Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger Kalve Ungdyr...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr..."

Transkript

1 Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer Goldkøer og kælvende Ekstern smittebeskyttelse Intern smittebeskyttelse

2 Retningslinjer når du indretter bygninger Som et hovedtræk skal man prøve at tænke så meget fleksibilitet ind i staldesystemet som muligt, så staldsystemet kan skifte funktion, og kan håndtere evt. smitteudbrud. Her tænkes i enheder, der kan benyttes til forskellige dyregrupper, fx omdanne kalvestalden til sygeafdeling, med alle de smittede dyr, så smitten isoleres. Et staldsystem, der kan tilpasses de nye vilkår og de større viden, der vil komme i fremtiden, ville være et godt udgangspunkt. Derudover skal staldsystemet opbygges, så der er muligheder for at skabe et miljø, hvor der er løsninger, der gør det nemt, at gøre retningslinjerne for smittebeskyttelse rigtig, i forbindelse med oplæring af medarbejdere. Dvs. lav plads i de forskellige enheder, så der er plads til at kunne udføre smittebeskyttelse, i form af støvlevask, håndvaske, desinfektion, reoler, informationstavler, tøj og støvleskifte. 2

3 Kalve Sunde kalve er afgørende for at få sunde køer, der giver den forventede mængde mælk. Kalvene er en sårbar gruppe og giver problemer i mange besætninger, enten periodevis eller generelt. Kalvene er afhængige af gode forhold i mange af risikoområderne; kalvestalden, kælvningsboksen, malkning, management, forhold ved køer og kvier. Det har store konsekvenser, når kalvepasningen ikke fungerer, og sygdomsforekomsten og kalvedødeligheden bliver for høj. Smittebeskyttende tiltag og isolering af kalve bør have meget høj prioritet, da kalvene for en række sygdom, er de mest modtagelige dyr eller årsag til spredning af sygdomme. Placering Vindretning Vestenvinden er den mest almindelige i Danmark, og derfor er det risikabelt at ligge tæt op ad besætninger, der er placeret i vestlig retning i forhold til ens egen besætning, hvis de er smittet med sygdom, ens egen besætning ikke er smittet med. Ved placering af kalve i anlæg skal man være opmærksom på: Det anbefales at kalve op til 6 måneder har mindst muligt kontakt med andre dyregrupper, dvs. adskillelse enten i form af andet staldafsnit eller inventar/sektionering Ældre og yngre dyr skal kunne have mindst mulig kontakt Placere ikke kalve og kælvende køer i samme smittemæssige enhed Adskilt fra andre aldersgrupper, kørsler, vaskeplads, gødning Kalve skal placeres minimum 50 meter fra: Kørsel med store maskiner Vaskeplads til maskiner Kørsel af gødning fra andre dyregrupper Placere staldanlægget så udefrakommende kan komme til, uden at påvirke den interne drift. Der skal være plads til kalve i anlægget. Dimensionering. Byg området stort, så der evt. er plads til en tom kalveboks også At kalve udsættes for mindst mulig stress ved fx flytning af andre dyr, larm og ekstern transport. Placér kalvene så der er gode mulighed for observation af dem. At det er nemt at komme til bokse og få dem rengjort - hvis det er besværligt "går det nok, at der ikke lige bliver renset ud hver gang". Ventilation - godt luftskifte uden træk Smittesektionering - brandvæg/gardin Holdopdeling og holdstørrelse Ind til kalvene er 6 måneder er de meget sårbare, det er derfor vigtigt, at de udsættes for mindst mulige smittekilder og andre forandringer i deres første levemåneder. For at sikre kalve mest muligt robusthed, sørg for at reducere antallet af smittekilder. Lav derfor gerne så små hold som muligt, dvs. 4-8 kalve pr. hold. Sørg for at kalvene indenfor hold har cirka samme størrelse, så der forekommer så lidt konkurrence som muligt Lad dyrene blive så længe som muligt samme sted - færrest mulige flytninger Forsøg at lave stabile hold, derved udsættes kalvene ikke for et nyt miljø undervejs i deres første leve måneder Sørg for tilstrækkelig kapacitet ved hold/bokse, der er de rette betingelser for vask, desinfektion og udtørring mellem hvert hold 3

