Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013"

Transkript

1 Bilag 2 Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d R (respondent) = Jens Kofoed I (interviewer) = Mikkel Andersen I2 (interviewer 2) = Simon Schonenberg. I: Som sagt så kommer vi fra RUC og vi vil gerne lave den her interview omkring medarbejderdemokrati og sådan, medarbejdernes oplevelse, øh, både mulighederne for demokrati men også sådan værdierne i virksomheden. Og til at starte med så kunne vi egentlig godt bare lidt tænke os at høre, du hedder jo Jens, og du arbejder nede i trykkeriet R: ja I: Ja. Kan du fortælle om din stilling R: Jeg er ansat som trykker I: Ja R: det er primært, vi laver alle de forfaldne(?) opgaver der er til tryksager der kommer ind i huset, ikk'? og, men vi laver sådan alt, vi er, vi er sådan et lille firma, man kan ikke bare sige "jeg er trykker", ligesom man kan mange andre steder, der får man tingene leveret, men her der er vi sådan over det hele. Det vi kan, altså det vi er, har kompetencer til ikk'. I: Så det er en meget bred stilling du har? R: ja, hvis man sammenligner med de jobs jeg har andre steder, så er det en bredere, altså man skal kunne nogle flere ting, fordi vi er så små ikk'. Og det ikke fordi det er svært altså, men det, der er bare flere ting vi skal kunne ikk'. I: Og hvor længe har du arbejdet her? 1

2 R: 5 år I: 5 år? R: faktisk lige præcis 5 år til juni. I: Okay. Nu sagde du der var mange forskellige opgaver og sådan noget, i dit job. Kan du fortælle lidt om en helt almindelig arbejdsdag for dig? R: ja altså det er, altså du tænker på specifikt hvad jeg laver? I: bare sådan hvad, ja, arbejdet. R: jamen det er at betjene Heidelberg-trykkerimaskinen. I: Ja. R: det er den der helst skal køre rundt, og den der tjener pengene, ikk'. Det er tryksager, plakater, kataloger, bøger. Der er også noget skærearbejde. I: Og hvad med de her fælles møder, er der også sådan nogle ting, eller er det ugentligt, eller hvordan? R: uden? I: øh, møder. altså, hvad hedder det, fælles møder. R: Ja vi har noget vi kalder mandagsmøder, hvor vi, øh, det er ikke altid vi, det bliver om mandagen, så, hehe, kan det blive om torsdagen eller, men det var meningen vi skulle holde dem hver 14. dag, nogle gange kan der godt gå en måned før vi har tid til at... fordi vi er simpelthen så pressede ikk', så hvis vi har nogle ting og sager på hjerte, så skriver vi dem op og laver en dagsorden hvor vi diskuterer dem. Og hvis der er nogle der er enige eller uenige så stemmer vi om tingene, ikk'. Hvordan beslutningerne skal tages. I: er det her en af de sådan vigtigste måder for dig at have indflydelse på arbejdspladsen på. 2

3 R. ja det synes jeg, det er vigtigt. At være fælles om problemerne og arbejdet, ikk'. Det synes jeg er en god ting. I. hvordan vil du sige du har indflydelse. R: Jamen det er det der medarbejderdemokrati. I: Så i stemmer? R: vi stemmer. I: I stemmer. R: ja. I diskuterer i også om tingene, debaterer, eller hvoran fungerer det sådan helt specifikt? R: jamen det kan være hvis vi f.eks. altså en af de vigtigste ting det er faktisk hvis der er nogen der skal fyres. Jeg har hedigvis kun været udsat for det én gang, hvor vi havde en medarbejder som kom og gik som det passede ham, og der var vi altså nødt til at, det var faktisk min kollega ikk', ham var vi nødt til at... altså, vi kunne ikke leve med ham. han kom ligesom vinden blæste, ikk'. Så han blev altså fyret, og det var alles beslutning, at han blev fyret. Det er hårdt. I: Ja. Er det så flertals, man stemmer? R: Ja det er det. I: Ja R: Demokratiet fungerer på den måde. Ved håndsoprækning eller at man er enig, ikk'. I2: Men når der skal fyres en, er det så som du siger flertalet, eller, når det er sådan en stor beslutning som at blive fyret, er der så nogle regler omkring at der skal være mere end bare 50%? R: Nej der skal være, ja det var et godt spørgsmål, jeg tror der skal være mere end 50%. Det er jeg 3

4 sgu ikke engang klar over. I2: Okay, men det kunne godt være i havde forskel, i forhold til hvis det var nogle små sager. R: Nej. Jeg tror det er flertallet der bestemmer. I2: Ja, okay. Vi har også et andet spørgsmål med (angående, red.) nu siger du han kom og gik som det passede ham. Er det sådan i kører meget flextid? :04: R: Vi arbejder... den gang han var der der havde vi meget travlt, og da kørte vi faktisk på tre-skift, og han tog nattearbejde, han tog faktisk det som vi andre ikke gad, ikk'. Og jeg tror han blev træt af det. Han havde været fyret og genansat her 15 gange, ikk'. Men han er kommer ind igen fordi man har et forhold til ham, han er en ven af huset samtidigt, ikk'. Så, men, ja, der er grænser for hvad man kan finde sig i, ikk, på et tidspunkt. Altså, man kan ikke arbejde på en anden arbejdsplads end her, og arbejde på den måde som han har gjort. Han havde været sparket ud for længe siden,et andet sted, det havde han. Men det tror man jo er fordi han er kendt af huset, og han er husets ven og han kender hele... altså han er en dygtig trykker her ikk'. I: Så det virker som at de sociale relationer er utroligt betydelige. R: Ja, det er de. I: Nu nævnte Sofie den her, hvad hedder det, i deres interview her, at de havde snakket om at du havde, hvad var det, under et møde så havde man vedtaget at du skulle... R: Ja jeg blev spurgt om jeg ville gå ledig i et stykke tid. Det kunne ligeså godt have være en anden der blev spurgt, ikk'. Men, det var mig der blev spurgt og jeg synes det var fint med noget... I: Så du var enig? R: Ja, fuldstændigt. Så vi blev så enige om, samtidigt, ved mødet, at nu var jeg den første, så mine kollega bliver så den næste gang, så den kører på tur, ikk'. Vi kalder det skraldemandsordningen, fordi det skraldemændende gør, eller har gjort i hvertfald, det var den måde at hvis de havde været 4

5 for mange, så ryger de ud og ind igen, ikk'. Altså de skiftes til at blive... Så vi kalder det skraldemandsordningen. I: interessant at det sådan går på skift og i faktisk. hvad kan man sige, går med på, helt konkret, at man holder op med at arbejde et stykke tid. R: jamen, vi har ikke andre muligheder. hvis vi ikke har arbejde, så det, så kan vi ikke overleve, hvis vi går rundt og ikke har noget at lave. Det er årsagen ikk'. I: Nu har vi snakket sådan lidt om, det virker som om der er indflydelse, man har indflydelse på rigtigt mange forskellige ting her. Så er det selvfølgelig også interessant at vide hvor begrænsningerne går, hvad er det faktisk man ikke har indflydelse på R: Men altså, vi har jo alle sammen vores kompetencer. Dem der sidder på kontoret, de sidder jo sådan set på pengekassen ikk'. Det er deres kompetence, den har vi ikke indflydelse på, andet end at vi får fremvist regnskaber, men altså indkøb og, store ting, altså sådan nogle... altså bare sådan en beslutning som at købe en computer, det skal vi alle sammen stemme om, ikk'. Alt hvad der er over 5000 kr. værd vil jeg tro, altså det et slag på tasken ikk', det skal vi stemme om :07: I: og det er sådan, hvad hedder det, hvis vi tænker sådan i... det handler simpelthen om hele virksomheden, altså det handler om selve strukturen i virksomheden, i også snakker om til de her møder. Okay. Ja, så hvad hedder det, det virker som om at, når vi snakker om det her medarbejderdemokrati, og måden det opleves på at det sådan, det er utroligt, hvad kan man sige, det rækker utroligt langt det her, har jeg ret i det? R: Man kan måske godt opleve det lidt forskelligt, altså fordi der er jo nogle der tager de store beslutninger, ikk'. Altså, vi har en der er vores direktør, og hun kan godt tage nogle overordnede beslutninger uden os, ikk'. Altså, det har vi fuld tillid til, sådan er det. Ellers kan vi jo ikke andet end at holde møder, altså, sådan er livet jo, ikk'. I2: men hvad er det for nogle beslutninger, altså, kan du komme med et eksempel på hvad hun kunne beslutte, eller er det en hun eller en han? 5

6 R: Det var hende der sad der, Meyer (Maj-Britt Olsen, red). I2: Okay, Meyer. Hvad kunne være et eksempel på hvad Meyer kan beslutte, som ikke behøvede gå ind under en afstemning? R: Tja... det er sådan nogle lynhurtige beslutninger, som... (tænkepause) - kan vi lave det til den her pris, for eksempel til en eller anden kunde som noget sponsorat, der er lidt sponsorat i også, måske kundepotentiale i, ikk'. I2: Ja :09: R: Men altså de fleste gange hvor der bliver, hvor vi bliver spurgt om vi vil give sponsorat til et eller andet, så kommer det også op på mødet. Så så længe der er penge i det, så længe det koster os et eller andet, så bliver der som regel spurgt, ikk'. Jeg kan ikke sådan lige komme på noget som der lige... jeg synes det fungerer fint, med... det var måske bedre i spurgte hende, egentlig, faktisk, for jeg kan sgu ikke lige komme på noget som jeg synes at hun kører ud over vores demokratiske beslutninger. Det kan jeg ikke. I: Har du nogensinde været utilfreds med nogle af de her møder her? R: Ja, altså, man kan godt altså det er sådan et lille sted hvor vi godt kan blive meget uenige også ikke, så det er ikke lyserøde skyer vi går på hele tiden, det er det ikke. I: På hvilken måde? R: jamen altså, tingene kan jo godt være stressende, nogle gange så op til deadline og sådan noget så er der stress på, ikk. Det skal være færdigt og så kan tingene godt, altså vi kan, vores kommunikation kan godt være lidt hård en gang imellem, ikk. Sådan er det. I: Okay, så der er et tidsperspektiv her? R: Ja, det er der. Tingene skal være færdige. I: Tager møderne lang tid? R: Altså, generelt vil jeg tro de tager et par timer. 6

7 I: Okay. R: Vi har nogle lynmøder på en time eller halvanden nogle gange også. 2 timer det er nok det generelle, ikk. I: Så i har ugentlige møder på et par timer, hvor i diskuterer ting, beslutninger, som involverer mere end 5000 kr. R: Tja altså jeg vil sige de der ting, det var måske bare et beløb der var sådan et skud fra hoften, altså det jo, det kan være 10 ting som vi har på, som vi har hængepartier på, ikk. Altså sådan nogen, vi har en printer f.eks., stående, som har stået der 1 år nu, som hvornår skal den sættes i gang, altså, ting som vi har snakekt om meget længe, ikk. Som vi diskuterer om og om igen ikk. I: Er der andre ting der kan virke lidt irriterende? R: ja det er processen, den forekommer meget langsom, det kan godt irritere I: Okay.Nu kunne vi godt tænke os at snakke lidt om værdierne og værdifællesskabet her i virksomheden. Det virker som om det er ret centralt, vi har sådan været lidt inde på det indtil videre. Hvis du skulle beskrive en god arbejdsplads for dig, hvad er så det vigtigste. R: Det er gode kollegaer. I: Kollegaer? R: Ja. I: På hvilken måde? R: jamen hvor tonen den er sød, og hvor vi har et godt fællesskab. I: Så det er også noget med arbejdsmiljøet. R: Ja. Miljøet, altså det hænger sammen med gode kollegaer, ikk. 7

8 I: hvordan tror du man får et godt arbejdsmiljø? R: Det var et godt spørgsmål. (tænkepause) Det I: Du snakkede lidt om sociale relationer. R: ja. I: Det nævnte du også før. Har det noget med det at gøre? R: Ja det har det. Altså, Fællesskab det er jo en god ting. Hvert fald et godt udgangspunkt, ikk. I: Er der andre ting der er vigtige på arbejdspladsen? R: Nu nævnte du selv miljøet, og det er jo det. (tænkepause) Og lønen. I: Lønen? Okay, selvfølgelig. Synes du så de her ting bliver opfyld i den her virksomhed her? R: Tja, altså, det er et af de bedre steder jeg har været, det må jeg sige. I: Okay. Så du er R: Jeg har faktisk ikke været andre steder hvor fællesskabet har været sådan. Det har jeg ikke. I: Så du har en rigtigt god oplevelse? R: Ja. I: Okay. R: Altså andre steder der får du bare at vide, du skal bare holde din kæft, ellers kan du blive fyret. Stort set. I2: Nu snakker du om fællesskabet osv., er det, ja man kan kalde det motivation eller, en ting der skaber en god arbejdsplads for dig. Men altså det der med du kan få lov til at indgå i 8

9 beslutningstagningen og at du rent faktisk har en stemme i virksomheden, er det noget der, altså, motiverer dig til at R: Ja, det betyder meget. I2: Ja? Er det noget der også, føler du det både som en motivation, men måske også som en, altså kan det være en stressfaktor for dig også? R: Ja fordi man har mange ting i hovedet når man går fra sådan nogle møder der ikk., og der er mange ting som man skal samle op på bagefter. Altså det er jo ikke bare sådan et 7 til 15 job, synes jeg ikke, nogle gange vel? I2: Så man kan godt tage arbejdet med hjem, fordi at man R: Altså jeg har prøvet at ligge det på hylden, men der er mange gange ting hvor folk de ligger og ringer og Altså en normal arbejdsplads ikk, der kan du godt når du går derfra, så har du taget jakken på, så glemmer du hvad der skete i løbet af dagen, lagt det på hylden ikk. Men herinde, der er det anderledes. Der føler man man er, altså man har mere ansvar på en eller anden måde. I: Og det er der både positive og negative ting ved? R: Altså det kan godt være stressende det der, men jeg kan godt lide det, på en måde. Altså jeg kan godt lide at have det ansvar der, i stedet for bare at være sådan en der bare kommer og går, sådan et nummer der stempler ud og stempler ind. Det kan jeg godt lide. I: Ja. Hvorfor kan du det? R: Jamen fordi det er, det er kedeligt det andet. Det er det. Man føler sig ikke som, altså, mange af de der private arbejdspladser, der er du bare et nummer ikk. Ikke alle, men mange steder, der er man bare sådan et nummer på lønningslisten, ikk. Hvor man bare for at vide hvad man skal, og så tage den derfra ikke. I: Så det virker som om at der er ting der er mere vigtige end løn, for dig, når du skulle vælge et arbejde. 9

10 R: Ja. Jeg ville vælge det her sted, hvis jeg skulle ud fra de steder jeg har været, og jeg har været mange steder. Så ville jeg vælge det her sted igen. I: Og det var på grund af arbejdsmiljøet og de sociale ting? R: ja altså på grund af at vi har, at vi er kooperative. Og fællesskabet. I: De andre arbejdspladser de har ikke været sådan? R: Nej. Jeg har aldrig været et sted hvor man var kooperative. Jo jeg har været et sted hvor det var familieejet. Det er næsten et af de værste steder man kan komme hen. Hahahahahaha. Hvor far og søn de bestemmer. Det er så frygteligt sådan nogle steder. I: Føler du at dine værdier i valg af virksomhed, stemmer overens med virksomhedens værdier? R: Ja. Jeg prøver i hvert fald at leve op efter dem. Altså jeg prøver hvert flad at den ånd som der er her, den prøver jeg at leve efter, og også dele ud af min. Dele det fællesskab som man I: Hvad er det for en ånd? R: jamen altså det et fællesskab, den fællesskabsånd der er, den prøver jeg også at leve op til. Være demokratisk, det er en af de gode ting. I: Ja. Nu har vi også snakket lidt om, hvorfor du valgte at arbejde her, fremfor andre steder og hvor du også arbejde før. Og så sagde du der var ikke de samme muligheder for at få indflydelse på dine andre arbejdspladser. R: ikke på samme måde. I: Nej. Kan du uddybe det? R: altså man kan selvfølgelig blive valgt som tillidsmand, et eller andet, de store steder, hvor man kan have indflydelse på, eller man kan få lov at se på regnskaberne ikk. Men derudover så har man ikke ret meget at skulle have sagt. Nu har jeg været fortrinsvist på små (virksomheder, red). Man kan selvfølgelig godt sige sin mening, men det er jo altid ham der sidder for enden af skrivebordet der har ret. Sådan er det. 10

11 I: Var det nogle små virksomheder? R: Ja. Jeg har været fortrinsvist på små virksomheder, ja. Andre steder. I: Hvad var det for nogle? R: Jamen jeg har været sådan nogle jeg har nævnt et familieejet, og så har jeg været i sådan nogle anpartsselskaber, hvor vi har været 7-8 ansatte. Jeg tror vi startede med at være 14, og så blev det skrumpet ind til 7. Hvor man ikke havde indflydelse på hvem der skulle fyres, de fyrede bare dem som de synes der skulle fyres. Og sådan nogle ting, det synes jeg er altså, det er jo ikke demokrati. Det er, det er efter hvordan chefen synes at der skal fyres. I: Det kan måske også blive meget tæt, når man kun er 7 eller 10 medarbejdere, så kan det måske blive meget personligt, når chefen fyrer en? R: Ja. Det er et nederlag for folk, det er det. I: Nu har vi snakket lidt sådan om virksomhedens værdier. Vi kan jo se her at i bor i samme bygning med Modkraft og Monsun. Hvad er jeres relation til dem? R: jamen altså vi har de har faktisk været en af vores største kunder, de har sendt meget arbejde ind til os gennem tiderne. Det er ikke så meget mere, men vi har dem som kunde, og så er de altså vores sted her blev faktisk lidt for stort, i forhold til hvad vi var, så lejede vi det ud til Monsun. Jeg kender ikke rigtigt historien, det er før min tid. Hvor de blev lejere hos os. I: Snakker i tit med de andre? R: Ja ja. Vi holder fester sammen med dem. I: Det lyder hyggeligt. R: Ja. Julefrokost og fester, fredagsbar. I: Har i også møder, elelr er det mere uformelt i mødes? 11

12 R: arh, de møder der er, det er kontoret der holder møder med dem. I forhold til arbejde. Jeg tror aldrig jeg har haft et møde med dem. I: Men du kender dem? R: Ja, jeg kender dem alle sammen. I: Og hvad med sådan jeres, hvad kan man sige, du sagde det var nogle i handlede, eller hvad kan man sige, arbejde sammen med også, altså i solgte noget til dem R: Altså de har kunder, de skaffer nogle gange nogle kunder som, de har ikke trykkeri, Monsun, de har ikke noget trykkeri, og de sender deres arbejde ind til os. Grafisk arbejde. Trykkearbejde. Jeg tror det er meget lidt vi sender den anden vej. I: Okay. R: de har jo selv DTP er derinde, eller AD er (hvad?) og fotografer, og det har vi også selv, de har bare ikke nogen trykkemaskine derinde, og det er det vi har. I: Så i hjælper dem gratis? R: Nej, altså, det er kunder som vi, det er tryksager som vi tjener penge på. Sådan er det. I: tror du det er en stor del af virksomhedens indkomst der kommer fra det? R: Monsun har været vores største kunde. Jeg tror ikke de er det mere. I2: Så det er sådan et slags samarbejde kan man sige? R: Det er et samarbejde vi har med dem. Et godt samarbejde I2: Ja. I: Vi har fundet ud af, eller vi har jolæst lidt på jeres hjemmeside, og vi lærte at i har ligeløn her i virksomheden. Hvordan synes du det påvirker arbejdspladsen? 12

13 R: jamen det er jo en god ting, der er ikke nogen der sidder og har mere end andre, det har jeg aldrig oplevet andre steder end her. At direktøren har den samme løn som jeg. Det tror jeg ikke man kan finde nogle steder. Det giver en god mavefornemmelse at man har det. I: Gør det at man måske bedre kan snakke med chefen? R: Altså jeg vil sige den chef vi har det er en som, jeg tror faktisk hun er det bare fordi der skal være en chef. Jeg tror ikke det er fordi hun er interesseret i det, direktøren. I: Så i bruger måske ikke engang det navn? R: Nej overhovedet ikke. I: hvad kalder i det så? Bare ved navn? R: Bare ved navn, ja. Nej vi betragter ikke hinanden som, altså, nogle gange siger hun selv til mig at du er jo din egen chef, så på en eller anden led så er føler man det også sådan, når demokratiet fungerer på den måde som det gør. I: og tror du det er på grund af ligelønnen, eller tror du det er på grund af demokratiet. Medarbejderdemokratiet? R: Begge dele. I: Begge dele? R: Ja. I: hvad tror du vejer mest? Det er måske svært at sige R: Demokratiet betyder meget. Og selvfølgelig lønnen, den betyder også meget. Vi kan godt sige 1 2. I: og det lød som om det motiverede dig meget, at der er ligeløn i virksomheden? R: Ja det er meget motiverende at vi har en ens løn, det er det. 13

14 I: Altså nu når man tænker på andre arbejdspladser, så er der måske mange der godt kunne lide at have muligheder for at tjene mere. R: Ja. Det kan du ikke her. I: Det kan man ikke her? R: Nej. I: Hvordan påvirker det din motivation for at arbejde? R: Jamen, det har jeg det fint med. Jeg prøver virkelig at lave det yderste jeg kan, altså det jo alles interesse at den her bix den kører rundt. I og med jo mere du laver, jo mere kan du tjene. Det prøver vi på. Vi prøver simpelthen at få det bedste regnskab, alle sammen. Det mit indtryk, at alle gør sit yderste for at få hele butikken til at løbe rundt. Og det er lidt svært, altså tiderne er jo også svære. I: Hvor mange var det i var i virksomheden? R: Vi er 2,3,4,5 6 I: 6? R: 5. 5 og 1 lærling, som snart er svend, og så bliver hun her. I: Så hvis der nu er et større overskud i virksomheden, så bliver det bare lige fordelt ud til jer? R: Ja, men der har jeg så ikke oplevet ret meget endnu I: Okay R: HAHAHAHA. I: men man kan også sige omvendt, hvis der så er færre penge i kassen, så 14

15 R: Ja, vi har faktisk nogle gange været nødt til, jeg tror kun jeg har oplevet det en gang, hvor vi har været nødt til at gå.. var det en tudse ned om måneden? Eller om ugen? Det kan jeg ikke engang huske. Jeg tror det var om ugen faktisk. Hvor vi havde, vi skulle lave et indkøb af en CTP-maskine, sådan en computer-to-plate, der var vi nødt til, for at få tingene ti lat løbe rundt, at gå lidt ned i løn i 3-4 måneder. Det var vi nødt til. Det havde jeg jo ikke gjort andre steder. I: Det var noget i besluttede fælles? R. Det var en fælles beslutning, og alle var enige, frem for at låne penge eller et eller andet, så var det beslutningen. Jeg tror det var sådan, for at få tingene til at hænge sammen. I: Du sagde bare i var 6 i virksomheden? Og i alle sammen stemmer til de her møder her R: Ja. I: Er det tit i hvor enige er i? Er det tit i alle 6 er enige om noget, eller er det halvdelen, 4, 5 der hvordan fungerer det? R: Jamen vi sidder jo ved det her bord her, og så sidder vi og diskuterer. Hvis man ikek er enig, så skal man række hånden op eller, som regel, jeg vil næsten sige at sådan en beslutning som den med (CTP-maskinen, red) der tror jeg alle var enige. At vi skulle gøre det der for at også for at være solidariske på en eller anden måde. I: men er det vigtigt for jer at alel er enige, eller er det bare at der er flertal? R: Ja, Den oplevelse den kan jeg godt min oplevelse det er at det er vigtigt at alle er enieg. I: Går i nogensinde på kompromis hvis der er nogle der er uenige? R: Det kommer nok an på situationen, det kompromis, hvad I: Ja nu er jeg selvfølgelig heller ikke så meget inde i tingene her R: Nej nej, men det er et svært spørgsmål fordi jeg kan ikke lige komme på nogen. Du tænker på hvis man 15

16 I: Jeg tænkte bare sådan måden selve demokratiet fungerer på, altså, om man gik op i at alle de her 6 personer følte at de, hvad kan man sige?.. R: at det ikke blev trumlet henover en ikk. I: Ja præcis R: Ja. Jo der er nogle gange hvor man godt kan føle sig lidt åh, den beslutning kunne vi godt have været lidt mere enige om, altså, jeg kan nævne et eksempel hvor vi havde en fest, hvor hvilket band der skulle spille, og der var den beslutning faktisk taget allerede, og der var jeg sådan lidt uenig om det skulle være, Alberte tror jeg det var, HAHAHA, hvor jeg godt kunne tænke mig noget andet, men det var så det. Så det er jo ikke altid det er sådan I: er der også sådan med de større organisatoriske beslutninger, hvor du også har været utilfreds. R: Nej det kan jeg ikke lige komme på I: Så altså hvad kan man sige, hvis det er begrænset til fester og bandnavne, så lyder det sådan ret, hvad kan man sige, ja trivielt eller hvad man skal sige. R: Ja. I2: jeg tænkte på, nu nævner du selv det der med, at nu er i ligelønnede, og derfor, har man som på mange andre arbejdspladser, ikke den motivation at man kan stige i løn i forhold ti lens egen indsats, men det skal være hele gruppens indsats. Kan man sige, hvis i skal have større overskud, for at få flere penge. Føler du nogle gange, altså, kan det være et problem at der måske er nogle der i den retning er mere motiverede til at lave noget end andre? Altså er der nogle der yder en større indsats, og kan man føle at de andre måske ikke yder nok? R: Ja. I2: Ja? R: Altså jeg tror, for at nævne de andre arbejdspladser jeg arbejde på, der er altid nogle der vil prøve at lave mere. Altså gøre det bedre end andre. Eller være lidt i lommen på arbejdsgiveren, eller der 16

17 godt kan lide jeg kalder det rygklappere, sådan nogle er der altid. Altid. Og de prøver altid at få mere i løn. I2: Men synes du det er et problem her på arbejdspladsen? R: Nej. Overhovedet ikke. I2: Men er der nogle der så er modsat? R: Der vil ikke være nogen der få gavn af at gå rundt og klappe folk på ryggen. I2: Jeg tænker på, om der er problemer med noget modsat? Altså, kan der være det, i forhold til at som du selv siger, hvis alle får det samme, så kunne man godt i teorien lave 5% mindre og stadig få den samme løn, fordi der ikke er nogen der straffer en, eller hvad man siger, for det. Og der er måske så en anden person som er meget involveret i selskabet her, som måske yder de 5% ekstra for den anden. Forstår du? R: Ja jeg forstår godt dit spørgsmål. Jamen altså sådan er det, sådan er livet. At nogen er gode eller bedre end andre, sådan er det. Og jeg tror ikke altså jeg kan godt nogle gange føle at hvorfor fanden har han ikke lige lavet det og sådan, den retning der. Så jeg tror det er meget menneskeligt, den følelse der. Men det er igen kompetencer, altså, hvad jeg er god til, Det bliver jeg nødt til at tage mig af. Hvad min kollega er god til det kan også være han har den samme oplevelse med mig måske. At han laver det som jeg ikke er god til, forstå mig ret, sådan er det. I2: Så det er ikke noget der sådan er et problem generelt? R: Nej. Jeg synes det fungerer. Det gør det : I2: Så der kan godt være nogle småting, men det er ikke noget der som sådan er et problem R: Nej, altså jeg synes ikke det er problem som vi er.. skænderier på den måde, hvis det er det spørgsmålet går ud på. Altså hvis det er, hvis vi har nogle ting, så har vi de der møder til at nævne dem, hvor vi tager dem frem og diskuterer dem igennem. Det er den bedste måde man kan gøre det på. I1: må jeg spørge, nu er det her jo sådan en relativt lille virksomhed med 6 ansatte, tror du at demokratiet ville fungere anderledes, hvis i var R: ja det 17

18 I1: ville det være den samme form for, tror du du ville være lige så glad for arbejdet? R: Det kan jeg slet ikke forestille mig med 30 mennesker, det kan jeg ikke I1: Lad os bare sige 12 så R: Det ville være endnu mere kaos (griner) I1: Okay men lad os nu bare sige dobbelt så mange, tolv mennesker R: De har været rigtig mange herinde, jeg tror faktisk de var mere end 12 (..). Jeg ved faktisk ikke hvordan det har fungeret. I1: Men, nu siger du, nogle gange kan det virke som om der er lidt for meget diskussion nogle gange R: Ja, der kan godt være nogle diskussioner der (interviewer afbryder) I1: Tror du det her ville fungere, hvis det var der var flere mennesker? R: Altså jeg tror faktisk det ville fungere bedre jo flere vi var I1: Hvorfro R: fordi, jeg oplevede det som om, da vi var flere, vi har været, måske 8 var vi oppe på, da synes jeg at, det var mere glidende på en eller anden måde. Nogle gange virker det lidt latterligt vi sidder fem mennesker med en dirigent, ikke? Jeg tror denne her arbejdsplads ville være bedre, hvis vi var flere. Men jeg kan ikke specifikt svare på, hvorfor. I1: Men måske som du sagde, kan det blive lidt sådan fastgroet, når man sidder sådan 5-6 personer. Men du sagde du du slet ikke kunne forestille dig Eks-Skolens Trykkeri, hvor der var 30 eller 40, er det fordi at måden der fungerer på kun virker på en måde, hvor man er en mindre virksomhed? Forsår du mit spørgsmål? R: Nej, prøv at (interviewer afbryder) I1: Altså det virker som om demokratiet her og alle de her værdier og medarbejderindflydelse, er det derfor, er det i relation til det du siger du ikke kunne forestille dig at Eks-Skolens Trykkeri var større? R: Nåh på den måde, altså demokratiets betingelser. Jeg tror (interviewer afbryder) I1: Eller er det bare på grund af lokalerne? R: Nej, altså, det er jo en vigtig ting, altså demokratiet ikke. Jeg tror man ville komme længere på en eller anden måde, hvis man havde, altså, hvis man var flere. Altså man ville komme meget længere med beslutningerne, altså de ville blive søsat lidt hurtigere måske. Altså vi er så få så vi er, vi er så få herinde, så vi kører stramt på, hvis du forstår, for ligesom at få tingene til at hænge sammen og vi kan ikke nå det alt sammen. Hvis vi bare sagde vi havde en person der havde en halvdag herinde nogengange som ligesom søsatte idéer, så de blev fuldført ikke, så tror jeg man ville have det bedre på en eller anden måde I2: Så har jeg et spørgsmål til det, fordi det lyder jo som om at der er nogle beslutninger en gang i 18

19 mellem som man på en eller anden måde skal have en bestemt tankegang eller en bestemt værdisæt som person for at kunne acceptere, for eksempel at i alle sammen går ned i løn for at kunne købe en printer eller hvad det nu er der er vigtigt for virksomheden, er så sådan at når i ansætter, altså er det meget folk i kender i forvejen og er det folk med den tankegang i også repræsenterer her? R: Vi vil gerne have en der ikke er, altså en der stemmer Dansk Folkeparti for eksempel, tror jeg, altså jeg tror folk de vil sige du passer ikke ind her, forstå mig ret det er ikke fordi vi er.. Jeg tror slet ikke personen ville passe ind altså, og jeg tror også at dit spørgsmål, for at besvare det helt specifikt, ja vi ville ansætte en som vi kendte i forvejen fordi så ved vi hvem personen er. Vi har været, altså vi har nogen gange ringet til venner som vi kender i forbunder (red. hvilket?), kender du en, altså nogen vi slet ikke kender, en god kollega som du kan anbefale. På den måde har vi ansat nogen. I2: Altså kan man sige at det fra virksomhedens side, at medarbejderne har de samme værdier som virksomheden og omvendt også kan man sige, altså værdierne, altså det kan jo også være nogle personlige værdier, nu nævner du Dansk Folkeparti, nu går jeg ud fra at det er nultolerance, i er modstandere af, eller hvad man siger, så altså man kan sige, de værdier man har som person eller som menneske er vigtige for virksomheden for at det kan fungere sammen? R: Ja, altså det betyder meget at vi er enige om, jeg siger ikke vi skal være medlemmer at et eller andet parti, men det betyder meget at vi har den samme sociale ånd. I1: Så i er ikke sådan nødvendigvis politisk politisk, det er mere værdimæssigt R: Nej det betyder det ikke at være, vi behøver ikke alle sammen være medlemd af Enhendslisten (griner) I2: Men det er der så alligevel mange der er (respondenten griner), det kunne man forestille sig. R: Sådan er det ikke. I1: Du virker meget tilfreds med den måde tingene fungerer her. Tror du, og nu spurgte jeg jo sådan om de negative sider og du snakkede om en fest og man skulle vælge band R: Ja det var sådan en engangs, det var sådan et 100 års jubilæum, nej var det 40 års kubilæum, så det var sådan en gang, hvor jeg tænkte, nej hold da op, det kunne vi godt lige have snakket lidt bedre om ikke I1: Tror du eller kunne du forestille dig at demokratiet kunne blive bedre her R: Ja, man kan altid gøre demokratiet bedre. Man kan i hvert fald arbejde på det ikke. I1: Hvordan synes du man kan gøre det? R (tænkepause) Jamen så skal man lave om på folk ikke? I1: Det bliver svært R: Ja, det er et godt spørgsmål. Altså det fungerer jo på den måde at vi, altså beslutningerne, det er sådan en menneskelig ting du spørger om, altså 19

20 I1: Ja det er især når i er 6 mennesker R: Altså demokratiet fungerer, men den menneskelige (..). Der er jo en chef som jeg talte om tidligere og som nogle gange tager nogel beslutninger. Altså vi kan jo bare sige vores mening ikke. Altså det er jo åbent. Vi har jo muligheden, så det er bare om at benytte det. I1: Har i altid holdt mandagsmøder? R: I alle de fem år jeg har været her der har vi holdt mandagsmøder, altså vi kalder det mandagsmøder, men nogle gange kan der godt gå 3 uger. Så det er bare med at skrive det ned, hvis man har et eller andet, eller så bliver det glemt i løbet af en uge, hvis man har et eller andet. I1: Er der nogen som du er mere enig med end andre? R: Ja I1: Over flere mandagsmøder R: Altså du tænker på om man er enig med sine kollegaer? I1: Ja om der er nogen som du synes der siger flere fornuftige ting end andre? R: Jaja, sådan er det I1: Generelt omkring en masse forskellige ting? R: Det kommer an på beslutningen der bliver taget. Det kan jo være forskellige argumenter ikke. Jeg ved ikke om vi snakker om det samme, men hvis direktøren siger noget som jeg er uenig i og den næste dag siger noget som jeg er enig i, så kan det godt veksle sådan lidt ikke I1: Så det veksler meget : R: Ja det kommer an på beslutningen I1: Har du mere Simon? Ja, jeg har bare sådan en lille. Det er sådan mere en praktisk ting. Det virker meget som om at direktøren har nogle beslutninger, eller direktøren eller sekretæren eller hvad man nu kalder det, har nogle beslutninger, men hvis i nu er utilfredse med det så kan i råbe højt. Men når du møder ind om morgene, hvordan ved du så hvad du skal lave, altså planlægger du selv eller har du et skema R: Vi har sådan en tavle, som vi kigger på og har samarbejde med, vi har en vi kalder for produktionsleder for en tid, vi skiftes nogle gange til at have det og det er trykkeriet, hvordan tingene fungere i dagligdagen, tingene bliver leveret og hvordan rækkefølgen vi skal lave vores arbejde i I2: Men hvis nu i har, lad os sige 5 bestillinger forud og så prioriterer produktionslederen den ene af dem og så er det den i skal lave først, altså når du kommer på arbejde, beslutter du så selv hvor meget du skal lave eller R: Jeg kan godt beslutte det selv, hvis jeg kan for eksempel se, at det er en uhensigtsmæssig måde at lave tingene på, medmindre jeg får at vide at der er en deadline, så gør jeg det ikke. Men hvis jeg får 20

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark De, der drog ud AVALANNERIT - om grønlandske studerende i Danmark Jeg trives, hvor jeg bor, men jeg savner mit hjem i det kolde nord (frit efter Natasja) De, der drog ud - AVALANNERIT 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

AT SKABE ET BEDRE LIV

AT SKABE ET BEDRE LIV AT SKABE ET BEDRE LIV - fortællinger fra Korskærparken www.korskaerparken.dk Denne bog er lavet i samarbejde mellem beboere i Korskærparken og Fredericia Kommune. TAK til Niels Dahl for den store hjælp

Læs mere

Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12

Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12 Medlemsblad for DANSKE KREDS / en virksomhedskreds i finansforbundet / september 2013 Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Nr. 2 - Marts 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Fremtidens nedslidte side 4 Giv din chef kritik... side 12 Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Tema Det siger

Læs mere

DU SKAL VÆLGE, HVILKEN POLITIKER DU VIL VÆRE!

DU SKAL VÆLGE, HVILKEN POLITIKER DU VIL VÆRE! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DU SKAL VÆLGE, HVILKEN POLITIKER DU VIL VÆRE! En fortælling om at vælge, hvilken rolle man vil have

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Når uenigheden gør ondt

Når uenigheden gør ondt Når uenigheden gør ondt Morten Hinz er DOKS-organist og desuden uddannet konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. Her beskæftiger han sig med samarbejdets svære kunst og forskellige måder at tackle

Læs mere

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser De Frafaldne En samling af fortællinger om

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere