modvilligt skiftet til sand til trods for, at han forventer meget arbejde med gyllen. Denne landmand er i dag meget godt tilfreds med sandsengene. Figur 3.2 viser de fordele, landmændene mener, der er med sandsengene, og som blev diskuteret i interviewene. Tallene på figuren viser, hvor mange landmænd der mener, denne fordel er vigtig for dem. Nogle af fordelene vil naturligvis overlappe (som at ben- og klovsundhed er en del af kokomforten), men tallet på for eksempel denne fordel viser, at dette er noget, landmændene er meget optaget af. Figur 3.1 De fleste deltagere i FarmTesten mener, at fordelene ved sand vejer tungere end de ulemper og udfordringer der var blandt andet med ekstra arbejde med gyllen. 4 3,5 2 4,5 5 Liggetid Ben, klove Skridsikkerhed Celletal Kokomfort Højere ydelse Arbejdsdag Bedre hygiene Figur 3.2 Fordele ved sandsenge ifølge landmændene i Farm Testen. Bedre kokomfort er den vigtigste enkeltfordel for landmændene. Tallene på figuren viser, hvor mange landmænd, der mener, denne fordel er vigtig for dem FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 9

10 Bedre sundhed sparer ikke bare omkostninger til dyrelæge og færre udskiftninger. En landmand påpeger også, at den forbedrede sundhed sparer ham for udgifter til løn, fordi pasningen af en sundere besætning kan gøres med arbejdskraft uden særlige kompetencer i sygdomshåndtering. En besætning med meget sygdom behøver mere administration og stiller højere krav til de ansattes kompetence. 3.3 Liggetid Det forventes, at liggetiden bliver højere med sandsenge end med madrasser eller kummer med halm (Calamari et al., 2009). Ingen af landmændene i FarmTesten har undersøgt, hvordan liggetiden er ændret, men 12 landmænd oplyste, at køerne nu ligger mere, og at de er hurtigere til at komme ned at ligge. Tre landmænd vurderede, at liggetiden var øget med %. To landmænd havde ikke lagt mærke til, om køerne lå mere, men den ene sagde, at der er blevet mere ro i stalden. 3.4 Kokomfort og hygiejne Renheden af køerne og gangarealerne er en vigtig del af komforten, og landmændene blev derfor bedt om at vurderer renhed af gangene og køerne før og efter skiftet til sandsenge. Tabel 3.1 viser ændringen i landmændenes vurdering af køer og gange fra før til efter skiftet til sandsenge. Mens kun tre landmænd mener, at gangarealet er blevet renere, oplyste størstedelen af landmændene, at køerne er blevet renere. Der er altså flere landmænd, der har opjusteret bedømmelsen af køerne end gangarealet. TABEL 3.1 ÆNDRING I LANDMÆNDENES VURDERING AF RENHEDEN AF KØER OG GANGE FRA FØR TIL EFTER SKIFT TIL SANDSENGE. GANGENES RENHED VAR NÆSTEN UÆN- DRET, MENS KØERNE VAR BLEVET RENERE Ændring i renhedsscore Køer Gange Gangenes renhed er næsten uændret, mens køerne er blevet renere med sandsenge. 3.5 Haser og klove Nogle af landmændene har skiftet til sandsenge, fordi de havde problemer med hase- og klovsundheden. Andre landmænd er overraskede over, at hase- og klovsundheden er blevet bedre i sandsengene. 10 af landmændene sagde, at klovene og benene er blevet bedre efter skiftet til sandsenge. Der er stor variation mellem dem, der så en forskel og dem, der ikke så en: Mens en landmand ikke har set synlige ændringer, anslog en anden landmand, at antallet af klovproblemer er faldet med %. Figur 3.3 En ren ko ligger med benene strakt ud til siden et tegn på, at hun ligger rigtigt godt. 12 af de 14 testlandmænd mente, at de har fået en højere liggetid med sand. Side 10 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

11 Med hensyn til digital dermatitis: En sagde, at der var mindre digital dermatitis efter at sengene var blevet fyldt med sand. En anden sagde, at antallet var uændret, men at køerne var mindre mærket af halthed efter, at der kom sand i sengene. Produktionsresultaterne fra Kvægdatabasen er ikke detaljerede nok til at vise udviklingen i digital dermatitis, de viser kun et samlet antal klov- og haseproblemer. Tallene fra Kvægdatabasen viser, at landmændene i gennemsnit har reduceret forekomsten af klov- og haseproblemer med 21,6 %. 3.6 Skridsikkerhed Den forbedrede klovsundhed blev delvist forklaret med, at skridsikkerheden var blevet bedre. Skridsikkerhed reducerer skader ved udskridninger. Fem landmænd mente, at bedret skridsikkerhed er en af de tre vigtigste fordele ved sandsenge. 3.7 Yversundhed Fordi sand er et uorganisk materiale, giver det et dårligere grundlag for bakterievækst end organiske materialer. Hogan et. al (1989) fandt, at der var færre bakterier i uorganiske materialer end organiske materialer. Landmændene havde vidt forskellige oplevelser af, hvordan sandet i staldene påvirkede celletallet og frekvensen af yverbetændelser: En landmand havde fået dårligere yversundhed til at begynde med men sagde, at det sidenhen var blevet bedre. Et par landmænd sagde, at yversundheden var blevet bedre, og at celletallet var blevet mere stabilt. En tredje landmand påpegede, at de havde haft flere tilfælde af mastitis, når de i perioder havde brugt spagnum i stedet for sand, og at det var stoppet efter, at der kom sand i sengene igen. Tallene fra Kvægdatabasen viser, at landmændene i gennemsnit har reduceret forekomsten af yverlidelser med 39,1 % og celletallet med 17,2 %. 3.8 Højere ydelse Flere landmænd havde skiftet til sandsenge, fordi de ønsker en højere ydelse. Ydelsen forventes at stige som en effekt af højere liggetid og bedre kokomfort med lavere sygdoms- og skadetilfælde. Produktionsresultaterne fra Kvægdatabasen viser, at landmændene i gennemsnit har hævet ydelsen med 10,38 %. Da de fleste landmænd har foretaget andre ændringer i stalden samtidig med skift til sandsenge, var det ikke muligt at isolere, hvor meget af effekten der kom fra skiftet til sandsengene. 3.9 Konklusion >> Landmændene har skiftet til sandsenge af tre grunde: De har haft dårlig sundhed, de skulle alligevel skifte inventaret i stalden, eller de ønskede sig en højere ydelse. Landmændene er godt tilfredse med den højere ydelse og bedre kokomfort, de har fået, efter at de har skiftet til sandsenge m.m. Kokomforten er forbedret med højere liggetid, renere køer, bedre klov- og hasesundhed, bedre skridsikkerhed, lavere celletal og færre yverinfektioner. Figur 3.4 Køer i sandsenge havde færre tilfælde af hårafslid på haserne. FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 11

12 4. OMKOSTNINGER TIL SANDSENGE Landmændene blev i interviewet også spurgt om hvilke udfordringer, der var med sandsenge. >> Slid på skraber og pumper samt arbejdstid i forbindelse med gyllehåndteringen er uden sammenligning den største udfordring, mente landmændene. Figur 4.1 viser de forskellige udfordringer og deres relative størrelser. Tallene viser hvor mange landmænd, der mener, at en given udfordring er vigtig for dem. 4.1 Etableringsomkostninger Tre af landmændene havde gravet kummen ud for at fylde sand i. En af disse har også udskiftet fastgulv med spalter. De øvrige landmænd har kun forhøjet den eksisterende bagkant, og kostprisen på ændringen er derfor lavere i forhold til bedriften, der skiftede fra fast gulv til spalter. Også mellem landmændene, der kun havde sat bagkant på, var der stor variation mellem både tidsbrug og materialeomkostningerne. Forskellene ses i den store variation på etableringsomkostninger pr. ko (tabel 4.1). Etableringsomkostningerne dækker de årlige afskrivninger og forrentninger af den samlede kostpris af både materialeforbrug og arbejdstid til etablering af sandsengene. TABEL 4.1 OMKOSTNINGER TIL ETABLERING AF SENGEKUMMER TIL SAND. DER VAR STOR VARIATION IMELLEM LANDMÆNDENE Kostpris og omkostninger Total kostpris for materialer og arbejdstid, kr. pr ko Etableringsomkostninger, kr. pr. ko pr. år (levetid: 20 år)* Gennemsnit Variation mellem landmændene * Der regnes med en årlig forrentning på 5 %. 4.2 Omkostninger til sand Tabel 4.2 viser sandforbrug og omkostninger pr. årsko til indkøb af sand. Fem landmænd brugte fillersand, fire brugte kosand, to brugte agrosand, to brugte andre typer og en brugte strandsand. De store variationer i omkostninger skyldes, at landmændene brugte forskellige mængder sand samtidig med, at der var stor variation i prisen. Prisen er inklusiv fragt 2. Prisen for sand varierede fra 26 kr. 125 kr. pr. ton forudsat, at et læs rummer 75 m3 sand, og at 1 m3 vejer kg ,5 Slidtage på skrabere Slidtage på pumper Arbejde med gylle Sand i malkestalden Sand i gylle til biogas Figur4.1 Udfordringer med sandsenge. Gyllehåndtering er den største udfordring med sandsenge. Tallene viser, hvor mange landmænd, der mener, at en given udfordring er vigtig for dem. 1 6,5 3,5 2 En landmand henter selv sand, når han har tid. For at få en bedre sammenligning er prisen, han betaler for at få sandet leveret, brugt her. Side 12 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

13 TABEL 4.2 OMKOSTNINGER TIL INDKØB AF SAND. DER ER STORE VARIATIONER I FORBRUGET Omkostninger Gennemsnit Variation mellem landmændene Kg sand pr. ko pr. dag Omkostninger pr. seng pr. dag 0,7 0,18-1, Gyllehåndtering Sand er kendt for at skabe problemer med håndtering af gylle og for at påføre skrabe- og pumpeanlæg ekstra slid. Det varierede meget, hvor meget slidtage og bøvl landmændene i FarmTesten havde med gyllehåndtering. Det vurderes typisk, at skraberne slides dobbelt så hurtig med sand som med anden strøelse. Det er i øvrigt meget afhængigt af gulvtype og skrabesystem. Omkostninger pr. seng pr. år To landmænd fremhæver, at det er tidsforbruget med gyllehåndtering, der øger omkostningerne. 4.3 Vedligehold af sandsengene Landmændene er blevet spurgt om tidsbruget, der var knyttet til vedligeholdelse af sandsengene og hvilke maskiner, som blev brugt til indkøring af sand. Der er stor variation mellem, hvor lang tid de brugte på at køre sand ind i sengene og dermed vedligeholdelsesomkostningerne. Det er kun det estimerede ekstra vedligehold på maskiner (typisk minilæser), skrabere og pumpeanlæg der fremkom som konsekvens af brug af sand, som er medtaget i vedligeholdelsesomkostningerne. Da de fleste landmænd brugte minilæssere til indkøring, som de i forvejen anvendte til andre formål end at køre sand ind, afskrivning og forrentning af minilæserne ikke medregnet, da disse omkostninger vil være der, uanset om der var sand i sengebåsene eller ej. TABEL 4.3 OMKOSTNINGER TIL VEDLIGEHOLDELSE AF SAND- SENGE. DER VAR STOR VARIATION MELLEM BÅDE TIDSBRUG OG MASKINERIOMKOSTNINGER MELLEM LANDMÆNDENE Omkostninger Gennemsnit Variation mellem landmændene TABEL 4.4 EKSTRA OMKOSTNINGER MED GYLLEHÅNDTERINGEN Omkostninger Gennemsnit Variation mellem landmændene, kr. Ekstra slid på skrabere, pr. seng pr. år Ekstra omkostninger til gylleudkørsel (inkl. pumpesystem) pr. seng pr. år Konklusion Arbejdstid og ekstra slid på mekanikken ved gyllehåndtering er den største udfordring og omkostning med sandsenge. De gennemsnitlige omkostninger for de 14 bedrifter er: TABEL 4.5: SAMLEDE GENNEMSNITLIGE OMKOSTNINGER MED SANDSENGE FOR DE 14 LANDMÆND Sand Tidsforbrug til indkøring af sand, min. pr. seng pr. gang Indkøringsfrekvens (dage imellem) Indkøringstid, min. pr. seng pr. år Arbejdsløn til indkøring pr. seng pr. år, kr. Ekstra vedligeholdelse af minilæsser pr. seng pr. år, kr. 0, 74 0,11-1, ,4 6,5-48,8 91, Indkøb af strøelse 257 Vedligehold af gylleanlæg og maskinomkostninger 201 Omkostninger til gyllehåndtering 194 Arbejdsomkostninger til indkøring af sand 91 Afskrivning 99 Daglig renholdelse af sengene 56 Meromkostninger med sand, kr. pr. seng pr. år 898 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 13

14 5. MADRASSER VERSUS SANDSENGE For at belyse fordele med sandsenge sammenlignet med madrasser, blev landmændene i interviewene spurgt omkring deres omkostninger til henholdsvis sandsenge og madrasser. 5.1 Omkostninger til madrasser Omkostningerne til vedligehold inkluderer omkostninger til afskrivning og forrentning af madrasserne, omkostninger til strøelse og tidsforbrug ved renholdelse af sengene. Omkostningerne inkluderer ikke forrentning og afskrivninger til maskiner, skrabere og pumpeanlæg, da meromkostningen på disse er inkluderet i omkostningen på sandsenge. Den store variation i omkostninger mellem landmændene bærer præg af, at nogle landmænd brugte meget mindre tid på at passe madrassenge end andre, og at nogle landmænd brugte dyrere strøelse end andre. Omkostningerne til madrasser er vist i tabel 5.1. TABEL 5.1 OMKOSTNINGER TIL MADRASSER VISER STOR VARIATION I STRØELSESOMKOSTNINGER OG TIDSFORBRUGET TIL RENGØRING AF MADRASSENE Omkostninger Gennemsnit Variation mellem landmænd Etableringsomkostninger, madrasser Arbejdsomkostninger til renholdelse pr. ko pr. år Strøelseomkostninger pr. ko pr. år Figur 5.2 De gennemsnitlige meromkostninger til sandsenge i forhold til madrasser er 221 kr. Side 14 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

15 5.2 Meromkostninger med sandsenge FarmTesten sammenligner omkostningerne til sandsenge med omkostningerne til madrasser. Nogle landmænd sparer arbejdstid på at fylde sand ind i større mængder sammenlignet med at strø hver dag, og i nogle tilfælde er løsningen med sand billigere end den organiske strøelsen har været. Tabel 5.2 viser meromkostningerne til sandsenge sammenlignet med madrasserne. Tidsforbrug til renholdelse og omkostninger til materialer og etablering af sengene er inkluderet i begge sengetyper. Omkostningerne til sand inkluderer også ekstra vedligehold på skrabere, maskiner og pumpesystem i den grad, dette lader sig gøre, baseret på information fra interviewene og landmændenes årsrapporter. Se omkostninger pr. ko ved henholdsvis sand og madrasser for de 14 landmænd i bilag 2. Der er imidlertid lige så stor variation mellem landmændenes omkostninger til sandsenge, som de havde til madrasserne (tabel 5.3). TABEL 5.3 DER ER STOR VARIATION I OMKOSTNINGERNE PR. KO PR. ÅR. DEN GENNEMSNITTELIGE MEROMKOSTNING TIL SAND- SENGE ER 221 KR. Omkostninger, kr. pr. ko pr. år Total omkostninger madrasser Gennemsnit Variation mellem landmænd TABEL 5.2 MEROMKOSTNINGER TIL SANDSENGE PR. KO, REGNET SOM DIFFERENCEN MELLEM OMKOSTNINGER TIL SANDSENGE OG MADRASSER Sand Madras Forskel Total omkostninger sand, kr. pr. seng Meromkostninger sandsenge Indkøb af strøelse Vedligehold af gylleanlæg og maskinomkostninger Ekstraomkostninger til gyllehåndtering Arbejdsomkostninger til indkøring af sand Afskrivning Konklusion >> Der er store variationer i omkostningerne til madrasser. Dette skyldes, at der var stor forskel på tidsforbruget til pasning af sengene samt stor forskel på prisen på strøelsen til madrasserne. Sandsengene havde højere omkostninger, fordi sand slider på inventaret til blandt andet gyllehåndtering. De gennemsnittelige meromkostninger til sandsenge i forhold til madrasser er 221 kroner. Daglig renholdelse af sengene Meromkostninger ved sand, pr. ko pr. år 221 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 15

16 6. MERINDTJENING MED SAND De procentvise ændringer i produktionsresultaterne, landmændene har opnået i deres besætninger, er brugt som udgangspunkt for en gennemsnitlig besætning i SimHerd. De blev kombineret med en prisprognose for mælk, oksekød og foderomkostninger for priserne i FarmTalOnline svarer til de langsigtede prisskøn. 6.1 Højere ydelse Flere landmænd har skiftet til sandsenge, fordi de ønsker en højere ydelse. Den højere ydelse forventes at være et resultat af højere liggetid og bedre kokomfort med lavere sygdomsog skadestilfælde. Når ydelsen for en gennemsnitsbesætning SimHerd bliver øget med 10,3 %, svarer det til en ændring i dækningsbidraget pr. årsko på kr. Fratrækkes de gennemsnitlige meromkostninger til sand, svarer det til en samlet merindtjening på kr. 6.2 Klov- og haseproblemer Landmændene har, ifølge Kvægdatabasen, i gennemsnit reduceret antallet af køer, som blev behandlet for klov- eller haseproblemer med 21,6 % efter, at de skiftede til sandsenge. Når variablen for klov- og haseproblemer i SimHerd bliver reduceret med 21,6 %, udgør dette en ændring i dækningsbidraget på 91 kroner. Fratrukket de gennemsnittelige meromkostninger til sandsenge på 221 kr. pr. seng, svarer det til en merindtjening pr. ko på -129 kr. 6.3 Yversundhed Når variablen for yverinfektioner i SimHerd bliver reduceret med 39,1 %, som er den gennemsnitlige forbedring for landmændene, udgør dette en ændring i dækningsbidraget på 498 kr, og fratrukket meromkostningerne udgør dette en merindtjening på 227 kr. pr. ko. I gennemsnit har landmændene også fået deres celletal reduceret med 17,9 %. Denne forbedring i kokomforten kan ikke alene dække meromkostningerne ved sandsenge, da det forbedrede dækningsbidrag kun er 208 kr. fra lavere celletal. Med en meromkostning på 221 kr., udgør dette en negativ ændret merindtjening på -13 kr. 6.4 Reduceret dødelighed Som en effekt af den forbedrede kokomfort, reduceres antallet af døde køer. En del af denne reduktion i dødelighed er dækket ind via de andre variabler som klov- og haseskader og yversundhed. Variablen øvrige dødsårsager i SimHerd er reduceret med 44,3 %, som er den gennemsnittelige reduktionen i besætningerne i FarmTesten. Det øgede dækningsbidrag er på 109 kr. Fratrækkes meromkostningerne ved sandsenge er merindtjeningen -112 kr.. Fordi landmændene har opnået disse ændringer samtidig, er den reducerede dødelighed, kombineret med den øgede ydelse, for at finde en alle effekter -merindtjening. I dette scenarie øges dækningsbidraget med kr. og merindtjeningen er kr. Ændringerne i sundhedsvariablerne og den tilhørende ændring i dækningsbidraget er samlet i tabel 6.1. TABEL 6.1 OVERSIGT OVER ALLE ÆNDRINGER I VARIABLERNE OG MERINDTJENINGEN MEDREGNET EN MEROMKOSTNING PÅ 221 KR. ØGET YDELSE OG LAVERE PROCENT DØDE KØER GIVER EN MERINDTJENING PÅ KR. PR. KO Variabel Procentvis ændring Dækningsbidrag (SimHerd) Merindtjeningen EKM/årsko 10, , ,00 Klov- og benproblemer -21,6 92,00-129,00 Yverproblemer -39,1 498,00 277,00 SCC -17,3 208,00-13,00 Procent døde køer, andre -44,3 109,00-122,00 årsager EKM + procent døde køer 10,38 / -44, , ,00 I SimHerd er der beregnet en potentiel øget merindtjening på kr. med en 10,38 % stigning i ydelsen og en reduktion i dødelighed på 44,3 %. 6.5 Konklusion FarmTesten havde i gennemsnit potentiale til at hæve merindtjeningen op til kr. pr. ko ved bl.a. at skifte fra madras- til sandsenge. Landmændene, som deltog i FarmTesten, var meget tilfredse med sandsengene. De fleste havde også lavet andre ændringer samtidigt, effekten af disse ændringer er også medregnet. Samlet set gav det en gennemsnittelig forbedring af dyrevelfærd og ydelse. >> Resultaterne fra besætningerne i FarmTesten viste, at stigende ydelse er den altafgørende forudsætning for, at økonomien i at installere sand i disse bedrifter hænger sammen. Ses der på de øvrige variable som færre klov- og haseproblemer samt lavere celletal, vil dækningsbidraget ikke øges tilstrækkelig til at dække de ekstra omkostninger til sand i forhold til madrasser. Side 16 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

17 7. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE 7.1 Formål FarmTesten er udarbejdet som en hjælp til mælkeproducenter, der overvejer at skifte til sandsenge, og som gerne vil vide mere om, hvilke erfaringer og omkostninger andre landmænd har haft med sandsenge. FarmTesten er blevet gennemført i forbindelse med et specialearbejde til en kandidatgrad i jordbrugsøkonomi ved København Universitet. Arbejdet er gennemført i samarbejde med SEGES P/S. 7.2 Bedrifterne i FarmTesten 14 landmænd deltog i en spørgeundersøgelse om fordele og udfordringer med sand i sengebåsene for malkekøer. Besætningerne variererede fra 128 til 550 malkekøer. 7.3 Metode 10 interview blev gennemført pr. Telefon og fire blev gennemført i forbindelse med besætningsbesøg. Landmændene er interviewet om fordele og udfordringer med sandsenge, og om hvilke omkostninger de har haft med sandsenge sammenlignet med madrasser (eller måtter). Data på behandlinger for yderlidelser, ben- og klovproblemer, dødelighed, celletal og malkeproduktion er hentet fra Kvægdatabasen. Omkostninger til etablering og slitage er, så vidt det var mulig, tjekket op mod landmændenes årsrapporter. Beregningerne på ekstra dækningsbidrag er gennemført i SimHerd. 7.4 Forskel til FarmTest 93 I FarmTest Kvæg nr. 93 fra 2013 Økonomi i sandsenge blev de forventede effekter af sandsenge hentet i litteraturen, som i høj grad omhandler amerikansk mælkeproduktion. Denne FarmTest har til gengæld afdækket, hvilken effekt skift til sandsenge har hos danske mælkeproducenter. De stalde, som var med i FarmTest nr. 93 fra 2013, var opført med sandsenge. Dette er en vigtig forskel fra de besætninger, som blev besøgt i denne FarmTest, da disse bedrifter har været nødt til at lave ændringer i stalden for at kunne fylde sand i sengebåsene. Denne FarmTest forsøger at isolere effekten af sandsenge, og hvordan sengene har påvirket økonomien på bedriften. Som diskuteret i kapitel 2, har dette i realiteten ikke kunnet ladt sig gøre, da landmændene også har foretaget andre ændringer i stalden. Derfor er den beregnede økonomiske effekt baseret på effekten af alle ændringer, som er lavet i staldene. >> Data til undersøgelsen blev hentet fra Kvægdatabasen og i interview med 14 landmænd. De fleste landmænd har også foretaget andre ændringer i stalden end skift til sandsenge, og det var derfor ikke muligt at isolere hvor meget af ændringerne, der kommer fra skiftet til sandsengene. Generelt er omkostningerne i denne FarmTest estimered til at være højere i både madras- og sandstalde sammenlignet med FarmTest nr. 93 fra På den anden side er stigning i dækningsbidraget pr. ko ved at medtage alle effekter også højere. Den samlede effekt på bundlinjen for den gennemsnitlige bedrift i begge FarmTest er meget tæt på hinanden. I både FarmTest nr. 93 og denne FarmTest er der stor spredning i de resultater, bedrifterne har opnået ved at anvende sand i sengebåsene frem for madrasser. 7.5 Institutioner og bidragsydere Inger Dalgaard og Jannik Toft Andersen hos SEGES har givet god og vigtig hjælp i arbejdet med FarmTesten både med dataene fra Kvægdatabasen og i analysen i SimHerd. Jehan Ettema fra SimHerd A/S har også givet vigtig vejledning til brugen af SimHerd. Tak til alle landmændene, der har sagt ja til at deltage i undersøgelsen og tog sig tid til at svare på spørgsmål og vise rundt i staldene. FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 17

18 8. LITTERATURLISTE Calamari, L., Calegari, F. og Stefanini, L Effect of different free stall surfaces on behavioural, productive and metabolic parameters in dairy cows. Applied Animal Behaviour Science, vol Hogan, J.S., Smith, K.L., Hoblet, K.H., Todhunter, D.A., Schonenberger, P.S., Chueston, W.D., Pritchard, D.E., Bowman, G.L., Heider, L.E., Brockett, L.E. og Conrad, H.R Bacterial counts in bedding materials used on nine commercial dairies. Journal of Dairy Science 72:8. Nielsen, R. K. & Poulsen, L. B Økonomi i sandsenge - Produktionsøkonomisk betydning af at vælge sand som liggemateriale i sengebåse. FarmTest Kvæg nr. 93. Videncentret for Landbrug, Kvæg. Aarhus. 16 pp. Side 18 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

19 9. BILAG Bilag 1 Oversigt over scenarierne brugt i SimHerd: 1. Nudrift. Gennemsnitlig besætning 2. EKM/ko øger med 10, 38 % 3. Klov- og hasebehandlingerne reduceres med 21,6 % 4. Yverbehandlingerne reduceres med 39,1 % 5. Celletallet reduceres med 17,2 % 6. Antal døde køer reduceres med 44,3 %. Her bruges variablen øvrig dødelighed efter anbefaling fra Jehan Ettema i SimHerd 7. Kombineret scenarie med øget EKM/ko med 10, 38 % og øvrig dødelighed reduceres med 44,3 %. Bilag 2: Omkostninger pr. ko ved hhv. sand og madrasser, de 14 landmænd FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 19

20 BILAG 1: OVERSIGT OVER SCENARIERNE BRUGT I SIMHERD Indtægter 1- Standard besætning 2- EKM 3- Klov- hase 4- Yver 5-SCC 6- øvrig dødelighed 7 -EKM + øvrig dødelighed Mælk Slagtekøer Kalve Kvier Statusforskydning Indtægter i alt Udgifter Foder køer Foder ungdyr Kælvekvier Behandlinger Insemineringer Øvrige udg køer Øvrige udg kvier Udgifter i alt DB pr ko / år Tekniske nøgletal Ydelse og celletal kg EKM pr årsko kg EKM pr årsko (malkedage) Tankcelletal, leveret Leveringsprocent 99,1 99,1 99,1 99,3 99,1 99,1 99,1 FE pr årsko kg EKM pr DE Besætningsdynamik Antal årskøer Antal kælvninger Udskiftningsprocent 38,9 39,2 39,1 38,8 38,8 39,1 38,9 Ufrivillige udsætninger Frivillige udsætninger Insemineringer pr årsko (køer + kvier) 2,4 2,4 2,3 2,4 2,3 2,4 2,4 Dødfødsel, pct 6,3 6,4 6,3 6,2 6,5 6,4 6,2 Antal solgte kvier Side 20 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

21 Indtægter 1- Standard besætning 2- EKM 3- Klov- hase 4- Yver 5-SCC 6- øvrig dødelighed 7 -EKM + øvrig dødelighed Sygdomsforekomst pr 100 årskøer Mælkefeber 4,1 4,2 4,2 4,1 4 4,1 4,1 Kælvningsbesvær 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Tilbageholdt efterbyrd 8,4 8,4 8,3 8,3 8,3 8,4 8,4 Børbetændelse 8 7,9 8 7,9 7,8 7,9 8,1 Løbedrejning 1,7 1,8 1,7 1,7 1,6 1,7 1,7 Ketose 5,6 5,6 5,6 5,8 5,5 5,6 5,5 Yverbetændelse 35,2 35,2 35,7 19,6 35,1 35,8 35,2 Digital dermatitis 41,1 40, ,1 40,9 41,3 41,1 Klovbrandbyld 5,2 5,2 5,3 5,5 5,2 5,3 5,2 Klov og ben problemer 25,3 25,3 20,1 26,3 25,3 25,6 25,8 Døde køer 5,4 5,4 5,2 5 5,4 4,5f 4,3 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016 Side 21

22 BILAG 2: OMKOSTNINGER PR. KO VED HHV. SAND OG MADRASSER, DE 14 LANDMÆND Årlige omkostninger kr. pr. ko/seng ved sand i sengebåsene, de 14 landmænd Landmand Strøelse Vedligehold af gylleanlæg Ekstra gyllehåndtering Arbejde med indkøring af sand Afskrivning og forrentning Rengøring af senge Total Årlige omkostninger kr. pr. ko/seng ved madrasser i sengebåsene, de 14 landmænd Landmand Indkøring af Afskrivning Rengøring Total strølese og forrentning af senge Side 22 FarmTest, Kvæg nr. 107 Effekt af skift til sandsenge 2016

23

24 SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugsog fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T E W seges.dk

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING,

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, Sand i båsene Jehan Ettema, SimHerd A/S, juni 2016 Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se herned ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, i dette tilfælde skal du blot

Læs mere

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Kvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse

Kvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse Kvæg nr. 36 2006 FarmTest Strøelse i sengebåse Strøelse i sengebåse - Spåner eller snittet halm til køer - Spåner eller halm til kalve i enkeltbokse af Inger Dalgaard og Anja Juul Freudendal, Dansk Landbrugrådgivning,

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede

Læs mere

Nyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk

Nyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk Nyt liv til sengene Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

Læs mere

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 2014 vfl.dk farmtest.dk Side 2 FarmTest, Kvæg nr. 89 Køernes tidsforbrug 2014 Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 December 2014 Forfattere Anne Marcher Holm, VFL

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.

Læs mere

KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER

KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 FarmTest KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER Kropsmål og vægt på jerseykvier FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N

Læs mere

Kursusmateriale 2016 Lars Pedersen, Dyrlæge og Specialkonsulent HYGIEJNEMANAGEMENT AF SENGEBÅSE

Kursusmateriale 2016 Lars Pedersen, Dyrlæge og Specialkonsulent HYGIEJNEMANAGEMENT AF SENGEBÅSE Kursusmateriale 2016 Lars Pedersen, Dyrlæge og Specialkonsulent HYGIEJNEMANAGEMENT AF SENGEBÅSE FORMÅL MED STRØELSEN = RENE OG KOMFORTABLE KØER 2... THEY ALL WORK AND THEY ALL FAIL 3... THEY ALL WORK AND

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 29-2004. Gummigulve på køernes gangarealer

FarmTest - Kvæg nr. 29-2004. Gummigulve på køernes gangarealer FarmTest - Kvæg nr. 29-2004 Gummigulve på køernes gangarealer Gummigulve på køernes gangarealer Af Anja Juul Freudendal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: Gummigulve på

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

Focus Vinter 2010/2011

Focus Vinter 2010/2011 Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme

Læs mere

Pust nyt liv i din gamle stald

Pust nyt liv i din gamle stald Pust nyt liv i din gamle stald Kvægkongres 2011 v/ bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal LMO - DLBR Kvægstalde Telefon: 8728 2671 - mail: ajf@lmo.dk Hvor vil der være noget at gøre? Optimering eller ombygning!

Læs mere

Bilag Modul 2 rapport

Bilag Modul 2 rapport D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag Modul 2 rapport Rapport for kursus LEVK10363 Kursus på 15 ECTS ud af kursustotal på 23

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: William S. Andersen, Videncentret For Landbrug 152 hektar

Læs mere

Velkommen til Lely Consumables

Velkommen til Lely Consumables Velkommen til Lely Consumables - fokus på klovpleje www.lely.com innovators in agriculture Fokus på klovpleje Udtrykkene Det er bedre at forebygge end at helbrede og Rettidig omhu beskriver meget godt,

Læs mere

Øvelser med SimHerd modellen

Øvelser med SimHerd modellen Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Gulvtypens påvirkning af klovene

Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest Kvæg nr. 74 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest nr. 74 september 2010 Forfatter

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM KVÆGKONGRES 2016 VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM BAGGRUND MYTER OG FAKTA AMS versus konventionel

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt

Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt Tema 2 Kødproduktion i lyset af EU-reformen Specialkonsulent Bjarne Boysen, Dansk Kvæg S/Prodsyst/bab/0001glj081003.ppt 1 Økonomien

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2011 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2011 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2011 3 Årets prismodtagere I/S Ravninggård ved Ribe modtager Landbrugets

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Færre halte køer med bedre kokomfort Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan Weary Undervisningsog

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG FarmTest Kvæg nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr Indretning og funktion KVÆG Sengebåse til ungdyr indretning og funktion FarmTest nr. 41 september 2009 Forfatter Anne Marcher Holm Anja Juul Freudendal, DLBR

Læs mere

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi Notat SEGES P/S Erhvervsøkonomi Behov for strategi hos en landmand Ansvarlig KGOU Oprettet 23-12-2015 Projekt: 7482 Fra nøgletal til strategiimplementering Side 1 af 5 Behov for strategi hos en landmand

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343)

Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) De følgende sider er en sammenskrivning af svar på spørgsmål, som er stillet af kvægkonsulenter til. De overordnede budskaber er følgende: Generelt:

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Der er arbejdet med følgende 7 cases Indretning før og efter Prisoverslag

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED

KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED SEGES tilbyder skræddersyede kurser til forskellige målgrupper, som giver større indsigt i malkeudstyr og

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

Omkostninger ved anvendelse af dæk og bælter

Omkostninger ved anvendelse af dæk og bælter Omkostninger ved anvendelse af dæk og bælter Resultater af spørgeundersøgelse efteråret 2014, publiceret som FarmTest 136 2014. Gunnar Schmidt Energi- og teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Automatiske klovvaskere

Automatiske klovvaskere FarmTest Kvæg nr. 73 2010 Automatiske klovvaskere KVÆG Automatiske klovvaskere FarmTest nr. 73 august 2010 Forfatter Kamilla Bertelsen Review Mads Urup Gjødesen Layout Inger Camilla Fabricius Grafik Henrik

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA VÆRKTØJER TIL ØKONOMISTYRING/PRODUKTIONS- OPFØLGNING Regnskab (Ekstern revisor), Skatteregnskab Årsrapport

Læs mere

Kvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Kvægproduktion 2010. Bilag til Temperaturmåleren, version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Måtter og madrasser i sengebåse - del II

Måtter og madrasser i sengebåse - del II FarmT est - Kvæg nr. 1-2000 Måtter og madrasser i sengebåse - del II Erfaringer fra praksis indsamlet ved besætningsbesøg Måtter og madrasser i sengebåse - del II Erfaringer fra praksis indsamlet ved besætningsbesøg

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

Kvæg nr. 43 2008. FarmTest. Renholdelse af gulve i kvægstalde

Kvæg nr. 43 2008. FarmTest. Renholdelse af gulve i kvægstalde Kvæg nr. 43 2008 FarmTest Renholdelse af gulve i kvægstalde Renholdelse af gulve i kvægstalde Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Titel: Renholdelse af gulve i kvægstalde

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013

Læs mere