4 Fast adskillelse mellem hold. Undgå muligheden for at kalvene stikker hovedet ind til hinanden Udstyr fx drikkekop, høhæk, foderkrybbe må ikke deles mellem hold af kalve Kalve har maksimalt kontakt til 1-2 andre kalve op til 8 uger Skrikte alt-ud-alt-ind holddrift af kalve i velstrøede fællesbokse Flytning Flytninger af kvier og ungdyr mellem forskellige ejendomme udgør en smitterisiko. De mange flytninger og derved kørsler udenfor besætningsområdet, øger risikoen for kontakt til andre besætninger. Jo flere flytninger og jo mere der køres udenfor og på besætningsområdet, jo større er risikoen for at bringe smitte til besætningen. Fortag så få flytninger som muligt Når kalvene flyttes rund, udsættes de for smittekilder, derfor er det bedst for kalvenes robusthed af de flyttes så få gange som muligt. Sørg for at kalvene går i så faste hold som muligt, så der forekommer så lidt konkurrence som muligt. Flyt kun én vej efter nøje fastlagt plan Flyt aldrig kalve tilbage Når kalvene flyttes tilbage, er det som regel de svageste kalve, som ikke har opnået den samme tilvækst som resten af kalvene i flokken. Ved at flytte dem tilbage, udsættes de for et nyt smittepres, som deres immunforsvar skal bekæmpe. Flyt kalve en gang om ugen Tænk i rene og urene interne veje Brug oversigtskort til at finde alternative flytningsruter Undgå gødningsforurening af rene interne veje, foder, områder med dyr Grundig rengøring efter flytning Undgå at kalvene skal flyttes op på/krydse foderbordet Alternativ hvis der ikke er andre muligheder end at flytte kalvene via foderbordet, er grundig rengøring af foderbord efter flytning af dyr nødvendig Flytte i kreaturvogn i stedet for på rene veje Fodring Mælkefodring er en daglig rutine ved kalve. Fokusområder i forbindelse med byggeri og smittebeskyttelse når det kommer til mælkefodring, er: Hygiejneforholdene ved kalvene Sørg for at man altid kan fodre de mindste kalve først God logistik ved fodring Lav et kalvekøkken: Placeres umiddelbart op ad kalveopstaldningen Plads til kalveudstyr til mælkefodring, fodring og pasning Bruge fanggitter og skåle ved mælkefodring i fællesboks Tilskudsfoder ved små kalve Fodervogn: Kørsel kun på rene veje Fast underlag Rengør veje jævnlig + ved behov 4

5 Undgå at fodervognen skal køre en rute, hvor den kan flytte smitte rundt (evt. obs. på blandeanlæggets placering ift. de stalde, hvor der skal fodres ud) Mælkevogn: Kørsel kun på rene veje Fast underlag Rengør vejejævnlig + ved behov- afløb Strøning I forbindelse med arbejdsgangene omkring strøning er der nogle fokusområder, du skal være opmærksom på som bygningskonsulent. Kalvene bliver oftest strøet dagligt, og når halm fordeles i boksene er der også en smitterisiko. Derfor skal du som bygningskonsulent være opmærksom på følgende. Sektionering af de forskellige hold Lav plads til halm ved de forskellige dyregrupper Halmen skal helst ikke transporteres rundt på bedriften Højt hygiejneniveau ved kalvene - muliggør dette ved at gøre plads til strøelse, redskaber, evt. maskiner Udmugning Gødning er en af de største smittekilder, og derfor er det også vigtig, at vi håndterer den så lidt som muligt. Smitteveje: Gødning: Direkte eller indirekte lang overlevelse i gødning Oralt: Slikke på overflader/dyr, foder, vand, mælk Staldmiljøer: Støv, strøelse, gangarealer, vandkar, foderbord Aerosoler: Kort overlevelse, direkte vej mellem dyr Luftbåren: Sjældent, men evt. lang afstand via ventilation Mekanisk: På redskaber, biler, overtøj, støvler, kanyler Fokusområderne indenfor smitte og gødningshåndtering er følgende: Let håndtering i forbindelse med udmugning af bokse Mug ikke ud fra foderbordet Let håndterlige bokse, så det er nemt at muge ud med mekaniske redskaber Mulighed for støvlevask mellem staldafsnit og inden der trædes op på foderbordet Vask af redskaber inden spalterne forlades Adskilt urene og rene redskaber (gælder også mellem spalter og sengebåse) Undgå at redskaber og andet udstyr flyttes mellem/anvendes til forskellige aldersgrupper. Nem adgang til kalvene ved udmugning. Det skal være nemt, at komme til både enkeltbokse, fællesbokse eller hytter og få dem rengjort - hvis det er besværligt, bliver det ikke til en rutine Tænk i rene og urene veje Sørg for at der kan muges ud uden risiko for smitteforurening af foderborde og opholdszoner for andre dyregrupper Gødningshåndtering: Opbevares adskilt fra rene interne veje, foder, områder med dyr Brug container Fast underlag 5

6 Vask Når man vasker, bliver aerosolerne let spredt rundt i luften. Derfor er det vigtigt at begrænse vandet/vandstøvet til et minimalt område. Vaskeplads: Etablering af en vaskeplads til vask med højtryk af bokse/hytter, mælkevogn, inventar mm. langt væk fra dyr Tænk i vind og minimum 100 meters afstand Lav gode muligheder for vask med lavtryk af kalveskåle, mælkevogn og andet foder- og mælkeudstyr i nærheden af kalvekøkkenet Lav gode afløbsfunktioner, og tænk i at optimere hvert enkelt kalveafsnit, så smittestofferne ikke flyttes rundt til flere kalve end højest nødvendigt Lav sektionering, så aerosolerne ikke flyver rundt Sikre at der er tilpas med afløb og stikkontakter til diverse redskaber i forbindelse med vask, så hygiejnen kan forekomme let og uden besvær Vaskepladsen skal placeres væk fra: Rene interne veje Foder Områder hvor der køres med mælk Alt sammen af hensyn til risikoen for aerosoler. Aerosoler indeholder samme bakterier, som man finder i gødning, og man skal undgå at de sendes rundt i omgivelserne. Tænk på at aerosoler kan komme igennem selv små huller, og fysisk adskilles er ikke altid tilstrækkeligt. Der skal afstand til. Placering og indretning af en desinfektionsplads, hvor løse emner kan desinficeres. Management Unge dyr passes før ældre Syge dyr passes til sidst Syge kalve isoleres God forståelse blandt ansatte: tavle til observationer, informationer, klare procedurer Overvej hvordan personalet kommer rengjort rundt på bedriften (etablering af støvlevask og sted til tøjskifte) Tyrekalve køres væk inden afhentning Tyrekalve udgør smitterisiko: derfor gælder gode rutiner også for disse Mulighed for støvlevask mellem staldafsnit og inden der trædes op på foderbordet - husk støvlevask Gode arbejdsforhold: Udstyr, lys, rent, ryddet mm., vogne til flytning af kalve God hygiejne God logistik ved pasning Ved pladsmangel: Sælge tyrekalvene hurtigst muligt for at få bedst forhold til kvierne Syge kalve: Isoleres og placeres væk fra raske dyr Håndter raske kalve før syge kalve Placér ikke andre syge dyr i nærheden af syge kalve Rolige omgivelser Mulighed for tøj- og støvleskifte Mulighed for at håndhygiejne (vaske hænder) mellem håndtering af raske og syge dyr 6

7 Registreringer giver overblik over problemerne Vaskemuligheder både høj og lavtryk. Hvis stalden kan tømmes anvendes højtryk. 7

8 Ungdyr Placering Vindretning Vestenvinden er den mest almindelige i Danmark, og derfor er det risikabelt at ligge tæt op ad besætninger, der er placeret i vestlig retning i forhold til ens egen besætning, hvis de er smittet med sygdom, ens egen besætning ikke er smittet med. Ved placering af ungdyr i anlæg skal man være opmærksom på: Ældre og yngre dyr skal kunne have mindst mulig kontakt. Placere ungdyr så udefrakommende kan komme til, uden at påvirke den interne drift. Kortlæg interne kørselsveje og arbejdsrutiner i stalden Adskilt fra andre aldersgrupper, kørsler, vaskeplads, gødning Holdstørrelse Lav gerne så små hold som muligt Hav stabile hold, der ikke flyttes rundt i stalden, kan både være smittebeskyttende og spare en masse arbejdstid. Lad dyrene blive så længe som muligt samme sted, færrest mulige flytninger Lav belægningsgrad Inventar tilpasset kviernes størrelse Flytning Få flytninger Undgå flytning af dyr, holdskifte og andet der kan stresse dyrene (stress hæmmer immunsystemet). Få sammenblandinger, især tæt på kælvning Undgå at dyr skal krydse foderbordet Brug af kreaturvogn som alternativ til flytning på foderbord Alternativ: Grundig rengøring af foderbord efter flytning af dyr Fodring God logistik ved fodring Fodervogn: Kørsel kun på rene veje Fast underlag Rengør veje jævnlig + ved behov Undgå at fodervognen skal køre en rute, hvor den kan flytte smitte rundt (evt. obs. på blandeanlæggets placering ift. de stalde, hvor der skal fodres ud) Strøning Udmugning Sørg for at der kan muges ud i stalde med dybstrøelse uden risiko for smitteforurening af foderborde og opholdszoner for andre dyregrupper. Gødningshåndtering: Undgå forurening af rene interne veje, foder, områder med dyr Rengør forurenede områder bagefter Opbevares adskilt fra rene interne veje, foder, områder med dyr 8

9 Brug container Fast underlag Vask Management Støvlevask og redskaber Mulighed for støvlevask mellem staldafsnit og inden der trædes op på foderbordet - husk støvlevask Overvej hvordan personalet kommer rengjort rundt på bedriften (etablering af støvlevask og sted til tøjskift) Vask af redskaber inden spalterne forlades - afløb og vandslange Undgå at redskaber og andet udstyr flyttes mellem/anvendes til forskellige aldersgrupper God logistik ved pasning Gode arbejdsforhold God hygiejne Fællesbokse: Velstrøet Klove Rutinemæssige observationer af klove Ved problemer sættes tiltag i gang, i den aldersgruppe problemerne opstår 9

10 Køer Placering Vindretning Vestenvinden er den mest almindelige i Danmark, og derfor er det risikabelt at ligge tæt op ad besætninger, der er placeret i vestlig retning i forhold til ens egen besætning, hvis de er smittet med sygdom, ens egen besætning ikke er smittet med. Ved placering af dyregrupper i anlæg skal man være opmærksom på: Ældre og yngre dyr skal kunne have mindst mulig kontakt. Adskilt fra andre aldersgrupper, kørsler, vaskeplads, gødning Placere staldanlægget så udefrakommende kan komme til, uden at påvirke den interne drift. Kortlæg interne kørselsveje og arbejdsrutiner i stalden To indkørsler: Staldanlægget Veje til gylle, tankbil, foderkørsel Sygeboks/aflastning Sygeboksen skal placeres så langt fra de sårbare grupper (kalve, kælvende, nykælvere, goldkøer) som muligt. Sygebokse skal placeres isoleret og med ro. Mulighed for tøj- og støvleskifte. Samtidig skal de ikke placeres, så køerne skal gå langt til og fra malkestalden. En ekstra (lille) malkestald til syge- og mastitisramte køer kan derfor være en fordel. Placere sygebokse og nykælvere tæt på et forrum med mulighed for vask (støvler og hænder) Sygeboks er bufferkapacitet og skal stå tom. Bufferkapacitet pr. 100 dyr At det er nemt at komme til sygebokse/aflastning og få dem rengjort - hvis det er besværligt "går det nok, at der ikke lige bliver renset ud hver gang". Velstrøet Vask/desinfektion mellem hver ko Rettidig handling, fornuftig behandling og forløb, registreringer giver overblik over problemerne Særligt udsatte dyr Sygt og tilskadekommet dyr Dyr i overgangsperiode (flytninger, nyt foder, nye gruppesammensætninger, nyt miljø osv.) Holdstørrelse Lav gerne så små hold som muligt Hav stabile hold Lad dyrene blive så længe som muligt samme sted, færrest mulige flytninger Lav belægningsgrad Inventar tilpasset koens størrelse Hudpleje. Placer kobørster væk fra foder og vand. Spreder død hud og snavs mere end to meter fra børstens placering Holdopdeling: 1. kalvs for sig? Efter laktationsstadie eller efter infektionsstatus 10

11 Flytning Få flytninger Undgå flytning af dyr, holdskifte og andet der kan stresse dyrene (stress hæmmer immunsystemet). Få sammenblandinger, især tæt på kælvning Undgå at dyr skal krydse foderbordet Brug af kreaturvogn som alternativ til flytning på foderbord Alternativ: Grundig rengøring af foderbord efter flytning af dyr. Fodring God logistik ved fodring Undgå forurening af foder Fodervogn: Kørsel kun på rene veje Fast underlag Undgå at fodervognen skal køre en rute, hvor den kan flytte smitte rundt (evt. obs. på blandeanlæggets placering ift. de stalde, hvor der skal fodres ud) Undgå fodervogn på køernes overgang: vippebro, vask inden kørsel, bakke ind i stedet for at køre gennem Rengør veje jævnlig + ved behov Alternativt bruges hængebaneanlæg Ensilagepladsen: Fast underlag Rengøring jævnlig + ved behov af området - afløb Undgå: kotrafik, kørsel ved udmugning, vaskeplads, gødningsopbevaring, opstaldning af kalve, ekstern kørsel Strøning Udmugning Sørg for at der kan muges ud i stalde med dybstrøelse uden risiko for smitteforurening af foderborde og opholdszoner for andre dyregrupper. Gødningshåndtering: Undgå forurening af rene interne veje, foder, områder med dyr Rengør forurenede områder bagefter Opbevares adskilt fra rene interne veje, foder, områder med dyr Brug container Fast underlag Vask Vask og desinfektion af klovbeskæringsboks og udstyr, på egnet vaskeplads Management Overvej hvordan personalet kommer rengjort rundt på bedriften (etablering af støvlevask og sted til tøjskift) Mulighed for støvlevask mellem staldafsnit og inden der trædes op på foderbordet - husk støvlevask Vask af redskaber inden spalterne forlades - afløb og vandslange 11

12 Undgå at redskaber og andet udstyr flyttes mellem/anvendes til forskellige aldersgrupper. Gode arbejdsforhold God hygiejne God logistik ved pasning Håndtér raske dyr før syge Stald plus forhold skal tillade dette, eksempelvis særskilt indgang malkning Klove: Rutinemæssige observationer af klov Rutinemæssig klovbeskæring, brug af styringslister Egne klovbeskæringer: hurtigt efter problemet opstår Indkøb: Undgå indkøb af dyr Ved indkøb kontroller status, kontroller dyret, brug karantæne Undgå kontakt til andre besætningers dyr; afgræsning, fælles kreaturvogn, dyrskue, egen kødkvægsbesætning mm. Malkning Placere malkestalden centralt, men væk fra de udsatte grupper (fx småkalve, goldkøer og nykælvere) Området: Gode arbejdsforhold Støvlevask og egne redskaber God hygiejne Undgå forurening af området/kraftfoderautomater mm.; ved rengøring, strøen mm Drivgang til og fra malkning. Vigtigt med afløb, så drivgang forbliver forholdsvis ren Holdopdeling: Efter laktationsstadie eller efter infektionsstatus Raske køer malkes før smittede køer Rengøring efter malkning af smittefarlige køer Malkerutiner: Forspray, aftørring: ren klud, formalkning, forberedelsestid, uproblematisk malkning, aftagning, pattespray/dyp, tid inden koen lægger sig Ens rutiner: fælles møder, fælles mål, kursus for ansatte Følges alle procedurer? - kontrol Hygiejne: Vask af udstyr: kontroller Vedligehold af udstyr Behandling: Kontrol af celletal: ved malkning, udskrifter, alarmlister Behandlingsstrategi: hvem behandles, hvornår behandles køerne, hvad er problemet og hvordan forebygges 12

13 Goldningsprocedure Kontrol af yver inden kælvning: køer og kvier, evt. pattespray 13

14 Goldkøer og kælvende Kvier og køer er sårbare i perioden omkring kælvning, hvorfor det er vigtigt med fokus på smittebeskyttelse: Undgå for mange flytninger og sammenblandinger op til kælvning Ingen syge køer i kælvningsboksen Placering Vindretning Vestenvinden er den mest almindelige i Danmark, og derfor er det risikabelt at ligge tæt op ad besætninger, der er placeret i vestlig retning i forhold til ens egen besætning, hvis de er smittet med sygdom, ens egen besætning ikke er smittet med. Ved placering af goldkøer og kælvende i anlægget skal man være opmærksom på: Opdeling af goldkøer og kælvedyr Placere ikke kalve og kælvende køer i samme smittemæssige enhed Placere ikke sygeboks og kælvningsboks ved siden af hinanden Adskilt fra andre dyregrupper (fast adskillelse) At goldkøer og nykælvere udsættes for mindst mulig stress ved fx flytning af andre dyr, larm og ekstern transport. Placér goldkøer og kælvende så der gode mulighed for observation af dem. Placere sygebokse, nykælvere tæt på et forrum med mulighed for vask (støvler og hænder) Sluse mellem kalve og gold/kælvedyr. Slusen gør, at kalve, der evt. er født med noget smitte, direkte kommer til et kalveafsnit for syge kalve. Holdstørrelse Lav gerne så små hold som muligt Lad dyrene blive så længe som muligt samme sted, færrest mulige flytninger Stabile hold Godkøer vær opmærksom på: Perioden omkring goldperiode ugehold Hold af 8-10 køer pr. boks. Minus stress ved holdskifte Minimum 10 m2 plus ædeareal En ædeplads pr. ko med mulighed for fiksering Et fanggitter pr. ko Maksimal hvile- og kokomfort for køerne Flytning Få flytninger Undgå flytning af dyr, holdskifte og andet der kan stresse dyrene (stress hæmmer immunsystemet). Få sammenblandinger, især tæt på kælvning Undgå at dyr skal krydse foderbordet Brug af kreaturvogn som alternativ til flytning på foderbord Alternativ: Grundig rengøring af foderbord efter flytning af dyr. Undgå af varmekasse, vogn/minilæsser til transport af nyfødt kalv bliver en smittekilde Fodring Fodervogn: 14

15 Undgå at fodervognen skal køre en rute, hvor den kan flytte smitte rundt (evt. obs. på blandeanlæggets placering ift. de stalde, hvor der skal fodres ud) Kørsel kun på rene veje Fast underlag Rengør veje jævnlig + ved behov Vær opmærksom på at kælvningsområdet lever op til: Støvlevask, rene redskaber Plads til udstyr: fødselshjælp, strøelse, materialer og remedier til håndtering af nyfødt kalv (navledesinfektion, råmælk). Hvordan håndteres den nyfødte kalv (råmælk, navledesinfektion, øremærke mv.)? Plads til dette i kælvningsområde eller ved kalvebokse Strøning Udmugning Sørg for at der kan muges ud i stalde med dybstrøelse uden risiko for smitteforurening af foderborde og opholdszoner for andre dyregrupper Gødningshåndtering: Undgå forurening af rene interne veje, foder, områder med dyr Rengør forurenede områder bagefter Opbevares adskilt fra rene interne veje, foder, områder med dyr Brug container Fast underlag Vask Mulighed for rengøring og desinfektion mellem hver kælvning Undgå forurening af omkringliggende områder/dyr ved vask Management God hygiejne Lav belægningsgrad; også ved foderbord/drikkekar Velstrøet; også ved foderbord/drikkekar Mulighed for støvlevask mellem staldafsnit og inden der trædes op på foderbordet - husk støvlevask Overvej hvordan personalet kommer rengjort rundt på bedriften (etablering af støvlevask og sted til tøjskift) Vask af redskaber inden spalterne forlades - afløb og vandslange Egen kælvningsboks til smittefarlige køer eller ekstra fokus på rengøring og smitteforebyggelse ved disse kælvninger. Arbejdsgang, medfører ikke smittespredning til kælvningsboksen. Nykælvere Rent Rolige omgivelser Sand er godt 15

16 Ekstern smittebeskyttelse Smitte udefra kan fx være via: Vind Foder Indkøbte dyr Strøelse Personer Mus og rotter Fugle Adgangsforhold - smittebeskyttelse ved ekstern indgang Ved ankomst fra vej/ekstern adgang: Tydelig skiltning - hvor er indgangen til besætningen? Skilt med kontaktoplysninger (telefon), inden man går ind i stalden informerer leverandører om obligatorisk tøj- og støvleskift ved besøg Krav til besøgende: Karantæne fra udlandet/andre besætninger/ rengjort klovbeskæringsudstyr, registrering Undgå kørsel på interne veje, anvend parkeringsplads Fast underlag, jævnlig rengøring + ved behov Støvleskift overtrækstøj Mulighed for vask/desinfektion af støvler Fysiske rammer: Indret et omklædningsrum Alle besøgende: Tøj- og støvleskifte - plads Mulighed for at vaske hænder varmt vand + sæbe - indret håndvask og afløb Mulighed for vask/desinfektion af støvler - afløb Eksterne kørselsveje Udefrakommende kørsel på ejendommen, enten egen eller fremmede, kan ikke undgås, men en række tiltag kan reducere faren for, at kørslerne udgør fare for smitte. Tankbil, inseminør, dyrlæge, maskinstation, kalveaftagere/slagteproducenten, sælgeren, kreaturlastbil, klovbeskæreren, DAKA, servicefolk, besøgende, egen kørsel mellem besætninger mv. kan bringe smitte til en besætning fra anden besætning og tage smitte med fra et dyrehold To indkørsler: Staldanlægget Veje til gylle, tankbil, foderkørsel, DAKA og afhentning af dyr til levebrug eller slagtning Minimum 50 meter fra dyr til DAKA-bilen Interne og eksterne veje må ikke krydses: Transportvognen må ikke køre på interne veje Ekstern trafik (fx DAKA-bilen) ikke krydser gårdens interne trafik Maskinstation: 16

17 Væk fra interne kørselsruter; evt. egen vej/egen kørsel Fast underlag, jævnlig rengøring + ved behov Krav om rene maskiner Tankbil: Undgå kørsel på rene veje Fast underlag, jævnlig rengøring + ved behov P-plads til ekstern transporter: Foder Dyrlæge/inseminør (forskellige krav) Montør Egen kørsel mellem ejendomme: Ingen kørsel på rene veje ved hjemkomst Rengøring af traktor/vogn ved hjemkomst Forholdsregler ved kontakt til andre besætninger, nærliggende besætninger Forholdsregler ved brug af fællesudstyr Udlevering af tyrekalve/slagtekøer: Væk fra interne kørselsruter: I kreaturvogn, hytter, kalvevogne Området ved gyllebeholder, eksisterende urene veje, anlæg ny vej udenom rene veje, leveres til modtager Husk vask af traktor før adgang til rene veje Udlevering af døde dyr: Væk fra interne kørselsruter Afhentningssted opfylder krav Til fx. området ved gyllebeholder, eksisterende urene veje, anlæg nyt afhentningssted udenfor rene områder Husk vask af redskaber brugt til transport til afhentningsstedet Tilførsler: Ingen Ved indkøb: karantæne, kontroller status, kontroller dyrene Pas på ved kontakt til egen kødkvægsbesætning, afgræsning, dyrskue 17

18 Intern smittebeskyttelse Intern forurening Forurening af interne veje/områder skal undgås. De fysiske rammer sætter ofte begrænsninger mht. kørselsruter og placering af fx kalve, vaskeplads og gødningsopbevaring. Lav et oversigtskort, så kan man danne sig et billede af ekstern og interne kørselsveje. Oversigtskort til kortlægning af kørselsvej: Tegn eksterne og interne kørsler (traktor, fodervogn, mælketaxa mm), flytninger af dyr, vaskeplads, gødningsopbevaring, drivvej mm. Hvilke områder udgør en fare for forurening af fx. foder og foderbord? Hvilke muligheder er der for alternative løsninger på de uhensigtsmæssige forhold? Placere staldanlægget så udefrakommende kan komme til, uden at påvirke den interne drift. Interne veje: Kortlægning af kørselsveje i stalden Undgå kørsel på interne veje, anvend parkeringsplads Interne og eksterne veje må ikke krydses Fx må transportvognen ikke køre på interne veje Multi-purpose afd. Et fleksibelt staldsystem kunne bygges i form af en multi-purpose rum/stald, som kan bruge både til: Håndtering af nye dyr/karantænedyr i besætningen; kalve/køer der har været ude af bedriften fx dyrskue), klovbeskæring, slagtedyr og tyrekalve til videresalg, kvier til og fra kviehotel Håndtering af syge og smittede dyr Til ophold i 30 dage, mulighed for håndtering, behandling og tilvænning (til foder) Multi-purpose stalden skal rumme: Forrum med mulighed for støvlevask, bad/vaske hænder, tøj skifte Opdeling af ren og uren zone Separat fodringsområde Separat ventilation Separat gødningssystem Separate redskaber kun i dette område Placering af multi-purpose stalden: Den sikreste løsning er at etablere den i størst mulig afstand fra det øvrige besætningsområde Den mindre sikre løsning er at etablere karantæneafdelingen i et rum i forlængelse af de øvrige stalde. Døre til andre staldafsnit forsegles med en skumfugning eller ved afblæsning med en træplade monteret på dørkarmen. Flytning Flytninger af kvier og ungdyr mellem forskellige ejendomme udgør en smitterisiko. De mange flytninger og derved kørsler udenfor besætningsområdet, øger risikoen for kontakt til andre besætninger. Jo flere flytninger og jo mere der køres udenfor og på besætningsområdet, jo større er risikoen for at bringe smitte til besætningen. 18

19 Ved flytninger: Brug oversigtskort til at finde alternative flytningsruter Flytte i kreaturvogn i stedet for på rene veje Grundig rengøring efter flytning Gylle og gødningshåndtering Smitteveje: Gødning: Direkte eller indirekte lang overlevelse i gødning Oralt: Slikke på overflader/dyr, foder, vand, mælk Staldmiljøer: Støv, strøelse, gangarealer, vandkar, foderbord Aerosoler: Kort overlevelse, direkte vej mellem dyr Luftbåren: Sjældent, men evt. lang afstand via ventilation Mekanisk: På redskaber, biler, overtøj, støvler, kanyler 19

SOP Smittebeskyttelse

SOP Smittebeskyttelse 1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

SOP - Smittebeskyttelse

SOP - Smittebeskyttelse SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejsrutiner der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner

Læs mere

Fakta-blad samling 1

Fakta-blad samling 1 Fakta-blad samling 1 Fakta om Coccidiose Hvad er Coccidiose? Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, idet et sygdomsudbrud vil være afhængigt af graden af tilsmudsning i stald eller på mark med

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via

Læs mere

Kort sagt - det handler om kvæg

Kort sagt - det handler om kvæg Kort sagt - det handler om kvæg Nr. 1 januar 2014 Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 19.00 i kantinen på Noatun, Industrivej 53, Lemvig Kvægbrugsudvalgets beretningsmøde Kvægbrugsudvalgets formand Esper Agger

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Velkommen til Lely Consumables

Velkommen til Lely Consumables Velkommen til Lely Consumables - fokus på klovpleje www.lely.com innovators in agriculture Fokus på klovpleje Udtrykkene Det er bedre at forebygge end at helbrede og Rettidig omhu beskriver meget godt,

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003 Malkerutiner og malkekapaciteter i malkestald, karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Dansk Kvæg Kongres 2003 Rene køer til malkning Rene og tørre gangarealer Tørt, rent og velstrøet leje

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

Logistikk kvægstalde

Logistikk kvægstalde Logistikk kvægstalde - Illustrasjoner og prinsipp - utdrag Version 18. oktober 2012 04/01/2013 Klepp Rekneskapslag - Norsk Landbruksrådgiving - Lean Farming 1 Forord Projekt FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK,

Læs mere

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Farvel til antibiotika 12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Et projekt fra Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening Farvel til antibiotika

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi

Læs mere

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Indretning af stalde med stor automatisering

Indretning af stalde med stor automatisering Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

Indret dit mælkerum efter kravene

Indret dit mælkerum efter kravene Indret dit mælkerum efter kravene Specialkonsulent, Videncentret for Landbrug, Kvæg Helge Kromann Kvalitetsingeniør, Arla Foods Jesper Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Kvæg nr FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Sammendrag

Kvæg nr FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Sammendrag Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Sammendrag Indhold Sammendrag............................... 3 Fællestræk for slutstaldene.................. 3 16 gode råd om slutstalde...................

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -

Læs mere

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg Helge Kromann Bygningskonsulent, kvægstalde Disposition: Indledning Staldanlæg Starterstalde Slutstalde Nye trends inden for staldsystemer Anvendelse af eksisterende bygninger Priseksempler Afslutning

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

Logistik som ledelsesværktøj

Logistik som ledelsesværktøj Logistik som ledelsesværktøj Tema 6 Ledelse. Sæt ind, så målene nås Chefkonsulent Susanne Pejstrup, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning Definition på logistik Mere end transport af varer: Koordination og

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde. Økologiske kalve veje til velfærd

En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde. Økologiske kalve veje til velfærd En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde Økologiske kalve veje til velfærd Økologiske kalve veje til velfærd En beskrivelse af hvordan fire landmænd på

Læs mere

fleksibel, kontrolleret, kalvevenlig

fleksibel, kontrolleret, kalvevenlig fleksibel, kontrolleret, kalvevenlig Det fungerer sådan her: af få sekunder ud til sutten. Desuden er der automatisk rengøring to gange dagligt. med mælk samtidigt. H&L 100 MÆLKEAUTOMAT Større livskvalitet

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Aktiviteter på gården

Aktiviteter på gården IDÉER OG INSPIRATION TIL Aktiviteter på gården Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Kvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse

Kvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse Kvæg nr. 36 2006 FarmTest Strøelse i sengebåse Strøelse i sengebåse - Spåner eller snittet halm til køer - Spåner eller halm til kalve i enkeltbokse af Inger Dalgaard og Anja Juul Freudendal, Dansk Landbrugrådgivning,

Læs mere

SPEED MALKNINGEN OP. Bent Truelsen, Kvalitetsrådgiver (btr@seges.dk) Snorri Sigurdsson, Specialkonsulent (sns@seges.dk)

SPEED MALKNINGEN OP. Bent Truelsen, Kvalitetsrådgiver (btr@seges.dk) Snorri Sigurdsson, Specialkonsulent (sns@seges.dk) SPEED MALKNINGEN OP Bent Truelsen, Kvalitetsrådgiver (btr@seges.dk) Snorri Sigurdsson, Specialkonsulent (sns@seges.dk) KVÆGKONGRES 2016 HVORFOR SPEEDE MALKNINGEN OP? Færre arbejdstimer ved malkningen Kort

Læs mere

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.

Læs mere

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 2014 vfl.dk farmtest.dk Side 2 FarmTest, Kvæg nr. 89 Køernes tidsforbrug 2014 Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 December 2014 Forfattere Anne Marcher Holm, VFL

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Klove SOP-Klove beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god klovsundhed. Blandt emnerne er: Klovvask i forbindelse med flytning af dyr Udvælgelse af dyr til klovbehandling Vejledning

Læs mere

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

RÅDGIVNING TIL GARTNERIERHVERVET. Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler

RÅDGIVNING TIL GARTNERIERHVERVET. Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelsen betyder, at Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler kun må ske på det areal, der skal sprøjtes

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Ligger der penge gemt i dine malkeklude?

Ligger der penge gemt i dine malkeklude? Ligger der penge gemt i dine malkeklude? NYHED! Nu med SuperSpin! ELECTROLUX PROFESSIONAL 7493 Malkeklud_Rev.indd 1 02/11/09 10:04:59 Vask, desinfektion og opvarmning i én arbejdsgang Malkekludsmaskinerne

Læs mere

Vejledning om hestehold Version 1.1. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv

Vejledning om hestehold Version 1.1. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv Vejledning om hestehold Version 1.1 Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv Hurtige spørgsmål & svar nr 1 Spørgsmål Må jeg holde hest i byzone? Ja 2 Skal det anmeldes til kommunen hvis jeg har hestehold

Læs mere

SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger

SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger Drejervej 7, DK 6600 Vejen Tlf. +45 33 39 45 00 Fax +45 33 39 48 71 www.spfsus.dk CVR-nr. DK-1273 9664 SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger gældende fra 1. maj 2015 ISSN: 1604-5874 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343)

Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) De følgende sider er en sammenskrivning af svar på spørgsmål, som er stillet af kvægkonsulenter til. De overordnede budskaber er følgende: Generelt:

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer Egenkontrolprogram Hvad er egenkontrolprogram? Egenkontrol er et overvågningsprogram af forskellige procedurer, som du selv udfører i din levnedsmiddelvirksomhed. Overvågningen sker ved at du efter at

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING

SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING PROJEKTINDHOLD AP 1: Værdifuld udvikling af diagnostikken AP 2: Sunde køer dør

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

Smitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015

Smitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015 Smitsomme sygdomme hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015 Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse- og forebyggelse Sektion

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Udtalelse om malkekvæg

Udtalelse om malkekvæg Det Dyreetiske Råd Udtalelse om malkekvæg Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Februar 2006 Udtalelse om malkekvæg 2006 Det Dyreetiske Råd København Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

FAKTABLADE oversigt. Multifaktorielle besætningsproblemer. Smittebeskyttelse. Gødning. Obduktion. Vand til malkekøer. Krybestrøm.

FAKTABLADE oversigt. Multifaktorielle besætningsproblemer. Smittebeskyttelse. Gødning. Obduktion. Vand til malkekøer. Krybestrøm. Multifaktorielle besætningsproblemer Vers. 1.0 FAKTABLADE oversigt F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 Smittebeskyttelse Gødning Obduktion Vand til malkekøer Krybestrøm Klovsundhed Kompakt fuldfoder Yverlidelser,

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016

KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016 KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016 Hensigten med Dansk Kalv er at lave et unikt produkt, som giver en god spiseoplevelse. Det sker i et dynamisk og styret samspil mellem landmanden (herefter betegnet producenten),

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere